Innovation på Naturstyrelsens arealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation på Naturstyrelsens arealer"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Innovation på Naturstyrelsens arealer Et casestudie af skovhjælperkonceptet skovhjælperordningen giver et virkelighedsnært og samtidig et relevant arbejdsliv for den enkelte borger. I stedet for at integrere de udviklingshæmmede i en normal verden, byder vi normal verdenen indenfor og integrerer dem i vores arbejdsplads.. Afleveret den: 10/06/2011 Vejleder: Tove Enggrob Boon Forfattere: Charlotte Günther Madsen og Lea Holmberg

2 Titelblad Forsidebillede i den lille cirkel: Skovhjælper fra Eghjorten. Billedet er anvendt med tilladelse af Trine Andersen. Forsidebillede fra højre: Ved Naturcenter Herstedhøje ses fra venstre skovhjælperne Martin, Per, Jan, Jørgen, Tom, Nicolaj og Jan- Erik. Billedet er taget af Charlotte Günther Madsen. Citat: Christian Schwartzbach 2010.

3 Resumé Innovation i den offentlige sektor anses af mange for at være et redskab, der kan kvalitetssikre og optimere en række velfærdsydelser i en tid med stramme budgetkrav. Denne tilgang levner plads for nye samarbejdsmuligheder i den offentlige sektor. Innovation skal omsættes i praksis i en organisation, men selv om ønsket om innovation er til stede i en organisation kan organisationssystemet have betydning for organisationens potentiale for innovation, der kan være hæmmende, bevarende eller udviklende. Skovhjælperkonceptet er en løsning til, at skabe øget velfærd på nye måder. Konceptet er en innovativ idé hvor en privat eller offentligt ansat driftsleder samarbejder med den offentlige sektor i form af Naturstyrelsen (NST) og kommunerne. Begrebet skovhjælper refererer til borgere på førtidspension, der er i beskyttet beskæftigelse og som primært er voksne udviklingshæmmede. Skovhjælperne udfører arbejdsopgaver relateret til naturen på NSTs arealer. Specialet søger, at forstå skovhjælperkonceptets udvikling som en innovativ proces og på baggrund heraf er det relevant, at undersøge hvilket potentiale for innovation, der opstår i samarbejdet mellem NST, en driftsleder og kommunerne. Med udgangspunkt i seks skovhjælpercasestudier er problemstillingen belyst gennem kvalitative gruppeinterviews. Hovedresultatet i specialet er en kategorisering af fire udviklertyper. Typerne har forskellige tilgange til innovation og giver en forståelse af hvorfor nogle samarbejdsformer fungerer mens andre er barrierefyldte. Yderligere genererer specialet en syntese kaldet velfærdsparadigmet, der beskriver en samfundstendens, der tager udgangspunkt i den offentlige sektors muligheder for at være innovative inden for udbud af sociale velfærdsydelser. Som en hjælp til opstart af skovhjælperlignende projekter, præsenteres en drejebog baseret på analysens resultater, aktørernes anbefalinger og forfatternes egne erfaringer. Samlet kan det konkluderes, at alle skovhjælperprojekter har gennemløbet en innovativ proces og at konceptet kan opdeles i et projekt- og et ordningsniveau. Projektniveauet knytter sig til NSTs lokalenheder og ordningsniveauet knytter sig til alle projekterne, der administreres af NSTs centrale del. Det konkluderes, at der sker innovative processer på begge niveauer, men projekterne er unikke da de udvikler sig individuelt. Yderligere kan det konkluderes, at potentialet for innovation af skovhjælperkonceptet er bevarende eller udviklende afhængig af samarbejdskonstellationen og parternes forskellige organisatoriske systemer.

4 Abstract Innovation in the public sector is looked upon by many, as a way to ensure quality and optimize certain welfare options in a time with budget cuts. This approach leaves room for new possibilities in the way which partners in the public sector cooperate. Innovation must be chosen actively in an organisation. This helps the organisation to reflect its potential for innovation, which can either be inhibiting, preserving or developmental. The forest helper concept is a way to increase welfare in a new way. This concept is an innovative idea, where a private or publically employed manager cooperates with the public sector in the Danish Nature Agency (DNA) and the surrounding counties. The term forest helper refers to citizens receiving early retirement, ones in protected employment and who primarily are adults suffering from mental deficiencies. The forest helpers works with tasks that are related to the nature in the DNA. This thesis aims to understand the development of the forest helper concept, as an innovative process. To better understand this process, it is relevant to research the potential for innovation that develops between the DNA, the publically employed manager and the surrounding counties. With help from six forest helper case studies, the problem will be illustrated through qualitative group interviews. The main result in this thesis is the categorizing of four types of developers. The different types of developers have different approaches to innovation. This gives an understanding as to why some ways of cooperating work, while others are problematic and create barriers. Furthermore, this thesis generates a welfare paradigm, which describes a tendency in society, whose starting point is the public sectors opportunity to be innovative as to which welfare options to supply. To contribute to the development of projects similar to the forest helper concept, a turning book will be presented, based on the results of the analysis, recommendations from partners and the experiences of the authors. As a result, it can be concluded that all forest helper projects have been through an innovative process. The concept can be separated into a project level and a system level. The project level is tied to the DNAs local unit, whereas the system level is tied to all the projects that are administered by the DNAs central unit. There are innovative processes at each level, yet they are unique, because they develop differently. Finally, it can be concluded that the potential for innovation for the forest helper concept being either preserving or developmental is dependent upon the cooperation between the different partners in the different organisational systems.

5 Forord Dette speciale er skrevet af to kandidatstuderende på henholdsvis den engelsksprogede kandidatgrad Forest and Nature Management og den dansksprogede kandidatgrad Landskabsforvaltning ved institut for Skov og Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Specialets omfang er 2 x 45 ECTS point, svarende til to gange trekvart årsværk. Undertegnede har begge taget ligeværdig del i indsamling af empiri og udførelse af specialet og begge er derfor ansvarlige for alle specialets afsnit. Baggrundsmotivationen for specialet har fra start været en undren om kvaliteten og opbygningen af skovhjælperkonceptet. Vi blev indledningsvis inspireret af skovhjælpernes umiddelbare succes med livet gennem deres arbejde ved skovhjælperprojekterne. Samtidig har vi, med en naturvidenskabelig baggrund og som værende en del af den grønne sektor, fundet det interessant at undersøge, hvordan den grønne sektor kan være en givtig samarbejdspartner i projekter med sociale formål. Målgruppen for specialet er ansatte i Naturstyrelsen, skovhjælperprojekternes driftsledere og kommunale samarbejdsparter for skovhjælperkonceptet samt andre interesserede. Vi vil gerne takke de personer, der har gjort det muligt for os at få besvaret vores undren. Først og fremmest takker vi vores faglige vejleder seniorforsker Tove Enggrob Boon i afdelingen økonomi, politik og driftsplanlægning ved Skov og Landskab for støtte og nærvær under udarbejdelsen af specialet. Foruden vores vejleder har en række personer været behjælpelige. En særlig tak skal derfor lyde til alle vores informanter Christian Schwartzbach, Stephan Springborg, Mads Madsen, Stella Blichfeldt, Ole Sørensen, Mogens Jensen, Trine Andersen, Svend Løw, Palle Jensen, Carsten Christiansen, Henrik Danshøjgaard, Kenneth Low, Kim Pedersen, Kristel Egevælde, John Holst, Doreen Holmquist og Lars Poulsen. Yderligere skylder vi også en stor tak til de fremmødte ved nedværksmødet på Naturcenter Herstedhøje i november 2010, der gav os muligheden for at stille opklarende spørgsmål. Derudover videregives også en tak til undervisningsadjunkt Anders Dahl for metodisk vejledning samt en stor tak til vores venner, familie og bekendte, der har bistået med støtte, rettelser og gennemlæsning. [ ] [ ] Charlotte Günther Madsen, LFK09301 Lea Holmberg, SKB08009

6 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Problemformulering Afgrænsning Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Positivisme Hermeneutik Metodevalg og specialets faser Opgavens videnskabsteoretiske ståsted Strategien for vores undersøgelser Casestudy design og valg Semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews Vores rolle i skovhjælperkonceptet Begrebsafklaring Teori indledende forklaring Innovation i et historisk perspektiv Entreprenørparadigmet Det teknologiske paradigme Det strategiske paradigme Når idéen udvikles Idégenereringsfasen Koalitionsdannelsesfasen Udviklingsfasen Implementeringsfasen Konsolideringsfasen Organisationssystemers potentiale for innovation Rationelle systemer og hæmmende innovationspotentiale Naturlige systemer og bevarende innovationspotentiale Åbne systemer og udviklende innovationspotentiale Isomorfi 29 1

7 3.4 Innovation i den offentlige sektor Innovation og socialt iværksætteri Fokus på social værdi nyt fænomen? Fordele ved socialt iværksætteri Ulemper og barriere ved socialt iværksætteri Det empiriske omdrejningspunkt - casebeskrivelser Naturstyrelsens organisering og formål Kommunernes organisering og ansvarsområder Skovhjælperordningens målgruppe Herstedhøjes skovhjælperprojekt Vestamagers skovhjælperprojekt Eghjortens skovhjælperprojekt Klippelys skovhjælperprojekt Boserupgårds skovhjælperprojekt Kongskilde Friluftsgård Velfærdsparadigmet en teoretisk syntese Velfærdsparadigmet en ny innovativ tilgang Oversigt over analysen Analyse - Succeser og problematikker Fremskridt for skovhjælperne Hvorfor på Naturstyrelsens arealer? Hvilket udbytte får Naturstyrelsen? Hvad er en skovhjælper? Arbejdsdeling mellem skovarbejdere og skovhjælpere Opsummering Analyse - Innovationsparadigmer og offentlig innovation Grundtanke og motivation for innovation Intern eller ekstern innovation samt innovationstype 65 2

8 8.3 Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 67 Naturstyrelsen Organisationssystemet og dets betydning for innovation Hvilke krav stilles til viden og opstart af et skovhjælperprojekt? Hvad driver udviklingen? Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 71 Kommunerne Organisationssystemet og dets betydning for innovation Hvilke krav stilles til viden og opstart af et skovhjælperprojekt Tilbudsportalen Hvad driver udviklingen? Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 75 Private driftsledere Organisationssystemet og dets betydning for innovation Kunder i butikken Kampen om kunderne gennem tilbudsportalen Hvilke krav stilles til viden og opstart af et skovhjælperprojekt? Hvad driver udviklingen? Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 80 Offentlige ansatte driftsledere Organisationssystemet og dets betydning for innovation Kunder i butikken Hvilke krav stilles der til viden og opstart af et skovhjælperprojekt? Hvad driver udviklingen? 82 3

9 12.4 Opsummering Resultater Udviklingstyper Anbefalinger til offentlig innovation Drejebog Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste 107 Bilag I Herstedhøjes skovhjælperprojekt 114 Spørgeguide 114 Interview 116 Bilag II Vestamagers skovhjælperprojekt 121 Spørgeguide 121 Interview 123 Bilag III Eghjortens skovhjælperprojekt 129 Spørgeguide 129 Interview 131 Bilag IV Boserupgårds skovhjælperprojekt 136 Spørgeguide 136 Interview 138 Bilag V Klippelys skovhjælperprojekt 143 Spørgeguide 143 Interview 145 4

10 Bilag VI Kongskilde Friluftsgård 150 Spørgeguide 150 Interview 152 Bilag VII Skovhjælperordningen 155 Spørgeguide 155 Interview 156 Bilag VIII Referat af netværksmøde - vores referat 159 Bilag IX Referat af netværksmøde - officielt referat 164 Bilag X Brev fra miljøminister til borgmestre 169 Bilag XI Notat fra Miljøministeriet 170 Bilag XII Forslag til samarbejdsaftale 173 Bilag XIII Godkendelser af interviews 176 Bilag XIV Kontaktliste for skovhjælperprojekter i Danmark 184 5

11 1. Baggrund Krisetider og nulvækst I Danmark har regeringen bebudet nulvækst i den offentlige sektor fra og i samme periode skal der ske en forøgelse af velfærden. Samfundet har færre ressourcer til velfærdsydelser samtidig med, at borgerne har øgede forventninger til fremtidige års velfærdsniveau (Regeringen 2010). Derfor peger mange forskere, organisationer og virksomheder på, at vejen ud af krisen er at ændre den danske velfærdsmodel som vi kender den. Der skal ske en ændring i den danske måde at organisere og levere velfærdsydelser på, hvilket bl.a. kan være ved, at bryde med den kendte danske velfærdsmodel på området og samarbejde med nye parter (Mandag Morgen 2010b; Forsknings- og innovationsstyrelsen 2008b). Alligevel kan det virke paradoksalt, at nulvækst skal forsøge at gå hånd i hånd med indfrielse af borgernes øgede forventninger til velfærdsydelsernes kvalitet. Regeringens bud på paradokset er bl.a., at nytænkning og innovation skal være en del af løsningen (Regeringen 2007b; Regeringen 2011). Innovation i det offentlige Innovation i den offentlige sektor er et af tidens hotteste management begreber og til trods for, at innovation traditionelt har sine rødder i den industrielle produktion, er innovationsbølgen, det sidste årti, blevet en del af strategien hos private servicevirksomheder og offentlige organisationer, der samarbejder om velfærdsydelser (Kristensen & Voxted 2009; Mulgan 2007). Regeringens motiver for at indføre innovation i den offentlige sektor er både et ønske om at effektivisere og nyudvikle de enkelte sagsgange samt et politisk ønske om, at innovation kan være redskabet, der kan kvalitetssikre og optimere en række velfærdsopgaver i en tid med stramme budgetkrav og reformer (Regeringen 2011; Regeringen 2007a; Regeringen 2007b). Innovationsbegrebet har med tiden udviklet sig og har derfor mange definitioner. Kristensen og Voxted (2009) og Sundbo (1997) definerer innovation som værende en innovativ idé, der ikke i sig selv er innovation, førend den omsættes i praksis. Idéen skal udvikles, udføres og skabe forbedringer for den enkelte, organisationen eller virksomheden. Idéen, det nye, er det centrale i innovation og det der kendetegner offentlig innovation er, at idéen skal skabe offentlig værdi (Mulgan 2007). Social værdi og sociale iværksættere I kølvandet på regeringens fokus på innovative tiltag i den offentlige sektor og fokus på samarbejde med nye parter, har sociale iværksættere fået større spillerum. Sociale iværksættere er ildsjæle, der arbejder for at fremme et socialt formål og derigennem samarbejder de både med den private, den offentlige og den frivillige sektor (Center for Socialt Entreprenørskab 2008). I en tid hvor regeringen ønsker at nytænke samfundets velfærdsydelser, er sociale iværksættere derfor 6

12 blevet en mulig del af løsningen (Mandag Morgen 2010a; Mandag Morgen 2010b). Sociale iværksættere kan f.eks. være bindeleddet, der kan få forskellige offentlige organisationer til at samarbejde. Sociale iværksættere har fokus på social værdiskabelse, mens private og offentlige organisationers baggrund for samarbejdet kan være et andet politisk eller økonomisk incitament (Kjærgaard 2009). Organisationers potentiale for innovation Innovation opstår dog ikke af sig selv og både organisationer, virksomheder og sociale iværksættere skal vælge redskabet aktivt til (Nielsen 2009). Selvom ønsket for innovation i en organisation er til stede, er innovation alligevel ikke altid ligetil, da organisationers primære mål kan være mere eller mindre innovationsfremmende. Både innovations- og organisationsteori er discipliner med rødder i sociologisk, politisk, økonomisk og forvaltningsmæssig videnskab, hvilket betyder, at de to begreber i mange situationer sameksisterer (Røste 2005). Forskellige organisationssystemer kan derfor klassificeres i overensstemmelse med organisationssystemers potentiale for innovation, der kan betegnes som værende hæmmende, bevarende eller udviklende (Nielsen 2009). Skovhjælperkonceptet og Naturstyrelsen På samfundsniveau kan skovhjælperkonceptet være en løsning til, at skabe øget velfærd på nye måder. Skovhjælperkonceptet er i praksis en innovativ idé hvor en privat eller offentligt ansat driftsleder samarbejder med den offentlige sektor i form af Naturstyrelsen (NST) og kommunerne. Skovhjælperkonceptet tog sin begyndelse på Naturcenter Herstedhøje i 2005, hvor en privat aktør opstartede et samarbejde med NST og omegnskommunerne. Begrebet skovhjælper referere til borgere på førtidspension, der er i beskyttet beskæftigelse. Borgergruppen er primært voksne udviklingshæmmede (Miljøministeriet u.å.; Bengtsson & Mateu 2009). Skovhjælperkonceptet kan være et redskab til at give skovhjælpere en øget livskvalitet og flere succeshistorier i deres hverdag. Skovhjælpernes Foto 1.1: Skovhjælperen Bjarke fra arbejdsopgaver på NSTs arealer er relateret til naturen Vestamager (Foto: Mads Madsen). og består f.eks. i at servicere skov- og naturgæster ved båltænding og brændekløvning, at opfylde skovens folderkasser, at lave praktisk skov- og naturpleje som græsslåning og at renholde og vedligeholde faciliteter som shelterpladser og lignende (bilag XII). 7

13 Det første projekt ved Naturcenter Herstedhøje har været startskuddet til, at skovhjælperkonceptet har bredt sig, og i dag (maj 2011) er der 14 opstartede skovhjælperprojekter på NSTs lokalenheder (Naturstyrelsen 2011; bilag XI). Samarbejdet er på alle lokalenheder centreret om det enkelte skovhjælperprojekts driftsledere, NSTs lokalenhed og samarbejdskommunerne. Kommunerne står for henvisningen (visiteres) af borgere til projekterne (Miljøministeriet u.å.; bilag XI). Foto 1.2: Skovhjælperne Dennis og Martin fra Klippely (Foto: Kim Pedersen). Skovhjælperkonceptet og kommunerne Udviklingshæmmede borgere i beskyttet beskæftigelse tilhører Lov om Social Service (Serviceloven - SEL) (Lov nr af 21. september 2010), der administreres af den kommunale forvaltning. Visitationen af borgere er essentiel for at et skovhjælperprojekt kan overleve. Uden borgere - intet skovhjælperprojekt. Derfor var det relevant, at den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i 2009 opfordrede landets borgmestre og deres kommuner til et samarbejde om skovhjælperkonceptet på NSTs arealer (bilag X). Opfordringen har betydet, at der er kommet politisk fokus på konceptet og flere skovhjælperprojekter er siden opstartet. Kommunernes rolle er vigtig idet SEL er en rammelov. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastlægger serviceniveauet inden for SELs rammer, og i kommunalt regi fastsættes hver enkelt borgers mulighed for beskyttet beskæftigelse. Kommunerne har derfor kompetence til at godkende eller afvise, om en borger skal tilbydes beskyttet beskæftigelse på NSTs arealer, og kommunen kan ligeledes ifølge Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område (Lov nr af 7. september 2010) jf. 15 og 16 føre tilsyn med de visiterede borgere. Overordnet er kommunernes paraplyorganisation Kommunernes Landsforening (KL) fortaler for, at kommunerne skal indgå i netop sådanne samarbejder og være idérige og innovative (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2008b; Kommunernes Landsforening 2010). 8

14 1.1 Problemformulering I en tid med stramme reformer og budgetkrav, er innovation i den offentlige sektor blevet udråbt til at være en af løsningerne til at sikre danske velfærdsydelser og samtidig skabe nye. Nye velfærdsydelser kan opstå i samarbejdet med nye aktører og sektorer. Sociale iværksættere kan være aktører, der har fokus på at skabe social værdi i samarbejdet med både private og offentlige organisationer. Et sådant samarbejde vil afsløre, at selv om lysten til innovation i en organisation er til stede, er potentialet for innovation forskelligt alt afhængig af organisationens overordnede formål. Potentialet for innovation kan være hæmmende, bevarende eller udviklende. Skovhjælperkonceptet kan betegnes som en innovativ proces, hvor skabelse af social værdi opstår i samarbejdet mellem en driftsleder, NST og kommunerne. Skovhjælperkonceptets innovative udvikling er sparsomt dokumenteret og beskrevet, og det er derfor relevant, at forstå skovhjælperkonceptets innovative udvikling, samle erfaringer om samarbejdet mellem driftsledere, NST og kommunerne og vurdere det innovative potentiale i samarbejdet for de enkelte skovhjælperprojekter. På baggrund af ovenstående problemstilling arbejder specialet med følgende målsætning med tilhørende underspørgsmål: Specialet søger at forstå den innovative proces knyttet til skovhjælperkonceptets udvikling. På baggrund heraf undersøges endvidere følgende problemstilling: Hvilket potentiale for innovation opstår i samarbejdet mellem skovhjælperprojekternes driftsledere, Naturstyrelsen og kommunerne? Hvad kan vi udlede ved at forstå de innovative processer knyttet til skovhjælperkonceptets udvikling, og hvordan bidrager forståelsen til mulighederne for offentlig innovation? Hvorfor er samarbejdet mellem driftsledere og NST en succes for skovhjælperne og hvilken betydning har skovhjælperkonceptet for NST? I hvilket omfang er skovhjælperkonceptet en integreret enhed hos NST? Hvilken betydning har socialt iværksætteri for offentlig innovation? Hvilken betydning har organisationssystemer for organisationens potentiale for innovation og hvordan kommer organisationssystemers forskellighed til udtryk blandt skovhjælperkonceptets samarbejdsparter? 9

15 1.2 Afgrænsning Empiriindsamlingen afgrænser sig tidsmæssigt til at have forløbet over tre måneder, og har taget sin begyndelse for halvandet år tilbage. Aktivt er specialet blevet udført i løbet af otte måneder. Afgrænsning af indsamling af empiri betyder, at efterfølgende nyopstartede projekter ikke er en del af specialets analyse og resultater. Alligevel har specialet i et begrænset omfang inddraget information fra nogle nyopstartede projekter ved et fælles netværksmøde for driftsledere i november 2010 på Naturcenter Herstedhøje (bilag VIII; bilag IX). Den tidsmæssige empiriske afgrænsning har betydning for specialets gruppering af driftsledere. Empiriindsamlingen viser, at der er ligevægt mellem antallet af private driftsledere og offentligt ansatte driftsledere. I dag er der blandt projekterne en overvægt af offentligt ansatte driftsledere. Det betyder, at specialets konklusion angående de private driftsledere i dag ikke ukritisk kan overføres til skovhjælperkonceptet som det er i dag. For at forstå skovhjælperkonceptet som en innovativ proces, er det nødvendig at have indsigt i flere variable, der knytter sig til konceptet. Derfor tages der udgangspunkt i fem forskellige teoretiske vinkler af innovation, der i fællesskab med empirien munder ud i en syntese til beskrivelse af skovhjælperkonceptet. For at opnå denne helhedsforståelse af skovhjælperkonceptet, afgrænser specialet sig fra at gå i detaljen med én variabel. Afgrænsningen er lavet med henblik på, at kunne udlede skovhjælperkonceptets generelle potentiale for innovation. Specialet afgrænses økonomisk og der kigges derfor ikke på samfundsøkonomiske gevinster og på pengeflow og transaktionsomkostninger af visitationen af den enkelte borger fra kommuner til skovhjælperprojekterne. Ligeledes ser specialet ikke på de økonomiske gevinster eller tab som de sociale iværksættere eller NST som organisation opnår ved samarbejdet om skovhjælperkonceptet. Det har været nødvendigt at afgrænse os fra det økonomiske aspekt for at gå i dybden med skovhjælperkonceptets udvikling på et innovativt plan. Specialet fokuserer på kommunerne som én fælles case, og vælger derfor ikke, at medtage hver enkelt sagsbehandler fra casenes samarbejdskommuner. Specialet beskriver kommunernes potentiale for innovation og muligheder for samarbejde med skovhjælperkonceptets aktører. Det beskrives ud fra kommunernes politiske muligheder, rammebetingende faktorer og driftslederes og NST-medarbejderes opfattelse af samarbejdsvanskeligheder med kommunerne. Denne tilgang bunder i, at driftsledernes og NST-medarbejdernes billede af kommunernes potentiale for innovation i sidste ende er virkeligheden, da projekterne ikke kan starte op uden visitation af borgere. 10

16 2. Metode Specialets metodiske tilgang til problemstillingen vil i dette kapitel blive beskrevet på baggrund af videnskabsteoretiske overvejelser. Yderligere vil kapitlet præsentere hvordan det empiriske arbejde er struktureret og udført gennem indledende telefoninterviews og semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Delt groft op eksisterer der to videnskabsteoretiske traditioner, der står i kontrast til hinanden; positivismen og hermeneutikken, der også kaldes fortolkningsvidenskaben. Disse er idealtyper og vil derfor sjældent fremstå i deres rendyrkede form, men de kan bruges som ramme for den metodiske fremgangsmåde Positivisme Positivismen udspringer af naturvidenskaben. Den er karakteriseret ved, at søge kausale forklaringer og lægger vægt på, at årsag og virkning skal observeres i en sammenhæng. På denne baggrund kan der opstilles generelle love og teorier, der kan lede til universelle lovmæssigheder. Det er den herskende opfattelse inden for positivismen, at alt kan, og bør, måles og vejes, og at man ved at forklare givne fakta kan nå frem til en sand og nyttig viden (Helder 1999). Et andet livssyn, der udspringer af naturvidenskaben er reduktionismen. Reduktionismen er karakteriseret ved, at man kan forklare et komplekst fænomen ved hjælp af et simpelt. Kritikere spørger oftest, om det ikke kan blive for forsimplet, og om ikke det forklarende område kan blive for omfattende (Andersen et. al 2007) Hermeneutik Den hermeneutiske tradition kan ses som et opgør med positivismen. Hermeneutik er læren om fortolkning, primært i forhold til tekster, men også mere generelt om alle former for sproglig interaktion. Den har til hensigt, at afdække og skabe forståelse for den subjektive livsverden, der indgår i de handlingsforløb, der studeres. Hermeneutikken er meningsfortolkende og er derfor et godt udgangspunkt for kvalitativ forskning, og ifølge denne gælder andre videnskabelige idealer, end de idealer positivismen antager. Hermeneutikken har ikke tilværelsens objektive og materielle sider i centrum men derimod åndelige værdier. Tolkning er vigtig i denne tilgangsvinkel, da der arbejdes med selvstændigt tænkende individer med egen fri vilje. Det betyder, at verden mødes med en forudgående forventningshorisont, der nuanceres og tilpasses i forhold til virkeligheden (Andersen 1994; Gilje & Grimen 1993). 11

17 En grundtanke inden for hermeneutikken er, at vi aldrig møder verden forudsætningsløst, men altid møder verdenen med forforståelser eller fordomme, da forforståelsen i princippet er det, der gør det muligt at forstå verden omkring os. På dette punkt adskiller hermeneutikken sig fra fænomenologien. Hermeneutisk analyse skal gøre brug af en forforståelse, førend det bliver muligt at forstå fænomenerne. Fænomenologien vil mene, at forskeren bør forsøge at sætte sin forforståelse i parentes og mener derfor, at fænomenerne kan tale for sig selv (Olsen 2002). 2.2 Metodevalg og specialets faser Specialets arbejdsgang er opdelt i tre hovedfaser, se tabel 2.1. Første fase er opstartsfasen, hvor den teoretiske baggrundsforståelse og den empiriske dataindsamling er opnået. Dataindsamlingen består af indledende telefoninterviews, udvælgelse og gruppeinterview med driftsledere af skovhjælperprojekter og deres samarbejdsparter i seks cases. De indledende telefonsamtaler har fungeret som baggrundsinformation for udvælgelse af cases samt spørgeguides til de kvalitative gruppeinterviews. Tabel 2.1: Grafisk oversigt over dataindsamling og opgaveudvikling. Februar 2010 Marts 2010 April 2010 Teori forståelse og opsætning af rammer for specialet Indledende telefoninterviews Udvælgelse af cases Udførsel af kvalitative interviews Maj 2010 Juni - Oktober 2010 November 2010 Specialepause Netværksmøde. Opfølgning på udvikling af casene Februar - Juni 2011 Dec. '10 - Januar 2011 Specialepause Databehandling, specialeskrivning og aflevering Anden fase indtræder efter en pause i specialet. Grundet pausen har det været muligt at følge op på udviklingen i de enkelte cases, hvilket er sket gennem et fælles netværksmøde for alle skovhjælperprojekternes driftsledere og deres samarbejdsparter. Ved mødet kunne vi stille opklarende og opfølgende spørgsmål. Tredje og afsluttende fase er blevet afviklet efter en mindre specialepause, og fasen indeholder primært databehandling, speciale skrivning og analyse af data. 2.3 Opgavens videnskabsteoretiske ståsted Udgangspunktet for dette speciale er hermeneutisk, og det forsøger derfor gennem indlevelse og tolkning, at opnå forståelse og dermed viden. Slutteligt forsøger specialet, at drage generelle hovedtræk, hvilket betyder, at den her tager en mere positivistisk tilgang, men med den bagvedliggende forståelse at dataindsamlingen er foregået hermeneutisk. For at kunne generalisere 12

18 ud fra kvalitative data er spørgeguides overordnet ens i alle cases, og på baggrund af teoretiske sammenhænge med de kvalitative data er det muligt, at drage generaliserende konklusioner. Det betyder, at specialet i praksis tager en mere reduktionistisk tilgang, da vi herved forsøger at forenkle den omfattende information fra casene. Denne tilgang er vigtig at være bevidst om, så der inden for den reducerede virkelighed dannes realistiske konklusioner og gives mulighed for uddybende kommentarer i diskussionen. Teorivalget er eklektisk og forholder sig subjektivt til virkeligheden og forsøger at skabe sammenhæng og forståelse, og den fortolkende proces kan forklares ved hjælp af den hermeneutiske synsvinkel (Andersen 1994). Vi har fra begyndelsen af specialet haft en vis forforståelse og en række forventninger til, hvordan de forskellige informanters virkelighedsbillede ser ud og hvilke handlingsforløb, der indgår i disse. Gennem interviewene er der blevet tilført ny viden, som har ændret den oprindelige forforståelse. Den nye forståelsesramme har dannet grundlag for de videre undersøgelser og hermeneutikken kan her betragtes som en proces, der aldrig slutter. Dette påpeges også af Kvale (1996): In principle, such a hermeneutical explication... is an infinite process, while it ends in practice when one has reached a sensible meaning, a valid unitary meaning, free of inner contradictions. Ovenstående afsnit og specialets videnskabsteoretiske overvejelser antyder, at specialet ikke udelukkende tager afsæt i en objektiv, naturvidenskabelig fremgangsmetode, hvilket betyder, at specialets analyse er afhængig af den pågældende kontekst, hvor fragmenter af udsagn sættes sammen og justeres i forhold til den konkrete analyse (Flyvbjerg 1991) Strategien for vores undersøgelser Tilegnelsen af viden kan enten være deduktiv og teoritestende eller induktiv og dermed teorigenererende. Det betyder i praksis, at, hvis man benytter en deduktiv tilgang, så lægger empiriske forsøg sig op ad en teoretisk ramme, som empirien enten kan af- eller påvise. Hvis man benytter en induktiv tilgang, gælder det modsatte. Rent praktisk er det vanskeligt at adskille processerne, eftersom teoretiske forståelser og empiriske erkendelser påvirker specialeprocessen gensidigt, og dermed kan bringe den i nye retninger (Andersen 1998). Specialets undersøgelsesstrategi er alligevel primært deduktiv, da vi med udgangspunkt i en teoretisk forståelse anvender casene til at af- eller påvise teorien. Ligeledes leverer teorien forståelsesrammen for en række begreber, der i nogen grad præger analysen (Scharpf 1997). Specialet har et induktivt aspekt idet der som afslutning på teorien og empirien genereres en syntese, der afprøves i analysen. 2.4 Casestudy design og valg Casestudiet benyttes til at opnå ny viden, da resultaterne kan generaliseres analytisk og dermed være vejledende for, hvordan det ser ud i en anden lignende kontekst (Yin 2003). Specialets problemstilling lader sig vanskeligt belyse ved kvantitative undersøgelser, hvorfor kvalitative 13

19 metoder er anvendt. Det betyder, at der kan stilles spørgsmålstegn ved muligheden for generalisering af resultaterne. Specialets indsamling af empiri er primært foregået ved semistrukturerede, kvalitative gruppeinterviews. I opstartsfasen er der desuden anvendt semistrukturerede indledende telefoninterviews. For-interviewene har været nødvendige, da skovhjælperprojekterne som koncept ved specialets opstartstidspunkt var et forholdsvis nyt fænomen, og der fandtes derfor kun sparsomme mængder dokumentation og erfaringsmateriale. Telefoninterviewene har været nødvendige for at danne et overblik over kontaktpersoner, skovhjælperprojekternes størrelse, omfang, sammenhæng, geografisk placering og relevante problemstillinger. Telefoninterviewene har dannet grundlag for de udførte spørgeguides (bilag I-VI). Efterfølgende er semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews udført i hver af de seks cases. Hver case er præsenteret ved en driftsleder og driftslederens primære samarbejdsparter. Alle skovhjælperprojekterne er organiseret forskelligt, hvilket betyder, at de nære samarbejdsparter både inkluderer kommunale institutioner, kommunale sagsbehandlere og NSTs ansatte. Alle interviews er refereret skriftligt og efterfølgende skriftligt godkendt af informanterne (bilag I-VI; bilag XIII). Casene giver et indblik i samarbejdet mellem NST, kommuner og evt. en privat aktør. I og med at skovhjælperprojekterne er et relativt nyt og sparsomt dokumenteret område, har vi valgt at bruge casestudiets styrke til at opbygge viden, der er afhængig af den pågældende kontekst (Flyvbjerg 1991). Helt konkret er skovhjælperprojekterne og deres nærmeste aktører blevet undersøgt i deres egne omgivelser. For at forstå, beskrive og forklare skovhjælperprojekternes opståen, barrierer og videre drift, har vi arbejdet med et multifaktorielt design, hvilket betyder, at casestudiet indeholder mange variable. Det har resulteret i valget af seks cases for erkendelsesmæssigt at kunne håndtere de mange variable og finde ligheder i ellers forskellige projekter (Andersen 1998). Ifølge Bent Flyvbjerg (1991) øges muligheden for at kunne generalisere analytisk, hvis der foretages strategisk udvælgelse af casene. Ligeledes understreger Neergaard (2007), at cases altid bør udvælges strategisk, og at der skal være overensstemmelse mellem problemstillingen og valget af cases. Casene er udvalgt strategisk på følgende form: Ved specialets start var der seks opstartede projekter, hvoraf kun de fem af projekterne blev udvalgt til cases. Årsagen til valget bunder i et ønske om, at se på innovations- og samarbejdspotentialerne for projekter har et dagligt udgangspunkt fra og en fast base på NSTs arealer. Dette var tilfældet for de fem opstartede cases, mens det sidste casevalg faldt på Kongskilde Friluftsgård, der endnu ikke var opstartet. Dette var med baggrund i, at have mulighed for at følge et projekt fra før opstart til egentlig opstart. Casen er ved specialets afslutning stadig under opstart. De valgte cases og de efterfølgende opstartede projekter, kan ses i figur

20 Figur 2.1: Figuren viser en oversigt over alle opstartede skovhjælperprojekter i Danmark i maj Røde cirkler markere de seks projekter, som specialet har fokus på. Dette er Klippely ved NST Bornholm, Eghjorten ved NST Nordsjælland, Herstedhøje ved NST Østsjælland, Vestamager ved NST Hovedstaden, Boserupgård ved NST Vestsjælland og Kongskilde Friluftsgård ved NST Storstrøm. Derudover viser de grønne cirkler efterfølgende opstartede skovhjælperprojekter. Disse er Lodbjerg ved NST Thy, Struer ved NST Vestjylland, Hald ved NST Kronjylland, Klostermølle ved NST Søhøjlandet, Stederupskovene ved NST Trekantsområet, Aabenraa ved NST Sønderjylland, Røsnæs ved NST Vestsjælland, Rude Skov ved NST Ørestaden og Jægersborg Dyrehave ved NST Hovedstaden Semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews For at undersøge vores udvalgte cases har vi fortaget kvalitative gruppeinterviews, der har været åbne og delvist strukturerede. Vi har taget udgangspunkt i en spørgeguide med nedskrevne spørgsmål (bilag I-VI). I udformningen af disse spørgeguides er der lagt vægt på, at spørgsmålene 15

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i praksis Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob Torfing

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere