Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage."

Transkript

1 Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage fiktionalitet

2 Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorf og Carsten Stage FIKTIONALITET

3 Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund, Henrik Skov Nielsen, Camilla Møhring Reestorf og Carsten Stage Fiktionalitet 1. udgave 2013 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur, 2013 Omslag: Imperiet Sats: SL grafik (slgrafik.dk) E-bogsproduktion: SL grafik ISBN e-bog: ISBN trykt udgave: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse

4 Indhold Introduktion 7 Bogens opbygning Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 13 Et omdiskuteret begreb 13 Begrebets relationer 15 Tre vigtige teoretiske positioner i fiktionsteorien 17 En panfiktionalistisk position 18 En similaristisk/non-fiktionalistisk position 19 En separatistisk/exceptionalistisk position 20 Adskillelse af fakta- og fiktionsfortællinger 20 Syntaktiske tilgange 21 Semantiske tilgange 22 De tre positioner og Karl Ove Knausgårds Min Kamp 24 Fiktionalisering som retorisk strategi Fiktionalitet som retorisk strategi 29 Fiktionalitet vs. fiktion 33 Metodiske konsekvenser 39 Ti teser om fiktionalitet Fiktionstvetydige værker 47 Hvad er fiktionstvetydige værker? 48 Fiktionstvetydige værker og det medialiserede landskab 50 Montecore. En unik tiger 53 Klovn 61 Rygteskabelse gennem fiktionalisering 62 Fiktionalisering som katarsis 63 Klovn-diskurs i virkeligheden 64 Rygtecase 65

5 Montecore. En unik tiger og Klovn: Fiktionalitetsteoriens potentiale i analysen af fiktionstvetydige værker 68 Montecore. En unik tiger 70 Klovn Fiktionaliseret politik og politiseret fiktion 75 Politisk fiktionalisering: Ambassadøren 79 Politisk fiktionalisering: Vi er alle Neda 84 Fiktionaliseret politik: Sverigedemokraternas valgvideo 91 Fiktionaliseret politik: Obamas Lion King -tale 94 Opsummering Fiktionalitet i sociale medier 103 Facebook og selvfremstilling 105 Blogs og fiktionalisering 111 YouTube, viral markedsføring og hverdagskreativitet 118 Opsummering Nye perspektiver på generisk fiktion 127 Teoretisk opsamling hvad har vi sagt om fiktionalitet? 127 Hovedpointer 129 Borgen 132 Lars von Triers Melancholia 136 Hunger Games Collins og kampen for retfærdighed 140 Formelt 141 En simpel retorisk model 145 Selve modellen 147 Konklusion 151 Litteratur 155 Indeks 165

6 Introduktion Lærebogen Fiktionalitet viser, at fiktionalitet ikke kun findes i fiktive værker og genrer, men også kan studeres og analyseres i fx en politisk tale, et dokumentarprogram og en Facebook-update. Hovedparten af tidligere teorier om fiktion anskuer fiktion som noget, der er afgrænset af et bogbind eller et dvd-cover, og som er mere eller mindre afsondret fra virkeligheden. Over for sådanne forestillinger beskriver denne bog, hvordan fiktionalitet også kan anvendes udenfor traditionelle fiktioner som et middel til at opnå bestemte mål og som en handling, der kan påvirke virkeligheden. Marcel Proust kan anvende fiktionalisering som en strategi i en storstilet litterær præstation; George W. Bush kan anvende fiktionalisering som en strategi i en storstilet militær invasion. Målene er forskellige, og det samme er midlerne. Men de har også noget tilfælles, og det klargør denne bog samtidig med at den trækker klare grænser mellem fiktionalisering på den ene side og fx løgn, konstruktion og narrativisering på den anden. Fordelen ved denne tilgang er tosidig og har dels at gøre med samtidens empiri, som vanskeligt lader sig analysere med eksisterende fiktionsteorier; dels med de analytiske fordele tilgangen tilbyder ved at re-aktualisere et fokus på den fiktionaliserende afsenders mål og midler uanset om denne er instruktør, politiker, forfatter eller noget helt fjerde. Dette betyder også, at analysen af fiktionaliseringer ofte vil have en næranalytisk dimension ved at fokusere på, hvordan der konkret kommunikeres vha. fiktionalisering (fx i en politikers tale), og en kontekstuel dimension ved at fokusere på de mål, som afsenderen forsøger at opnå i den specifikke kommunikative situation vha. fiktionaliseringen (fx de politisk-strategiske gevinster). Ser man på et flertal af de værker, tekster og udsagn, som diskuteres mest i dag, så gælder det fra Karl Ove Knausgårds Min Kamp (Knausgård ), over tv-serien Klovn (Christensen og Hvam ), dokumentarfilmen Ambassadøren (Brügger 2011), til reality-bølgen, at store dele af den vigtigste nordiske og internationale kunst og populærkultur i disse år overskrider etablerede distinktioner og op- Introduktion 7

7 delinger ved at forholde sig problematiserende til genrer og kategorier. Man kan således iagttage en udpræget tendens til, at fiktive og dokumentariske formater blandes i samtidens mediekultur. Dette sker ofte på måder, som teorier om fiktion som genre har meget vanskeligt ved at få greb om. Mange diskussioner af sådanne værker har været fastlåste, fordi de grundlæggende har debatteret, om der er tale om fiktion eller ej. Det måske mest eksemplariske eksempel på et værk, der har fremprovokeret denne form for debat, er Knud Romers Den som blinker er bange for døden (Romer 2006). Bogen er genrebetegnet roman, men forfatter og fortæller deler en særdeles lang række træk, ligesom der i bogen er en række henvisninger til virkelige, navngivne personer. Forlader vi imidlertid for et øjeblik de generiske diskussioner, så er det helt åbenlyst, at adskillige passager i bogen er stærkt fiktionaliserede på en måde, som kan beskrives og analyseres uden at dette afgør, at bogen dermed generisk er en fiktion (Kjerkegaard 2012). En anden god grund til at beskæftige sig med fiktionalisering i dag er den tiltagende medialisering (Hjarvard 2008), som indebærer, at stadigt flere praksisser på den ene eller anden måde forholder sig til mediernes logik (fx politiske praksisser der i deres kommunikation tilpasser sig nyhedskriterier, der fordrer negativitet, aktualitet, klare modsætninger etc. for at tilskrive en historie nyhedsværdi). En tilbagekommende pointe gennem bogen er, at fiktionaliseringer netop ofte handler om at stimulere mediecirkulation eller medieinteresse ved at skabe udtryk, der på grund af fiktionaliseringen fremstår spektakulære, nye, interessante mv. Eksempler kunne være fiktionaliserede protestformer, der formår at tiltrække sig medieopmærksomhed, eller forfatterselvfremstillinger, der hele tiden leger med fiktionaliseringen af forfatteridentiteten for at stimulere offentlig nysgerrighed og interesse. Grebet i denne bog er at frigøre spørgsmålet om fiktionalitet som begreb og kvalitet fra spørgsmålet om fiktion som genre eller kategori. Evnen til at forestille sig noget, som ikke foreligger som virkelighed lige her og nu, er en af de allermest fundamentale og vigtige menneskelige evner. Det er evnen til at forestille sig, hvordan noget kunne være eller kan blive eller ville have været, eller simpelthen blot: ikke er. Det er evnen til fiktionalisering. Når vi fiktionaliserer, så taler vi på en bestemt måde, så modtageren forstår, at vi ikke udtaler os direkte om det, som er, men om noget, der ikke er tilfældet lige nu. Det forholder sig ander- 8 FIKTIONALITET

8 ledes, når vi lyver, hvor vi netop søger at skjule, at vi ikke udtaler os korrekt om den foreliggende virkelighed. Fiktionalitet adskiller sig således fra fiktion ved ikke at betegne en genre, en gruppe af teksttyper eller en kategori, men derimod en kvalitet eller egenskab, som en afsender kan signalere, og som en modtager kan antage, at noget besidder. Fiktionalisering er den handling, som afsender eller modtager udfører, når de tilskriver fiktionalitet til noget. I denne bog vil vi arbejde ud fra følgende definition af fiktionalitet og fiktionalisering, som vil blive forklaret og anvendt undervejs, ligesom den straks fra begyndelsen af næste kapitel vil blive kontrasteret med andre historiske og samtidige opfattelser af fiktion: Fiktionalitet er en egenskab ved (fortrinsvis narrativ) kommunikation (visuel, skriftlig, mundtlig m.m.), som en afsender kan signalere, at kommunikationen besidder, og som en modtager kan antage, at kommunikationen besidder. Disse to handlinger kan kaldes fiktionalisering. Fiktionalisering fungerer som et signal om, at det fortalte ikke i nogen umiddelbar forstand beskriver det værende og virkeligheden, som den foreligger, men derimod beskriver det mulige, det ikke-værende, det potentielle, det fremtidige, det overdrevne osv. Fiktionalisering adskiller sig i denne opfattelse fra andre kommunikative handlinger. Fx fra den sande talehandling ved ikke at omtale virkeligheden, som den er, og fra løgnen ved ikke at skjule, men tværtimod signalere, at virkeligheden ikke omtales, som den er. Det er værd at bemærke, at denne opfattelse er retorisk, derved at den anskuer fiktionaliserede fortællinger som en bestemt form for kommunikation med bestemte formål. Den forstår fiktionalitet som en egenskab ved generisk fiktion som romaner og spillefilm, men også meget mere end det: Evnen til fiktionalisering anvendes overalt, når vi taler sammen, når vi forestiller os fremtiden i et kærlighedsforhold, når vi bygger et samfund, når vi taler politik, og når vi på individ- eller samfundsniveau foretager ideologiske forhandlinger, hvor vi holder forskellige muligheder og scenarier op imod hinanden. Man kan sammenligne denne opfattelse af fiktionalitet med en common sense-forståelse af ironi: Ingen vil formentlig hævde, at der findes to helt grundlæggende forskellige genrer eller typer af tekster, i form af Introduktion 9

9 henholdsvis de ironiske og de ikke-ironiske. Alligevel er det åbenlyst, at det gør en stor forskel, om vi opfatter et udsagn, en person eller en tekst som ironisk eller ej. Ved at se på fiktionalisering som retorisk strategi opstår et stort analytisk potentiale, fordi det bliver tilladt at inddrage forfatteren/taleren/ instruktøren og spørge til, hvilke valg han eller hun har gjort i forhold til fiktionalisering og hvorfor. Men at spørge til forfatterens mål og midler skal ikke ses som udtryk for et ønske om at gøre forfatteren til målet for analysen. Spørgsmål om valg og strategier, fiktionalisering og formål er ikke måder at forlade teksten på, men derimod nye måder at undersøge den nøje på. Dermed kan man bedre forstå, hvordan tekster på tværs af genrer, medier og diskurser kan lykkes og mislykkes med at påvirke læseren, virkeligheden og verden ved at bruge eller undlade at bruge fiktionalisering. Bogens opbygning Bogen består, udover en afsluttende konklusion, af seks kapitler. Kapitel 1, Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet, er en grundlæggende præsentation af tidligere fiktionsforståelser og traditioner inden for fiktionsteorien med henblik på at skabe den fornødne baggrund for introduktionen af bogens egen fiktionaliseringsforståelse. Denne præsenteres i kapitel 2: Fiktionalitet som retorisk strategi. Fiktionalitet udfoldes her som en retorisk strategi og som en handling, hvormed man kan forsøge at forandre virkeligheden. Det forklares, hvordan fiktionalitet adskiller sig fra fiktion ved ikke at betegne en genre eller en kategori, men en kvalitet eller egenskab, som en afsender kan signalere og som en modtager kan antage, at noget besidder. Kapitel 3 med titlen Fiktionstvetydige værker er det første analytiske kapitel. Kapitlet behandler den udprægede tendens til fiktionstvetydige former i samtiden, hvor fx dokumentar, fiktion og selvbiografi blandes i autofiktioner og selvfremstillinger. De centrale cases er Jonas Hassen Khemiris Montecore. En unik tiger (Khemiri 2007) og Frank Hvam og Casper Christensens Klovn (Hvam og Christensen ). I kapitel 4 om Fiktionaliseret politik og politiseret fiktion demonstreres det, at fiktionalitet og virkelighed ikke er hinandens 10 FIKTIONALITET

10 modsætninger, men at fiktionaliseringer har været brugt til (og ofte er lykkedes med) at påvirke den politiske virkelighed. Kapitlet fokuserer analytisk på Mads Brüggers Ambassadøren (Brügger 2011), protestperformancen We are all Neda iscenesat af fotografen Reza Deghati, en valgvideo af det svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna og en politisk tale af Barack Obama. Kapitel 5, Fiktionalitet i sociale medier, viser, hvordan fiktionaliseringer spiller en vigtig rolle som selvfremstillingsstrategi på Facebook og blogs, men også hvordan fiktionalisering udgør en kompliceret strategi for virksomheder, der ønsker at udnytte deltagelseskulturen på sociale medier. Hovedcases er her udvalgte profiler på Facebook, Lars Bukdahls blog Blogdahl, den virale kampagnevideo Danish Mother Seeking lavet af turistorganisationen Visit Denmark samt de mange responsvideoer den motiverede. I det sidste kapitel, kapitel 6, Nye perspektiver på generisk fiktion, retter vi blikket mod den fiktion, som kan anskues som generisk fiktion, idet Lars von Triers Melancholia (Trier 2011), tv-serien Borgen (Price ) og romanserien Hunger Games (Collins ) af Suzanne Collins analyseres. Her undersøges det således, hvilken betydning den nye opfattelse af fiktion har for traditionelle genrer som spillefilm, tv-serier og skønlitteratur. Til slut opsummeres bogens hovedpointer i en kort konklusion, der desuden udleder de kommunikative funktioner, som analyserne har vist, at fiktionaliseringer ofte har. Introduktion 11

11 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet I dette kapitel ser vi på betydningen af ordet fiktion, og vi belyser tidligere fiktionsforståelser og deres anvendelse i forskellige sammenhænge. Vi inddrager tre fiktionsanskuelser, der alle både bidrager og står i opposition til den opfattelse af fiktionalitet, som vi løbende igennem bogens kapitler vil søge at vise det fordelagtige i at adoptere. De forskellige fiktionsanskuelser vil løbende blive anskueliggjort i analyser af Karl Ove Knausgårds Min Kamp (Knausgård ). Et omdiskuteret begreb Spørgsmålet om fiktion er omdiskuteret i nyere tids kulturhistorie. Slår man op i Ordbog over det danske sprog, henvises til ordets latinske oprindelse i fictio, der peger mod det at fingere noget. Det fremhæves, at fiktion er opdigtelse; (fantasifuldt) paafund. Den Danske Ordbog for moderne sprog giver to definitioner af fiktion, hvor den første korresponderer med definitionen fra Ordbog over det danske sprog. Ordet fiktion kan her for det første henvise til forestilling eller påfund som er opdigtet eller indbildt. Som eksempel og underkategori nævnes litteratur (fx roman og novelle), film el. lign. der beskriver helt eller delvis opdigtede personer og begivenheder. Ordbogens anden definition holder sig til begrebets anvendelse i filosofi om en antagelse som fremsættes fordi den er hensigtsmæssig som filosofisk eller videnskabelig metode, uagtet den kan være falsk eller modsigelsesfuld. Ser vi nærmere på den første definition, knytter den sig indledningsvis til fiktion som begreb med ordene: forestilling eller påfund som er opdigtet eller indbildt. Derimod er underkategorien litteratur (fx roman og novelle), film el. lign optaget af fiktion som genre og som produkt. Roman og novelle nævnes, men ikke lyrik. Udeladelsen er ikke tilfældig, men peger mod et omdiskuteret felt i forhold til fiktion i skønlitte- 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 13

12 ratur. For der er ikke enighed om, hvorvidt lyrik er fiktion. Det skyldes, at megen lyrik, især moderne lyrik, ikke indeholder fortællinger. Det synes ellers at være oplagt, at lyrik også kan have karakter af opdigtelse; (fantasifuldt) paafund. Årsagen til udeladelsen handler derfor om, at fortælling og fiktion inden for fortælleteori (narratologi) ofte knyttes tæt sammen, som det også ses i Routledge Encyclopedia of Narratology: What distinguishes fiction from tropes in particular is, first, that whereas it is individual sentences that are figurative, fictional discourse must present a narrative, which typically involves a series of sentences. (Gorman 2005: 164) Denne tilknytning til fortællingen ses tydeligt i romaner, noveller og film, som ordbogen også fremhæver i definitionen af fiktion. Men en definition af fiktion som nødvendigvis bundet til fortælling er ikke ukontroversiel. Andre har nemlig fremhævet, at fiktion også som begreb kan findes i et maleri eller fx i forestillingen om en enhjørning. 1 Forklaringen på denne forskel er, at nogle anvender fiktion og fiktiv som synonymer, mens andre tillægger dem forskellige betydninger. Adskilles betydningerne, kan en enhjørning således karakteriseres som fiktiv i sig selv uanset om den er del af en fiktion. At der i ordbogens definition af fiktion som litteratur ikke henvises til sagprosa, dokumentarformer og lignende, er naturligvis heller ingen tilfældighed, selvom årsagen ikke markeres i ordbogen. Skønlitterære værker og sagprosaværker bliver ofte præsenteret skarpt adskilt og er ofte beskrevet som fiktion i opposition til ikke-fiktion. Denne skarpe adskillelse har givet plads til at navngive en række blandformer og grænsetilfælde. Peter Harms Larsen har blandt andet redegjort for termen 1 I John Searles artikel The logical status of fictional discourse giver han den kendte definition af fiktion som pretended speech act (Searle [1975] 1979). Denne definition har bl.a. Kendall Walton sat spørgsmålstegn ved. Ifølge Walton kan definitionen ikke gælde som generel fiktionsdefinition, da den ikke tager højde for den fiktion, man kan finde i et maleri: [ ] the notion of a pretended speech act cannot yield a general definition of fiction because it has no application in, among other things, the domain of pictorial depiction: painting cannot be described in terms of a pretended speech acts because pictorial depiction is not a speech act (Walton 1990: Part 1, 2.6). 14 FIKTIONALITET

13 faktion (fra det engelske ord faction), der betegner ( ) alle former for medieprodukter, hvor blandingen af fakta og fiktion er interessant og problematisk (Harms Larsen 1990: 12). Andre betegnelser, der er brugt om blandingsformer, er eksempelvis dokudramaet, dramadok, mockumentary, new journalism og historiske romaner. De mange blandformer og eksperimenter på den aktuelle kunst-, kultur- og performancescene har fået en del til at mene, at distinktionen mellem fiktion og ikke-fiktion slet og ret er forældet og ikke længere værd at diskutere. Men lige så vanskeligt som det er at opretholde en forestilling om forskel, lige så umuligt er det at undvære sådanne forestillinger. Vi kan næppe overhovedet operere kognitivt uden hele tiden at forhandle indkommende informationers, fortællingers, nyheders og dokumentarprogrammers status og potentielle fiktionalitet. Så selv om det er sandt, at værkbegrebet er under opbrud, og at fiktionsdistinktioner er problematiserede på mangfoldig vis, så gør dette ikke spørgsmål om fiktion og fiktionalitet mindre vigtige. Mange af de diskussioner, der opstår på baggrund af disse blandformer, baserer sig netop på forsøget på at skelne mellem fiktion og ikke-fiktion, ligesom blandformerne selv netop spiller på en indgroet opfattelse af et sådant skel. Den Danske Ordbogs anden definition af fiktion knytter sig til begrebets anvendelse i filosofi. I filosofi bruges termen fiktion til tider til at dække teoretiske forestillinger, som man postulerer, kan forklare fænomener og observationer, der ellers er uforklarlige. Fiktion dækker i disse tilfælde ikke noget, som man ved, er ikke-eksisterende. Betegnelsen henviser snarere til en hypotetisk antagelse om noget, hvis eksistens ikke umiddelbart kan bekræftes. Begrebets relationer Allerede Aristoteles skelner i Poetikken mellem digtningen og historien, som to fundamentalt forskellige fremstillingsformer, hvor digtningen er mere filosofisk end historieskrivningen, fordi den fremstiller det almene frem for det partikulære. I tillæg hertil skelner Aristoteles ligeledes skarpt mellem digteren og historikeren, som begge kan kendes ikke på formen, men på deres forhold til virkeligheden: 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 15

14 [...] men det fremgår også af det sagte, at det ikke er digternes opgave at foredrage hvad der virkelig er sket, men hvad der er sådan, at det kan ske og er muligt med hensyn til rimelighed eller nødvendighed. For historikeren og digteren er forskellige ikke ved at den ene taler på vers og den anden i prosa, for man kunne meget godt tænke sig Herodots værk sat på vers, og det ville ikke mindre være historie på vers end uden versemål, men forskellen er, at den ene fortæller, hvad der er sket, den anden hvordan det skete måtte være for at ske. (Aristoteles 1997: 26) Termen fiktion er ligeledes ofte blevet knyttet til spørgsmål om eksistens eller ikke-eksistens, sande og falske forestillinger, illusioner og løgne (Schaeffer 2012). Men hvor løgnen bruges til at dække over faktiske forhold og i den forstand anvendes til at vildlede modtageren, så kan fiktionsstrategier nok benyttes til at vildlede modtageren, men det er med helt andre hensigter som fx at belære, at fortælle en god historie, at forklare ting, der ikke kan forklares osv. En løgn ville mislykkes, hvis den blev afsløret som en løgn, hvorimod fiktion ikke skal bedømmes i forhold til sandhed, men ofte er en invitation til modtageren om at indgå i et fælles spil om at opfinde et ikke-eksisterende fænomen. Kendall Walton har beskrevet forskellen som [ ] what is true is to be believed; what is fictional is to be imagined (Walton 1990: 41). Den engelske digter Samuel T. Coleridge har talt om modtagerens engagement og indlevelse i den fiktive verden som suspension of disbelief. Udtrykket forstås som en antagelse om, at det er en del af oplevelsen af fiktion, at vi glemmer, at der er tale om fiktion. Man antager således, at når vi ser en spillefilm eller læser en fiktiv roman, så oplever vi universet som om, det var virkeligt. For at en sådan illusion kan opretholdes, må modtageren således suspendere den mistro, vi ville opleve i virkeligheden, hvis vi stilles over for unaturlige elementer, antages det. Forhold i den fiktive verden vurderes relativt, og det er således kun vigtigt, om de er plausible i forhold til værket og ikke i forhold til den virkelige verden uden for værket. I en fiktion vil det derfor ikke give mening at tale om sandhed i forhold til eksistensen af fx flyvende heste og flere rum og tider. Afsenderen af en fiktion vil således ikke blive anklaget for at lyve, hvis fiktionen indeholder overnaturlige elementer eller eksempelvis den 16 FIKTIONALITET

15 form for multiversionalitet, professor i filosofi og kultur Ruth Ronen nævner i artiklen Are Fictional Worlds Possible? : [ ] contradictions do not collapse the coherence and internal truthvalue of fictional worlds. A fictional character can be born on two contradicting dates, the same event can take place in two different locations simultaneously, etc. (Ronen 1996: 24f.) Fiktive verdner følger ikke nødvendigvis samme logik som i den virkelige verden, og det har betydning for vores fortolkning. Tre vigtige teoretiske positioner i fiktionsteorien Gennem de sidste 40 år har især tre positioner været dominerende i fiktionsforskningen. De beskæftiger sig alle med, hvordan man kan opfatte forholdet mellem fiktion og virkelighed, og hvad der sker for modtageren i modtagelsen af fiktive værker. Forskellen på dem er imidlertid markante. De tre retninger, der med Henrik Skov Nielsens forslag kan kaldes henholdsvis 1) separatistisk/exceptionalistisk, 2) panfiktionalistisk og 3) similaristisk/non-fiktionalistisk (Nielsen 2011), er alle retninger, som denne bogs fiktionssyn både er inspireret af og positionerer sig i forhold til. Når vi i det følgende tematiserer de tre retninger, er det således med henblik på at vise, hvilke fordele der kan være i at anvende en fjerde og mere pragmatisk/kontekstualistisk tilgang til fiktionsspørgsmålet. Ud af de tre retninger er det den separatistiske, der ser ud til at have haft størst betydning for en mere almen opfattelse af forholdet mellem fiktion og ikke-fiktion. Da det således også er den, vi vil gå mest i dialog med, behandles henholdsvis den panfiktionalistiske og den similaristiske retning først og mindst omfattende. Herefter går vi dybere ind i perspektiver og problematikker i den separatistiske anskuelse og bruger den som springbræt til kapitel 2 og indføringen i fiktionalitet som retorisk strategi på tværs af medier. 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 17

16 En panfiktionalistisk position I en panfiktionalistisk tilgang til fiktionsspørgsmålet hævdes det, at mange typer af fortællinger kan anvende troper, synsvinkler m.m., som ellers associeres med fiktion som genre. Dette forhold fører til antagelsen om, at alle fortællinger er artificielle og derfor fiktionaliserede. For tilhængere af den panfiktionalistiske tilgang betyder det endvidere, at det ikke giver mening at skelne mellem fiktion og ikke-fiktion. Det er først og fremmest Hayden White, der repræsenterer den panfiktionalistiske position, og han hævder bl.a., at også historiske narrative tekster er fiktionaliserede: By the very constitution of a set of events in such a way as to make a comprehensible story out of them, the historian charges those events with the symbolic significance of a plot structure. Historians may not like to think of their work as translations of facts into fictions; but this is one of the effects of their work. (White 1978: 92) Narrativitet er for White skabt af modtagerens fortolkning, og derfor findes den som sådan ikke i den virkelige verden. Fiktionalisering bliver således for White en effekt af narrativiseringen. Det betyder, at historiske narrative tekster fremstår som en fiktionalisering af virkelige facts. I det hele taget er det et meget almindeligt synspunkt både i Danmark og internationalt, at eftersom fortællinger altid er konstruerede, så er der ikke essentielle forskelle på fiktive og ikke-fiktive fortællinger. Efter vores mening er der en række problemstillinger forbundet med anlæggelsen af en panfiktionalistisk tilgang. Som narratologen og medieteoretikeren Marie-Laure Ryan har påpeget, så betyder en tilknytning mellem fiktion og fortælling ikke, at alle fortællinger per definition er fiktion. Selv hvis det gælder, at alle fiktioner er artificielle, og at alle fortællinger er artificielle, så følger ikke deraf, at alle fortællinger er fiktioner. En fortælling om et eller andet, man har oplevet i sit liv, er ikke en opdigtelse, selvom fortællingen på en måde ordner begivenhederne i en rækkefølge og muligvis giver dem en indbyrdes kausal sammenhæng, og derfor til en vis grad er en konstruktion. I Avatars of Story (Ryan 2006) kritiserer Ryan de pointer, Hayden White laver i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt historiske realiteter 18 FIKTIONALITET

17 overhovedet kan være sandhedsrepræsenterende. Ryan omtaler her litteraten Lubomír Doležels ide om en Holocaust test. Doležel spørger til, hvordan man ud fra en teori om historieskrivning som fiktionaliserende fortsat kan afvise de tekster, der forsøger at benægte eksistensen af Holocaust. Ryan påpeger her, hvordan der således nødvendigvis må findes en fælles referentiel verden, som historieskrivningen kan henvise til på trods af narrativisering og større eller mindre grad af artificialitet. Selv om der er mængder af blandformer, så skal vi være varsomme med ikke at anbringe alt i samme kasse og tro, at det medierede, det situerede, det narrativiserede, det artificielle og det fiktionaliserede alt sammen er det samme. En similaristisk/non-fiktionalistisk position I denne position antages det, at hverdagens små, konversationelle fortællinger er prototypiske, og at alle andre fortællinger er afledt heraf. Endvidere antages det, at vi bruger de samme redskaber, metoder og strategier til at begribe alle fortællinger. Den similaristiske position er kognitivt funderet, og ifølge fortalerne for denne tilgang, som blandt andre tæller narratologerne Richard Gerrig og David Herman, så iværksættes det samme kognitive apparat og dermed det samme fortolkningsapparat hos modtageren, uanset om den fortælling eller det værk, vi skal forstå, er fiktivt eller ikke-fiktivt funderet. Således skriver David Herman: ( ) what constitutes a prototypical story is defined in a gradient, more-or-less way, and emerges from strategies on which people relay in their everyday practices. (Herman 2009: 6) Den similaristiske position er i dag den mest fremstormende, men heller ikke denne er uproblematisk. Den antager således, at fiktive fortællinger og litterære fortællinger er en slags afvigelser, som grundlæggende analyseres ud fra de samme antagelser og principper som hverdagens mundtlige fortællinger. Den similaristiske position kan dog også være en utilstrækkelig måde at anskue fortællinger på, fordi mange fortællinger bliver til og opstår unaturligt, f.eks. når de er tænkt og produceret 1. Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 19

18 artificielt som film eller som litteratur. Det er således i forlængelse af dette, at vi argumenterer for, at vi aktiverer et særligt fortolkningsapparat, når der er tale om fiktionalitet. En separatistisk/exceptionalistisk position I den separatistiske tilgang antages det som det bl.a. fremgår af titlen på litteraturforskeren Dorrit Cohns klassiske værk The Distinction of Fiction (Cohn 1999) at der er en absolut forskel på fiktion og ikkefiktion, og at der er kendetegn ved fiktion, som klart afgør, at der er tale om fiktion. Adgang til andre personers tanker anses for et sådant kendetegn og forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion anses for en ontologisk forskel. Det er denne opfattelse, der bedst kan siges at være i overensstemmelse med en common sense-opfattelse af fiktion. De fleste af os vil være opdraget med antagelsen om en forskel på fiktion og ikke-fiktion, og det er naturligt for os, at fiktion er noget, der kun findes i et værk. Der findes derfor også en lang række teoretikere, der kan siges at operere inden for denne opfattelse, og som bidrager med en række forskellige anskuelser i forhold til forsøget på at opstille metoder til at adskille fiktion fra ikke-fiktion. Adskillelse af fakta- og fiktionsfortællinger At kunne skelne mellem et samfunds fiktive og ikke-fiktive fortællinger er blevet beskrevet som en tillært social praksis og ikke som et transkulturelt fænomen. Men ifølge narratologen Jean-Marie Schaeffer synes alle samfund at skelne mellem handlinger og udsagn, der skal forstås seriøst og andre, som skal forstås som en legende forestilling eller som Make-believe (Schaeffer 2012). Definitioner af, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta, er ikke universelle, men ændres over tid. Tekster, som nogle perioder og kulturer har opfattet som fakta, er senere blevet læst som fiktion. I samtiden læste man fx flere af H.C. Andersens romaner som en slags rejsebøger, eller ligefrem guides til Italien, dvs. som sagprosa, mens man i dag mere eller mindre altid læser dem som fik- 20 FIKTIONALITET

19 tion. Flere af Steen Steensen Blichers noveller er også eksempler på tekster, der igennem tiden både er blevet læst som sagprosa og som fiktion. Når fiktions- og faktafortællinger mange steder defineres som modsætningspar, er det ikke ensbetydende med, at der er enighed om rationalet bag denne opposition. For nogle handler skellet mellem fiktion og fakta om, hvilket råstof man fylder på fortællingerne, og om det har forankring i verden eller ej. Findes det fortalte eller ej? For andre handler det om, at fiktionen forandrer måden, som fortællingen finder sted på. En fortælling kan sagtens indeholde udsagn om ikke-fiktive steder og personer, mens måden, den er fortalt på, fortæller os, at henvisningerne til disse til en vis grad er suspenderede. I den separatistiske tilgang har man eksempelvis søgt at adskille fakta fra fiktionsfortællinger ud fra både syntaktiske og semantiske kriterier. 2 Går man syntaktisk til værks, søger man at adskille fakta- og fiktionsfortællinger via deres logik og lingvistiske måde at opføre sig på. I en semantisk definition vil man i stedet fortrinsvis undersøge et værks referentialitet: faktafortællinger er referentielle, de henviser til verden, hvor fiktive fortællinger ikke nødvendigvis gør det. Syntaktiske tilgange Ved en syntaktisk tilgang er man særligt interesseret i, om der er noget i selve den fiktive diskurs, der markerer den som fiktiv. Er der nogen særlige formale karaktertræk, der kun optræder i fiktion og ikke i faktionelle fortællinger? Blandt de elementer man har fremhævet som særligt gældende for fiktion, er den frie adgang til andres tanker, en markant brug af dialog, dækket direkte tale, indre monolog, brug af deiksis, henvisninger til intern kronologi og metalepsis. Blandt de teoretikere, der har arbejdet særligt med fiktionens distinktive form, er Käte Hamburger, Ann Banfield og Dorrit Cohn (Banfield 1982; Cohn 1999; Hamburger 1968[1957]). I den klassiske narratologi har man desuden i forlængelse af Gérard Genettes ideer adskilt fiktion og ikke-fiktion med beskrivelsen af, at fortæller og forfatter i ikke-fiktion er den samme person, hvorimod for- 2 Se eksempelvis Schaeffers inddeling i Schaeffer Fiktion og fiktionalisering historisk anskuet 21

20 tælleren i fiktion (som del af den fiktive verden) adskiller sig fra forfatteren (der bebor den samme verden som læserne). 3 Semantiske tilgange Ved en semantisk tilgang er man optaget af relationen mellem virkelighedens og fiktionens verden og ser på de indholdsmæssige træk i en fortælling. Her vil man for eksempel pege på, at brugen af elementer som spøgelser eller tidsmaskiner i en fortælling er et indholdsmæssigt træk, der peger mod fiktion. En måde at adskille ikke-fiktive fortællinger fra fiktive har været at fremhæve dem som referentielle, idet de henviser til en verden og virkelighed uden for fortællingen, hvorimod fiktive fortællinger er blevet beskrevet som nonreferentielle, idet de henviser til en verden, som de selv fremstiller. Ludomír Doležel betoner eksempelvis i artiklen Mimesis and Possible Worlds, at fiktive verdener er konstruerede verdener: [f]ictional worlds of literature are constructs of textual activity (Doležel 1988: 488), og at fiktive verdener er uden eksistens forud for denne konstruktion: [ ] the poet brings into fictional existence a possible world which does not exist prior to this poetic act (Doležel 1988: 489). Fiktive verdener karakteriseres af Doležel som grundlæggende ukomplette i modsætning til den virkelige verdens komplethed (Doležel 1988: 486). Denne ubestemthed i de fiktive verdener kan ifølge Doležel kun afgøres ud fra de konstruerede verdener selv, idet verdenerne ikke har nogen eksistens forud for beskrivelserne af dem. Disse tanker har relation til filosoffen Saul Kripkes berømte udsagn om, at [ ] possible worlds are stipulated, not discovered by powerful telescopes (Kripke [1972] 1980: 44). I forlængelse af diskussionen af fiktion som nonreferentiel har man debatteret, hvordan man skal opfatte beskrivelser i fiktion, der synes at referere til kendte steder, begivenheder og personer, men tilskriver dem fiktive egenskaber. I Calin-Andrei Mihailescus og Walid Harmarnehs artikel Introduction: Under the Jealous Gaze of Truth nævner de eksemplet med en i forhold til virkeligheden fejlagtig sætning Napoleon 3 Ibid. 22 FIKTIONALITET

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Sociale medier og fiktionalisering. Carsten Stage lektor ved IÆK

Sociale medier og fiktionalisering. Carsten Stage lektor ved IÆK Sociale medier og fiktionalisering Carsten Stage lektor ved IÆK 1 Birgitte Nyborgs Twitter-profil https://twitter.com/birgittenyborg_ 2 Definition Fiktionalisering fungerer som et signal om, at det fortalte

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER 90 mm 170+3 mm 12,2 BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER Computerspil er populære som aldrig før, og de er i stigende grad blevet en kulturel importvare: tv-serier, film og virale

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Jeg er i virkeligheden et dumt svin

Jeg er i virkeligheden et dumt svin Jeg er i virkeligheden et dumt svin Fiktionalitet som strategi i mediepersonligheders selvfremstilling Som et indslag til talen ved den årlige White House Correspondents Dinner valgte Barack Obama i 2013

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

K&K. Nr. 115 Årgang 2013 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG. Fiktion og Fortælling

K&K. Nr. 115 Årgang 2013 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG. Fiktion og Fortælling K&K Nr. 115 Årgang 2013 Fiktion og Fortælling AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 115 Årgang 2013 FIKTION OG FORTÆLLING Redaktion Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mikkel Bolt (Københavns

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Hans Henrik Mo /ller, Henrik Poulsen og Bo Steffensen Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Hans Henrik

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

kristine Harper Æstetisk bæredygtighed

kristine Harper Æstetisk bæredygtighed n n a M k l o F d ds nygaar Ma r u t l u k n g i s e d gn FORSIDE r e p e k s i teoret i s e d å p r spektive Til Lea, Ane og Lone Mads Nygaard Folkmann DESIGNKULTUR TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ DESIGN Samfundslitteratur

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Den urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Anne Birgitte Richard

Den urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Anne Birgitte Richard Den urimelige kunst Om tragediens former og de tragiske følelser Anne Birgitte Richard Anne Birgitte Richard Den urimelige kunst Om tragediens former og de tragiske følelser Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere