KORTFILM. lærervejledning. Udgivet af Station Next

Transkript

1 KORTFILM lærervejledning Udgivet af Station Next 5. udg., jan 2016

2 Indhold Formål 3 Målsætning med Filmlinjen 3 Formål med Kortfilm 3 Filmenes form og indhold 4 Undervisningsplan 4 Lærerens rolle 5 Fokuspunkter 5 Elevernes arbejde i postproduktionen 6 Premiere og evaluering 7 Oprettelse af filmhold og produktioner 7 Elevuniverset 8 Holdets startside 9 Fælles filmlinje 10 Offentliggørelse 12 Producentens ansvar 13 Udstyr 13 Gode råd 14 Appendix 1: Tidslinjer for hold og funktioner 15 Appendix 2: Mål med undervisningsmaterialet 17 Mål for danskfaget 17 Mål for engelsk 17 Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder 21 2

3 KORTFILM lærervejledning Formål Målsætning med Filmlinjen Det overordnede formål med Filmlinjen.dk er at give lærere og deres elever i udskolingen et redskab til at arbejde med filmproduktion i skolens fag, uden at det skal blive et kæmpe-setup. Det sker ved, at der i en række færdige undervisningsforløb temaer arbejdes med fagfagligt stof, som formidles gennem små filmproduktioner. Filmlinjen.dk giver både den filmfaglige og fagfaglige inspiration og viden, der skal til inden for det givne tema og vil fremme lysten til at arbejde med emnet. Filmmediet er en attraktiv kommunikationsform i de unges øjne, når tørt stof skal formidles. Ved at lade de unge selv finde ideerne og bearbejde dem videre, opnås stor dybde i stoffet, og dette bliver levendegjort for dem, når de skal ud og filme råmaterialet. Samtidig kan der komme flere vinkler på temaet til efterfølgende debat, da en klasse typisk laver 4-8 små film. Der lægges op til projektbaseret samarbejde i en meget autentisk ramme. Eleverne indføres i filmproduktionen ved hjælp af artikler, eksempeldokumenter og ikke mindst en række videoer, hvor professionelle filmfolk og unge præsenterer de konkrete opgaver, der er forbundet med de forskellige produktionsroller. Herefter arbejder eleven med sin del af holdets filmproduktion med støtte fra en lang række redskaber udviklet af professionelle filmfolk i samarbejde med Station Next. Formål med Kortfilm Formålet med Kortfilm er, at elever i små filmhold hver producerer en kort fiktionsfilm med udgangspunkt i et kort manuskript, som de selv udvikler. Eleverne skaber deres egen historie i en proces, hvor de forfiner fortællingen gennem faserne ide, synopsis og manuskript Eleverne lærer at udtrykke sig via filmsproget og opbygger et ordforråd om film Eleverne får indblik i filmens faser og filmholdets funktioner Eleverne tager individuelt ansvar og samarbejder om et fælles mål: filmproduktionen Eleverne forholder sig kritisk til hinandens produktioner Hvis manus skrives og filmen indspilles på engelsk, lærer eleverne: o o at skabe og forholde sig til en tekst på et andet sprog og fortolke den at udtrykke sig verbalt på sproget Temaet integrerer digitale medier naturligt i undervisningen og gør eleverne til medproducenter af internettet Temaet egner sig særligt til fagene dansk og engelsk i udskolingen. Ø Se Appendix 2: Mål med undervisningsmaterialet for en udpegning af de mål, arbejdet med temaet som minimum opfylder. 3

4 Filmenes form og indhold Hvert filmhold laver en lille fiktiv kortfilm på 3-4 min. Eleverne skal have at vide, at man kan nå at fortælle meget på den tid. Indholdet kan i princippet være af en hvilken som helst art. Måske er det relevant at lave en litterær adaption af en novelle? Man kan også bruge ideudviklingsværktøjerne på Filmlinjen.dk. De følger hovedsageligt den klassiske kanoniske fortælling, altså en hovedperson stræber efter et mål, men møder forhindringer sat op af en modstander. Musik findes på gratis sites eller programmer, som findes i værktøjskassen på tonemesterens arbejdslinje, så filmene får et auditivt finish, samtidig med at rettighederne er efter forskrifterne. Undervisningsplan Der skal afsættes en dag, gerne i moduler over flere dage, til introduktion og manuskriptfase. Det tager derpå ca. to hele undervisningsdage eller seks moduler á to lektioner at producere hver film. Dertil skal påregnes tid til premiere/evaluering. På holdets fælles tidslinje og de enkelte funktioners tidslinjer er arbejdet, som eleverne skal udføre beskrevet i detaljer. Du kan se tidslinjernes opbygning i Appendix 1 her i lærervejledningen, men for at læse nærmere om elevernes arbejdsopgaver skal du oprette en produktion og gå ind på Holdets filmlinje (se hvordan du opretter produktioner nedenfor). Du kan også gå til eksempel produktionen Kortfilm. Gå til login og tast kortfilmtest i begge felter. En undervisningsplan kunne se således ud: Forberedelse for læreren Sætte sig ind i temaet ved f.eks. at: 1) Læse lærervejledning, 2) Kigge sig om i elevuniverset ved at gå til Login og tast kortfilmtest i begge felter. Opdel klassen i hold á 5-8 personer. 1 lektion Introduktion Gå til Filmlinjen.dk.dk > For elever og se videoerne der, klik så på Kortfilm i venstremenuen og se overordnet film samt de seks funktionsportrætter. Skolen, storskærm 4-5 lektioner Forproduktion 1: Holdene udvikler ide og manuskript. 4 lektioner Forproduktion 2: Location findes. Scenografi, rekvisitter, kostumer og evt. sminke findes. Udstyrstjek. Prøver med Skolen, adgang til Internettet og evt. printer. Skolen og evt. location, adgang til kamerasæt. 4

5 skuespillere. Storyboard eller gulvplan udarbejdes. 4 lektioner Postproduktion: Location og skuespillere klargøres. Scenen optages. 4 lektioner Klipning: Materialet loades. Filmen klippes. Lydefterarbejde: Lydhuller lukkes. Musik og evt. atmosfærelyd tilføjes. Evt. andre aktiviteter 1-2 lektioner Premiere og evaluering Hver film vises og diskuteres Location, 1 kamerasæt pr. filmhold Skolen, 2 klippecomputere pr. filmhold Skolen, storskærm Lærerens rolle Lærerens rolle er at facilitere samarbejdsprocessen på holdene og sikre, at arbejdet skrider frem efter planen. Filmlinjen.dk lægger op til, at filmholdene er fagligt selvstyrende. Fagligheden får eleverne gennem artikler og en række videoer med professionelle filmfolk og unge, der forklarer og viser, hvordan arbejdet med en funktion skal udføres. Alle opgaver er detaljeret beskrevet, og der er tilknyttet en lang række værktøjer, som er selvinstruerende og skabt i samarbejde med faglærere og professionelle filmfolk. Fokuspunkter Erfaringer med undervisningen viser, at eleverne har travlt med at komme ud at optage og gerne vil springe hurtigt over forproduktionen. Det er dumt! Hav især fokus på: Manus Ideen, og det deraf følgende manuskript, er af meget stor betydning for både processen og produktet. Eleverne har alle fået en Manus-opgave og udvikler historien i fællesskab igennem en række delopgaver, hvortil der er tilknyttet hjælpende værktøjer. Eleverne afkrydser delopgaverne, som de udføres. 5

6 Bemærk, at billedet ovenfor kun er et uddrag af elevsiden alle Dine opgaver er grundigt beskrevne på siden. Du kan se hele denne side med manus-opgaven ved at logge ind på eksempelproduktionen Kortfilm. Gå til login og tast kortfilmtest i begge felter. Selvom eleverne føres grundigt gennem udviklingen af historien, er denne fase erfaringsmæssigt noget af det sværeste for dem at komme igennem. Så det er yderst vigtigt, at læreren giver modspil i processen. Du skal være opmærksom på to grundlæggende ting: 1) Fungerer fortællingen og 2) Kan den lade sig gøre inden for de produktionsmæssige rammer? Til hjælp med dette har vi lagt lærerværktøjet Scriptdoctoring for lærere på siden, hvor dette tema beskrives. Eller her: Billedsiden Har fotografen lavet en skudliste, storyboard eller gulvplan? Benyttes filmsproget i form af forskellige beskæringer (f.eks. totaler til at etablere situationer og nærbilleder til at vise følelser)? Scenografi og kostumer Understøttes fortællingen af den valgte location og måden den er udsmykket på? Har skuespillerne troværdige kostumer for deres karakterer? Udstyr Har eleverne tjekket, at udstyret virker? Har de før optagelserne starter tjekket, at råmaterialet kan overføres til og fungerer i klippeprogrammet? Elevernes arbejde i postproduktionen Du vil lægge mærke til, at det kun er instruktøren og tonemesteren, der har opgaver i hele postproduktionen. De øvrige elever skal også have noget at lave, men du skal beslutte, hvad fotograf, scenograf, kostumier og skuespiller(e) skal lave i postproduktionen. Der er flere muligheder: 1. Del hvert hold op i to klippehold, som klipper hver sin version af filmen ud fra råmaterialet. Det kommer der mange interessante pointer ud af, fordi grupperne helt sikkert træffer forskellige valg. Alle får hands on på redigeringen på denne måde. 2. Lad to elever fra hver gruppe lave en vox pop om erfaringerne med at lave film på denne måde (brug temaet Vox pop). Hvis gruppens egne medlemmer og de to elever selv deltager i vox poppen, kan den laves på 3-4 lektioner. 3. Lad 2-3 elever fra hver gruppe lave en plakat til filmen via denne selvinstruerende aktivitet på ( 6

7 Premiere og evaluering Eleverne har (forhåbentlig) brugt megen tid og energi på deres produktioner. Selvom udgangspunktet eventuelt var et fortrykt manuskript føler de sikkert stort ejerskab til produktionerne og synes, at de har produceret noget unikt. Så filmene fortjener en fællesvisning, en premiere for de andre i klassen. Premieren er selvfølgelig en oplagt mulighed for at snige lidt filmanalyse ind ad bagdøren. Eleverne har jo hver især dannet erfaringer med filmproduktion og har desuden fået et vokabular, og begge dele kan bruges under evalueringen af egne og andres film. Her er et forslag til en evaluering, der kommer godt rundt om filmen med afsæt i faglighederne, der er arbejdet med: 1. Filmene bliver kun 3-4 minutter, så der er mulighed for evt. at se dem to gange hver. 2. Efter første visning tager man de spontane reaktioner. Fungerer historien? Forstår man stedet, og hvem karaktererne er? Og karakterernes motivation for at være som de er? 3. Så deles klassen op i analysegrupper, der under den følgende visning især skal koncentrere sig om et af følgende områder: a. instruktion/skuespil b. fotografering og evt. lyssætning c. lydside d. scenografi og kostumer e. klipning Gruppernes iagttagelser gennemgås. 4. Ved næste produktion skal analysegruppen selvfølgelig fokusere på et andet område. Der er også mulighed for at publicere produktionerne på Filmlinjen.dk. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at bruge rettighedsbeskyttede værker, herunder musik, og at eleverne foran kameraet skal have give sit samtykke. Læs mere under Offentliggørelse. Oprettelse af filmhold og produktioner Klassen inddeles i 5-8-mands-grupper. Hver gruppe er et filmhold, som laver sin egen produktion. Eleverne på hver hold skal udfylde disse funktioner: Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt. Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende. Tonemester skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen. Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt. (Kan samtidig være skuespiller). Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger. (Kan samtidig være skuespiller). Skuespillere (op til tre) skal ikke være generte, men være parate til at udtrykke følelser fra sin egen karakter, mens de andre på holdet ser på. Klipper behøver ikke være computernørd, men skal have sans for fortællingen. (Kun arbejde i postproduktionen. Bør kombineres med en anden funktion, fx tonemester). Skuespillerne kan ofte varetages af nogle af funktionerne bag kameraet. Bemærk, at instruktør, fotograf og tonemester (hvis der bruges ekstern mikrofon og skal boomes) kun kan være bag kameraet under 7

8 optagelserne, og derfor ikke kan være skuespillere. Men både scenografen og kostumieren vil tit have tid til at tage en rolle som skuespillere, og det giver dem en mere jævn arbejdsmængde gennem forløbet. Opret filmhold Log ind som producent (hvis ikke du allerede er producent, så se boksen til højre) Klik på OPRET NY PRODUKTION. Opret så en Kortfilm -produktion og følg guiden til ende. Hvert hold skal bl.a. have et brugernavn og password til produktionen. Husk at udlevere det til holdet. Gentag produktionsoprettelsen indtil du har det antal filmhold, du deler klassen op i. Bliv producent på Filmlinjen.dk For at oprette filmhold, skal du først oprette dig som producent. Gå til Forsiden > Lærerintro > Opret dig som producent Udfyld formularen og klik Gem. Klik så på Gå til mine produktioner. Elevuniverset Det er på Holdets filmlinje, alt indholdet, som eleverne møder, ligger. Så du bør orientere dig i det. Der er to veje til elevuniverset: 1. Log på produktionen med det brugernavn og password, du selv har givet produktionen. 2. Når du er logget ind som lærer, og er under Mine produktioner, skal du klikke på Elevunivers på den produktion, du vil til. Nu kommer du til elevuniverset og møder først elevernes forside: 8

9 Holdets startside Her udfylder eleverne navne på funktionerne, hvis ikke du allerede har gjort det. Hængelåsen betyder, at funktionen kan låses, dvs. udgå, hvilket kun bruges, hvis funktionen ikke skal varetages af nogen. Hver elev har forskellige arbejdsopgaver på filmholdet. For at se disse opgaver, skal du klikke på funktionens Vælg-knap. Så kommer du til funktionens (elevens) egen side: 9

10 Siden har tre vigtige sektioner: 1. Arbejdslinjen Her er elevens arbejde struktureret som opgaver på en tidslinje i de overordnede produktionsfaser: forproduktion (alt før optagelse), produktion (optagelse) og postproduktion. Klikker man på en opgave skifter artiklen og værktøjerne nedenfor til denne. Opgaverne er farvekodede: RØD = intet arbejde gjort GUL = arbejdet er i gang GRØN = færdig. 2. Delopgaver med beskrivelse En opgave er delt op i mindre, helt konkrete delopgaver, som skal udføres og afkrydses efter udførelse. Hver delopgave er grundigt beskrevet i teksten nedenfor, som giver bl.a. ordbogsopslag og eksempler til at lette forståelsen. Ofte vil teksten være suppleret med billeder eller video. 3. Værktøjer Hjælper med at løse delopgaverne. Et værktøj forklarer et emne i dybden, f.eks. hvordan man udfærdiger et storyboard eller finder gratis musik. Forklaringen sker via eksempler i tekst, video og billeder, og der vil være skabeloner at arbejde videre på, hvor det er relevant. Fælles filmlinje Hvis man klikker i den sorte bjælke med navnet Fælles filmlinje, folder den sig ud: 10

11 4. Fælles filmlinje Er et resume af alle funktionernes arbejdslinjer, så de vigtigste opgaver er medtaget her. 5. Dokumenter og links Er en mulighed for at dele arbejdet internt på holdet ved at uploade filer f.eks. manuskript, locationbilleder, skudliste, musikforslag m.m. og dele links til inspiration. Hvis der er ny aktivitet på dette punkt, siden du sidst besøgte holdets produktion, vil du få et lille infoikon øverst på produktionen under Mine produktioner: Infoikonet kan også indikere, at holdet har uploadet den endelige produktion, så du har mulighed for at offentliggøre den. 11

12 Offentliggørelse Den færdige film kan uploades af eleverne på Produktionsside (klik her på Udfyld siden): Det er vigtigt, at alle felterne bliver udfyldt, da de vises på den endelige produktionsside (kun hvis du udgiver produktionen). Det er selvfølgelig op til dig og filmholdet, om produktionen skal deles med resten af verden. Nogle produktioner kan have intern karakter f.eks. vox pop brugt som evaluering af et undervisningsprojekt. Men når det er relevant, opfordrer vi til at det allerede fra start italesættes, at produktionerne vil blive offentlige. Det er en fantastisk motivation for eleverne. Selve udgivelsen sker under punktet Administration for hver produktion: 12

13 Her går du til bunden af siden og afkrydser således: Hvis du afslutter uden udgivelse, flytter du produktionen fra Mine produktioner til Afsluttede produktioner uden at offentliggøre den. Du kan ikke senere udgive produktionen, hvis du afslutter uden udgivelse. Producentens ansvar Når du publicerer en film på Filmlinjen.dk, er du garant for at følgende ikke er overtrådt: 1. Der er ikke brugt rettighedsbeskyttede værker, herunder musik og billeder taget fra internettet. 2. Du har fået samtykke til offentliggørelsen fra alle medvirkende. Hvis du har brug for en samtykkeerklæring, findes der en i Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder. 3. Filmene må ikke indeholde moralsk anstødeligt indhold og skal generelt kunne ses af personer, der er +12 år. Udstyr Se også Teknikvejledning til lærere i lærersektionen på Filmlinjen: Helt generelt stiller Filmlinjen.dk ikke store tekniske krav og foreskriver ikke brug af bestemt udstyr. Man kan bruge klassiske digitalkameraer og computere til optagelse og redigering eller man kan bruge smartphones/tablets. Der vil under de enkelte opgaver hos eleverne blive givet relevante tips og ideer til den bedste brug af udstyr og til løsning af problemer ofte i form af små videoguider. Filmlinjen.dk er en løsning, hvor undervisningen foregår både med og uden computer. Selve filmen skal optages i virkeligheden; Filmlinjen.dk er blot et arbejdsredskab. Store dele af filmproduktionen foregår, hvor der slet ikke er brug for en computer. Det er f.eks. locationresearch, dressing af location og hele optagelsen af filmen. Andre funktioner kræver naturligvis computere og programmer til at udføre arbejdet f.eks. ved klipning af filmen. 13

14 Hvis blot man har computere og kameraer (evt. smartphones eller tablets) til rådighed, bør man gå i gang uden at være nervøs for, at ens viden måske ikke slår til på det tekniske område. Teknikken skal ikke sætte en stopper for et filmprojekt i skolen. De teknisk stærke elever finder ofte selvstændigt ud af at få udstyret til at fungere. Udnyt elevernes kompetencer og få dem til at undervise hinanden. Her er udstyrskravet gengivet i forhold til de forskellige projektfaser: Funktionsfordeling og holdoprettelse En computer til producentens holdoprettelse. Alle filmhold skal se fagportrætter enten fælles på storskærm eller individuelt/gruppevis på computere/tablets i klassen eller som hjemmearbejde. Forproduktion Her bruger alle lejlighedsvist computere/tablets/smartphones (devices) til at orientere sig om arbejdsopgaver, dele materialer og kommunikere med hinanden. En device pr. to elever bør være nok. Produktion Optagelserne foregår på settet, og alle bør have printet manuskript. Så der bør ikke være brug for devices. Til optagelserne skal hver gruppe have et kamera, helst med kamerastativ. Vi anbefaler desuden en ekstern mikrofon med min. 3 meter ledning samt boomstang (men en kost og lidt tape er en god erstatning), og evt. kraftige lamper til indendørs optagelser. Hvis I intet udstyr har på skolen, og det ikke ser ud til, at I kan købe her og nu, så kontakt evt. jeres pædagogiske central eller CFU. Måske har de noget, der kan lånes. Postproduktion To computere med redigeringsprogram pr. gruppe (hvis filmen klippes i to versioner). Og gerne en computer til at søge musik og lave credits sideløbende med redigeringen. Gode råd En udstyrsløsning skal indtænkes før projektstart fra lærerens side. Her er en række gode råd: Brug ekstern mikrofon. Man kan få bedre lyd fra skuespillerne ved at komme tættere på med en mikrofon. Har man ikke en ekstern minkrofon, er det meget vigtigt at komme tæt på skuespillere med kameraet under optagelserne. Brug om muligt kamerastativ til optagelserne, medmindre der bevidst vælges en håndholdt stil. Test udstyret på forhånd. Kan det optage billeder? Er der lyd på? Hukommelse nok? Hvis I vil overføre optagelserne til klippecomputer, så lav også en test på det. Virker kablet? Kan klippeprogrammet læse optagelserne? Brug helst computer til redigeringen, da en tablet er for lille at sidde flere personer omkring (det kan dog lade sig gøre, hvis der er ro omkring gruppen). Læg ikke optagelserne på en server det belaster netværket alt for meget og klippeprogrammet går ned. Lav gerne back up af optagelserne på en selvstændig harddisk. 14

15 Appendix 1: Tidslinjer for hold og funktioner Eleverne møder på Filmlinjen.dk nogle tidslinjer, som er gengivet for dette tema herunder. Den Fælles filmlinje er en oversigt over de milepæle, holdet samlet skal gennem: Alle milepælene ovenfor er et resumé af de enkelte funktioners opgaver, som findes på de enkelte funktioners arbejdslinjer gengivet herunder. Den enkelte elev ser selvfølgelig kun sin egen arbejdslinje. 15

16 16

17 Appendix 2: Mål med undervisningsmaterialet Kortfilm egner sig særligt til fagene dansk og engelsk. Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent. Læs mere om elevpositioner og medier i undervisningen: Herunder har vi listet de mest oplagte mål, der opfyldes gennem temaet. Udover disse kan man opfylde mange andre mål ved at pege ideudviklingen i en bestemt tematisk retning, f.eks. ved at bede eleverne udvikle manus på baggrund af et stykke litteratur. Mål for danskfaget (se følgende sider) Mål for engelsk I de angivne mål for engelsk er det forudsat, at eleverne udvikler manuskriptet og fremstiller filmen på engelsk. (se følgende sider) 17

18 Dansk Eleven arbejder direkte med disse mål Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven arbejder inddirekte med disse mål Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst kildekritisk vurdere bruger- om afsenderforhold tekstens afsender om afsenderforhold vurdere og ekspertproduceret indhold og genrer på internettet og målgruppe og målgruppe planlægge og gennemføre om faser i informa- sig overblik over skaffe faser i informationssøgninstertionssøgning multimodale tek- opbygning om genretræk og multimodalitet variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed læse komplekse danske om morfemer i og lånte ord hurtigt låneord og sikkert vurdere sammenfatte informati- om tekstelemen- tekster ind i sam- sætte tekstens sproglige om sproglige virkemidleoner fra forskellige ters opbygning og menhæng virkemidler elementer i teksten funktion om sammenhæng mellem tekst og kontekst vurdere sammenfatte informati- om metoder til re mulige udfald af om metoder til op- diskute- betydningen af om sociolekter og ord og begreber i formelt sprog oner fra flere tekster sammenstilling af situationer beskrevet i tekster stilling af scenarier relation til tekstens informationer fra oprindelse flere tekster 3. gennemføre målrettet om kildekritisk og kritisk informationssøgning søgning afgøre, om læse anvende forstå kritisk hvordan en tekst førlæsestrategier komplekse tekster om stavemåde og ord og udtryks betydning til at forstå betydning for bud- til vurdering af sagn på baggrund systematisk under- om ordvalgets komplekse tekster om metoder vurdere teksters ud- om metoder til skal læses hurtigt og sikkert betydning af ord i alle tekster komplekse tekster skabet teksters formål og af kontekst søgelse af tekster perspektiv Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde om fremstilling om opgave- og problemformulering om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines indsamle oplysninger og disponere indholdet forberede større multimodale produktioner om spørgeteknikker og observationsmetoder om research, optagelse og skitser udarbejde opinions- og ekspressive tekster fremstille større multimodale produktioner om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer om virkemidler, grafisk design og efterproduktion respondere på forskellige fremstillingsformer om fremstillingsformer respondere på sproglig stil om sproglig stil registrere og korrigere egne om sproglig kor- og andres fejl rekthed korrigere teksters layout layoute tekster, så det om formidlingsformer fremmer kommunikationen lancere om metoder til større multimodale om PR og lancering layout af forskellige produktioner genrer 3. tilrettelægge proces fra ide om komplekse nere og layoute stof om målrettede stille sammen- om varierede dere på forholdet om genretræk dispo- frem- respon- til færdigt produkt fremstillingsprocesser hensigten med midlingsmetoder i forskellige genrer rettet forskellige og genre så det fremmer dispositions- og forhængende tekster udtryksformer mål- mellem produktion produktet og stilarter målgrupper fremstille tekster med korrekt grammatik, mål for nye frem- om opstille korrekt grammatik stavning, tegnsætning og stillingsprocesser og layout layout om evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster formulere egne oplevelser om æstetisk sprogsøge samspillet om genrer, sprog, egne og andres om identitetsfrem- teksters form vurderingskriterier under- fortolke vurdere om og sansninger i brug mellem genre, symbolik, forfatter, fremstillinger af stillinger vedrørende form æstetisk sprog sprog, indhold og værk og fortæller identitet i tekster virkelighed følge forløb og komposition i komplekse tekster om komplekse fortællestrukturer og kompositioner undersøge teksters flertydighed foretage om fortællerpålidelighed og betydninger fortolkning flertydige fortolk- om metoder til ningslag i teksten diskutere forskellige om forskellige fortolkninger af en læserpositioner tekst sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger sætte tekster i perspektiv om kulturelle og til litterær og kulturel tradition og og Dansk litteraturs litterære perioder udvikling gennem kanon litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon 3. reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning om fortolkningsorienterede læsestra- målrettet analyse af og forståelsesstra- gennemføre en om analysemetoder tegier en tekst tegier diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer vurdere teksters udsagn og kvalitet om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet sætte om tekster i relation til metoder til at sætte mulige fremtidsperspektiver mulige fremtidsper- tekster i relation til spektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer argumentere og informere bruge om diskutere etiske spørgs- om kommunikatinikere med nord- om norsk og svensk udtryk for holdnin- sproglig modalitet kommu- iagttage om om argumentations- og informatimål vedrørende onsetik mænd og svenskere i letforståelig form ger i sprog kroppen som udtryk krop og identitet onsformer kommunikation på internettet analysere samtaler retoriske virkemid- om ler, talehandlinger og positionering bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen om kropslige og retoriske virkemidler vælge digitale teknologier i forhold til situationen om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer iagttage, hvordan vi nuancer i sproget og om om sproglige normer og omgangsformer i forskellige ger om verden med danner forestillin- sprogets virkning situationer ord og sprog 3. deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog om demokratisk dialog analysere eget og andres om sammenhæng tere betydningen af disku- kropssprog mellem situation, digitale kommu- kultur og kropssprogier for eget liv og nikationsteknolo- fællesskab om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog karakterisere og diskutere sprog og sprogbrug, om sprog i forskellige sprogets variation situationer og forskellige funktioner Se bilag for opmærksomhedspunkter Kilde: 18

19 Engelsk Eleven arbejder direkte med disse mål Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin) Eleven arbejder inddirekte med disse mål Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Kommunikationsstrategier Sproglæringsstrategier Mundtlig kommunikation deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk forstå med hovedindholdet i om anvendelse af udveksle enkle, om strukturering støtte kort tale lette fagtekster baggrundsviden forberedte informationer om centrale informa- emner af samtalens om faktuelle faktuelle emner tioner forstå detaljer fra om fokuseret tekster inden for lytning gennem kendte emner støttespørgsmål indgå i en enkel, spontan samtale om kendte emner forstå enkle, letforståelige tekster i na- og intonation punkter om om tryk, tempo udveksle synsturligt taletempo kendte emner og situationer Eleven har viden om enkle indlednings- og afslutningsgambitter om argumentative sproghandlinger kort tale om egne oplevelser, ønsker og drømme om enkle rubrikker, billeder, diagrammer og grafik som støtte til præsentation om teknikker til at variere sin præsentation give korte sammenhængende til at bearbejde om teknikker fremstillinger på information basis af udleverede informationer anvende ord om sproglige og fraser fra varianter hverdagssprog og enkelt fagsprog anvende synonymer og overbegreber udtrykke sig med om udtaleregler klar og tydelig udtale anvende enkle om teknikker til omformuleringer at sige det samme på forskellig på engelsk måde søge feedback på om brug af feedback formuleringer på egen sprogproduktion vælge opsøge forskellige om kilder til om betydnings- gættestrategier om forskellige relationer i i forståelse af gættestrategier typer af sproglige sprogligt input ordforråd ukendt ordforråd input anvende gambitter om forskellige noter i forbindel- om notatteknik tage Elev har viden og faste vendinger som kommuber til løsning af sproglige redskase med lytning under lytning nikationsstrate- gier kommunikationsproblemer Læsning Skrivning Sprogligt fokus Sproglæringsstrategier Skriftlig kommunikation forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk forstå skrive hovedindholdet om hyppige fagord i forhold til rende tekster enkle informe- enkle, informe- om sprogbrug i af enkle fagtekster det faglige emne rende tekster finde specifikke detaljer i forskellige teksttyper om skanning i forhold til læseformål skrive små fortællinger om sætningsforbindere skrive enkle, fremsættende og spørgende sætninger med engelsk ordstilling anvende de mest grundlæggende bøjningsformer og syntaktiske strukturer om centrale regler for ordstilling strategier under anvende gætte- på engelsk læsning med om grammatiske kategoriers skriveprocessen støtte anvende funktion til forbedring af egne tekster om strategier til at gennemføre læseopgaver om hovedfaserne i skriveprocessen 3. forstå skrive hovedindhold og om læsestrategier i forhold til sammenhænning og afsnits- forståeligt og om tekstopbyg- sammenhæng i forskellige teksttyper læseformål gende på engelsk inddeling anvende sproglige teknikker til forbedring af egne tekster vælge om tekststruktur hjælpemidler om hjælpemidler efter formål Interkulturel kontakt Engelsk som adgang til verden Tekst og medier Kultur og samfund indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier give eksempler på forskelle og ligheder mellem kulturog samfundsforhold i eget land og i engelsksprogede områder fortælle om kulturelle forskelle og ligheder i enkle kulturmøder Eleven har viden om enkle kultur- og samfundsforhold i engelsksprogede områder om udvalgte kultur- og samfundsgrupper deltage i udveksling af om metoder til enkel information og produkter information udveksling af med elever i udlandet med forberedelse og støtte bruge engelsk til internationale henvendelser om engelsk som lingua franca genkende typer af fagtekster på engelsk om sproglige træk ved fagtekster sammenligne typer viden om enkle Eleven har af fiktive tekster genretræk ved på engelsk fiktionstekster 3. indgå i enkle, forberedte kulturmøder regler, normer om sproglige og værdier hos udvalgte grupper tage initiativ til kommunikation med personer i udlandet anvende varierede om forskellige medier som adgang til internaskellige medier teksttyper i fortional kontakt på engelsk om sammenhæng mellem genre, indhold og formål Kilde: 19

20 Engelsk Eleven arbejder direkte med disse mål Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven arbejder inddirekte med disse mål Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Kommunikationsstrategier Sproglæringsstrategier Mundtlig kommunikation deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk forstå varianter af engelsk fra forskel- sociale varianter om regionale og lige autentiske af engelsk situationer forstå hovedindholdet om kombination af autentiske af teknikker til tekster om samfundsrelaterede lytning emner indgå i spontane samtaler om forskellige emner i et sprog, der passer til situationen deltage aktivt i en uforberedt samtale om høflighedsstrategier om gambitter til emneskift og til at tage og fastholde ordet give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter om at søge og strukturere information om teknikker til at give sammenhængende fremstillinger anvende mindre om idiomatisk hyppige ord og sprogbrug kollokationer anvende et rimelig om nuancering præcist og nuanceret af ordforråd ordforråd vælge kommunikationsstrategier i relation til egne kommunikative problemer støtte andre i deres brug af strategier til løsning af kommunikationsproblemer om forskellige kommunikationsstrategiers fordele om teknikker til at opdage andres kommunikative problemer brainstorme med om brainstormingsteknikker centrale ord og overbegreber tilpasse en sproglig om planlægning fremlæggelse og revision af efter formål og mundtlige fremlæggelser modtager Læsning Skrivning Sprogligt fokus Sproglæringsstrategier Skriftlig kommunikation forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk forstå hovedindhold af enkle, argumenterende tekster forstå centrale synspunkter i autentiske tekster om enkle retoriske og argumentative virkemidler på engelsk om hjælpemidler til læsning af tekster udtrykke sig skriftligt afpasset formål udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster stave give om tekstskabeloneler og sætte tegn tegnsætning på respons i det toder og enkle med hjælpemid- om stavning og og modtage om responsme- engelsk skriftlige arbejde notatteknikker om kriterier til valg af sprog og indhold skrive anvende modeltek- om modeltekster med rimelig om funktionel sproglig præcision med egne grammatik ster i arbejdet tekster Interkulturel kontakt Engelsk som adgang til verden Tekst og medier Kultur og samfund agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold kommunikere om egne og andres kulturmøder agere i spontane internationale kulturmøder om potentielle konfliktpunkter i kulturmøder om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund forklare enkle forskelle på sproglige varianter i det engelske sprog anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer om varianter af engelsk på verdensplan producere multimodale teksttyper på engelsk om struktur og funktion i multimodale medier om samspil vurdere engelsksprogede tekster vurdering af om kriterier til mellem sproglige og kulturelle normer i og sprogbrug i forhold til genre tekster engelsksproglig kommunikation Kilde: 20

21 Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder På Filmlinjen.dk-hjemmesiden bliver filmen lagt frem offentligt, hvis producenten (læreren) vælger at publicere filmen. Ifølge Persondataloven skal du/dine forældre give tilladelse til offentliggørelsen, hvis du medvirker på filmens billed- eller lydside. For personer der er 15 år eller derover kan tilladelsen gives af personen selv. For personer der er under 15 år, skal tilladelsen gives af forældremyndighedens indehaver. Jeg giver hermed samtykke til at filmproduktionen kan offentliggøres på Filmlinjen.dk. Dato: Filmens navn: Medvirkendes navn: Navn forældremyndigheds indehaver: Underskrift forældremyndigheds indehaver: 21