BALLERUP KOMMUNE. Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT. Baltorpskolen - Rugvænget 9. JUNI 2016

Transkript

1 BALLERUP KOMMUNE Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT Baltorpskolen - Rugvænget 9. JUNI 2016

2 Projekt nr Dokument nr Udarbejdet af HEI / JBEJ / OVF/JBI Kontrolleret af JBI Godkendt af JBI NIRAS A/S CVR-nr T: E: hei@niras.dk i Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: Allerød E: niras@niras.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SAMMENFATNING KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Krav og anbefalinger Kategorisering af det målte indeklima BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER CO2 målinger samlet Temperatur målinger samlet Radon kortlægning Akustik screening Dagslys screening Solafskærmning Fugt og skimmel-betragtninger Øvrige indeklimaparametre TEKNISKE ANLÆG Luftkvalitet Eksisterende anlæg Forslag til forbedring BILAG BILAG 1. Samlede CO2 resultater BILAG 2. Samlede temperatur resultater BILAG 3. Billedkunst BILAG 4. Klasse BILAG 5. Lokale BILAG 6. Lokale BILAG 7. Lokale BILAG 8. Fysik BILAG 9. Klasse BILAG 10. Lokale ii

4 1 INDLEDNING Denne rapport er et delprodukt af projektet for Ballerup kommune, som omhandler indeklimakortlægning og indeklimaforbedringsforslag for 9 skoler i Ballerup kommune. Indeklimakortlægningen er udført ved indeklimamålinger af temperaturer, relativ luftfugtighed, CO2 koncentration og radon. Målingerne er udført for en uges periode, dog er radonmålingerne udført over en ca. 2 måneders periode. Målingerne er startet fredag og slutter igen fredagen efter. Således benyttes målingerne hen over weekenden til at sikre hvilket niveau der er baggrunden for de kommende dage. Dagslysforhold og akustiske forhold er vurderet ud fra en overordnet screening af skolen og beskrevet herudfra. Forholdene for fugt og skimmel er ligeledes screenet og overordnet vurderet også med supplement fra de målte relative luftfugtigheder. Ud over de målte og screenede parametre beskriver DS3033 (den frivillige danske indeklimanorm), som udbudsmaterialet henviser til også formaldehyd og partikler. Disse er behandlet på et overordnet plan, hvor det betragtes med CO2 som indikator, med mindre der direkte er særlige forhold på skolen, som indikerer andet. Såfremt CO2 niveauet sænkes til et acceptabelt niveau ved øget ventilation, så vil det også i almindelige klasselokaler afhjælpe eventuelt forhøjede koncentrationer af formaldehyd. Effektiv rengøring og service med filterskift afhjælper generelt partikler. Ud over denne rapport, som er specifik for skolen er der udarbejdet en rapport, hvor der er samlet et overblik over alle 9 skolers indeklima, samt de generelle og vigtige resultater og iagttagelser. Både dansk og international forskning viser at indeklimaet har stor indflydelse på elevers indlæring. Ved at sænke CO2 koncentrationen og holde et acceptabelt temperaturniveau opnås bedre koncentration, bedre præstation og færre fejl, opgaverne løses hurtigere og der er mindre fravær. Dette kan opnås ved øget ventilation. Litteraturkilder: , Berlingske, Lang skoledag+ringe indeklima=dårlig indlæring, Pernille Dreyer Maj, HVAC 6 Årgang 51, Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes, Ann Lønbæk Sandvang Pedersen og Henriette Smedegaard Rasmussen. 2 SAMMENFATNING Baltorpskolen Rugvænget bærer tydeligt præg af at der for hovedparten af skolen ikke er mekanisk ventilation. Luftkvaliteten, målt ved CO2 niveau, for klasselokalerne uden mekanisk ventilation overstiger alle den anbefalede grænse og har behov for indeklimaforbedringer. Den mest effektive løsning er at etablere mekanisk ventilation med varmegenvinding. Dette vil også mindske risikoen for trækgener, idet der ikke vil være behov for åbning af vinduer og dermed kold udeluft strømmende direkte ind langs med lokalets gulv i ankelhøjde. Termisk er der ikke ud fra målingerne behov for ændringer. Dog skal det bemærkes, at der er bemærket fra skolens personale og fra faglig vurdering forekommer meget høje temperaturer på varme dage i sommerperioden, hvilket kan forbedres ved automatisk styret, udvendig, mobil solafskærmning sammen med etablering af mekanisk ventilation. De målte radonniveauer er over Sundhedstyrelsens lave grænseværdi, og i ingeniørgang i kælderen er radonniveauet meget over Sundhedsstyrelsens høje grænseværdi. Der er til gengæld ikke normalt ophold i ingeniørgangen, men det anbefales, at radonniveauet fastlægges i Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 1

5 yderligere lokaler i kælderen, så det kan afdækkes, om her er et generelt problem. I de besigtigede faglokaler i kælderen er der eksisterende VEX-anlæg, og det vurderes at en udvidet drift af dem vil kunne løse eventuelle radonproblemer i lokalerne, men det bør undersøges nærmere. Luftskiftet i ingeniørgangen er meget lavt, hvilket selvfølgelig er medvirkende årsag til den høje radonkoncentration her. Normalt vil et øget luftskifte løse problemet. En simpel løsning kan fx være at etablere udsugning og indblæsning via lyskasserne ned til gangen. I stueetagen er radonkoncentrationerne lige over Sundhedsstyrelsen nedre grænseværdi, og det vurderes, at et øget luftskifte vil løse problemet her. De akustiske forhold anbefales ligeledes forbedret med udgangspunkt i bemærkninger fra skolens personale samt fra den faglige vurdering. Forbedringsforslagene omfatter dæmpning af støj fra gangområder og forbedring af akustikken i fællesrum i indskoling, musik samt gymnastiksalen. De anbefalede forbedringsforslag er vist i Tabel 1. Tabel 1 Forbedringsforslag Akustik Pris (overslag) Kr. Afsnit Fællesrum: 20 m2 træbetonplader Gangområder. Montere lyddøre Eller Trinlydsdæmpende materiale på gulv Faglokaler 30 m2 træbetonplader Gymnastiksal 200 m2 træbetonplader Dagslys Faglokaler. Udskifte inventar Solafskærmning 280 stk. udvendige el-betjente lameller Radon Øget luftskifte i kælder via lyskasser Undersøgelse af radon og ventilation i faglokaler i kælder Fugt/skimmel Ventilation Nyt ventilationsanlæg i klassefløje Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 2

6 3 KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Først beskrives kort i dette afsnit, hvilke krav og anbefalinger der er til indeklimaet. Derefter er opstillet en kategorisering af indeklimaet for de målte parametre. 3.1 Krav og anbefalinger Det atmosfæriske indeklima angives ved CO2-koncentration og det termiske indeklima angives ved indetemperaturen. Bygningsreglementet beskriver ikke konkrete grænseværdier for opnåelse af tilfredsstillende termisk indeklima, men beskriver grænseværdier for CO2 indhold. Herudover er der i DS 1752 (Ventilation i bygninger - projekteringskriterier for indeklimaet) beskrevet værdier, som kan klassificeres som højt, middel eller moderat niveau. Arbejdstilsynet har nogle grænseværdier og beskrivelser af både termisk indeklima og luftkvalitet. Grænseværdierne opstillet i Tabel 2. Tabel 2. Operativ temperatur for klasseværelser Vinter (Opvarmningssæson) Sommer (Kølesæson) Kategori A, DS ,0 23,0 C 24,0 25,0 C Kategori B, DS ,0 24,0 C 23,0 26,0 C Kategori C, DS ,0 25,0 C 22,0 27,0 C BR15 AT-vejledning A.1.2 Indeklima, Ikke nogle specifikke krav til skoler En temperatur på C er passende ved let fysisk aktivitet i fx skoler I lovteksten er CO2-koncentrationen angivet i pct., men der måles og reguleres efter ppm, da denne enhed er mere præcis. Derfor er begge enheder en del af nedenstående tabel. Der arbejdes fremadrettet gennem resten af rapporten med ppm angivelsen. Enheden ppm betyder parts per million og ppm svarer til 0,1 pct. CO2. Tabel 3. CO2-niveau for klasseværelser Kategori A, DS 1752 Kategori B, DS 1752 Kategori C, DS 1752 BR15, kap AT-vejledning A.1.2, afsnit 3.1 Indeklima, Hele året 460 ppm over udendørs koncentration 660 ppm over udendørs koncentration 1190 ppm over udendørs koncentration Ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. i undervisningsrum Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct. Hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. CO2 i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt. Grænsen på 0,2 pct. CO2 overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer som fx børneinstitutioner og skoler. CO2 indholdet i luften påvirker koncentrationen og indlæringsevnen. Baseret på ovenstående lovgivning for nybyggeri samt kendt viden om indlæring- og koncentrationsevner anbefales det at CO 2 -koncentration holdes under ppm i undervisningsrum. Den gode atmosfæriske luftkvalitet kan kun opretholdes i et lokale med mange mennesker ved at have et tilstrækkeligt luftskifte af frisk luft. I Bygningsreglementet er der angivet krav om minimumsluftmængde pr. barn og voksen i undervisningsrum fx 5 l/s pr. person. Dog er der ligeledes i Bygningsreglementet angivet krav om at luftkvaliteten opretholdes, således at der ikke i længere perioder forekommer CO2- Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 3

7 koncentrationer over ppm. Det er vores erfaring at det i undervisningsrum er CO2-kravet der er dimensionsgivende for luftskiftet. Baggrundskoncentrationen for Baltorpskolen Rugvænget er omkring 490 ppm. (Baseret på den gennemsnitlige koncentration over søndagen, hvor koncentrationen er stagneret.) Radon generelt: Hvis der er over 100 Bq/m3 anbefaler Energistyrelsen at der gøres noget ved problemet. 3.2 Kategorisering af det målte indeklima For at skabe et overblik over indeklimaet på skolen er der foretaget en kategorisering af indeklimaforholdene på skolen opgjort for temperaturer og CO2-niveau. Kategoriseringen viser hvilke lokaler der har enten et acceptabelt niveau eller har behov for indeklimaforbedring. Forbedringsbehov er inddelt med 2 prioriteringer. Kategoriseringen bygger på de krav og anbefalinger der er til termisk indeklima og CO2-koncentrationer opstillet i afsnit 3.1 ovenfor. Kategoriseringen bygger på overordnede værdier, og der ses bort fra korte perioder eller enkelte afstikkere. Farvekoderne bruges til at illustrere niveauerne på nogle af de efterfølgende figurer. Sammenhængen mellem CO2 niveau og temperatur er også en del af betragtningerne. Især på Baltorpskolen Rugvænget, hvor der stort set kun er naturlig ventilation ved manuel opluk. Hvis CO2 niveauet skal holdes nede, kan det ske på bekostning af det termiske indeklima, altså at der bliver for koldt, og der kan også opleves træk. 4 BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER Hele fløj E er under renovering/ombygning, så denne er ikke behandlet. Tabel 4. Kategori Målt temperaturniveau for en typisk dag Acceptabelt niveau 20,0 24,0 C Plads til forbedring 19,0 25,0 C Behov for forbedring < 19,0 C og eller > 25,0 C Farvekode Målingerne er udført i udvalgte lokaler, som er repræsentative for delområder af skolen, hvori det vurderes at indeklimaforholdene er ens. Delområderne er markeret med samme farve som selve lokalet, hvor den aktuelle måling er udført. Der er foretaget målinger af CO2, temperatur og relativ fugtighed i otte lokaler. Lokalerne er udvalgt på baggrund af Tabel 5. Kategori Målt CO2-niveau for en typisk dag Farvekode tilbagemeldinger fra personalet om hvor de oplever dårligt indeklima, lokalernes beliggenhed, Acceptabelt niveau Behov for forbedring Under 1000 ppm ppm orientering i forhold til solindfald, 1. prioritering af forbedring Over 2000 ppm Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 4

8 antal personer, herunder er i videst muligt omfang valgt de klasser med højeste klassetrin og højeste antal elever for hvert kategoriserede område, eksisterende ventilationsforhold og viden fra den tekniske gennemgang med Ballerup kommunes tekniske personale, NIRAS viden om indeklima og ventilation. Vurderingen er ligeledes foretaget med henblik på at afdække de primære områder af skolen, samt kortlægge størstedelen af skolen. De udvalgte lokaler, hvor der er udført målinger er markeret med blå ring på figurerne herunder. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 5

9 Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 6

10 4.1 CO2 målinger samlet Det overordnede billede af CO2 målingerne viser, at der opstår temmelig høje CO2 koncentrationer i løbet af hver skoledag. Ikke alene kommer CO2 koncentrationen over grænsen på de 1000 ppm, men den overstiger også 2000 ppm og for lokale 52 helt op over 4000 ppm en af dagene. På de følgende figurer er CO2 niveauet i forskellige områder af skolen vist på plantegninger af stuen og 1.sal. For kælderplanen var opsat måleudstyr i billedkunstlokalet, til kortlægning af faglokalerne mod øst i kælderen. Dog er data fra denne måling udgået pga. manglende strøm til måleudstyr og kendes derfor ikke. De rum hvor målingerne er udført er fremhævet. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. Målingerne i en samlet graf for alle CO2 målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 7

11 Figur 1. Kortlægning af CO2 niveau for Baltorpskolen Rugvænget, stueplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 8

12 Figur 2. Kortlægning af CO2 niveau for Baltorpskolen Rugvænget, stueplan BFO / indskoling. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 9

13 4.2 Temperatur målinger samlet De termiske målinger viser generelt at temperaturintervallet i lokalernes alm. brugstid i dagtimerne på hverdage ligger mellem 19,0 og 25,0 C. De rum hvor målingerne er udført er fremhævet. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 5. Målingerne i en samlet graf for alle temperatur målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. De meget høje temperaturer målt i lokale 52 ses der bort fra, da disse forventes skyldes direkte solindfald på måleren og dermed ikke er udtryk for rumtemperaturen. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 10

14 På de følgende figurer er vist temperaturen i forskellige områder af skolen baseret på målingerne i de udvalgte lokaler. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. De små figurer med grafer uddybes i bilag sidst i rapporten. Figur 3. Kortlægning af temperatur niveau for Baltorpskolen Rugvænget, kælderplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 11

15 Figur 4. Kortlægning af temperatur niveau for Baltorpskolen Rugvænget, stueplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 12

16 Figur 5. Kortlægning af temperatur niveau for Baltorpskolen Rugvænget, stueplan BFO / indskoling. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 13

17 4.3 Radon kortlægning Generelt: Ballerup Kommune er i Radonklasse 2: 1-3 % af husstandene i området vurderes at have et radonniveau på 200 Bq/m3 eller mere. Eventuelle radonproblemer reduceres ved etablering af balanceret ventilation, men øges som regel ved ventilation der kun fungerer ved udsugning. Radon måles i alle skolerne hvis der er kældre der anvendes til undervisning eller anden ophold måles der i disse ellers måles der i stueetager. Der er udført radonmålinger i: Sekretærkontor (stueplan): 110 Bq/kbm. Koncentrationen er en smule over Sundhedsstyrelsen nedre grænseværdi. Øget luftskifte anbefales. Indskolingens teknik/rengøringsrum (stueplan): 116 Bq/kbm. Koncentrationen er en smule over Sundhedsstyrelsen nedre grænseværdi. Øget luftskifte anbefales. Kælderplan: depot ved fyrrum: 170 Bq/kbm. Også her er radonniveauet mellem Sundhedsstyrelsens øvre og nedre grænseværdi. Øget luftskifte anbefales. Kælderplan: Ingeniørgang ved natur- og tekniklokale: 822 Bq/kbm. Radonniveauet er her betragteligt over Sundhedsstyrelsens øvre grænseværdi. Ingeniørgangen er dog normalt aflåst og anvendes ikke til ophold. Luftskiftet i ingeniørgangen er meget lavt, hvilket selvfølgelig er medvirkende årsag til den høje radonkoncentration her. Normalt vil et øget luftskifte løse problemet. En simpel løsning kan fx være at etablere udsugning og indblæsning via lyskasserne ned til gangen. Estimeret pris for dette tiltag: kr ,- Da antallet af stikprøver i denne undersøgelse er relativt lavt, anbefales det, at der gennemføres flere målinger i kælderetagen, så det kan afdækkes, om her er et generelt problem med radon også i undervisningslokaler m.v. Hvis der også findes høje radonkoncentrationer i de tilstødende lokaler som bruges til undervisning i kælderen, anbefales det at tilstanden og driften af de eksisterende ventilationsanlæg undersøges nærmere. Disse anlæg kører sandsynligvis kun når lokalerne er i brug og en løsning kan i så fald være at udvide driftstiden af anlæggene. På de følgende figurer er vist radonniveauet i de lokaler hvor der er foretaget målinger. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende lokale. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 14

18 Figur 6 Kortlægning af radon niveau for Baltorpskolen Rugvænget, Fundaments- og kælderplan Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 15

19 Figur 7 Kortlægning af radon niveau for Baltorpskolen Rugvænget, Stueplan Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 16

20 Figur 8 Kortlægning af radon niveau for Baltorpskolen Rugvænget, BFO/Indskoling, Stueplan Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 17

21 4.4 Akustik screening Der er foretaget en screening af de akustiske forhold på skolen. Der er også vist nogle grundlæggende retningslinjer for hvornår akustikken kan forventes at være tilstrækkelig/tilfredsstillende/i omegnen af gældende regler. Dog kan Bygningsreglementets krav ikke garanteres med nedenstående retningslinjer alene, dertil vil en yderligere og mere dybdegående akustisk undersøgelse være nødvendig. De fokuspunkter / prioriteringsområder der vurderes at have størst behov for akustisk regulering på Baltorpskolen Rugvænget er gangarealer med klinkebelægning på gulve og fællesrummet i indskolingen, hvilket skolens personale har bemærket og klaget over. Derudover er der følgende overordnede betragtninger beskrevet med baggrund i screeningen. Generelt er der mange områder med perforeret gipsloft, hvilket kan være godt for det akustiske indeklima, hvis der er mineraluld over gipspladerne. Men hvis der ikke er isoleret over gipsloft, så anbefales det, at der isoleres over nedhængt loft til mineraluldsloft eller at det udskiftes med træbeton BFO afdelingen/indskolingen: Klasselokaler, aktivitetsrum, grupperum mm. er svært at vurdere ved besigtigelse alene, da det ikke kan ses, om der er mineraluld over de nedhængte loftsplader. Det er usandsynligt at klasselokalerne lever op til dagens krav til akustik. Dette vil dog kræve en yderligere undersøgelse. I fællesrum i BFO afdelingen er der opsat absorbenter under ovenlys. For at forbedre yderligere kan opslagstavler opgraderes til lydabsorberende opslagstavler. Fællesrummet i indskolingen er kommenteret af lærer/pædagogisk personale, som havende meget højt lydniveau. Der er observeret % vægabsorbent i forhold til gulvareal, perforeret gipsloft samt linoleum gulv. Der forventes plads til forbedring i indskolingens fællesrum ved ca % yderligere absorbentareal. Forbedringsforslag kunne være at benytte samme løsning, som i det andet fællesrum for BFO afdelingen. En anden mulighed for akustikforbedring i fællesrummet er at opsætte absorbenter på arealet i lysningen for ovenlyset. Økonomisk overslag på udbedring med ca. 20 m 2 træbeton plader eller lignende absorbenter vurderes at beløbe sig til ca kr Gangområder: I gangområder for fløj B, C, D, F og I er der klinker på gulvet og lofter med enten træbeton eller listelofter. Der er i tilbagemeldingen fra lærer/pædagogisk personale beskrevet støjgener fra gangområde generelt og når der køres med div. vogne på 20 er gangen (fløj C), dog ikke i lokalet med dobbeltdør. Dette tyder på at støjgener fra gangområde kan forbedres betydeligt med udskiftning til lyddæmpende døre. En anden årsag til at støjgenerne fra gangen kommer ind i lokalerne kan være selve gulvopbygningen inkl. klinkerne, hvor en udbedring er mere omfattende med udskiftning af gulvopbygningen. Det skal bemærkes at der på Baltorpskolen Rugvænget har været klager over den ene af fløjene, men gulvopbygningen er tilsvarende i de øvrige 5 fløje. Forbedringsforslaget går derfor på alle 6 fløje. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 18

22 Økonomisk overslag på udbedring er todelt idet der ses to muligheder for forbedring. Udskiftning af døre til lyddøre er den ene mulighed, og anslås til en økonomisk udgift på ca ,- kr. Eller: Linoleum på trinlydsdæmpende materiale med min. 17 db trinlydsdæmpning. Hvilket omfatter aftagning af klinker, samt levering og montering af trinlydsdæmpende materiale og linoleum og anslås at beløbe sig til ca ,- kr Lokaler kun til undervisningsbrug: I klasselokaler er rumhøjden over 3 m med skrånende loft (og lodrette højtsiddende vinduer), der er perforerede loftsplader, linoleum på gulve og høj møblering. Hermed kan der forventes ok/tilfredsstillende/rimelig akustik, som kan forventes ligger i nærheden af BR15s anbefalinger, dog kan der ikke på baggrund af screeningen garanteres en overholdelse af BR Faglokaler: Faglokalerne er lidt mere specielle. For Baltorpskolen Rugvænget er der fra lærere/pædagogisk personale kommentereret støjende ventilationsanlæg ved drift i fysiklokale. Dette kunne fremhæves, som et af fokusområderne, når der ses på akustikforbedringer af indeklimaet. Sløjd er typisk også et af de faglokaler, hvor støjniveauet fra udsugningsanlæg kan være generende. Det er dog ikke blevet kommenteret direkte for denne skole. I musiklokalet er der også plads til forbedringer i form af absorbenter. Økonomisk overslag på udbedring med ca. 30 m 2 træbeton plader eller lignende absorbenter vurderes at beløbe sig til ca kr Gymnastiksal: Gymnastiksalen er >3500 m 3 med trægulve, ribber på den ene langside af rummet (med teglvæg bag ved), træbeton på lofter, perforeret gips i lysninger til ovenlys. Det anbefales at det akustiske indeklima forbedres ved absorption jævnt fordelt på vægarealerne uden ribber. Økonomisk overslag på udbedring med ca. 200 m 2 træbeton plader eller lignende absorbenter vurderes at beløbe sig til ca kr Svømmehal: Screeningen omfattede ikke besigtigelse af svømmehallen. Svømmehallen er dog kommenteret af lærere/pædagogisk personale som støj pga. flisebeklædte vægge. Muligvis kan loftet forbedres ved opsætning af lydabsorberende loft under hensynstagen til hygiejnen. 4.5 Dagslys screening Kortlægningen og vurderingen af dagslysforholdene på Baltorpskolen Rugvænget er baseret på screening af dagslysforhold på skolen. Dagslysforholdende er screenet med udgangspunkt i Bygningsreglementets krav til nybyggeri, tilbygning, ombygning mv. Det skal påpeges at skolen, som den står nu, ikke er forpligtet til at overholde kravene, men det er et godt udgangspunkt for om dagslysforholdende bør prioriteres ved en kommende forbedring af indeklimaet. Det er således vurderet, hvorvidt dagslys i opholdsrum i institutioner og undervisningslokaler svarer til 10% sidelys og eller 7% ovenlys eller om der er behov for forbedringer. Derudover er skolen også vurderet i forhold til dagslysoplevelse, hvilket er om rummet opleves mørkt, hvilket har noget med kontrastsætningen og farvevalget af rummet at gøre. Generelt er der fornuftige dagslysforhold i klasselokalerne på Baltorp skolen Rugvænget. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 19

23 Faglokaler i fløj B, personalerum og fællesrummene i indskolingen/bfo vurderes velbelyste med dagslys og der er en god dagslysoplevelse, når gardinerne er trukket fra. Faglokaler i kælderen i fløj I virker generelt mørke. Det vurderes at sidelyset ikke udgør de 10% i forhold til gulvarealet. Umiddelbart vurderes det ikke muligt at øge sidelysarealet. Dog kan der gøres andre forbedrende tiltag; undervisningspladser/elevpladser/arbejdspladser rykkes frem mod facaden, så de får mest muligt dagslys. Desuden kan overflader i videst muligt omfang holdes i lyse farver, lyse/hvide borde, lyse opslagstavler, lyse skabslåger og reoler (vægge, gulve og loft er allerede holdt i lyse overflader). Økonomisk overslag på at udskifte ca. 10 borde, ca. 4 reoler, ca. 25 skabslåger og 2-4 opslagstavler vurderes at beløbe sig til ca ,- kr. 4.6 Solafskærmning De sydvendte vinduer i fløj E og F var ikke solafskærmet med udvendige lameller (placeret som udhæng). Den faste udvendige solafskærmning i fløj C, D og I, i form af lameller som udhæng, for lokaler med sydvendte vinduer blev registreret som værende i ringe stand. Flere lameller manglede. 4.7 Fugt og skimmel-betragtninger Risiko for fugt og skimmelsvampe vurderes umiddelbart på basis af visuel vurdering samt lærernes/servicepersonalets tilbagemelding på oversigten over skolen, der evt. kan afdække områder med dårligt indeklima (her: skimmelsvampe samt høj relativ luftfugtighed, der medfører risiko for kondens). Indikatorer for mulig skimmel er misfarvninger og indeklimagener indeklimagener kan være den første indikator, hvis der findes skimmelsvampe i skjulte konstruktioner, eksempelvis i built-up tage. De foretagne målinger af den relative luftfugtighed tyder ikke umiddelbart på problemer. Den høje RH i lokale 31 skyldes en lav temperatur kombineret med, at der i dette lokale skulle være decentral ventilation (Airmaster), der tilsyneladende ikke er serviceret, og derfor ikke er aktivt. Fugten i lokalet bliver dermed ikke bortventileret. Se også bilag 7. For at begrænse overtemperaturer i sommerhalvåret er forbedringsforslaget at etablere udvendig solafskærmning i form af automatisk styrede lameller, med manuel overstyring, på alle fem fløje med store sydvendte vinduer, samt for klasselokalerne med sydvendte og østvendte vinduer i indskolingsbygningen. Lameller anbefales da disse kan vinkles, således at det stadig er muligt at få udsyn til omgivelserne. Automatisk styring anbefales, da dette giver den mest effektive begrænsning af solvarme i de perioder, hvor det er nødvendigt. Et økonomisk overslag på ca. 280 stk. udvendige el-betjente lameller (1 m bredde) vurderes at beløbe sig til ca. 1,8 mill kr. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 20

24 Lærerne har givet tilbagemelding om, at der i svømmebadets læreromklædning er fugtskjolder og eventuelt skimmelsvampe på væggene. Visuel undersøgelse samt fugtmåling viste, at her ikke er tegn på skimmelsvampe, og at murene er tørre. Generelt: De fleste tage er svagt skrånende mod syd, og opvarmes hermed af solen, hvorved risiko for opfugtning som følge af kondens er reduceret. Yderligere kunne servicepersonale oplyse, at underlag for tagpap er brædder, hvilket også reducerer risikoen for vækst af skimmelsvampe i.f.t. tagfiner. De steder, hvor der i forbindelse med ombygninger eller andet har været åbnet til underside af tag (den del af konstruktionen hvor vi oftest ser problemer med skimmelsvampe) kunne servicepersonalet oplyse, at der ikke har været tegn på skimmelsvampeproblemer. 4.8 Øvrige indeklimaparametre Ved gennemgang og screening af Baltorpskolen Rugvænget blev der ikke fundet anledning til yderligere bemærkninger/behandling af partikler og støv. 5 TEKNISKE ANLÆG 5.1 Luftkvalitet Ud fra de foretagende målinger er der tydeligvis behov for et forbedret luftskifte i alle almindelige klasselokaler. Der er i klasseområderne ikke nogen form for mekanisk ventilation. Klasserne er opbygget med skråt loft og højtsiddende vinduer modsat facadevinduer. En opbygning som i den periode skolen er bygget var en forbedring i forhold til udluftning fra ensidige vinduer. I visse af den type løsninger er der arbejdet med naturlig ventilation, men hvis det skal have virkning skal åbninger automatiseres. Det er ikke den løsning der er udført her, hvor åbning/lukning skal ske rent manuelt. Med det CO2 indhold der generelt er registreret i alle de klasser, hvor der er foretaget måling, viser det sig, at den manuelle udluftning ikke er benyttet/tilstrækkelig. Og i den udformning der er her, giver den manuelle udluftning sandsynligvis træk og er dermed kun anvendelig i sommerperioden hvor der er højere udetemperatur. Erstatningsluft er nødvendigt for at gennemskylle rummet, men det er i klasserne ikke muligt at få erstatningsluft ind ved andet end åbning af vinduerne. I lokale 63 (bilag 4) følger temperatur og CO2 hinanden og her er det tydeligt at der er foretaget en udluftning via vinduer. 5.2 Eksisterende anlæg Det vurderes at varmesystem og vinduesudformning ikke er egnet til at etablere automatisk naturlig ventilation, så for at forbedre luftkvaliteten foreslås det, at der etableres mekanisk ventilation i klassefløjene. Svømmehal og hal er ikke behandlet i nærværende undersøgelse dog er rummet til kropsterapi besigtiget og her er eftermonteret en Airmasterunit. Funktionen og sammenspillet med ventilationsanlægget kunne ikke tydelig ses i besigtigelsen og bør derfor undersøges nærmere. I faglokalerne i kælderplan er monteret autonome VEX-anlæg som ikke er tilkoblet CTS. Ved besigtigelsen var det ene også ude af drift, hvilket er den risiko som er ved autonome anlæg og driftsfejl vil typisk sent blive opdaget. Kantineområdet er betjent af et eksisterende anlæg uden varmegenvinding men monteret nyt automatik. Selve ventilationsanlægget har Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 21

25 en tilstand/alder hvor det er udskiftningsmodent (det er helt klart automatikken, der er nyt, som har den største værdi i det anlæg). I fritidsordningen er der et mekanisk ventilationsanlæg, og her er ingen klager, så det er vurderet, at der ikke er behov for ændringer her, da det er et forholdsvis nyt anlæg. Dog er der her også tale om et autonomt anlæg som overvågningsmæssigt med fordel vil kunne kobles til CTS. I faglokaler i stueetagen er der etableret mekanisk ventilation og der er et igangværende projekt omkring udskiftninger af anlæg til Fysiklokalet. I lokale 31 er der monteret forholdsvis nyt Airmasteranlæg, men ud fra målingerne ser det ikke ud til at fungere efter hensigten funktion bør tjekkes. I indskolingen er samme problemstilling som i klasseværelserne - her bør også etableres mekanisk ventilation. Umiddelbart virker det ikke som om anlæggene serviceres og overvåges systematisk, bl.a. vil Airmaster anlæggene få en væsentlig reduceret funktion hvis de ikke serviceres. 5.3 Forslag til forbedring Der etableres mekanisk ventilation til klassefløje. For praktisk at kunne udføre det vurderes det nødvendig med udvendig kanalføring på tag. I indskolingen vil en del af kanalsystemet kunne udføres indvendigt. regulere efter CO2 og temperatur i de enkelte klasser, så godt indeklima kan sikres og dokumenteres. Der er ikke foretaget temperaturmålinger i sommerperioden, men af driftsmæssige grunde burde køling ikke være en løsning. Eventuelle overtemperaturer foreslås afhjulpet ved etablering af effektiv udvendig solafskærmning og tilstrækkeligt luftskifte. Placering af kanaler på tag er altid problematisk, da de lettere er udsat for hærværk, men uanset om der er tale om samlet anlæg med rørtræk eller enkeltanlæg af typen Airmaster vil der være tale om kanaler indtag/afkast på tag. Af drifts- og serviceringshensyn vil et samlet anlæg være at anbefale, da det drift/service- og overvågningsmæssig vil være markant billigere. Der bør nærmere arbejdes med beskyttelse af kanaler alt efter hvor udsatte de er. Omkostninger til etablering af ventilationsanlæg i klassefløje vurderes til at beløbe sig til ca. 5,0 mill kr. excl. Moms og i indskolingen ca. 1,5 mill kr. excl.- Derudover vil det være en driftsmæssig fordel hvis flere anlæg kobles på CTS for som min. for driftsovervågning. En skønnet udgift hertil ca kr. Serviceomkostninger på nuværende anlæg (ekskl. Halområdet) vurderes til kr. pr. ventilationsanlæg og kr. pr. Airmasteranlæg for service en gang årlig. samlet ca med udsugningsventilatorer. Priser er ekskl. forbrugsmaterialer som filter mv.. Nye ventilationsanlæg skal være med effektiv varmegenvinding og Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 22

26 6 BILAG 6.1 BILAG 1. Samlede CO2 resultater Figur 9. CO2 koncentrationen vist for alle otte målepunkter samlet. Grænserne ved 1000 og 2000 ppm er vist med stiplede linier. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 23

27 6.2 BILAG 2. Samlede temperatur resultater Figur 10. Målte temperaturer vist for alle otte målepunkter samlet. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 24

28 6.3 BILAG 3. Billedkunst Figur 11. Billedkunst. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. CO2 måler var desværre uden strømtilførsel og har derfor ikke andet end 0 ppm resultater. Termisk ser niveauet acceptabelt ud. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 25

29 6.4 BILAG 4. Klasse 4 Figur 12. Klasse 4. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen for lokalet ses at være på et acceptabelt niveau. For CO2-koncentrationen viser grafen at koncentrationen stiger voldsomt i løbet af de første halvanden time og kommer op på 2800 ppm. Allerede inden den første time er gået er CO2-koncentrationen over 2000 ppm. Fra omkring kl stagnerer CO2-niveauet og herefter falder det relativt hurtigt, hvilket viser at eleverne fra omkring kl. 10 har forladt lokalet og der er enten blevet luftet ud eller også har døren til fællerummet stået åben. Der er igen elever mellem kl.11 og 12, men inden kl. 12 ses et dyk i både temperatur og CO2, hvilket skyldes udluftning ved åbning af vinduer, og det lykkes her at få CO2- koncentrationen ned under 1000 ppm i en kort periode. Dog overstiges CO2-koncentrationen igen 1000 ppm omkring kl. 13 og eleverne ser ud til at forlade lokale lokalet ca. kl Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 26

30 6.5 BILAG 5. Lokale 11 Figur 13. Lokale 11. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Grafen viser en temperatur, som er helt acceptabel og svinger mellem 21 og 24 C. Dog kan det være en fejlkilde i dette lokale at måleudstyret er placeret ca. 2 meter over gulv. Muligvis kan temperaturen dykke længene ned ved ankel- eller nakke-højde for en siddende person, især når der udluftes ved åbning af vinduer. CO2-koncentrationen ses at stige hurtigt og overstige 1000 ppm inden den første halve time er gået og i løbet af den 2. time overstiges 2000 ppm også. CO2-koncentrationen ses at være mellem 1000 ppm og 2000 ppm stort set hele dagen. Måden hvor CO2-koncentrationen falder kort efter kl. 10, hvor temperaturen ikke dykker tyder på et frikvarter, hvor lokalet i en kort periode ikke har nogle elever, hvorved koncentrationen falder. Mellem 10 og 12 stiger CO2-koncentrationen ikke lige så stejlt, som mellem kl. 8 og 10, hvilket tyder på færre elever i lokalet i denne periode. Efter kl. 14 falder CO2-koncentrationen stødt, hvilket er fordi der ikke længere opholder sig personer i lokalet. Dog ses det at koncentrationen falder langsomt, hvilket er tydeligt tegn på at der ingen ventilation eller udluftning er. I lokale 11 er der en 7. klasse med 24 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 27

31 6.6 BILAG 6. Lokale 63 Figur 14. Lokale 63. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. På grafen ses at temperaturniveauet holdes på et nogenlunde niveau, dog lidt i den lave ende, hvilket i løbet af denne målte dag ses at skyldes to udluftninger, som også ses at have sænket CO2-koncentrationen, der også dykker to gange i løbet af dagen. Dog stiger CO2-koncentrationen hurtigt og er for hovedparten af skoledagen over 1000 ppm og overstiger også 2000 ppm flere gange i løbet af dagen. Lokale 63 huser en 4. klasse med 21 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 28

32 6.7 BILAG 7. Lokale 31 Figur 15. Lokale 31. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. I dette lokale er monteret Airmaster anlæg, som er CO2 styret. Det tyder dog på at det er ude af drift, sandsynligvis pga. manglende service. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 29

33 6.8 BILAG 8. Fysik Figur 16. Fysik. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. CO2 måleren har delvist været slukket eller hevet ud af stikkontakten, hvilket kan ses ved resultater, der viser 0 ppm. Hver gang resultaterne skifter mellem faktiske målinger og 0 ppm har der været mindst en person tilstede, som har enten tændt eller slukket for strømtilførslen. Desværre har dette været tilfældet hele måleugen igennem og dette repræsenterer således en typisk målt dag for fysik lokalet. Temperatur grafen viser for denne dag ikke tydelige tegn på at der opholder sig personer i rummet midt på dagen mellem kl ca. 11:05 og 14:05. Derudover vides det at der er punktudsugning i dette faglokale for fysik. CO2-niveauet i rummet vurderes på baggrund af måledata og lokalet udsugningssystem at være acceptabelt i forhold til CO2-koncentration og temperatur. Netop dette faglokale har til gengæld forbedringsmuligheder, når det gælder lydniveau for udsugningsanlægget, som generer en del støj, når det er tændt. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 30

34 6.9 BILAG 9. Klasse 7 Figur 17. Klasse 7. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen i klasse 7 holdes på et acceptabelt niveau og dykket midt på dagen viser at der luftes ud i ca. en halv times tid, hvilket også tydeligt ses på CO2-koncentrationen. CO2-koncentrationen for klasse 7 stiger meget hurtigt i starten af skoledagen og overstiger allerede de 1000 ppm efter mindre end en halv time. Og herefter overstiges 2000 ppm inden der er gået den første time. Efter udluftningen midt på dagen, ses samme hastige stigning af CO2-koncentrationen i lokalet. Der er helt klart behov for frisklufttilførsel her. I klasse 7 holder 2. klasse med 22 elever til. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 31

35 6.10 BILAG 10. Lokale 52 Figur 18. Lokale 52. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Lokale 52 er det lokale på Baltorpskolen Rugvænget, hvor der målt de højeste CO2-koncentrationer, hvilket også ses af grafen, hvor CO2-koncentrationen allerede efter den første halve time af skoledagen overstiger de 1000 ppm. Og endda kommer helt op over 4000 ppm i løbet af eftermiddagen. Temperaturen holdes i løbet af eftermiddagen på et acceptabelt niveau, hvilket ser mest ud til at skyldes et relativt lavt udgangspunkt og ikke ser ud til at skyldes jævnlig udluftning ved åbning af vinduer. Lokalet huser en 9. klasse med 23 elever. Målinger viser at der er stærkt behov for ventilation i lokalet for at sænke CO2-koncentrationen. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 32