Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage."

Transkript

1 Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage fiktionalitet

2 Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorf og Carsten Stage FIKTIONALITET

3 Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorf og Carsten Stage Fiktionalitet 1. udgave 2013 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur, 2013 Omslag: Imperiet Sats: SL grafik (slgrafik.dk) E-bogsproduktion: SL grafik ISBN e-bog: ISBN trykt udgave: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse

4 Indhold Introduktion 7 Bogens opbygning Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 13 Et omdiskuteret begreb 13 Begrebets relationer 15 Tre vigtige teoretiske positioner i fiktionsteorien 17 En panfiktionalistisk position 18 En similaristisk/non-fiktionalistisk position 19 En separatistisk/exceptionalistisk position 20 Adskillelse af fakta- og fiktionsfortællinger 20 Syntaktiske tilgange 21 Semantiske tilgange 22 De tre positioner og Karl Ove Knausgårds Min Kamp 24 Fiktionalisering som retorisk strategi Fiktionalitet som retorisk strategi 29 Fiktionalitet vs. fiktion 33 Metodiske konsekvenser 39 Ti teser om fiktionalitet Fiktionstvetydige værker 47 Hvad er fiktionstvetydige værker? 48 Fiktionstvetydige værker og det medialiserede landskab 50 Montecore. En unik tiger 53 Klovn 61 Rygteskabelse gennem fiktionalisering 62 Fiktionalisering som katarsis 63 Klovn-diskurs i virkeligheden 64 Rygtecase 65

5 Montecore. En unik tiger og Klovn: Fiktionalitetsteoriens potentiale i analysen af fiktionstvetydige værker 68 Montecore. En unik tiger 70 Klovn Fiktionaliseret politik og politiseret fiktion 75 Politisk fiktionalisering: Ambassadøren 79 Politisk fiktionalisering: Vi er alle Neda 84 Fiktionaliseret politik: Sverigedemokraternas valgvideo 91 Fiktionaliseret politik: Obamas Lion King -tale 94 Opsummering Fiktionalitet i sociale medier 103 Facebook og selvfremstilling 105 Blogs og fiktionalisering 111 YouTube, viral markedsføring og hverdagskreativitet 118 Opsummering Nye perspektiver på generisk fiktion 127 Teoretisk opsamling hvad har vi sagt om fiktionalitet? 127 Hovedpointer 129 Borgen 132 Lars von Triers Melancholia 136 Hunger Games Collins og kampen for retfærdighed 140 Formelt 141 En simpel retorisk model 145 Selve modellen 147 Konklusion 151 Litteratur 155 Indeks 165

6 Introduktion Lærebogen Fiktionalitet viser, at fiktionalitet ikke kun findes i fiktive værker og genrer, men også kan studeres og analyseres i fx en politisk tale, et dokumentarprogram og en Facebook-update. Hovedparten af tidligere teorier om fiktion anskuer fiktion som noget, der er afgrænset af et bogbind eller et dvd-cover, og som er mere eller mindre afsondret fra virkeligheden. Over for sådanne forestillinger beskriver denne bog, hvordan fiktionalitet også kan anvendes udenfor traditionelle fiktioner som et middel til at opnå bestemte mål og som en handling, der kan påvirke virkeligheden. Marcel Proust kan anvende fiktionalisering som en strategi i en storstilet litterær præstation; George W. Bush kan anvende fiktionalisering som en strategi i en storstilet militær invasion. Målene er forskellige, og det samme er midlerne. Men de har også noget tilfælles, og det klargør denne bog samtidig med at den trækker klare grænser mellem fiktionalisering på den ene side og fx løgn, konstruktion og narrativisering på den anden. Fordelen ved denne tilgang er tosidig og har dels at gøre med samtidens empiri, som vanskeligt lader sig analysere med eksisterende fiktionsteorier; dels med de analytiske fordele tilgangen tilbyder ved at re-aktualisere et fokus på den fiktionaliserende afsenders mål og midler uanset om denne er instruktør, politiker, forfatter eller noget helt fjerde. Dette betyder også, at analysen af fiktionaliseringer ofte vil have en næranalytisk dimension ved at fokusere på, hvordan der konkret kommunikeres vha. fiktionalisering (fx i en politikers tale), og en kontekstuel dimension ved at fokusere på de mål, som afsenderen forsøger at opnå i den specifikke kommunikative situation vha. fiktionaliseringen (fx de politisk-strategiske gevinster). Ser man på et flertal af de værker, tekster og udsagn, som diskuteres mest i dag, så gælder det fra Karl Ove Knausgårds Min Kamp (Knausgård ), over tv-serien Klovn (Christensen og Hvam ), dokumentarfilmen Ambassadøren (Brügger 2011), til reality-bølgen, at store dele af den vigtigste nordiske og internationale kunst og populærkultur i disse år overskrider etablerede distinktioner og op- Introduktion 7

7 delinger ved at forholde sig problematiserende til genrer og kategorier. Man kan således iagttage en udpræget tendens til, at fiktive og dokumentariske formater blandes i samtidens mediekultur. Dette sker ofte på måder, som teorier om fiktion som genre har meget vanskeligt ved at få greb om. Mange diskussioner af sådanne værker har været fastlåste, fordi de grundlæggende har debatteret, om der er tale om fiktion eller ej. Det måske mest eksemplariske eksempel på et værk, der har fremprovokeret denne form for debat, er Knud Romers Den som blinker er bange for døden (Romer 2006). Bogen er genrebetegnet roman, men forfatter og fortæller deler en særdeles lang række træk, ligesom der i bogen er en række henvisninger til virkelige, navngivne personer. Forlader vi imidlertid for et øjeblik de generiske diskussioner, så er det helt åbenlyst, at adskillige passager i bogen er stærkt fiktionaliserede på en måde, som kan beskrives og analyseres uden at dette afgør, at bogen dermed generisk er en fiktion (Kjerkegaard 2012). En anden god grund til at beskæftige sig med fiktionalisering i dag er den tiltagende medialisering (Hjarvard 2008), som indebærer, at stadigt flere praksisser på den ene eller anden måde forholder sig til mediernes logik (fx politiske praksisser der i deres kommunikation tilpasser sig nyhedskriterier, der fordrer negativitet, aktualitet, klare modsætninger etc. for at tilskrive en historie nyhedsværdi). En tilbagekommende pointe gennem bogen er, at fiktionaliseringer netop ofte handler om at stimulere mediecirkulation eller medieinteresse ved at skabe udtryk, der på grund af fiktionaliseringen fremstår spektakulære, nye, interessante mv. Eksempler kunne være fiktionaliserede protestformer, der formår at tiltrække sig medieopmærksomhed, eller forfatterselvfremstillinger, der hele tiden leger med fiktionaliseringen af forfatteridentiteten for at stimulere offentlig nysgerrighed og interesse. Grebet i denne bog er at frigøre spørgsmålet om fiktionalitet som begreb og kvalitet fra spørgsmålet om fiktion som genre eller kategori. Evnen til at forestille sig noget, som ikke foreligger som virkelighed lige her og nu, er en af de allermest fundamentale og vigtige menneskelige evner. Det er evnen til at forestille sig, hvordan noget kunne være eller kan blive eller ville have været, eller simpelthen blot: ikke er. Det er evnen til fiktionalisering. Når vi fiktionaliserer, så taler vi på en bestemt måde, så modtageren forstår, at vi ikke udtaler os direkte om det, som er, men om noget, der ikke er tilfældet lige nu. Det forholder sig ander- 8 FIKTIONALITET

8 ledes, når vi lyver, hvor vi netop søger at skjule, at vi ikke udtaler os korrekt om den foreliggende virkelighed. Fiktionalitet adskiller sig således fra fiktion ved ikke at betegne en genre, en gruppe af teksttyper eller en kategori, men derimod en kvalitet eller egenskab, som en afsender kan signalere, og som en modtager kan antage, at noget besidder. Fiktionalisering er den handling, som afsender eller modtager udfører, når de tilskriver fiktionalitet til noget. I denne bog vil vi arbejde ud fra følgende definition af fiktionalitet og fiktionalisering, som vil blive forklaret og anvendt undervejs, ligesom den straks fra begyndelsen af næste kapitel vil blive kontrasteret med andre historiske og samtidige opfattelser af fiktion: Fiktionalitet er en egenskab ved (fortrinsvis narrativ) kommunikation (visuel, skriftlig, mundtlig m.m.), som en afsender kan signalere, at kommunikationen besidder, og som en modtager kan antage, at kommunikationen besidder. Disse to handlinger kan kaldes fiktionalisering. Fiktionalisering fungerer som et signal om, at det fortalte ikke i nogen umiddelbar forstand beskriver det værende og virkeligheden, som den foreligger, men derimod beskriver det mulige, det ikke-værende, det potentielle, det fremtidige, det overdrevne osv. Fiktionalisering adskiller sig i denne opfattelse fra andre kommunikative handlinger. Fx fra den sande talehandling ved ikke at omtale virkeligheden, som den er, og fra løgnen ved ikke at skjule, men tværtimod signalere, at virkeligheden ikke omtales, som den er. Det er værd at bemærke, at denne opfattelse er retorisk, derved at den anskuer fiktionaliserede fortællinger som en bestemt form for kommunikation med bestemte formål. Den forstår fiktionalitet som en egenskab ved generisk fiktion som romaner og spillefilm, men også meget mere end det: Evnen til fiktionalisering anvendes overalt, når vi taler sammen, når vi forestiller os fremtiden i et kærlighedsforhold, når vi bygger et samfund, når vi taler politik, og når vi på individ- eller samfundsniveau foretager ideologiske forhandlinger, hvor vi holder forskellige muligheder og scenarier op imod hinanden. Man kan sammenligne denne opfattelse af fiktionalitet med en common sense-forståelse af ironi: Ingen vil formentlig hævde, at der findes to helt grundlæggende forskellige genrer eller typer af tekster, i form af Introduktion 9

9 henholdsvis de ironiske og de ikke-ironiske. Alligevel er det åbenlyst, at det gør en stor forskel, om vi opfatter et udsagn, en person eller en tekst som ironisk eller ej. Ved at se på fiktionalisering som retorisk strategi opstår et stort analytisk potentiale, fordi det bliver tilladt at inddrage forfatteren/taleren/ instruktøren og spørge til, hvilke valg han eller hun har gjort i forhold til fiktionalisering og hvorfor. Men at spørge til forfatterens mål og midler skal ikke ses som udtryk for et ønske om at gøre forfatteren til målet for analysen. Spørgsmål om valg og strategier, fiktionalisering og formål er ikke måder at forlade teksten på, men derimod nye måder at undersøge den nøje på. Dermed kan man bedre forstå, hvordan tekster på tværs af genrer, medier og diskurser kan lykkes og mislykkes med at påvirke læseren, virkeligheden og verden ved at bruge eller undlade at bruge fiktionalisering. Bogens opbygning Bogen består, udover en afsluttende konklusion, af seks kapitler. Kapitel 1, Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet, er en grundlæggende præsentation af tidligere fiktionsforståelser og traditioner inden for fiktionsteorien med henblik på at skabe den fornødne baggrund for introduktionen af bogens egen fiktionaliseringsforståelse. Denne præsenteres i kapitel 2: Fiktionalitet som retorisk strategi. Fiktionalitet udfoldes her som en retorisk strategi og som en handling, hvormed man kan forsøge at forandre virkeligheden. Det forklares, hvordan fiktionalitet adskiller sig fra fiktion ved ikke at betegne en genre eller en kategori, men en kvalitet eller egenskab, som en afsender kan signalere og som en modtager kan antage, at noget besidder. Kapitel 3 med titlen Fiktionstvetydige værker er det første analytiske kapitel. Kapitlet behandler den udprægede tendens til fiktionstvetydige former i samtiden, hvor fx dokumentar, fiktion og selvbiografi blandes i autofiktioner og selvfremstillinger. De centrale cases er Jonas Hassen Khemiris Montecore. En unik tiger (Khemiri 2007) og Frank Hvam og Casper Christensens Klovn (Hvam og Christensen ). I kapitel 4 om Fiktionaliseret politik og politiseret fiktion demonstreres det, at fiktionalitet og virkelighed ikke er hinandens 10 FIKTIONALITET

10 modsætninger, men at fiktionaliseringer har været brugt til (og ofte er lykkedes med) at påvirke den politiske virkelighed. Kapitlet fokuserer analytisk på Mads Brüggers Ambassadøren (Brügger 2011), protestperformancen We are all Neda iscenesat af fotografen Reza Deghati, en valgvideo af det svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna og en politisk tale af Barack Obama. Kapitel 5, Fiktionalitet i sociale medier, viser, hvordan fiktionaliseringer spiller en vigtig rolle som selvfremstillingsstrategi på Facebook og blogs, men også hvordan fiktionalisering udgør en kompliceret strategi for virksomheder, der ønsker at udnytte deltagelseskulturen på sociale medier. Hovedcases er her udvalgte profiler på Facebook, Lars Bukdahls blog Blogdahl, den virale kampagnevideo Danish Mother Seeking lavet af turistorganisationen Visit Denmark samt de mange responsvideoer den motiverede. I det sidste kapitel, kapitel 6, Nye perspektiver på generisk fiktion, retter vi blikket mod den fiktion, som kan anskues som generisk fiktion, idet Lars von Triers Melancholia (Trier 2011), tv-serien Borgen (Price ) og romanserien Hunger Games (Collins ) af Suzanne Collins analyseres. Her undersøges det således, hvilken betydning den nye opfattelse af fiktion har for traditionelle genrer som spillefilm, tv-serier og skønlitteratur. Til slut opsummeres bogens hovedpointer i en kort konklusion, der desuden udleder de kommunikative funktioner, som analyserne har vist, at fiktionaliseringer ofte har. Introduktion 11

11 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet I dette kapitel ser vi på betydningen af ordet fiktion, og vi belyser tidligere fiktionsforståelser og deres anvendelse i forskellige sammenhænge. Vi inddrager tre fiktionsanskuelser, der alle både bidrager og står i opposition til den opfattelse af fiktionalitet, som vi løbende igennem bogens kapitler vil søge at vise det fordelagtige i at adoptere. De forskellige fiktionsanskuelser vil løbende blive anskueliggjort i analyser af Karl Ove Knausgårds Min Kamp (Knausgård ). Et omdiskuteret begreb Spørgsmålet om fiktion er omdiskuteret i nyere tids kulturhistorie. Slår man op i Ordbog over det danske sprog, henvises til ordets latinske oprindelse i fictio, der peger mod det at fingere noget. Det fremhæves, at fiktion er opdigtelse; (fantasifuldt) paafund. Den Danske Ordbog for moderne sprog giver to definitioner af fiktion, hvor den første korresponderer med definitionen fra Ordbog over det danske sprog. Ordet fiktion kan her for det første henvise til forestilling eller påfund som er opdigtet eller indbildt. Som eksempel og underkategori nævnes litteratur (fx roman og novelle), film el. lign. der beskriver helt eller delvis opdigtede personer og begivenheder. Ordbogens anden definition holder sig til begrebets anvendelse i filosofi om en antagelse som fremsættes fordi den er hensigtsmæssig som filosofisk eller videnskabelig metode, uagtet den kan være falsk eller modsigelsesfuld. Ser vi nærmere på den første definition, knytter den sig indledningsvis til fiktion som begreb med ordene: forestilling eller påfund som er opdigtet eller indbildt. Derimod er underkategorien litteratur (fx roman og novelle), film el. lign optaget af fiktion som genre og som produkt. Roman og novelle nævnes, men ikke lyrik. Udeladelsen er ikke tilfældig, men peger mod et omdiskuteret felt i forhold til fiktion i skønlitte- 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 13

12 ratur. For der er ikke enighed om, hvorvidt lyrik er fiktion. Det skyldes, at megen lyrik, især moderne lyrik, ikke indeholder fortællinger. Det synes ellers at være oplagt, at lyrik også kan have karakter af opdigtelse; (fantasifuldt) paafund. Årsagen til udeladelsen handler derfor om, at fortælling og fiktion inden for fortælleteori (narratologi) ofte knyttes tæt sammen, som det også ses i Routledge Encyclopedia of Narratology: What distinguishes fiction from tropes in particular is, first, that whereas it is individual sentences that are figurative, fictional discourse must present a narrative, which typically involves a series of sentences. (Gorman 2005: 164) Denne tilknytning til fortællingen ses tydeligt i romaner, noveller og film, som ordbogen også fremhæver i definitionen af fiktion. Men en definition af fiktion som nødvendigvis bundet til fortælling er ikke ukontroversiel. Andre har nemlig fremhævet, at fiktion også som begreb kan findes i et maleri eller fx i forestillingen om en enhjørning. 1 Forklaringen på denne forskel er, at nogle anvender fiktion og fiktiv som synonymer, mens andre tillægger dem forskellige betydninger. Adskilles betydningerne, kan en enhjørning således karakteriseres som fiktiv i sig selv uanset om den er del af en fiktion. At der i ordbogens definition af fiktion som litteratur ikke henvises til sagprosa, dokumentarformer og lignende, er naturligvis heller ingen tilfældighed, selvom årsagen ikke markeres i ordbogen. Skønlitterære værker og sagprosaværker bliver ofte præsenteret skarpt adskilt og er ofte beskrevet som fiktion i opposition til ikke-fiktion. Denne skarpe adskillelse har givet plads til at navngive en række blandformer og grænsetilfælde. Peter Harms Larsen har blandt andet redegjort for termen 1 I John Searles artikel The logical status of fictional discourse giver han den kendte definition af fiktion som pretended speech act (Searle [1975] 1979). Denne definition har bl.a. Kendall Walton sat spørgsmålstegn ved. Ifølge Walton kan definitionen ikke gælde som generel fiktionsdefinition, da den ikke tager højde for den fiktion, man kan finde i et maleri: [ ] the notion of a pretended speech act cannot yield a general definition of fiction because it has no application in, among other things, the domain of pictorial depiction: painting cannot be described in terms of a pretended speech acts because pictorial depiction is not a speech act (Walton 1990: Part 1, 2.6). 14 FIKTIONALITET

13 faktion (fra det engelske ord faction), der betegner ( ) alle former for medieprodukter, hvor blandingen af fakta og fiktion er interessant og problematisk (Harms Larsen 1990: 12). Andre betegnelser, der er brugt om blandingsformer, er eksempelvis dokudramaet, dramadok, mockumentary, new journalism og historiske romaner. De mange blandformer og eksperimenter på den aktuelle kunst-, kultur- og performancescene har fået en del til at mene, at distinktionen mellem fiktion og ikke-fiktion slet og ret er forældet og ikke længere værd at diskutere. Men lige så vanskeligt som det er at opretholde en forestilling om forskel, lige så umuligt er det at undvære sådanne forestillinger. Vi kan næppe overhovedet operere kognitivt uden hele tiden at forhandle indkommende informationers, fortællingers, nyheders og dokumentarprogrammers status og potentielle fiktionalitet. Så selv om det er sandt, at værkbegrebet er under opbrud, og at fiktionsdistinktioner er problematiserede på mangfoldig vis, så gør dette ikke spørgsmål om fiktion og fiktionalitet mindre vigtige. Mange af de diskussioner, der opstår på baggrund af disse blandformer, baserer sig netop på forsøget på at skelne mellem fiktion og ikke-fiktion, ligesom blandformerne selv netop spiller på en indgroet opfattelse af et sådant skel. Den Danske Ordbogs anden definition af fiktion knytter sig til begrebets anvendelse i filosofi. I filosofi bruges termen fiktion til tider til at dække teoretiske forestillinger, som man postulerer, kan forklare fænomener og observationer, der ellers er uforklarlige. Fiktion dækker i disse tilfælde ikke noget, som man ved, er ikke-eksisterende. Betegnelsen henviser snarere til en hypotetisk antagelse om noget, hvis eksistens ikke umiddelbart kan bekræftes. Begrebets relationer Allerede Aristoteles skelner i Poetikken mellem digtningen og historien, som to fundamentalt forskellige fremstillingsformer, hvor digtningen er mere filosofisk end historieskrivningen, fordi den fremstiller det almene frem for det partikulære. I tillæg hertil skelner Aristoteles ligeledes skarpt mellem digteren og historikeren, som begge kan kendes ikke på formen, men på deres forhold til virkeligheden: 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 15

14 [...] men det fremgår også af det sagte, at det ikke er digternes opgave at foredrage hvad der virkelig er sket, men hvad der er sådan, at det kan ske og er muligt med hensyn til rimelighed eller nødvendighed. For historikeren og digteren er forskellige ikke ved at den ene taler på vers og den anden i prosa, for man kunne meget godt tænke sig Herodots værk sat på vers, og det ville ikke mindre være historie på vers end uden versemål, men forskellen er, at den ene fortæller, hvad der er sket, den anden hvordan det skete måtte være for at ske. (Aristoteles 1997: 26) Termen fiktion er ligeledes ofte blevet knyttet til spørgsmål om eksistens eller ikke-eksistens, sande og falske forestillinger, illusioner og løgne (Schaeffer 2012). Men hvor løgnen bruges til at dække over faktiske forhold og i den forstand anvendes til at vildlede modtageren, så kan fiktionsstrategier nok benyttes til at vildlede modtageren, men det er med helt andre hensigter som fx at belære, at fortælle en god historie, at forklare ting, der ikke kan forklares osv. En løgn ville mislykkes, hvis den blev afsløret som en løgn, hvorimod fiktion ikke skal bedømmes i forhold til sandhed, men ofte er en invitation til modtageren om at indgå i et fælles spil om at opfinde et ikke-eksisterende fænomen. Kendall Walton har beskrevet forskellen som [ ] what is true is to be believed; what is fictional is to be imagined (Walton 1990: 41). Den engelske digter Samuel T. Coleridge har talt om modtagerens engagement og indlevelse i den fiktive verden som suspension of disbelief. Udtrykket forstås som en antagelse om, at det er en del af oplevelsen af fiktion, at vi glemmer, at der er tale om fiktion. Man antager således, at når vi ser en spillefilm eller læser en fiktiv roman, så oplever vi universet som om, det var virkeligt. For at en sådan illusion kan opretholdes, må modtageren således suspendere den mistro, vi ville opleve i virkeligheden, hvis vi stilles over for unaturlige elementer, antages det. Forhold i den fiktive verden vurderes relativt, og det er således kun vigtigt, om de er plausible i forhold til værket og ikke i forhold til den virkelige verden uden for værket. I en fiktion vil det derfor ikke give mening at tale om sandhed i forhold til eksistensen af fx flyvende heste og flere rum og tider. Afsenderen af en fiktion vil således ikke blive anklaget for at lyve, hvis fiktionen indeholder overnaturlige elementer eller eksempelvis den 16 FIKTIONALITET

15 form for multiversionalitet, professor i filosofi og kultur Ruth Ronen nævner i artiklen Are Fictional Worlds Possible? : [ ] contradictions do not collapse the coherence and internal truthvalue of fictional worlds. A fictional character can be born on two contradicting dates, the same event can take place in two different locations simultaneously, etc. (Ronen 1996: 24f.) Fiktive verdner følger ikke nødvendigvis samme logik som i den virkelige verden, og det har betydning for vores fortolkning. Tre vigtige teoretiske positioner i fiktionsteorien Gennem de sidste 40 år har især tre positioner været dominerende i fiktionsforskningen. De beskæftiger sig alle med, hvordan man kan opfatte forholdet mellem fiktion og virkelighed, og hvad der sker for modtageren i modtagelsen af fiktive værker. Forskellen på dem er imidlertid markante. De tre retninger, der med Henrik Skov Nielsens forslag kan kaldes henholdsvis 1) separatistisk/exceptionalistisk, 2) panfiktionalistisk og 3) similaristisk/non-fiktionalistisk (Nielsen 2011), er alle retninger, som denne bogs fiktionssyn både er inspireret af og positionerer sig i forhold til. Når vi i det følgende tematiserer de tre retninger, er det således med henblik på at vise, hvilke fordele der kan være i at anvende en fjerde og mere pragmatisk/kontekstualistisk tilgang til fiktionsspørgsmålet. Ud af de tre retninger er det den separatistiske, der ser ud til at have haft størst betydning for en mere almen opfattelse af forholdet mellem fiktion og ikke-fiktion. Da det således også er den, vi vil gå mest i dialog med, behandles henholdsvis den panfiktionalistiske og den similaristiske retning først og mindst omfattende. Herefter går vi dybere ind i perspektiver og problematikker i den separatistiske anskuelse og bruger den som springbræt til kapitel 2 og indføringen i fiktionalitet som retorisk strategi på tværs af medier. 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 17

16 En panfiktionalistisk position I en panfiktionalistisk tilgang til fiktionsspørgsmålet hævdes det, at mange typer af fortællinger kan anvende troper, synsvinkler m.m., som ellers associeres med fiktion som genre. Dette forhold fører til antagelsen om, at alle fortællinger er artificielle og derfor fiktionaliserede. For tilhængere af den panfiktionalistiske tilgang betyder det endvidere, at det ikke giver mening at skelne mellem fiktion og ikke-fiktion. Det er først og fremmest Hayden White, der repræsenterer den panfiktionalistiske position, og han hævder bl.a., at også historiske narrative tekster er fiktionaliserede: By the very constitution of a set of events in such a way as to make a comprehensible story out of them, the historian charges those events with the symbolic significance of a plot structure. Historians may not like to think of their work as translations of facts into fictions; but this is one of the effects of their work. (White 1978: 92) Narrativitet er for White skabt af modtagerens fortolkning, og derfor findes den som sådan ikke i den virkelige verden. Fiktionalisering bliver således for White en effekt af narrativiseringen. Det betyder, at historiske narrative tekster fremstår som en fiktionalisering af virkelige facts. I det hele taget er det et meget almindeligt synspunkt både i Danmark og internationalt, at eftersom fortællinger altid er konstruerede, så er der ikke essentielle forskelle på fiktive og ikke-fiktive fortællinger. Efter vores mening er der en række problemstillinger forbundet med anlæggelsen af en panfiktionalistisk tilgang. Som narratologen og medieteoretikeren Marie-Laure Ryan har påpeget, så betyder en tilknytning mellem fiktion og fortælling ikke, at alle fortællinger per definition er fiktion. Selv hvis det gælder, at alle fiktioner er artificielle, og at alle fortællinger er artificielle, så følger ikke deraf, at alle fortællinger er fiktioner. En fortælling om et eller andet, man har oplevet i sit liv, er ikke en opdigtelse, selvom fortællingen på en måde ordner begivenhederne i en rækkefølge og muligvis giver dem en indbyrdes kausal sammenhæng, og derfor til en vis grad er en konstruktion. I Avatars of Story (Ryan 2006) kritiserer Ryan de pointer, Hayden White laver i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt historiske realiteter 18 FIKTIONALITET

17 overhovedet kan være sandhedsrepræsenterende. Ryan omtaler her litteraten Lubomír Doležels ide om en Holocaust test. Doležel spørger til, hvordan man ud fra en teori om historieskrivning som fiktionaliserende fortsat kan afvise de tekster, der forsøger at benægte eksistensen af Holocaust. Ryan påpeger her, hvordan der således nødvendigvis må findes en fælles referentiel verden, som historieskrivningen kan henvise til på trods af narrativisering og større eller mindre grad af artificialitet. Selv om der er mængder af blandformer, så skal vi være varsomme med ikke at anbringe alt i samme kasse og tro, at det medierede, det situerede, det narrativiserede, det artificielle og det fiktionaliserede alt sammen er det samme. En similaristisk/non-fiktionalistisk position I denne position antages det, at hverdagens små, konversationelle fortællinger er prototypiske, og at alle andre fortællinger er afledt heraf. Endvidere antages det, at vi bruger de samme redskaber, metoder og strategier til at begribe alle fortællinger. Den similaristiske position er kognitivt funderet, og ifølge fortalerne for denne tilgang, som blandt andre tæller narratologerne Richard Gerrig og David Herman, så iværksættes det samme kognitive apparat og dermed det samme fortolkningsapparat hos modtageren, uanset om den fortælling eller det værk, vi skal forstå, er fiktivt eller ikke-fiktivt funderet. Således skriver David Herman: ( ) what constitutes a prototypical story is defined in a gradient, more-or-less way, and emerges from strategies on which people relay in their everyday practices. (Herman 2009: 6) Den similaristiske position er i dag den mest fremstormende, men heller ikke denne er uproblematisk. Den antager således, at fiktive fortællinger og litterære fortællinger er en slags afvigelser, som grundlæggende analyseres ud fra de samme antagelser og principper som hverdagens mundtlige fortællinger. Den similaristiske position kan dog også være en utilstrækkelig måde at anskue fortællinger på, fordi mange fortællinger bliver til og opstår unaturligt, f.eks. når de er tænkt og produceret 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 19

18 artificielt som film eller som litteratur. Det er således i forlængelse af dette, at vi argumenterer for, at vi aktiverer et særligt fortolkningsapparat, når der er tale om fiktionalitet. En separatistisk/exceptionalistisk position I den separatistiske tilgang antages det som det bl.a. fremgår af titlen på litteraturforskeren Dorrit Cohns klassiske værk The Distinction of Fiction (Cohn 1999) at der er en absolut forskel på fiktion og ikkefiktion, og at der er kendetegn ved fiktion, som klart afgør, at der er tale om fiktion. Adgang til andre personers tanker anses for et sådant kendetegn og forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion anses for en ontologisk forskel. Det er denne opfattelse, der bedst kan siges at være i overensstemmelse med en common sense-opfattelse af fiktion. De fleste af os vil være opdraget med antagelsen om en forskel på fiktion og ikke-fiktion, og det er naturligt for os, at fiktion er noget, der kun findes i et værk. Der findes derfor også en lang række teoretikere, der kan siges at operere inden for denne opfattelse, og som bidrager med en række forskellige anskuelser i forhold til forsøget på at opstille metoder til at adskille fiktion fra ikke-fiktion. Adskillelse af fakta- og fiktionsfortællinger At kunne skelne mellem et samfunds fiktive og ikke-fiktive fortællinger er blevet beskrevet som en tillært social praksis og ikke som et transkulturelt fænomen. Men ifølge narratologen Jean-Marie Schaeffer synes alle samfund at skelne mellem handlinger og udsagn, der skal forstås seriøst og andre, som skal forstås som en legende forestilling eller som Make-believe (Schaeffer 2012). Definitioner af, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta, er ikke universelle, men ændres over tid. Tekster, som nogle perioder og kulturer har opfattet som fakta, er senere blevet læst som fiktion. I samtiden læste man fx flere af H.C. Andersens romaner som en slags rejsebøger, eller ligefrem guides til Italien, dvs. som sagprosa, mens man i dag mere eller mindre altid læser dem som fik- 20 FIKTIONALITET

19 tion. Flere af Steen Steensen Blichers noveller er også eksempler på tekster, der igennem tiden både er blevet læst som sagprosa og som fiktion. Når fiktions- og faktafortællinger mange steder defineres som modsætningspar, er det ikke ensbetydende med, at der er enighed om rationalet bag denne opposition. For nogle handler skellet mellem fiktion og fakta om, hvilket råstof man fylder på fortællingerne, og om det har forankring i verden eller ej. Findes det fortalte eller ej? For andre handler det om, at fiktionen forandrer måden, som fortællingen finder sted på. En fortælling kan sagtens indeholde udsagn om ikke-fiktive steder og personer, mens måden, den er fortalt på, fortæller os, at henvisningerne til disse til en vis grad er suspenderede. I den separatistiske tilgang har man eksempelvis søgt at adskille fakta fra fiktionsfortællinger ud fra både syntaktiske og semantiske kriterier. 2 Går man syntaktisk til værks, søger man at adskille fakta- og fiktionsfortællinger via deres logik og lingvistiske måde at opføre sig på. I en semantisk definition vil man i stedet fortrinsvis undersøge et værks referentialitet: faktafortællinger er referentielle, de henviser til verden, hvor fiktive fortællinger ikke nødvendigvis gør det. Syntaktiske tilgange Ved en syntaktisk tilgang er man særligt interesseret i, om der er noget i selve den fiktive diskurs, der markerer den som fiktiv. Er der nogen særlige formale karaktertræk, der kun optræder i fiktion og ikke i faktionelle fortællinger? Blandt de elementer man har fremhævet som særligt gældende for fiktion, er den frie adgang til andres tanker, en markant brug af dialog, dækket direkte tale, indre monolog, brug af deiksis, henvisninger til intern kronologi og metalepsis. Blandt de teoretikere, der har arbejdet særligt med fiktionens distinktive form, er Käte Hamburger, Ann Banfield og Dorrit Cohn (Banfield 1982; Cohn 1999; Hamburger 1968[1957]). I den klassiske narratologi har man desuden i forlængelse af Gérard Genettes ideer adskilt fiktion og ikke-fiktion med beskrivelsen af, at fortæller og forfatter i ikke-fiktion er den samme person, hvorimod for- 2 Se eksempelvis Schaeffers inddeling i Schaeffer Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 21

20 tælleren i fiktion (som del af den fiktive verden) adskiller sig fra forfatteren (der bebor den samme verden som læserne). 3 Semantiske tilgange Ved en semantisk tilgang er man optaget af relationen mellem virkelighedens og fiktionens verden og ser på de indholdsmæssige træk i en fortælling. Her vil man for eksempel pege på, at brugen af elementer som spøgelser eller tidsmaskiner i en fortælling er et indholdsmæssigt træk, der peger mod fiktion. En måde at adskille ikke-fiktive fortællinger fra fiktive har været at fremhæve dem som referentielle, idet de henviser til en verden og virkelighed uden for fortællingen, hvorimod fiktive fortællinger er blevet beskrevet som nonreferentielle, idet de henviser til en verden, som de selv fremstiller. Ludomír Doležel betoner eksempelvis i artiklen Mimesis and Possible Worlds, at fiktive verdener er konstruerede verdener: [f]ictional worlds of literature are constructs of textual activity (Doležel 1988: 488), og at fiktive verdener er uden eksistens forud for denne konstruktion: [ ] the poet brings into fictional existence a possible world which does not exist prior to this poetic act (Doležel 1988: 489). Fiktive verdener karakteriseres af Doležel som grundlæggende ukomplette i modsætning til den virkelige verdens komplethed (Doležel 1988: 486). Denne ubestemthed i de fiktive verdener kan ifølge Doležel kun afgøres ud fra de konstruerede verdener selv, idet verdenerne ikke har nogen eksistens forud for beskrivelserne af dem. Disse tanker har relation til filosoffen Saul Kripkes berømte udsagn om, at [ ] possible worlds are stipulated, not discovered by powerful telescopes (Kripke [1972] 1980: 44). I forlængelse af diskussionen af fiktion som nonreferentiel har man debatteret, hvordan man skal opfatte beskrivelser i fiktion, der synes at referere til kendte steder, begivenheder og personer, men tilskriver dem fiktive egenskaber. I Calin-Andrei Mihailescus og Walid Harmarnehs artikel Introduction: Under the Jealous Gaze of Truth nævner de eksemplet med en i forhold til virkeligheden fejlagtig sætning Napoleon 3 Ibid. 22 FIKTIONALITET

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund

Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund Jan Horn Petersen Tekst - analyse Genrer, begreber og eksempler Frydenlund Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Jan Horn Petersen Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Frydenlund Tekstanalyse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak. September 2010

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak. September 2010 Den Blå Port Tidsskrift for litteratur September 2010 85 r e d a k t i o n Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 85 2010 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng,

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

K&K. Nr. 115 Årgang 2013 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG. Fiktion og Fortælling

K&K. Nr. 115 Årgang 2013 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG. Fiktion og Fortælling K&K Nr. 115 Årgang 2013 Fiktion og Fortælling AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 115 Årgang 2013 FIKTION OG FORTÆLLING Redaktion Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mikkel Bolt (Københavns

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Anne Marit Waade WALLANDERLAND Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indhold Introduktion Location, krimi og tv-produktion Bogens

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere