UNGEBASEN I SOLRØD. Særligt uddannelses- og jobrettet tilbud for unge under 18 år, som har forladt skole- og uddannelsestilbud.

Transkript

1 Design Ungebasen JOBS, USK & SSP UNGEBASEN I SOLRØD Særligt uddannelses- og jobrettet tilbud for unge under 18 år, som har forladt skole- og uddannelsestilbud. Baggrund Jobcentret møder unge, der fylder 18 år, og som henvender sig i kommunen og søger kontanthjælp. De unge, som modtager kontanthjælp, skal være til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i den beskæftigelsesindsats, som jobcenteret tilrettelægger. Det er jobcenterets erfaring, at rigtigt mange af de unge, som søger og får kontanthjælp, allerede har mange forskellige problemerstillinger, der gør det vanskeligt for dem at komme ind i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. Det er sociale problemer som f.eks: - Sociale dysfunktioner (f.eks. lav selvfølelse, ringe selvtillid) - Psykiske problemer/diagnoser - Kriminalitet - Misbrug - Konflikter i familien - Dårlige skolekundskaber (læse-, skrive-, staveproblemer) - Konfliktfyldt skolegang. En række af disse problemer er allerede meget fremskredne, når de unge begynder at få kontanthjælp som årige. Derfor er der behov for at styrke samarbejdet på tværs i Solrød Kommune for at sikre, at unge ikke får en lang karriere uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet - i kontanthjælpssystemet. Fokus i dette samarbejde skal derfor være på en tidlig forebyggende indsats for de unge under 18 år. Projektidé Projektets første grundantagelse er, at uddannelse og job er den primære identitetsskabende forudsætning for den enkelte unges velfærd og trivsel. Nogle unge har så komplekse psykosociale og/eller indlæringsmæssige problemer, at de tidligt "falder igennem" det skole- og uddannelsesmæssige sikkerhedsnet, der skal sikre den enkeltes vej til job og erhvervsuddannelse. Projektets anden grundantagelse er, at den aktuelle indsats for målgruppen ofte er spredt på flere kommunale afdelinger og uddannelsesinstitutioner, der ikke har redskaber og traditioner for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og ikke i tilstrækkelig grad udnytter Jobcentrets ressourcer og kendskab til arbejdsmarkedet i forhold til målgruppen under 18 år. 1

2 Projektets tredje grundantagelse er, at mødet med arbejdsmarkedet kan give de unge et positivt møde med det samfund, de er en del af, men som de har et konfliktfyldt forhold til. Modellen vil have sin styrke i at kombinere en skolemæssig og socialpædagogisk tilgang med en meget arbejdsmarkedsrettet indsats. Det er almindelige arbejdspladser, de unge kommer ud på og de regler, der gælder for andre ansatte i virksomheden gælder også for dem. Om ungegrupper og indsatser Et af udgangspunkterne for at definere målgrupperne i samarbejdet er den enkeltes uddannelsesparathed. Hvis man gør det, kan der skelnes mellem følgende grupper: 1) De uddannelsesparate med en god skolebaggrund. Denne gruppe vil ikke være en del af samarbejdet, idet det forventes at den gruppe klarer sig selv gennem uddannelsessystemet. 2) De uddannelsesparate med en svagere skolebaggrund. Denne gruppe kan gennemføre en uddannelse, men kræver måske forskellige former for hjælp og støtte undervejs og evt. styrkelse i nogle skolefag. 3) De måske uddannelsesparate med en svag skolebaggrund. Denne gruppe kan måske gennemføre en uddannelse, hvis de får megen hjælp og støtte samt får styrket en række skolefag. 4) De ikke-uddannelsesparate er unge som ikke aktuelt - selv med megen hjælp og støtte - kan gennemføre en uddannelse. Det skal understreges, at denne gruppe over tid vil kunne flyttes, men ikke på kort sigt. For denne gruppe er det afgørende at fastholde et positivt arbejdsmarkedsperspektiv. Uddannelsesparatheden kan dog ikke stå alene, men skal ses som effekt af og element i de øvrige sociale problemer, som præger disse grupper. Gruppe 1 er for så vidt ikke interessant i denne sammenhæng. Den klarer stort set sig selv og er ofte meget motiveret og opsøgende. Derfor har gruppen det positive problem, at den ofte lægger beslag på mange ressourcer hos UUV og skolevejledere, og at den er meget positiv at arbejde sammen med. Derfor er det vigtigt at understrege, at et styrket samarbejde ikke er rettet mod denne gruppe, som fremover vil kunne klare sig selv ved e-vejledning. Gruppe 2 har risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, hvis den ikke får relevante tilbud om støtte. Derfor kan en relativt beskeden indsats for denne gruppe vise sig 2

3 at have stor effekt. Allerede her skal man være opmærksom på, om en mangelfuld skolebaggrund er kombineret med sociale problemer f.eks. begyndende misbrug. Gruppe 3 har stor risiko for ikke at komme videre i uddannelsessystemet på grund af manglende motivation, skoletræthed, mange nederlag i skolen etc. Ofte er der også stødt andre sociale problemer til. Denne gruppe har behov for mange forskellige tilbud, dels som forberedelse og motivation til at gå videre i uddannelsessystemet, men i lige så høj grad som støtte og hjælp undervejs i uddannelsesforløbet. Der er i denne gruppe en meget stor risiko for at droppe ud af uddannelsessystemet igen. Gruppe 4 består af unge, som måske allerede har fået mange tilbud, men ikke er flyttet, og af unge, og som er på vej ud på kanten af samfundet med et liv præget af stort misbrug, begyndende kriminalitet, vold, psykiske problemer mv. Det er en stor udfordring at flytte denne gruppe, men tilbuddene her skal være centreret om arbejdsmarkedet og mulighederne for at få og passe et job med senere mulighed for at få en uddannelse. Det vurderes, at gruppen af unge under 18 år, der har risiko for at miste fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet aktuelt er i størrelsesordenen unge i Solrød Kommune. Det betyder, at der er tale om en betydelig gruppe, som de kommende år har behov for en særlig ungeindsats. Vigtigheden af den tværgående indsats understreges af den polariseringsteori, som blev fremlagt af Børne- og Kulturchefernes formand på en nyligt afholdt landsdækkende ungdomsskolelederkonference, som angiver, at 80% af de unge bliver stigende bedre til at tage imod givne uddannelsestilbud, hvilket modsvares af, at de resterende 20 % af de unge bliver tilsvarende dårligere til at profitere af givne tilbud. Denne tendens understreges af forskning i ungdomskulturer som beskrives i bogen Den svære ungdom 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel, som angiver det væsentlige budskab, at man i indsatser bør have et tværgående blik på unges mistrivselsproblematikker: Den viden, vi har om unges mistrivsel, er fragmenteret ( ) Vi fokuserer på de enkelte symptomer fx spiseforstyrrelser, selvskade eller stofmisbrug og overser derfor helheden. I dag håndterer de unge deres vanskeligheder på en mere indadrettet måde end tidligere. De vender hyppigere deres frustration mod sig selv i form af fx cutting, depression eller selvmordsadfærd, og de er blevet utroligt gode til at maskere deres mistrivsel. Jeg kalder derfor nutidens unge for diskrete problembærere. Det betyder, at det er blevet vanskeligere for fx skolefolk at få øje på mistrivslen. Målgruppe for Projekt Ungebasen Målgruppen karakteriseres ved: 3

4 Elever med dårlig skolemæssig trivsel faglige problemer svært ved at etablere sociale kontakter med jævnaldrende svært ved at etablere sociale kontakter med voksne mobbeofre manglende udfordringer mange skoleskift manglende skole/hjem-samarbejde begyndende minoritetsgruppeadfærd begyndende misbrugsadfærd 2. Elever med massive hjemlige problemer mangler i omsorgskompetencen misbrug i hjemmet højt konfliktniveau i hjemmet ansvarsopfattelse ved skilsmisse begyndende minoritetsgruppeadfærd begyndende misbrugsadfærd 3. Elever med integrationsproblematikker faglige og sproglige problemer traumatisering i familien og hos den unge manglende accept fra forældreside af skolegang begyndende minoritetsgruppeadfærd begyndende misbrugsadfærd 4. Elever med personlige eller psykiatriske problematikker manglende selvtillid manglende evne til at etablere sociale kontakter med jævnaldrende manglende evne til at etablere sociale kontakter med voksne ensomhed faglige problemer mange psykosomatiske lidelser manglende honorering af formelle krav begyndende misbrugsadfærd Målgruppen udgøres aktuelt af ca unge under 18 år, som er uden plads i uddannelsessystemet eller andre jobrettede aktiviteter. 4

5 Formål/mål Det tværgående samarbejde har flere formål: For den enkelte unge er formålet at sikre den bedst mulige start på arbejdslivet bl.a. ved at lægge fundamentet for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en erhvervsuddannelse. Alle erfaringer viser, at de borgere, som har gennemført en erhvervsuddannelse, klarer sig alt andet lige bedst på arbejdsmarkedet. Samtidig vil jobmulighederne for de borgere, som ikke har en uddannelse, gradvist blive dårligere, idet det især er de ufaglærte jobs, som forsvinder fra det danske arbejdsmarked. For kommunen er der ganske store udgifter at spare, hvis det lykkes at begrænse tilgangen af unge til kontanthjælpssystemet gennem en forebyggende indsats overfor de unge, der har stor risiko for at havne i store sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer. Meget ofte kender kommunens forskellige institutioner allerede de unge, som er i risikogruppen i en meget tidlig alder, men mangler måske de rette redskaber til at gøre noget ved problemerne. Et måleligt resultat af et styrket samarbejde kunne være, at andelen af en ungdomsårgang, som er på overførselsindkomst, falder og tilsvarende, at andelen af en ungdomsårgang, som er i uddannelse, øges. Eksisterende samlede tilbudsvifte Etablering af fælles sammenhængende tilbudsvifte må dels være baseret på styrkelse af igangværende aktiviteter, og dels basere sig på de nye behov, som i dag ikke bliver tilgodeset, men som er vigtige for at realisere målsætningen for indsatsen. Følgende tilbud kan indgå i viften: 1) Ungdomsskolen - Rammerne for Ungdomsskolens virke er meget fleksible og kan rumme mange aktiviteter, der bl.a. kan være en del af / kombineres med en fremrykket beskæftigelsesindsats for unge, og som kombinerer undervisning med erhvervsarbejde/praktik. Ungdomsskolen har f.eks. 10. klasseskole med 175 elever og har mulighed for etablering af forløb efter 20/20-modellen (20 ugers undervisning og 20 ugers praktik). Samtidig er der i Ungdomsskolen etableret Erhvervsklasser, som kombinerer undervisning i basale skolefag og praktik, f.eks. 2 dages undervisning og 3 dages praktik de såkaldte erhvervsklasser i et samarbejde med UUV Køge Bugt og EUC Sjælland med fysisk adresse på EUC Køge (teknisk skole). 2) UUVs tilbud er baseret på en vurdering af behovene i de 4 kommuner i UUV Køge Bugt. Disse tilbud varierer afhængigt af behov. Aktuelt udbyder UUV følgende: - Et 2 måneders forløb målrettet skoletrætte elever i 7. klasse, 9, stk. 4 - Et forløb for elever i 10. klasse 5

6 - Endvidere har UUV samarbejde med EUC om kurser for fagligt svage og umotiverede unge. I forhold til ungepakkerne får UUV til opgave: a) at sikre opfølgning af de uddannelsesplaner, som udarbejdes for elever, der forlader folkeskolen b) vurdering af uddannelsesparathed i forhold til uddannelsesplanen. Det kan være med til på et meget tidligt tidspunkt at styrke samarbejdet og indsatsen. 3) Jobcenterets tilbud til unge under 18 år er lovmæssigt baseret på ungepakke 2 fra Beskæftigelsesministeriet og omfatter tilbud som: - Mentorstøtte til virksomhedspraktik og uddannelse - Virksomhedspraktik/trainee - Fritidsjob Jobcenteret har bl.a. mulighed for at finde relevante praktikpladser i forhold til de virksomheder, som jobcenteret har aftaler med. Dertil vil misbrugskonsulenternes tilbud typisk være en kombination af samtale og behandling, i samspil med tilbud til unge med psykiske lidelser. 4) Produktionsskolens tilbud er baseret på Lov om produktionsskoler. Produktionsskolen tilbyder undervisning til unge under 25 år, som er målgruppevurderet af UUV, og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige, sociale og faglige udvikling og forbedre deres mulighed i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Produktionsskoletilbuddet omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. I tilbuddet kan endvidere indgå: Undervisning i dansk og matematik frem mod folkeskolens afgangsprøve. Praktik i op til 4 uger pr. halvår i privat eller offentlig virksomhed. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kombinationsforløb med en EUD-skole. Produktionsskolen kan endvidere køre afklaringsforløb med vejledning og opkvalificering af elever i kortere perioder efter forudgående aftale med UUV-ungebasen. Produktionsskolen udbetaler skoleydelse til alle deltagere der er indskrevet på produktionsskolen efter Lov omproduktionsskoler. 5) EGU er rettet mod de unge, som ikke er i stand til at vælge og gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Hovedparten af uddannelsen foregår i forskellige former for praktikforløb. EGU er individuelt bygget op for den enkelte elev svarende til ele- 6

7 vens ønsker, behov og kompetencer. Kommunerne er forpligtet til at tilbyde EGUforløb for denne gruppe. 6) FVU er primært for unge over 18 år, men den nye ungepakke giver enkelte muligheder for at kombinere FVU-forløb for unge under 18 år med: - AMU-uddannelser - Ansættelse i virksomhed - Uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen 7) STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede. Ved årsskiftet var der i kommunerne i Køge Bugt 84 STU-forløb i gang. Solrød??? Derfor etableres Ungebasen i Solrød Kommune i et samspil mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV), Jobcenteret, Ungdomsskolen/SSP og Børne- og Ungerådgivningen. Ungebasen etableres på en fysisk adresse (?), som et strakstilbud for unge, som forlader skole eller uddannelsesinstitution, og hvor tilbagevenden ikke anses for realistisk eller hensigtsmæssig. Ungebasen er ledelsesmæssigt forankret i Ungdomsskolen mhp. at etablere afklaringsforløb for den enkelte, og det tilstræbes, at der arbejdes for at tilvejebringe ressourcer til: 1 projektmedarbejder 1 jobkonsulent udlånt til ad hoc-opgaver Mentorer efter behov X-antal timer UUV-vejledere efter behov Suppleret med ressourcer fra misbrugskonsulent for unge også efter behov. Medarbejderprofiler og ansvarsområder: Projektmedarbejder/lærer Varetager særlig individuelt tilrettelagt basal undervisning i kombination med elevens jobaktiviteter Varetager cafe-funktion og sociale aktiviteter. Koordinerer kontakt til folkeskoler og ungdomsskolen og formidler viden om projektet. Jobkonsulent: Foretager afklaring af elevens jobønsker og ressourcer Opbygger netværk af særlige virksomheder i et Junior Virksomhedscenter Udplacerer elever i job, praktik Medvirker til udarbejdelse af uddannelsesplaner i samarbejde med UUV 7

8 Sociale mentorer: Giver personlig støtte til de unge i jobfastholdelses-aktiviteter Koordinerer indsatsen med jobkonsulent og mentorer i Virksomhedscentre. Koordinerer kontakt til sagsbehandler i BUR Varetager forebyggende indsatser ved drop-out -tendenser Varetager café-funktion og sociale aktiviteter. UUV: Medvirker til ressourceafklaring af de unge Koordinerer kontakt til andre uddannelsesinstitutioner Tilrettelægger overgangsforløb mellem Ungebasen og uddannelsestilbud. Misbrugskonsulent: Varetager rådgivning og behandling til den unge med misbrugsproblemer og inddrager også pårørende Deltager i sociale aktiviteter Finansiering: Udgifter til projektets ledelse og projektmedarbejder afholdes af Ungdomsskolen Udgifter til jobkonsulent afholdes af Jobcentret, der søges medfinansiering af eksterne puljer Udgifter til sociale mentorer afholdes af BUR som alternativ til hjemme-hos og andre støtteforanstaltninger. Udgifter til vejledning afholdes af UUV. Udgifter til lokaler og drift afholdes efter fordelingsnøgle mellem de implicerede afdelinger. Udgifter til misbrugskonsulent afholdes efter eksisterende 2-årig projektaftale om samarbejde mellem JOBS, BUR og Ungdomsskole. Praksis I eksisterende lokaler etableres UNGEBASEN, hvor de unge kan møde i rammer som adskiller sig væsentligt fra mere etablerede uddannelsestilbud. De unge mødes med særlige medarbejdere, og der påbegyndes umiddelbart afklaring af den unges objektive ressourcer, barrierer og uddannelsespotentiale, dvs. iht. Loven afklaringsforløb, der rummer faglige, personlige og sociale elementer. Efter afklaringsforløb udarbejdes langsigtet uddannelses- / jobplan, som involverer de elementer og ønsker, den unge kan relatere sig til og forpligtige sig i. Planen understøttes af tilbud fra mentorer, der er knyttet til projektet. Ungebasen iværksætter sociale og /eller kulturelle aktiviteter som kontakt og tillidsskabende foranstaltninger som element i afklaringsforløbet. Revideret /HR 8