GYSERFILM. lærervejledning. Udgivet af Station Next

Transkript

1 GYSERFILM lærervejledning Udgivet af Station Next 1. udg., jan 2019

2 Indhold Formål 3 Målsætning med Filmlinjen 3 Formål med Gyserfilm 3 Filmenes form og indhold 3 Mere gyser 4 Undervisningsplan 4 Lærerens rolle 5 Fokuspunkter 5 Elevernes arbejde i postproduktionen 6 Premiere og evaluering 7 Oprettelse af filmhold og produktioner 7 Elevuniverset 8 Holdets startside 9 Fælles filmlinje 10 Offentliggørelse 12 Producentens ansvar 13 Udstyr 13 Gode råd 14 Appendix 1: Tidslinjer for hold og funktioner 15 Appendix 2: Mål med undervisningsmaterialet 17 Danskfaget 17 Det tværgående emne It og medier 17 Det tværgående emne Innovation og entreprenørskab 17 Elevernes alsidige udvikling 17 2

3 GYSERFILM lærervejledning Formål Målsætning med Filmlinjen Det overordnede formål med Filmlinjen.dk er at give lærere og deres elever i udskolingen et redskab til at arbejde med filmproduktion i skolens fag, uden at det skal blive et kæmpe-setup. Det sker ved, at der i en række færdige undervisningsforløb temaer arbejdes med fagfagligt stof, som formidles gennem små filmproduktioner. Filmlinjen.dk giver både den filmfaglige og fagfaglige inspiration og viden, der skal til inden for det givne tema og vil fremme lysten til at arbejde med emnet. Filmmediet er en attraktiv kommunikationsform i de unges øjne. Ved at lade de unge selv finde ideerne og bearbejde dem videre, opnås stor dybde i stoffet, og dette bliver levendegjort for dem, når de skal ud og filme råmaterialet. Samtidig kan der komme flere vinkler på temaet til efterfølgende debat, da en klasse typisk laver 4-8 små film. Der lægges op til projektbaseret samarbejde i en meget autentisk ramme. Eleverne indføres i filmproduktionen ved hjælp af artikler, eksempeldokumenter og ikke mindst en række videoer, hvor professionelle filmfolk og unge præsenterer de konkrete opgaver, der er forbundet med de forskellige produktionsroller. Herefter arbejder eleven med sin del af holdets filmproduktion med støtte fra en lang række redskaber udviklet af professionelle filmfolk i samarbejde med Station Next. Formål med Gyserfilm Formålet med Gyserfilm er, at elever i små filmhold hver producerer en kort fiktionsfilm i gysergenren med udgangspunkt i et lille manuskript, som de selv udvikler. Eleverne skaber deres egen gyserhistorie i en proces, hvor de forfiner fortællingen gennem faserne ide, synopsis og manuskript Eleverne lærer at udtrykke sig via filmsproget og opbygger et ordforråd om film Eleverne lærer generelt om genrers træk og især om genrekoder for gyserfilmen Eleverne får indblik i filmens faser og filmholdets funktioner Eleverne tager individuelt ansvar og samarbejder om et fælles mål: filmproduktionen Eleverne forholder sig kritisk til hinandens produktioner Temaet integrerer digitale medier naturligt i undervisningen Temaet egner sig særligt til faget dansk i udskolingen. Ø Se Appendix 2: Mål med undervisningsmaterialet for en udpegning af de mål, arbejdet med temaet som minimum opfylder. Filmenes form og indhold Hvert filmhold laver en lille gyserfilm på 3-4 min. Eleverne skal have at vide, at man kan nå at fortælle meget på den tid. 3

4 Filmene følger hovedsageligt den klassiske kanoniske fortælling, altså en hovedperson stræber efter et mål, men møder forhindringer sat op af en modstander. Der findes ideudviklingsværktøjer integreret i forløbet. Musik findes på gratis sites eller programmer, som findes i værktøjskassen på tonemesterens arbejdslinje, så filmene får et auditivt finish, samtidig med at rettighederne er efter forskrifterne. Mere gyser Produktionsforløbet på Filmlinjen.dk indgår i et større gyserforløb på dansk.gyldendal.dk (kræver abonnement). Men det kan sagtens stå alene. De øvrige trin i Gyldendals forløb inkluderer at eleverne: lærer om gysergenren ved at analysere andre elevers vellykkede kortfilm lærer om brugen af chok og spænding ved at klippe en scene ud fra forproducerede filmoptagelser. Aktiviteten er tilgængelig her: udvikler korte skriftlige gyserfortællinger (ud fra omtrent samme ideudviklingsværktøjer, som findes på filmlinej.dk) Undervisningsplan Der skal afsættes en dag, gerne i moduler over flere dage, til introduktion og manuskriptfase (mindre kan gøre det, hvis eleverne allerede har udarbejdet synopser til gysere på forløbet på dansk.gyldendal.dk). Det tager derpå ca. to hele undervisningsdage eller seks moduler á to lektioner at producere hver film. Dertil skal påregnes tid til premiere/evaluering. På holdets fælles tidslinje og de enkelte funktioners tidslinjer er arbejdet, som eleverne skal udføre beskrevet i detaljer. Du kan se tidslinjernes opbygning i Appendix 1 her i lærervejledningen, men for at læse nærmere om elevernes arbejdsopgaver skal du oprette en produktion og gå ind på Holdets filmlinje (se hvordan du opretter produktioner nedenfor). Du kan også gå til eksempel produktionen Kortfilm. Gå til login og tast kortfilmtest i begge felter. En undervisningsplan kunne se således ud: Forberedelse for læreren Sætte sig ind i temaet ved f.eks. at: 1) Læse lærervejledning, 2) Kigge sig om i elevuniverset ved at gå til Login og tast kortfilmtest i begge felter. Opdel klassen i hold á 5-8 personer. 1 lektion Introduktion Gå til Filmlinjen.dk.dk > For elever og se videoerne der, klik så på Kortfilm i venstremenuen og se overordnet film samt de seks funktionsportrætter. Skolen, storskærm 4

5 4-5 lektioner Forproduktion 1: 4 lektioner Forproduktion 2: 4 lektioner Optagelse: 4 lektioner Postproduktion: Holdene udfører opgaven Start her på deres arbejdslinjer. Holdene udvikler ide og manuskript. Locations findes. Scenografi, rekvisitter, kostumer og evt. sminke findes. Udstyrstjek. Prøver med skuespillere. Storyboard eller gulvplan udarbejdes. Location og skuespillere klargøres. Scenen optages. Klipning: Materialet loades. Filmen klippes. Lydefterarbejde: Musik og evt. atmosfærelyd tilføjes. Evt. plakat eller vox pop produceres. 1-2 lektioner Premiere og evaluering Hver film vises og diskuteres Skolen, adgang til Internettet og evt. printer. Skolen og evt. location, adgang til kamerasæt. Location, 1 kamerasæt pr. filmhold Skolen, 2 klippecomputere pr. filmhold Skolen, storskærm Lærerens rolle Lærerens rolle er at facilitere samarbejdsprocessen på holdene og sikre, at arbejdet skrider frem efter planen. Filmlinjen.dk lægger op til, at filmholdene er fagligt selvstyrende. Fagligheden får eleverne gennem artikler og en række videoer med professionelle filmfolk og unge, der forklarer og viser, hvordan arbejdet med en funktion skal udføres. Alle opgaver er detaljeret beskrevet, og der er tilknyttet en lang række værktøjer, som er selvinstruerende og skabt i samarbejde med faglærere og professionelle filmfolk. Fokuspunkter Erfaringer med undervisningen viser, at eleverne har travlt med at komme ud at optage og gerne vil springe hurtigt over forproduktionen. Det er dumt! Hav især fokus på: Manus Ideen, og det deraf følgende manuskript, er af meget stor betydning for både processen og produktet. Eleverne har alle fået en Manus-opgave og udvikler historien i fællesskab igennem en række delopgaver, hvortil der er tilknyttet hjælpende værktøjer. Eleverne afkrydser delopgaverne, som de udføres. 5

6 Bemærk, at billedet ovenfor kun er et uddrag af elevsiden alle Dine opgaver er grundigt beskrevne på siden. Du kan se hele denne side med manus-opgaven ved at logge ind på eksempelproduktionen Kortfilm. Gå til login og tast kortfilmtest i begge felter. Selvom eleverne føres grundigt gennem udviklingen af historien, er denne fase erfaringsmæssigt noget af det sværeste for dem at komme igennem. Så det er yderst vigtigt, at læreren giver modspil i processen. Du skal være opmærksom på to grundlæggende ting: 1) Fungerer fortællingen og 2) Kan den lade sig gøre inden for de produktionsmæssige rammer? Til hjælp med dette har vi lagt lærerværktøjet Scriptdoctoring for lærere på siden, hvor dette tema beskrives. Eller her: Billedsiden Har fotografen lavet en skudliste, storyboard eller gulvplan? Benyttes filmsproget i form af forskellige beskæringer (f.eks. totaler til at etablere situationer og nærbilleder til at vise følelser)? På Fotografens arbejdslinje findes værktøjet Gode skud i gyserfilm til hjælp. Scenografi og kostumer Understøttes fortællingen af den valgte location og måden den er udsmykket på? Har skuespillerne troværdige kostumer for deres karakterer? Udstyr Har eleverne tjekket, at udstyret virker? Har de før optagelserne starter tjekket, at råmaterialet kan overføres til og fungerer i klippeprogrammet? Elevernes arbejde i postproduktionen Du vil lægge mærke til, at det kun er instruktøren og tonemesteren, der har opgaver i hele postproduktionen. De øvrige elever skal også have noget at lave, men du skal beslutte, hvad fotograf, scenograf, kostumier og skuespiller(e) skal lave i postproduktionen. Der er flere muligheder: 1. Del hvert hold op i to klippehold, som klipper hver sin version af filmen ud fra råmaterialet. Det kommer der mange interessante pointer ud af, fordi grupperne helt sikkert træffer forskellige valg. Alle får hands on på redigeringen på denne måde. 2. Lad to elever fra hver gruppe lave en vox pop om erfaringerne med at lave film på denne måde (brug temaet Vox pop). Hvis gruppens egne medlemmer og de to elever selv deltager i vox poppen, kan den laves på 3-4 lektioner. 3. Lad 2-3 elever fra hver gruppe lave en plakat til filmen via denne selvinstruerende aktivitet på ( 6

7 Premiere og evaluering Eleverne har (forhåbentlig) brugt megen tid og energi på deres produktioner. Selvom udgangspunktet eventuelt var et fortrykt manuskript føler de sikkert stort ejerskab til produktionerne og synes, at de har produceret noget unikt. Så filmene fortjener en fællesvisning, en premiere for de andre i klassen. Premieren er selvfølgelig en oplagt mulighed for at snige lidt filmanalyse ind ad bagdøren. Eleverne har jo hver især dannet erfaringer med filmproduktion og har desuden fået et vokabular, og begge dele kan bruges under evalueringen af egne og andres film. Her er et forslag til en evaluering, der kommer godt rundt om filmen med afsæt i faglighederne, der er arbejdet med: 1. Filmene bliver kun 3-4 minutter, så der er mulighed for evt. at se dem to gange hver. 2. Efter første visning tager man de spontane reaktioner. Fungerer historien? Forstår man stedet, og hvem karaktererne er? Og karakterernes motivation for at være som de er? 3. Så deles klassen op i analysegrupper, der under den følgende visning især skal koncentrere sig om et af følgende områder: a. instruktion/skuespil b. fotografering og evt. lyssætning c. lydside d. scenografi og kostumer e. klipning Gruppernes iagttagelser gennemgås. 4. Ved næste produktion skal analysegruppen selvfølgelig fokusere på et andet område. Der er også mulighed for at publicere produktionerne på Filmlinjen.dk. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at bruge rettighedsbeskyttede værker, herunder musik, og at eleverne foran kameraet skal have give sit samtykke. Læs mere under Offentliggørelse. Oprettelse af filmhold og produktioner Klassen inddeles i 5-8-mands-grupper. Hver gruppe er et filmhold, som laver sin egen produktion. Eleverne på hver hold skal udfylde disse funktioner: Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt. Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende. Tonemester skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen. Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt. (Kan samtidig være skuespiller). Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger. (Kan samtidig være skuespiller). Skuespillere (op til tre) skal ikke være generte, men være parate til at udtrykke følelser fra sin egen karakter, mens de andre på holdet ser på. Klipper behøver ikke være computernørd, men skal have sans for fortællingen. (Kun arbejde i postproduktionen. Bør kombineres med en anden funktion, fx tonemester). Skuespillerne kan ofte varetages af nogle af funktionerne bag kameraet. Bemærk, at instruktør, fotograf og tonemester (hvis der bruges ekstern mikrofon og skal boomes) kun kan være bag kameraet under 7

8 optagelserne, og derfor ikke kan være skuespillere. Men både scenografen og kostumieren vil tit have tid til at tage en rolle som skuespillere, og det giver dem en mere jævn arbejdsmængde gennem forløbet. Opret filmhold Log ind som producent (hvis ikke du allerede er producent, så se boksen til højre) Klik på OPRET NY PRODUKTION. Opret så en Kortfilm - gyser -produktion og følg guiden til ende. Hvert hold skal bl.a. have et brugernavn og password til produktionen. Husk at udlevere det til holdet. Gentag produktionsoprettelsen indtil du har det antal filmhold, du deler klassen op i. Bliv producent på Filmlinjen.dk For at oprette filmhold, skal du først oprette dig som producent. Gå til Forsiden > Lærerintro > Opret dig som producent Udfyld formularen og klik Gem. Klik så på Gå til mine produktioner. Elevuniverset Det er på Holdets filmlinje, alt indholdet, som eleverne møder, ligger. Så du bør orientere dig i det. Der er to veje til elevuniverset: 1. Log på produktionen med det brugernavn og password, du selv har givet produktionen. 2. Når du er logget ind som lærer, og er under Mine produktioner, skal du klikke på Elevunivers på den produktion, du vil til. Nu kommer du til elevuniverset og møder først elevernes forside: 8

9 Holdets startside Her udfylder eleverne navne på funktionerne, hvis ikke du allerede har gjort det. Hængelåsen betyder, at funktionen kan låses, dvs. udgå, hvilket kun bruges, hvis funktionen ikke skal varetages af nogen. Hver elev har forskellige arbejdsopgaver på filmholdet. For at se disse opgaver, skal du klikke på funktionens Vælg-knap. Så kommer du til funktionens (elevens) egen side: 9

10 Siden har tre vigtige sektioner: 1. Arbejdslinjen Her er elevens arbejde struktureret som opgaver på en tidslinje i de overordnede produktionsfaser: forproduktion (alt før optagelse), produktion (optagelse) og postproduktion. Klikker man på en opgave skifter artiklen og værktøjerne nedenfor til denne. Opgaverne er farvekodede: RØD = intet arbejde gjort GUL = arbejdet er i gang GRØN = færdig. 2. Delopgaver med beskrivelse En opgave er delt op i mindre, helt konkrete delopgaver, som skal udføres og afkrydses efter udførelse. Hver delopgave er grundigt beskrevet i teksten nedenfor, som giver bl.a. ordbogsopslag og eksempler til at lette forståelsen. Ofte vil teksten være suppleret med billeder eller video. 3. Værktøjer Hjælper med at løse delopgaverne. Et værktøj forklarer et emne i dybden, f.eks. hvordan man udfærdiger et storyboard eller finder gratis musik. Forklaringen sker via eksempler i tekst, video og billeder, og der vil være skabeloner at arbejde videre på, hvor det er relevant. Fælles filmlinje Hvis man klikker i den sorte bjælke med navnet Fælles filmlinje, folder den sig ud: 10

11 4. Fælles filmlinje Er et resume af alle funktionernes arbejdslinjer, så de vigtigste opgaver er medtaget her. 5. Dokumenter og links Er en mulighed for at dele arbejdet internt på holdet ved at uploade filer f.eks. manuskript, locationbilleder, skudliste, musikforslag m.m. og dele links til inspiration. Hvis der er ny aktivitet på dette punkt, siden du sidst besøgte holdets produktion, vil du få et lille infoikon øverst på produktionen under Mine produktioner: Infoikonet kan også indikere, at holdet har uploadet den endelige produktion, så du har mulighed for at offentliggøre den. 11

12 Offentliggørelse Den færdige film kan uploades af eleverne på Produktionsside (klik her på Udfyld siden): Det er vigtigt, at alle felterne bliver udfyldt, da de vises på den endelige produktionsside (kun hvis du udgiver produktionen). Det er selvfølgelig op til dig og filmholdet, om produktionen skal deles med resten af verden. Nogle produktioner kan have intern karakter f.eks. vox pop brugt som evaluering af et undervisningsprojekt. Men når det er relevant, opfordrer vi til at det allerede fra start italesættes, at produktionerne vil blive offentlige. Det er en fantastisk motivation for eleverne. Selve udgivelsen sker under punktet Administration for hver produktion: 12

13 Her går du til bunden af siden og afkrydser således: Hvis du afslutter uden udgivelse, flytter du produktionen fra Mine produktioner til Afsluttede produktioner uden at offentliggøre den. Du kan ikke senere udgive produktionen, hvis du afslutter uden udgivelse. Producentens ansvar Når du publicerer en film på Filmlinjen.dk, er du garant for at følgende ikke er overtrådt: 1. Der er ikke brugt rettighedsbeskyttede værker, herunder musik og billeder taget fra internettet. 2. Du har fået samtykke til offentliggørelsen fra alle medvirkende. Hvis du har brug for en samtykkeerklæring, findes der en i Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder. 3. Filmene må ikke indeholde moralsk anstødeligt indhold og skal generelt kunne ses af personer, der er +12 år. Udstyr Se også Teknikvejledning til lærere i lærersektionen på Filmlinjen: Helt generelt stiller Filmlinjen.dk ikke store tekniske krav og foreskriver ikke brug af bestemt udstyr. Man kan bruge klassiske digitalkameraer og computere til optagelse og redigering eller man kan bruge smartphones/tablets. Der vil under de enkelte opgaver hos eleverne blive givet relevante tips og ideer til den bedste brug af udstyr og til løsning af problemer ofte i form af små videoguider. Filmlinjen.dk er en løsning, hvor undervisningen foregår både med og uden computer. Selve filmen skal optages i virkeligheden; Filmlinjen.dk er blot et arbejdsredskab. Store dele af filmproduktionen foregår, hvor der slet ikke er brug for en computer. Det er f.eks. locationresearch, dressing af location og hele optagelsen af filmen. Andre funktioner kræver naturligvis computere og programmer til at udføre arbejdet f.eks. ved klipning af filmen. 13

14 Hvis blot man har computere og kameraer (evt. smartphones eller tablets) til rådighed, bør man gå i gang uden at være nervøs for, at ens viden måske ikke slår til på det tekniske område. Teknikken skal ikke sætte en stopper for et filmprojekt i skolen. De teknisk stærke elever finder ofte selvstændigt ud af at få udstyret til at fungere. Udnyt elevernes kompetencer og få dem til at undervise hinanden. Her er udstyrskravet gengivet i forhold til de forskellige projektfaser: Funktionsfordeling og holdoprettelse En computer til producentens holdoprettelse. Alle filmhold skal se fagportrætter enten fælles på storskærm eller individuelt/gruppevis på computere/tablets i klassen eller som hjemmearbejde. Forproduktion Her bruger alle lejlighedsvist computere/tablets/smartphones (devices) til at orientere sig om arbejdsopgaver, dele materialer og kommunikere med hinanden. En device pr. to elever bør være nok. Produktion Optagelserne foregår på settet, og alle bør have printet manuskript. Så der bør ikke være brug for devices. Til optagelserne skal hver gruppe have et kamera, helst med kamerastativ. Vi anbefaler desuden en ekstern mikrofon med min. 3 meter ledning samt boomstang (men en kost og lidt tape er en god erstatning), og evt. kraftige lamper til indendørs optagelser. Postproduktion To computere med redigeringsprogram pr. gruppe (hvis filmen klippes i to versioner). Og gerne en computer til at søge musik og lave credits sideløbende med redigeringen. Gode råd En udstyrsløsning skal indtænkes før projektstart fra lærerens side. Her er en række gode råd: Brug ekstern mikrofon. Man kan få bedre lyd fra skuespillerne ved at komme tættere på med en mikrofon. Har man ikke en ekstern minkrofon, er det meget vigtigt at komme tæt på skuespillere med kameraet under optagelserne. Brug om muligt kamerastativ til optagelserne, medmindre der bevidst vælges en håndholdt stil. Test udstyret på forhånd. Kan det optage billeder? Er der lyd på? Hukommelse nok? Hvis I vil overføre optagelserne til klippecomputer, så lav også en test på det. Virker kablet? Kan klippeprogrammet læse optagelserne? Brug helst computer til redigeringen, da en tablet er for lille at sidde flere personer omkring (det kan dog lade sig gøre, hvis der er ro omkring gruppen). Læg ikke optagelserne på en server det belaster netværket alt for meget og klippeprogrammet går ned. Lav gerne back up af optagelserne på en selvstændig harddisk, medmindre I klipper online som i fx WeVideo via Skoletube. 14

15 Appendix 1: Tidslinjer for hold og funktioner Eleverne møder på Filmlinjen.dk nogle tidslinjer, som er gengivet for dette tema herunder. Den Fælles filmlinje er en oversigt over de milepæle, holdet samlet skal gennem: Alle milepælene ovenfor er et resumé af de enkelte funktioners opgaver, som findes på de enkelte funktioners arbejdslinjer gengivet herunder. Den enkelte elev ser selvfølgelig kun sin egen arbejdslinje: 15

16 16

17 Appendix 2: Mål med undervisningsmaterialet Danskfaget Gyserfilm egner sig særligt til faget dansk. Se målene for danskfaget på næste side. Det tværgående emne It og medier Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent. Læs mere om elevpositioner og medier i undervisningen: Det tværgående emne Innovation og entreprenørskab I Vejledningen for Innovation og entreprenørskab står bl.a.: Læringsmålene er her inddelt i fire særlige dimensioner; handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst. (UVM 2014A). Filmproduktion taler direkte ind i alle fire dimensioner Elevernes alsidige udvikling Filmproduktion bidrager desuden til Elevernes alsidige udvikling, som også er en del af Fælles mål. Der er her fokus på tre forudsætninger for elevens alsidige udvikling: 1) elevens lyst til at lære mere 2) elevens mulighed for at lære på forskellige måder 3) elevens mulighed for at lære sammen med andre Hvis filmproduktion rammesættes som gruppearbejde, hvor elever skal arbejde med autentisk stof for at formidle en film om virkeligheden, er der stort potentiale for at undervisningsforløbet bidrager til alle tre forudsætninger. 17

18 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Eleven kan bruge retoriske kropssprog og stemme 2. Eleven kan analysere samtaler virkemidler, talehandlinger og kropslige og retoriske tilpasset positionering virkemidler kommunikationssituationen Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning 1. Eleven kan argumentere og informere argumentations- og informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven kan diskutere etiske krop spørgsmål vedrørende og identitet kommunikation på internettet kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk Eleven kan iagttage udtryk og svensk i letforståelig for holdninger i sprog form sproglig modalitet Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede metoder til sammenstilling Eleven kan vurdere teksters vurderingsmetoder udsagn på baggrund af af undersøgelsens udsagn og kvalitet vedrørende teksters undersøgelsen elementer kvalitet Eleven kan sætte tekster i metoder til at sætte tekster relation til mulige i relation til mulige fremtidsperspektiver fremtidsperspektiver 2. Eleven kan følge forløb og Eleven kan undersøge komposition i komplekse komplekse fortællestrukturer teksters flertydighed tekster og kompositioner fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven kan vurdere teksters identitetsfremstillinger form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i metoder til at sætte tekster relation til aktuelle i relation til aktuelle problemstillinger problemstillinger Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre genretræk Eleven kan fremstille korrekt grammatik, Eleven kan opstille mål for tekster med korrekt stavning, tegnsætning og nye fremstillingsprocesser evalueringsmetoder grammatik og layout layout 2. Eleven kan organisere produktionsplanlægning, Eleven kan forberede større samarbejde om fremstilling roller, faser, ressourcer, multimodale produktioner opgavetyper og deadlines research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større Eleven kan respondere på virkemidler, grafisk design multimodale produktioner sproglig stil og efterproduktion sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større PR og multimodale produktioner lancering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 1. Eleven kan selvstændigt Eleven kan indsamle Eleven kan udarbejde opgaveformulere en afgrænset oplysninger og disponere spørgeteknikker og opinions- og ekspressive og problemformulering opgave indholdet observationsmetoder tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen formidlingsformer Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til Eleven kan forstå stavemåde og betydning ordvalgets betydning for at forstå komplekse komplekse tekster af ord i alle tekster budskabet tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn metoder til systematisk på baggrund af kontekst undersøgelse af tekster 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig faser i overblik over multimodale informationssøgning teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster metoder til opstilling af scenarier 1. Eleven kan kildekritisk vurdere Eleven kan vurdere tekstens bruger- og ekspertproduceret afsenderforhold og genrer på afsenderforhold og afsender og målgruppe indhold internettet målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng sammenhæng mellem tekst og kontekst Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Dansk Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) De lyseblå felter angiver de mål der arbejdes med i 'Gyserfilm'

19 Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder På Filmlinjen-hjemmesiden bliver filmen lagt frem offentligt, hvis produceren (læreren) vælger at publicere filmen (filmen bliver i praksis lagt på Skoletube og derfra er den indlejret på Filmlinjen.dk. Hvis/når filmen fjernes fra Skoletube, vises den ikke længere på Filmlinjen.dk). Ifølge Persondataloven skal du/dine forældre give tilladelse til offentliggørelsen, hvis du medvirker på filmens billed- eller lydside. For personer der er 16 eller derover år kan tilladelsen gives af personen selv. For personer, der er under 16 år, skal tilladelsen gives af begge forældremyndighedens indehavere. Jeg giver hermed samtykke til, at filmproduktionen kan offentliggøres på Filmlinjen.dk Dato: Filmens navn: Medvirkendes navn: Evt. navne på begge forældremyndighedsindehavere: Underskrift (evt. af forældremyndighedsindehavere): 19