På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune"

Transkript

1 På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen En vanskelig barndom Tegn og signaler ud fra teorien Signaler ved forældre Signaler særligt for småbørn Signaler for de større børn Signaler for de unge Børnelinealen - et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde Støtte til egen faglighed og til det tværfaglige samarbejde Børnelinealen Hvad kan du selv gøre, når du er bekymret for et barn eller en ung? Fra bekymring til handling Tidsfaktoren og alvoren i belastningen Organisationsmodel Hvorfor tværfagligt samarbejde? Hvem kan hjælpe dig på dagtilbudsområdet, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for dagplejen, daginstitutioner og fritidscentre Særligt for dagplejen Hvem kan hjælpe dig på skole- og DUS-området, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for skoler og DUS er Hvem kan hjælpe dig i sundhedsområdet for børn og unge, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle i Sundhedsområdet for børn og unge Særligt for sundhedsområdet Særligt for Tandplejen Hvad kan du gøre, når situationen er alvorlig måske akut? Omsorgssvigt Reaktioner hos børn udsat for vold, overgreb eller seksuelt misbrug Når børn overskrider andre børns grænser seksuelt Situationen er akut Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung uden for dagtilbud og skole Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung indenfor dagtilbud og skole Sådan skal du handle ved mistanke om overgreb og seksuel misbrug af børn indenfor dagtilbud og skole Familiegruppen Underretning til Familiegruppen Underretningspligt efter Servicelovens skærpet Underretningspligt efter Servicelovens generel Underretningsmetode Underretningsskema til Familiegruppen Underretningens forløb i Familiegruppen Oversigt over underretningens forløb På tværs side 1

3 Afklaringsmøde Børnefaglig undersøgelse Servicelovens Den børnefaglige undersøgelse kan munde ud i Hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens bestemmelser Rådgivnings- og samarbejdsforløb med Familiegruppen Tværfagligt samarbejde, når der er en sag i Familiegruppen Skema til Tværfaglig aftale Skema til Tværfaglig aftale - Opfølgning Hvad siger loven? Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde Servicelovens 49a Forældreansvarsloven Kontaktoplysninger og yderligere information Den Sociale døgnvagt Yderligere rådgivningstilbud Litteraturhenvisninger Pjecer Stikordsregister Egne materialer og pjecer Udgivet af Aalborg Kommune Maj 2012 Tryk: akprint Side 2 på tværs

4 Forord Alle børn og unge skal have en god og tryg opvækst. Det har langt de fleste børn og unge i Aalborg Kommune, men der er desværre også nogle, der har behov for støtte. Som fagperson har du et særligt ansvar for at støtte dem, der ikke trives. En støtte der skal ydes i samarbejde med forældrene og så vidt muligt i nærmiljøet, så børnene og de unges kan benytte de lokale dagtilbud, skoler og fritids- og kulturtilbud. Håndbogen På tværs henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Aalborg Kommune. Med hånd-. bogen får du et redskab, når du skal handle i forhold til et barn eller en ung, som har brug for hjælp. Håndbogen skal sikre, at samarbejdet mellem Skole- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og familien foregår, så både barnet og familien får den nødvendige støtte. Vi kalder håndbogen På tværs, fordi vi ønsker at signalere, at samarbejdet på tværs af forvaltninger og fag er den vigtigste forudsætning for, at vi kan yde den bedst mulige indsats overfor udsatte børn og unge. Vi håber, at du kan bruge håndbogen aktivt i dit arbejde med børn og unge. God arbejdslyst. Mai-Britt Iversen Rådmand Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Anne-Dorte Krog Rådmand Skole- og Kulturforvaltningen På tværs side 3

5 Side 4 på tværs

6 Introduktion Håndbogen På tværs udkom første gang i december 2009, og er udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. Målet med På tværs er at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde inden for børne- og ungeom-. rådet. Det er nødvendigt med et fælles afsæt for fagpersonerne, der arbejder inden for området. Håndbogen er derfor målrettet alle fagpersoner, der arbejder på 0-18 års området, herunder samtlige dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiegrupperne, Støttekorpset, Sprog og Integration, Træningscenter for Børn og Unge samt skoler, DUS og PPR. I håndbogen er der et skærpet fokus på indsatsen før, under og efter en underretning til Familiegruppen har fundet sted. Derfor har den følgende tre overordnede mål: 1. At kvalificere medarbejderne i de generelt forebyggende tilbud til i højere grad selv at kunne arbejde med udsatte børn og unge, med henblik på at forebygge og stoppe problemudvikling og på sigt minimere antallet af underretninger 2. At kvalificere den tidlige tværfaglige indsats, så børn og unge i højere grad kan rummes i de generelt forebyggende tilbud, således der sikres en helhedsorienteret indsats i forhold til barn og familie og på sigt minimere antallet af underretninger 3. At styrke det tværfaglige samarbejde, så indsatsen bliver så sammenhængende, koordineret og kvalificeret som muligt, efter at underretning til Familiegruppen har fundet sted Revision af På tværs Siden udgivelsen i 2009 er der sket en del lovændringer og organisationsændringer, som har begrundet, at der er behov for at revidere håndbogen. Forud for revisionen er der gennemført en evaluering af håndbogen. Denne har vist, at håndbogen er et godt og brugbart opslagsværk, som bruges løbende i arbejdet med udsatte børn og unge, og som et godt grundlag, både for egne vurderinger og for det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde. Evalueringen er fortrinsvis gennemført ved at inddrage de udvidede lederteams. I forhold til evalueringen og revisionen har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. På tværs side 5

7 Kobling til Børne- og Ungepolitikken På tværs - er en praktisk og forhåbentligt anvendelig håndbog i det daglige arbejde, målrettet medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge op til 18 år. Eftersom håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skal den medvirke til at sikre sammenhængen mellem de forskellige indsatser på området, såvel på tværs af faggrupper som på tværs af forvaltninger. Det vil sige, at håndbogen udgør en vigtig del af omsætningen af Børne- og Ungepolitikken. Omdrejningspunktet i Børne- og Ungepolitikken er at skabe sammenhæng mellem alle kommunale indsatser og sikre samspillet mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og indsatsen for børn og unge med særlige behov. Det konkrete samarbejde, der er en forudsætning for at skabe sammenhæng i indsatserne, bygger på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn. Håndbogen. indeholder konkrete handlevejledninger til, hvordan en række af Børne- og Ungepolitikkens målsætninger. kan omsættes i det daglige arbejde. Eksempelvis indeholder håndbogen vejledning til, hvordan man. omsætter Børne- og Ungepolitikkens centrale målsætninger om, at have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel, og at indsatsen skal iværksættes så tidligt som muligt. Elementer i håndbogen Elementerne i håndbogen har et kvalificerende sigte, så fagpersonerne inden for børne- og ungeområdet får den nødvendige viden til at agere, og dette på baggrund af de nyere nationale forskningsresultater. Dernæst er der udarbejdet konkrete retningslinjer og handlevejledninger for den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Overordnet indeholder håndbogen: nyere forskningsresultater omkring udsatte børn og unge, som udgangspunkt for handling i Aalborg Kommune konkrete retningslinjer og handlevejledninger i forhold til den enkelte faggruppe på 0-18 års området konkrete retningslinjer og handlevejledninger i forhold til det tværfaglige samarbejde på 0-18 års området nyt skemamateriale til brug for blandt andet underretninger, mødevirksomhed og koordinering af det tværfaglige samarbejde En særlig tak skal rettes til socialrådgiver Lis Hillgaard for samarbejdet om videreudvikling af Børnelinealen, således at vi har fået koblet forskningen fra SFI på modellen. Side 6 på tværs

8 Børne- og Ungepolitikken Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige mennesker, der forpligtende og aktivt indgår i fællesskaber og i det demokratiske samfund. Dette fremgår af Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, der danner den overordnede ramme for arbejdet med kommunens børn og unge. Målet med politikken er at skabe et tæt samspil mellem den generelle indsats (f.eks. dagtilbud, skoler og fritidstilbud), den forebyggende indsats (f.eks. trivselsforum og SSP-samarbejdet, De Tværfaglige Teams, Sundhedspleje og Tandpleje) og indsatsen for børn og unge med særlige behov (f.eks. PPR og familiegrupperne). De forskellige indsatser skal planlægges ud fra et helhedssyn på børn og unges liv, opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal bygge på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn og skal foregå på tværs af faggrupper og forvaltninger. Den røde tråd gennem opvæksten Børne- og Ungepolitikken skal således sikre den røde tråd i alle børn og unges liv, uanset deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Børne- og Ungepolitikken skal bidrage til indhold og kvalitet i børn og unges liv styrke indsatsen for særligt udsatte børn og unge samt deres familier sikre sammenhæng mellem samtlige indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder i kommunen danne den overordnede ramme for forvaltningernes og sektorernes delpolitikker bidrage til, at børne- og ungeperspektivet inddrages i byrådets politiske beslutninger og i de enkelte forvaltningers administrative beslutninger sikre synlighed for børn, unge og forældre i forhold til de indsatser, Aalborg Kommune yder på børne- og ungeområdet Udgangspunktet for Børne- og Ungepolitikken er det generelle område (dagtilbuds- og skoleområdet), og det skal sikres, at der er sammenhæng mellem den generelle, den forebyggende og den særlige indsats. På tværs side 7

9 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Aalborg Kommune Børne- og Ungepolitikken omfatter alle kommunale indsatser for børn og unge op til 18/23 år. 1) Den generelle indsats Børn og unge i almindelighed Barnet/den unge udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de udsving i trivslen, der naturligt følger med. Børn og unge, der viser begyndende tegn på mangelfuld trivsel Barnet/den unge viser tegn på problemer. Det kan f.eks. være bekymrende tristhed, sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse og arbejdsløshed. 2) Den specifikke forebyggende indsats Børn og unge med specifikke behov Barnet/den unge har sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser/handicap eller viser tydelige tegn på problemer. Der kan være psykiske eller adfærdsmæssige reaktioner. Der kan også være psykosomatiske reaktioner fysiske reaktioner på psykiske problemer, f.eks. hovedpine, spiseforstyrrelser eller angst. 3) Indsatser for børn og unge med behov for særlige støtte Børn og unge, der er alvorligt truede Børn/unge, der er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på store problemer. De fungerer og udvikler sig permanent dårligt. De har svært ved at skabe relationer til andre børn, unge og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, der kan evt. ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet/den unge er i risiko for marginalisering. Forældrenes belastninger er ofte af en sådan grad, at barnet/den unges vanskeligheder ikke magtes af familien. Børn og unge med åbenbar risiko for varig skade Barnet/den unge viser dagligt alvorlige tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet/den unge mistrives alvorligt, har psykiske problemer, kontaktvanskeligheder, kan have misbrugsproblemer, være involveret i kriminalitet eller have varige personlighedsmæssige skader. Som hovedregel er der meget væsentlige mangler i forældrekompetencerne. Der er underretningspligt til de sociale myndigheder. Offentligt ansatte har skærpet underretningspligt. Side 8 på tværs

10 Familien og netværket Familien og netværket er de centrale omdrejningspunkter i børn og unges liv. Forældrene er fundamentet i barnet og den unges liv og har derfor også hovedansvaret for, at barnet/den unge får en tryg opvækst med gode udviklingsmuligheder. Børn og unge har brug for opmærksomhed, tid og tilknytning til nære og ansvarlige voksne. Forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer er særligt vigtige, men børn og unge har også brug for at have tillidsfulde relationer til f.eks. kammerater og til medarbejdere, som de er i kontakt med. Aalborg Kommunes indsatser tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der er i familien, netværket og. lokalmiljøet. Der lægges stor vægt på inddragelse og samarbejde med forældre og barnet/den unge, ligesom der lægges vægt på at involvere og koordinere indsatsen med de personer, der er vigtige i barnets og den. unges netværk og lokalmiljø. Et fælles værdigrundlag Når målet er at skabe sammenhæng i børn og unges liv, er det nødvendigt at have nogle fælles pejlemærker for indsatsen et fælles værdigrundlag. Børne- og Ungepolitikken bygger på tre værdisæt, som dels omfatter børn og unges rettigheder, dels understreger, at børn og unge skal støttes til at udvikle ansvarsfølelse, selvstændighed og evnen til at indgå i for-. pligtende fællesskaber. For alle værdier gælder, at såvel støtte som forventninger afstemmes efter børnenes/ de unges alder samt efter deres og forældrenes ressourcer og muligheder. Du kan læse mere herom i Børne- og Ungepolitikken. Grundforudsætninger Værdierne er baseret på en række grundlæggende forudsætninger for børn og unges opvækst i Aalborg Kommune: Familien er fundamentet i børn og unges trivsel og udvikling Børn og unge har brug for nære og ansvarlige voksne, som kan støtte og motivere dem i deres udvikling, sundhed, trivsel samt selvstændighed Børn og unge har krav på medbestemmelse og indflydelse på eget liv Børn og unges ressourcer er udgangspunktet for udvikling og læring Børn og unges forskellighed er en styrke, der skal understøttes Børn, unge og deres forældre oplever helhed og sammenhæng i Aalborg Kommunes indsatser I situationer, hvor forældrene ikke er i stand til at påtage sig forældrerollen, eller barnet/den unge ikke har forældre eller egnet netværk, påtager Aalborg Kommune sig ansvaret for at finde et relevant sted, som kan tilgodese barnets/den unges udviklingsmuligheder. I størst muligt omfang tilrettelægges indsatsen i samarbejde med forældre, barnet/den unge og andre nøglepersoner i barnet/den unges liv. På tværs side 9

11 Tidlig og forebyggende indsats I Aalborg Kommune har forebyggelse en central plads i alle aktiviteter for børn og unge. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser med aktiviteter på to niveauer. Den brede, generelle forebyggelse har til formål at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn og unge i alle aldersgrupper. Disse indsatser udføres primært af aktører inden for de generelle tilbud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger. Den specifikke forebyggelse vedrører børn og unge, der har brug for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for at få afhjulpet vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling. Indsatserne retter sig mod børn og unge med sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser samt børn og unge, der udviser psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller sundhedsmæssige tegn på, at der er noget galt. Indsatserne foregår så vidt muligt i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet eller i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og forvaltninger i tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Målsætningerne for Aalborg Kommune er at koordinere indsatsen, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn og unge fokusere på indsatser, der medvirker til at bryde den negative sociale arv have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel yde en intensiv vejledende indsats især over for de børn og unge, som gennem skoleforløbet vurderes at have særligt behov for støtte i forbindelse med overgangen til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse arbejde målrettet og helhedsorienteret på at forebygge kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn og unge gennem en tidlig indsats i trivselsforum og SSP-samarbejdet at opspore unge, som er kriminalitetstruede og derigennem forebygge kriminalitet alle børn og unge møder i skole forebygge ghettoisering og bandedannelser gennem en tidlig massiv indsats i samarbejde med politi og boligorganisationer medvirke til et målrettet og velfungerende samarbejde tværsektorielt med politi og kriminalforsorg Side 10 på tværs

12 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen Omsorgssvigt, vold og overgreb er hverdag for mange børn, og på trods af de senere års øgede indsats for at hjælpe disse børn, må det konstateres, at det indtil nu tilsyneladende ikke er lykkedes at reducere antallet af risikobørn. Risikogruppen omfatter % af børn og unge i Danmark, og heraf er 4-5 % af en børneårgang udsat for vedvarende omsorgssvigt. Der er således til stadighed en gruppe børn og unge, som har det svært i livet, og som har brug for vores hjælp og indsats både i dagligdagen, hvor vi møder dem i vores dagtilbud og skoler, men også i form af særlig støtte til børnene og deres familier. Langt de fleste børn formår at skabe sig et normalt liv på trods af en opvækst med forældre med tunge sociale problemer. Begrebet negativ social arv drages ofte ind, når vi taler om risikobørn, hvilket kan være problematisk. Det skyldes, at man forledes til at tro, at der i begrebet negativ social arv er en form for automatik, sådan at forstå, at der sættes lighedstegn mellem forældrenes vanskeligheder og børnenes problemer. I dag ved vi, at belastninger for børn ikke nødvendigvis behøver at resultere i, at børnene får samme og store problemer som deres forældre, men at det er vigtigt at vurdere risikofaktorer i det enkelte barns liv og mulighederne for at påvirke disse. (Morten Ejernæs: Social opdrift, Social Arv). Risikofaktorer Risiko hænger tæt sammen med de belastninger, et barn eller hele familien er udsat for. Er der tale om mange og store belastninger, er der dermed forbundet store og mange risici, som kan få afgørende betydning for familien og barnets opvækst. Når det handler om børn, er de sociale belastninger som oftest knyttet til forhold i hjemmet, mens det for forældrenes vedkommende kan dreje sig om fx arbejdsløshed, sygdom, misbrug og mangel på socialt netværk; belastninger i familien, som børnene på den ene eller anden måde påvirkes af. Vi taler derfor om risikofaktorer i barndommen. I den forbindelse bruges negativ social arv i betydningen: forøget risiko for, at et barn får sociale problemer, hvis dets livssituation er karakteriseret ved en eller flere faktorer, som påviseligt øger risikoen for, at barnet får problemer senere i livet. Fra forskningen (fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for velfærd, 2007; Ploug 2008) ved vi: at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid at det er ophobningen af flere samvirkende faktorer, der tilsammen belaster børn, og den, som derfor bør undgås På tværs side 11

13 Når du således som fagperson skal identificere det udsatte barn, peger forskningen på en række forhold eller fokuspunkter, som er vigtige at være opmærksom på: risikofaktorer forøger alene sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling de fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede som regel kommer der først en større forøgelse af sandsynligheden for fejludvikling, når der forekommer 2-3 risikofaktorer risikofaktorer optræder ofte i klynger nogle risikofaktorer har større betydning end andre, og forøger dermed sandsynligheden for fejludvikling mere end andre fødselsskader er en tung risikofaktor social isolation er også en væsentlig risikofaktor det er de hyppige, negative hændelser, der udgør risikofaktorerne, ikke den store engangshændelse hvordan belastende begivenheder håndteres i nærmiljøet, er af afgørende betydning risikofaktorers betydning bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion der er selvsagt stor forskel på, om man er åben og søger hjælp, eller om man er indesluttet eller opfarende og vred De nævnte faktorer udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. Der er mange undersøgelser, der understreger, at mens de enkelte risikofaktorer på den ene side kan påvirke børn vidt forskelligt, og i mange tilfælde ikke udgør en social belastning så synes der på den anden side at være enighed om, at antallet af belastningsfaktorer og den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Kronisk eksponering for stressende livsomstændigheder har dybere virkning på børnenes psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt dramatiske hændelser Mange børn kan således klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at få problemer/symptomer. Stiger antallet af risikofaktorer, er sandsynligheden for, at barnet bukker under for dem, dramatisk stigende. Det vil sige, at belastningen af mange risikofaktorer er større end summen af dem. Men det er vigtigt at huske, at børn reagerer forskelligt over for belastende faktorer i deres liv, fordi der også er beskyttende faktorer både hos barnet selv og i dets omgivelser. Når barnet er udsat for belastninger, er det således i samspillet mellem, hvor sårbart barnet er, og hvilke beskyttende faktorer der er til stede i barnet, familien og netværket, der bliver bestemmende for barnets udvikling/udsathed. Men hverken risiko- eller beskyttelsesfaktorer er absolutte eller endelige. Side 12 på tværs

14 I forløbsundersøgelsen: Anbragte børns udvikling og vilkår; Tine Egelund/Anne Dorthe Hestbæk/Dines Andersen m.fl., 2008, uddybes dette nærmere: En given risikofaktor eller et givet mønster af risikofaktorer i barndommen vil ikke altid give anledning til de samme symptomer. Den samme form for stress i et barns liv kan forårsage forskellige former for symptomer hos forskellige børn. På samme måde kan forskellige typer af risici udløse de samme symptomer hos et barn. Man kan ikke antage, at distinkte problemer i barndommen fører til en bestemt distinkt afvigelse i voksenalderen. Det kan være tilfældet, men det er empirisk dokumenteret, at udviklingsskader over barnets livsforløb kan ændre form, selvom skaderne hidrører fra den samme tilgrundliggende proces (Rutter, 1989). Tidspunktet for en risikofaktors påvirkning har betydning for, hvilke effekter risikoen får for barnet. Dette skyldes, at effekternes styrke influeres af den sårbarhed, som findes i forskellige udviklingsfaser, og af den sociale reaktion på risikofaktorer, der opstår på ikke normale tidspunkter. Desuden kan virkningen afhænge af, i hvilken udstrækning barnet er i stand til kognitivt at reflektere over sig selv og sine erfaringer (Rutter, 1985). Den mening, barnet tillægger en hændelse, har også betydning for, i hvor høj grad barnet påvirkes af risici i dets omgivelser. Et barns tidligere erfaringer kan have væsentlig betydning for, om det opfatter en ny. situation som skræmmende og truende. Et barn, der har gode erfaringer med kortvarige separationer fra forældrene (for eksempel gennem pasning hos bedsteforældre og andre) vil således have lettere ved at. opleve en hospitalsindlæggelse som mindre truende (Rutter, 1985). Sagt med en metafor med reference til spørgsmålet om sygdom og sundhed så er der flere baciller, som inficerer børn og gør dem socialt udsatte og ligesom det er tilfældet med sygdom og sundhed, så reagerer børn forskelligt på de infektioner, de udsættes for. Nogle bliver mere syge end andre og nogle bliver næsten aldrig syge og tilsvarende bliver nogle mere socialt belastede end andre og andre bliver nærmest ikke. socialt belastede af de risikofaktorer, de udsættes for (Ploug 2008). På tværs side 13

15 Beskyttende faktorer Barnets modstandskraft over for belastninger kan både handle om forhold i barnet selv og i dets omgivelser. Medfødte potentialer og temperament, personlige og sociale kompetencer har betydning for barnet ligesom forhold i dets omgivelser, der virker understøttende for barnets udvikling trods kriser og belastninger. Nedenfor er der eksempler på nogle af de beskyttende faktorer, der kan være til stede i barnet selv og dets nærmiljø, men også eksempler på flere forskellige kilder eller årsager til de problemer eller risikofaktorer, som i et samspil over længere tid kan udgøre et problem. Beskyttende faktorer - i barnet Familiens første barn Vitalitet Grundlæggende positivt følelsesmæssigt disponeret Positiv social orientering Aktiv interesse for omgivelserne Positiv selvfølelse Selvstændighed Alderssvarende sansemotoriske færdigheder Gode kommunikative færdigheder Evne til at koncentrere sig Evne til at kontrollere og regulere impulser Hobbyer og interesser Lyst til at lære og udvikle sig Beskyttende faktorer - i familien Megen opmærksom i de første leveår Positiv forældre-barn relation i tidlig barndom Forældrene er sammen om at opdrage barnet Flere omsorgspersoner end moderen Gode sociale og økonomiske forhold Godt søskendeforhold Forældre i stabilt arbejde med tilknytning til arbejdsmarkedet Fælles og sammenhængende værdier i familien Gode helbredsforhold - fysisk og psykisk Forældre har afsluttet deres skolegang Forældrene har erhvervsfaglig eller videregående uddannelse Struktur og regler i hjemmet Gode boligforhold Beskyttende faktorer - i netværk / nærmiljø Positive relationer til bedsteforældre Adgang til støtte hos familie Tætte kammeratskabsrelationer Adgang til socialt netværk i nærmiljøet Adgang til råd og vejledning fra betydningsfulde voksne, fx pædagoger og lærere Adgang til ydre ressourcer pasning, skole, sundhed, uddannelse Støtte hos venner og kolleger Gode boligområder med aktivitetsmuligheder for børnene Side 14 på tværs

16 Risikofaktorer - barnet Stress og misbrug i graviditeten For tidlig fødsel komplikationer i forbindelse med fødslen Manglende omsorg de første levemåneder Lang adskillelse fra primær omsorgsperson inden for de første leveår Fysiske helbredsproblemer og handicap Psykisk udviklingshæmning Psykiske problemer Fødsel af yngre søskende inden for første to leveår Adfærdsproblemer Konfliktfyldt forhold til kammerater Dårlig tilpasning til dagtilbuds- eller skolemiljø Hyperaktive adfærdsformer Perioder med fravær fra dagtilbud/skole Placering uden for hjemmet Kriminalitetsproblemer Manglende fremmøde i forbindelse med obligatoriske børneundersøgelser og tandplejebesøg Risikofaktorer - i familien Fattigdom/social nød Omsorgssvigt fysisk, psykisk eller socialt seksuelle overgreb Dårlige sociale forhold Somatisk eller mental sygdom hos forældrene Forældres misbrug af alkohol eller stoffer Depressioner hos forældrene Arbejdsløshed eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet Forældre, der både aldersmæssigt og følelsesmæssigt er umodne Forældre, der har været anbragte som børn Lukkede familier, hvor barnet isoleres socialt Forældre, der selv har haft en dårlig opvækst Forældres kriminalitet Opdragelsesproblemer/ konflikter mellem barn og forældre Etnisk familiebaggrund med dårlig social integration Traumatiserede forældre Forældrene er fraværende (sygdom, død) Forældre i nyt ægteskab og nye stedbørn i familien Kroniske familiekonflikter og forældres skilsmisse Risikofaktorer - i netværk / nærmiljø Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb Socialt belastet bolig-. område Opbrud eller dødsfald blandt søskende eller kammerater Børn, der krænker andre børn fysisk eller seksuelt Mobning i børnegruppen Dårlige boligforhold Hyppige boligskift Institutioner med høj andel af socialt udsatte børn Uheldige kammeratskaber Kriminalitet Konflikter i netværket Miljøer præget af vold og misbrug af alkohol og stoffer Normløs eller krænkende adfærd over for børns/ unges skole, institution eller boligområde På tværs side 15

17 Ved at gennemgå disse eksempler kan man fokusere på, hvilke risikofaktorer barnet/den unge udsættes for, og der kan selvfølgelig være flere end de her nævnte. Tilsvarende kan de beskyttende faktorer gøres op, og derefter foretages en vurdering af omfanget af belastninger i forhold til antallet af beskyttende faktorer. Mange risikofaktorer og få beskyttende faktorer kan medføre alvorlige bekymringer for barnet, og modsat kan mange beskyttende faktorer og få risikofaktorer, sammenholdt med den indsats, der gøres i dagtilbuddet eller skolen, betyde, at der ikke er grund til bekymring (John Åsted Halse Negativ Social Arv, 2007). Det er vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. De situationer, der identificeres som særligt risikofyldte med hensyn til en negativ udvikling, er situationer, hvor barnet selv har vanskeligheder, samtidig med at forældrenes materielle og personlige ressourcer har en karakter, hvor det kan være svært for dem at sørge for, at barnet får en god opvækst. En vanskelig barndom Nogle børn kan allerede fra fødslen have særlige vanskeligheder, fx i form af udpræget hyperaktivitet med forstyrrelse af aktivitetsniveau, motoriske færdigheder og indlæring. Psykolog Susan Hart har eksempelvis med fokus på den neuroaffektive udviklingspsykologi vist den store betydning kontakt og stimulation har for den hjernemæssige udvikling: at en kontakt med det lille barn skal være nærværende og autentisk for at fremme den positive udvikling, og at der kan ske fatale udviklingsfejl, hvis det spæde barn eller et barn i kritiske faser i sin udvikling ikke får dette. Hun viser også, at der allerede i graviditeten kan ske neurologisk fejludvikling, hvis fostret udsættes for stress, misbrug eller psykisk fravær. Den hjernemæssige udvikling er således påvirkelig, og den tidlige påvirkning er derfor fatal for det udsatte barn. Hart viser også, at den neurologiske udvikling kan genoprettes, men at det er en langvarig og krævende proces; men at det altså nytter noget. ( Betydning af samhørighed neuroaffektiv udviklingspsykologi, 2006). Disse børn vil have en forøget risiko for, at de får længerevarende vanskeligheder, men risikoen spiller sammen med forældrenes ressourcer, således at ressourcestærke forældre i højere grad vil være i stand til at identificere problemet, ligesom de i højere grad vil være i stand til at opsøge og få den relevante hjælp. I disse familier vil børnene derfor have gode chancer for at få et almindeligt godt liv. Ressourcesvage familier kan have vanskeligere ved at identificere problemet uden hjælp, og tilsvarende kan det være vanskeligere for dem at få den nødvendige støttende indsats, fordi familiens øvrige problemer kan gøre det sværere at få øje på barnets situation. Specielt hvis familien har en belastet social situation, kan det være vanskeligt for de sociale myndigheder at få øje på specifikke psykologiske og relationelle forhold, som kunne gøre det nødvendigt at yde en særlig støtte til barnet (Christensen og Egelund, 2002). Børn i disse familier må derfor antages at leve med en særlig risiko for, at der føres problemer med fra barndommen til ungdommen og senere voksenlivet. I andre familier kan barnet blive forsømt, misrøgtet eller mishandlet som følge af forældrenes livssituation og personlige forhold og på den måde få en vanskelig barndom. Nogle børn, der vokser op under sådanne vilkår, vil selv have en række problemer, mens andre børn kun i mindre grad vil være tydeligt præget af disse opvækstvilkår. Dette gælder fx for børn i familier, hvor moderen eller faderen har et alkoholproblem (Christensen, 1994). Side 16 på tværs

18 Socialforskningsinstituttets (SFI) Børneforløbsundersøgelse 2000, 2006 og 2008 Socialforskningsinstituttet har i den såkaldte børneforløbsundersøgelse siden 1995 fulgt børn, med henblik på at indkredse de børn, der har det særligt vanskeligt, når de er 7 år gamle. Formålet er at finde børn, hvor det vil være relevant at iværksætte en tidlig forebyggende indsats. Det undersøges desuden, hvor mange børn der er tale om, samt hvilke problemer og hvilke opvækstvilkår, der er til stede for børn, der har det vanskeligt. Opvækst med særlig risiko Else Christensen, 2006 I Socialforskningsinstituttets rapport Opvækst med særlig risiko fokuseres der via data fra børneforløbs-. undersøgelsen på de børn, som selv har vanskeligheder, samtidig med at deres forældre er helt eller delvis ressourcesvage. Det forudsættes, at netop disse børn på sigt må kunne forventes at få flere vanskeligheder end andre børn, hvorfor det vil være vigtigt at kunne iværksætte en tidlig og forebyggende indsats over. for disse børn og familier. (De mest udsatte børn er ikke med i denne undersøgelse, dels fordi de har været svære at komme i kontakt med, dels fordi der sideløbende gennemføres en forløbsundersøgelse af børn, som er eller har været anbragt uden for hjemmet se herom senere). I undersøgelsen Opvækst med særlig risiko peges på fire grupper af problemer, som i særlig grad omhandler børnene med mange vanskeligheder. Det er: børn, der har konflikter med jævnaldrende børn i familier med samlivsbrud, hvor moderen er blevet mishandlet børn i familier, hvor moderen oplyser, at hun føler sig depressiv børn, der har en dårlig beherskelse af dansk, herunder børn, som ikke er glade for at gå i skole I hver af de fire grupper er den overvejende del af de børn, der karakteriseres af de ovennævnte forhold, børn med mange vanskeligheder. Der er en massiv overvægt af ressourcesvage forældre, ligesom der er tale om børn, der har et eller flere af de beskrevne problemer. Undersøgelsen har også peget på en sammenhæng mellem de børn, som 4-6 måneder gamle af mødrene blev karakteriseret som vanskelige, og de børn, som 3 år senere markant hyppigere end andre børn blev karakteriseret som vanskelige og svære at opdrage. De samme børn fremstår i den seneste undersøgelse som børn, der har markant hyppigere konflikter med jævnaldrende, og som børn, der ikke er glade for at gå i skole. Børnene i de familier, hvor mødrene har oplyst, at de føler sig depressive, har livsforhold, der på en række punkter minder om livsforholdene for de børn, der hører til i gruppen, der har konflikter med jævnaldrende. Den mest markante forskel er, at mødrene til disse børn ikke synes, at børnene er svære at opdrage. Der tegner sig således ikke på samme måde et billede af børn med markante selvstændige problemer, men snarere et billede af lidt forsømte børn, der i en vis udstrækning er nødt til at klare sig selv. På tværs side 17

19 Gruppen af børn, som har oplevet samlivsbrud mellem forældrene, hvor moderen er blevet mishandlet, har formentlig socialt de fleste vanskeligheder. Den fælles karakteristik af børnene består primært af forældrenes problemer; dog er det bemærkelsesværdigt, at børnene har markante psykosociale problemer i forbindelse med skolestart. Størstedelen af gruppen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk, der har en dårlig beherskelse af dansk, har forældre uden mange ressourcer og forældre, der ikke selv har megen skolegang. De børn, der ikke er glade for at gå i skole, har mange vanskeligheder, og deres forældre har svært ved at støtte børnene, når der opstår psykosociale eller faglige problemer i skolen. Anbragte børns udvikling og vilkår En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (SFI 2008) En anden forløbsundersøgelse omhandler alle børn fra 1995-fødselsårgangen, som aktuelt er eller har været anbragt uden for hjemmet. Disse børn bliver ligesom i børneforløbsundersøgelsen fulgt forskningsmæssigt igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv. Denne forløbsundersøgelse omhandler således nogle af de allermest udsatte børn i samfundet, deres familievilkår og den indsats, børnene ydes. Der er tale om børn, hvis opvækst i familien af samfundet betragtes som så problematisk, at de ikke kan forblive i hjemmet i perioder af eller hele deres barndom, men anbringes uden for hjemmet med henblik på at sikre dem en forsvarlig opvækst. I rapporten bliver de anbragte børn sammenlignet med et repræsentativt udvalg af alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe, der består af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt. Når undersøgelsen fremhæves her, skyldes det, at undersøgelsen kortlægger de mange faktorer, der påvirker børnenes liv: faktorer hos barnet, i familien, i netværket og kammeratskabskredsen, i skolen og i de ydre vilkår for barnets opvækst. Det, der især kendetegner de anbragte børns forældre, er, at over halvdelen af mødrene ikke havde planlagt graviditeten, og godt en fjerdedel fødte deres første barn i teenageårene. De anbragte børn kommer over-. vejende fra brudte familier, og kun for hvert syvende barn lever forældrene sammen. Over halvdelen af børnene lever med en eneforsørger (oftest en enlig mor), og ved skilsmisse/samlivsophør mister over halvdelen af børnene kontakten med den af forældrene, der fraflytter hjemmet. Forældrenes sociale forhold adskiller sig markant fra andre børnefamiliers. Forældrene er dårligt stillet, hvad angår skole- og erhvervsuddannelse. Halvdelen af forældrene har ikke skoleuddannelse ud over 9. klasse, og under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse. Tre ud af fire forældre er marginaliserede på arbejdsmarkedet og har en langt ringere økonomi end andre forældre. Relativt mange af forældrene til de anbragte børn har selv været anbragt uden for hjemmet. 40 pct. af de anbragte børn har mindst én forælder, der har været anbragt som barn. Helbredsmæssigt er forældrene karakteriseret ved, at 44 pct. har en langvarig sygdom eller et handicap; hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser. Side 18 på tværs

20 Forældrene har yderligere en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. 44 pct. har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin. Anbragte børns forældre har markant oftere end andre forældre levet et liv præget af vold og kriminalitet. I 40 pct. af familierne har vold været en medvirkende årsag til, at samlivet blev ophævet; i 10 pct. af familierne har kriminalitet været medvirkende årsag. Endelig adskiller forældrenes netværk sig fra andre familiers. Anbragte børns forældre kan markant sjældnere end andre forældre regne med at få hjælp fra bedsteforældregenerationen. De kan dog hyppigere end andre forældre få støtte fra deres søskende og venner/kolleger. Det, der især kendetegner de anbragte børn, er, at de har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. Godt hver fjerde barn har fået stillet en diagnose på en langvarig sygdom eller et handicap. Oversygeligheden er især markant, når det drejer sig om psykisk udviklingshæmning, hyperaktivitet (DAMP, ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. De anbragte børn har markant hyppigere end deres jævnaldrende symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer. Mere end hvert tredje barn er efter forældrenes opfattelse samlet set så problembelastet, at det falder uden for normalområdet. Efter anbringelsesstedernes opfattelse falder over halvdelen af de anbragte børn uden for normalområdet. Anbragte børn har desuden en markant sværere skolestart end andre børn. De starter skolegangen senere end normalt, klarer sig dårligere i de små klasser, har flere indlæringsmæssige og sociale problemer allerede i begyndelsen af skoleforløbet og skilles hyppigere ud til specialundervisning. Anbragte børn dyrker markant sjældnere end andre jævnaldrende børn fritidsinteresser, og endelig er der en mindre gruppe børn, der er netværksfattige og ikke føler sig knyttet til andre børn eller voksne. Problemophobning i de anbragte børns familier Som tidligere nævnt forøges risikoen for en ugunstig udvikling kraftigt, når antallet af risikofaktorer øges, idet tilføjelsen af hver ny risikofaktor øger udsatheden med mere end summen af risikofaktorerne. En ophobning af problemer i sig selv kan derfor udgøre en barriere for udvikling i familien. Udgangspunktet er desuden, at belastningen i familier, hvor både forældrene og børnene har vanskeligheder, alt andet lige vil være større end i familier, hvor kun en af parterne har markante vanskeligheder. Hvis kun barnet har vanskeligheder, er der en sandsynlighed for, at forældrene vil have nogle ressourcer til at hjælpe barnet. Hvis kun forældrene har problemer, kan barnet være så robust, at det ikke i væsentlig grad påvirkes negativt af forældrenes belastninger. Hvis begge parter hver især har vanskeligheder, er det en plausibel antagelse, at ressourcerne til at forandre udviklingsretningen vil være mindre eller små. Børneforløbsundersøgelserne og de senere års forskning om social arv og udsatte børn kan således hjælpe os med ny viden og forståelse af de belastende og beskyttende faktorer, der har betydning for børns livsvilkår. På tværs side 19

21 Tegn og signaler ud fra teorien Når vi i praksis skal identificere de socialt udsatte børn, er der således en lang række forhold, som kan være tegn på, at et barn er socialt udsat. Der findes ingen fælles, udtømmende definition på, hvad et socialt udsat barn er. Når vi skal identificere et socialt udsat barn skal opmærksomheden i første omgang rettes mod de tegn, barnet udviser. Først derefter kan det afklares, hvilke eventuelle belastningsfaktorer barnet påvirkes af. Undersøgelser fra SFI (Ploug, 2007) har vist, at det afgørende for pædagogers identifikation af et barn som socialt udsat er: tegnets hyppighed: altså hvor ofte tegnet viser sig tegnets samspil med andre tegn: altså er det mere bekymrende, hvis barnet udviser flere tegn på social udsathed varigheden af tegnet er med til at bestemme, om tegnet er bekymrende: altså hvis barnet udviser tegnet over en længere periode De tegn, som pædagoger identificerer ved forældrene, tillægges stor betydning og kan være lige så bekymrende som de tegn, barnet selv viser. Igen er der tale om, at tegnenes hyppighed, samspil med andre tegn og varighed er afgørende for pædagogernes vurdering af, hvor alvorlig barnets udsathed er. I selve identifikationsprocessen tages der højde for både barnets tegn og forældrebaggrund, og det er således barnets samlede situation, der er afgørende for vurderingen af, hvor alvorlig barnets udsathed er. Denne praksis er således i god overensstemmelse med forskningens hovedresultat, der siger, at det er et spørgsmål om belastningens omfang (målt ved antallet af belastninger) og varighed (målt ved, hvor lang tid barnet er udsat for flere belastninger). Signaler ved forældre misbrug møder gentagne gange påvirket frem i institutionen ekstrem selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet psykisk sygdom vær opmærksom på indlagte forældres børn psykisk belastning sygdom, arbejdsløshed depression og angsttilstande skiftende stemningsleje med adfærdsændring fra overfrisk til usikker/nervøs fysisk belastning partneren udsat for vold manglende evne til at opfatte barnet realistisk/have realistiske forventninger til barnets kunnen følelsesmæssig uformåenhed systematisk adfærd, hvor barnet afvises/ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke trøstes manglende evne til at aflæse og indleve sig i barnets behov/situation forældrene forandrer sig uforudsigelighed barnet hentes ofte ikke fra institutionen, hentes af mange forskellige voksne Side 20 på tværs

22 isolation barnet holdes hjemme fra institution i længere perioder, hindres i samvær med andre børn uden for institutionstiden fremtræder uselvstændige, irritable, nedtrykte, uoplagte dagligdagen er præget af uforudsigelighed Eksemplerne er ikke udtømmende, ligesom følgende signaler ikke entydigt kan henføres til den ene eller den anden aldersgruppe: Det er således op til den enkelte medarbejder at foretage et konkret skøn i den enkelte situation. Signaler særligt for småbørn De medarbejdere, der arbejder med småbørn, skal være særlig opmærksom på følgende signaler: reguleringsproblemer (døgnrytme) ved de helt små børn spiseproblemer søvnproblemer, trivselsproblemer hypersensitiv for stimuli (lyde, synsindtryk, smag, lugt) barnet er passivt eller sløvt og har manglende vitalitet barnet er utilfreds, græder meget, langvarig skrigen svær at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utryg barnet er flygtig og ukritisk i sin kontakt i forhold til fremmede barnet afviser, undviger kontakt manglende følelsesmæssig afstemning med omsorgspersonen manglende tilknytning til omsorgspersonen barnet er uroligt, omkringfarende og hyperaktivt barnet er forsømt (m.h.t. hygiejne, påklædning, mad) På tværs side 21

23 Signaler for de større børn usædvanligt frygtsom, forstemt, forskræmt, bedrøvet trist, indelukket, apatisk mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne isolation trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn, eller bliver holdt udenfor af andre manglende livsglæde og initiativ tager få initiativer til kontakt søvnproblemer, mareridt ikke alderssvarende vækst vægt og højde uden at der er organisk årsag hyppigt ikke-årstidssvarende beklædning forsømt hygiejne snavset, uvasket, lugter, usoigneret for lidt kost barnet er ekstremt sultent dårlig tandhygiejne og mange huller i tænderne koncentrationsvanskeligheder i dagtilbud/skole urolig, skifter hele tiden beskæftigelse, afledes let motorisk urolig, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt og berøring indlæringsvanskeligheder bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne mange konflikter med andre børn, går i stykker, skifter hurtigt humør ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling vedvarende konfliktfyldt forhold til forældrene ukritisk kontaktsøgende uformåenhed kan ikke følge/være med kender ikke sociale spilleregler grænsesøgende overdrevent tilpasset forsøger at opfylde andres behov og forventninger Side 22 på tværs

24 Signaler for de unge kan være klager over mavesmerter, hovedpine m.v., er tit syg for meget/for lidt kost/forkert kost overvægt/undervægt spiseforstyrrelser trist, hæmmet, mimikfattig, tilbagetrukken, defensiv angst og bekymring for fremtiden føler sig anderledes/forkert forladthed/ensomhed en stærk facade lavt selvværd og selvtillid koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring ufrivillig vandladning og/eller afføring dag/nat motorisk urolig svigtende indsats i skolen permanent eller periodevist problemer med venner og socialt tilhørsforhold overdrevent tilpasset dækker andres behov underlæggelse/servilitet klovner / fjoller tidlig seksuel debut, kønssygdomme, graviditet selvskadelige handlinger/adfærd problemer med at kontrollere impulser (hyppige raserianfald, manglende kontrol over sin vrede) antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, udadreagerende misbruger alkohol og stoffer begår kriminalitet På tværs side 23

25 Side 24 på tværs

26 Børnelinealen - et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde Som tidligere nævnt fremgår det af Børne- og Ungepolitikken, at indsatserne i forhold til børn og unge i Aalborg Kommune retter sig mod Børn og unge i almindelighed, Børn og unge med specifikke behov og Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte, men der er naturligvis glidende overgange mellem kategorierne både med hensyn til indsatser og målgrupper. Støtte til egen faglighed og til det tværfaglige samarbejde Når vi samarbejder tværfagligt og tværsektorielt, er der brug for en fælles forståelse af de vanskeligheder, børn og unge kan møde i deres liv, og også om alvoren i barnets vanskeligheder for at kunne sætte ind med den rigtige støtte til barnet/den unge og familien. Det er en vigtig forudsætning for arbejdet med børn/unge med behov for særlig støtte, at vi har en fælles forståelse af, hvornår og hvor længe vi kan arbejde i det daglige rum med at hjælpe barnet, den unge og familien med at løse vanskelighederne, og hvornår nok er nok, og der er brug for at andre faggrupper og Familiegruppen skal inddrages. Socialrådgiverne Lis Hillgaard og Tine Egelund (Social Rådgivning og Social behandling ) har udarbejdet et internt arbejdsredskab den såkaldte Børnelineal der løbende er blevet revideret i forhold til lovgivning og de aktuelle udviklingstendenser inden for området. Børnelinealen viser, hvad der skal lægges vægt på i vurderingen af barnets vanskeligheder, og hvilken indsats der er brug for: en generel forebyggende en specifik forebyggende eller en indsats for børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte. Børnelinealen har i flere år været brugt som et systematisk arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde som et led i den tidlige opsporing i Aalborg Kommune. Intentionen i arbejdet med Børnelinealen er: at kategorisere og klarlægge behov hos barn og familie for dermed at tydeliggøre og iværksætte indsatsen fra forskellige faggrupper at fremme synliggørelse og erkendelse af såvel risikofaktorer som beskyttende faktorer hos barn og familie at give mulighed for, at forskellige fagpersoner kan afgive kvalificerede skøn, byggende på fælles forståelse vedrørende børns og familiers behov at skabe klarhed over, hvilke kriterier forskellige faggrupper lægger vægt på i vurderingen af børn og familier at skabe klarhed over kriterier for, hvornår myndighedsudøvelse i Servicelovens forstand bringes på tale Udarbejdelse af håndbogen er sket med baggrund i den nyere forskning. I samarbejde med Lis Hillgaard er Børnelinealen revideret, således at den også kan bruges som et arbejdsredskab, der tager afsæt i risikofaktorerne og de beskyttende faktorer i barnets liv. På tværs side 25

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer

Læs mere

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 3.udgave Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellen et godt redskab side 4 Loven kræver at du handler

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Baggrund for underretning

Baggrund for underretning Baggrund for underretning Underretningsårsag: 01.01.14-31.12.14 Nr. Antal Procent 1 Kriminalitet (den unge) 239 4% 2 Misbrug (den unge) 111 2% 3 Seksuelt krænkende adfærd (den unge) 30 4 Selvskadende adfærd

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune Forord Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013 Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere