På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune"

Transkript

1 På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen En vanskelig barndom Tegn og signaler Signaler ved forældre Signaler særligt for småbørn Signaler for de større børn Signaler for de unge Børnelinealen - et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde Støtte til egen faglighed og til det tværfaglige samarbejde Børnelinealen Hvad kan du selv gøre, når du er bekymret for et barn eller en ung? Fra bekymring til handling Tidsfaktoren og alvoren i belastningen Organisationsmodel Hvorfor tværfagligt samarbejde? Hvem kan hjælpe dig på dagtilbudsområdet, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for dagplejen, daginstitutioner og fritidscentre Særligt for dagplejen Hvem kan hjælpe dig på skole- og DUS-området, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for skoler og DUS er Hvem kan hjælpe dig i sundhedsområdet for børn og unge, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle i Sundhedsområdet for børn og unge Særligt for sundhedsområdet Særligt for Tandplejen Hvad kan du gøre, når situationen er alvorlig måske akut? Omsorgssvigt Reaktioner hos børn udsat for overgreb eller seksuelt misbrug Når børn overskrider andre børns grænser seksuelt Situationen er akut Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung uden for dagtilbud og skole Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung indenfor dagtilbud og skole Sådan skal du handle ved mistanke om overgreb og seksuel misbrug af børn indenfor dagtilbud og skole Familiegruppen Underretning til Familiegruppen Underretningspligt efter Servicelovens skærpet Underretningspligt efter Servicelovens generel Underretningsmetode Underretning til Ankestyrelsen Underretningsskema til Familiegruppen Underretningens forløb i Familiegruppen På tværs side 1

3 Oversigt over underretningens forløb Afklaringsmøde Socialfaglig undersøgelse Servicelovens Den socialfaglige undersøgelse kan munde ud i Hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens bestemmelser Rådgivnings- og samarbejdsforløb med Familiegruppen Tværfagligt samarbejde, når der er en sag i Familiegruppen Skema til Tværfaglig aftale Skema til Tværfaglig aftale - Opfølgning Hvad siger loven? Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde Forældreansvarsloven Kontaktoplysninger og yderligere information Den Sociale døgnvagt Yderligere rådgivningstilbud Litteraturhenvisninger Pjecer Egne materialer og pjecer Udgivet af Aalborg Kommune December 2009 Tryk: akprint Side 2 på tværs

4 Forord Langt de fleste børn og unge i Aalborg Kommune trives og har gode opvækstvilkår, men nogle børn og unge har brug for en særlig indsats i kortere eller længere tid. Som fagperson, der arbejder med børn og unge, har du et ansvar for at støtte de børn/unge, som ikke trives.. En støtte der altid skal ske i samarbejde med forældrene og så vidt muligt gives i børnenes og de unges nærmiljø, så barnet eller den unge kan gå i det lokale dagtilbud eller skole og benytte sig af de lokale fritidstilbud. I nærværende håndbog På tværs gives de medarbejdere der arbejder med børn og unge et fælles redskab,. når der skal handles i forhold til et barn eller en ung, som måske har brug for hjælp. På tværs skal sikre, at. samarbejdet mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og den. enkelte familie kan foregå, så vi er sikre på, at barnet og familien får den nødvendige hjælp. Baggrunden for håndbogen er det efterhånden mangeårige samarbejde om indsatsen over for børn og unge med psykiske og sociale vanskeligheder herunder blandt andet Trivselsprojektet. Håndbogen er til brug for de medarbejdere, der arbejder med børn og unge, så de støttes i at yde den størst mulige kvalitet i indsatsen over for børn og unge i almindelighed og over for udsatte børn og unge i særdeleshed. Med titlen På tværs signaleres, at de to centrale fokuspunkter er det tværfaglige samarbejde og den tidlige opsporing. Begge er væsentlige elementer i den bedst mulige indsats. Med håbet om, at håndbogen kan være til nytte i arbejdet med børn og unge, ønskes I god arbejdslyst. Mai-Britt Iversen Rådmand Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Henrik Thomsen Rådmand Skole- og Kulturforvaltningen På tværs side 3

5 Side 4 på tværs

6 Introduktion Der blev i marts måned 2008 i Børne- og Familieafdelingen afholdt et temamøde om problemstillinger, dilemmaer og udfordringer i arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov. En af de problemstillinger, som deltagerne drøftede på temamødet, var udfordringerne i forbindelse med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde på 0-6 års området. På baggrund heraf blev der i maj 2008 afholdt en temadrøftelse om ovenstående udfordringer, hvor familiegruppelederne, teamlederne, småbørnslederne samt andre relevante parter drøftede, hvorledes det fremadrettede arbejde med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde kunne tilrettelægges og forbedres. Dette førte til nedsættelse af en fokusgruppe, der fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan det fremadrettede arbejde med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde kan konkretiseres og fremmes. Fokusgruppen har været bredt sammensat af lederrepræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og Småbørnsafsnittet har haft formandskabet for gruppen. Fokusgruppen har bestået af følgende medlemmer: Afsnitsleder Morten Lund, konsulent Birgit Rytter, småbørnsleder Marianne Stokbro, institutionsleder Jacob Z. Bruun, dagplejeleder Kirsten Fly, familiegruppeleder Eva Rytter, teamleder Annette Mignon, sundhedsplejerske Ulla Nordtorp, souschef i Tandplejen Pia Clemmensen og konsulenterne Anna Houlberg og Maya Appel. Ultimo 2008 blev Skole- og Kulturforvaltningen inddraget i fokusgruppens arbejde, idet fokusgruppen vurderede, at der med fordel kunne ske en koordinering mellem de to forvaltninger. Skole- og Kulturforvaltningen har været repræsenteret af udviklingschef Carsten Friis, konsulent Lisa Krogh Christensen og konsulent Per Sand. Resultatet af det fælles arbejde er beskrevet i denne håndbog, som har fået navnet På tværs. Kobling til Børne- og Ungepolitikken På tværs - er en praktisk og forhåbentligt anvendelig håndbog i det daglige arbejde, målrettet medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge op til 18 år. Eftersom håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skal den medvirke til at sikre sammenhængen mellem de forskellige indsatser på området, såvel på tværs af faggrupper som på tværs af forvaltninger. Det vil sige, at håndbogen udgør en vigtig del af omsætningen af Børne- og Ungepolitikken. Omdrejningspunktet i Børne- og Ungepolitikken er at skabe sammenhæng mellem alle kommunale indsatser og sikre samspillet mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og indsatsen for børn og unge med særlige behov. Det konkrete samarbejde, der er en forudsætning for at skabe sammenhæng i indsatserne, bygger på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn. Håndbogen indeholder konkrete handlevejledninger til, hvordan en række af Børne- og Ungepolitikkens målsætninger kan omsættes i det daglige arbejde. Eksempelvis indeholder håndbogen vejledning til, hvordan man omsætter Børne- og Ungepolitikkens centrale målsætninger om, at have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel, og at indsatsen skal iværksættes så tidligt som muligt. På tværs side 5

7 Målet med På tværs For at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde inden for børne- og ungeområdet, er det nødvendigt med et fælles afsæt for fagpersonerne, der arbejder inden for området. Håndbogen er derfor målrettet alle fagpersoner, der arbejder på 0-18 års området, herunder samtlige dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiegrupperne, Støttekorpset, Det to-kulturelle team, Børnefysio- og ergoterapeuterne samt skole og DUS. I håndbogen er der et skærpet fokus på indsatsen før, under og efter en underretning til Familiegruppen har fundet sted. Derfor har den følgende tre overordnede mål: 1. At kvalificere medarbejderne i de generelt forebyggende tilbud til i højere grad selv at kunne arbejde med udsatte børn og unge, med henblik på at forebygge og stoppe problemudvikling og på sigt minimere antallet af underretninger 2. At kvalificere den tidlige tværfaglige indsats, så børn og unge i højere grad kan rummes i de generelt forebyggende tilbud, således der sikres en helhedsorienteret indsats i forhold til barn og familie og på sigt minimere antallet af underretninger 3. At styrke det tværfaglige samarbejde, så indsatsen bliver så sammenhængende, koordineret og kvalificeret som muligt, efter at underretning til Familiegruppen har fundet sted Elementer i håndbogen Elementerne i håndbogen har således et kvalificerende sigte, så fagpersonerne inden for børne- og ungeområdet får den nødvendige viden til at agere, og dette på baggrund af de nyeste nationale forskningsresultater. Dernæst er der udarbejdet konkrete retningslinjer og handlevejledninger for den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Overordnet indeholder håndbogen: de nyeste forskningsresultater omkring udsatte børn og unge, som udgangspunkt for handling i Aalborg kommune konkrete retningslinjer og handlevejledninger i forhold til den enkelte faggruppe på 0-18 års området konkrete retningslinjer og handlevejledninger i forhold til det tværfaglige samarbejde på 0-18 års området nyt skemamateriale til brug for blandt andet underretninger, mødevirksomhed og koordinering af det tværfaglige samarbejde Vi har i Fokusgruppen haft stor glæde af at læse den seneste forskning fra SFI i forhold til udsatte børn og unge, ligesom vi i vores arbejde med håndbogen har set på mange andre kommuners arbejde med handlevejledninger i forhold til udsatte børn og unge. Vi har især ladet os inspirere af handlemodellen fra Roskilde og Hvidovre Kommunes indsatsmodel itide så tak for inspirationen. En særlig tak skal også rettes til socialrådgiver Lis Hillgaard for samarbejdet om videreudvikling af Børnelinealen, således at vi har fået koblet forskningen fra SFI på modellen. Ligeledes tak til Lis Hillgaard for kærlige indspark og kommentarer undervejs i processen med udarbejdelse af På tværs. December 2009 Afsnitsleder Morten Lund Konsulent Birgit Rytter Småbørnsafsnittet Udviklingschef Carsten Friis Konsulent Per Sand Skoleafdelingen Side 6 på tværs

8 Børne- og Ungepolitikken Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige mennesker, der forpligtende og aktivt indgår i fællesskaber og i det demokratiske samfund. Dette fremgår af Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, der danner den overordnede ramme for arbejdet med kommunens børn og unge. Målet med politikken er at skabe et tæt samspil mellem den generelle indsats (f.eks. småbørns- og skoleområdet), den forebyggende indsats (f.eks. Sundhedsplejen, Tandplejen, Trivselsforum) og indsatsen for børn og unge med særlige behov (f.eks. børn og unge med et specialpædagogisk behov eller behandlingsbehov). De forskellige indsatser skal planlægges ud fra et helhedssyn på børn og unges liv, opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal bygge på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn og skal foregå på tværs af faggrupper og forvaltninger. Den røde tråd gennem opvæksten Børne- og Ungepolitikken skal således sikre den røde tråd i alle børn og unges liv, uanset deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Børne- og Ungepolitikken skal: bidrage til indhold og kvalitet i børn og unges liv styrke indsatsen for særligt udsatte børn og unge samt deres familier sikre sammenhæng mellem samtlige indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder i kommunen danne den overordnede ramme for forvaltningernes og sektorernes delpolitikker bidrage til, at børne- og ungeperspektivet inddrages i byrådets politiske beslutninger og i de enkelte forvaltningers administrative beslutninger sikre synlighed for børn, unge og forældre i forhold til de indsatser, Aalborg Kommune yder på børne- og ungeområdet Udgangspunktet for Børne- og Ungepolitikken er det generelle område (småbørns- og skoleområdet), og det skal sikres, at der er sammenhæng mellem den generelle, den forebyggende og den særlige indsats. På tværs side 7

9 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Aalborg Kommune De kommunale indsatser retter sig mod målgrupperne 1) Børn og unge i almindelighed, 2) Børn og unge med specifikke behov og 3) Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte, men der er naturligvis glidende overgange mellem målgrupper og indsatser. 1) Den generelle indsats Børn og unge i almindelighed: Barnet/den unge udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de udsving i trivslen, der naturligt følger med. Børn og unge, der viser begyndende tegn på mangelfuld trivsel: Barnet/den unge viser tegn på problemer. Det kan f.eks. være alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse og arbejdsløshed. 2) Den specifikke forebyggende indsats Børn og unge med specifikke behov: Barnet/den unge har sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser/handicap eller viser tydelige tegn på problemer. Der kan være psykiske eller adfærdsmæssige reaktioner. Der kan også være psykosomatiske reaktioner fysiske reaktioner på psykiske problemer, f.eks. hovedpine, spisevanskeligheder eller angst. 3) Børn og unge med behov for særlig støtte Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte: Børn/unge, der er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på store problemer. De fungerer og udvikler sig permanent dårligt. De har svært ved at skabe relationer til andre børn og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, der kan evt. ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet/den unge er i risiko for marginalisering. Forældrenes belastninger er ofte af en sådan grad, at barnet/den unges vanskeligheder ikke magtes i familien. Der er underretningspligt til Familiegruppen. Børn og unge med åbenbar risiko for varig skade: Barnet/den unge viser dagligt alvorlige tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet/den unge mistrives alvorligt, har psykiske problemer, kontaktvanskeligheder, kan have misbrugsproblemer, være involveret i kriminalitet eller have varige personlighedsmæssige skader. Som hovedregel er der meget væsentlige mangler i forældrekompetencerne. Der er underretningspligt til Familiegruppen. Side 8 på tværs

10 Familien og netværket Familien og netværket er de centrale omdrejningspunkter i børn og unges liv. Forældrene er fundamentet i barnet og den unges liv og har derfor også hovedansvaret for, at barnet/den unge får en tryg opvækst med gode udviklingsmuligheder. Børn og unge har brug for opmærksomhed, tid og tilknytning til nære og ansvarlige voksne. Forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer er særligt vigtige, men børn og unge har også brug for at have tillidsfulde relationer til f.eks. kammerater og til medarbejdere, som de er i kontakt med. Aalborg Kommunes indsatser tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der er i familien, netværket og lokalmiljøet. Der lægges stor vægt på inddragelse af og samarbejde med forældre og barnet/den unge, ligesom der lægges vægt på at involvere og koordinere indsatsen med de personer, der er vigtige i barnet og den unges netværk og lokalmiljø. Et fælles værdigrundlag Når målet er at skabe sammenhæng i børn og unges liv, er det nødvendigt at have nogle fælles pejlemærker for indsatsen et fælles værdigrundlag. Børne- og Ungepolitikken bygger på tre værdisæt ( Tryghed og udvikling, Ligeværd og selvværd og Medinddragelse og medansvar ), som dels omfatter børn og unges rettigheder, dels understreger, at børn og unge skal støttes til at udvikle ansvarsfølelse, selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. For alle værdier gælder, at såvel støtte som forventninger afstemmes efter børnene/de unges alder samt efter deres og forældrenes ressourcer og muligheder. Du kan læse mere herom i Børne- og Ungepolitikken. Grundforudsætninger Værdierne er baseret på en række grundlæggende forudsætninger for børn og unges opvækst i Aalborg Kommune: familien er fundamentet i børn og unges trivsel og udvikling børn og unge har brug for nære og ansvarlige voksne, som kan støtte og motivere dem i deres udvikling, trivsel og selvstændighed børn og unge har krav på medbestemmelse og indflydelse på eget liv børn og unges ressourcer er udgangspunktet for udvikling og læring børn og unges forskellighed er en styrke, der skal understøttes børn, unge og deres forældre oplever helhed og sammenhæng i Aalborg Kommunes indsatser I situationer, hvor forældrene ikke er i stand til at påtage sig forældrerollen, eller barnet/den unge ikke har forældre eller egnet netværk, påtager Aalborg Kommune sig ansvaret for at finde et relevant tilbud, som kan tilgodese barnet/den unges udviklingsmuligheder. I størst muligt omfang tilrettelægges indsatsen i sam-. arbejde med forældre, barnet/den unge og andre nøglepersoner. På tværs side 9

11 Tidlig og forebyggende indsats I Aalborg Kommune ydes en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn og unge og deres familier, der har særlig behov for støtte. I denne sammenhæng forstås tidlig indsats både som så tidligt som muligt i den enkeltes liv og så tidligt som muligt i problemudviklingen. Forebyggelse har en central plads i alle aktiviteter for børn og unge. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser med aktiviteter på to niveauer. Den brede, generelle forebyggelse har til formål at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn og unge i alle aldersgrupper. Disse indsatser udføres primært af aktører inden for de generelle tilbud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger. Den specifikke forebyggelse vedrører børn og unge, der har brug for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for at få afhjulpet vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling. Indsatserne retter sig mod børn og unge med sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, handicappede børn og unge samt børn og unge, der udviser psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller sundhedsmæssige tegn på, at der er noget galt. Indsatserne foregår som regel i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet eller i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og forvaltninger i tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Et særligt indsatsområde er at understøtte, at alle børn og unge, omfattet af undervisningspligten eller i den undervisningspligtige alder, møder i skole. Målsætningerne for Aalborg Kommune er at: sikre en koordineret indsats, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn og unge fokusere på indsatser, der medvirker til at bryde den negative sociale arv have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel at yde en intensiv vejledende indsats især over for de børn og unge, som gennem skoleforløbet vurderes at have særligt behov for støtte i forbindelse med overgangen til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse arbejde målrettet og helhedsorienteret på at forebygge kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn og unge Side 10 på tværs

12 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen Omsorgssvigt, vold og overgreb er hverdag for mange børn, og på trods af de senere års øgede indsats for at hjælpe disse børn, må det konstateres, at det indtil nu tilsyneladende ikke er lykkedes at reducere antallet af risikobørn. Risikogruppen omfatter % af børn og unge i Danmark, og heraf er 4-5 % af en børneårgang udsat for vedvarende omsorgssvigt. Der er således til stadighed en gruppe børn og unge, som har det svært i livet, og som har brug for vores hjælp og indsats både i dagligdagen, hvor vi møder dem i vores dagtilbud og skoler, men også i form af særlig støtte til børnene og deres familier. Langt de fleste børn formår at skabe sig et normalt liv på trods af en opvækst med forældre med tunge sociale problemer. Begrebet negativ social arv drages ofte ind, når vi taler om risikobørn, hvilket kan være problematisk. Det skyldes, at man forledes til at tro, at der i begrebet negativ social arv er en form for automatik, sådan at forstå, at der sættes lighedstegn mellem forældrenes vanskeligheder og børnenes problemer. I dag ved vi, at belastninger for børn ikke nødvendigvis behøver at resultere i, at børnene får samme og store problemer som deres forældre, men at det er vigtigt at vurdere risikofaktorer i det enkelte barns liv og mulighederne for at påvirke disse. (Morten Ejernæs: Social opdrift, Social Arv). Risikofaktorer Risiko hænger tæt sammen med de belastninger, et barn eller hele familien er udsat for. Er der tale om mange og store belastninger, er der dermed forbundet store og mange risici, som kan få afgørende betydning for familien og barnets opvækst. Når det handler om børn, er de sociale belastninger som oftest knyttet til forhold i hjemmet, mens det for forældrenes vedkommende kan dreje sig om fx arbejdsløshed, sygdom, misbrug og mangel på socialt netværk; belastninger i familien, som børnene på den ene eller anden måde påvirkes af. Vi taler derfor om risikofaktorer i barndommen. I den forbindelse bruges negativ social arv i betydningen: forøget risiko for, at et barn får sociale problemer, hvis dets livssituation er karakteriseret ved en eller flere faktorer, som påviseligt øger risikoen for, at barnet får problemer senere i livet. Fra forskningen (fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for velfærd, 2007; Ploug 2008) ved vi: at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid at det er ophobningen af flere samvirkende faktorer, der tilsammen belaster børn, og den, som derfor bør undgås På tværs side 11

13 Når du således som fagperson skal identificere det udsatte barn, peger. forskningen på en række forhold eller fokuspunkter, som er vigtige at være opmærksom på: risikofaktorer forøger alene sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling de fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede som regel kommer der først en større forøgelse af sandsynligheden for fejludvikling, når der forekommer 2-3 risikofaktorer risikofaktorer optræder ofte i klynger nogle risikofaktorer har større betydning end andre, og forøger dermed sandsynligheden for fejludvikling mere end andre fødselsskader er en tung risikofaktor social isolation er også en væsentlig risikofaktor det er de hyppige, negative hændelser, der udgør risikofaktorerne, ikke den store engangshændelse hvordan belastende begivenheder håndteres i nærmiljøet, er af afgørende betydning risikofaktorers betydning bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion der er selvsagt stor forskel på, om man er åben og søger hjælp, eller om man er indesluttet eller opfarende og vred De nævnte faktorer udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. Der er mange undersøgelser, der understreger, at mens de enkelte risikofaktorer på den ene side kan påvirke børn vidt forskelligt, og i mange tilfælde ikke udgør en social belastning så synes der på den anden side at være enighed om, at antallet af belastningsfaktorer og den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Kronisk eksponering for stressende livsomstændigheder har dybere virkning på børnenes psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt dramatiske hændelser. Mange børn kan således klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at få problemer/symptomer. Stiger antallet af risikofaktorer, er sandsynligheden for, at barnet bukker under for dem, dramatisk stigende. Det vil sige, at belastningen af mange risikofaktorer er større end summen af dem. Men det er vigtigt at huske, at børn reagerer forskelligt over for belastende faktorer i deres liv, fordi der også er beskyttende faktorer både hos barnet selv og i dets omgivelser. Når barnet er udsat for belastninger, er det således i samspillet mellem, hvor sårbart barnet er, og hvilke beskyttende faktorer der er til stede i barnet, familien og netværket, der bliver bestemmende for barnets udvikling/udsathed. Men hverken risiko- eller beskyttelsesfaktorer er absolutte eller endelige. Side 12 på tværs

14 I forløbsundersøgelsen: Anbragte børns udvikling og vilkår; Tine Egelund/Anne Dorthe Hestbæk/Dines Andersen m.fl., 2008, uddybes dette nærmere: En given risikofaktor eller et givet mønster af risikofaktorer i barndommen vil ikke altid give anledning til de samme symptomer. Den samme form for stress i et barns liv kan forårsage forskellige former for. symptomer hos forskellige børn. På samme måde kan forskellige typer af risici udløse de samme symptomer hos et barn. Man kan ikke antage, at distinkte problemer i barndommen fører til en bestemt distinkt afvigelse i voksenalderen. Det kan være tilfældet, men det er empirisk dokumenteret, at udviklingsskader over barnets livsforløb kan ændre form, selvom skaderne hidrører fra den samme tilgrundliggende proces (Rutter, 1989). Tidspunktet for en risikofaktors påvirkning har betydning for, hvilke effekter risikoen får for barnet. Dette skyldes, at effekternes styrke influeres af den sårbarhed, som findes i forskellige udviklingsfaser, og af den. sociale reaktion på risikofaktorer, der opstår på ikke normale tidspunkter. Desuden kan virkningen afhænge af, i hvilken udstrækning barnet er i stand til kognitivt at reflektere over sig selv og sine erfaringer. (Rutter, 1985) Den mening, barnet tillægger en hændelse, har også betydning for, i hvor høj grad barnet påvirkes af risici i dets omgivelser. Et barns tidligere erfaringer kan have væsentlig betydning for, om det opfatter en ny situation som skræmmende og truende. Et barn, der har gode erfaringer med kortvarige separationer fra forældrene (for eksempel gennem pasning hos bedsteforældre og andre) vil således have lettere ved at opleve en hospitalsindlæggelse som mindre truende (Rutter, 1985). Sagt med en metafor med reference til spørgsmålet om sygdom og sundhed så er der flere baciller, som inficerer børn og gør dem socialt udsatte og ligesom det er tilfældet med sygdom og sundhed, så reagerer børn forskelligt på de infektioner, de udsættes for. Nogle bliver mere syge end andre og nogle bliver næsten aldrig syge og tilsvarende bliver nogle mere socialt belastede end andre og andre bliver nærmest ikke. socialt belastede af de risikofaktorer, de udsættes for (Ploug 2008). På tværs side 13

15 Beskyttende faktorer Barnets modstandskraft over for belastninger kan både handle om forhold i barnet selv og i dets omgivelser. Medfødte potentialer og temperament, personlige og sociale kompetencer har betydning for barnet ligesom forhold i dets omgivelser, der virker understøttende for barnets udvikling trods kriser og belastninger. Nedenfor er der eksempler på nogle af de beskyttende faktorer, der kan være til stede i barnet selv og dets nærmiljø, men også eksempler på flere forskellige kilder eller årsager til de problemer eller risikofaktorer, som i et samspil over længere tid kan udgøre et problem. Beskyttende faktorer - i barnet Familiens første barn Vitalitet Grundlæggende positivt. følelsesmæssigt disponeret Positiv social orientering Aktiv interesse for. omgivelserne Positiv selvfølelse Selvstændighed Alderssvarende sanse-. motoriske færdigheder Gode kommunikative. færdigheder Evne til at koncentrere sig Evne til at kontrollere og. regulere impulser Hobbyer og interesser Lyst til at lære og udvikle sig Beskyttende faktorer - i familien Megen opmærksom i. de første leveår Positiv forældre-barn. relation i tidlig barndom Forældrene er sammen. om at opdrage barnet Flere omsorgspersoner end moderen Gode sociale og. økonomiske forhold Godt søskendeforhold Forældre i stabilt arbejde med tilknytning til arbejdsmarkedet Fælles og sammenhængende værdier i familien Gode helbredsforhold - fysisk og psykisk Forældre har afsluttet deres skolegang Forældrene har erhvervsfaglig eller videregående uddannelse Struktur og regler i. hjemmet Gode boligforhold Beskyttende faktorer - i netværk / nærmiljø Positive relationer til. bedsteforældre Adgang til støtte hos. familie Tætte kammeratskabs-. relationer Adgang til socialt netværk. i nærmiljøet Adgang til råd og vejled-. ning fra betydningsfulde voksne, fx pædagoger og lærere Adgang til ydre ressourcer. pasning, skole, sundhed,. uddannelse Støtte hos venner og. kolleger Gode boligområder med. aktivitetsmuligheder for børnene Side 14 på tværs

16 Risikofaktorer - barnet Stress og misbrug i. graviditeten For tidlig fødsel komplikationer i forbindelse med fødslen Manglende omsorg de første levemåneder Lang adskillelse fra primær. omsorgsperson inden for de første leveår Fysiske helbredsproblemer. og handicap Psykisk udviklingshæmning Psykiske problemer Fødsel af yngre søskende. inden for første to leveår Adfærdsproblemer Konfliktfyldt forhold til. kammerater Dårlig tilpasning til. dagtilbuds- eller skolemiljø Hyperaktive adfærdsformer Perioder med fravær. fra dagtilbud/skole Placering uden for. hjemmet Kriminalitetsproblemer Manglende fremmøde i. forbindelse med obligatoriske børneundersøgelser og tandplejebesøg Risikofaktorer - i familien Fattigdom/social nød Omsorgssvigt fysisk, psykisk eller socialt. seksuelle overgreb Dårlige sociale forhold Somatisk eller mental. sygdom hos forældrene Forældres misbrug af. alkohol eller stoffer Depressioner hos forældrene Arbejdsløshed eller ringe. tilknytning til arbejdsmarkedet Forældre, der både alders-. mæssigt og følelsesmæssigt er umodne Forældre, der har været. anbragte som børn Lukkede familier, hvor barnet isoleres socialt Forældre, der selv har haft en dårlig opvækst Forældres kriminalitet Opdragelsesproblemer/ konflikter mellem barn og forældre Etnisk familiebaggrund med dårlig social integration Traumatiserede forældre Forældrene er fraværende (sygdom, død) Forældre i nyt ægteskab og nye stedbørn i familien Kroniske familiekonflikter og forældres skilsmisse Kriser og tab i familien Risikofaktorer - i netværk / nærmiljø Fysiske, psykiske og. seksuelle overgreb Socialt belastet bolig-. område Opbrud eller dødsfald blandt søskende eller. kammerater Børn, der krænker andre børn fysisk eller seksuelt Mobning i børnegruppen Dårlige boligforhold Hyppige boligskift Institutioner med høj andel af socialt udsatte børn Uheldige kammeratskaber Kriminalitet Konflikter i netværket Miljøer præget af vold. og misbrug af alkohol og. stoffer Normløs eller krænkende adfærd over for børns/. unges skole, institution eller boligområde På tværs side 15

17 Ved at gennemgå disse eksempler kan man fokusere på, hvilke risikofaktorer barnet/den unge udsættes for, og der kan selvfølgelig være flere end de her nævnte. Tilsvarende kan de beskyttende faktorer gøres op, og derefter foretages en vurdering af omfanget af belastninger i forhold til antallet af beskyttende faktorer. Mange risikofaktorer og få beskyttende faktorer kan medføre alvorlige bekymringer for barnet, og modsat kan mange beskyttende faktorer og få risikofaktorer, sammenholdt med den indsats, der gøres i dagtilbuddet eller skolen, betyde, at der ikke er grund til bekymring. (John Åsted Halse Negativ Social Arv, 2007). Det er vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. De situationer, der identificeres som særligt risikofyldte med hensyn til en negativ udvikling, er situationer, hvor barnet selv har vanskeligheder, samtidig med at forældrenes materielle og personlige ressourcer har en karakter, hvor det kan være svært for dem at sørge for, at barnet får en god opvækst. En vanskelig barndom Nogle børn kan allerede fra fødslen have særlige vanskeligheder, fx i form af udpræget hyperaktivitet med forstyrrelse af aktivitetsniveau, motoriske færdigheder og indlæring. Psykolog Susan Hart har eksempelvis med fokus på den neuroaffektive udviklingspsykologi vist den store betydning kontakt og stimulation har for den hjernemæssige udvikling: at en kontakt med det lille barn skal være nærværende og autentisk, for at fremme den positive udvikling, og at der kan ske fatale udviklingsfejl, hvis det spæde barn eller et barn i kritiske faser i sin udvikling ikke får dette. Hun viser også, at der allerede i graviditeten kan ske neurologisk fejludvikling, hvis fostret udsættes for stress, misbrug eller psykisk fravær. Den hjernemæssige udvikling er således påvirkelig, og den tidlige påvirkning er derfor fatal for det udsatte barn. Hart viser også, at den neurologiske udvikling kan genoprettes, men at det er en langvarig og krævende proces; men at det altså nytter noget. ( Betydning af samhørighed neuroaffektiv udviklingspsykologi, 2006). Disse børn vil have en forøget risiko for, at de får længerevarende vanskeligheder, men risikoen spiller sammen med forældrenes ressourcer, således at ressourcestærke forældre i højere grad vil være i stand til at identificere problemet, ligesom de i højere grad vil være i stand til at opsøge og få den relevante hjælp. I disse familier vil børnene derfor have gode chancer for at få et almindeligt godt liv. Ressourcesvage familier kan have vanskeligere ved at identificere problemet uden hjælp, og tilsvarende kan det være vanskeligere for dem at få den nødvendige støttende indsats, fordi familiens øvrige problemer kan gøre det sværere at få øje på barnets situation. Specielt hvis familien har en belastet social situation, kan det være vanskeligt for de sociale myndigheder at få øje på specifikke psykologiske og relationelle forhold, som kunne gøre det nødvendigt at yde en særlig støtte til barnet (Christensen og Egelund, 2002). Børn i disse familier må derfor antages at leve med en særlig risiko for, at der føres problemer med fra barndommen til ungdommen og senere voksenlivet. I andre familier kan barnet blive forsømt, misrøgtet eller mishandlet som følge af forældrenes livssituation og personlige forhold og på den måde få en vanskelig barndom. Nogle børn, der vokser op under sådanne vilkår, vil selv have en række problemer, mens andre børn kun i mindre grad vil være tydeligt præget af disse op-. vækstvilkår. Dette gælder fx for børn i familier, hvor moderen eller faderen har et alkoholproblem (Chris-. tensen, 1994). Side 16 på tværs

18 Socialforskningsinstituttets (SFI) Børneforløbsundersøgelse 2000, 2006 og 2008 Socialforskningsinstituttet har i den såkaldte børneforløbsundersøgelse siden 1995 fulgt børn, med henblik på at indkredse de børn, der har det særligt vanskeligt, når de er 7 år gamle. Formålet er at finde børn, hvor det vil være relevant at iværksætte en tidlig forebyggende indsats. Det undersøges desuden, hvor mange børn der er tale om, samt hvilke problemer og hvilke opvækstvilkår, der er til stede for børn, der har det vanskeligt. Opvækst med særlig risiko Else Christensen, 2006 I Socialforskningsinstituttets rapport Opvækst med særlig risiko fokuseres der via data fra børneforløbsundersøgelsen på de børn, som selv har vanskeligheder, samtidig med at deres forældre er helt eller delvis ressourcesvage. Det forudsættes, at netop disse børn på sigt må kunne forventes at få flere vanskeligheder end andre børn, hvorfor det vil være vigtigt at kunne iværksætte en tidlig og forebyggende indsats over for disse børn og familier. (De mest udsatte børn er ikke med i denne undersøgelse, dels fordi de har været svære at komme i kontakt med, dels fordi der sideløbende gennemføres en forløbsundersøgelse af børn, som er eller har været anbragt uden for hjemmet se herom senere). I undersøgelsen Opvækst med særlig risiko peges på fire grupper af problemer, som i særlig grad omhandler børnene med mange vanskeligheder. Det er: børn, der har konflikter med jævnaldrende børn i familier med samlivsbrud, hvor moderen er blevet mishandlet børn i familier, hvor moderen oplyser, at hun føler sig depressiv børn, der har en dårlig beherskelse af dansk, herunder børn, som ikke er glade for at gå i skole I hver af de fire grupper er den overvejende del af de børn, der karakteriseres af de ovennævnte forhold, børn med mange vanskeligheder. Der er en massiv overvægt af ressourcesvage forældre, ligesom der er tale om børn, der har et eller flere af de beskrevne problemer. Undersøgelsen har også peget på en sammenhæng mellem de børn, som 4-6 måneder gamle af mødrene blev karakteriseret som vanskelige, og de børn, som 3 år senere markant hyppigere end andre børn blev karakteriseret som vanskelige og svære at opdrage. De samme børn fremstår i den seneste undersøgelse som børn, der har markant hyppigere konflikter med jævnaldrende, og som børn, der ikke er glade for at gå i skole. Børnene i de familier, hvor mødrene har oplyst, at de føler sig depressive, har livsforhold, der på en række punkter minder om livsforholdene for de børn, der hører til i gruppen, der har konflikter med jævnaldrende. Den mest markante forskel er, at mødrene til disse børn ikke synes, at børnene er svære at opdrage. Der. tegner sig således ikke på samme måde et billede af børn med markante selvstændige problemer, men. snarere et billede af lidt forsømte børn, der i en vis udstrækning er nødt til at klare sig selv. Gruppen af børn, som har oplevet samlivsbrud mellem forældrene, hvor moderen er blevet mishandlet, har formentlig socialt de fleste vanskeligheder. Den fælles karakteristik af børnene består primært af forældrenes problemer; dog er det bemærkelsesværdigt, at børnene har markante psykosociale problemer i forbindelse med skolestart. På tværs side 17

19 Størstedelen af gruppen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk, der har en dårlig beherskelse af dansk, har forældre uden mange ressourcer og forældre, der ikke selv har megen skolegang. De børn, der ikke er glade for at gå i skole, har mange vanskeligheder, og deres forældre har svært ved at støtte børnene, når der opstår psykosociale eller faglige problemer i skolen. Anbragte børns udvikling og vilkår En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (SFI 2008) En anden forløbsundersøgelse omhandler alle børn fra 1995-fødselsårgangen, som aktuelt er eller har været anbragt uden for hjemmet. Disse børn bliver ligesom i børneforløbsundersøgelsen fulgt forskningsmæssigt igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv. Denne forløbsundersøgelse omhandler således nogle af de allermest udsatte børn i samfundet, deres familie-. vilkår og den indsats, børnene ydes. Der er tale om børn, hvis opvækst i familien af samfundet betragtes som så problematisk, at de ikke kan forblive i hjemmet i perioder af eller hele deres barndom, men anbringes uden for hjemmet med henblik på at sikre dem en forsvarlig opvækst. I rapporten bliver de anbragte børn sammenlignet med et repræsentativt udvalg af alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe, der består af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt. Når undersøgelsen fremhæves her, skyldes det, at undersøgelsen kortlægger de mange faktorer, der påvirker børnenes liv: faktorer hos barnet, i familien, i netværket og kammeratskabskredsen, i skolen og i de ydre vilkår for barnets opvækst. Det, der især kendetegner de anbragte børns forældre, er, at over halvdelen af mødrene ikke havde planlagt graviditeten, og godt en fjerdedel fødte deres første barn i teenageårene. De anbragte børn kommer over-. vejende fra brudte familier, og kun for hvert syvende barn lever forældrene sammen. Over halvdelen af. børnene lever med en eneforsørger (oftest en enlig mor), og ved skilsmisse/samlivsophør mister over halvdelen af børnene kontakten med den af forældrene, der fraflytter hjemmet. Forældrenes sociale forhold adskiller sig markant fra andre børnefamiliers. Forældrene er dårligt stillet, hvad angår skole- og erhvervsuddannelse. Halvdelen af forældrene har ikke skoleuddannelse ud over 9. klasse, og. under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse. Tre ud af fire forældre er margi-. naliserede på arbejdsmarkedet og har en langt ringere økonomi end andre forældre. Relativt mange af forældrene til de anbragte børn har selv været anbragt uden for hjemmet. 40 pct. af de. anbragte børn har mindst én forælder, der har været anbragt som barn. Helbredsmæssigt er forældrene karakteriseret ved, at 44 pct. har en langvarig sygdom eller et handicap;. hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser. Forældrene har yderligere en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. 44 pct. har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin. Side 18 på tværs

20 Anbragte børns forældre har markant oftere end andre forældre levet et liv præget af vold og kriminalitet. I 40 pct. af familierne har vold været en medvirkende årsag til, at samlivet blev ophævet; i 10 pct. af familierne har kriminalitet været medvirkende årsag. Endelig adskiller forældrenes netværk sig fra andre familiers. Anbragte børns forældre kan markant. sjældnere end andre forældre regne med at få hjælp fra bedsteforældregenerationen. De kan dog hyppigere end andre forældre få støtte fra deres søskende og venner/kolleger. Det, der især kendetegner de anbragte børn, er, at de har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. Godt hver fjerde barn har fået stillet en diagnose på en langvarig sygdom eller et handicap. Oversygeligheden er især markant, når det drejer sig om psykisk udviklingshæmning, hyperaktivitet (DAMP, ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. De anbragte børn har markant hyppigere end deres jævnaldrende symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer. Mere end hvert tredje barn er efter forældrenes opfattelse samlet set så problembelastet, at det falder uden for normalområdet. Efter anbringelsesstedernes opfattelse falder over halvdelen af de anbragte børn uden for normalområdet. Anbragte børn har desuden en markant sværere skolestart end andre børn. De starter skolegangen senere end normalt, klarer sig dårligere i de små klasser, har flere indlæringsmæssige og sociale problemer allerede i begyndelsen af skoleforløbet og skilles hyppigere ud til specialundervisning. Anbragte børn dyrker markant sjældnere end andre jævnaldrende børn fritidsinteresser, og endelig er der en mindre gruppe børn, der er netværksfattige og ikke føler sig knyttet til andre børn eller voksne. Problemophobning i de anbragte børns familier Som tidligere nævnt forøges risikoen for en ugunstig udvikling kraftigt, når antallet af risikofaktorer øges, idet tilføjelsen af hver ny risikofaktor øger udsatheden med mere end summen af risikofaktorerne. En ophobning af problemer i sig selv kan derfor udgøre en barriere for udvikling i familien. Udgangspunktet er desuden, at belastningen i familier, hvor både forældrene og børnene har vanskeligheder, alt andet lige vil være større end i familier, hvor kun en af parterne har markante vanskeligheder. Hvis kun barnet har vanskeligheder, er der en sandsynlighed for, at forældrene vil have nogle ressourcer til at hjælpe barnet. Hvis kun forældrene har problemer, kan barnet være så robust, at det ikke i væsentlig grad påvirkes negativt af forældrenes belastninger. Hvis begge parter hver især har vanskeligheder, er det en plausibel. antagelse, at ressourcerne til at forandre udviklingsretningen vil være mindre eller små. Børneforløbsundersøgelserne og de seneste års forskning om social arv og udsatte børn kan således hjælpe os med ny viden og forståelse af de belastende og beskyttende faktorer, der har betydning for børns livsvilkår. På tværs side 19

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer

Læs mere

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 3.udgave Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellen et godt redskab side 4 Loven kræver at du handler

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune Forord Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Baggrund for underretning

Baggrund for underretning Baggrund for underretning Underretningsårsag: 01.01.14-31.12.14 Nr. Antal Procent 1 Kriminalitet (den unge) 239 4% 2 Misbrug (den unge) 111 2% 3 Seksuelt krænkende adfærd (den unge) 30 4 Selvskadende adfærd

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013

Underretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013 Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere