Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD

Transkript

1 Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD Registerbaseret undersøgelse af studerende dimitteret i studieårene 2011/ /2015 StudenterFokus Februar 2018 Side 1 af 19

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Data og metode:... 4 Tabel 0. Mulige oplysninger Grupperinger: Overblik over de forskellige populationer der bruges i denne rapport Figur 1. Forskellige populationer Konklusion Status siden dimission Tabeller og analyse Antal og andel færdiguddannede... 9 Tabel 1. Antal færdiguddannede i studieårene 2011/ /2015, fordelt på uddannelser... 9 Tabel 2. Andel af færdiguddannede i studieårene 2011/ /2015 fordelt på bopælsregion... 9 Tabel 3. Andel af færdiguddannede fordelt på alder i studieårene 2011/ / Socioøkonomisk status Tabel 4. Socioøkonomisk status målt i procent for studieårene 2011/ / Tabel 5 og 6. Top 3 uddannelser med beskæftigede og arbejdsløse Tabel 5. Top 3 beskæftigede Tabel 6. Top 3 arbejdsløse Figur 1. Sektorfordeling for dimittenderne fra studieårene 2011/ / Arbejdssted for de færdiguddannede Tabel 7. Andelen af færdiguddannede fordelt på arbejdssted 2011/ / Tabel 7. Top 3 beskæftigelse Tabel 8. Bund 3 beskæftigelse Graden af professionsrettethed Figur 2. Graden af professionsrettethed, målt i pct Dimittendernes status over tid Dimittendernes beskæftigelsesstatus over tid Figur 3. Beskæftigede/arbejdsløse Dimittendernes bopæl over tid Side 2 af 19

3 Figur 4. Dimittendernes bopæl set over tid, andele der bor i Region Syddanmark Dimittendernes sektorandele tid Figur 5 Dimittendernes sektorandele over tid, privat sektor/offentlig sektor Andelen af dimittender med arbejdssted i Region Syddanmark Figur 6. Dimittenderne set over tid, andel der arbejder i Region Syddanmark Side 3 af 19

4 1. Indledning I 2009 blev der i ledelsessekretariatet på University College Vest, det tidligere UC SYD, lavet en rapport: Dimittendundersøgelse af seks professionsuddannelser ved University College Vest, hvis formål det bl.a. var i henhold til professionshøjskolens strategi 2012, at belyse i hvilken grad University College Vest dækkede det regionale arbejdsmarkedsbehov for arbejdskraft, inden for de såkaldte velfærdsprofessioner i Region Syddanmark. Dette blev gjort ved at belyse de færdiguddannedes beskæftigelsessituation og ved at undersøge en række socioøkonomiske forhold omkring dimittenderne. I denne rapport, vil vi bl.a. undersøge, hvor de studerende ender rent geografisk efter deres uddannelse, hvordan deres jobstatus er efter endt uddannelse og om uddannelserne bruges professionsrettet mv. Der vil også blive set på de færdiguddannedes status på forskellige tidspunkter efter endt uddannelse. 1.1 Data og metode: Denne rapport bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik, som StudenterFokus i UC SYD har fået lavet og som dækker studieårene 2011/2012 frem til 2014/2015. I denne periode var der en samlet population af i alt dimittender fra UC SYD, som havde deres dimission i studieårene 2011/ /2015. Særkørslen tænkes gentaget årligt flere gange frem i tiden, udmøntet med en årlig rapport. Denne undersøgelse erstatter tidligere spørgeskemabaserede undersøgelser. Af diskretioneringshensyn slettes som udgangspunkt 17 Ergoterapeutuddannede, der dimitterede i studieåret 2011/2012, samt 4 Socialrådgiveruddannede i Aabenraa, der dimitterede i studieåret 2012/2013 og vi har valgt at slå 50 Administrationsbacheloruddannede fra studieårene 2011/ /2015 sammen. For studieårene 2013/ /2015, har vi valgt at slå 35 færdiguddannede fra Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation sammen og ligeledes 35 uddannede fra Medie- og Sonokommunikation. Data er baseret på to forskellige opgørelser. I den ene opgørelse undersøges hele populationen ultimo november 2015 (opgørelsestidspunktet). I den anden undersøges pr. november 2015, populationen ultimo november, henholdsvis det studieår de afslutter, 1 år efter afslutning, 2 år efter afslutning, 3 år efter afslutning. For de studieår, hvor det er muligt, opstilles socioøkonomiske tabeller, dvs. at hvis man afslutter i studieåret 2011/2012 er det muligt at få information for følgende år efter afslutning, 0 år efter afslutning (november 2012), 1 år efter afslutning (november 2013), 2 år efter afslutning (november 2014), 3 år efter afslutning (november 2015). I nedenstående tabel ses de år efter afslutning af eksamen, som det er muligt at få information om. Side 4 af 19

5 Tabel 0. Mulige oplysninger Mulige oplysninger Dimission Studieår 2011/2012 Studieår 2012/2013 Studieår 2013/2014 Studieår 2014/ år efter afslutning X X X X 1 år efter afslutning X X X 2 år efter afslutning X X 3 år efter afslutning X Der trækkes oplysninger om alder ultimo november i statusåret: Bopæl, region, køn, socioøkonomisk status og for de beskæftigede dimittender tilknyttes oplysninger om arbejdsregion, arbejdsfunktion og sektor. Personer der ikke er i befolkningen på opgørelsestidspunktet, angives som værende uden for befolkningen. 1.2 Grupperinger: Alder og socioøkonomisk status: Alder er alderen opgjort på opgørelsestidspunktet. Alder inddeles i 5 års aldersintervaller: år år år år 42 år og derover Socioøkonomisk status inddeles i kategorierne: Selvstændig og medarbejdende ægtefælle Lønmodtager Arbejdsløse Personer under uddannelse Personer uden for arbejdsstyrken Bopælsregion angives som bopælen på opgørelsestidspunktet. Sektor er inddelt efter en såkaldt 7. gruppering, og man kan læse mere om sektorkode på linket: Arbejdsfunktion: Arbejdsfunktioner har udgangspunkt i Danmarks Statistiks meget omfattende liste over arbejdsfunktioner, som indgår i data. Der kan læses mere om arbejdsfunktioner på linket: Side 5 af 19

6 Af de resterende dimittender, er der 6 personer, der ikke stemmer overens med indbyggerdata i Danmark, ifølge Danmark Statistiks databaser. Disse 6 vil indgå som en del af gruppen Ikke i Befolkningen. Det er ikke muligt at tilkoble nogle former for registeroplysninger på disse personer. De beskæftigede er beskæftigede personer med en positiv beskæftigelsesgrad, så beskæftigede kan godt dække over at nogle af de beskæftigede fx har fået deltidsjobs. 3.5 Overblik over de forskellige populationer der bruges i denne rapport. I denne rapport indgår flere forskellige populationer. Den første population er den samlede population, der består af dimittender fra studieårene 2011/2012 og frem til studieåret 2014/2015, som UC SYD har sendt til Danmarks Statistik, med henblik på at få tilknyttet data fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkeundersøgelse (RAS). Den anden population på dimittender, er den samlede population af dimittender, som af diskretioneringshensyn er fratrukket 17 Ergoterapeutuddannede, der dimitterede i studieåret 2011/2012, samt 4 Socialrådgiveruddannede i Aabenraa, der dimitterede i studieåret 2012/2013. Den 3. population består af de dimittender, som var danske statsborgere. Den fjerde population består af de dimittender, der var i beskæftigelse på opgørelsestidspunktet. Alle populationer er opgjort pr. november Side 6 af 19

7 Figur 1. Forskellige populationer Startpopulation Diskretioneret population Dansk population Population af beskæftigede 2. Konklusion Ud af de færdiguddannede fra UC SYD med dimission fra studieårene 2011/2012 til 2014/2015, stod de pædagog- og læreruddannede for lidt over 50 % af dimittendmassen. Betragter man ovennævnte dimittendårgange, boede i gennemsnit 76 pct. af de færdiguddannede fra UC SYD, pr. november 2015 i Region Syddanmark, 7 pct. boede i Region Midtjylland, 6 pct. i Region Hovedstaden, mens resten boede i Regionerne Nordjylland og Region Sjælland, eller var udenlandske statsborgere. I gennemsnit var 1/3 af de færdiguddannede, som var danske statsborgere (population 3), mellem år og 2/3 var over år og det kan ses, at den typiske færdiguddannede er blevet yngre i de betragtede dimittendårgange. I gennemsnit var 82 pct. af de færdiguddannede lønmodtagere, 6 pct. var arbejdsløse, 1 pct. var selvstændige/medhjælpende ægtefælle, mens resten svarende til 10 pct., enten var under uddannelse eller helt uden for arbejdsstyrken. Betragtes perioderne samlet, var det pr. november 2015 i gennemsnit 94 pct. af de dimitterede for uddannelsen Lærer (Esbjerg), som var kommet i beskæftigelse og altså havde en status som lønmodtager eller selvstændig/medhjælpende ægtefælde, mens det gjaldt for 93 pct. af lærerne uddannet fra Haderslev og for 91 pct. af Bioanalytikerne. I gennemsnit var 26 pct. af de dimitterede fra uddannelsen Medie og Sonokommunikation arbejdsløse, efterfulgt af 19 % fra Grafisk Kommunikation og 14 pct. fra Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation. Det er de offentlige arbejdspladser, som er de største aftagere af de færdiguddannede studerende fra UC SYD. 81 pct. af de færdiguddannede fik beskæftigelse i den offentlige sektor og 19 pct. i den private. Kommunerne stod for langt den største del af aftaget til de offentlige arbejdspladser, efterfulgt af regionerne og staten. Side 7 af 19

8 I gennemsnit arbejdede 84 pct. af de beskæftigede dimittender i Region Syddanmark, 8 pct. i Region Midtjylland, mens 6 pct. arbejdede i Region Hovedstaden. Betragtes dimittendperioderne samlet for de forskellige uddannelser, var det pr. november 2015 i gennemsnit 96 pct. af de dimitterede for uddannelsen Ergoterapeut som fik beskæftigelse i Region Syddanmark, mens det gjaldt for 95 pct. af Bioanalytikerne og 93 pct. af Pædagogerne som var uddannet fra Campus Aabenraa. Omvendt var det i gennemsnit kun 6 pct. af de samlede dimitterede fra uddannelsen: Medie og Sonokommunikation, som fik beskæftigelse i Region Syddanmark, mens det var henholdsvis 18 pct. for Grafisk Kommunikation og 58 pct. for Jordemødrene. Bioanalytikerne havde den største grad af professionsrettethed, hvor hele 98 pct. af dimittenderne set over alle dimittendårgange, fandt beskæftigelse inden for deres profession. Der var 9 uddannelsesudbud (inklusiv Bioanalytiker), som havde en grad af professionsrettethed på 90 pct. eller derover. Laveste grad af professionsrettethed var for uddannelsen: Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation. Man kan sige, at UC SYD i høj grad uddanner folk til en profession, inden for hvilken den studerende kan finde beskæftigelse, når denne vel og mærke har fundet beskæftigelse. 2.1 Status siden dimission Når man betragter de forskellige dimittendstudieårgange, er der en tendens til at en stigende andel af dimittenderne kommer i arbejde, når årene forløber efter dimissionen og der er samtidigt en tendens til en svagt faldende andel af arbejdsløse dimittender. Dette ville man også forvente. Det er især inden for det første år efter dimissionen, at der sker noget og hvor der kommer omkring 5 procentpoint flere i beskæftigelse, mens der ikke sker så meget fra første til andet år efter dimissionen, hvor omkring 85 pct. af dimittenderne har fundet beskæftigelse. Omkring 88 pct. af dimittenderne fra studieåret 2011/2012 var 3 år efter dimissionen i beskæftigelse, her har vi dog på nuværende tidspunkt ikke andre mulige studieår at sammenligne med. Det kan ses, at når betragter de forskellige dimittendstudieårgange, er der en klar tendens til at en faldende andel af dimittenderne bor i Region Syddanmark, som tiden løber efter dimissionen. Det var omkring 84 pct. af dimittenderne fra studieåret 2011/2012, som boede i Region Syddanmark 3 år efter deres dimission. Lige efter deres dimission (0 år efter), var det omkring 87 pct. Det er ikke nogen entydig sammenhæng imellem tiden der er forløbet siden dimissionen og sektorfordelingen for dimittenderne, men omkring 80 pct. af dimittenderne fra studieåret 2011/2012, var 3 år efter deres dimission beskæftiget i den offentlige sektor, mens 20 pct. var beskæftiget i den private. Når tiden løber siden dimissionen, er andelen af studerende, der får beskæftigelse i Region Syddanmark faldende set for hvert studieår, dvs. at dimittenderne udviser en vis grad af mobilitet i Side 8 af 19

9 deres jobvalg. Omkring 84 pct. af dimittenderne med dimission i studieåret 2012/2012, var 3 år efter deres dimission, beskæftiget i Region Syddanmark. Lige efter deres dimission (0 år efter), var det ca. 88 pct. 3. Tabeller og analyse 3.1 Antal og andel færdiguddannede Tabel 1. Antal færdiguddannede i studieårene 2011/ /2015, fordelt på uddannelser Uddannelse 2011/ / / / / / / /2015 I alt Adm Bachelor Bioanalytiker Ergoterapeut Erhvervssprog, IT og marked Ernæring&Sund Fysioterapeut Esbjerg Fysioterapeut Haderslev Grafisk komm Jordemoder Lærer Esbjerg Lærer Haderslev Medie & Sono Pædagog Esbjerg Pædagog Kolding Pædagog Aabenraa Socialrådgiver Esbjerg Socialrådgiver Aabenraa Sygeplejerske Esbjerg Sygeplejerske Aabenraa I alt = ikke mulig værdi Tabel 1 viser, at der i perioden fra 2011/2012 frem til 2014/2015, er blevet færdiguddannet studerende (population 2) fra UC SYD og det ses, at antallet er steget med ca. 40 pct. procent fra studieåret 2011/2012 frem til studieåret 2014/2015. Det er især indenfor lærer- og pædagoguddannelserne, at der har været en fremgang i antallet af færdiguddannede. Pædagog- og læreruddannede udgjorde over 50 % af bestanden af de færdiguddannede i den nævnte periode. Tabel 2. Andel af færdiguddannede i studieårene 2011/ /2015 fordelt på bopælsregion Bopæl 2011/ / / / / / / /2015 I alt Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Ikke i befolkn I alt Tabel 2 viser andelen af de færdiguddannede fordelt på bopælsregion. Det ses, at betragter man dimittendårgangene 2011/ /2015, boede 76 pct. af de færdiguddannede fra UC SYD pr. november 2015 i Region Syddanmark, 7 pct. boede i Region Midtjylland, 6 pct. i Region Hovedstaden, mens resten boede i Regionerne Nordjylland og Region Sjælland, eller var udenlandske statsborgere. Når man ser bort fra uddannelserne: Administrationsbachelor, Erhvervssprog- og IT-baseret Side 9 af 19

10 markedskommunikation og Medie- og Sonokommunikation, har der været tale om en stigende andel af færdiguddannede fra Region Syddanmark med dimission fra studieårene 2011/2012 frem til 2014/2015. Andelen af udenlandske dimittender, er faldet set over de betragtede dimittendårgange. Tabel 3. Andel af færdiguddannede fordelt på alder i studieårene 2011/ /2015 Alder 2011/ / / / / / / /2015 I alt år år år år år og derover I alt Tabel 3 viser aldersfordelingen for de færdiguddannede personer med dimission i studieårene 2011/ /2015 og sammenslåede studieår, opgjort pr. november 2015, som var danske statsborgere (population 3). I gennemsnit var 1/3 af de færdiguddannede mellem år og 2/3 var over år. Det ses, at andelen af helt unge færdiguddannede (22-26 år), har været stærkt stigende for de betragtede dimittendårgange og hvis man ser bort fra uddannelserne Administrationsbachelor, Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation og Medie- og Sonokommunikation, var andelen af helt unge færdiguddannede på over 50 %, for de studerende som havde deres dimission i studieåret 2014/2015. For de andre aldersgrupper, nemlig for år, år, år og personer over 42 år, er andelene af færdiguddannede faldet studieår for studieår i den betragtede periode. Så den typiske færdiguddannede er blevet yngre for de betragtede dimittendårgange. Gennemsnitsalderen for en dimittend dimitteret i studieåret 2011/2012 var 33 år, mens den var 29 år for dem der dimitterede i studieåret 2014/ Socioøkonomisk status Tabel 4. Socioøkonomisk status målt i procent for studieårene 2011/ /2015 Socioøkonomisk status 2011/ / / / / / / /2015 I alt Selvstændig og medarbejdende ægtefælle Lønmodtager Arbejdsløse Personer under uddannelse Personer uden for arbejdsstyrken I alt Tabel 4 viser den socioøkonomiske status for de færdiguddannede med dimission i studieårene 2011/ /2015 og sammenslåede år for alle uddannelser, opgjort pr. november 2015, som var danske statsborgere (population 3). Side 10 af 19

11 I gennemsnit var 82 pct. af de færdiguddannede lønmodtagere, 6 pct. var arbejdsløse, 1 pct. var selvstændige/medhjælpende ægtefælle, mens resten svarende til 10 pct., enten var under uddannelse eller helt uden for arbejdsstyrken. Hvis man ser bort fra uddannelserne Administrationsbachelor, Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation og Medie- og Sonokommunikation, har der været en tendens til, at der er blevet færre lønmodtagere set over dimittendårgangene, et fald fra 86 pct. til 79 pct. fra studieårene 2011/2012 til 2014/2015. I samme periode er andelene af arbejdsløse steget fra 3 til 11 pct. Tabel 5 og 6. Top 3 uddannelser med beskæftigede og arbejdsløse Tabel 5. Top 3 beskæftigede Beskæftigede Top 3 Uddannelse Pct. Lærer, Esbjerg 94 Lærer, Haderslev 93 Bioanalytiker 91 Tabel 6. Top 3 arbejdsløse Arbejdssløse Top 3 Uddannelse Pct. Medie og Sonokommunikation 26 Grafisk Kommunikation 19 Erhvervssprog og IT 14 For de danske statsborgere, der dimitterede i studieårene 2011/2012 til 2014/2015 og studieårene 2011/2012 til 2014/2015 for uddannelsen Administrationsbachelor og studieårene 2013/2014 til 2014/2015, for uddannelserne Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation, samt Medie og Sonokommunikation, er det muligt at lave en top 3 over, hvordan deres status pr. november 2015, så ud med hensyn til beskæftigelse, hvor beskæftigelse dækker over lønmodtagere og selvstændige/medhjælpende ægtefælde. Det kan ses fra tabel 5, at betragtes perioderne samlet, var det pr. november 2015 i gennemsnit 94 pct. af de dimitterede for uddannelsen Lærer (Esbjerg), som var kommet i beskæftigelse, mens det gjaldt for 93 pct. af lærerne uddannet fra Haderslev og for 91 pct. af Bioanalytikerne. Fra tabel 6 ses, at hvis man igen betragter alle dimittendårgangene samlet set, var det pr. november 2015 i gennemsnit 26 pct. af de dimitterede fra uddannelsen Medie og Sonokommunikation, som var arbejdsløse, efterfulgt af 19 % fra Grafisk Kommunikation og 14 pct. fra Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation. Tallene dækker over variationer inden for de enkelte dimittendår. Side 11 af 19

12 Figur 1. Sektorfordeling for dimittenderne fra studieårene 2011/ /2015 Figur 1 viser fordelingen på arbejdssektorer for de dimittender (population 4), der var registeret som værende i beskæftigelse pr. november 2015, når man betragter alle studieårene samlet set. Det er de offentlige arbejdspladser, som er de største aftagere af de færdiguddannede. Betragtes de dimittender samlet set, var det 81 pct. af de færdiguddannede som fik beskæftigelse i den offentlige sektor, mens 19 pct. fik beskæftigelse i den private sektor. I gennemsnit var 61 % af dimittenderne ansat i kommuner, 17 pct. i regionerne, 2 pct. i staten, mens 15 pct. var ansat i private virksomheder og 4 pct. i private non-profit organisationer. For de enkelte uddannelser, er der dog store variationer i hvilken sektor, man er blevet ansat i. Dog er der ikke de store variationer i fordelingen på arbejdssektorer, når man betragter de forskellige dimittendårgange. Betragter man de færdiguddannede fordelt efter deres uddannelse, finder gruppen af folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere i høj grad beskæftigelse inden for kommunerne. Dette gælder til en vis grad også for de færdiguddannede administrationsbachelorer. Fx fandt 83 pct. af de færdiguddannede lærere uddannet fra Campus Esbjerg, beskæftigelse i kommunerne. Stort set alle færdiguddannede jordemødre (96 pct.), fandt beskæftigelse inden for regionerne, dette gjaldt også for bioanalytikerne med 92 pct. Sygeplejerskerne fandt stort set kun beskæftigelse inden for den offentlige sektor og både inden for regionerne og kommunerne. Et helt andet billede tegner sig for de mindre uddannelser: Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation, Medie- og Sonokommunikation, samt Grafisk Kommunikation. For disse uddannelser gælder det omvendt, at de færdiguddannede finder beskæftigelse i private virksomheder, mest udpræget for de færdiguddannede fra uddannelsen Grafisk Kommunikation, Side 12 af 19

13 hvor hele 94 pct. af de færdiguddannede, fandt beskæftigelse inden for den private sektor. Også fysioterapeuterne fandt beskæftigelse inden for den private sektor, især for de fysioterapeuter der er uddannet fra Campus Haderslev, hvor over 70 pct. fandt beskæftigelse inden for denne sektor. 3.3 Arbejdssted for de færdiguddannede Tabel 7. Andelen af færdiguddannede fordelt på arbejdssted 2011/ / / / / / / / / /2015 I alt Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabel 7 viser andelen af de danske beskæftigedes dimittenders arbejdssteder (population 4) fordelt på regioner, betragtet over studieårene 2011/2012 frem til 2014/2015 og for de sammenslåede studieår. Det ses, at i gennemsnit 84 pct. af dimittenderne arbejdede i Region Syddanmark, 8 pct. i Region Midtjylland, mens 6 pct. arbejdede i Region Hovedstaden. Ser man bort fra de færdiguddannede fra uddannelserne: Administrationsbachelor, Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation, Medie- og Sonokommunikation, har der været tale om at en andel på 89 pct. af de færdiguddannede med dimission i studieåret 2014/2015, arbejdede i Region Syddanmark, mod 84 pct. i studieåret 2011/2012. Blot 1 pct. af dimittenderne med dimission i studieåret 2014/2015, arbejdede i hhv. Regionerne Nordjylland og Region Sjælland, hvilket var det samme som dem, som havde deres dimission i studieåret 2011/2012. Tabel 7 og 8. Top og bund 3 beskæftigelse i Region Syddanmark Tabel 7. Top 3 beskæftigelse Arbejdssted Region SyddanmarkTop 3 Uddannelse Pct. Ergoterapeut 96 Bioanalytiker 95 Pædagog, Aabenraa 93 Det kan ses ud fra tabel 7, at betragtes dimittendperioderne samlet set, for de forskellige uddannelser, var det pr. november 2015 i gennemsnit 96 pct. af de dimitterede for uddannelsen Ergoterapeut, som fik beskæftigelse i Region Syddanmark, mens det gjaldt for 95 pct. af Bioanalytikerne og for 93 pct. af de pædagoger, som var uddannet fra Campus Aabenraa. Side 13 af 19

14 Tabel 8. Bund 3 beskæftigelse Arbejdssted Region Syddanmark Bund 3 Uddannelse Pct. Medie og Sonokommunikation 6 Grafisk Kommunikation 18 Jordemoder 58 Det kan ses ud fra tabel 8, at betragtes dimittendperioderne samlet set for de forskellige uddannelser, var det pr. november 2015 i gennemsnit blot 6 pct. af de dimitterede for uddannelsen Medie- og Sonokommunikation, som fik beskæftigelse i Region Syddanmark, mens det var henholdsvis 18 pct. for Grafisk Kommunikation og 58 pct. for Jordemødrene. Dimittenderne fra uddannelserne Medieog Sonokommunikation og Grafisk Kommunikation, fik især arbejde i Region Hovedstaden, hvor hhv. 88 og 44 pct. fandt beskæftigelse. Det skal dog understreges, at nogle af uddannelserne har et lavt antal dimittender, hvorfor de angivne procenter er følsomme over små ændringer i antallet af dimittender opdelt på beskæftigelses Region, dette gælder netop for uddannelsen Medie- og Sonokommunikation. 3.4 Graden af professionsrettethed Betragter man alle dimittendårgange (inklusive de sammenslåede årgange) af danske beskæftigede (population 4), ud fra deres arbejdsfunktion, er det muligt at opstille den nedenstående figur 2, der viser i hvor høj grad de beskæftigede dimittender finder et arbejde, som passer indenfor deres profession. Afgrænsningen er lidt subjektiv og der er søgt at afgrænse på titlerne af arbejdsfunktioner og undersøge hvilke, som passer bedst til professionerne. Der findes nogle grænsetilfælde, hvor det er svært at vurdere, hvorvidt arbejdsfunktionen ligger indenfor de pågældende profession eller ej. I bilaget arbejdsfunktioner, vises alle de mulige arbejdsfunktioner fra Danmarks Statistik, som dimittenderne kan have betragtet over alle uddannelser og der er en rødmarkering af de arbejdsfunktioner, som vi mener er professionsrettede. Dette mål angiver andelen af studerende inden for hver uddannelse, som finder et arbejde og hvis arbejdsfunktion kan siges at tilhøre den profession de er uddannet inden for, altså graden af professionsrettethed. Figuren er rangeret efter den højeste andel af professionsrettethed. Side 14 af 19

15 Figur 2. Graden af professionsrettethed, målt i pct Som det kan ses ud fra figuren, er det bioanalytikerne som havde den største grad af professionsrettethed, hvor i gennemsnit hele 98 pct. af dimittenderne set over alle dimittendårgange, fandt beskæftigelse inden for deres profession. Der var 9 uddannelsesudbud (inklusiv bioanalytikerne) som i gennemsnit havde en grad af professionsrettethed på over 90 pct. og derover. Laveste grad af professionsrettethed, var for uddannelsen Erhvervssprog og IT-baseret Markedskommunikation, hvor blot 16 pct. fandt beskæftigelse inden for deres profession. Man kan dog alligevel sige, at UC SYD i høj grad uddanner folk til en profession, inden for hvilken den studerende kan finde beskæftigelse, når denne vel og mærke har fået beskæftigelse. I bilag 1_Professionsrettethed, ses en detaljeret oversigt over arbejdsfunktioner for alle uddannelser med en rødmarkering af de arbejdsfunktioner som er professionsrettede. Side 15 af 19

16 L Ø N M O D T A G E R / S E L V S T. A R B E J D S L Ø S E L Ø N M O D T A G E R / S E L V S T. A R B E J D S L Ø S E L Ø N M O D T A G E R / S E L V S T. A R B E J D S L Ø S E L Ø N M O D T A G E R / S E L V S T. A R B E J D S L Ø S E Dimittendernes status over tid. 4.1 Dimittendernes beskæftigelsesstatus over tid Figur 3. Beskæftigede/arbejdsløse 2011/ / / / Å R E F T E R D I M I S S I O N 1 Å R E F T E R D I M I S S I O N 2 Å R E F T E R D I M I S S I O N 3 Å R E F T E R D I M I S S I O N Figur 3, viser de forskellige dimittendstudieårganges status med hensyn til at være i beskæftigelse eller arbejdsløse. Populationerne de forskellige år set efter dimission, ligger inden for den danske population af dimittender, jf. population 3 og der betragtes kun de uddannelser, som ikke er slået sammen på studieår. Det ses af figuren, at når man betragter de forskellige dimittendstudieårgange, er der en tendens til at en stigende andel af dimittender kommer i arbejde, når årene forløber efter dimissionen og der er samtidigt en tendens til en faldende andel af arbejdsløse dimittender, set over tid. Især inden for det første år efter dimission, kommer der omkring 5 procentpoint flere i beskæftigelse, mens der ikke sker så meget fra det første til det andet år efter dimissionen, hvor omkring 85 pct. af dimittenderne har fundet beskæftigelse. Resten af dimittenderne er enten uden for arbejdsstyrken, eller under uddannelse. Tendenserne vil blive tydeligere, når der indgår flere dimittendårgange. 3 år efter dimission, havde 88 pct. af dimittenderne fra studieåret 2011/2012 fundet beskæftigelse. Side 16 af 19

17 4.2 Dimittendernes bopæl over tid Figur 4. Dimittendernes bopæl set over tid, andele der bor i Region Syddanmark. Figur 4, viser de forskellige dimittendårganges status, med hensyn til den andel der bor i Region Syddanmark, set over tid. Populationerne de forskellige år set efter dimission, ligger inden for den danske population af dimittender, jf. population 3. Det ses af figuren, at når man betragter de forskellige dimittendårgange, er der en tendens til, at en faldende andel af dimittenderne bor i Region Syddanmark, som tiden løber efter dimissionen. 84 pct. af dimittenderne med dimission 2011/2012, boede i Region Syddanmark 3 år efter deres dimission. Lige efter deres dimission (0 år efter), var det omkring 87 pct. Mao. er der nogle af dimittenderne, som flytter væk fra Regionen, sandsynligvis for at få en kortere arbejdsrejse til deres arbejdssted. De kan også være flyttet af personlige/familiemæssige årsager, hvilket dog ikke er muligt at undersøge ud fra data. Side 17 af 19

18 4.3 Dimittendernes sektorandele tid Figur 5 Dimittendernes sektorandele over tid, privat sektor/offentlig sektor Figur 5, viser de forskellige dimittendstudieårganges status med hensyn til de andele der er i beskæftigelse i henholdsvis den private eller offentlige sektor set over tid (sektorandel). Populationerne for de forskellige år set efter dimission, ligger inden for den danske population af beskæftigede dimittender, jf. population 4. Det ses af figuren, at når man betragter de forskellige dimittendstudieårgange, er der ikke en entydig sammenhæng mellem tiden der er forløbet siden dimission og sektorfordelingen for de beskæftigede. Omkring 80 pct. af dimittenderne var 3 år efter deres dimission (som var i studieåret 2011/2012) beskæftiget i den offentlige sektor, mens 20 pct. var beskæftiget i den private sektor. Side 18 af 19

19 4.4 Andelen af dimittender med arbejdssted i Region Syddanmark Figur 6. Dimittenderne set over tid, andel der arbejder i Region Syddanmark / / / / år efter dimission Region Syddanmark 1 år efter dimission Region Syddanmark 2 år efter dimission Region Syddanmark 3 år efter dimission Region Syddanmark Figur 6. viser dimittendernes status over tid, for de forskellige dimittendårgange af danske statsborgere, som er kommet i beskæftigelse, jf. population 4. Man kan se, at som tiden løber siden dimissionen, er andelen af dimittender, der får beskæftigelse i Region Syddanmark faldende, hvilket må være et udtryk for at dimittenderne udviser en vis grad af mobilitet i deres jobvalg og derfor også finder job uden for Region Syddanmark. Omkring 84 pct. af dimittenderne med dimission studieåret 2011/2012, var 3 år efter deres dimission beskæftiget i Region Syddanmark, lige efter dimissionen var det ca. 88 pct. Det er ikke til at sige ud fra data, om det er de personer der flytter fra Region Syddanmark over tid, som også får beskæftigelse i andre regioner eller den region de flytter til. Side 19 af 19