Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 2. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003 og forventet i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Den sammensatte konjunkturindikator, der beregnes som et gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og indtjening, blev i 2. kvartal 2003 på 19,2 for den faktiske. Det er lidt lavere end hvad virksomhedernes forventede i seneste måling (26,2). Det er især ordreindgangen og resultat, som ikke har levet op til de positive forventninger i seneste måling. Sammenlignet med tidligere målinger på samme tidspunkt af året (2. kvartal) er værdien af den sammensatte konjunkturindikator på eller lidt under niveauet for de allerseneste år. Udviklingen i den faktiske beskæftigelse svarer helt til de forventninger virksomhederne tilkendegav i forrige måling, ligesom forventningerne til produktionen er stort set opfyldte (27 mod forventet 31). De resterende variable ligger alle under hvad der i seneste måling forventedes. Især for konkurrenceevnen på eksportmarked er der tale om en faktisk der ikke lever op til de forventede værdier virksomhederne rapporterede ved seneste måling, ligesom også en i salgspriserne (-2 mod forventede 9) skuffede. For det kommende 3. kvartal 2003 forventes der en værdi for den sammensatte indikator på 16,4, hvilket er et normalt niveau for dette kvartals målinger i Nordjysk Konjunkturbarometer. Desuden er alle nettotal for forventningerne signifikante og positive med undtagelse af forventningerne til salgspriserne. Således forventer de nordjyske virksomheder endnu en gang fremgang. Den forventede positive i den sammensatte konjunkturindikator er primært drevet af signifikante positive forventninger til en i produktion, ordreindgang og resultat, mens en i beskæftigelsen forventes positiv, men i knapt så udtalt grad som de andre elementer. De resterende variable udviser beskedne positive forventninger.

2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003 og forventet i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 2 på hjemmemarked på eksportmarked Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b 1-13,, Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 3 I Landbrug og råstof skuffede den faktiske, specielt beskæftigelsen men også investeringer og konkurrenceevne på eksportmarked var klart under det forventede. For den kommende periode forventer virksomhederne indenfor dette erhverv en meget negativ i resultat og i salgspriserne. Den faktiske for Bygge- og anlægsvirksomhed ligger under de høje forventninger som virksomhederne gav udtryk for i seneste måling. Der er dog stadig tale om en faktisk, der har været overvejende positiv. Forventningerne til det kommende kvartal er overvejende positive for produktion, ordreindgang og resultat. I Industrien har der generelt været tale om en positiv om end investeringerne har skuffet (0 mod forventet 20) sammen med salgspriser (-3 mod forventet 15). Forventningerne til det næste kvartal er positivt præget. Ses der bort fra forventningerne til en i salgspriser er der for de øvrige tale om signifikante positive forventninger. Særligt for investeringer og ordreindgang, hvor man har en klart mere positiv forventning til en end i Nordjylland som helhed. Handel og restauration har en faktisk, der ligger bedst i forhold til gennemsnittet af alle erhverv med hensyn til produktion, resultat og konkurrenceevnen på eksportmarkederne. Udviklingen i disse indikatorer svarer stort set til hvad der var forventet. Forventningerne til det kommende 3. kvartal peger på den mest positive til produktion og resultat i forhold til gennemsnittet, men også for ordreindgang, beskæftigelse, salgspriser og konkurrenceevne på hjemmemarkedet forventes der signifikant positiv. I erhvervet Transportvirksomhed og telekommunikation har den faktiske i 2. kvartal 2003 været meget positiv med hensyn til en i beskæftigelsen, idet man har det højeste niveau blandt nordjyske virksomheder. Men erhvervets virksomheder kan samtidig rapportere om en skuffende faktisk i de andre indikatorer i forhold til de forventninger, blev meldt ud ved seneste måling. Den forventede til det kommende kvartal er generelt klart mindre positiv end gennemsnittet af virksomhederne. Kun forventningerne til konkurrenceevnen på eksportmarkederne ligger i top i forhold til nordjyske virksomheders gennemsnit. Især bemærkes det, at forventningerne til de fire indikatorer som udgør den sammensatte er meget negativ, således at den sammensatte indikator forventes at blive -17. I seneste måling oplevede Finansvirksomhed og forretningsservice en meget positiv faktisk måling. Forventningerne til en i 2.kvartal var også optimistiske. Den faktiske viser nu, at erhvervets indtjening har levet op til forventningerne, og at en i produktion og ordrer har været positiv, men knapt på det forventede niveau. Erhvervet forventede sidst en markant gunstig i konkurrenceevne på eksportmarkedet (nettotal 50), det blev 5. Selvom en i beskæftigelsen skuffede (0 mod forventet 22), så har man de højeste forventninger til beskæftigelsesen i 3.kvartal blandt nordjyske virksomheder, ligesom også forventningerne til investeringerne er på et højt niveau sammenlignet med gennemsnittet for nordjyske virksomheder. Erhvervet har som det eneste forventninger om signifikant fremgang for alle indikatorer. Produktionsbegrænsninger i form af mangel på arbejdskraft har været et vist problem for bygge- og anlægsvirksomhed i indeværende kvartal. For det kommende kvartal forventer virksomhederne igen i dette erhverv nogle problemer i form af mangel på arbejdskraft.

4 Tabel 3. i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003 og forventet i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 4 på hjemmemarked på eksportmarked Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Indenfor industrien er der en del udsving blandt de enkelte brancher. Nærings- og nydelsesmiddelbranchen har oplevet meget gunstig, hvor specielt produktion og beskæftigelse har overrasket positivt. Dette til trods for en uventet negativ i priserne. I alle den sammensatte konjunkturindikators variable har branchen de højeste faktiske værdier, og den sammensatte indikator for branchen er imponerende 47. For det kommende kvartal er virksomhedernes forventninger mere moderate, om end der for produktion, ordreindgang og resultat stadig er tale om signifikante positive værdier. Virksomheder i Jern og metal havde sidst høje forventninger til en i 2. kvartal. Udviklingen har imidlertid ikke levet op til forventningerne. F.eks. var det forventede nettotal for resultat og investeringer henholdsvis 39 og 22, men en blev uændret. Alligevel er der bemærkelsesværdigt høje forventninger for det kommende kvartal. Specielt den forventede med hensyn til investeringer, hvor man forventer en signifikant positiv med nettotal 22 i sammenligning med 12 for industrien som helhed. I Elektronik har man oplevet en særdeles negativ og skuffende (f.eks. forventedes 33 for investeringer det blev 19). Ikke desto mindre er både den forventede indenfor produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevnen på eksport- og hjemmemarkedet signifikant positiv på et langt højere niveau end gennemsnittet.

5 5 I Anden industri har den faktiske i ordreindgang, investeringer, salgspriser og konkurrenceevne på hjemmemarkedet været lidt under forventningerne, mens de øvrige indikatorer mere eller mindre har levet op til hvad virksomhederne forventede. For det kommende kvartal er forventningerne moderate og under gennemsnittet.

6 6 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003 og forventet i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. I Frederikshavn området har den faktiske i resultat været under det nordjyske gennemsnit og under forventningerne udtrykt ved seneste måling (nettotal 35). Udviklingen i produktion, ordreindgang og beskæftigelse er signifikant positive om end ikke på højde med hvad der var forventet. Forventningerne til det kommende kvartal er blandt de mest optimistiske med hensyn til konkurrenceevnen på både hjemme- og eksportmarkederne, hvor man forventer fremgang med nettotal på 12 og 15. Udviklingen og forventningerne i Hjørring har fulgt mønstret i Frederikshavn, bortset fra at man her har haft en mere gunstig i resultatet. Virksomhederne i Brønderslev regionen har haft den klart mest positive, faktiske i regionen med undtagelse af konkurrenceevne på eksportmarkederne som er markant negativ og også langt fra det forventede (forventet 7 mod faktisk 53). For næste kvartal forventes dette at bedres markant, mens forventningerne til en i de andre indikatorer er moderate. Hos virksomheder-

7 7 ne i Aalborg området er det generelle billede, at både den faktiske og forventningerne ligner den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. Undtagelsen er konkurrenceevnen på eksportmarkederne som forventes at udvikle sig negativt. Virksomhederne, der er placeret i Mariager Fjord området har oplevet en skuffende faktiske. F.eks. forventede man et nettotal på 49 for ordreindgang og 23 for investeringer, men oplevede flad for begge indikatorer. For det kommende kvartal er der overordnet tale om forventninger svarende til andre regioner i Nordjylland. I Vesthimmerland har man oplevet en positiv faktisk bortset fra skuffende og signifikant negativ i salgspriserne (-20). For det kommende kvartal tror man på en positiv især indenfor produktion, ordreindgang og beskæftigelse, som er de højeste nettotal i Nordjylland. Den sammensatte indikator for denne region er således 24,2 mod en forventet i de andre nordjyske virksomheder på 16,4.

8 8 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003 og forventet i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Billedet af forskelle mellem de forskellige størrelsesgrupper tegner ikke noget klart mønster. For de store virksomheder (100+ ansatte) har der været tale om en faktisk under det forventede, specielt har en i investeringer og salgspriser skuffet. Denne gruppe har dog også med undtagelse af investeringer forventninger, der ligger under gennemsnittet. For både de små (5-9 ansatte) og de mellemstore (10-99 ansatte) har der været tale om en faktisk, der ligger i underkanten af det forventede. De to grupper har dog de klart mest positive forventninger til de kommende kvartal.

9 9 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 3. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 3. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

10 10 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korektion for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.