Journalistikkens fremtid i BUPL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalistikkens fremtid i BUPL"

Transkript

1 Journalistikkens fremtid i BUPL Eksamensopgave Fang medieteorien og gør den brugbar. Valgfrit model under diplomuddannelserne i journalistik,. Undervisere: Steen K. Rasmussen og Christian Breinholt 8. December 2009

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Motivering af opgaven Afgrænsning Teori og metodeovervejelser Analysen Generelle forandringer i medie- og kommunikationsbilledet, herunder ændringer i forståelsen af forholdet mellem virkelighed og nyhed Opkomsten af nye medier, og dermed nye fler- og/eller tværmediale journalistiske praksisser Nye fagpolitiske strategier, og dermed behovet for nye kommunikative praksisser Konklusion Litteraturliste...8 Bilag 1 Beskrivelse af BUPL's primære medier, politikker og målsætninger...9 2

3 1.0 Indledning. Et karakteristika for vores samtid er forandringer. Både forandringernes omfang og hastighed er et dominerende vilkår, de influerer på stort se alle dele af vores menneske- og samfundsliv. Den opgaves fokus er forandringernes betydning for de journalistiske muligheder/beting- elser i en fagforening. Jeg vil med udgangspunkt i BUPL's fagblad BØRN&UNGE, samt organisationen øvrige medier se på journalistikkens muligheder i en verden, hvor både fagforenings- og mediebilledet er under forandring. Et fagblad har sammen med andre medier - har historisk været et en væsentligt element af organisationers/fagforeningers image og kommunikation. Fagbladet er ejet af organisationen, og skal i denne sammenhæng tjene organisationens og dens medlemmers interesser. Men skal denne opgave løses troværdigt og sagligt skal bladet redigeres efter journalistiske principper, så bladet bliver opfattet som et journalistisk produkt, og ikke som ensidig propaganda for særinteresser. Derfor har de fleste fagbladsejere beskrevet og besluttet principper, der definerer sådanne redigeringskriterier f.eks. såkaldte frihedsbreve eller lignende. Forestillingen er, at journalistikken gennem sådanne beslutninger kan nærme sig den objektivitet, vi traditionelt forbinder med journalistiske produkter. BUPL har gennem en besluttet kommunikationspolitik tilstræbt denne objektivitet og saglighed bl.a udtrykt ved følgende ambition: BØRN&UNGE har som ambition at være den vigtigste informationskilde om pædagogik og fagpolitik og dermed være det førende fagblad på det pædagogiske område, og sammen med en beslutning om, at BØRN&UNGE skal redigeres efter journalistiske principper, bliver formålet dermed defineret bredere end et snævert BUPL- interesse udgangspunkt. En række forhold udfordrer dette traditionelle forhold mellem fagbladet BØRN&UNGE (kommunkation/journalistik) og organisationen BUPL (politik/interesser). Formålet med denne opgave er at analysere og debattere disse problemstillinger med henblik på at definere journalistiske roller og opgave i fremtidens fagforening Problemformulering Med konkret udgangspunkt i BUPL's kommunikative medier 1 vil jeg analysere de journalistiske muligheder i en situation, hvor en række forhold er under forandring. Jeg har konkret udvalgt 3 forandringsprocesser, som skal bruges som analyseudgangspunkt med henblik på at kunne skitsere fremtidens journalistiske muligheder i BUPL. Disse er: Generelle forandringer i medie- og kommunikationsbilledet, herunder ændringer i forståelsen af forholdet mellem virkelighed og nyhed Opkomsten af nye medier, og dermed nye fler- og/eller tværmediale journalistiske praksisser Nye fagpolitiske strategier, og dermed behovet for nye kommunikative praksisser 1.2. Motivering af opgaven. Jeg er en del af BUPL's politiske ledelse med ansvar for bl.a. BUPL's professionsstrategier (den/de nye dominerende strategi(er) i BUPL) samt for vores kommunikationsvirksomhed. I lyset af ansvaret for disse 2 områder er jeg i større og større grad blevet opmærksom på 1 Bilag 1 beskriver BUPL's samlede kommunikations- og informationsplatform, samt politikkerne bag dem. 3

4 utilstrækkeligheden i samspillet mellem disse 2 centrale politikområder, og mit ønske med denne opgave er at komme med forslag til, hvordan samspillet kan forbedres, som forudsætning for at BUPL samlet set kan bringes i en bedre position i det (fag)politiske spil Afgrænsning Det er umuligt indenfor denne opgaves rammer inden for nogen opgaves ramme at udarbejde en samlet analyse alle feltets forandringer, derfor har jeg udvalgt 4, som i min optik er helt centrale. De første 2relatere sig til forandringer i mediebilledet så at sige indenfor journalistikkens egen verden, mens den 4 relatere sig til et arbejdsfelt, som journalistikken udspiller sig i, her konkret en fagforening. Mit empiriske udgangspunkt er de konkrete journalistiske produkter, som BUPL leverer, samt de bagvedliggende politikker, som definerer produkternes rammer og indhold (se bilag nr. 1) Teori og metodeovervejelser Professionssociologien beskriver professioner, som det kit, der holder samfundet sammen (Parsons). Det nyliberalistiske moderniseringsprojekt af den offentlige sektor (Katrin Hjort m.fl) handler om nedbrud at dette kit, så alt skal styres og reguleres efter nytteprincipper. Dette rammer både journalistik (kap 2 i Medier og samfund om medieteorier og kap 4 i Bag Nyhederne om Kulturproduktion og nyhedshabitus..) pædagogik (dog ikke analyseobjektet her.) Tabel 1. Oversigt over sammenhæng mellem sociologiske paradigmer og journalistik 2 2 Modellen blev fremlagt af Christian Breiholt på UPDATE, modul Fang teorien og gør den brugbar (Modellen indeholdt også et element om segmentering og målgruppe det har jeg udeladt, da det ikke har relevans for denne opgave). 4

5 !"#"$%&'(#) *&)+*,#-". /%012),-./0'12&')3)4/567) 8/93:/9/.3;) 7-046(270<773.) =9.-(.)>2&:)&') +$$$%&'(&) >B/C3-9D7?5/9/.3;) E60-(37=75)=9.-(.) >F&G327:E&2&()&G:A) /.71)2&()4-975&)01) B/C3/9/.3A) 8'/4&773/(7=9.-(.) >:-G7)G32&() I5/(/03;) :G<'G32&(75-F&93.) =9.-(.)>.1)D1)+) F&(;)0&:/2&J /.):'&(27) L2&/9/.35'3=5;) /M&(:93.E&27J:&/'3) B:'65:6'-9370&A) 5/(7:'65=G370&) 8/7:0/2&'(3:&:;) 3(23G &) N-'5&27.K'&97&;).9/F-937&'3(.) B/C3/9/.&'(&)/.) 2&'&7)F&.'&F&')>=9) :-593(.)-4) O-F&'0-7)P)93G7J) /.)7?7:&0G&'2&() Q/6'23&6)P)4&9:)/.) E-F3:67) R322&(7)P) 7:'65:6'-=/()/.) -(=J-6:/'3:&:) S6E0-(()P) 7&9G7:<(23.&) 7?7:&0&') T/6'(-937=75) U4/2'3(.U) U=9)5-0D)0/2) 63.E&2&(UW2&() X&'2&)7:-:70-.:) U-47D&Z93(.)&99&') 5/(7:'65=/(UW 5-0D&()/0) '&-93:&:&() L(:&'&77&.'6DD&') /.)2&[(3=/(7J 0-.:A) N/2:-.&'G<'23&';) :G3G9)/0)/0(3F67J) /.) /M&(:93.E&27F&.'& F&:A),'-) 0-77&0&23&')=9) 0-77&')-4)0&23&'A) ^/0D9&573:&:)/.) 03(2'&) 4/'6273.&93.E&2)3) U'&C&D=/(&(U;) >7/0)F93G&')&() J)V.)624/'2'3(.&') S3.&)/.)4'3)2&F-:Y) BD'/.&:7)) F&:?2(3(.) \]&'7DK'.&7) -'.60&(:&'Y) VG&'9&G&')4-.&:) Q&:?2(3(.)4/') Z/6'(-937=5)/.) 5/006(35-=/() \0(&G-9.) L(:&'&77&)/.) -F7:'-5=/(7J (3G&-6) V'2G-9.),/'J4/'7:1&97&) ^/((/:-=/(&') a3756'7&') Q'6.F-'E&2) N&2D'/26C&(:)/.) 7/C3-9)E-(293(.) \()9&Z&')/.) 4'-2'-.7'&.9&'),-.7D'/.)/.)=9.-(.)) U-'F&Z276.&()&') /]&)/G&')#$)=0&') bf&g327:&)g-9.w 4'-G-9.)-4) 3(:&'&77&W 4/'7:1&97&A)U(6) G32&/)D1) 0/F39:&9&4/(&() c<.:&) 624/'2'3(.&')/.) 4<'23.E&2&')3) F'6.7J73:6-=/(&() Min ambition vil være at bidrage til at udfylde den tomme kolonne for

6 3.0. Analysen I dette afsnit præsenteres min analyse af de 3 udvalgte forandringsprocesser Generelle forandringer i medie- og kommunikationsbilledet, herunder ændringer i forståelsen af forholdet mellem virkelighed og nyhed Opkomsten af nye medier, og dermed nye fler- og/eller tværmediale journalistiske praksisser Nye fagpolitiske strategier, og dermed behovet for nye kommunikative praksisser. BUPL har i 3 kongresperioder siden 2004 arbejdet med udviklingen af professionstrategi(er). Senest formulerede kongressen 2008 under overskriften Fra fag til professionsfagforening en række professionsmålsætninger, som vi nu arbejder med at udmønte. Arbejdet med professionsudviklingen har betydet en række forandringer i BUPL både af indhold og form. Pædagogisk viden skal begrunde al vores arbejde, derfor satser vi bla. på forskning, udvikling af et etisk grundlag for pædagoger m.m.. Kommunikativt har strategiskiftet også konsekvenser, skiftet er defineret som overgangen fra et arbejdsbelastningsfokus, hvor vi påpeger belastende forhold (stress, støj nedslidning, afskedigelser, sygdom og kontrol) til et fokus på pædagogers viden hvad pædagoger kan, ved og gør. Det handler om at tale pædagogprofessionen op både internt og eksternt. Denne forandring stiller nye krav til vores kommunikation; det kræver mere viden (når alt skal begrundes i vores viden om pædagogisk arbejde), det kræver et ændret journalistisk fokus fra beskrivelser af historien om blå stue til den professionelle pædagog, det udfordrer de traditionelle nyhedskriterier 3 (f.eks. udfordres kriteriet om konflikt af kravet om positivitet ala Ulriks Haagerups, DR konstruktive nyheder). 3 BØRN&UNGE redigeres ud fra de journalistiske kriterier (besluttet i Målsætninger for BØRN&UNGE) - artiklerne skal bidrage med noget nyt, være overraskende og/eller en del af den aktuelle dagsorden. - artiklerne skal give læserne mulighed for identifikation - artiklerne skal være væsentlige for målgruppen - og/eller store dele af målgruppen. - artiklerne skal indeholde en konflikt, som ridses klart op. - Artiklerne skal være troværdige, hvilket kræver, at dokumentationen er i top. BØRN&UNGEs nyhedskriterier svarer til de klassiske nyhedskriterier Se Kabel 2009 s. 23 6

7 4.0. Konklusion 7

8 5.0. Litteraturliste Kabel, L. (2009): Nyheder i nutid. Forlaget ajour Jensen, K., B. (2008): Medier og samfund, en introduktion. Forlaget samfundslitteratur. Parsons, T. (1939: The Professions and Social Structure. University of North Carolina Press Schultz, I. (2006): Bag Nyhederne værdier, idealer og praksis. Forlaget Samfundslitteratur 8

9 6.0. Bilag Bilag 1 Beskrivelse af BUPL's primære medier, politikker og målsætninger På de efterfølgende sider beskrives BUPL's primære medier, derefter følger BUPL's kommunikationspolitik, beskrivelse af de konkrete mål for de forskellige kommunikationselementer, og til sidst målsætningerne for BØNR&UNGE. BUPL's primære medier Forbundet råder over en række centrale medier, som alle spiller en større eller mindre rolle i forhold til BUPL's politikker og i forhold til diverse kommunikationsstrategier. Hvert medie har sine forcer og sine begrænsninger, som gør det mere eller mindre egnet ind i en given strategi. I det følgende gives nogle enkelte rettesnore for, hvordan medierne udnyttes optimalt. Dette skal dog på ingen måde forstås som en universalopskrift, da en sådan ikke findes. Ligeledes skal man være opmærksom på, at BUPL's centrale medier ikke bør betragtes som en universal størrelse. Skal BUPL være en slagkraftig organisation kræver det mod på at diskutere, om BUPL fortsat skal have de samme medier, og om organisationen fortsat skal bruge de samme ressourcer på hvert medie. Ind i mellem kan der være fornuft i at lukke gamle medier ned, starte nye eller op og neddrosle eller opgradere ressourcerne på det enkelte medie. I løbet af 2009 vil eksempelvis Ledetrådens fremtid blive diskuteret i relevante fora. Skal BUPL fortsat bruge ressourcer på at udgive Ledetråden eller om man i stedet skal udgive et elektronisk nyhedsbrev, evt. suppleret med en opgradering af stoffet i andre medier. Pressearbejdet i BUPL BUPL's pressearbejde skal sikre BUPL og pædagogerne en plads på mediernes dagsorden med det formål at forbedre forholdene for medlemmerne. Det skal ske gennem en kombination af proaktiv, langsigtet pressearbejde, samt hurtige reaktioner. Pressearbejdet skal til hver en tid understøtte organisationens strategiske mål. Det er målet, at der opnås forståelse hos befolkningen og derigennem hos politikerne og arbejdsgiverne for pædagogernes profession, vilkår og samfundsmæssige betydning. Indsatser rettet mod pressen er hensigtsmæssigt primært i situationer, hvor BUPL ønsker at politikere og andre beslutningstagere ændrer på et bestemt forhold. BUPL's hjemmeside I de kommende år vil nettet blive BUPL's vigtigste kommunikationskanal til medlemmer og offentlighed. På den baggrund er projektet "BUPL på nettet" igangsat, så udviklingen af både den interne og eksterne kommunikation optimeres fremover. BUPL's hjemmeside har positioneret sig som en pålidelig og anvendt medieplatform - med et stort og bredt publikum. BUPL's web er primært målrettet medlemmerne, men også presse, beslutningstagere, alliance- og oppositionsparter er og kan være målgrupper i visse områder af hjemmesiden. Internettet er unikt i den forstand, at det mere end noget andet medie kan spille en konkret rolle i stort set alle BUPL's kommunikationsstrategier. Fordi nettet kan målrettes brede dele af BUPL's målgrupper, har plads og kan bygges op i mange sektioner, vil nettet for eksempel kunne spille en større eller mindre i forhold til at understøtte pressestrategier, kampagner samt markedsføre og publicere pjecer, konferencer mm. I takt med, at medlemmerne og den øvrige målgruppe i stigende grad anvender mediet og har en øget fortrolighed med mediet bør nettet berøres i enhver form for ekstern kommunikation. Webmediet er i en kontant rivende udvikling både i webkommunikationen og i den tekniske del. Hjemmesiden er et unikt redskab, fordi mediet favner de øvrige medier i en vis udstrækning, men også fordi organisationen kan præsentere levende viden på andre måder - for eksempel levende billeder, multimedie- produktioner og andet. Her skal BUPL følge med udviklingen, uden at blive forført af tekniske muligheder. Historien skal fortsat 9

10 vurderes, budskabet, målgruppen og interaktionsgraden i forhold til medievalget samt hvilken/hvilke webstrategier der er hensigtsmæssig. Hjemmesider er i sig selv passive og derfor kræver de en del sidemedier og promovering af sitet, for at skabe ny trafik på sitet. Dette gøres gennem BUPL's øvrige medier, kampagner, men primært gennem elektroniske nyhedsbreve, sms- ordninger m.m. Endvidere giver nettet os muligheder for at sætte politiske dagsordner gennem andre domæner på webben - f.eks. facebook, som statsministeren havde held med under sidste valg. Internettets mulighed for interaktivitet betyder, at medlemmerne i stigende grad kan være med til at producere kommunikation. Det er derfor oplagt at indtænke mediet i forbindelse med strategier, hvor BUPL ønsker en dialog med medlemmerne. Derudover kan mediet indtænkes i forbindelse med professionens udvikling, hvor vi ønsker, at pædagoger formidler og står i front for fagprofessionel viden. Der kan tænkes mange andre muligheder end "debatten" og andet, som vi i dag primært bruger. For eksempel kan man give mulighed for at kommentere pjecer, pressemeddelelser, artikler "BUPL- mener" og andet. Hvor fagblade og pjecer har begrænset plads, har hjemmesiden næsten ubegrænset plads. Det betyder, at hjemmesiden kan gå i dybden med sin dækning af diverse temaer, og at informationen kan tilrettelægges, så man både når de brugere, der er lidt interesserede/har lille informationsbehov og de brugere, som har brug for at gå i dybden. I tilrettelæggelsen af informationen er det imidlertid vigtigt, at siderne bygges hensigtsmæssigt op, således at man trinvist giver mere og mere information. BUPL skal undgå at falde i den fælde altid at tænke nettet som kun en hurtig distributionskanal. Man skal med andre ord være på vagt over for shovel ware - altså notater og andet, der er produceret i en anden sammenhæng, og som skovles ubearbejdet over på nettet. På samme vis er det vigtigt, at nettets tænkes som en helhed, hvor man løfter sig i helikopterperspektiv. Navnlig kan det ofte være en god ide, at man på nettet får indtænkt de mange målgrupper, som BUPL og nettet henvender sig til. Børn&Unge Fagbladet Børn&Unge udkommer 35 gange om året til pædagoger og klubfolk og er således BUPL's visitkort overfor medlemmerne. For langt de fleste medlemmer er fagbladet det mest synlige og håndgribelige bevis på, at de får 'noget' for deres kontingent- kroner. Den primære målgruppe er medlemmerne af BUPL, dvs. pædagoger og klubfolk. Den sekundære målgruppe er tillidsfolk og aktive, der har en særlig interesse i fagpolitiske emner. Den øvrige målgruppe er meningsdannere og pressen. Formålet med Børn&Unge er blandt andet at være et troværdigt bindeled mellem BUPL og medlemmerne. Børn&Unge har en bred målgruppe med primært fokus på brede dele af medlemsskaren. Fra læserundersøgelser ved vi, at bladet har godt fat i mange trofaste læsere. Børn&Unge er derfor et oplagt medie i mange strategier. Ikke mindst i forbindelse med store sager/begivenheder som overenskomstforhandlinger, konflikt, budgetbesparelser og andet vil Børn&Unge altid spille en rolle. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at Børn&Unge har en forpligtelse til at være troværdige, hvilket blandt andet sikres ved, at bladet redigeres ud fra journalistiske principper og - som ethvert andet massemedie - under de presseetiske regler. Det betyder, at en sag altid behandles fra flere vinkler. Man kan derfor ikke (på samme måde som for eksempel en annonce) budskabsstyre, men man kan signalere over for medlemmerne, at BUPL kender, forstår og tager sig alvorligt at den virkelighed, som pædagoger er en del af. Børn&Unge er endvidere et oplagt medie i de (heldigvis få) sager, hvor BUPL's image er i fare. I forbindelse med sager, hvor man kan vente et kritisk fokus fra presse og medlemmer, er det oplagt, at BUPL's version af sagen først læses i Børn&Unge. Børn&Unge kan også bruges strategisk som kanal til de øvrige medier, som også oplever, at bladet er et journalistisk produkt med høj troværdighed. 10

11 Børn&Unge har den særlige styrke, at det kommer til alle medlemmerne. Det betyder, at den dagsorden, som bladet sætter, og de informationer, som bladet indeholder, med stor træfsikkerhed rammer den primære målgruppe. Inden for de kommende to år vil der primært arbejde blive med 1. at styrke det pædagogfaglige stof: I takt med at professionen styrkes, skal det pædagogfaglige stof styrkes med fokus på nyheder, baggrund, interview og reportage. Niveauet i artiklerne hæves, så indholdet lever op til de faglige forventninger hos læserne. 2. at styrke den dybdeborende, dagsordensættende journalistik: Redaktionen vil i tæt samarbejde med eksperter i BUPL og freelancere med speciale i dybdeborende journalistik, søsætte 3-4 dybdeborende projekter om året. 3. at styrke den involverende journalistik (public journalism). Når de rette ideer dukker op, startes involverende journalistik i et eller flere afgrænsede geografiske/faglige områder, hvor det er muligt at aflæse/måle resultaterne. 4. at undersøge, hvordan læserne opfatter bladet: Via læsermålinger vil det løbende blive undersøgt, om bladet lever op til målene. 5. øge det tværmediale arbejde - mellem blad og net. Ledetråden Ledetråden udkomme fire gange om året. Målgruppen er ledere i forskellige typer af institutioner og forskellige typer af lederstillinger (områdeledere, daglige ledere osv.). Ledetråden er et supplement til Børn&Unge - og går i dybden med inspiration til ledere. Ledetråden som blad har mange fællestræk med Børn&Unge og stiller for eksempel samme krav til troværdighed. I Ledetråden er der dog nogle lidt anderledes muligheder for at gå i dybdeb. I Ledetråden er der lagt en linje med plads til lidt længere artikler og bredere dækning af relevante problematikker så som konflikthåndtering, ledelsesstruktur og andre forandringer. Ledetråden er et oplagt medie at bruge i forbindelse med mange større problematikker, hvor BUPL som organisation ønsker at informere og inspirere lederne. Det gælder ikke mindst i forbindelse med forandringstiltag så som pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger. I Ledetråden er der mulighed for at læse såvel BUPL's bud som bud fra ledere, eksperter, beslutningstagere og andre. Ledetråden bruges endvidere undertiden som distributionskanal for "pjecer" eller pjecelignende kommunikation, idet der er mulighed for at bringe dette som indstik. Som eksempel har Ledetråden bragt et indstik om udviklingsplaner, som blev behandlende journalistisk inde i bladet. Da Ledetråden kun udkommer fire gange om året vil det ikke i samme omfang som Børn&Unge kunne spille en rolle i forhold til en række aktuelle problematikker - for eksempel problematikker, der kortvarigt dukker op i for pressen. Imidlertid kan Ledetråden i en række tilfælde senere dække relevante temaer med en ledervinkel - og i en række tilfælde er det muligt via god planlægning og kontakter at være først med nyheder om lederundersøgelser og andet. Alternative medier til Ledetråden vil ofte være Børn&Unge eller Lederportalen. Pjecer og foldere BUPL har en større produktion af pjecer, foldere og bøger. Traditionel har BUPL brugt folderen som medie i mange sager, hvor organisationen ønsker at: inspirere medlemmerne i forhold til arbejdsmiljø, pædagogik mm. (f.eks. læringspjecer). informere om overenskomst og andre rettigheder, som er en del af fagforeningens kernestof (oplysende pjecer). inddrage medlemmerne i aktuelle dagsordner (f.eks. debatpjecer). BUPL pjeceproduktion vil i fremtiden formentligt blive en anelse mindre. Det skyldes, at nettet fremover vil blive det sted, hvor medlemmerne (med rette) kan forvente at finde informationer, og hvor der er mulighed for 11

12 tilrettelægge informationen på en sådan måde, at man både når dem, som gerne vil i dybden og dem, som kun ønsker lidt information. Men BUPL's produktions af pjecer og andet, vil formentligt aldrig dø helt. Pjecen vil for eksempel ofte blive anvendt som medie i sager, hvor organisationen ønsker at "pushe" et budskab. Ofte vil dette budskab eller sag også spille en rolle i alle andre BUPL- medier. Kampagner, annoncer og andet BUPL laver kampagner, når der ønskes et massivt medie- og kommunikationstryk om en særlig problemstilling igennem en længere periode. Kampagnerne skal til enhver tid være troværdige, understøtte organisationens strategiske mål og skabe merværdi for pædagogerne. Kampagner er egentlig bare et udtryk for, at man bruger flere medier på samme tid til at understøtte et bestemt budskab. Kampagner kan således både bruges til: at præge beslutningstagere hverve medlemmer gøre medlemmer opmærksomme på, hvordan de kan arbejde med en bestemt problematik Ansigt-til-ansigt kommunikation Interpersonel kommunikation eller ansigt- ansigt- kommunikation er det mest troværdige og slagkraftige "medie", organisation kan bringe på banen. I strategisk sammenhæng bliver den interpersonelle kommunikation ofte tænkt ind i sager, hvor organisationen ønsker en adfærdsændring hos målgruppen (f.eks. indmeldelse) og/eller i sager, hvor målgruppen på anden vis kan forventes at være "genstridig". Eksempler, hvor BUPL i høj grad indtænker interpersonel kommunikation som strategisk kommunikationsmiddel er information til ledere om deres overenskomst, information til dimittender om deres muligheder for at bruge fagforeningen, information til SOS- medlemmer, som overgår fra SL- overenskomst til BUPL overenskomst, medlemskommunikation om for eksempel APV, pædagogfaglig ledelse, pædagogisk profil mm. Dertil kommer diverse politisk lobbyisme på Christiansborg og i kommunerne. Samspil mellem medierne I mange sager indgår alle BUPL's medier i et samspil. Det er for eksempel rutine, at de fleste pjecer, konferencer og andet omtales i flere medier, ligesom BUPL i alle større sager (for eksempel overenskomstforhandlinger) har mange eller alle medier i spil, nogle gange i kombination med for eksempel SMS. I sager, hvor BUPL ønsker pressens bevågenhed sendes ofte en pressemeddelelse - og ofte vil pressen kunne hente merinformation på nettet. I andre sager er det Børn&Unge, som bringer sagen først, som derefter sælges til pressen. Hvorvidt en sag eller et budskab er bedst egner sig til det det ene eller andet medie afhænger af mange spørgsmål, og der er som nævnt ingen universal- opskrift. Der er derfor væsentligt at rette henvendelse til de kommunikationsansvarlige med henblik på sparring og ideudvikling. BUPL's kommunikationsstrategiske arbejde (kommunikationspolitik) Det følgende er et udkast til, hvilke elementer der skal indgå i en generel strategi for BUPL's kommunikationsarbejde. Udkastet fokuserer i første omgang på, hvordan vi i BUPL arbejder med kommunikation. Strategien skal danne grundlag for det videre arbejde med en mere handlingsorienteret plan, med henblik på at sætte den politiske dagsorden og brande organisationen de kommende år. Målet er at formulere en samlet kommunikationspolitik samt en plan for det strategiske kommunikationsarbejde herunder strategier for de enkelte politikområder. BUPL's kommunikationsmål 12

13 BUPL's kommunikation skal skabe værdi for pædagogerne og være uundværlig og dialogskabende. Det skal BUPL som samlet organisation gøre ved at formidle viden og inspiration, påvirke beslutningstagere og skabe engagement hos pædagoger og forældre. Målet er at: Understøtte BUPL's strategiske mål, sådan som det er beskrevet i fremtidigt virke og andre politiske beslutninger, herunder især BUPL's ti professionsmålsætninger, De 5 strategiske indsatsområder samt BUPL mål for etik og forskning. Understøtte et godt image og herunder ikke mindst være troværdig i forhold til interessenterne (beslutningstagere, medlemmer, forældre, presse, offentligheden) Udvikle og understøtte professionen og den pædagogiske faglighed Styrke professionens anerkendelse i offentligheden Forbedre pædagogers løn- og arbejdsvilkår, både gennem politisk påvirkning og inspiration til pædagoger Forbedre vilkår for børn og unge i institutionerne, både gennem politisk påvirkning og ved at formidle fagprofessionel viden til og mellem pædagoger Fastholde og rekruttere medlemmer, dels ved at vise, at BUPL gør en forskel gennem politisk påvirkning og service for den enkelte. Og dels ved at levere fagprofessionel viden til pædagoger med et specifikt formål (formålet kan for eksempel være, at arbejdet med pædagogiske læreplaner skal udføres på højt niveau og på en måde, som kommer børn og unge til gavn) Være første og bedst med den relevante kommunikation Prioritere indsatsen med henblik på størst mulig gennemslagskraft over for de enkelte interessenter Plusværdier BUPL ønsker at fremme et godt image blandt vores interessenter. I valget af budskaber, medie, form og kanal vil vi lægge vægt på, at det fremmer BUPL's mulighed for at fremstå som: Troværdighed - Moderne - Klar og forståelig - Konsistent - Åben og demokratisk - Professionel - Handlekraftig - Progressiv - Vidende - Nyttig (Uundværlig) - Tæt på medlemmernes virkelighed - Ansvarlig, herunder økonomisk ansvarlig - Medansvarlig - Dynamisk - Tilgængelig Aktører Der er mange aktører involveret i at indtænke, skabe og udføre BUPL's kommunikation. Det gælder både i forhold til den kommunikation, som skal understøtte BUPL's store politiske satsninger - så som fremtidige virke - og i forhold til "dagligdagens" kommunikation, der kan handle om alt fra at formidle råd og vejledning til medlemmer om støj og indeklima, profilere en vundet fyringssag eller blande sig i den offentlige debat. Aktørerne kan samles i fire hovedgrupper, der spiller forskellige roller og har et indbyrdes samspil. Forretningsudvalg og politisk ledelse FU, HB og formandsgruppens væsentligste rolle er at formulere fælles, klare mål og visioner, der kan styrke forbindelsen til medlemmerne og offentligheden. Derudover er det deres rolle at prioritere mål og visioner på et overordnet plan og sørge for at disse bliver kendt blandt den øvrige del af organisationen herunder blandt medarbejdere. Ledere og medarbejdere i Forbundskontoret Ledernes og medarbejdernes opgave er at skabe resultater og omsætte mål og visioner til klare og effektive budskaber. Det betyder, at der skal laves professionelle kommunikationsplaner, som løbende justeres og tænkes ind i en helhed, som blandt andet skal sikre, at BUPL kommunikerer konsistent og "timer" sin indsats med henblik på at nå sine mål. Det er væsentligt at indtænke alle typer af medarbejdere, som på forskellig vis er med til at tegne organisationens ansigt udadtil - og som derfor også skal tilbydes relevante redskaber og eventuelt kompetenceudvikling. For eksempel er det vigtigt, at også breve, telefonhenvendelser og mails besvares på en måde, som optimerer BUPL image og mål i det hele taget. Endvidere bør alle have en vis indsigt i strategisk kommunikation og journalistiske formidlingsprincipper. 13

14 Fagforeningerne og TR-systemet Fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne har den tætteste kontakt til medlemmer og potentielle medlemmer. Det er derfor vigtigt, at forbundet og fagforeninger jævnligt koordinerer sin kommunikation og udveksler erfaringer om, hvordan man kan servicere og kommunikere med medlemmer og andre interessenter. Der er som noget nyt oprettet et kommunikationsnetværk bestående af medarbejdere fra kommunikationsafdelingen samt kommunikationsmedarbejdere/kommunikationsansvarlige i de lokale fagforeninger. Netværkets opgave er at diskutere, koordinere og prioritere forskellige kommunikationstiltag i forbindelse med for eksempel kampagner. Der planlægges aktuelt en kampagne for kommunalvalget i Via netværket har forbundet mulighed for at afprøve diverse ideer til kommunikation. Også på andre områder samarbejder forbund og fagforeninger - for eksempel i forhold til kommunikation med pædagogstuderende. Medlemmerne Der kan være en tendens til at opfatte medlemmer som modtagere, som forbundet enten skal kommunikere til eller som man inviterer til dialog i bestemte anledninger (OK, kongres etc.). Nye medier - så som blogs, debatsider og andre muligheder for social community - betyder imidlertid, at medlemmerne i stigende grad også er blevet producenter af kommunikation både til forbundet og fag- foreningerne på den ene side, til forældre og offentligheden på den anden side, samt til hinanden. På BUPL's hjemmeside har medlemmerne via debatten især ytrer sig om en række fagpolitiske spørgsmål så som for og i mod strejke. Målet fremover vil blive at undersøge og eksperimentere med, hvordan BUPL kan understøtte medlemmerne i at dele deres fagprofessionelle viden. Samspil mellem aktørerne Det er vigtigt, at aktørerne i BUPL samarbejder tæt omkring BUPL's kommunikation og at kommunikationen ikke udvikles ud fra enkeltinteresser og spontane indfald og knopskydninger. Særligt BUPL's eksterne kommunikation giver BUPL's målgrupper et syn ind i organisationen. Ikke mindst hjemmesiden, hvor der kan hentes mange informationer giver et røntgenbillede ind i organisationen og dens mulige interne modsætninger og selvmodsigelser. Dette kræver koordinering på alle niveauer, og at vi på alle niveauer søger indsigt i hinandens områder. FU'er skal vide, hvad andre FU'er har igangsat, chefer skal vide ditto. Kommunikationsafdelingen spiller en væsentlig rolle i forhold at koordinere budskaber ud i de rette medier, sikrer konsistens og undgå dobbeltarbejde. BUPL's strategiske tilgang til kommunikation Fremgangsmåden i mange kommunikationstiltag vil ofte være således, at det er forretningsudvalget, hovedbestyrelsen, formandsgruppen eller diverse fagfolk, der definerer problemer og mål, samt hvilken effekt man gerne vil opnå. Det vil primært være kommunikationsfolk der (for så vidt, der er tale om én eller anden grad af massekommunikation), der peger på midlerne: Hvilket medie, hvilken kanal, hvilken form, hvilken timing osv. Den mest centrale del i strategiarbejdet er evnen til at se tingene fra to par øjne: På den ene side fra organisationens egne øjne og på den anden side målgruppens øjne. Kommunikation opstår først, når den ene part er i stand til at række ud efter den anden; når vi som organisation er stand til at række ud efter vores interessenter. Kommunikationsstrategier udvikles i en løbende proces, hvor der altid vil indgå en besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilken "problem" ønsker vi at løse? Kan det pågældende "problem" løses via kommunikation eller skal der (også) andre tiltag til - organisatoriske ændringer? Hvad er målet eller målene? Hvem er målgruppen - eller målgrupperne? 14

15 Hvad er indholdet, budskabet - eller budskaberne? Hvilken effekt skal budskabet (gerne) have på målgruppen eller målgrupperne? (På kort sigt og på lang sigt.) Hvilket medie og kanal vil vi bruge. Hvordan skal stilen og genren være? I overvejelserne indgår dog også mange andre og uddybende spørgsmål. Som nævnt er det meget væsentlig på forhånd at have gjort sig nogle tanker om, hvilken effekt man vil opnår, da dette vil fungere som rettesnor for alle i processen. Derudover bør man også overveje eventuelle sideeffekter, som et produkt kan have, herunder om der eventuelt kan være uønskede sideeffekter, så som at strategien spænder ben for andre strategier. (For mere information om udarbejdelse af strategier - se bilag med liste over spørgsmål.) Arbejdet med strategier er noget, der foregår hele tiden. Og strategierne udvikles løbende og mere eller mindre synligt for hele organisationen. På en række væsentlige områder tilsigter BUPL, at kommunikationsstrategierne nedskrives på papir og udbredes til brede dele af organisationen. Det gælder for eksempel i forbindelse med overenskomstforhandlinger, strejke og budgetforhandlinger. I så stor, kompleks og vidt- kommunikerende organisation som BUPL, er det dog ikke muligt eller ønskeligt at udbrede alle strategier til alle - eller fortælle om hvert et lille kommunikationstiltag, der indgår og udvikles som led i en strategi. For eksempel er det en løbende proces at implementere BUPL's kommunikationsstrategier i forhold til at hverve studerende. Derudover kan et enkelt tiltag (f.eks. en annonce) meget vel indgå som led i flere strategiske kommunikationsmål. Kendetegnende for den gode strategi er blandt andet: Den er velbegrundet dvs. forholder sig til virkeligheden Den er klar og tydelig og det er forståeligt for enhver, hvilket "problem" den skal løse og at det bedst muligt løses via strategien (de involverede medier mv.) Den er velkommunikeret og kendt Den er understøttet af vedholdende, helhjertet, engageret og kollektiv ledelseskraft Den er gjort nærværende for den enkelte enhed og medarbejder Den er tilført de nødvendige ressourcer - og ressourcerne justeres løbende Den slides og bruges i hverdagen Den er åben for forandringer og for øjeblikkets muligheder og ide Strategier og prioritering Et væsentligt element i BUPL's kommunikationsstrategiske arbejde er løbende prioritering. Skal BUPL kommunikere effektivt, kræver det, at vi udpeger forskellige afgrænsede og veldefinerede områder, som vi vil satse på over kortere og længere perioder. Eksempler på områder, der skal laves kommunikationsstrategi for er: Professionsmålsætningerne. Indsatsområderne Etik og forskning Præge kommunalvalg 2009 med henblik på, at få professionens vilkår sat på dagsordenen Afværge store besparelser på de kommunale budgetter PR- genoprettelsesplan blandt udvalgte medlemsgrupper, som ikke er tilfreds med overenskomsten eller som ikke har forstået indholdet i deres overenskomst Præge at kommunerne følger BUPL's forslag til grundnormeringer Optimere forbundskontorets interne kommunikation blandt andet med henblik på, at medarbejderne i BUPL's forbundskontor kender relevante beslutninger og med henblik på at samle, strukturere og integrere vores informationskanaler Styrke medlemsdemokratiet bredt set (eller via internettet), men henblik på at gør BUPL til en stærk organisation, der er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker Det er vigtigt, at man fra politisk hold (f.eks. FU) og i samarbejde med kommunikationsfolk løbende udpeger konkrete mål, som der i en løbende proces udarbejdes kommunikationsstrategier for. 15

16 Jo mere afgrænset, målet er, desto mere operationel bliver kommunikationsstrategien. Det gælder altså med andre ord om at udtrække afgrænsede mål fra for eksempel BUPL's ti professionsmålsætninger, De 5 strategiske indsatsområder, målsætninger fra det centrale lederråd - samt prioritere dem i samspil med strategier, som BUPL hele tiden arbejder med (hvervning, mindske støj, stress, arbejdsskader, forebygge ulykker på legepladsen mv.). I valget af satsning er et væsentligt element, at kommunikationen skal skabe værdi for pædagoger; at det bidrager til, at organisationen kan fastholde og rekruttere medlemmer. Vision, mission og målsætninger for området kommunikation (målsætninger for de konkrete kommunikationselementer) Vision: BUPL's kommunikation skal skabe værdi for pædagogerne og være uundværlig og dialogskabende Mission: Vi skaber værdi ved at formidle viden og inspiration, påvirke beslutningstagere og skabe engagement hos pædagoger og forældre Målsætninger: Være de første og bedst med den relevante kommunikation Skal være anerkendt internt og eksternt for professionelt, troværdigt arbejde og tilgængelighed Understøtte organisationens strategiske mål Indsatsområde: Kampagner Målsætning: BUPL laver kampagner, når der ønskes et massivt medie- og kommunikationstryk om en særlig problemstilling igennem en længere periode. Kampagnerne skal til enhver tid være troværdige, understøtte organisationens strategiske mål og skabe merværdi for pædagogerne. Mål/delmål: Det er målet, at BUPL gennem udnyttelse af mange forskellige platforme påvirker kampagnens målgruppe enten mhp mere viden, en ændret holdning eller konkret handling. Enhver kampagne er samtidig en branding af BUPL. Handlinger: Kampagner baserer sig på en klar målsætning, et eller få budskaber, en visuel identitet og et mix af medier. BUPL har en god tradition - som tænkes fortsat - for at basere sine kampagneaktiviter på dokumentation. BUPL's kampagner er desuden stort set altid baseret på en cen- lok- strategi med et samspil mellem forbundskontor og fagforeninger. Tidsplan (indenfor de næste to år): Den næste planlagte kampagne er kampagnen frem mod kommunalvalget i Denne kampagne bliver forankret direkte i kommunikationsnetværket og bliver dermed i endnu højere grad end sædvanligt et samarbejde mellem det centrale og det lokale niveau. Kampagnen baserer sig på de relevante professionsmålsætninger samt på grundnormeringsmodellen Indsatsområde: Pressearbejde Målsætning: BUPL's pressearbejde skal sikre BUPL og pædagogerne en plads på mediernes dagsorden med det formål at forbedre forholdene for medlemmerne. Det skal ske gennem en kombination af proaktivt, langsigtet pressearbejde, samt hurtige reaktioner. Pressearbejdet skal til hver en tid understøtte organisationens strategiske mål. Mål/delmål: Det er målet, at der opnås forståelse hos befolkningen og derigennem hos politikerne og arbejdsgiverne for pædagogernes profession, vilkår og samfundsmæssige betydning. Pressearbejdet skal formidle viden og inspiration, påvirke beslutningstagere og skabe engagement hos pædagoger og forældre. Handlinger: Pressearbejdet baserer sig på historier og budskaber. Disse opsøger pressemedarbejderne blandt både valgte, ansatte og medlemmer. For at styrke det opsøgende arbejde vil pressemedarbejderne fremover deltage på udvalgte teammøder på forbundskontoret, deltage i forskellige netværksmøder (fx arbejdsmiljønetværk) og holde jævnlige møder med formanden mhp pressearbejdet. Et koordineret pressearbejde mellem fagforeninger og forbundshus skal styrkes gennem arbejdet i kommunikationsnetværket. 16

17 Samtidig sætter pressemedarbejderne fortsat en ære i ærlig, hurtig og serviceminded pressehåndtering ved udefrakommende henvendelser. Tidsplan (indenfor de næste to år): Pressearbejdets temaer vil den kommende tid centrere sig om professionsmålsætningerne og grundnormeringsmodellen og bygge op til kommunalvalget Der er desuden en særskilt ambition om at sætte lederarbejdet mere på dagsordnen. Indsatsområde: BUPLs webkommunikation I de sidste par år har der været et øget forventningspres og fokus på webmediet - fra såvel politikere, medlemmer, de lokale fagforeninger og internt i huset, hvilket jo er ekstremt positivt. Men det betyder også at webkommunikationen går ind i en anden fase, hvor argumenter for den gode webkommunikation, lytning til medlemmernes behov og en tydeligere retning og håndtering er afgørende for at bibeholde den succesfulde trafik og den stigende anvendelse af BUPL's webprodukter. Status og største udfordring: Hjemmesiden bupl.dk har lige været gennem en minirelancering - men står jo overfor en større designproces som er planlagt i "BUPL på nettet"- projektet. Her ligger en webstrategi og rapport for projektet - som vi i kommunikationsafdelingen skal forsøge at implementere på bedste vis og få til at hænge sammen med vores overordnede kommunikationsstrategi og mål. Målsætning og delmål: Målsætningen gælder bredt for webredaktionens arbejde med BUPL's hjemmeside incl. forbundets øvrige hjemmesider - lokale fagforeninger, fagbladets hjemmeside, lokale portaler, a- kasse- services, jobservice og andre sideproduktioner og webrelaterede medier til hjemmesiden. Den overordnede målsætning er: at skabe en "internet- verdenen" som samler, udvikler, vedligeholder og løfter BUPL's eksisterende webkommunikation, således at medlemmer og omverdenen opfatter BUPL, som en progressiv og up- to- date fagforening, de har lyst til at være en del af. BUPLs webkommunikation skal støtte og fremtidssikre BUPL's troværdighed og gennemslagskraft samt øge dialog, service og interaktion med medlemmet i centrum. Webredaktionens mål og ønsker/handlinger : - at udvikle, konkretisere og realisere BUPLs projekt "BUPL på nettet". - at få etableret et webmiljø omkring webredaktionen - med tydelig resourcetildeling og et tæt arbejde med at opsætte fortsætte arbejdet med prioriteringer af målsætningerne for webkommunikation Mål for hjemmesiden bupl.dk har tidligere været - og gælder stadig: - at BUPL er en åben og dialogvenlig organisation, som leverer medlemservice og indsigt af høj kvalitet - at være blandt de fem bedste fagforeninger og akasser på nettet - at fortsætte rekrutteringen af medlemmer til BUPL og bevare et højt medlemstal - at højne pædagogernes selvopfattelse og fagets placering - at engagere medlemmerne til at være en del af fællesskabet og demokratiet i BUPL - at komme tættere på det enkelte medlem. - at sætte dagsordenen. - at bevare troværdigheden til forbundet Delmål i forhold til webkommunikationen: at arbejde systematisk og strategisk med webmediet - og samtidig kunne anvende mediets hurtighed - og brandslukningsmuligheder i forhold til omverdenen arbejde aktivt med dokumenterede viden om vores brugere, brugertilgængeligheden og - venligheden. Brugerne har den afgørende indflydelse på hvordan logikken og informationsmængden skal være på sitet - og denne viden opnåes gennem kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser. at der udarbejdes et layout med interne retningslinier - så der opnås genkendelighed og ens udtryk fra afsenderen at vi forfiner interaktiviteten for medlemmerne - og dermed øger selvbetjeningen, medlemsservicen herunder medlemspanel, nyhedsbreve, debat, blogs mm. 17

18 at vi arbejde aktivt med mediekonvergens herunder levende billeder og multimedieproduktioner - således at vores valgte budskaber kan fanges af brugernes forskellige kognitive perceptionsmåder og interessefelter. at arbejde efter webfirst- princippet - ved begivenheder - nyheder - oplysning - altså en øget tilgængelighed for brugerne og en forventning fra omverdenen at fremme BUPL's øvrige kommunikationsveje og medier at promovere hjemmesidernes indhold og muligheder i andre medier - interne og eksterne. opstille kriterier og arbejdsprocesser for forbundets decentraliseringsproces med webarbejdet - herunder at undgå fejlformidling, dobbeltformidling, modstridende formidling, skovle- ware m.m. samt at sætte mål og klare prioriteringer for kvaliteten af en "ny" webkommunikationsform. at skabe nye spændende oplevelser for medlemmerne uden at lade os forføre at mediets tekniske muligheder, men blot have budskabet, målgruppen og effekten for øje. at give medlemmerne viden, redskaber og inspirationer til det daglige pædagogiske arbejde - i et rart og lærerigt kommunikationsmiljø på nettet. at så vidt muligt at lave rentable webproduktioner - det vil sige vi vurderer og evaluerer de enkelte produktioner også økonomisk set. Plan for de næste par års arbejde er at: 1. samle hjemmesiderne - gennem søgemaskine, nyhedsfeed, global navigation, intelligente agenter, sitemap og nyt design. 2. udvikle populære dele af nettet, så vi opnår størst mulig tiltrækningskraft på brugerne og nye brugere. Anvende brugerundersøgelser, statistikker og adfærdsanalyser i højere grad. 3. udvikle ideer - hvor BUPL har særlige (evner) kvaliteter og tilbud. 4. vedligeholde de grundlæggende funktionaliteter, men også have klare prioriteringer af stof, projekter, timing m.m. Hvad er interessant for organisationen og hvad er interessant for medlemmerne. 5. skabe merværdi for BUPLs øvrige medier og internt arbejde - f.eks. at levere multimedieproduktioner til Børn&Unge men også at gøre det lettere for medlemsafdelingen med spørgsmål /svar om indmeldelse eller tilbud om en lønberegner for de lokale fagforeninger m.m. 6. undervisning af kollegaer i afdelingen, webredaktører i huset og lokale web- og kommunikationsfolk i webformidling og webstrategi 7. styrke samarbejdet internt i afdelingen og udnytte synergi af fælles kommunikationsmål 8. søsætte nyt elektronisk nyhedsbrev - en overgangsversion 9. fortsætte arbejdet i BUPL på nettet Indsatsområde: Børn&Unge Mål og handlingsplan Børn&Unge Fagbladet Børn&Unge udkommer pt. 35 gange om året til pædagoger og klubfolk og er således BUPL's visitkort overfor medlemmerne. For langt de fleste medlemmer er fagbladet det mest synlige og håndgribelige bevis på, at de får 'noget' for deres kontingent- kroner. Artiklerne fordeler sig på fire forskellige kategorier, som bør være ligeligt repræsenteret i bladet i løbet af et år: - artikler om fagpolitik og politik - artikler om arbejdsliv og uddannelse - artikler om pædagogik - artikler om børne- og ungeliv Målgruppen Den primære målgruppe er medlemmerne af BUPL, dvs. pædagoger og klubfolk. Den sekundære målgruppe er tillidsfolk og aktive, der har en særlig interesse i fagpolitiske emner. Den øvrige målgruppe er meningsdannere og pressen. Formålet med Børn&Unge er - at være et troværdigt bindeled mellem BUPL og medlemmerne - at understøtte BUPL som en demokratisk organisation - at kvalificere medlemmerne til at tage selvstændige beslutninger og danne deres egne meninger 18

19 - at skabe en fælles identitet og faglig stolthed blandt pædagoger - at være debatskabende, provokerende og udfordrende - at give pædagogerne ny viden om professionen og rammerne omkring den. - at sætte dagsordenen, både hos pædagoger, blandt beslutningstagere og i medierne - at levere et seriøst kvalitetsprodukt, der både i form og indhold passer til målgruppen Derfor redigeres og skrives bladet af journalister. Billederne tages af professionelle fotografer, illustrationerne laves af professionelle illustratorer, og bladet layoutes af professionelle grafikere. Børn&Unge redigeres ud fra de journalistiske kriterier: - artiklerne skal bidrage med noget nyt, være overraskende og/eller en del af den aktuelle dagsorden. - artiklerne skal give læserne mulighed for identifikation - artiklerne skal være væsentlige for målgruppen - og/eller store dele af målgruppen. - artiklerne skal indeholde en konflikt, som ridses klart op. - Artiklerne skal være troværdige, hvilket kræver, at dokumentationen er i top. Sproget, vinklingerne, artikellængderne, flow og mix skal afpasses, sådan både det enkelte blad og bladet over tid opleves som varieret, interessant, udfordrende, provokerende og underholdende. Redaktionen gør både i det enkelte nummer og over tid brug af hele den moderne journalistiske palette: nyheder, baggrund, interview, reportagen, analysen, kommentaren (leder+debat), featuren, narrative, public journalism, faktastof og infostof. Tidsplan (indenfor de næste to år): Inden for de kommende to år vil vi primært arbejde med 6. at styrke det pædagogfaglige stof: I takt med at professionen styrkes, vil vi styrke det pædagogfaglige stof med fokus på nyheder, baggrund, interview og reportage. 7. at styrke den dybdeborende, dagsordensættende journalistik: Vi vil, ofte i tæt samarbejde med eksperter i BUPL og freelancere med speciale i dybdeborende journalistik, søsætte 3-4 dybdeborende projekter om året. 8. at styrke den involverende journalistik (public journalism). Vi vil, når de rette ideer dukker op, starte involverende journalistik i et eller flere afgrænsede geografiske/faglige områder, hvor det er muligt at aflæse/måle resultaterne. 9. at undersøge, hvordan læserne opfatter bladet: Via læsermålinger vil vi løbende undersøge, om vi lever op til målene. Vi har plan om at invitere pædagoger til læsermøder for at høre deres meninger. 10. øge det tværmediale arbejde - mellem blad og net. Indsatsområde: Ledetråden BUPL's fagblad for ledere udkommer fire gange om året. Bladet er et supplement til fagbladet Børn&Unge og går i dybden med temaer og problematikker set fra en ledervinkel. Målgruppe Målgruppen er BUPL's ledermedlemmer bredt set. Mål Bladets mål er på mange områder identisk med Børn&Unge, men (qua sine fire årlige udgivelser) sigter Ledetråden ikke på samme vis som Børn&Unge på aktualitet. Det er bladets mål at medvirke til at fastholde lederne i BUPL. Bladet skal være uundværligt og bidrage til: - at BUPL's ledermedlemmer løbende udviklinger sig i rolle som pædagogfaglige ledere - at BUPL's ledermedlemmer er på omgangshøjde og forkant i forhold til den udvikling, der sker på området. For eksempel skal Ledetråden informere og debattere og inspirere i forhold til nye ledelsesstrukturer, reformer, pædagogiske læreplaner, lederevaluering, børnemiljøvurdering mv. Ledetrådens skal derudover omhandle nogle af de strømninger og tankegange, der måske oprindeligt er kommet fra det private eller kommercielle arbejdsmarked, men som også Ledetrådens læsere vil komme til at skulle forholde sig til. 19

20 - at være et konkret redskab, som ledere kan bruge som inspiration på for eksempel personalemøder eller når de skal i dialog med forvaltningen. - at BUPL's ledermedlemmer kender og forstår deres egne rettigheder og muligheder som ansat. Som eksempel skal ledetråden ikke blot behandle lederes rolle i forhold til medarbejdernes stress, men også i forhold til deres egen stress. I bladet sigter vi på et miks af forskellige temaer, således at der i hvert blad er stof til forskellige typer af ledere. Vi sigter endvidere på at gå i dybden med relevante problematikker - og optimere muligheden for at bladet har "gemmeværdi". Tidsplan Ledetråden har gennem de sidste to år undergået flere forandringer. Blandt andet: 1. Redesign med særlig fokus på forside og optimering af Kort Nyt fra blandt andet BUPL. 2. Leder for BUPL's lederforening 3. Lettere nedtoning af Temadækning (forstået som dækning af ét og kun et tema). Dette er sket dels med henblik på at kunne fange en bredere del af målgruppe, dels at opnå større kvalitet i de enkelte artikler og dels med henblik på mere fleksibelt at kunne behandle aktuelle dagsordner og ønsker til bladet. Indenfor de næste to år vil vi blandt andet: - undersøge, hvordan læserne opfatter bladet Indsatsområde: Intern kommunikation Målsætning: Medarbejderne i BUPL's forbundshus skal kende relevante beslutninger fra både den administrative og politiske ledelse. Medarbejderne have en forståelse af at arbejde sammen mod fælles mål Den intern kommunikation skal samle, strukturere og integrere de medarbejder- relevante informationer, der cirkulerer i organisationen i forvejen. Mål/delmål: Konsekevenser af beslutninger og projekter tydeliggøres for den enkelte medarbejder og dennes arbejde. Den enkelte medarbejder har en klar opfattelse af, hvad vedkommende skal og bør vide (need to know / nice to know) Den enkelte medarbejder kender og respekterer andre medarbejderes arbejdsområder Handlinger: Der etableres et intranet med målrettet information til medarbejderne På sigt skal intranettet udvides med værktøjer og interaktive funktioner, som gør det til en integreret del af hver medarbejders arbejdsredskaber, i overensstemmelse med BUPL på nettet. Tidsplan (indenfor de næste to år): Ønsker til intranet- indhold indhentes fra medarbejderne Intranet- indhold og design udarbejdes med inputs fra medarbejdere og ledelse Retningslinier og procedurer for, hvordan ledelse og medarbejdere kommunikerer via intranettet udarbejdes, mangfoldiggøres og integreres i det daglige arbejde. Intranet implementers og sættes i drift Løbende evaluering og tilpasning/udvikling Målsætning for BUPLs fagblad Børn&Unge Overordnet målsætning Fagbladet Børn&Unge er BUPLs vigtigste kommunikationsmedie til medlemmerne. Sådan vil det være i årene, der kommer, men udviklingen gør, at det elektroniske medie vil komme til at spille en større rolle. Fagbladet er kritisk, nyhedsorienteret, seriøst, dybdeborende, vidensskabende og redigeres efter journalistiske 20

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014-2015. Dansk Firmaidrætsforbund

Kommunikationsstrategi 2014-2015. Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2014-2015 Dansk Firmaidrætsforbund Revision 1 Dato 050813 Udarbejdet af Knud Johansen og Jesper Ræbild Revision Godkendelse Strategien revideres i forbindelse med budgetlægningen

Læs mere

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Indhold 1. Hjemmesidens indhold og opbygning 2. Lokal informationsarkitektur 3. Funktionalitet 4. Teknik 5. Tilgængelighed 6. Design 7. Billeder 8. De lokale forsider

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET

SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET Når jeg coacher, interviewer, underviser eller er konsulent handler det om, at både du og jeg bliver klogere. At ingen forsøger at få ret. Undren og nysgerrighed er en god

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere