Vurdering af fremtidige storskraldsordninger i Svendborg Kommune
|
|
- Joachim Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svendborg Kommune Vurdering af fremtidige storskraldsordninger i Svendborg Kommune Økonomi- og Miljøvurdering Marts 2007
2 Svendborg Kommune Vurdering af fremtidige storskraldsordninger i Svendborg Kommune Økonomi- og Miljøvurdering Marts 2007 Dokument nr Revision nr 2 Udgivelsesdato 21 marts 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt TLHA CMW CMW, KBRA
3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Sammenfatning 3 3 Metode 5 4 Baggrund 7 41 Husstande og boligtyper 7 42 Genbrugsstationer 7 43 Afstande 7 5 Storskraldsordninger 9 51 Gamle Svendborg 9 52 Egebjerg Gudme Nuværende storskraldsordning 10 6 Fremtidige ordninger Borgerne kører selv Ruteordning Ringeordning Kombineret rute/ringeordning Sammenligning af ordningerne Følsomhedsvurderinger 22 7 Konklusion 25
4 2 1 Indledning I Svendborg Kommune indsamles storskrald i dag via en ruteordning, hvor egentligt storskrald afhentes sammen med genanvendelige materialer mv ved alle adresser hver anden måned Denne ordning er en overgangsordning efter kommunalreformen, hvor den gamle Svendborg Kommune blev slået sammen med Egebjerg og Gudme Kommuner De gamle kommuner havde hver deres ordning til indsamling af storskrald og den nye Svendborg Kommune ønsker derfor nu at evaluere storskraldsordningen og få belyst økonomiske og miljømæssige konsekvenser af følgende fremtidige ordninger for storskrald: 1 Borgerne kører selv til genbrugsstationen Der er ingen kommunal afhentning af storskrald 2 Ruteordning, hvor storskrald indsamles fra alle husstande 6 gange årligt 3 Ringeordning, hvor borgerne kan tilmelde sig afhentning af storskrald på 6 fastsatte dage om året 4 Ruteordning i byområder og ringeordning i landområder Her afhentes storskrald 6 gange årligt fra alle husstande i byområder og fra de husstande i landområderne, som har tilmeldt sig afhentningen Denne vurdering vil indgå som en del af beslutningsgrundlaget for indførelse af en ny storskraldsordning i Svendborg Kommune
5 3 2 Sammenfatning Denne rapport vurderer 4 alternativer for håndtering af storskrald i Svendborg Kommune: Ingen indsamling, ruteordning, ringeordning eller en kombineret rute/ringeordning i hhv by- og landområder Rapporten er baseret på en vurdering af indsamling og transport af storskraldet Dette skyldes en grundlæggende antagelse om, at storskrald, der ikke indsamles af kommunen, med stor sandsynlighed vil blive kørt til genbrugsstationen af borgerne Der vil derfor ikke være væsentlig forskel på, hvorledes storskraldet behandles i de forskellige alternativer Både økonomiske og miljømæssige resultater sammenholdes med alternativet til indsamlingsordningerne, nemlig at borgerne selv kører til genbrugsstationen med storskraldet Således beregnes, hvor mange ture borgerne skal spare til genbrugsstationen, før udgifterne (økonomiske såvel som miljømæssige) til indsamlingsordningerne er opvejet af sparet privat kørsel Økonomi Storskraldsordningerne er samlet set en økonomisk udgift for kommunens husstande, idet det ikke er sandsynligt, at de kan spare så mange private ture til genbrugsstationen, at de opnår en samlet økonomisk besparelse Økonomivurderingen viser, at ruteordningen er den dyreste ordning, idet den koster ca 78 kr/husstand per år mod 48 kr for ringeordningen Ser man derimod på hvor meget ordningerne anvendes, er ringeordningen lidt dyrere end ruteordningen, idet flere borgere anvender ruteordningen Økonomivurderingen er meget afhængig af afhentningsprisen, idet der kun ses på indsamling og transport Kr/afhentning Kr/husstand/år Kr/år Ruteordning 13,00 78, Ringeordning 8,00 48, Rute/ringe 11,50 69, Miljø Miljøvurderingen af indsamling og transport af storskrald viser, at alle tre ordninger sandsynligvis er en miljømæssig fordel for nogle miljøeffekter og en miljømæssig ulempe for andre set i forhold til at borgerne selv kører til gen-
6 4 brugsstationen Der er derfor ikke klare miljømæssige fordele for eller imod disse ordninger, når man udelukkende vurderer indsamling og transport Sammenligner man de tre ordninger indbyrdes, har ruteordningen den bedste miljømæssige profil Dette skyldes, at selvom der køres flere kilometer med indsamlingsbilerne i ruteordningen, anvendes denne ordning af flere, og der er således større sandsynlighed for at spare privat kørsel til genbrugsstationerne Hvis storskraldsordningerne kan medføre, at der indsamles væsentligt større mængder genanvendelige materialer (især papir, pap, glas og metal) og småt elektronik, vil det forbedre miljøprofilen for storskraldsordningerne betydeligt Dette skal vurderes i forhold til de eksisterende ordninger for indsamling af disse fraktioner Konklusioner Ruteordningen er den dyreste af de tre ordninger I forhold til det samlede affaldsgebyr er der dog sandsynligvis tale om en ret begrænset udgift Ruteordningen servicerer flere borgere end ringeordningen Ruteordningen repræsenterer det højeste serviceniveau, idet affaldet afhentes uden tilmelding Der er ikke klare miljømæssige argumenter hverken for eller imod storskraldsordningerne i forhold til at borgerne selv kører til genbrugsstationen Der er dog størst sandsynlighed for at opnå miljømæssige gevinster ved ruteordningen Hvis indsamlingsordningen kan øge de indsamlede mængder af genanvendelige materialer og småt elektronik, er det et miljømæssigt plus Vælger man at indføre en storskraldsordning, er information omkring ordningen vigtig! Jo mere borgerne er opmærksomme på ordningen, jo mere vil de anvende den Høj anvendelse medfører, at borgerne får mere for pengene, ligesom der er større sandsynlighed for at spare privat kørsel til genbrugsstationen og for at indsamle større mængder genanvendelige materialer og småt elektronik
7 5 3 Metode Rapporten vurderer de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forskellige fremtidige ordninger for storskrald i Svendborg Kommune Forudsætninger Storskrald der ikke indsamles af kommunen, køres med stor sandsynlighed til genbrugsstationen af borgerne Vurderingen fokuserer derfor på indsamling og transport af storskraldet, idet det antages, at storskraldet behandles på samme måde uanset om den indsamles eller bliver kørt til genbrugsstationen af borgerne Der vil derfor ikke være forskel på, hvorledes storskraldet behandles i de forskellige alternativer Beregninger af såvel økonomi som miljø er i størst muligt omfang baseret på eksisterende data fra de tre kommuner I det tilfælde, hvor der ikke har været tilgængelige data, er der anvendt erfaringstal fra andre kommuner Anvendte data og forudsætninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte alternativer Økonomi Miljø Økonomivurderingen er baseret på en sammenligning af borgernes direkte omkostninger i forbindelse med egen transport til genbrugsstation og kommunernes omkostninger i forbindelse med indsamling Hver ordning er vurderet med hensyn til miljø baseret på livcyklusvurderingsprincipper I miljøvurderingen indgår følgende miljøeffektkategorier: Drivhuseffekt, Forsuring, Næringssaltbelastning, Toksiske effekter (giftighed overfor mennesker og langvarig giftpåvirkning) De forskellige emissioners bidrag til miljøeffekterne beregnes ud fra UMIP metoden 1 UMIP står for "Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter" og er en miljøvurderingsmetode udviklet for Miljøstyrelsen af Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Produktudvikling, IPU) Emissioner fra indsamling og transport er beskrevet ved antal kørte km samt typen af køretøj benyttet til indsamlingen Disse informationer bruges til at be- 1 Henrik Wenzel & Michael Hauschild: "Environmental assessment of Products, Volume 1", Chapman & Hall, 1997
8 6 regne luftemissioner fra transporten i miljø-transportmodellen TEMA (udviklet af COWI for Trafikministeriet) For at kunne bedømme størrelsesordnen for miljøpåvirkninger sættes alle miljøeffekter i forhold til en persons årlige "forurenings-kvote" For drivhuseffekt vil dette sige, at udledningen af drivhusgasser i det aktuelle system divideres med den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser pr person (globalt) Dermed omregnes miljøeffekter til "Person Ækvivalenter", PE Denne omregning kaldes normalisering Nærmere detaljer omkring miljøvurderingen er beskrevet i Bilag 1 Følsomhedsvurdering Der er foretaget vurdering af de antagelser, der ligger til grund for beregningerne Det vurderes, hvorvidt det er sandsynligt, at disse forhold ændres og hvorvidt det vil har betydning for de overordnede resultater
9 7 4 Baggrund 41 Husstande og boligtyper Antallet af husstande fordelt på boligtyper i de tre oprindelige kommuner er vist i nedenstående tabel Tabel 1 Husstande fordelt på boligtyper i de tre oprindelige kommuner (Kilde: Danmarks Statistik, 2006) Enfamilieboliger* Etageboliger Gamle Svendborg Egebjerg Gudme *)inklusiv Række-, kæde- og dobbelthuse 42 Genbrugsstationer Svendborg Kommunes genbrugsstationer er placeret på følgende adresser: Svendborg Genbrugsstation, Odensevej 230, Svendborg Industrivej 3, Hesselager, Svendborg Det indsamlede affald køres til Marius Pedersens omlasteplads, som er placeret på Bodøvej 5, tæt på Svendborg Genbrugsstation 43 Afstande Længden af indsamlingsruten for hele Svendborg Kommune er estimeret til ca 1800 km Dette estimat er baseret på erfaringstal om, hvor langt der gennemsnitligt køres per husstand ved indsamling af affald ( meter for enfamilieboliger i blandede by- og landområder, 25 meter for etageboliger) Det anslås, at den gennemsnitlige afstand til den nærmeste genbrugsstation for en borger i kommunen ligger omkring 5 km (10 km t/r) Dette er baseret på, at tre fjerdedele af husstandene ligger i den gamle Svendborg Kommune, hvor der er relativt kort til genbrugsstationerne (vægtet gennemsnit skønnet til omkring
10 8 2,5 km), mens den resterende fjerdedel har en del længere (skønnet 10 km) Der antages ikke at være væsentlig forskel på genereringen af storskrald i forskellige dele af de nye Svendborg Kommune Da omlastepladsen på Bodøvej ligger tæt på Svendborg genbrugsstation, vurderes den gennemsnitlige afstand fra en indsamlingsrute til omlastepladsen at svare til borgernes gennemsnitlige afstand til genbrugsstationen (ca 5 km, eller 10 km t/r)
11 9 5 Storskraldsordninger 51 Gamle Svendborg I den gamle Svendborg Kommune blev storskrald afhentet fra alle kommunens husstande 12 gange om året (ruteordning) Indsamlingen blev foretaget af tre lastbiler (lasteevne ca 5 tons), der gennemkørte ruterne ved hver indsamling Det indsamlede affald blev kørt til Bodøvej 5 i Svendborg (Marius Pedersen), hvor det blev sorteret og sendt videre til modtageanlæg Tabel 2 Indsamlede mængder i storskraldsordningen i den gamle Svendborg Kommune i 2006 Affaldsfraktion Mængde (tons) Behandling Papir 161 Genanvendelse Pap 34 Genanvendelse Plast 9 Genanvendelse Glas 40 Genanvendelse Jern 104 Genanvendelse Kølemøbler 6 Specialbehandling Elektronikaffald 8 Specialbehandling Elskrot (WEEE) 31 Genanvendelse Småt brændbart 88 Forbrænding Stort brændbart 137 Forbrænding Blandede brokker 51 Deponi Haveaffald 305 Genanvendelse I alt 972 Storskraldsindsamlingen omfattede genanvendelige materialer (papir, pap, plast, glas og jern), kølemøbler, elektronikaffald, elskrot (WEEE), stort og småt brændbart, haveaffald samt deponeringsegnet affald Ovenstående tabel viser indsamlede mængder fra Svendborg i 2006 De indsamlede mængder fordelte
12 10 sig i 2006 med 71 % til genanvendelse, 23 % til forbrænding, 5 % til deponi og 1 % til specialbehandling Fra kommunens side anslås, at denne ordning blev anvendt af omkring 25 % af husstandene for hver afhentning Denne ordning kostede 143,20 kr/husstand/år (eks moms), eller 11,93 kr/husstand/afhentning 52 Egebjerg Egebjerg Kommune har ikke tidligere haft en storskraldsordning Borgerne kørte derfor selv deres storskrald til genbrugsstationen i Svendborg 53 Gudme I Gudme Kommune blev der indsamlet storskrald fra alle kommunens husstande to gange om året (ruteordning) Der foreligger ikke data for indsamlede mængder i denne ordning Denne ordning kostede kr/år (eks moms), svarende til 30 kr/husstand/år eller 15,20 kr/husstand/afhentning 54 Nuværende storskraldsordning Fra 1 januar 2007 indsamles storskrald fra alle husstande i den nye Svendborg Kommune 6 gange om året (ruteordning) Det er denne ordning, som Kommunen ønsker at evaluere Ordningen omfatter de samme fraktioner som i den gamle Svendborg kommune Affaldet indsamles i to biler (en til haveaffald og en til resten af fraktionerne) og det køres til sortering på Bodøvej 5
13 11 6 Fremtidige ordninger Svendborg Kommune ønsker at vurdere 4 fremtidige alternativer for storskrald: 1 Borgerne kører selv til genbrugsstationen Der er ingen kommunal afhentning af storskrald 2 Ruteordning, hvor storskrald indsamles fra alle kommunens husstande 6 gange årligt Denne ordning svarer til kommunens nuværende ordning, blot med færre afhentninger 3 Ringeordning, hvor borgerne kan tilmelde sig afhentning af storskrald på 6 fastsatte dage om året 4 Ruteordning i byområder og ringeordning i landområder Her afhentes storskrald 6 gange årligt fra alle husstande i byområder og fra de husstande i landområderne, som har tilmeldt sig afhentningen I alternativ 2, 3 og 4 kan borgerne stadig også køre på genbrugsstationen Ordningerne omfatter de samme fraktioner som den nuværende ordning (og ordningen i den gamle Svendborg Kommune) 61 Borgerne kører selv Dette alternativ svarer til ordningen i den gamle Egebjerg Kommune og er referencepunktet for de øvrige storskraldsordninger (som beskrevet i afsnit 3) Her er ingen kommunal afhentning, men borgerne kører selv til genbrugsstationen med deres storskrald 62 Ruteordning 621 Beskrivelse af ordningen Der afhentes storskrald fra alle kommunens husstande hver anden måned, i alt 6 gange per år Det antages, at de indsamlede mængder vil udgøre omkring 80 % af mængderne i den gamle ordning for Svendborg (opskaleret til hele den nye kommune)
14 12 Der indsamles således omkring 650 tons storskrald (inklusiv genanvendelige materialer) og 320 tons haveaffald per år fra den nye kommune Det vurderes, at anvendelsen af ordningen vil være lidt lavere end for Svendborgs gamle ordning med 12 årlige afhentninger Når der afhentes sjældnere, er folk ofte mindre opmærksomme på ordningen og "glemmer" at bruge den Det vurderes at være realistisk, at ordningen benyttes af ca 20 % af husstandene ved hver afhentning Hvor meget ordningen anvendes, afhænger meget af feks information omkring ordningen I Køge Kommune, som har en ruteordning med 9 årlige indsamlinger, viste en brugerundersøgelse i 2006 at hele 64 % af husstandene anvendte ordningen hver gang I Trundholm Kommune derimod, skønnes ruteindsamlingen med 3 årlige indsamlinger at blive anvendt af % per indsamling (baseret på en brugerundersøgelse gennemført i kommunen i 2006) 622 Kørsel Affaldet indsamles af to biler: En til haveaffald og en til resten Affaldet køres til Bodøvej, hvor det omlastes og køres videre til de forskellige modtageanlæg Det antages, at transporten videre til modtageanlæggene ikke adskiller sig væsentligt fra transport af affald fra genbrugsstationerne til modtageanlæg og denne transport medregnes derfor ikke Den estimerede rute gennemkøres af begge biler 6 gange per år Derudover kører indsamlingsbilerne frem og tilbage mellem indsamlingsruterne og omlastpladsen, når de er fyldte Dette svarer til i alt ca km/år for de to indsamlingsbiler tilsammen 623 Økonomi Vurderingen af økonomien i ruteordningen er baseret på økonomidata for ordningerne i den gamle Svendborg og Gudme Kommuner, hvor ordningerne kostede hhv 11,93 og 15,20 kr/husstand/afhentning Disse ordninger var begge ruteordninger med hhv 12 og 2 årlige afhentninger På denne baggrund sættes afhentningsprisen i den nye Svendborg Kommune, hvor der afhentes 6 gange per år, til 13 kr/husstand/afhentning Dette giver en samlet årlig udgift for ordningen på kr eller 78 kr/husstand Sammenligner man denne udgift med borgernes udgifter til privat kørsel til genbrugsstationen, kan man beregne hvor mange ture der skal spares, for at ordningen samlet set er en økonomisk gevinst for borgerne Anvendes en kilometerpris på 2,01 kr/km 2, skal der spares årlige ture til genbrugsstationen i private biler For at vurdere, om dette er sandsynligt, må man se på, hvor mange der anvender ordningen Det antages, at 20 % af husstandene anvender ordningen hver 2 Trafikministeriets nøgletalskatalog, 2003-tal omregnet til 2006
15 13 gang (6 gange per år), svarende til i alt ca afhentninger per år Det er ikke realistisk, at denne mængde afhentninger vil medføre over færre ture til genbrugsstationen og ordningen vil derfor være en udgift for borgerne Denne udgift skal vejes op mod de mulige fordele, som ordningen giver mht miljø og service 624 Miljø Miljøpåvirkningen fra indsamlingsbilerne i ruteordningen er beregnet vha programmet TEMA, se nedenstående tabel og omregnet til miljøeffekter vha UMIP metoden Tabel 3 Miljøeffekter fra indsamlingsbilerne i ruteordningen (målt i Person Ækvivalenter, PE) Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox PE PE PE PE PE Ruteordning 1,2 0,7 0,5 1,5 0,5 Alternativet til storskraldsordningen er at borgerne selv kører til genbrugsstationen Ovenstående miljøeffekter skal derfor sammenlignes med miljøbelastningen fra privat kørsel til genbrugsstationen Det er således beregnet, hvor mange ture der skal spares i Svendborg per år, for at ordningen er en miljømæssig fordel i forhold til ikke at have en storskraldsordning Dette fremgår af nedenstående tabel Tabel 4 Så mange private ture til genbrugsstationen skal spares i Svendborg hvert år, for at denne ordning for storskrald er en miljømæssig fordel Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox ture ture ture ture ture Ruteordning Der er forskel på hvor mange ture der skal til, for at tippe balancen for de forskellige miljøeffektkategorier Det skyldes, at sammensætningen af emissioner fra private biler og lastbiler er forskellige og derfor bidrager forskelligt til kategorierne Således bidrager personbilerne relativt mindre til forsuring og næringssaltbelastning end lastbiler, og der skal derfor spares flere ture i private biler for at opveje forureningen fra lastbiler for disse kategorier end for de øvrige Som det ses, skal der spares omkring 4400 private ture til genbrugsstationen hvert år for at opveje indsamlingsbilernes bidrag til drivhuseffekten Det svarer
16 14 til, at hver femte husstand kører én tur mindre til genbrugsstationen om året pga ordningen Ordningens årlige afhentninger vil sandsynligvis kunne afføde 4400 færre ture til genbrugsstationen og det anses dermed for sandsynligt, at ordningen er en miljømæssig fordel mht drivhuseffekten Samme konklusion er gældende for de toksiske effekter, hvor der skal spares færre ture (2600 ture årligt), for at ordningen er en miljømæssig fordel For forsuring og næringssaltbelastning er det mere tvivlsomt, om der kan opnås miljømæssige fordele Her skal spares årlige ture for at opnå ligevægt Dvs at der skal spares over dobbelt så mange ture, som der er afhentninger via ordningen Dette anses ikke for sandsynligt, og dermed er denne ordning ikke er en miljømæssig fordel mht forsuring og næringssaltbelastning 63 Ringeordning 631 Beskrivelse af ordningen Der afhentes storskrald hver anden måned, i alt 6 gange per år, fra de husstande, der har tilmeldt sig Anvendelsen af denne ordning vil sandsynligvis være væsentligt lavere end anvendelsen af en ruteordning Denne antagelse er baseret på erfaringer der viser, at når folk skal tilmelde sig, falder anvendelsen væsentligt Ordningen antages at benyttes af ca 10 % af husstandene ved hver indsamlingsrunde De indsamlede mængder er estimeret som 75 % af mængderne i ruteordningen Selvom ordningen kun anvendes af halvt så mange husstande per gang, sætter de sandsynligvis mere affald ud af gangen, fordi de skal gøre en indsats for at få det afhentet Der indsamles således omkring 490 tons storskrald (inklusiv genanvendelige materialer) og 240 tons haveaffald per år fra den nye kommune 632 Kørsel Affaldet indsamles af to biler (en til haveaffald og en til resten), som for ruteordningen Selvom der er væsentligt færre afhentninger i denne ordning sammenlignet med ruteordningen, skal indsamlingsbilerne sandsynligvis stadig ud i de fleste hjørner af kommunen Det antages, at den gennemsnitlige rutelængde for ringeordningen udgør 70 % af den totale rute Denne rute gennemkøres af begge biler 6 gange per år Derudover kører indsamlingsbilerne frem og tilbage mellem indsamlingsruterne og omlastepladsen, når de er fyldte Dette svarer til i alt ca km/år for de to indsamlingsbiler tilsammen
17 Økonomi Vurderingen af økonomien i ringeordningen er baseret på data fra andre kommuner med ringeordninger for storskrald I en ringeordning er der lidt færre udgifter til egentlig afhentning, idet der kun skal hentes ved de tilmeldte husstande Til gengæld må der påregnes udgifter til administration af tilmeldinger osv Det vurderes, at en ringeordning med 6 årlige afhentninger vil koste omkring 8 kr/husstand/afhentning (gennemsnit for alle husstande, -ikke kun dem der benytter ordningen) Dette giver en samlet årlig udgift for ordningen på kr eller 48 kr/husstand Sammenligner man denne udgift med borgernes udgifter til privat kørsel til genbrugsstationen, skal der spares årlige ture til genbrugsstationen i private biler For at vurdere, om dette er sandsynligt, må man se på, hvor mange der anvender ordningen Det antages, at 10 % af husstandene anvender ordningen hver gang (6 gange per år), svarende til i alt ca afhentninger per år Det er ikke realistisk, at denne mængde afhentninger vil medføre færre ture til genbrugsstationen og ordningen vil derfor være en udgift for borgerne 634 Miljø Miljøpåvirkningen fra indsamlingsbilerne i ringeordningen er beregnet vha programmet TEMA og omregnet til miljøeffekter vha UMIP metoden, se nedenstående tabel Tabel 5 Miljøeffekter fra indsamlingsbilerne i ruteordningen (målt i Person Ækvivalenter, PE) Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox PE PE PE PE PE Ruteordning 0,9 0,5 0,4 1,0 0,4 Nedenstående tabel viser, hvor mange ture der skal spares i Svendborg per år, for at ringeordningen er en miljømæssig fordel i forhold til ikke at have en storskraldsordning Tabel 6 Så mange private ture til genbrugsstationen skal spares i Svendborg hvert år, for at denne ordning for storskrald er en miljømæssig fordel Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox ture ture ture ture ture Ruteordning
18 16 Som det ses, skal der spares omkring 3100 private ture til genbrugsstationen hvert år for at opveje indsamlingsbilernes bidrag til drivhuseffekten Ordningens forventede afhentninger per år vil sandsynligvis kunne afføde 3100 færre ture til genbrugsstationen og det anses dermed for sandsynligt, at ordningen er en miljømæssig fordel mht drivhuseffekten Samme konklusion er gældende for de toksiske effekter, hvor der skal spares færre ture (1800 ture årligt), før ordningen er en miljømæssig fordel For forsuring og næringssaltbelastning er det mere tvivlsomt, om der kan opnås miljømæssige fordele Her skal spares årlige ture for at opnå ligevægt Dvs at der skal spares 3-4 gange så mange ture, end der er afhentninger via ordningen Dette anses ikke for sandsynligt og dermed er denne ordning ikke er en miljømæssig fordel mht forsuring og næringssaltbelastning 64 Kombineret rute/ringeordning 641 Beskrivelse af ordningen Denne ordning er en kombination af de to ovenstående ordninger Den består af en ruteordning i byområder og en ringeordning i landområder Der afhentes storskrald hver anden måned, i alt 6 gange per år Det er ikke fra kommunens side fastlagt, hvordan by- og landområder defineres i forhold til indsamling af storskrald Detaljerede data omkring husstandsfordeling i forskellige dele af den nye kommune har ikke været tilgængelige for dette projekt Beregningerne for dette alternativ er derfor baseret på en antagelse om, at hovedparten af den gamle Svendborg Kommune (undtaget det sydlige Tåsinge) defineres som bymæssig bebyggelse, mens hovedparten af Egebjerg og Gudme defineres som landområder Dette betyder, at ca 70 % af husstandene i kommunen ligger i bymæssig bebyggelse, mens de resterende 30 % ligger i landområder Anvendelsen af denne ordning svarer til anvendelsen af hhv rute- og ringeordningerne, som beskrevet under de enkelte ordninger (hhv 20 og 10 %) vægtet med fordelingen mellem by og land Ordningen anvendes dermed af gennemsnitligt 17 % af husstandene ved hver indsamlingsrunde De indsamlede mængder antages ligeledes at svare til mængderne fra hhv rute og ringeordningen vægtet med fordelingen mellem by og land Der indsamles således omkring 600 tons storskrald (inklusiv genanvendelige materialer) og 300 tons haveaffald per år fra den nye kommune 642 Kørsel Affaldet indsamles af to biler (en til haveaffald og en til resten), som for de øvrige ordninger
19 17 Den del af indsamlingsruten, der omfatter landområderne, udgør omkring 35 % af den totale indsamlingsrute Dette er beregnet på baggrund af fordelingen af husstandene mellem land og by (30 % / 70 %) samt de estimerede afstande per husstand Ringeordningen vil medføre en væsentlig reduktion i kørslen i landområderne i forhold til ruteordningen, da det ikke vil være nødvendigt at køre alle veje igennem Det vurderes, at ruten i landområderne i en ringeordning vil svare til 50 % af landområde-ruten i ruteordningen Der er således større procentmæssig besparelse i dette tilfælde end ved den generelle ringeordning Dette skyldes, at der er længere mellem husene i landområderne og det vurderes, at der kan springes flere hele veje over Der spares altså 50 % af den del af ruten, der udgøres af landområder Den resterende del af ruten er uændret i forhold til ruteordningen Ruten gennemkøres af begge biler 6 gange per år Derudover kører indsamlingsbilerne frem og tilbage mellem indsamlingsruterne og omlastepladsen, når de er fyldte Dette svarer til i alt ca km/år for de to indsamlingsbiler tilsammen 643 Økonomi Vurderingen af økonomien i den kombinerede rute/ringeordning er et vægtet gennemsnit af de to ordninger (rute- og ringeordninger) Dermed bliver den gennemsnitlige pris for en afhentning omkring 11,50 kr/husstand Dette giver en samlet årlig udgift for ordningen på kr eller 69 kr/husstand Sammenligner man denne udgift med borgernes udgifter til privat kørsel til genbrugsstationen, skal der spares årlige ture til genbrugsstationen i private biler For at vurdere, om dette er sandsynligt, må man se på, hvor mange der anvender ordningen Det antages, at 17 % af husstandene anvender ordningen hver gang (6 gange per år), svarende til i alt ca afhentninger per år Det er ikke realistisk, at denne mængde afhentninger vil medføre færre ture til genbrugsstationen og ordningen vil derfor være en udgift for borgerne 644 Miljø Miljøpåvirkningen fra indsamlingsbilerne i den kombinerede rute/ringeordning er beregnet vha programmet TEMA og omregnet til miljøeffekter vha UMIP metoden, se nedenstående tabel
20 18 Tabel 7 Miljøeffekter fra indsamlingsbilerne iden kombinerede rute/ringeordning (målt i Person Ækvivalenter, PE) Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox PE PE PE PE PE Ruteordning 1,0 0,6 0,5 1,2 0,4 Nedenstående tabel viser, hvor mange ture der skal spares i Svendborg per år, for at den kombinerede rute/ringeordning er en miljømæssig fordel i forhold til ikke at have en storskraldsordning Tabel 8 Så mange private ture til genbrugsstationen skal spares i Svendborg hvert år, for at denne ordning for storskrald er en miljømæssig fordel Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox ture ture ture ture ture Ruteordning Som det ses, skal der spares omkring 3700 private ture til genbrugsstationen hvert år for at opveje indsamlingsbilernes bidrag til drivhuseffekten Ordningens årlige afhentninger vil sandsynligvis kunne afføde 3700 færre ture til genbrugsstationen og det anses dermed for sandsynligt, at ordningen er en miljømæssig fordel mht drivhuseffekten Samme konklusion er gældende for de toksiske effekter, hvor der skal spares endnu færre ture (2200 ture årligt), før ordningen er en miljømæssig fordel For forsuring og næringssaltbelastning er det mere tvivlsomt, om der kan opnås miljømæssige fordele Her skal spares årlige ture for at opnå ligevægt Dvs at der skal spares 2-3 gange så mange ture, end der er afhentninger via ordningen Dette anses ikke for sandsynligt, og dermed er denne ordning ikke en miljømæssig fordel mht forsuring og næringssaltbelastning
21 19 65 Sammenligning af ordningerne 651 Mængder Tabellen nedenfor viser de indsamlede mængder i de 4 alternativer Der indsamles ikke noget i Alternativ 1, hvor borgerne selv kører på genbrugsstationen Ser man på de egentlige ordningen, indsamles mest i ruteordningen og mindst i ringeordningen Tabel 9 Indsamlede mængder i de fire alternativer der belyses (tons/år) Storskrald Haveaffald Borgerne kører selv 0 0 Ruteordning Ringeordning Rute/ringeordning Økonomi Økonomisk set er ruteordningen godt 60 % dyrere end ringeordningen, mens den kombinerede ordning ligger imellem de to Ringeordningen servicerer reelt færre husstande end ruteordningen, da den anvendes af halvt så mange husstande per indsamlingsrunde Regner man omkostninger per husstand der anvender ordningen, er ruteordningen derfor lidt billigere end ringeordningen Tabel 10 Udgifter til indsamling og transport af storskrald i de tre fremtidige alternativer for Svendborg Kommune Udgifter Udgifter kr/husstand/år kr/år Ruteordning Ringeordning Rute/ringeordning Nedenstående tabel viser, hvor mange private ture til genbrugsstationen der skal spares, for at ordningerne samlet set er en økonomisk gevinst i forhold til ikke at have en storskraldsordning Kolonnen til højre angiver, hvor mange afhentninger der er estimeret i de enkelte ordninger Ud fra en sammenligning af disse to kolonner vurderes, hvorvidt det er sandsynligt at spare det nødvendige antal ture og dermed om ordningen er en samlet økonomisk gevinst
22 20 Tabel 11 Så mange private ture til genbrugsstationen skal spares i Svendborg hvert år, for at disse indsamlingsordninger for storskrald samlet set er en økonomisk gevinst i forhold til ikke at have en storskraldsordning Kolonnen yderst til venstre viser, hvor mange storskraldsafhentninger der er i hver af de tre fremtidige alternativer Ture der skal spares Afhentninger ture Afh/år Ruteordning Ringeordning Rute/ringeordning Tabellen viser, at alle ordningerne er samlet set en udgift for borgerne sammenlignet med at de selv kører på genbrugsstationen med deres affald 653 Miljø Nedenstående tabel sammenligner miljøeffekterne fra de tre ordninger for indsamling af storskrald Tabel 12 Miljøeffekter fra indsamlingsbilerne i den kombinerede rute/ringeordning (målt i Person Ækvivalenter, PE) Drivhuseffekt Forsuring Nærringssaltbelastning Human tox Persistent tox PE PE PE PE PE Ruteordning 1,2 0,7 0,5 1,5 0,5 Ringeordning 0,9 0,5 0,4 1,0 0,4 Rute/ringeordning 1,0 0,6 0,5 1,2 0,4 Umiddelbart har ruteordningen den største miljømæssige belastning, hvilket skyldes, at indsamlingsbilerne kører længst i dette alternativ Det bør dog medtages i vurderingen, at en mindre omfattende storskraldsordning sandsynligvis vil medføre, at folk vil køre mere til genbrugsstationen i deres private biler Dette inkluderes ved at beregne hvor mange private ture til genbrugsstationen, der skal spares i kommunen per år, for at storskraldsordningen er en miljømæssig fordel i forhold til ikke at have en storskraldsordning Dette fremgår af nedenstående tabel sammen med antallet af reelle årlige afhentninger af storskrald i den nye kommune for hver ordning Antallet af afhentninger er baseret på anvendelsen af ordningen
23 21 Tabel 13 Så mange private ture til genbrugsstationen skal spares i Svendborg hvert år, for at disse indsamlingsordninger for storskrald er en miljømæssig fordel i forhold til ikke at have en storskraldsordning Kolonnen yderst til venstre viser, hvor mange storskraldsafhentninger der er i hver af de tre fremtidige alternativer Forsuring Toksiske effekter Drivhuseffekt Nærringssaltbelastning Afhentninger ture ture ture ture Afh/år Ruteordning Ringeordning Rute/ringeordning Tabellen viser det samme billede for alle tre ordninger, nemlig at indsamlingsordningerne sandsynligvis er en miljømæssig fordel mht drivhuseffekt og toksiske effekter, men en miljømæssig ulempe i forhold til forsuring og næringssaltbelastning Det må således konstateres, at ordningerne er en fordel for nogle miljøparametre og en ulempe for andre Der er dermed ikke er klare miljømæssige argumenter hverken for eller imod storskraldsordningerne i forhold til ikke at have en storskraldsordning, når man ser på indsamling og transport alene Beslutningen om at have en storskraldsordning bør derfor baseres på andre parametre, feks økonomi og service Sammenlignes de tre foreslåede ordninger indbyrdes, ses det, at det er lidt mere sandsynligt at opnå miljøfordele for ruteordningen end for ringeordningen Dette skyldes, at selvom der køres flest kilometer i ruteordningen, anvendes denne ordning af relativt flere borgere Dermed bliver sandsynligheden for at spare private ture til genbrugsstationen højere Den kombinerede rute/ringeordning ligger i sagens natur miljømæssigt imellem de to andre ordninger
24 22 66 Følsomhedsvurderinger 661 Økonomi Da analysen koncentrerer sig om indsamling og transport, er det hovedsageligt entreprenørens tømningspris, der skal vurderes Entreprenørens pris for ruteindsamling vil som oftest afhænge direkte af antallet af husstande på ruten (dog mulighed for stordriftsfordele) samt antallet af årlige indsamlingsrunder Stiger antallet af årlige afhentninger, må omkostningerne til indsamling forventes at stige tilsvarende Også for ringeordningen vil udgifterne til indsamling følge antallet af husstande i området Her spiller det dog også ind, hvor mange afhentninger der kan forventes per indsamlingsrunde Den nøjagtige pris per afhentning kan variere meget fra kommune til kommune afhængig af lokale forhold samt den aktuelle konkurrencesituation omkring udbudet Der er derfor en vis usikkerhed på de anvendte afhentningspriser Variationer i tømningspriserne vil påvirke den økonomiske vurdering væsentligt Da tømningsprisen for ruteordningen bygger på data fra de gamle ordninger i Svendborg og Gudme, vurderes den største usikkerhed at ligge på tømningsprisen for ringeordningen Denne pris (8 kr/afhentning) er vurderet på basis af data fra andre kommuner Der er dog eksempler på både lavere tømningspriser (ned til 6 kr/afhentning) og højere priser (op til 22 kr/afhentning) Kommer tømningsprisen tættere på tømningsprisen for ruteordningen, bliver den økonomiske forskel mellem de to ordninger mindre, mens det omvendte er tilfældet, hvis tømningsprisen for ringeordningen falder yderligere Omkostningerne ved at administrere ordningerne er forholdsvist lave sammenlignet med omkostninger til indsamling Det skønnes, at administrationsomkostningerne ligger i størrelsesordnen 1-2 kr/husstand/år for ruteordningen og lidt højere for ringeordningen I denne vurdering er den tid, som borgerne anvender på genbrugsstationen ikke medtaget som en udgift Medregning af denne ville medføre, at der skal spares færre ture til genbrugsstationen for at opnå en samlet økonomisk gevinst for borgeren 662 Miljø De miljømæssige beregninger er baseret på en lang række antagelser, bla om afstande, miljøtilstanden af indsamlingsbiler og borgernes anvendelse af ordningerne Afstande Ændringer i de estimerede afstande vil ændre de specifikke resultater, men sandsynligvis ikke det overordnede billede
25 23 Ændringer i længden af indsamlingsruten (i alle alternativerne) på +/-50 % ændrer feks ikke på det overordnede billede Halvering af ruten medfører, at antallet af ture der skal spares kommer ned i samme størrelsesorden som antallet af afhentninger, men det er stadig ikke sandsynligt, at der kan spares nok privat kørsel til, at ordningerne bliver en miljømæssig fordel for alle miljøeffekterne Der er også set på, hvilken betydning det har, hvis den transportmæssige besparelse ved at gå fra en ringe- til en ruteordning er større end antaget i beregningerne Hvis der i en ringeordning kan spares halvdelen af de kilometer der køres i ruteordningen, medfører dette naturligvis en reduktion i antallet af private ture til genbrugsstationen, der skal spares for at opnå miljømæssige fordele Der ændres dog ikke på de overordnede konklusioner, nemlig at der sandsynligvis kan opnås miljømæssige fordele for drivhuseffekt og toksiske effekter, men ikke for forsuring og næringssaltbelastning Biler I beregningerne er anvendt EURO III biler uden katalysator og partikelfilter Nedenfor sammenlignes resultaterne ved anvendelse af disse biler med resultaterne ved anvendelse af biler med både katalysator og partikelfilter Tabellerne viser det antal ture der skal spare i Svendborg kommune per år for at ordningerne er en miljømæssig fordel Tabel 14 Antal private ture til genbrugsstationen, der skal spares årligt i Svendborg Kommune, for at de beskrevne ordninger for indsamling af storskrald er en miljømæssig fordel Resultater for beregninger med EURO III indsamlingsbiler uden partikelfilter og katalysator Drivhuseffekt Forsuring Næringsstofbelastning Human tox Persistent tox Ruteordning Ringe Rute/ringe Tabel 15 Antal private ture til genbrugsstationen, der skal spares årligt i Svendborg Kommune, for at de beskrevne ordninger for indsamling af storskrald er en miljømæssig fordel Resultater for beregninger med EURO III indsamlingsbiler med partikelfilter og katalysator Drivhuseffekt Forsuring Næringsstofbelastning Human tox Persistent tox Ruteordning Ringe Rute/ringe Det ses, at rensningen af udstødningen har størst effekt på de toksiske effekter, mindre effekt på forsuring og næringssaltbelastning og lille effekt på drivhuseffekten Anvendelse af biler med katalysator og partikelfilter ændrer ikke på de overordnede resultater af de miljømæssige beregninger
26 Ændringer i behandlingen af affaldet Beregningerne i denne vurdering er baseret på, at behandlingen af storskraldet er den samme uanset indsamlingsordningen, fordi borgerne selv kører på genbrugsstationen med affaldet, hvis det ikke afhentes Det er muligt, at ændrede storskraldsordninger kan medføre ændringer i mængder indsamlet til feks genanvendelse og dermed flytte affaldsmængder mellem dagrenovation og genanvendelse Dette vil have betydning for miljøvurderingen, især ændringer i genanvendelse af især papir, pap, glas og metal eller indsamling af småt elektronik Bilag 2 gennemgår miljøforhold for de enkelte fraktioner ved bortskaffelse gennem storskraldsordning kontra dagrenovation En eventuel storskraldsordning skal derfor vurderes i forhold til de nuværende ordninger for indsamling af genanvendelige materialer og WEEE affald Vurderes det, at storskraldsordningen vil medføre øget indsamling af genanvendelige materialer, vil det sandsynligvis være en miljøgevinst, mens det omvendte vil være tilfældet ved indsamling af færre mængder 664 Sammenfatning af følsomhedsvurderingerne Følsomhedsvurderingerne viser, at de beskrevne resultater er relativt robuste i forhold til de antagelser og estimater de bygger på
27 25 7 Konklusion Samlet set er de beskrevne storskraldsordninger en udgift for borgerne (størrelsesordnen kr/husstand/år) Selvom ruteordningen totalt set er den dyreste ordning, er den lidt billigere end ringeordningen per foretaget afhentning, idet flere borgere anvender ruteordningen Miljømæssigt set kan man ikke entydigt sige, hvorvidt de omtalte storskraldsordninger er en fordel eller en ulempe, når der alene ses på indsamling og transport Medfører ordningerne derimod en væsentlig udsortering af genanvendelige materialer og småt elektronik fra dagrenovation, vil storskraldsordningerne sandsynligvis være en væsentlig miljømæssig fordel Kommunen skal derfor vurdere, hvorvidt man mener, at de økonomiske omkostninger ved storskraldsordningerne kan retfærdiggøres ud fra de forventede miljømæssige og servicemæssige fordele Vælger man at indføre en storskraldsordning, vil det være vigtigt at satse på god information omkring ordningen for at sikre høj anvendelse Dette vil medføre, at folk føler, at de får noget for deres penge (service), ligesom det øger sandsynligheden for at spare privat kørsel til genbrugsstationerne og dermed forøger de miljømæssige fordele ved ordningerne Informationen skal også fokusere på indsamling af genanvendelige materialer og småt elektronik, da dette er vigtigt ud fra et miljømæssigt synspunkt Hvilken af de tre ordninger man vil vælge, afhænger af prioriteringen mellem økonomi, miljø og service Ruteordning er lidt dyrere end en ringeordning, men repræsenterer til gengæld et højere serviceniveau, ligesom der er større sandsynlighed for at opnå miljømæssige fordele med en ruteordning
28 26 Bilag 1: Baggrund for miljøvurderingen Miljøvurderingen af systemet bygger på emissioner fra transport af affaldet Til denne beregning er anvendt TEMA modellen, der er udviklet af COWI for Trafikministeriet til miljøvurdering af transport af personer og gods Der er indbygget forskellige typer lastbiler til godstransport i modellen opdelt efter lasteevne, EURO klasse og montering af partikelfiltre og katalysator Desuden kan man vælge mellem forskellige typer brændstof Alle biltyper antages at være EURO III uden partikelfiltre og katalysator, da dette er meget almindeligt ved transport af affald Modellen medtager følgende emissioner: PM10: Partikler mindre end 10 µm Disse partikler påvirker nærmiljøet, idet de er skadelige for åndedrætssystemet hvis de indåndes Der er udarbejdet grænseværdier for luftens koncentration af PM10 i bymæssig bebyggelse 3 Ud fra beregningerne i TEMA er det ikke muligt at vurdere, om den beregnede mængde emitterede PM10 vil medføre en overskridelse af denne grænseværdi, da partikelemissionerne beregnes som mængder (g) og ikke koncentrationer (µg/m 3 ) NO X: Kvælstofoxider stammer i denne forbindelse fra bilernes udstødning NO X påvirker både menneskers sundhed (bidrager til smogdannelse i nærmiljøet) og bidrager til forsuring og næringsstofbelastning af vandmiljøer Der er fastsat grænseværdier for luftens koncentration af NO X (samme EU direktiv som for PM10) SO 2: Svovldioxid dannes ved afbrænding af fossilt brændsel, og dermed også i bilmotorer SO 2 påvirker hovedsageligt forsuringseffekten af miljøet, men kan også give luftvejsproblemer Der er derfor fastsat grænseværdier for luftens koncentration af SO 2 (samme direktiv som for PM10) CO: Karbon monooxid dannes ved ufuldstændig forbrænding, her i bilmotorer CO er en giftig luftart og der er derfor sat grænseværdier for CO koncentrationen i luft 4 Desuden bidrager CO emissioner til drivhuseffekten HC: Kulbrinter udsendes fra forbrændingsmotorer og er sundhedsskadelige (bla kræftfremkaldende) 3 EU Direktiv: Rådets direktiv 1999/30/EF af 22 april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften EF-Tidende NR L 163 af 29 juni 1999 S Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16 november 2000 om grænseværdier for benzen og karbon monooxid i luften EF-Tidende L 313 af s12
29 27 Ved hjælp af TEMA modellen er emissioner per km for den relevante type bil med en sandsynlig last beregnet Der anvendes lav svovl diesel som brændstof og kørselsmønstret er tilpasset i videst muligt omfang Disse emissioner ganges op med det årlige antal kørte km De mest relevante potentielle miljøeffekter i forbindelse med de beregnede emissioner fra transport af affaldet er drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, human toksicitet (giftighed for mennesker) og forbrug af primære ressourcer Hver type emission bidrager til forskellige miljøeffekter med fastsatte parametre 5 Enheden for dette bidrag varierer fra miljøeffekt til miljøeffekt: kg CO 2 ækvivalenter for drivhuseffekt, kg SO 2 ækvivalent for forsuring, kg NO 3 - ækvivalent for næringssaltbelastning, m 3 luft for human toksicitet og kg råolie for forbrug af primære ressourcer For at kunne vurdere størrelsesordnen på de beregnede potentielle miljøeffekter, "normaliseres" disse effekter Ved normalisering sammenlignes systemets miljøbelastning med en gennemsnitlig persons miljøbelastning i løbet af et år For ressourceforbrug sammenlignes systemets forbrug af "ikke fornybare" ressourcer med gennemsnitlige årlige forbrug per person Enheden for disse resultater er Person Ækvivalenter (PE), og det kan vælges at normalisere med globale, regionale eller lokale faktorer Normalt vælges globale referencer for globale miljøeffekter (feks drivhuseffekt) og regionale eller lokale for mere lokale effekter såsom forsuring eller toksiske effekter 5 EDIP 1997
30 28 Bilag 2: Ændring af behandlingen af affaldet Beregningerne i denne miljøvurdering er koncentreret om indsamling og transport af storskraldet, da det antages, at det storskrald der ikke indsamles, køres til genbrugsstationen af borgerne Det betyder, at der ikke er forskel på behandlingen af storskraldet mellem de forskellige alternativer Nedenfor beskrives kvalitativt, hvilken betydning det har for miljøvurderingen, hvis der alligevel sker forskydninger mellem de forskellige affaldsfraktioner, feks at papir eller emballage går fra dagrenovation til genanvendelse som følge af ændret storskraldsordning Papir Glas Metal Plast Kølemøbler og elektronikaffald Småt elektronikaffald Øget genanvendelse af papir giver miljømæssige gevinster, især i form af sparet energi til oparbejdning af nyt papir 6 Disse gevinster overstiger gevinsterne ved forbrænding af papiret sammen med den øvrige dagrenovation Det samme gør sig gældende for pap Genanvendelse af glas er ligeledes miljømæssigt fordelagtigt Miljøgevinsten er størst, hvis glasset kan genbruges direkte (skylning af flasker), men også hvis glasset omsmeltes er der fordele at hente i form af energibesparelser i forhold til produktion af nyt glas Ender glasset i dagrenovationen, gør det ingen gavn i forbrændingsprocessen, idet der er en negativt energigevinst ved forbrænding af glas (det varmes op, men kan ikke brænde) Glasset bidrager til en øget slaggemængde på forbrændingsanlæggene, hvilket ikke er ønskeligt Genanvendelse af metal giver generelt betydelige miljømæssige fordele pga energibesparelser (det kræver mindre energi at omsmelte gammelt metal end at udvinde nyt), mindre forurening fra minedrift og mindre udnyttelse af ufornyelige ressourcer Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt øget genanvendelse af plastemballage vil medføre miljømæssige fordele Plast har høj brændværdi og bidrager derfor væsentligt til energiproduktionen ved affaldsforbrænding Samtidig er der tale om en meget blandet fraktion, der ofte er svær at rengøre og hvor afsætningsmulighederne ikke er så veludviklede som for feks papir og glas Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvad den genanvendelige plast vil blive anvendt til og dermed hvorvidt dette er en miljøfordel i forhold til forbrænding af plasten Ændringer i storskraldsordningerne vil sandsynligvis ikke medføre ændringer i behandlingen af kølemøbler og større elektronikaffald Borgerne vil sandsynligvis køre disse emner på genbrugsstationen, hvis de ikke afhentes i storskraldsordningen En forbedret indsamlingsordning vil sandsynligvis reducere mængden af småt elektronik i dagrenovationen Det har stor betydning for miljøet i form af genanvendelse af metaller samt fjernelse af tungmetaller fra forbrændingsanlæggene, hvor de vil ende i slaggen og i værste fald forhindre genanvendelse af denne 6 Hovedkonklusionen i Miljøprojekt 1057, 2005: Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap, Opdatering af vidensgrundlaget
31 29 Brændbart Haveaffald Deponeringsegnet affald Sammenfatning Brændbart affald vil sandsynligvis gå til forbrænding uanset ordningen Miljøeffekten af øget indsamling af haveaffald er tvivlsom og kommer meget an på alternativet til indsamlingsordningen Hvis alternativet er ukontrolleret afbrænding i haven eller dårlig kompostering med udvikling af meget metangas, kan det være bedre at indsamle haveaffaldet og kompostere det centralt Men god behandling i haverne kan være ligeså godt som central kompostering Det er derfor ikke entydigt, hvorvidt øget indsamling af haveaffald er en miljømæssig fordel eller ulempe Det antages, at ændring i storskraldsordningen ikke vil medføre ændringer i behandlingen af deponeringsegnet affald De mest sandsynlige forskydninger vil være mellem dagrenovation og genanvendelige materialer samt småt elektronik Dette er fraktioner, der ikke normalt betragtes som egentligt storskrald, men som er en del af storskraldsordningen i Svendborg For papir, pap, glas, metal og småt elektronik gælder, at øget genanvendelse vil medføre miljømæssige fordele
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereAffald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune
Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...
Læs mereSvendborg Kommune Att.: Marianne Wedderkopp Ramsherred Svendborg. Forslag til nye affaldsordninger - Svendborg uden affald
Svendborg Kommune Att.: Marianne Wedderkopp Ramsherred 5 5700 Svendborg Forslag til nye affaldsordninger - Svendborg uden affald Svendborg 24.april 2018 Svendborg Affald A/S Bestyrelsen i Svendborg Affald
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAffald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune
Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereSvendborg uden affald 2022
Svendborg uden affald 2022 Svendborg Kommune skal ændre på ordningerne for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. Det nationale mål er, at der skal genanvendes minimum 50% af
Læs mereStorskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper:
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 - Udbud af storskrald NOTAT Dato: 25. september 2015 Af: Lenette Møller Jensen, Anja Hoff Hansen og Malene Matthison-Hansen Introduktion og lovgrundlag Gladsaxe
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereSAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereSvar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal
Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereNOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S
DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs meresvarer til god økonomi, stor miljøfordel, godt serviceniveau og godt arbejdsmiljø.
1 INDLEDNING Side 1 2 ANALYSEN På baggrund af temadagen med kommunalbestyrelsen den 15. november d.å. har Grontmij Carl Bro (GMCB) udarbejdet nedenstående analyse af udvalgte scenarier for dagrenovationsordningen.
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald NOTAT Dato: 18. september 2015 Af: Anja Hoff Hansen og Lenette Møller Jensen Gladsaxe Kommunes affaldsordninger skal
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereForventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereDen fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning:
Norddjurs Kommune Syddjurs kommune!"" ### $ % $ &' ( )** Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Reno Djurs I/S vil igangsætte følgende
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSorø Kommunes affaldsplan 2010-2020
Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereAffaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via
Læs mereNOTAT. Bilag 1 til indstilling til Teknik- og Miljøudvalget 6. april Forudsætninger og sammenhænge m.v.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Bilag 1 til indstilling til Teknik- og Miljøudvalget 6. april 2017 Forudsætninger og sammenhænge m.v. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGenbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,
Læs mereData om affaldsindsamling i Aarhus Kommune 2018
Data om affaldsindsamling i Aarhus Kommune i store tal Affaldsindsamling i Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus står for den samlede håndtering af affald fra private husstande i Aarhus Kommune. Affaldsløsningerne
Læs mereEvaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald
Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereDagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer
Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:
Læs mereUdenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer
Læs mereHøring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen
Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen
Læs mereIndsamling af pap, plast og metal
Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereØkonomien i sorteringsanlæg
Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune (Højvangen) Miljøberetning 2011 Indledning Besøgstal og mængder er for Højvangens vedkommende steget en smule, hvor imod tallene for
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER GLOSTRUP KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Historik og skift i metodevalg... 8 3 Fraktioner og behandlingsmetoder...
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereFremtidsscenarier. Århus Kommune
Fremtidsscenarier Kommune 13. november, 2007 Anna Warberg Larsen Jacob Møller Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold AFFALDSFRAKTIONER I SYSTEMET... 1 TEKNOLOGISCENARIER
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Denne miljøberetning beskriver i en oversigtlig form, hvordan året er gået på genbrugspladserne beliggende
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereIndførelse af haveaffalds- og storskraldsindsamling. Bilag 2 - Opsamlingsnotat. Indledning
Indførelse af haveaffalds- og storskraldsindsamling Bilag 2 - Opsamlingsnotat Indledning På Byrådsmødet den 20. juni 2017 blev det besluttet, at der ikke skal etableres en haveplads i Jystrup. I stedet
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Teknik- og miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Teknik- og miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Takster og serviceniveau NOTAT Dato: 27.03.2006 Af: Anette Lykke Otto/Pia Vendelholt Christensen 1. Indledning Principperne i et takstsystem
Læs mereForvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.
Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 282826 Brevid. 2389498 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat til vedtagelse af ny gebyrstruktur og gebyrer på affaldsområdet
Læs mereKommunen kan etablere forskellige ordninger for kommunens husstande, når forskellen er begrundet i objektive kriterier som forskellige boligtyper.
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 Udbud af storskraldsindsamling NOTAT: Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 2 Dato: 9. maj 2011 Af: Anja Hoff Hansen & Gorm Falk Nuværende ordninger Lovgrundlag
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereNOTAT Den 26. august 2016 Init. MOG Sagsnr
NOTAT Den 26. august 2016 Init. MOG Sagsnr. 16-00290 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2017 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2017 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Foto: Genbrugspladsen Blokken efter ombygning Miljøberetning 2010 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2010 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne som den eneste af de genbrugspladser som Nordforbrænding driver, notere sig en stigning, både mht. mængder
Læs mereBioaffald. Arkiv nr
Arkiv nr. 5.2.8 Nomi4s i/s September 2017 1 Resume Nærværende rapport indeholder beskrivelse af indsamlingsmetode for bioaffald, materiel til indsamling ved borger og behandlingsmetode af bioaffald. Udover
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Historik og skift i metodevalg... 8 3 Fraktioner
Læs mereEVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008
EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4
Læs mereMiljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense
Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereAnalyse af restaffald. Domus Vista Park 3
Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer
Læs mereUndersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland
Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og
Læs mereNotat - Struktur for genbrugspladser
Notat om struktur for genbrugspladser i Frederikshavn Kommune Som et led i udarbejdelsen af ny affaldsplan for Frederikshavn Kommune er der lavet dette notat, der beskriver status for genbrugspladserne
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereForslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune
Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas
Læs mereDato: 10. juli 2017 ABJ Emne: Storskralds- og haveaffaldsordning i Ringsted Kommune
Indledning Ringsted Kommune har anmodet AffaldPlus om beskrivelse af en ordning for indsamling af storskrald og haveaffald, svarende til ordningen som Slagelse Kommune tidligere i år har besluttet indført.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013
Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION
Læs mereVELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017
VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017 PROGRAM 1. Velkomst - rammerne for det fælles affaldsprojekt 2. Erfaringer fra forsøg med affaldssortering 3. Anbefaling til et nyt indsamlingssystem
Læs mereAffaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST
KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende
Læs mereAffaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2014 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereJohansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående
Læs mere