CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED"

Transkript

1 CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen bliver der sammenlignet mellem de chauffører og lagerarbejdere og de u generelt. Det vil sige, at sammenligningen ikke kun sker i forhold til de u, der er ansat i samme branche som de chauffører og lagerarbejdere. Nedenfor bliver anvendt begreberne stabilitet og mobilitet. Med stabilitet bliver der i teksten ment, at en person er forblevet i beskæftigelse i samme branche fra 1/ til 1/ Med mobilitet er der ment, at en person er forblevet i beskæftigelse, men hvor personen har skiftet branche. For de chauffører viser der sig i analysen et billede af, at de: har en meget høj andel af fuldt beskæftigede, har en meget lille andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder, har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse, har en høj stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var på niveau med de øvrige r. Det medfører, at udstødningen fra beskæftigelse er meget lav for de chauffører. For de lagerarbejdere viser der sig i analysen et billede af, at de: har en højere andel af fuldt beskæftigede end de u, og de har en lavere andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder, har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse, har en lav stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var klart højere end de øvrige r. I forhold til de u var de lagerarbejdere således meget bedre til at fastholde deres beskæftigelse, primært fordi de bedre var i stand til at blive beskæftiget i en ny branche. U:\Transport\Faglærte chaufførers og lagerarbejderes ledighed.doc

2 2 CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Ledigheden for chauffører og lagerarbejdere Dette afsnit beskriver ledigheden for personer med forskellige typer af. Fokus er på de to r som chauffør eller lagerarbejder. De øvrige r er delt op i tre kategorier: U, Øvrige og r. I analysen bliver der sammenlignet mellem de forskellige sgrupper. Denne sammenligning sker således mellem de chauffører og lagerarbejdere i forhold til grupperne af henholdsvis alle de u, alle de øvrige og alle med en videregående. For at give et overblik over antallet af personer i de fem kategorier af r, er der i tabel 1 vist antallet af personer mellem 15 og 59 år i arbejdsstyrken per 1/ for de forskellige r. Tabel 1. Antal personer med forskellige typer per 1/ Uddannelse U Øvrige I alt Antal I tabel 1 ses det, at der i starten af 2000 var ca chauffører, mens der var ca lagerarbejdere. Derudover var der lidt over 1 mio. u, lidt under 1 mio. øvrige og ca personer med en videregående. Ledigheden for personerne i de fem skategorier kan opgøres på forskellige måder. Nedenfor er personerne inddelt efter hvor lang tids ledighed, de har haft i løbet af året. Hvis en person har haft 0 måneders ledighed, svarer det til, at personen har været fuldtidsbeskæftiget i hele året. Tabel 2 viser, hvordan disse personer var fordelt med hensyn til deres ledighed.

3 3 Tabel 2. Antal personer i arbejdsstyrken mellem 15 og 59 år primo 2000 fordelt efter varigheden af deres ledighed i løbet af U Øvrige 0 måneder 86,5% 76,9% 80,7% 80,7% 84,3% 1-3 måneder 9,3% 15,8% 11,3% 12,8% 10,5% 4-6 måneder 2,9% 4,2% 4,4% 3,7% 2,9% 7-9 måneder 0,8% 1,5% 2,0% 1,6% 1,3% måneder 0,3% 1,3% 1,6% 1,1% 1,0% Anmærkning: Varigheden af ledighed er opgjort ud fra personernes ledighedsgrad i Tabel 2 viser, at chauffører i forhold til de øvrige r har den højeste andel, der er fuldt beskæftigede dvs. med en ledighedsgrad på 0 måneder. Derimod har lagerarbejdere den laveste andel fuldt beskæftigede med ca. 77 pct. mod de og us ca. 81 pct. En analyse af de bagvedliggende tal viser imidlertid, at der for de årige u er en uforholdsmæssig lille ledighedsgrad i forhold til de øvrige aldersgrupper af u. En grund til det er, at der er en del studerende med erhvervsarbejde, som tjener nok til at blive indregnet i arbejdsstyrken som beskæftiget, og som bliver regnet som u, da de ikke har afsluttet deres. Tabel 3 nedenfor viser fordelingen af de årige personer i arbejdsstyrken med hensyn til deres ledighedsgrad igennem Tabel 3. Antal personer i arbejdsstyrken mellem 25 og 59 år per 1/ fordelt efter deres ledighedsgrad i U Øvrige 0 måneder 88,3% 78,3% 76,0% 81,1% 84,0% 1-3 måneder 8,1% 14,2% 13,7% 12,5% 10,7% 4-6 måneder 2,3% 4,0% 5,5% 3,6% 2,9% 7-9 måneder 0,9% 1,9% 2,6% 1,6% 1,4% måneder 0,3% 1,6% 2,2% 1,1% 1,0% I tabel 3 er billedet anderledes end i tabel 2. Nu er det kun ca. 76 pct. af de u, som var fuldt beskæftigede i løbet af 1999, mens andelen for lagerarbejdere var ca. 78 pct. og for chauffører ca. 88 pct. Personer med en videregående har ca. 84 pct. i fuld beskæftigelse. Procenterne kan oversættes til, at tre ud

4 4 af fire u var i fuld beskæftigelse, mens der for lagerarbejderne var otte ud af ti i fuld beskæftigelse og for chaufførerne var ni ud af ti i fuld beskæftigelse. Tabel 3 viser, at specielt de chauffører har en meget høj grad af fuld beskæftigelse, og at både lagerarbejderne og chaufførerne har en højere grad af fuld beskæftigelse end de u. En anden måde at opgøre rnes effekt på ledighedsrisikoen er ved at måle hvor stor en andel af personerne med en given, der har været ledig i mere end fire måneder. Tabel 4 viser andelen af 25 til 59 årige personer i arbejdsstyrken, der har været ledige længere end fire måneder i forhold til andelen for de u. Tabel 4. Den relative andel af årige personer med mere end fire måneders ledighed i 1999 i forhold til den tilsvarende andel for de u. U Øvrige Andel 3,6% 7,5% 10,3% 6,4% 5,3% I forhold til 34,6% 73,0% 100,0% 62,5% 51,6% u Tabel 4 viser, at andelen af lagerarbejdere med mere end fire måneders ledighed er ca. 7,5 pct. Derimod har chaufførerne kun en halvt så stor andel med ledighed længere end fire måneder. Tallene i tabel 4 svarer til, at for hver ti u, der er ledige længere end fire måneder, så vil der forholdsmæssigt være syv lagerarbejdere og seks øvrige, der er ledige mere end fire måneder. For videregående r er der fem, mens der forholdsmæssigt kun vil være tre chauffører, som er ledige længere end fire måneder for hver ti ledige u. Fra tabel 4 ses det, at der i forhold til de u er en klart mindre andel af chaufførerne og lagerarbejderne, som er ledige i længere end fire måneder.

5 5 Skift af branche for chauffører og lagerarbejdere mv. I dette afsnit vil fokus være på: 1) hvor stabil er beskæftigelsen for de forskellige typer? 2) hvor mobil er arbejdskraften for de forskellige typer? 3) hvor stor er udstødningen fra beskæftigelse for de forskellige typer? En stabil beskæftigelse er her defineret ved, om en person har bibeholdt sin beskæftigelse i samme branche inden for et år. Mobiliteten er her defineret ved, at en person har bibeholdt sin beskæftigelse, men i en ny branche, og udstødningen fra beskæftigelse er her defineret ved, at en person er gået fra at være beskæftiget til at være enten ledig eller uden for arbejdsstyrken. I data er der mulighed for at følge de enkelte personers branchestatus per 1/ og 1/ Der kan f.eks. opstilles 4 muligheder for ændringer i branchestatus. Disse er vist nedenfor i boks 1. Boks 1. Kategorier for brancheskifte 4 kategorier for brancheskifte 1. Beskæftiget 1/ og blevet i samme branche til 1/ Beskæftiget 1/ og 1/1-2001, men i en ny branche 3. Beskæftiget 1/1-2000, men uden for branche 1/ Uden for branche per 1/ Til boks 1 skal det bemærkes, at "uden for branche" både dækker over arbejdsløse i arbejdsstyrken samt personer, der er uden for arbejdsstyrken f.eks. førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, studerende eller på orlov m.v. Dertil kommer et forholdsvist lille antal beskæftigede, hvor der ikke er registreret en branche. Derudover skal det bemærkes, at den anvendte brancheafgrænsning er en branchegruppering med 145 brancher. Tabel 5 nedenfor viser hvor stor en del af personerne mellem 25 og 59 år, der var i beskæftigelse, eller var enten ledige eller uden for arbejdsstyrken den 1/

6 6 Tabel 5. Andelen af personer mellem 25 og 59 år, der den 1/ var i beskæftigelse eller var ledige/uden for arbejdsstyrken, fordelt på styper. U Øvrige Andel beskæftigede 95,3% 92,4% 70,6% 87,4% 84,5% Andel ledige og uden for 4,7% 7,6% 29,4% 12,6% 15,5% arbejdsstyrken Anmærkning: Den relativt høje andel af personer med en videregående, som er uden for arbejdsstyrken, skyldes bl.a., at der er en række personer over 25 år, der har en bachelor grad, men som endnu ikke har afsluttet n eller er kommet i arbejde. Tabel 5 viser, at de chauffører og lagerarbejdere har den højeste andel af beskæftigede. Andelen af de u i beskæftigelse er derimod klart den laveste. For de u er en ud af tre mellem 25 og 59 år enten ledig eller uden for arbejdsstyrken. Tilsvarende er det blot en ud af tyve af de chauffører og under en ud af ti lagerarbejdere, der er enten ledige eller uden for arbejdsstyrken. For de øvrige er en ud af otte enten ledig eller uden for arbejdsstyrken. I tabel 5 ses det altså, at det er en meget lille andel af de chauffører og lagerarbejdere, der er enten ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det er også interessant at undersøge, hvordan stabilitet, mobilitet og udstødning var for de personer, der var i beskæftigelse den 1/ Dette er gjort i tabel 6 og 7. Tabel 6 nedenfor viser, hvordan ændringerne i branchestatus var for de forskellige r fra 1/ til 1/ for de personer, der var i beskæftigelse den 1/ Ændringerne i branchestatus er en af følgende tre muligheder: 1) Personen forblev i beskæftigelse i samme branche året efter. 2) Personen forblev i beskæftigelse året efter, men i en anden branche. 3) Personen røg ud af beskæftigelse og over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken.

7 7 Tabel 6. Skift i branchestatus fra 1/ til 1/ for alle personer mellem 25 og 59 år, der var i beskæftigelse den 1/ U Øvrige Vid. 1. Forblev i beskæftigelse i samme 84,7% 75,8% 79,0% 83,7% 83,5% branche året efter 2. Forblev i beskæftigelse året 12,4% 19,5% 13,6% 12,3% 13,1% efter, men er beskæftiget i en anden branche 3. Er gået fra beskæftigelse til 2,9% 4,7% 7,4% 4,1% 3,3% ledighed eller er røget ud af arbejdsstyrken Anmærkning: Populationen i tabellen er de personer mellem 25 og 59 år, der den 1/ var i beskæftigelse. Tabel 6 viser, at blandt de personer, som var i beskæftigelse den 1/1-2000, så er ca. 85 pct. af chaufførerne og ca. 84 pct. af de øvrige og dem med videregående i beskæftigelse i samme branche den 1/ Både lagerarbejdere og u har en lavere andel, der er i beskæftigelse i samme branche året efter. Der er dog en markant forskel mellem lagerarbejdere og u i tabel 6. Hvor ca. 14 pct. af de u skiftede branche, var det hele 20 pct. af lagerarbejderne, der skiftede branche, og altså fortsat var i beskæftigelse året efter. Den lavere andel af de u, som skiftede branche og forblev i beskæftigelse, bliver modsvaret af den højere andel af de u, som røg ud af beskæftigelse (7,4 pct.). Ser man i tabel 6 på hvor mange, der ryger fra beskæftigelse og over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken, er billedet, at chaufførerne har den mindste udstødning på blot 2,9 pct. Og lagerarbejderne har blot 4,7 pct. udstødning i forhold til udstødningen for de u på 7,4 pct. I tabel 7 nedenfor er vist det relative forhold mellem andelen af personer for de forskellige r, der røg ud af beskæftigelse.

8 8 Tabel 7. Den relative udstødning fra beskæftigelse til ledighed eller til at være uden for arbejdsstyrken for de 25 til 59 årige, der var i beskæftigelse per den 1/ U Øvrige I forhold til u 39,5% 63,8% 100,0% 55,0% 45,3% Anmærkning: Populationen i tabellen er de personer mellem 25 og 59 år, der den 1/ var i beskæftigelse. Tabel 7 viser, at for hver ti u, der røg fra beskæftigelse og ud af arbejdsstyrken eller over i ledighed, så vil de forholdsmæssige tal for de øvrige r være, at blot 4 chauffører, ca. 5 øvrige, ca. 5 med videregående og ca. 6 lagerarbejdere ville ryge fra beskæftigelse og ud af arbejdsstyrken eller over i ledighed. Samlet viser tabel 6 og 7, at chauffører i høj grad har en stabil beskæftigelse med hensyn til at forblive i beskæftigelse i samme branche, både målt i forhold til de lagerarbejdere og de u, og målt i forhold til de øvrige r. Samtidig ligger chaufførernes mobilitet på niveau med de øvrige r. Tilsammen medfører dette, at de chauffører har klart den laveste andel, der ryger fra beskæftigelse og over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken. De lagerarbejdere har en mindre branchestabil beskæftigelse end de u, men trods dette, så er der en klart højere andel af de lagerarbejdere, der fortsat har beskæftigelse på sluttidspunktet. Det er blot i en anden branche, at de lagerarbejdere er beskæftiget. Derimod ryger en klart større andel af de u over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken. De lagerarbejdere er således meget mobile i forhold til de u, og de er bedre i stand til at fastholde deres beskæftigelse. Sammenligningen er dog foretaget mellem de chauffører og lagerarbejdere og de u generelt. Det vil sige, at sammenligningen ikke sker specifikt i forhold til den begrænsede gruppe af u, der er ansat i samme branche som de chauffører og lagerarbejdere.

9 9 Konklusion Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. For de chauffører viser der sig i analysen et klart billede af, at de: har en meget høj grad af fuldt beskæftigede. Tabel 3 viste, at ni ud af ti årige chauffører i arbejdsstyrken slet ikke var berørt af ledighed i løbet af For de u var det kun tre ud af fire. har en meget lille andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder Tabel 4 viste, at kun ca. 1 ud af 25 chauffører var ledige i mere end fire måneder i løbet af Den tilsvarende andel for de u var 1 ud af 10. har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse Tabel 5 viste, at hvor 19 ud af 20 chauffører mellem 25 og 59 år var i beskæftigelse, var den tilsvarende andel for de u 14 ud af 20. har en høj stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var på niveau med de øvrige r. Dette medfører, at udstødningen fra beskæftigelse er meget lav for de chauffører. Tabel 6 og 7 viste, at en meget høj andel af de chauffører forblev i beskæftigelse fra 1/ til 1/1-2001, og at det i høj grad var indenfor den samme branche. For de lagerarbejdere viser der sig i analysen et billede af, at de: har en højere andel af fuldt beskæftigede end de u, og de har en lavere andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder. Tabel 4 viste, at ca. 1 ud af 13 lagerarbejdere var ledige i mere end fire måneder i løbet af Den tilsvarende andel for de u var 1 ud af 10. har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse Tabel 5 viste, at hvor 18 ud af 20 lagerarbejdere mellem 25 og 59 år var i beskæftigelse, er den tilsvarende andel for de u 14 ud af 20. har en lav stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var klart højere end de øvrige r. I forhold til de u var de lagerarbejdere således klart bedre til at fastholde deres beskæftigelse, primært fordi de bedre var i stand til at skifte branche. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd / Januar 2003 / Jens Asp

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere