Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2000

Transkript

1 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 1. Baggrund 4. kvartal kvartal Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Barometret rapporterer svar fra et fast panel på cirka repræsentativt udvalgte nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det givne kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående kvartal. Princippet i barometret følger i vid udstrækning de tilsvarende konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik af hensyn til sammenligning af den nordjyske udvikling med hele landet. Nordjysk Konjunkturbarometer er dog baseret på et væsentligt mere detaljeret datagrundlag - det omfatter flere branchegrupper samt en opdeling på 6 geografiske delområder. Datagrundlaget indsamles af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut. De gennemførte analyser respekterer virksomhedernes krav om anonymitet. Målingen er gennemført i februar. Der er blevet spurgt om forventninger til udviklingen i 1. kvartal sammenholdt med den faktiske udvikling i 4. kvartal 19. Desuden er der spurgt til den faktiske udvikling i 4. kvartal 19 sammenholdt med den faktiske udvikling i 3. kvartal 19. Det er sjette gang Nordjysk Konjunkturbarometer offentliggøres. Virksomhederne spørges generelt, om en given aktivitet, såsom produktion og beskæftigelse, forventes at blive større, uændret eller mindre. Svarene fordeles procentisk på disse tre grupper. Forskellen mellem et procenttal for større og mindre benævnes et nettotal. Resultaterne fremlægges i form af nettotal i vedlagte sæt på 5 tabeller, der er opbygget efter samme struktur som i tidligere udgaver af Nordjysk Konjunkturbarometer. En del af tallene er

2 2 fremhævede, hvilket betyder at de er statistisk signifikante. Hermed menes, hvorvidt de enkelte nettotal med rimelig statistisk sikkerhed kan siges at afvige fra. I almindelighed skal man være mere varsom med at fortolke nettotallene, når man dykker ned i materialet, hvad enten det er branchevis eller geografisk. Når en stikprøves størrelse aftager, skærpes kravet til, om man kan tillade sig, at fortolke et nettotal som værende forskelligt fra. Det er dette forhold fremhævningen tager højde for. Hvis man f.eks. sammenligner et nettotal på +3 med et på 3, og ingen af dem er fremhævede, kan man ikke tillade sig at konkludere, at de er forskellige. 2. Forventningerne for 4. kvartal 19 - sammenholdt med den faktiske udvikling. I figur 1 vises den såkaldte sammensatte konjunkturindikator, som består af et uvejet gennemsnit af fire af de i figur 2 angivne otte variable. De fire mest centrale variable mht. konjunkturforudsigelsen er produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat (indtjening), jf. nærmere noten til figur 1. Oversigten muliggør en sammenligning af de tidligere offentliggjorte forventninger for 4. kvartal 19 med den nu - af virksomhederne selv - faktisk konstaterede udvikling. Figur 1. Forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator kvartal kvartal kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Faktisk udv. 17,3 6, -2,5 21,8 9, 8,3 Forventet udv. 3, -5,,3 17, 9, 4, 1 Den samlede konjunkturindikator består af et simpelt gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat (indtjening) og er et mål for den kortsigtede realøkonomiske udvikling. Hvis kurven ligger over forventes konjunkturfremgang; hvis den er under konjunkturtilbagegang. Et fald i kurven fra en højere positiv værdi til en lavere, men stadig positiv værdi (f.eks. fra til 4), indikerer nedsat styrke i fremgangen. Se i øvrigt baggrunden for konstruktionen af den samlede indikator i notat af. marts 19 af Carsten Stig Poulsen, som kan downloades fra Nordjysk Konjunkturbarometers homepage, ZZZEXVLQHVVDXFGNQMN. 'HUNDQJHQQHPJnHQGHNRQVWDWHUHVUHWW WRYHUHQVVWHPPHOVHPHOOHPIRUYHQWHWRJIDNWLVN XGYLNOLQJLEDURPHWUHW,O EHWDIGHIHPNYDUWDOHUKYRUHQVDPPHQOLJQLQJHUPXOLJHUGH ILUHW WVDPPHQIDOGHQGHPHQVGHUIRUHOLJJHUHQYLVDIYLJHOVHLNYDUWDO)LJXUYLVHU VDPPHXGYLNOLQJIRUDOOHRWWHYDULDEOHLEDURPHWUHW'HQW WWHVDPPHQK QJPHOOHPIRU YHQWHWXGYLNOLQJLNYDUWDORJGHQDIYLUNVRPKHGHUQHHIWHUI OJHQGHIDNWLVNNRQVWDWH UHGHJ OGHUIRUDOOHRWWHYDULDEOH

3 3 )LJXU)RUYHQWHWRJIDNWLVNXGYLNOLQJRSGHOWSnRWWHLQGLNDWRUHU1HWWRWDO Produktion - - Faktisk udv Forventet udv Ordreindgang Faktisk udv Forventet udv Beskæftigelse Resultat - - Faktisk udv Forventet udv Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne- hjemmemarked Konkurrenceevne- eksportmarked - - Faktisk udv Forventet udv Faktisk udv Forventet udv Investering Salgspriser - - Faktisk udv Forventet udv Faktisk udv Forventet udv

4 3. Resultater for Nordjylland for 1. kvartal 4 Forventningerne til 1. kvartal udtrykt ved nettotallet på 4 for den sammensatte konjunkturindikator peger på en næsten uændret konjunkturudvikling. Værdien på 4 er dog signifikant større end, hvilket kan berettige en tillægskarakteristik: næsten uændret konjunkturudvikling med svag tendens i positiv retning. Der er tale om en afdæmpning af fremgangen i forhold til de tre sidste kvartaler i 19. Den økonomiske udvikling må fortsat karakteriseres som en højkonjunktur. Aktivitetsniveauet er højt, men det forventes (næsten) ikke at stige. Dette ytrer sig i form af, jf. tabel 1 i tabelbilaget: Ændring i nettotallet for produktion fra 13 til 3. Ændring i nettotallet for ordreindgang fra 9 til 9. Ændring i nettotallet for beskæftigelse fra 4 til 2. Ændring i nettotallet for resultat fra 7 til 2. Selv om nettotallene for forventet produktion, beskæftigelse og resultat (indtjening) på hhv. 3, 2 og 2 er positive, afviger de imidlertid ikke statistisk signifikant fra. Kun nettotallet for ordreindgangen på 9 kan karakteriseres som signifikant positivt. Det er således primært den forventede ordreindgang, som giver konjunkturvurderingen en svag tendens i positiv retning. For hele den private sektor forventes uændret produktion - dog fremgang indenfor Industri samt Finansieringsvirksomhed & forretningsservice, mens beskæftigelsen forventes uændret i alle 6 branchegrupper. Der forekommer større variation i forventningerne til resultat (indtjening) og ordreindgang. For hele den private sektor forventes et uændret resultat. Landbrug, fiskeri & råstofudvinding samt Finansieringsvirksomhed & forretningsservice præges af tydeligt positive forventninger til resultatet, mens Bygge- & anlægssektoren har klart negative forventninger. Vedr. ordreindgang tegner billedet samlet set positivt. Dette skyldes primært Landbrug, fiskeri & råstofudvinding, Bygge- & anlæg samt Finanseringsvirksomhed & forretningsservice Det har i de seneste tre kvartaler været karakteristisk, at Finansieringsvirksomhed og forretningsservice har været præget af klart positive forventninger til produktion, ordreindgang og beskæftigelse. Den faktiske udvikling 4. kvartal 19 blev noget mere afdæmpet end forventningerne. På trods heraf er forventningsbilledet for 1. kvartal fortsat positivt med signifikant positive nettotal for produktion, ordreindgang og resultat, mens nettotallet på 9 for beskæftigelsen er for lille til statiske at afvige fra. Inden for industriens fire brancher er forventningerne til produktion og beskæftigelse ikke signifikant forskellig fra. Dog er nettotallet for Elektronikindustriens produktionsforventninger 45; men pga. branchens lille størrelse er dette lige i underkanten af kravet til med sikkerhed at kunne karakterisere tallet som værende forskelligt fra. Vedr. ordreindgangen er der signifikant positive forventninger indenfor Jern- & metalindustri samt Elektronikindustri. Indenfor samtlige seks geografiske beskæftigelsesområder er forventningerne til produktion og beskæftigelse uændrede. De samlede positive forventninger til ordreindgangen præges af Aalborg, Hjørring og Mariager. Uændrede forventninger for produktion og beskæftigelse præ-

5 ger også alle tre størrelseskategorier af virksomheder, mens forventningerne til ordreindgangen alene er signifikant positiv for de store virksomheder (mere end ansatte). 5 Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer for industri har gennem næsten hele 19 tegnet et billede af negative forventninger for dansk industri. Denne tendens har afspejlet sig i dataene for Nordjylland, der ikke publiceres, men dog kan rekvireres hos Danmarks Statistik. De forventede nettotal for produktion og beskæftigelse i nordjysk industri i 1. kvartal rapporteres til og 18, hvilket klart afviger fra denne udgave af Nordjysk Konjunkturbarometer, hvor de tilsvarende tal er og 4. Der er således fortsat en relativ klar tendens mod, at Nordjysk Konjunkturbarometer tegner et mere optimistisk billede af forventningsdannelsen i den nordjyske industri, end tilfældet er i Danmarks Statistiks materiale.