BALLERUP KOMMUNE. Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT. Skovlunde skole - Nord 9. JUNI 2016

Transkript

1 BALLERUP KOMMUNE Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT Skovlunde skole - Nord 9. JUNI 2016

2 Projekt nr Dokument nr Udarbejdet af HEI / JBEJ / OVF / JBI Kontrolleret af JBI Godkendt af JBI NIRAS A/S CVR-nr T: E: hei@niras.dk i Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: Allerød E: niras@niras.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SAMMENFATNING KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Krav og anbefalinger Kategorisering af det målte indeklima BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER CO2 målinger samlet Temperatur målinger samlet Radonmålinger Akustik screening Dagslys screening Solafskærmning Fugt og skimmel-betragtninger Øvrige indeklimaparametre TEKNISKE ANLÆG Luftkvalitet Eksisterende anlæg Forslag til forbedring BILAG BILAG 1. Samlede CO2 resultater BILAG 2. Samlede temperatur resultater BILAG 3. Sløjd BILAG 4. Musik BILAG 5. Lokale BILAG 6. Lokale BILAG 7. Lokale BILAG 8. Lokale BILAG 9. Bibliotek BILAG 10. Gang (kun temperatur) ii

4 1 INDLEDNING Denne rapport er et delprodukt af projektet for Ballerup kommune, som omhandler indeklimakortlægning og indeklimaforbedringsforslag for 9 skoler i Ballerup kommune. Indeklimakortlægningen er udført ved indeklimamålinger af temperaturer, relativ luftfugtighed, CO2 koncentration og radon. Målingerne er udført for en uges periode, dog er radonmålingerne udført over en ca. 2 måneders periode. Målingerne er startet fredag og slutter igen fredagen efter. Således benyttes målingerne hen over weekenden til at sikre hvilket niveau der er baggrunden for de kommende dage. Dagslysforhold og akustiske forhold er vurderet ud fra en overordnet screening af skolen og beskrevet herudfra. Forholdene for fugt og skimmel er ligeledes screenet og overordnet vurderet også med supplement fra de målte relative luftfugtigheder. Ud over de målte og screenede parametre beskriver DS3033 (den frivillige danske indeklimanorm), som udbudsmaterialet henviser til også formaldehyd og partikler. Disse er behandlet på et overordnet plan, hvor det betragtes med CO2 som indikator, med mindre der direkte er særlige forhold på skolen, som indikerer andet. Såfremt CO2 niveauet sænkes til et acceptabelt niveau ved øget ventilation, så vil det også i almindelige klasselokaler afhjælpe eventuelt forhøjede koncentrationer af formaldehyd. Effektiv rengøring og service med filterskift afhjælper generelt partikler. Ud over denne rapport, som er specifik for Skovlunde skole Nord er der udarbejdet en rapport, hvor der er samlet et overblik over alle 9 skolers indeklima, samt de generelle og vigtige resultater og iagttagelser. Både dansk og international forskning viser at indeklimaet har stor indflydelse på elevers indlæring. Ved at sænke CO2 koncentrationen og holde et acceptabelt temperaturniveau opnås bedre koncentration, bedre præstation og færre fejl, opgaverne løses hurtigere og der er mindre fravær. Dette kan opnås ved øget ventilation. Litteraturkilder: , Berlingske, Lang skoledag+ringe indeklima=dårlig indlæring, Pernille Dreyer Maj, HVAC 6 Årgang 51, Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes, Ann Lønbæk Sandvang Pedersen og Henriette Smedegaard Rasmussen. 2 SAMMENFATNING Skovlunde skole Nord bærer tydeligt præg af at der for hovedparten af skolen ikke er mekanisk balanceret ventilation, men kun udsugning. Luftkvaliteten, målt ved CO2 niveau, for klasselokalerne med udsugning overstiger alle den anbefalede grænse og har behov for indeklimaforbedringer. Den mest effektive løsning er at etablere ny mekanisk CO2-styret ventilation med varmegenvinding. Dette vil også mindske risikoen for trækgener, idet der ikke vil være behov for åbning af vinduer og dermed kold udeluft strømmende direkte ind langs med lokalets gulv i ankelhøjde. Dette vil også forbedre radonniveau et der i en enkelt måling er en smule over Sundhedsstyrelsens nedre grænseværdi, og hvor øget luftskifte generelt anbefales, som tiltag mod radon på dette niveau. Mht. det termiske indeklima er der ud fra målingerne også plads til forbedringer. I nogle af lokalerne er der for koldt om morgenen og i andre bliver der for varmt i løbet af dagen. Derforuden oplyser skolens personale, at der forekomme meget høje temperaturer på varme dage om sommeren, hvilket kan forbedres ved automatisering af den udvendige, mobile solafskærmning sammen med etablering af mekanisk ventilation. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 1

5 De akustiske forhold anbefales ligeledes forbedret med udgangspunkt i den faglige vurdering, da der ikke var kommentarer hertil fra skolens personale. Generelt vurderes akustistikken acceptabelt eller tæt på acceptabelt. Det anbefales at montere vægabsorbenter i klasselokalerne for at reducere efterklangstiden. Generelt er der gode dagslysforhold i for alle lokalerne på Skovlunde skole Nord. Der vurderes at der ikke er behov for forbedringer af dagslysforholdene. De anbefalede forbedringsforslag er vist i Tabel 1. Tabel 1 Forbedringsforslag Akustik Pris (overslag) Kr. Afsnit ca. 150 m 2 hårdføre vægabsorbenter Dagslys automatisering af ca. 340 lbm eksisterende solafskærmning Radon Løses med ny ventilation, se nedenfor 4.3 Fugt/skimmel Ventilation Nyt ventilationsanlæg i klassefløje Etablering af CTS overvågning på eksisterende anlæg Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 2

6 3 KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Først beskrives kort i dette afsnit, hvilke krav og anbefalinger der er til indeklimaet. Derefter er opstillet en kategorisering af indeklimaet for de målte parametre. 3.1 Krav og anbefalinger Det atmosfæriske indeklima angives ved CO2-koncentration og det termiske indeklima angives ved indetemperaturen. Bygningsreglementet beskriver ikke konkrete grænseværdier for opnåelse af tilfredsstillende termisk indeklima, men beskriver grænseværdier for CO2 indhold. Herudover er der i DS 1752 (Ventilation i bygninger - projekteringskriterier for indeklimaet) beskrevet værdier, som kan klassificeres som højt, middel eller moderat niveau. Arbejdstilsynet har nogle grænseværdier og beskrivelser af både termisk indeklima og luftkvalitet. Grænseværdierne opstillet i Tabel 2. Tabel 2. Operativ temperatur for klasseværelser Vinter (Opvarmningssæson) Sommer (Kølesæson) Kategori A, DS ,0 23,0 C 24,0 25,0 C Kategori B, DS ,0 24,0 C 23,0 26,0 C Kategori C, DS ,0 25,0 C 22,0 27,0 C BR15 AT-vejledning A.1.2 Indeklima, Ikke nogle specifikke krav til skoler En temperatur på C er passende ved let fysisk aktivitet i fx skoler I lovteksten er CO2-koncentrationen angivet i pct., men der måles og reguleres efter ppm, da denne enhed er mere præcis. Derfor er begge enheder en del af nedenstående tabel. Der arbejdes fremadrettet gennem resten af rapporten med ppm angivelsen. Enheden ppm betyder parts per million og ppm svarer til 0,1 pct. CO2. Tabel 3. CO2-niveau for klasseværelser Kategori A, DS 1752 Kategori B, DS 1752 Kategori C, DS 1752 BR15, kap AT-vejledning A.1.2, afsnit 3.1 Indeklima, Hele året 460 ppm over udendørs koncentration 660 ppm over udendørs koncentration 1190 ppm over udendørs koncentration Ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. i undervisningsrum Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct. Hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. CO2 i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt. Grænsen på 0,2 pct. CO2 overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer som fx børneinstitutioner og skoler. CO2 indholdet i luften påvirker koncentrationen og indlæringsevnen. Baseret på ovenstående lovgivning for nybyggeri samt kendt viden om indlæring- og koncentrationsevner anbefales det at CO 2 -koncentration holdes under ppm i undervisningsrum. Den gode atmosfæriske luftkvalitet kan kun opretholdes i et lokale med mange mennesker ved at have et tilstrækkeligt luftskifte af frisk luft. I Bygningsreglementet er der angivet krav om minimumsluftmængde pr. barn og voksen i undervisningsrum fx 5 l/s pr. person. Dog er der ligeledes i Bygningsreglementet angivet krav om at luftkvaliteten opretholdes, således at der ikke i længere perioder forekommer CO2- Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 3

7 koncentrationer over ppm. Det er vores erfaring at det i undervisningsrum er CO2-kravet der er dimensionsgivende for luftskiftet. Baggrundskoncentrationen for Skovlunde skole Nord er omkring 490 ppm. (Baseret på den gennemsnitlige koncentration over søndagen, hvor koncentrationen er stagneret.) Radon generelt: Hvis der er over 100 Bq/m3 anbefaler Energistyrelsen at der gøres noget ved problemet. 3.2 Kategorisering af det målte indeklima For at skabe et overblik over indeklimaet på skolen er der foretaget en kategorisering af indeklimaforholdene på skolen opgjort for temperaturer og CO2-niveau. Kategoriseringen viser hvilke lokaler der har enten et acceptabelt niveau eller har behov for indeklimaforbedring. Forbedringsbehov er inddelt med 2 prioriteringer. Tabel 4. Kategori Målt temperaturniveau for en typisk dag Acceptabelt niveau 20,0 24,0 C Plads til forbedring 19,0 25,0 C Behov for forbedring < 19,0 C og eller > 25,0 C Farvekode Kategoriseringen bygger på de krav og anbefalinger der er til termisk indeklima og CO2-koncentrationer opstillet i afsnit 3.1 ovenfor. Kategoriseringen bygger på overordnede værdier, og der ses bort fra korte perioder eller enkelte afstikkere. Farvekoderne bruges til at illustrere niveauerne på nogle af de efterfølgende figurer. Sammenhængen mellem CO2 niveau og temperatur er også en del af betragtningerne. Især på Skovlunde skole Nord, hvor der for en stor del af lokalerne kun er mekanisk udsugning men ingen indblæsning bortset fra frisk luft gennem vinduer og døre og eventuelle utætheder. Hvis CO2 niveauet skal holdes nede, kan det ske på bekostning af det termiske indeklima, altså at der bliver for koldt, og der kan også opleves træk. 4 BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER Til orientering kører Gate 21 et sideløbende projekt med indeklimamålinger på skolen. Målingerne er udført i udvalgte lokaler, som er repræsentative for delområder af skolen, hvori det vurderes at indeklimaforholdene er ens. Delområderne er markeret med samme farve som selve lokalet, hvor den aktuelle måling er udført. Der er foretaget målinger af CO2 i syv lokaler, temperatur og relativ Tabel 5. fugtighed i otte lokaler. Lokalerne er udvalgt på baggrund af Kategori Acceptabelt niveau Målt CO2-niveau for en typisk dag Under 1000 ppm Farvekode tilbagemeldinger fra personalet om hvor de oplever dårligt indeklima, Behov for forbedring ppm lokalernes beliggenhed, 1. prioritering af forbedring Over 2000 ppm orientering i forhold til solindfald, Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 4

8 antal personer, herunder er i videst muligt omfang valgt de klasser med højeste klassetrin og højeste antal elever for hvert kategoriserede område, eksisterende ventilationsforhold og viden fra den tekniske gennemgang med Ballerup kommunes tekniske personale, NIRAS viden om indeklima og ventilation. Vurderingen er ligeledes foretaget med henblik på at afdække de primære områder af skolen, samt kortlægge størstedelen af skolen. De udvalgte lokaler, hvor der er udført målinger er markeret med blå ring på figurerne herunder. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 5

9 Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 6

10 4.1 CO2 målinger samlet Det overordnede billede af CO2 målingerne viser, at der opstår temmelig høje CO2 koncentrationer i flere af lokalerne i løbet af hver skoledag. Ikke alene kommer CO2 koncentrationen over grænsen på de 1000 ppm, men den overstiger også 2000 ppm og for lokale 24 helt op over 3800 ppm en af dagene. På de følgende figurer er CO2 niveauet i forskellige områder af skolen vist på plantegninger af kælder, stuen og 1.sal. De rum hvor målingerne er udført er fremhævet. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. Målingerne i en samlet graf for alle CO2 målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 7

11 Figur 1. Kortlægning af CO2 niveau for Skovlunde skole - Nord, Fundaments- og kælderplan (nederste plan). Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 8

12 Figur 2. Kortlægning af CO2 niveau for Skovlunde skole - Nord, Kælder- og stueplan (mellemste plan). Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 9

13 Figur 3. Kortlægning af CO2 niveau for Skovlunde skole - Nord, Stue- og 1.salsplan (øverste plan). Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 10

14 4.2 Temperatur målinger samlet De termiske målinger viser generelt at temperaturintervallet i lokalernes alm. brugstid i dagtimerne på hverdage ligger mellem 19,0 og 24,0 C. De rum hvor målingerne er udført er fremhævet. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 5. Målingerne i en samlet graf for alle temperatur målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. På de følgende figurer er vist temperatur niveauet i forskellige områder af skolen baseret på målingerne i de udvalgte lokaler. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. De små figurer med grafer uddybes i bilag sidst i rapporten. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 11

15 Figur 4. Kortlægning af temperatur niveau for Skovlunde skole - Nord, Fundaments- og kælderplan (nederste plan). Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 12

16 Figur 5. Kortlægning af temperatur niveau for Skovlunde skole - Nord, Kælder- og stueplan (mellemste plan). Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 13

17 Figur 6. Kortlægning af temperatur niveau for Skovlunde skole - Nord, Stue- og 1.salsplan (øverste plan). Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 14

18 4.3 Radonmålinger Generelt: Ballerup Kommune er i Radonklasse 2: 1-3 % af husstandene i området vurderes at have et radonniveau på 200 Bq/m3 eller mere. Eventuelle radonproblemer reduceres ved etablering af balanceret ventilation, men øges som regel ved ventilation der kun fungerer ved udsugning. Radon måles i alle skolerne hvis der er kældre der anvendes til undervisning eller anden ophold måles der i disse ellers måles der i stueetager. Der er udført radonmålinger i: Kælder/stueplanets fyrrum. Her er målt 92 Bq/kbm. (under Sundhedsstyrelsens nedre grænseværdi). Kælder/stueplanets gang ud for sundhedsplejerske. Her er målt 120 Bq/kbm. Et niveau lige over Sundhedsstyrelsens nedre grænseværdi på 100 Bq/kbm. Generelt anbefales øget luftskifte som en løsning, når radonstrålingen er på dette niveau. Da der kun er udsugningsanlæg af ældre dato i dette område og der samtidig er målt for høje CO2-koncentrationer anbefales det at etablere nyt balanceret ventilationsanlæg i dette område. Se også afsnit 5.3. Kælder/stueplanets gang ud for rum 35: Her er målt 98 Bq/kbm. (under Sundhedsstyrelsens nedre grænseværdi) På den følgende figur er vist radonniveauet i de lokaler hvor der er foretaget målinger. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende lokale. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 15

19 Figur 7. Kortlægning af radon niveau for Skovlunde Skole - Nord, Kælder- og stueplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 16

20 4.4 Akustik screening Der er foretaget en screening af de akustiske forhold på skolen med fokus på fløj 5. Der er også vist nogle grundlæggende retningslinjer for hvornår akustikken kan forventes at være tilstrækkelig/tilfredsstillende/i omegnen af gældende regler. Dog kan Bygningsreglementets krav ikke garanteres med nedenstående retningslinjer alene, dertil vil en yderligere og mere dybdegående akustisk undersøgelse være nødvendig. Der er ingen kommentarer fra skolens personale omhandlende akustik. De fokuspunkter / prioriteringsområder der vurderes at have let behov for akustisk regulering på Skovlunde skole - Nord er yderligere absorbenter i undervisningslokaler. Derudover er der følgende overordnede betragtninger beskrevet med baggrund i screeningen Gangområder: Gangene i fløj 5 har linoleumsgulve og perforerede gipslofter. Linoleumsgulvene er gode i forhold til at reducere trinlyd mellem gange og klasselokaler. Såfremt lofterne er nedhængte og med isolering over loftspladerne, kan der forventes ok/tilfredsstillende/rimelig akustik, som kan forventes ligger i nærheden af BR15s anbefalinger, dog kan der ikke på baggrund af screeningen garanteres en overholdelse af BR Lokaler kun til undervisningsbrug: I klasselokaler er rumhøjden over 3 m. Der er træbeton på lofterne og linoleumsgulve. Såfremt lofterne er 200 mm nedhængte og med isolering over loftspladerne er disse gode for rumakustikken, da de således dæmper bedst. Lokalerne har en pæn højde og er ikke højt møbleret, hvilket vurderes at give plads til forbedringer i form af yderligere absorbenter, som placeres på vægge og svarer til ca. 10% absortionsareal i forhold til gulvareal og skal være hårdføre vægabsorbenter. Hermed vurderes det at der kan forventes ok/tilfredsstillende/rimelig akustik, som kan forventes ligger i nærheden af BR15s anbefalinger, dog kan der ikke på baggrund af screeningen garanteres en overholdelse af BR15. Økonomisk overslag på udbedring med ca. 150 m 2 træbeton plader eller lignende hårdføre vægabsorbenter vurderes at beløbe sig til ca kr Faglokaler: Sløjd, fysik og madkundskab er typisk de faglokaler, hvor støjniveauet fra udsugningsanlæg kan være generende. Det er dog ikke blevet kommenteret af personalet for denne skole. Der er ikke opstillet løsningsforslag ti faglokalerne, da der ikke har været klager over akustikken og ikke været direkte, synlige mangler Gymnastiksal: Gymnastiksalen er >3500 m 3 med trægulve, ribber på den ene langside af rummet (med teglvæg bag ved), træbeton og listelofter på lofter, perforerede træplader på endevæggene og tilskuerpladser på den anden langside. Der forventes umiddelbart ok/tilfredsstillende/rimelig akustiske forhold i hallen. Der kan ikke på baggrund af screeningen garanteres en overholdelse af BR Dagslys screening Vurderingen af dagslysforholdene på Skovlunde skole - Nord er baseret på screening af dagslysforhold på skolen. Dagslysforholdende er screenet med udgangspunkt i Bygningsreglementets krav til nybyggeri, tilbygning, ombygning mv. Det skal påpeges at skolen, som den står Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 17

21 nu, ikke er forpligtet til at overholde kravene, men det er et godt udgangspunkt for om dagslysforholdende bør prioriteres ved en kommende forbedring af indeklimaet. Det er således vurderet, hvorvidt dagslys i opholdsrum i institutioner og undervisningslokaler svarer til 10% sidelys og eller 7% ovenlys eller om der er behov for forbedringer. Derudover er skolen også vurderet i forhold til dagslysoplevelse, hvilket er om rummet opleves mørkt, hvilket har noget med kontrastsætningen og farvevalget af rummet at gøre. Generelt er der gode dagslysforhold i klasselokalerne på Skovlunde skole - Nord. Dagslysforholdene for klasselokalerne i fløj 5 vurderes ud fra screeningen at være omkring 20-25% sidelys og være yderst tilfredsstillende dagslysforhold. Der blev registreret gardiner og udvendig solafskærmning, som kan benyttes til at afhjælpe eventuel blændingsforhold, f.eks. blænding fra direkte sollys. Faglokaler på den mellemste og øverste etage vurderes ligeledes at have gode dagslysforhold. Faglokaler i den underste etage vurderes fra screeningen at have mere end 10% sidelys og betragtes således som havende tilfredsstillende dagslysforhold. 4.6 Solafskærmning Både de østvendte og vestvendte vinduer for klasselokalerne var udstyret med udvendig, mobil solafskærmning. Dog blev det ved screeningen registeret for et stikprøvlokale at solafskærmningen ikke var tilsluttet styringen. Det anbefales at alle betjeningerne til solafskærmningen tilsluttes og fungerer. Ved screeningen blev der ikke fundet automatisk styring af solafskærmningen. Dette anbefales for at reducere antallet af timer med overtemperaturer til et minimum i løbet af sommerperioden, hvor der kan opstå varme perioder. Med automatisk styring reduceres solens varme gennem vinduerne betydeligt, idet afskærmningen også aktiveres når der ikke opholder sig personer i rummet, og rummet kan dermed have et behageligt temperaturniveau, hvis det tages i brug senere på dagen. Med automatisk styring aktiveres solafskærmningen også typisk tidligere end ved manuel styring og dermed bremses solopvarmningen af rummet tidligt. For faglokalerne på mellemste og øverste etage er det ikke kendt hvorvidt der er etableret mobil, udvendig solafskærmning, men det forventes at være ligeligt udført som for klasselokalerne. Forbedringsforslag til at begrænse overtemperaturer i klasse lokaler og faglokaler på de to øverste etager, ved automatisering af eksisterende udvendig, mobil solafskærmning i form af screens, estimeres at omfatte ca. 340 løbende meter automatisering af solafskærmning og vurderes at beløbe sig til ca ,- kr. 4.7 Fugt og skimmel-betragtninger Risiko for fugt og skimmelsvampe vurderes umiddelbart på basis af visuel vurdering samt lærernes/servicepersonalets tilbagemelding på oversigten over skolen, der evt. kan afdække områder med dårligt indeklima (her: skimmelsvampe samt høj relativ luftfugtighed, der medfører risiko for kondens). Indikatorer for mulig skimmel er misfarvninger og indeklimagener indeklimagener kan være den første indikator, hvis der findes skimmelsvampe i skjulte konstruktioner, eksempelvis i built-up tage. Der er Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 18

22 saddeltage på Skovlunde Skole Nord, og vi ser sjældent indeklimaproblemer i form af skjult vækst af skimmelsvampe i denne type tag. Der er ikke tegn på skimmelsvampe i lokale 24, hvor der klages over dårlig lugt. CO 2 målingerne viser da også høje værdier, så det kan være det lave luftskifte der giver lugtgener, når der er mange brugere i lokalet. Logningen af den relative luftfugtighed viser fornuftige værdier, der ikke burde give kondensproblemer med efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Der er også registreret dårlig lugt i håndarbejdslokalet. Der kunne ikke registreres fugtproblemer i konstruktionerne, eller tegn på skimmelsvampe. Der var dog skruk puds på nedre dele af ydermuren. Dette kan tyde på opstigende fugt. Der en åbenlys risiko for, at der ophobes vand/sne ud for nedre dele af mur ved nedbørsbegivenheder, hvor det ses, at området foran facaden er det lavest liggende område i.f.t. omgivelserne. Dette giver risiko for indtrængende eller opstigende fugt på østsiden af østfløjen. På vestsiden af østfløjen er der også stor risiko for vandindtrængen ved større nedbørsbegivenheder, da der kun i meget begrænset omfang er truffet foranstaltninger mod dette. Der er f. eks. ikke en egentlig opkant ved nedgang til de lave områder foran rum 35, 36 og Øvrige indeklimaparametre Ved gennemgang og screening af Skovlunde skole - Nord blev der ikke fundet anledning til yderligere bemærkninger/behandling af partikler og støv. 5 TEKNISKE ANLÆG 5.1 Luftkvalitet Ud fra de foretagende målinger er der tydeligvis behov for et forbedret luftskifte i alle almindelige klasselokaler. Der er i langt den største del af bygningen kun mekanisk udsugningsanlæg, og mange steder med tvivlsom indtag af erstatningsluft. CO2 indholdet i de målte lokaler er derfor også højt. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 19

23 I BFO området er der etableret anlæg med ballanceret ventilation, men det er dog uden opkobling til CTS. I hjemmekundskab er lokalet under renovering og her monteres nyt anlæg. Af andre anlæg som kan vurderes at indgå i en renoveringsplan er anlæg til omklædning. Det anlæg er af ældre dato og uden varmegenvinding. 5.2 Eksisterende anlæg Eksisterende udsugningsanlæg og nyere anlæg er placeret i tagrum, hvor der er god plads til placering af yderligere anlæg og kanalføringer. 5.3 Forslag til forbedring Der etableres mekanisk ventilation til klassefløje som erstatning for anlæg/område LU-01. Der vil blive tale om opdeling på flere anlæg for optimal udnyttelse. De nye anlæg optimeres under projektering ud fra dækningsområder kanal/anlægsstørrelser mv. Nye ventilationsanlæg bør være med effektiv varmegenvinding og regulere efter CO2 og temperatur i de enkelte klasser, så godt indeklima kan sikres og dokumenteres. Der er ikke foretaget temperaturmålinger i sommerperioden, men af driftsmæssige grunde burde køling ikke være en løsning. Eventuelle overtemperaturer foreslås afhjulpet ved etablering af effektiv udvendig solafskærmning, som tidligere nævnt, og tilstrækkeligt luftskifte. Anlæg der i dag ikke er koblet på CTS bør kobles til CTS som min. med driftsovervågning. Omkostninger til etablering af ventilationsanlæg i klassefløje vurderes at omfatte anlæg med luftmængder på m3/h og vil beløbe sig til ca. 5,5 mill kr. ekskl. Moms. Etablering af overvågning af øvrige anlæg på CTS ca kr. Service omkostninger på nuværende anlæg er vanskelig at vurdere grundet anlægstype, så den del undlades på denne skole, det anbefales at indhente tilbud fra servicefirma.. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 20

24 6 BILAG 6.1 BILAG 1. Samlede CO2 resultater Figur 8. CO2 koncentrationen vist for alle syv målepunkter samlet. Grænserne ved 1000 og 2000 ppm er vist med stiplede linier. Se også side 7. Måledata for sløjd er ved baggrundskoncentrationen lavere grundet manglende kalibreringskorrektion på ca. +36 ppm ved data på 392 ppm. Dette ændrer dog ikke på det overordnede billede af CO2 koncentrationerne og de udsving der er registreret på skolen. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 21

25 6.2 BILAG 2. Samlede temperatur resultater Figur 9. Målte temperaturer vist for alle otte målepunkter samlet. Se også side Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 22

26 6.3 BILAG 3. Sløjd Figur 10. Sløjd. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen for hele måleperioden ligger mellem 21 og 23 C, hvilket er et helt acceptabelt niveau. Der er punktsug i lokalet. CO2-niveauet holdes for hovedparten af tiden under 1000 ppm og kommer kun kortvarigt over 1000 ppm, hvilket er det samme mønster for de øvrige dage i måleperioden. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for yderligere ventilation i sløjdlokalet. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 23

27 6.4 BILAG 4. Musik Figur 11. Musik. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen for lokalet ses at være på et acceptabelt niveau. For CO2-koncentrationen viser grafen at koncentrationen stiger drastisk i løbet fra ca. kl 10:15 og ca. en time frem og kommer op på 1550 ppm. Fra omkring kl stagnerer CO2-niveauet og herefter falder det jævnt hen over resten af dagen, hvilket viser, at eleverne fra omkring kl. 11:15 har forladt lokalet. Lidt efter kl 17 kommer det igen under 1000 ppm. Det tyder på at lokalet kun har været i brug ca. en time den dag. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 24

28 6.5 BILAG 5. Lokale 24 Figur 12. Lokale 24. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Der er udsugning i lokalet via et centralt placeret udsugningsanlæg på taget. Grafen viser at CO2 koncentrationen er over 1000 ppm allerede kl 8 når eleverne møder i lokalet og er alt for høj hele dagen. Fra kl 8 stiger CO2 koncentrationen kraftigt indtil 2800 ppm kl 9:20 hvor den dykker lidt og derefter stiger igen helt op til 3800 ppm kl Det er formodentlig hvor spisefrikvarteret starter. Her sker et drastisk fald i både CO2 og temperatur hvilket indikerer at vinduet åbnes og der bliver luftet ud. Ca. et kvarter senere begynder både CO2 koncentration og temperatur at stige igen indtil kl ca. kl 13.30, hvorefter den falder jævnt igen resten af dagen. Men pga. det alt for lille luftskifte er CO2 koncentrationen kun faldet til 2300 ppm kl 17. CO2 niveauet er altså uacceptabelt højt stort set hele dagen, hvilket er tydeligt tegn på at der ikke er tilstrækkelig ventilation. Det tyder på at udsugningsanlægget ikke virker efter hensigten da der ikke er nogen åbninger hvor der kan komme frisk luft ind. Temperaturen er acceptabel det meste af dagen, men der er lidt for koldt om morgenen når eleverne møder og når der luftes ud midt på dagen falder temperaturen på til 18,3 C, hvilket er for koldt. I lokale 24 er en 4. klasse med 21 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 25

29 6.6 BILAG 6. Lokale 26 Figur 13. Lokale 26. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. På grafen ses at temperaturen svinger mellem 22,7 og 24,2 C, hvilket er i overkanten. For nogle af de andre dage kommer temperaturen kortvarigt 25 C. Der er altså behov for forbedringer af det termiske indeklima. Samtidig er CO2 koncentrationen over 1000 ppm stort set hele dagen og kommer to gange over 3000 ppm hvilket er helt uacceptabelt. Både temperatur og CO2 koncentration dykker 4 gange efter samme mønster hvilket indikerer at der luftes ud her. Det viser, at den eksisterende mekaniske udsugning slet ikke er tilstrækkelig til at opretholde et acceptabelt indeklima. Lokale 26 huser en 3. klasse med 22 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 26

30 6.7 BILAG 7. Lokale 20 Figur 14. Lokale 20. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Det fremgår at CO2 koncentrationen er over 1000 ppm næsten hele dagen, og at den overskrider 2000 ppm flere gange. CO2 koncentrationen stiger kraftigt fra eleverne møder kl 8 fra ca 650 ppm helt op til 2000 ppm kl 9. Herefter svinger den op og ned formodentlig i takt med der udluftes, men den kommer under først under 1300 ppm kl 15. kl 13 er CO2 koncentrationen helt oppe på knap 2700 ppm. Dette viser at den eksisterende udsugning slet ikke er tilstrækkelig. Det skyldes bl.a. at der ikke er nogen deciderede friskluftsindtag i lokalet. De målte temperaturer holder sig inden for 20 og 22,5 C, hvilket er tilfredsstillende. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 27

31 6.8 BILAG 8. Lokale 13 Figur 15. Lokale 13. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Det fremgår at CO2 koncentrationen er over 1000 ppm næsten hele dagen, og at den overskrider 2000 ppm flere gange. CO2 koncentrationen stiger kraftigt fra eleverne møder kl 8 fra ca. 650 ppm op til næsten 2000 ppm kl 9. Herefter svinger den op og ned formodentlig i takt med der udluftes, men den kommer under først under 1000 ppm kl 16. kl er CO2 koncentrationen helt oppe på knap 2650 ppm. Dette viser, at den eksisterende udsugning slet ikke er tilstrækkelig. Det skyldes bl.a. at der ikke er nogen deciderede friskluftsindtag i lokalet. De målte temperaturer holder sig inden for 21,3 og 24,0 C, hvilket er tilfredsstillende Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 28

32 6.9 BILAG 9. Bibliotek Figur 16. Bibliotek. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for biblioteket. Temperaturen i biblioteket holdes på et acceptabelt niveau mellem 21,2 og 22,3 C. CO2 koncentrationen holder sig på et acceptabelt niveau frem til kl 14 men stiger så til 1300 ppm kl 15, hvilket er lidt over det acceptable. Det vides ikke hvordan biblioteket blev brugt den pågældende dag, men det tyder på at den eksisterende udsugning ikke er tilstrækkelig når der er mange personer i lokalet. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 29

33 6.10 BILAG 10. Gang (kun temperatur) Figur 17. Gang. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur. Da der var tilbagemeldinger fra personalet om at der er for koldt på gangen er der foretaget målinger af temperaturen her. Grafen viser udførte målinger for hele måleperioden. Det ses på grafen, at temperaturen i stort set hele perioden er under 20 C, hvilket må siges at være i underkanten af det acceptable. Temperaturen falder jævnt uden for brugstiden og mandag morgen er den ned på 17,5 C. Kl på hverdage stiger temperaturen brat indtil den når ca. 19 C, hvor efter den svinger mellem 19 og 20 C. Temperaturen holder sig således lige akkurat mellem 19 og 20 C i brugstiden, og falder ned mod 18 C om natten. Det tyder på at der er natsænkning og at sætpunktet er sat for lavt så radiatorerne ikke varme gangen nok op. Det vurderes at temperaturen kan hæves til tilfredsstillende niveau ved at hæve setpunktet og evt. udvide intervallet hvor der er varme på. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 30