På tværs. Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

Transkript

1 På tværs Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune... 7 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen En vanskelig barndom Tegn og signaler Signaler ved forældre Signaler særligt for småbørn Signaler for de større børn Signaler for de unge Børnelinealen - et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde Støtte til egen faglighed og til det tværfaglige samarbejde Børnelinealen Hvad kan du selv gøre, når du er bekymret for et barn eller en ung? Fra bekymring til handling Tidsfaktoren og alvoren i belastningen Organisationsmodel Hvorfor tværfagligt samarbejde? Hvem kan hjælpe dig på dagtilbudsområdet, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for dagplejen, daginstitutioner og fritidscentre Særligt for dagplejen Hvem kan hjælpe dig på skole- og DUS-området, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle for skoler og DUS er Hvem kan hjælpe dig i sundhedsområdet for børn og unge, når situationen er bekymrende? Sådan skal du handle i Sundhedsområdet for børn og unge Særligt for sundhedsområdet Særligt for Tandplejen Hvad kan du gøre, når situationen er alvorlig måske akut? Omsorgssvigt Reaktioner hos børn udsat for overgreb eller seksuelt misbrug Når børn overskrider andre børns grænser seksuelt Situationen er akut Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung uden for dagtilbud og skole Mistanke om overgreb og seksuel misbrug af et barn/en ung indenfor dagtilbud og skole Sådan skal du handle ved mistanke om overgreb og seksuel misbrug af børn indenfor dagtilbud og skole Familiegruppen Underretning til Familiegruppen Underretningspligt efter Servicelovens skærpet Underretningspligt efter Servicelovens generel Underretningsmetode Underretning til Ankestyrelsen Underretningsskema til Familiegruppen Underretningens forløb i Familiegruppen På tværs side 1

3 Oversigt over underretningens forløb Afklaringsmøde Socialfaglig undersøgelse Servicelovens Den socialfaglige undersøgelse kan munde ud i Hjælpeforanstaltninger efter Servicelovens bestemmelser Rådgivnings- og samarbejdsforløb med Familiegruppen Tværfagligt samarbejde, når der er en sag i Familiegruppen Skema til Tværfaglig aftale Skema til Tværfaglig aftale - Opfølgning Hvad siger loven? Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde Forældreansvarsloven Kontaktoplysninger og yderligere information Den Sociale døgnvagt Yderligere rådgivningstilbud Litteraturhenvisninger Pjecer Egne materialer og pjecer Udgivet af Aalborg Kommune December 2009 Tryk: akprint Side 2 på tværs

4 Forord Langt de fleste børn og unge i Aalborg Kommune trives og har gode opvækstvilkår, men nogle børn og unge har brug for en særlig indsats i kortere eller længere tid. Som fagperson, der arbejder med børn og unge, har du et ansvar for at støtte de børn/unge, som ikke trives.. En støtte der altid skal ske i samarbejde med forældrene og så vidt muligt gives i børnenes og de unges nærmiljø, så barnet eller den unge kan gå i det lokale dagtilbud eller skole og benytte sig af de lokale fritidstilbud. I nærværende håndbog På tværs gives de medarbejdere der arbejder med børn og unge et fælles redskab,. når der skal handles i forhold til et barn eller en ung, som måske har brug for hjælp. På tværs skal sikre, at. samarbejdet mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og den. enkelte familie kan foregå, så vi er sikre på, at barnet og familien får den nødvendige hjælp. Baggrunden for håndbogen er det efterhånden mangeårige samarbejde om indsatsen over for børn og unge med psykiske og sociale vanskeligheder herunder blandt andet Trivselsprojektet. Håndbogen er til brug for de medarbejdere, der arbejder med børn og unge, så de støttes i at yde den størst mulige kvalitet i indsatsen over for børn og unge i almindelighed og over for udsatte børn og unge i særdeleshed. Med titlen På tværs signaleres, at de to centrale fokuspunkter er det tværfaglige samarbejde og den tidlige opsporing. Begge er væsentlige elementer i den bedst mulige indsats. Med håbet om, at håndbogen kan være til nytte i arbejdet med børn og unge, ønskes I god arbejdslyst. Mai-Britt Iversen Rådmand Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Henrik Thomsen Rådmand Skole- og Kulturforvaltningen På tværs side 3

5 Side 4 på tværs

6 Introduktion Der blev i marts måned 2008 i Børne- og Familieafdelingen afholdt et temamøde om problemstillinger, dilemmaer og udfordringer i arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov. En af de problemstillinger, som deltagerne drøftede på temamødet, var udfordringerne i forbindelse med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde på 0-6 års området. På baggrund heraf blev der i maj 2008 afholdt en temadrøftelse om ovenstående udfordringer, hvor familiegruppelederne, teamlederne, småbørnslederne samt andre relevante parter drøftede, hvorledes det fremadrettede arbejde med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde kunne tilrettelægges og forbedres. Dette førte til nedsættelse af en fokusgruppe, der fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan det fremadrettede arbejde med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde kan konkretiseres og fremmes. Fokusgruppen har været bredt sammensat af lederrepræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og Småbørnsafsnittet har haft formandskabet for gruppen. Fokusgruppen har bestået af følgende medlemmer: Afsnitsleder Morten Lund, konsulent Birgit Rytter, småbørnsleder Marianne Stokbro, institutionsleder Jacob Z. Bruun, dagplejeleder Kirsten Fly, familiegruppeleder Eva Rytter, teamleder Annette Mignon, sundhedsplejerske Ulla Nordtorp, souschef i Tandplejen Pia Clemmensen og konsulenterne Anna Houlberg og Maya Appel. Ultimo 2008 blev Skole- og Kulturforvaltningen inddraget i fokusgruppens arbejde, idet fokusgruppen vurderede, at der med fordel kunne ske en koordinering mellem de to forvaltninger. Skole- og Kulturforvaltningen har været repræsenteret af udviklingschef Carsten Friis, konsulent Lisa Krogh Christensen og konsulent Per Sand. Resultatet af det fælles arbejde er beskrevet i denne håndbog, som har fået navnet På tværs. Kobling til Børne- og Ungepolitikken På tværs - er en praktisk og forhåbentligt anvendelig håndbog i det daglige arbejde, målrettet medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge op til 18 år. Eftersom håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skal den medvirke til at sikre sammenhængen mellem de forskellige indsatser på området, såvel på tværs af faggrupper som på tværs af forvaltninger. Det vil sige, at håndbogen udgør en vigtig del af omsætningen af Børne- og Ungepolitikken. Omdrejningspunktet i Børne- og Ungepolitikken er at skabe sammenhæng mellem alle kommunale indsatser og sikre samspillet mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og indsatsen for børn og unge med særlige behov. Det konkrete samarbejde, der er en forudsætning for at skabe sammenhæng i indsatserne, bygger på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn. Håndbogen indeholder konkrete handlevejledninger til, hvordan en række af Børne- og Ungepolitikkens målsætninger kan omsættes i det daglige arbejde. Eksempelvis indeholder håndbogen vejledning til, hvordan man omsætter Børne- og Ungepolitikkens centrale målsætninger om, at have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel, og at indsatsen skal iværksættes så tidligt som muligt. På tværs side 5

7 Målet med På tværs For at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde inden for børne- og ungeområdet, er det nødvendigt med et fælles afsæt for fagpersonerne, der arbejder inden for området. Håndbogen er derfor målrettet alle fagpersoner, der arbejder på 0-18 års området, herunder samtlige dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiegrupperne, Støttekorpset, Det to-kulturelle team, Børnefysio- og ergoterapeuterne samt skole og DUS. I håndbogen er der et skærpet fokus på indsatsen før, under og efter en underretning til Familiegruppen har fundet sted. Derfor har den følgende tre overordnede mål: 1. At kvalificere medarbejderne i de generelt forebyggende tilbud til i højere grad selv at kunne arbejde med udsatte børn og unge, med henblik på at forebygge og stoppe problemudvikling og på sigt minimere antallet af underretninger 2. At kvalificere den tidlige tværfaglige indsats, så børn og unge i højere grad kan rummes i de generelt forebyggende tilbud, således der sikres en helhedsorienteret indsats i forhold til barn og familie og på sigt minimere antallet af underretninger 3. At styrke det tværfaglige samarbejde, så indsatsen bliver så sammenhængende, koordineret og kvalificeret som muligt, efter at underretning til Familiegruppen har fundet sted Elementer i håndbogen Elementerne i håndbogen har således et kvalificerende sigte, så fagpersonerne inden for børne- og ungeområdet får den nødvendige viden til at agere, og dette på baggrund af de nyeste nationale forskningsresultater. Dernæst er der udarbejdet konkrete retningslinjer og handlevejledninger for den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Overordnet indeholder håndbogen: de nyeste forskningsresultater omkring udsatte børn og unge, som udgangspunkt for handling i Aalborg kommune konkrete retningslinjer og handlevejledninger i forhold til den enkelte faggruppe på 0-18 års området konkrete retningslinjer og handlevejledninger i forhold til det tværfaglige samarbejde på 0-18 års området nyt skemamateriale til brug for blandt andet underretninger, mødevirksomhed og koordinering af det tværfaglige samarbejde Vi har i Fokusgruppen haft stor glæde af at læse den seneste forskning fra SFI i forhold til udsatte børn og unge, ligesom vi i vores arbejde med håndbogen har set på mange andre kommuners arbejde med handlevejledninger i forhold til udsatte børn og unge. Vi har især ladet os inspirere af handlemodellen fra Roskilde og Hvidovre Kommunes indsatsmodel itide så tak for inspirationen. En særlig tak skal også rettes til socialrådgiver Lis Hillgaard for samarbejdet om videreudvikling af Børnelinealen, således at vi har fået koblet forskningen fra SFI på modellen. Ligeledes tak til Lis Hillgaard for kærlige indspark og kommentarer undervejs i processen med udarbejdelse af På tværs. December 2009 Afsnitsleder Morten Lund Konsulent Birgit Rytter Småbørnsafsnittet Udviklingschef Carsten Friis Konsulent Per Sand Skoleafdelingen Side 6 på tværs

8 Børne- og Ungepolitikken Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige mennesker, der forpligtende og aktivt indgår i fællesskaber og i det demokratiske samfund. Dette fremgår af Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, der danner den overordnede ramme for arbejdet med kommunens børn og unge. Målet med politikken er at skabe et tæt samspil mellem den generelle indsats (f.eks. småbørns- og skoleområdet), den forebyggende indsats (f.eks. Sundhedsplejen, Tandplejen, Trivselsforum) og indsatsen for børn og unge med særlige behov (f.eks. børn og unge med et specialpædagogisk behov eller behandlingsbehov). De forskellige indsatser skal planlægges ud fra et helhedssyn på børn og unges liv, opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal bygge på en fælles opfattelse af Børne- og Ungepolitikkens værdier og menneskesyn og skal foregå på tværs af faggrupper og forvaltninger. Den røde tråd gennem opvæksten Børne- og Ungepolitikken skal således sikre den røde tråd i alle børn og unges liv, uanset deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Børne- og Ungepolitikken skal: bidrage til indhold og kvalitet i børn og unges liv styrke indsatsen for særligt udsatte børn og unge samt deres familier sikre sammenhæng mellem samtlige indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder i kommunen danne den overordnede ramme for forvaltningernes og sektorernes delpolitikker bidrage til, at børne- og ungeperspektivet inddrages i byrådets politiske beslutninger og i de enkelte forvaltningers administrative beslutninger sikre synlighed for børn, unge og forældre i forhold til de indsatser, Aalborg Kommune yder på børne- og ungeområdet Udgangspunktet for Børne- og Ungepolitikken er det generelle område (småbørns- og skoleområdet), og det skal sikres, at der er sammenhæng mellem den generelle, den forebyggende og den særlige indsats. På tværs side 7

9 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Aalborg Kommune De kommunale indsatser retter sig mod målgrupperne 1) Børn og unge i almindelighed, 2) Børn og unge med specifikke behov og 3) Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte, men der er naturligvis glidende overgange mellem målgrupper og indsatser. 1) Den generelle indsats Børn og unge i almindelighed: Barnet/den unge udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de udsving i trivslen, der naturligt følger med. Børn og unge, der viser begyndende tegn på mangelfuld trivsel: Barnet/den unge viser tegn på problemer. Det kan f.eks. være alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse og arbejdsløshed. 2) Den specifikke forebyggende indsats Børn og unge med specifikke behov: Barnet/den unge har sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser/handicap eller viser tydelige tegn på problemer. Der kan være psykiske eller adfærdsmæssige reaktioner. Der kan også være psykosomatiske reaktioner fysiske reaktioner på psykiske problemer, f.eks. hovedpine, spisevanskeligheder eller angst. 3) Børn og unge med behov for særlig støtte Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte: Børn/unge, der er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på store problemer. De fungerer og udvikler sig permanent dårligt. De har svært ved at skabe relationer til andre børn og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, der kan evt. ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet/den unge er i risiko for marginalisering. Forældrenes belastninger er ofte af en sådan grad, at barnet/den unges vanskeligheder ikke magtes i familien. Der er underretningspligt til Familiegruppen. Børn og unge med åbenbar risiko for varig skade: Barnet/den unge viser dagligt alvorlige tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet/den unge mistrives alvorligt, har psykiske problemer, kontaktvanskeligheder, kan have misbrugsproblemer, være involveret i kriminalitet eller have varige personlighedsmæssige skader. Som hovedregel er der meget væsentlige mangler i forældrekompetencerne. Der er underretningspligt til Familiegruppen. Side 8 på tværs

10 Familien og netværket Familien og netværket er de centrale omdrejningspunkter i børn og unges liv. Forældrene er fundamentet i barnet og den unges liv og har derfor også hovedansvaret for, at barnet/den unge får en tryg opvækst med gode udviklingsmuligheder. Børn og unge har brug for opmærksomhed, tid og tilknytning til nære og ansvarlige voksne. Forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer er særligt vigtige, men børn og unge har også brug for at have tillidsfulde relationer til f.eks. kammerater og til medarbejdere, som de er i kontakt med. Aalborg Kommunes indsatser tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der er i familien, netværket og lokalmiljøet. Der lægges stor vægt på inddragelse af og samarbejde med forældre og barnet/den unge, ligesom der lægges vægt på at involvere og koordinere indsatsen med de personer, der er vigtige i barnet og den unges netværk og lokalmiljø. Et fælles værdigrundlag Når målet er at skabe sammenhæng i børn og unges liv, er det nødvendigt at have nogle fælles pejlemærker for indsatsen et fælles værdigrundlag. Børne- og Ungepolitikken bygger på tre værdisæt ( Tryghed og udvikling, Ligeværd og selvværd og Medinddragelse og medansvar ), som dels omfatter børn og unges rettigheder, dels understreger, at børn og unge skal støttes til at udvikle ansvarsfølelse, selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. For alle værdier gælder, at såvel støtte som forventninger afstemmes efter børnene/de unges alder samt efter deres og forældrenes ressourcer og muligheder. Du kan læse mere herom i Børne- og Ungepolitikken. Grundforudsætninger Værdierne er baseret på en række grundlæggende forudsætninger for børn og unges opvækst i Aalborg Kommune: familien er fundamentet i børn og unges trivsel og udvikling børn og unge har brug for nære og ansvarlige voksne, som kan støtte og motivere dem i deres udvikling, trivsel og selvstændighed børn og unge har krav på medbestemmelse og indflydelse på eget liv børn og unges ressourcer er udgangspunktet for udvikling og læring børn og unges forskellighed er en styrke, der skal understøttes børn, unge og deres forældre oplever helhed og sammenhæng i Aalborg Kommunes indsatser I situationer, hvor forældrene ikke er i stand til at påtage sig forældrerollen, eller barnet/den unge ikke har forældre eller egnet netværk, påtager Aalborg Kommune sig ansvaret for at finde et relevant tilbud, som kan tilgodese barnet/den unges udviklingsmuligheder. I størst muligt omfang tilrettelægges indsatsen i sam-. arbejde med forældre, barnet/den unge og andre nøglepersoner. På tværs side 9

11 Tidlig og forebyggende indsats I Aalborg Kommune ydes en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn og unge og deres familier, der har særlig behov for støtte. I denne sammenhæng forstås tidlig indsats både som så tidligt som muligt i den enkeltes liv og så tidligt som muligt i problemudviklingen. Forebyggelse har en central plads i alle aktiviteter for børn og unge. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser med aktiviteter på to niveauer. Den brede, generelle forebyggelse har til formål at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn og unge i alle aldersgrupper. Disse indsatser udføres primært af aktører inden for de generelle tilbud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger. Den specifikke forebyggelse vedrører børn og unge, der har brug for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for at få afhjulpet vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling. Indsatserne retter sig mod børn og unge med sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, handicappede børn og unge samt børn og unge, der udviser psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller sundhedsmæssige tegn på, at der er noget galt. Indsatserne foregår som regel i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet eller i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og forvaltninger i tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Et særligt indsatsområde er at understøtte, at alle børn og unge, omfattet af undervisningspligten eller i den undervisningspligtige alder, møder i skole. Målsætningerne for Aalborg Kommune er at: sikre en koordineret indsats, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn og unge fokusere på indsatser, der medvirker til at bryde den negative sociale arv have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel at yde en intensiv vejledende indsats især over for de børn og unge, som gennem skoleforløbet vurderes at have særligt behov for støtte i forbindelse med overgangen til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse arbejde målrettet og helhedsorienteret på at forebygge kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn og unge Side 10 på tværs

12 Risikofaktorer og beskyttende faktorer i barndommen Omsorgssvigt, vold og overgreb er hverdag for mange børn, og på trods af de senere års øgede indsats for at hjælpe disse børn, må det konstateres, at det indtil nu tilsyneladende ikke er lykkedes at reducere antallet af risikobørn. Risikogruppen omfatter % af børn og unge i Danmark, og heraf er 4-5 % af en børneårgang udsat for vedvarende omsorgssvigt. Der er således til stadighed en gruppe børn og unge, som har det svært i livet, og som har brug for vores hjælp og indsats både i dagligdagen, hvor vi møder dem i vores dagtilbud og skoler, men også i form af særlig støtte til børnene og deres familier. Langt de fleste børn formår at skabe sig et normalt liv på trods af en opvækst med forældre med tunge sociale problemer. Begrebet negativ social arv drages ofte ind, når vi taler om risikobørn, hvilket kan være problematisk. Det skyldes, at man forledes til at tro, at der i begrebet negativ social arv er en form for automatik, sådan at forstå, at der sættes lighedstegn mellem forældrenes vanskeligheder og børnenes problemer. I dag ved vi, at belastninger for børn ikke nødvendigvis behøver at resultere i, at børnene får samme og store problemer som deres forældre, men at det er vigtigt at vurdere risikofaktorer i det enkelte barns liv og mulighederne for at påvirke disse. (Morten Ejernæs: Social opdrift, Social Arv). Risikofaktorer Risiko hænger tæt sammen med de belastninger, et barn eller hele familien er udsat for. Er der tale om mange og store belastninger, er der dermed forbundet store og mange risici, som kan få afgørende betydning for familien og barnets opvækst. Når det handler om børn, er de sociale belastninger som oftest knyttet til forhold i hjemmet, mens det for forældrenes vedkommende kan dreje sig om fx arbejdsløshed, sygdom, misbrug og mangel på socialt netværk; belastninger i familien, som børnene på den ene eller anden måde påvirkes af. Vi taler derfor om risikofaktorer i barndommen. I den forbindelse bruges negativ social arv i betydningen: forøget risiko for, at et barn får sociale problemer, hvis dets livssituation er karakteriseret ved en eller flere faktorer, som påviseligt øger risikoen for, at barnet får problemer senere i livet. Fra forskningen (fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for velfærd, 2007; Ploug 2008) ved vi: at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid at det er ophobningen af flere samvirkende faktorer, der tilsammen belaster børn, og den, som derfor bør undgås På tværs side 11

13 Når du således som fagperson skal identificere det udsatte barn, peger. forskningen på en række forhold eller fokuspunkter, som er vigtige at være opmærksom på: risikofaktorer forøger alene sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling de fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede som regel kommer der først en større forøgelse af sandsynligheden for fejludvikling, når der forekommer 2-3 risikofaktorer risikofaktorer optræder ofte i klynger nogle risikofaktorer har større betydning end andre, og forøger dermed sandsynligheden for fejludvikling mere end andre fødselsskader er en tung risikofaktor social isolation er også en væsentlig risikofaktor det er de hyppige, negative hændelser, der udgør risikofaktorerne, ikke den store engangshændelse hvordan belastende begivenheder håndteres i nærmiljøet, er af afgørende betydning risikofaktorers betydning bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion der er selvsagt stor forskel på, om man er åben og søger hjælp, eller om man er indesluttet eller opfarende og vred De nævnte faktorer udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. Der er mange undersøgelser, der understreger, at mens de enkelte risikofaktorer på den ene side kan påvirke børn vidt forskelligt, og i mange tilfælde ikke udgør en social belastning så synes der på den anden side at være enighed om, at antallet af belastningsfaktorer og den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Kronisk eksponering for stressende livsomstændigheder har dybere virkning på børnenes psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt dramatiske hændelser. Mange børn kan således klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at få problemer/symptomer. Stiger antallet af risikofaktorer, er sandsynligheden for, at barnet bukker under for dem, dramatisk stigende. Det vil sige, at belastningen af mange risikofaktorer er større end summen af dem. Men det er vigtigt at huske, at børn reagerer forskelligt over for belastende faktorer i deres liv, fordi der også er beskyttende faktorer både hos barnet selv og i dets omgivelser. Når barnet er udsat for belastninger, er det således i samspillet mellem, hvor sårbart barnet er, og hvilke beskyttende faktorer der er til stede i barnet, familien og netværket, der bliver bestemmende for barnets udvikling/udsathed. Men hverken risiko- eller beskyttelsesfaktorer er absolutte eller endelige. Side 12 på tværs

14 I forløbsundersøgelsen: Anbragte børns udvikling og vilkår; Tine Egelund/Anne Dorthe Hestbæk/Dines Andersen m.fl., 2008, uddybes dette nærmere: En given risikofaktor eller et givet mønster af risikofaktorer i barndommen vil ikke altid give anledning til de samme symptomer. Den samme form for stress i et barns liv kan forårsage forskellige former for. symptomer hos forskellige børn. På samme måde kan forskellige typer af risici udløse de samme symptomer hos et barn. Man kan ikke antage, at distinkte problemer i barndommen fører til en bestemt distinkt afvigelse i voksenalderen. Det kan være tilfældet, men det er empirisk dokumenteret, at udviklingsskader over barnets livsforløb kan ændre form, selvom skaderne hidrører fra den samme tilgrundliggende proces (Rutter, 1989). Tidspunktet for en risikofaktors påvirkning har betydning for, hvilke effekter risikoen får for barnet. Dette skyldes, at effekternes styrke influeres af den sårbarhed, som findes i forskellige udviklingsfaser, og af den. sociale reaktion på risikofaktorer, der opstår på ikke normale tidspunkter. Desuden kan virkningen afhænge af, i hvilken udstrækning barnet er i stand til kognitivt at reflektere over sig selv og sine erfaringer. (Rutter, 1985) Den mening, barnet tillægger en hændelse, har også betydning for, i hvor høj grad barnet påvirkes af risici i dets omgivelser. Et barns tidligere erfaringer kan have væsentlig betydning for, om det opfatter en ny situation som skræmmende og truende. Et barn, der har gode erfaringer med kortvarige separationer fra forældrene (for eksempel gennem pasning hos bedsteforældre og andre) vil således have lettere ved at opleve en hospitalsindlæggelse som mindre truende (Rutter, 1985). Sagt med en metafor med reference til spørgsmålet om sygdom og sundhed så er der flere baciller, som inficerer børn og gør dem socialt udsatte og ligesom det er tilfældet med sygdom og sundhed, så reagerer børn forskelligt på de infektioner, de udsættes for. Nogle bliver mere syge end andre og nogle bliver næsten aldrig syge og tilsvarende bliver nogle mere socialt belastede end andre og andre bliver nærmest ikke. socialt belastede af de risikofaktorer, de udsættes for (Ploug 2008). På tværs side 13

15 Beskyttende faktorer Barnets modstandskraft over for belastninger kan både handle om forhold i barnet selv og i dets omgivelser. Medfødte potentialer og temperament, personlige og sociale kompetencer har betydning for barnet ligesom forhold i dets omgivelser, der virker understøttende for barnets udvikling trods kriser og belastninger. Nedenfor er der eksempler på nogle af de beskyttende faktorer, der kan være til stede i barnet selv og dets nærmiljø, men også eksempler på flere forskellige kilder eller årsager til de problemer eller risikofaktorer, som i et samspil over længere tid kan udgøre et problem. Beskyttende faktorer - i barnet Familiens første barn Vitalitet Grundlæggende positivt. følelsesmæssigt disponeret Positiv social orientering Aktiv interesse for. omgivelserne Positiv selvfølelse Selvstændighed Alderssvarende sanse-. motoriske færdigheder Gode kommunikative. færdigheder Evne til at koncentrere sig Evne til at kontrollere og. regulere impulser Hobbyer og interesser Lyst til at lære og udvikle sig Beskyttende faktorer - i familien Megen opmærksom i. de første leveår Positiv forældre-barn. relation i tidlig barndom Forældrene er sammen. om at opdrage barnet Flere omsorgspersoner end moderen Gode sociale og. økonomiske forhold Godt søskendeforhold Forældre i stabilt arbejde med tilknytning til arbejdsmarkedet Fælles og sammenhængende værdier i familien Gode helbredsforhold - fysisk og psykisk Forældre har afsluttet deres skolegang Forældrene har erhvervsfaglig eller videregående uddannelse Struktur og regler i. hjemmet Gode boligforhold Beskyttende faktorer - i netværk / nærmiljø Positive relationer til. bedsteforældre Adgang til støtte hos. familie Tætte kammeratskabs-. relationer Adgang til socialt netværk. i nærmiljøet Adgang til råd og vejled-. ning fra betydningsfulde voksne, fx pædagoger og lærere Adgang til ydre ressourcer. pasning, skole, sundhed,. uddannelse Støtte hos venner og. kolleger Gode boligområder med. aktivitetsmuligheder for børnene Side 14 på tværs

16 Risikofaktorer - barnet Stress og misbrug i. graviditeten For tidlig fødsel komplikationer i forbindelse med fødslen Manglende omsorg de første levemåneder Lang adskillelse fra primær. omsorgsperson inden for de første leveår Fysiske helbredsproblemer. og handicap Psykisk udviklingshæmning Psykiske problemer Fødsel af yngre søskende. inden for første to leveår Adfærdsproblemer Konfliktfyldt forhold til. kammerater Dårlig tilpasning til. dagtilbuds- eller skolemiljø Hyperaktive adfærdsformer Perioder med fravær. fra dagtilbud/skole Placering uden for. hjemmet Kriminalitetsproblemer Manglende fremmøde i. forbindelse med obligatoriske børneundersøgelser og tandplejebesøg Risikofaktorer - i familien Fattigdom/social nød Omsorgssvigt fysisk, psykisk eller socialt. seksuelle overgreb Dårlige sociale forhold Somatisk eller mental. sygdom hos forældrene Forældres misbrug af. alkohol eller stoffer Depressioner hos forældrene Arbejdsløshed eller ringe. tilknytning til arbejdsmarkedet Forældre, der både alders-. mæssigt og følelsesmæssigt er umodne Forældre, der har været. anbragte som børn Lukkede familier, hvor barnet isoleres socialt Forældre, der selv har haft en dårlig opvækst Forældres kriminalitet Opdragelsesproblemer/ konflikter mellem barn og forældre Etnisk familiebaggrund med dårlig social integration Traumatiserede forældre Forældrene er fraværende (sygdom, død) Forældre i nyt ægteskab og nye stedbørn i familien Kroniske familiekonflikter og forældres skilsmisse Kriser og tab i familien Risikofaktorer - i netværk / nærmiljø Fysiske, psykiske og. seksuelle overgreb Socialt belastet bolig-. område Opbrud eller dødsfald blandt søskende eller. kammerater Børn, der krænker andre børn fysisk eller seksuelt Mobning i børnegruppen Dårlige boligforhold Hyppige boligskift Institutioner med høj andel af socialt udsatte børn Uheldige kammeratskaber Kriminalitet Konflikter i netværket Miljøer præget af vold. og misbrug af alkohol og. stoffer Normløs eller krænkende adfærd over for børns/. unges skole, institution eller boligområde På tværs side 15

17 Ved at gennemgå disse eksempler kan man fokusere på, hvilke risikofaktorer barnet/den unge udsættes for, og der kan selvfølgelig være flere end de her nævnte. Tilsvarende kan de beskyttende faktorer gøres op, og derefter foretages en vurdering af omfanget af belastninger i forhold til antallet af beskyttende faktorer. Mange risikofaktorer og få beskyttende faktorer kan medføre alvorlige bekymringer for barnet, og modsat kan mange beskyttende faktorer og få risikofaktorer, sammenholdt med den indsats, der gøres i dagtilbuddet eller skolen, betyde, at der ikke er grund til bekymring. (John Åsted Halse Negativ Social Arv, 2007). Det er vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. De situationer, der identificeres som særligt risikofyldte med hensyn til en negativ udvikling, er situationer, hvor barnet selv har vanskeligheder, samtidig med at forældrenes materielle og personlige ressourcer har en karakter, hvor det kan være svært for dem at sørge for, at barnet får en god opvækst. En vanskelig barndom Nogle børn kan allerede fra fødslen have særlige vanskeligheder, fx i form af udpræget hyperaktivitet med forstyrrelse af aktivitetsniveau, motoriske færdigheder og indlæring. Psykolog Susan Hart har eksempelvis med fokus på den neuroaffektive udviklingspsykologi vist den store betydning kontakt og stimulation har for den hjernemæssige udvikling: at en kontakt med det lille barn skal være nærværende og autentisk, for at fremme den positive udvikling, og at der kan ske fatale udviklingsfejl, hvis det spæde barn eller et barn i kritiske faser i sin udvikling ikke får dette. Hun viser også, at der allerede i graviditeten kan ske neurologisk fejludvikling, hvis fostret udsættes for stress, misbrug eller psykisk fravær. Den hjernemæssige udvikling er således påvirkelig, og den tidlige påvirkning er derfor fatal for det udsatte barn. Hart viser også, at den neurologiske udvikling kan genoprettes, men at det er en langvarig og krævende proces; men at det altså nytter noget. ( Betydning af samhørighed neuroaffektiv udviklingspsykologi, 2006). Disse børn vil have en forøget risiko for, at de får længerevarende vanskeligheder, men risikoen spiller sammen med forældrenes ressourcer, således at ressourcestærke forældre i højere grad vil være i stand til at identificere problemet, ligesom de i højere grad vil være i stand til at opsøge og få den relevante hjælp. I disse familier vil børnene derfor have gode chancer for at få et almindeligt godt liv. Ressourcesvage familier kan have vanskeligere ved at identificere problemet uden hjælp, og tilsvarende kan det være vanskeligere for dem at få den nødvendige støttende indsats, fordi familiens øvrige problemer kan gøre det sværere at få øje på barnets situation. Specielt hvis familien har en belastet social situation, kan det være vanskeligt for de sociale myndigheder at få øje på specifikke psykologiske og relationelle forhold, som kunne gøre det nødvendigt at yde en særlig støtte til barnet (Christensen og Egelund, 2002). Børn i disse familier må derfor antages at leve med en særlig risiko for, at der føres problemer med fra barndommen til ungdommen og senere voksenlivet. I andre familier kan barnet blive forsømt, misrøgtet eller mishandlet som følge af forældrenes livssituation og personlige forhold og på den måde få en vanskelig barndom. Nogle børn, der vokser op under sådanne vilkår, vil selv have en række problemer, mens andre børn kun i mindre grad vil være tydeligt præget af disse op-. vækstvilkår. Dette gælder fx for børn i familier, hvor moderen eller faderen har et alkoholproblem (Chris-. tensen, 1994). Side 16 på tværs

18 Socialforskningsinstituttets (SFI) Børneforløbsundersøgelse 2000, 2006 og 2008 Socialforskningsinstituttet har i den såkaldte børneforløbsundersøgelse siden 1995 fulgt børn, med henblik på at indkredse de børn, der har det særligt vanskeligt, når de er 7 år gamle. Formålet er at finde børn, hvor det vil være relevant at iværksætte en tidlig forebyggende indsats. Det undersøges desuden, hvor mange børn der er tale om, samt hvilke problemer og hvilke opvækstvilkår, der er til stede for børn, der har det vanskeligt. Opvækst med særlig risiko Else Christensen, 2006 I Socialforskningsinstituttets rapport Opvækst med særlig risiko fokuseres der via data fra børneforløbsundersøgelsen på de børn, som selv har vanskeligheder, samtidig med at deres forældre er helt eller delvis ressourcesvage. Det forudsættes, at netop disse børn på sigt må kunne forventes at få flere vanskeligheder end andre børn, hvorfor det vil være vigtigt at kunne iværksætte en tidlig og forebyggende indsats over for disse børn og familier. (De mest udsatte børn er ikke med i denne undersøgelse, dels fordi de har været svære at komme i kontakt med, dels fordi der sideløbende gennemføres en forløbsundersøgelse af børn, som er eller har været anbragt uden for hjemmet se herom senere). I undersøgelsen Opvækst med særlig risiko peges på fire grupper af problemer, som i særlig grad omhandler børnene med mange vanskeligheder. Det er: børn, der har konflikter med jævnaldrende børn i familier med samlivsbrud, hvor moderen er blevet mishandlet børn i familier, hvor moderen oplyser, at hun føler sig depressiv børn, der har en dårlig beherskelse af dansk, herunder børn, som ikke er glade for at gå i skole I hver af de fire grupper er den overvejende del af de børn, der karakteriseres af de ovennævnte forhold, børn med mange vanskeligheder. Der er en massiv overvægt af ressourcesvage forældre, ligesom der er tale om børn, der har et eller flere af de beskrevne problemer. Undersøgelsen har også peget på en sammenhæng mellem de børn, som 4-6 måneder gamle af mødrene blev karakteriseret som vanskelige, og de børn, som 3 år senere markant hyppigere end andre børn blev karakteriseret som vanskelige og svære at opdrage. De samme børn fremstår i den seneste undersøgelse som børn, der har markant hyppigere konflikter med jævnaldrende, og som børn, der ikke er glade for at gå i skole. Børnene i de familier, hvor mødrene har oplyst, at de føler sig depressive, har livsforhold, der på en række punkter minder om livsforholdene for de børn, der hører til i gruppen, der har konflikter med jævnaldrende. Den mest markante forskel er, at mødrene til disse børn ikke synes, at børnene er svære at opdrage. Der. tegner sig således ikke på samme måde et billede af børn med markante selvstændige problemer, men. snarere et billede af lidt forsømte børn, der i en vis udstrækning er nødt til at klare sig selv. Gruppen af børn, som har oplevet samlivsbrud mellem forældrene, hvor moderen er blevet mishandlet, har formentlig socialt de fleste vanskeligheder. Den fælles karakteristik af børnene består primært af forældrenes problemer; dog er det bemærkelsesværdigt, at børnene har markante psykosociale problemer i forbindelse med skolestart. På tværs side 17

19 Størstedelen af gruppen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk, der har en dårlig beherskelse af dansk, har forældre uden mange ressourcer og forældre, der ikke selv har megen skolegang. De børn, der ikke er glade for at gå i skole, har mange vanskeligheder, og deres forældre har svært ved at støtte børnene, når der opstår psykosociale eller faglige problemer i skolen. Anbragte børns udvikling og vilkår En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (SFI 2008) En anden forløbsundersøgelse omhandler alle børn fra 1995-fødselsårgangen, som aktuelt er eller har været anbragt uden for hjemmet. Disse børn bliver ligesom i børneforløbsundersøgelsen fulgt forskningsmæssigt igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv. Denne forløbsundersøgelse omhandler således nogle af de allermest udsatte børn i samfundet, deres familie-. vilkår og den indsats, børnene ydes. Der er tale om børn, hvis opvækst i familien af samfundet betragtes som så problematisk, at de ikke kan forblive i hjemmet i perioder af eller hele deres barndom, men anbringes uden for hjemmet med henblik på at sikre dem en forsvarlig opvækst. I rapporten bliver de anbragte børn sammenlignet med et repræsentativt udvalg af alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe, der består af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt. Når undersøgelsen fremhæves her, skyldes det, at undersøgelsen kortlægger de mange faktorer, der påvirker børnenes liv: faktorer hos barnet, i familien, i netværket og kammeratskabskredsen, i skolen og i de ydre vilkår for barnets opvækst. Det, der især kendetegner de anbragte børns forældre, er, at over halvdelen af mødrene ikke havde planlagt graviditeten, og godt en fjerdedel fødte deres første barn i teenageårene. De anbragte børn kommer over-. vejende fra brudte familier, og kun for hvert syvende barn lever forældrene sammen. Over halvdelen af. børnene lever med en eneforsørger (oftest en enlig mor), og ved skilsmisse/samlivsophør mister over halvdelen af børnene kontakten med den af forældrene, der fraflytter hjemmet. Forældrenes sociale forhold adskiller sig markant fra andre børnefamiliers. Forældrene er dårligt stillet, hvad angår skole- og erhvervsuddannelse. Halvdelen af forældrene har ikke skoleuddannelse ud over 9. klasse, og. under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse. Tre ud af fire forældre er margi-. naliserede på arbejdsmarkedet og har en langt ringere økonomi end andre forældre. Relativt mange af forældrene til de anbragte børn har selv været anbragt uden for hjemmet. 40 pct. af de. anbragte børn har mindst én forælder, der har været anbragt som barn. Helbredsmæssigt er forældrene karakteriseret ved, at 44 pct. har en langvarig sygdom eller et handicap;. hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser. Forældrene har yderligere en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. 44 pct. har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin. Side 18 på tværs

20 Anbragte børns forældre har markant oftere end andre forældre levet et liv præget af vold og kriminalitet. I 40 pct. af familierne har vold været en medvirkende årsag til, at samlivet blev ophævet; i 10 pct. af familierne har kriminalitet været medvirkende årsag. Endelig adskiller forældrenes netværk sig fra andre familiers. Anbragte børns forældre kan markant. sjældnere end andre forældre regne med at få hjælp fra bedsteforældregenerationen. De kan dog hyppigere end andre forældre få støtte fra deres søskende og venner/kolleger. Det, der især kendetegner de anbragte børn, er, at de har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. Godt hver fjerde barn har fået stillet en diagnose på en langvarig sygdom eller et handicap. Oversygeligheden er især markant, når det drejer sig om psykisk udviklingshæmning, hyperaktivitet (DAMP, ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. De anbragte børn har markant hyppigere end deres jævnaldrende symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer. Mere end hvert tredje barn er efter forældrenes opfattelse samlet set så problembelastet, at det falder uden for normalområdet. Efter anbringelsesstedernes opfattelse falder over halvdelen af de anbragte børn uden for normalområdet. Anbragte børn har desuden en markant sværere skolestart end andre børn. De starter skolegangen senere end normalt, klarer sig dårligere i de små klasser, har flere indlæringsmæssige og sociale problemer allerede i begyndelsen af skoleforløbet og skilles hyppigere ud til specialundervisning. Anbragte børn dyrker markant sjældnere end andre jævnaldrende børn fritidsinteresser, og endelig er der en mindre gruppe børn, der er netværksfattige og ikke føler sig knyttet til andre børn eller voksne. Problemophobning i de anbragte børns familier Som tidligere nævnt forøges risikoen for en ugunstig udvikling kraftigt, når antallet af risikofaktorer øges, idet tilføjelsen af hver ny risikofaktor øger udsatheden med mere end summen af risikofaktorerne. En ophobning af problemer i sig selv kan derfor udgøre en barriere for udvikling i familien. Udgangspunktet er desuden, at belastningen i familier, hvor både forældrene og børnene har vanskeligheder, alt andet lige vil være større end i familier, hvor kun en af parterne har markante vanskeligheder. Hvis kun barnet har vanskeligheder, er der en sandsynlighed for, at forældrene vil have nogle ressourcer til at hjælpe barnet. Hvis kun forældrene har problemer, kan barnet være så robust, at det ikke i væsentlig grad påvirkes negativt af forældrenes belastninger. Hvis begge parter hver især har vanskeligheder, er det en plausibel. antagelse, at ressourcerne til at forandre udviklingsretningen vil være mindre eller små. Børneforløbsundersøgelserne og de seneste års forskning om social arv og udsatte børn kan således hjælpe os med ny viden og forståelse af de belastende og beskyttende faktorer, der har betydning for børns livsvilkår. På tværs side 19