CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED
|
|
- Jeppe Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen bliver der sammenlignet mellem de chauffører og lagerarbejdere og de u generelt. Det vil sige, at sammenligningen ikke kun sker i forhold til de u, der er ansat i samme branche som de chauffører og lagerarbejdere. Nedenfor bliver anvendt begreberne stabilitet og mobilitet. Med stabilitet bliver der i teksten ment, at en person er forblevet i beskæftigelse i samme branche fra 1/ til 1/ Med mobilitet er der ment, at en person er forblevet i beskæftigelse, men hvor personen har skiftet branche. For de chauffører viser der sig i analysen et billede af, at de: har en meget høj andel af fuldt beskæftigede, har en meget lille andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder, har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse, har en høj stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var på niveau med de øvrige r. Det medfører, at udstødningen fra beskæftigelse er meget lav for de chauffører. For de lagerarbejdere viser der sig i analysen et billede af, at de: har en højere andel af fuldt beskæftigede end de u, og de har en lavere andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder, har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse, har en lav stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var klart højere end de øvrige r. I forhold til de u var de lagerarbejdere således meget bedre til at fastholde deres beskæftigelse, primært fordi de bedre var i stand til at blive beskæftiget i en ny branche. U:\Transport\Faglærte chaufførers og lagerarbejderes ledighed.doc
2 2 CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Ledigheden for chauffører og lagerarbejdere Dette afsnit beskriver ledigheden for personer med forskellige typer af. Fokus er på de to r som chauffør eller lagerarbejder. De øvrige r er delt op i tre kategorier: U, Øvrige og r. I analysen bliver der sammenlignet mellem de forskellige sgrupper. Denne sammenligning sker således mellem de chauffører og lagerarbejdere i forhold til grupperne af henholdsvis alle de u, alle de øvrige og alle med en videregående. For at give et overblik over antallet af personer i de fem kategorier af r, er der i tabel 1 vist antallet af personer mellem 15 og 59 år i arbejdsstyrken per 1/ for de forskellige r. Tabel 1. Antal personer med forskellige typer per 1/ Uddannelse U Øvrige I alt Antal I tabel 1 ses det, at der i starten af 2000 var ca chauffører, mens der var ca lagerarbejdere. Derudover var der lidt over 1 mio. u, lidt under 1 mio. øvrige og ca personer med en videregående. Ledigheden for personerne i de fem skategorier kan opgøres på forskellige måder. Nedenfor er personerne inddelt efter hvor lang tids ledighed, de har haft i løbet af året. Hvis en person har haft 0 måneders ledighed, svarer det til, at personen har været fuldtidsbeskæftiget i hele året. Tabel 2 viser, hvordan disse personer var fordelt med hensyn til deres ledighed.
3 3 Tabel 2. Antal personer i arbejdsstyrken mellem 15 og 59 år primo 2000 fordelt efter varigheden af deres ledighed i løbet af U Øvrige 0 måneder 86,5% 76,9% 80,7% 80,7% 84,3% 1-3 måneder 9,3% 15,8% 11,3% 12,8% 10,5% 4-6 måneder 2,9% 4,2% 4,4% 3,7% 2,9% 7-9 måneder 0,8% 1,5% 2,0% 1,6% 1,3% måneder 0,3% 1,3% 1,6% 1,1% 1,0% Anmærkning: Varigheden af ledighed er opgjort ud fra personernes ledighedsgrad i Tabel 2 viser, at chauffører i forhold til de øvrige r har den højeste andel, der er fuldt beskæftigede dvs. med en ledighedsgrad på 0 måneder. Derimod har lagerarbejdere den laveste andel fuldt beskæftigede med ca. 77 pct. mod de og us ca. 81 pct. En analyse af de bagvedliggende tal viser imidlertid, at der for de årige u er en uforholdsmæssig lille ledighedsgrad i forhold til de øvrige aldersgrupper af u. En grund til det er, at der er en del studerende med erhvervsarbejde, som tjener nok til at blive indregnet i arbejdsstyrken som beskæftiget, og som bliver regnet som u, da de ikke har afsluttet deres. Tabel 3 nedenfor viser fordelingen af de årige personer i arbejdsstyrken med hensyn til deres ledighedsgrad igennem Tabel 3. Antal personer i arbejdsstyrken mellem 25 og 59 år per 1/ fordelt efter deres ledighedsgrad i U Øvrige 0 måneder 88,3% 78,3% 76,0% 81,1% 84,0% 1-3 måneder 8,1% 14,2% 13,7% 12,5% 10,7% 4-6 måneder 2,3% 4,0% 5,5% 3,6% 2,9% 7-9 måneder 0,9% 1,9% 2,6% 1,6% 1,4% måneder 0,3% 1,6% 2,2% 1,1% 1,0% I tabel 3 er billedet anderledes end i tabel 2. Nu er det kun ca. 76 pct. af de u, som var fuldt beskæftigede i løbet af 1999, mens andelen for lagerarbejdere var ca. 78 pct. og for chauffører ca. 88 pct. Personer med en videregående har ca. 84 pct. i fuld beskæftigelse. Procenterne kan oversættes til, at tre ud
4 4 af fire u var i fuld beskæftigelse, mens der for lagerarbejderne var otte ud af ti i fuld beskæftigelse og for chaufførerne var ni ud af ti i fuld beskæftigelse. Tabel 3 viser, at specielt de chauffører har en meget høj grad af fuld beskæftigelse, og at både lagerarbejderne og chaufførerne har en højere grad af fuld beskæftigelse end de u. En anden måde at opgøre rnes effekt på ledighedsrisikoen er ved at måle hvor stor en andel af personerne med en given, der har været ledig i mere end fire måneder. Tabel 4 viser andelen af 25 til 59 årige personer i arbejdsstyrken, der har været ledige længere end fire måneder i forhold til andelen for de u. Tabel 4. Den relative andel af årige personer med mere end fire måneders ledighed i 1999 i forhold til den tilsvarende andel for de u. U Øvrige Andel 3,6% 7,5% 10,3% 6,4% 5,3% I forhold til 34,6% 73,0% 100,0% 62,5% 51,6% u Tabel 4 viser, at andelen af lagerarbejdere med mere end fire måneders ledighed er ca. 7,5 pct. Derimod har chaufførerne kun en halvt så stor andel med ledighed længere end fire måneder. Tallene i tabel 4 svarer til, at for hver ti u, der er ledige længere end fire måneder, så vil der forholdsmæssigt være syv lagerarbejdere og seks øvrige, der er ledige mere end fire måneder. For videregående r er der fem, mens der forholdsmæssigt kun vil være tre chauffører, som er ledige længere end fire måneder for hver ti ledige u. Fra tabel 4 ses det, at der i forhold til de u er en klart mindre andel af chaufførerne og lagerarbejderne, som er ledige i længere end fire måneder.
5 5 Skift af branche for chauffører og lagerarbejdere mv. I dette afsnit vil fokus være på: 1) hvor stabil er beskæftigelsen for de forskellige typer? 2) hvor mobil er arbejdskraften for de forskellige typer? 3) hvor stor er udstødningen fra beskæftigelse for de forskellige typer? En stabil beskæftigelse er her defineret ved, om en person har bibeholdt sin beskæftigelse i samme branche inden for et år. Mobiliteten er her defineret ved, at en person har bibeholdt sin beskæftigelse, men i en ny branche, og udstødningen fra beskæftigelse er her defineret ved, at en person er gået fra at være beskæftiget til at være enten ledig eller uden for arbejdsstyrken. I data er der mulighed for at følge de enkelte personers branchestatus per 1/ og 1/ Der kan f.eks. opstilles 4 muligheder for ændringer i branchestatus. Disse er vist nedenfor i boks 1. Boks 1. Kategorier for brancheskifte 4 kategorier for brancheskifte 1. Beskæftiget 1/ og blevet i samme branche til 1/ Beskæftiget 1/ og 1/1-2001, men i en ny branche 3. Beskæftiget 1/1-2000, men uden for branche 1/ Uden for branche per 1/ Til boks 1 skal det bemærkes, at "uden for branche" både dækker over arbejdsløse i arbejdsstyrken samt personer, der er uden for arbejdsstyrken f.eks. førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, studerende eller på orlov m.v. Dertil kommer et forholdsvist lille antal beskæftigede, hvor der ikke er registreret en branche. Derudover skal det bemærkes, at den anvendte brancheafgrænsning er en branchegruppering med 145 brancher. Tabel 5 nedenfor viser hvor stor en del af personerne mellem 25 og 59 år, der var i beskæftigelse, eller var enten ledige eller uden for arbejdsstyrken den 1/
6 6 Tabel 5. Andelen af personer mellem 25 og 59 år, der den 1/ var i beskæftigelse eller var ledige/uden for arbejdsstyrken, fordelt på styper. U Øvrige Andel beskæftigede 95,3% 92,4% 70,6% 87,4% 84,5% Andel ledige og uden for 4,7% 7,6% 29,4% 12,6% 15,5% arbejdsstyrken Anmærkning: Den relativt høje andel af personer med en videregående, som er uden for arbejdsstyrken, skyldes bl.a., at der er en række personer over 25 år, der har en bachelor grad, men som endnu ikke har afsluttet n eller er kommet i arbejde. Tabel 5 viser, at de chauffører og lagerarbejdere har den højeste andel af beskæftigede. Andelen af de u i beskæftigelse er derimod klart den laveste. For de u er en ud af tre mellem 25 og 59 år enten ledig eller uden for arbejdsstyrken. Tilsvarende er det blot en ud af tyve af de chauffører og under en ud af ti lagerarbejdere, der er enten ledige eller uden for arbejdsstyrken. For de øvrige er en ud af otte enten ledig eller uden for arbejdsstyrken. I tabel 5 ses det altså, at det er en meget lille andel af de chauffører og lagerarbejdere, der er enten ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det er også interessant at undersøge, hvordan stabilitet, mobilitet og udstødning var for de personer, der var i beskæftigelse den 1/ Dette er gjort i tabel 6 og 7. Tabel 6 nedenfor viser, hvordan ændringerne i branchestatus var for de forskellige r fra 1/ til 1/ for de personer, der var i beskæftigelse den 1/ Ændringerne i branchestatus er en af følgende tre muligheder: 1) Personen forblev i beskæftigelse i samme branche året efter. 2) Personen forblev i beskæftigelse året efter, men i en anden branche. 3) Personen røg ud af beskæftigelse og over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken.
7 7 Tabel 6. Skift i branchestatus fra 1/ til 1/ for alle personer mellem 25 og 59 år, der var i beskæftigelse den 1/ U Øvrige Vid. 1. Forblev i beskæftigelse i samme 84,7% 75,8% 79,0% 83,7% 83,5% branche året efter 2. Forblev i beskæftigelse året 12,4% 19,5% 13,6% 12,3% 13,1% efter, men er beskæftiget i en anden branche 3. Er gået fra beskæftigelse til 2,9% 4,7% 7,4% 4,1% 3,3% ledighed eller er røget ud af arbejdsstyrken Anmærkning: Populationen i tabellen er de personer mellem 25 og 59 år, der den 1/ var i beskæftigelse. Tabel 6 viser, at blandt de personer, som var i beskæftigelse den 1/1-2000, så er ca. 85 pct. af chaufførerne og ca. 84 pct. af de øvrige og dem med videregående i beskæftigelse i samme branche den 1/ Både lagerarbejdere og u har en lavere andel, der er i beskæftigelse i samme branche året efter. Der er dog en markant forskel mellem lagerarbejdere og u i tabel 6. Hvor ca. 14 pct. af de u skiftede branche, var det hele 20 pct. af lagerarbejderne, der skiftede branche, og altså fortsat var i beskæftigelse året efter. Den lavere andel af de u, som skiftede branche og forblev i beskæftigelse, bliver modsvaret af den højere andel af de u, som røg ud af beskæftigelse (7,4 pct.). Ser man i tabel 6 på hvor mange, der ryger fra beskæftigelse og over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken, er billedet, at chaufførerne har den mindste udstødning på blot 2,9 pct. Og lagerarbejderne har blot 4,7 pct. udstødning i forhold til udstødningen for de u på 7,4 pct. I tabel 7 nedenfor er vist det relative forhold mellem andelen af personer for de forskellige r, der røg ud af beskæftigelse.
8 8 Tabel 7. Den relative udstødning fra beskæftigelse til ledighed eller til at være uden for arbejdsstyrken for de 25 til 59 årige, der var i beskæftigelse per den 1/ U Øvrige I forhold til u 39,5% 63,8% 100,0% 55,0% 45,3% Anmærkning: Populationen i tabellen er de personer mellem 25 og 59 år, der den 1/ var i beskæftigelse. Tabel 7 viser, at for hver ti u, der røg fra beskæftigelse og ud af arbejdsstyrken eller over i ledighed, så vil de forholdsmæssige tal for de øvrige r være, at blot 4 chauffører, ca. 5 øvrige, ca. 5 med videregående og ca. 6 lagerarbejdere ville ryge fra beskæftigelse og ud af arbejdsstyrken eller over i ledighed. Samlet viser tabel 6 og 7, at chauffører i høj grad har en stabil beskæftigelse med hensyn til at forblive i beskæftigelse i samme branche, både målt i forhold til de lagerarbejdere og de u, og målt i forhold til de øvrige r. Samtidig ligger chaufførernes mobilitet på niveau med de øvrige r. Tilsammen medfører dette, at de chauffører har klart den laveste andel, der ryger fra beskæftigelse og over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken. De lagerarbejdere har en mindre branchestabil beskæftigelse end de u, men trods dette, så er der en klart højere andel af de lagerarbejdere, der fortsat har beskæftigelse på sluttidspunktet. Det er blot i en anden branche, at de lagerarbejdere er beskæftiget. Derimod ryger en klart større andel af de u over i ledighed eller ud af arbejdsstyrken. De lagerarbejdere er således meget mobile i forhold til de u, og de er bedre i stand til at fastholde deres beskæftigelse. Sammenligningen er dog foretaget mellem de chauffører og lagerarbejdere og de u generelt. Det vil sige, at sammenligningen ikke sker specifikt i forhold til den begrænsede gruppe af u, der er ansat i samme branche som de chauffører og lagerarbejdere.
9 9 Konklusion Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. For de chauffører viser der sig i analysen et klart billede af, at de: har en meget høj grad af fuldt beskæftigede. Tabel 3 viste, at ni ud af ti årige chauffører i arbejdsstyrken slet ikke var berørt af ledighed i løbet af For de u var det kun tre ud af fire. har en meget lille andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder Tabel 4 viste, at kun ca. 1 ud af 25 chauffører var ledige i mere end fire måneder i løbet af Den tilsvarende andel for de u var 1 ud af 10. har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse Tabel 5 viste, at hvor 19 ud af 20 chauffører mellem 25 og 59 år var i beskæftigelse, var den tilsvarende andel for de u 14 ud af 20. har en høj stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var på niveau med de øvrige r. Dette medfører, at udstødningen fra beskæftigelse er meget lav for de chauffører. Tabel 6 og 7 viste, at en meget høj andel af de chauffører forblev i beskæftigelse fra 1/ til 1/1-2001, og at det i høj grad var indenfor den samme branche. For de lagerarbejdere viser der sig i analysen et billede af, at de: har en højere andel af fuldt beskæftigede end de u, og de har en lavere andel, der i 1999 var ledige mere end 4 måneder. Tabel 4 viste, at ca. 1 ud af 13 lagerarbejdere var ledige i mere end fire måneder i løbet af Den tilsvarende andel for de u var 1 ud af 10. har en meget høj andel af de 25 til 59 årige, der er i beskæftigelse Tabel 5 viste, at hvor 18 ud af 20 lagerarbejdere mellem 25 og 59 år var i beskæftigelse, er den tilsvarende andel for de u 14 ud af 20. har en lav stabilitet i forhold til de øvrige r, mens mobiliteten var klart højere end de øvrige r. I forhold til de u var de lagerarbejdere således klart bedre til at fastholde deres beskæftigelse, primært fordi de bedre var i stand til at skifte branche. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd / Januar 2003 / Jens Asp
FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2013
8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2014
10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereTusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre
Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereHøjtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst
Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereNotat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet
Notat 17. april 2018 J-nr.: 87098 / 2487288 Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet Kraka har lavet en analyse for Dansk Byggeri, der viser, at bygge- og anlægsbranchen
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereKrisen har også ramt de studerende
Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereMarkante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension
Markante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension Siden førtidspensionsreformen i 213 er tilgangen til førtidspension faldet markant. AE har for NNF set nærmere på de 4-59-årige, der
Læs mere3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005
42 - Indkomsttyper 3. Hvem har hvilke typer i 2005 Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sammensætning af. Det er klart, at pensionistens og den arbejdsløses hovedsageligt består af overførsels,
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mere