Innovation på Naturstyrelsens arealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation på Naturstyrelsens arealer"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Innovation på Naturstyrelsens arealer Et casestudie af skovhjælperkonceptet skovhjælperordningen giver et virkelighedsnært og samtidig et relevant arbejdsliv for den enkelte borger. I stedet for at integrere de udviklingshæmmede i en normal verden, byder vi normal verdenen indenfor og integrerer dem i vores arbejdsplads.. Afleveret den: 10/06/2011 Vejleder: Tove Enggrob Boon Forfattere: Charlotte Günther Madsen og Lea Holmberg

2 Titelblad Forsidebillede i den lille cirkel: Skovhjælper fra Eghjorten. Billedet er anvendt med tilladelse af Trine Andersen. Forsidebillede fra højre: Ved Naturcenter Herstedhøje ses fra venstre skovhjælperne Martin, Per, Jan, Jørgen, Tom, Nicolaj og Jan- Erik. Billedet er taget af Charlotte Günther Madsen. Citat: Christian Schwartzbach 2010.

3 Resumé Innovation i den offentlige sektor anses af mange for at være et redskab, der kan kvalitetssikre og optimere en række velfærdsydelser i en tid med stramme budgetkrav. Denne tilgang levner plads for nye samarbejdsmuligheder i den offentlige sektor. Innovation skal omsættes i praksis i en organisation, men selv om ønsket om innovation er til stede i en organisation kan organisationssystemet have betydning for organisationens potentiale for innovation, der kan være hæmmende, bevarende eller udviklende. Skovhjælperkonceptet er en løsning til, at skabe øget velfærd på nye måder. Konceptet er en innovativ idé hvor en privat eller offentligt ansat driftsleder samarbejder med den offentlige sektor i form af Naturstyrelsen (NST) og kommunerne. Begrebet skovhjælper refererer til borgere på førtidspension, der er i beskyttet beskæftigelse og som primært er voksne udviklingshæmmede. Skovhjælperne udfører arbejdsopgaver relateret til naturen på NSTs arealer. Specialet søger, at forstå skovhjælperkonceptets udvikling som en innovativ proces og på baggrund heraf er det relevant, at undersøge hvilket potentiale for innovation, der opstår i samarbejdet mellem NST, en driftsleder og kommunerne. Med udgangspunkt i seks skovhjælpercasestudier er problemstillingen belyst gennem kvalitative gruppeinterviews. Hovedresultatet i specialet er en kategorisering af fire udviklertyper. Typerne har forskellige tilgange til innovation og giver en forståelse af hvorfor nogle samarbejdsformer fungerer mens andre er barrierefyldte. Yderligere genererer specialet en syntese kaldet velfærdsparadigmet, der beskriver en samfundstendens, der tager udgangspunkt i den offentlige sektors muligheder for at være innovative inden for udbud af sociale velfærdsydelser. Som en hjælp til opstart af skovhjælperlignende projekter, præsenteres en drejebog baseret på analysens resultater, aktørernes anbefalinger og forfatternes egne erfaringer. Samlet kan det konkluderes, at alle skovhjælperprojekter har gennemløbet en innovativ proces og at konceptet kan opdeles i et projekt- og et ordningsniveau. Projektniveauet knytter sig til NSTs lokalenheder og ordningsniveauet knytter sig til alle projekterne, der administreres af NSTs centrale del. Det konkluderes, at der sker innovative processer på begge niveauer, men projekterne er unikke da de udvikler sig individuelt. Yderligere kan det konkluderes, at potentialet for innovation af skovhjælperkonceptet er bevarende eller udviklende afhængig af samarbejdskonstellationen og parternes forskellige organisatoriske systemer.

4 Abstract Innovation in the public sector is looked upon by many, as a way to ensure quality and optimize certain welfare options in a time with budget cuts. This approach leaves room for new possibilities in the way which partners in the public sector cooperate. Innovation must be chosen actively in an organisation. This helps the organisation to reflect its potential for innovation, which can either be inhibiting, preserving or developmental. The forest helper concept is a way to increase welfare in a new way. This concept is an innovative idea, where a private or publically employed manager cooperates with the public sector in the Danish Nature Agency (DNA) and the surrounding counties. The term forest helper refers to citizens receiving early retirement, ones in protected employment and who primarily are adults suffering from mental deficiencies. The forest helpers works with tasks that are related to the nature in the DNA. This thesis aims to understand the development of the forest helper concept, as an innovative process. To better understand this process, it is relevant to research the potential for innovation that develops between the DNA, the publically employed manager and the surrounding counties. With help from six forest helper case studies, the problem will be illustrated through qualitative group interviews. The main result in this thesis is the categorizing of four types of developers. The different types of developers have different approaches to innovation. This gives an understanding as to why some ways of cooperating work, while others are problematic and create barriers. Furthermore, this thesis generates a welfare paradigm, which describes a tendency in society, whose starting point is the public sectors opportunity to be innovative as to which welfare options to supply. To contribute to the development of projects similar to the forest helper concept, a turning book will be presented, based on the results of the analysis, recommendations from partners and the experiences of the authors. As a result, it can be concluded that all forest helper projects have been through an innovative process. The concept can be separated into a project level and a system level. The project level is tied to the DNAs local unit, whereas the system level is tied to all the projects that are administered by the DNAs central unit. There are innovative processes at each level, yet they are unique, because they develop differently. Finally, it can be concluded that the potential for innovation for the forest helper concept being either preserving or developmental is dependent upon the cooperation between the different partners in the different organisational systems.

5 Forord Dette speciale er skrevet af to kandidatstuderende på henholdsvis den engelsksprogede kandidatgrad Forest and Nature Management og den dansksprogede kandidatgrad Landskabsforvaltning ved institut for Skov og Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Specialets omfang er 2 x 45 ECTS point, svarende til to gange trekvart årsværk. Undertegnede har begge taget ligeværdig del i indsamling af empiri og udførelse af specialet og begge er derfor ansvarlige for alle specialets afsnit. Baggrundsmotivationen for specialet har fra start været en undren om kvaliteten og opbygningen af skovhjælperkonceptet. Vi blev indledningsvis inspireret af skovhjælpernes umiddelbare succes med livet gennem deres arbejde ved skovhjælperprojekterne. Samtidig har vi, med en naturvidenskabelig baggrund og som værende en del af den grønne sektor, fundet det interessant at undersøge, hvordan den grønne sektor kan være en givtig samarbejdspartner i projekter med sociale formål. Målgruppen for specialet er ansatte i Naturstyrelsen, skovhjælperprojekternes driftsledere og kommunale samarbejdsparter for skovhjælperkonceptet samt andre interesserede. Vi vil gerne takke de personer, der har gjort det muligt for os at få besvaret vores undren. Først og fremmest takker vi vores faglige vejleder seniorforsker Tove Enggrob Boon i afdelingen økonomi, politik og driftsplanlægning ved Skov og Landskab for støtte og nærvær under udarbejdelsen af specialet. Foruden vores vejleder har en række personer været behjælpelige. En særlig tak skal derfor lyde til alle vores informanter Christian Schwartzbach, Stephan Springborg, Mads Madsen, Stella Blichfeldt, Ole Sørensen, Mogens Jensen, Trine Andersen, Svend Løw, Palle Jensen, Carsten Christiansen, Henrik Danshøjgaard, Kenneth Low, Kim Pedersen, Kristel Egevælde, John Holst, Doreen Holmquist og Lars Poulsen. Yderligere skylder vi også en stor tak til de fremmødte ved nedværksmødet på Naturcenter Herstedhøje i november 2010, der gav os muligheden for at stille opklarende spørgsmål. Derudover videregives også en tak til undervisningsadjunkt Anders Dahl for metodisk vejledning samt en stor tak til vores venner, familie og bekendte, der har bistået med støtte, rettelser og gennemlæsning. [ ] [ ] Charlotte Günther Madsen, LFK09301 Lea Holmberg, SKB08009

6 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Problemformulering Afgrænsning Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Positivisme Hermeneutik Metodevalg og specialets faser Opgavens videnskabsteoretiske ståsted Strategien for vores undersøgelser Casestudy design og valg Semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews Vores rolle i skovhjælperkonceptet Begrebsafklaring Teori indledende forklaring Innovation i et historisk perspektiv Entreprenørparadigmet Det teknologiske paradigme Det strategiske paradigme Når idéen udvikles Idégenereringsfasen Koalitionsdannelsesfasen Udviklingsfasen Implementeringsfasen Konsolideringsfasen Organisationssystemers potentiale for innovation Rationelle systemer og hæmmende innovationspotentiale Naturlige systemer og bevarende innovationspotentiale Åbne systemer og udviklende innovationspotentiale Isomorfi 29 1

7 3.4 Innovation i den offentlige sektor Innovation og socialt iværksætteri Fokus på social værdi nyt fænomen? Fordele ved socialt iværksætteri Ulemper og barriere ved socialt iværksætteri Det empiriske omdrejningspunkt - casebeskrivelser Naturstyrelsens organisering og formål Kommunernes organisering og ansvarsområder Skovhjælperordningens målgruppe Herstedhøjes skovhjælperprojekt Vestamagers skovhjælperprojekt Eghjortens skovhjælperprojekt Klippelys skovhjælperprojekt Boserupgårds skovhjælperprojekt Kongskilde Friluftsgård Velfærdsparadigmet en teoretisk syntese Velfærdsparadigmet en ny innovativ tilgang Oversigt over analysen Analyse - Succeser og problematikker Fremskridt for skovhjælperne Hvorfor på Naturstyrelsens arealer? Hvilket udbytte får Naturstyrelsen? Hvad er en skovhjælper? Arbejdsdeling mellem skovarbejdere og skovhjælpere Opsummering Analyse - Innovationsparadigmer og offentlig innovation Grundtanke og motivation for innovation Intern eller ekstern innovation samt innovationstype 65 2

8 8.3 Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 67 Naturstyrelsen Organisationssystemet og dets betydning for innovation Hvilke krav stilles til viden og opstart af et skovhjælperprojekt? Hvad driver udviklingen? Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 71 Kommunerne Organisationssystemet og dets betydning for innovation Hvilke krav stilles til viden og opstart af et skovhjælperprojekt Tilbudsportalen Hvad driver udviklingen? Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 75 Private driftsledere Organisationssystemet og dets betydning for innovation Kunder i butikken Kampen om kunderne gennem tilbudsportalen Hvilke krav stilles til viden og opstart af et skovhjælperprojekt? Hvad driver udviklingen? Opsummering Analyse - Organisationssystem og innovationspotentiale 80 Offentlige ansatte driftsledere Organisationssystemet og dets betydning for innovation Kunder i butikken Hvilke krav stilles der til viden og opstart af et skovhjælperprojekt? Hvad driver udviklingen? 82 3

9 12.4 Opsummering Resultater Udviklingstyper Anbefalinger til offentlig innovation Drejebog Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste 107 Bilag I Herstedhøjes skovhjælperprojekt 114 Spørgeguide 114 Interview 116 Bilag II Vestamagers skovhjælperprojekt 121 Spørgeguide 121 Interview 123 Bilag III Eghjortens skovhjælperprojekt 129 Spørgeguide 129 Interview 131 Bilag IV Boserupgårds skovhjælperprojekt 136 Spørgeguide 136 Interview 138 Bilag V Klippelys skovhjælperprojekt 143 Spørgeguide 143 Interview 145 4

10 Bilag VI Kongskilde Friluftsgård 150 Spørgeguide 150 Interview 152 Bilag VII Skovhjælperordningen 155 Spørgeguide 155 Interview 156 Bilag VIII Referat af netværksmøde - vores referat 159 Bilag IX Referat af netværksmøde - officielt referat 164 Bilag X Brev fra miljøminister til borgmestre 169 Bilag XI Notat fra Miljøministeriet 170 Bilag XII Forslag til samarbejdsaftale 173 Bilag XIII Godkendelser af interviews 176 Bilag XIV Kontaktliste for skovhjælperprojekter i Danmark 184 5

11 1. Baggrund Krisetider og nulvækst I Danmark har regeringen bebudet nulvækst i den offentlige sektor fra og i samme periode skal der ske en forøgelse af velfærden. Samfundet har færre ressourcer til velfærdsydelser samtidig med, at borgerne har øgede forventninger til fremtidige års velfærdsniveau (Regeringen 2010). Derfor peger mange forskere, organisationer og virksomheder på, at vejen ud af krisen er at ændre den danske velfærdsmodel som vi kender den. Der skal ske en ændring i den danske måde at organisere og levere velfærdsydelser på, hvilket bl.a. kan være ved, at bryde med den kendte danske velfærdsmodel på området og samarbejde med nye parter (Mandag Morgen 2010b; Forsknings- og innovationsstyrelsen 2008b). Alligevel kan det virke paradoksalt, at nulvækst skal forsøge at gå hånd i hånd med indfrielse af borgernes øgede forventninger til velfærdsydelsernes kvalitet. Regeringens bud på paradokset er bl.a., at nytænkning og innovation skal være en del af løsningen (Regeringen 2007b; Regeringen 2011). Innovation i det offentlige Innovation i den offentlige sektor er et af tidens hotteste management begreber og til trods for, at innovation traditionelt har sine rødder i den industrielle produktion, er innovationsbølgen, det sidste årti, blevet en del af strategien hos private servicevirksomheder og offentlige organisationer, der samarbejder om velfærdsydelser (Kristensen & Voxted 2009; Mulgan 2007). Regeringens motiver for at indføre innovation i den offentlige sektor er både et ønske om at effektivisere og nyudvikle de enkelte sagsgange samt et politisk ønske om, at innovation kan være redskabet, der kan kvalitetssikre og optimere en række velfærdsopgaver i en tid med stramme budgetkrav og reformer (Regeringen 2011; Regeringen 2007a; Regeringen 2007b). Innovationsbegrebet har med tiden udviklet sig og har derfor mange definitioner. Kristensen og Voxted (2009) og Sundbo (1997) definerer innovation som værende en innovativ idé, der ikke i sig selv er innovation, førend den omsættes i praksis. Idéen skal udvikles, udføres og skabe forbedringer for den enkelte, organisationen eller virksomheden. Idéen, det nye, er det centrale i innovation og det der kendetegner offentlig innovation er, at idéen skal skabe offentlig værdi (Mulgan 2007). Social værdi og sociale iværksættere I kølvandet på regeringens fokus på innovative tiltag i den offentlige sektor og fokus på samarbejde med nye parter, har sociale iværksættere fået større spillerum. Sociale iværksættere er ildsjæle, der arbejder for at fremme et socialt formål og derigennem samarbejder de både med den private, den offentlige og den frivillige sektor (Center for Socialt Entreprenørskab 2008). I en tid hvor regeringen ønsker at nytænke samfundets velfærdsydelser, er sociale iværksættere derfor 6

12 blevet en mulig del af løsningen (Mandag Morgen 2010a; Mandag Morgen 2010b). Sociale iværksættere kan f.eks. være bindeleddet, der kan få forskellige offentlige organisationer til at samarbejde. Sociale iværksættere har fokus på social værdiskabelse, mens private og offentlige organisationers baggrund for samarbejdet kan være et andet politisk eller økonomisk incitament (Kjærgaard 2009). Organisationers potentiale for innovation Innovation opstår dog ikke af sig selv og både organisationer, virksomheder og sociale iværksættere skal vælge redskabet aktivt til (Nielsen 2009). Selvom ønsket for innovation i en organisation er til stede, er innovation alligevel ikke altid ligetil, da organisationers primære mål kan være mere eller mindre innovationsfremmende. Både innovations- og organisationsteori er discipliner med rødder i sociologisk, politisk, økonomisk og forvaltningsmæssig videnskab, hvilket betyder, at de to begreber i mange situationer sameksisterer (Røste 2005). Forskellige organisationssystemer kan derfor klassificeres i overensstemmelse med organisationssystemers potentiale for innovation, der kan betegnes som værende hæmmende, bevarende eller udviklende (Nielsen 2009). Skovhjælperkonceptet og Naturstyrelsen På samfundsniveau kan skovhjælperkonceptet være en løsning til, at skabe øget velfærd på nye måder. Skovhjælperkonceptet er i praksis en innovativ idé hvor en privat eller offentligt ansat driftsleder samarbejder med den offentlige sektor i form af Naturstyrelsen (NST) og kommunerne. Skovhjælperkonceptet tog sin begyndelse på Naturcenter Herstedhøje i 2005, hvor en privat aktør opstartede et samarbejde med NST og omegnskommunerne. Begrebet skovhjælper referere til borgere på førtidspension, der er i beskyttet beskæftigelse. Borgergruppen er primært voksne udviklingshæmmede (Miljøministeriet u.å.; Bengtsson & Mateu 2009). Skovhjælperkonceptet kan være et redskab til at give skovhjælpere en øget livskvalitet og flere succeshistorier i deres hverdag. Skovhjælpernes Foto 1.1: Skovhjælperen Bjarke fra arbejdsopgaver på NSTs arealer er relateret til naturen Vestamager (Foto: Mads Madsen). og består f.eks. i at servicere skov- og naturgæster ved båltænding og brændekløvning, at opfylde skovens folderkasser, at lave praktisk skov- og naturpleje som græsslåning og at renholde og vedligeholde faciliteter som shelterpladser og lignende (bilag XII). 7

13 Det første projekt ved Naturcenter Herstedhøje har været startskuddet til, at skovhjælperkonceptet har bredt sig, og i dag (maj 2011) er der 14 opstartede skovhjælperprojekter på NSTs lokalenheder (Naturstyrelsen 2011; bilag XI). Samarbejdet er på alle lokalenheder centreret om det enkelte skovhjælperprojekts driftsledere, NSTs lokalenhed og samarbejdskommunerne. Kommunerne står for henvisningen (visiteres) af borgere til projekterne (Miljøministeriet u.å.; bilag XI). Foto 1.2: Skovhjælperne Dennis og Martin fra Klippely (Foto: Kim Pedersen). Skovhjælperkonceptet og kommunerne Udviklingshæmmede borgere i beskyttet beskæftigelse tilhører Lov om Social Service (Serviceloven - SEL) (Lov nr af 21. september 2010), der administreres af den kommunale forvaltning. Visitationen af borgere er essentiel for at et skovhjælperprojekt kan overleve. Uden borgere - intet skovhjælperprojekt. Derfor var det relevant, at den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i 2009 opfordrede landets borgmestre og deres kommuner til et samarbejde om skovhjælperkonceptet på NSTs arealer (bilag X). Opfordringen har betydet, at der er kommet politisk fokus på konceptet og flere skovhjælperprojekter er siden opstartet. Kommunernes rolle er vigtig idet SEL er en rammelov. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastlægger serviceniveauet inden for SELs rammer, og i kommunalt regi fastsættes hver enkelt borgers mulighed for beskyttet beskæftigelse. Kommunerne har derfor kompetence til at godkende eller afvise, om en borger skal tilbydes beskyttet beskæftigelse på NSTs arealer, og kommunen kan ligeledes ifølge Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område (Lov nr af 7. september 2010) jf. 15 og 16 føre tilsyn med de visiterede borgere. Overordnet er kommunernes paraplyorganisation Kommunernes Landsforening (KL) fortaler for, at kommunerne skal indgå i netop sådanne samarbejder og være idérige og innovative (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2008b; Kommunernes Landsforening 2010). 8

14 1.1 Problemformulering I en tid med stramme reformer og budgetkrav, er innovation i den offentlige sektor blevet udråbt til at være en af løsningerne til at sikre danske velfærdsydelser og samtidig skabe nye. Nye velfærdsydelser kan opstå i samarbejdet med nye aktører og sektorer. Sociale iværksættere kan være aktører, der har fokus på at skabe social værdi i samarbejdet med både private og offentlige organisationer. Et sådant samarbejde vil afsløre, at selv om lysten til innovation i en organisation er til stede, er potentialet for innovation forskelligt alt afhængig af organisationens overordnede formål. Potentialet for innovation kan være hæmmende, bevarende eller udviklende. Skovhjælperkonceptet kan betegnes som en innovativ proces, hvor skabelse af social værdi opstår i samarbejdet mellem en driftsleder, NST og kommunerne. Skovhjælperkonceptets innovative udvikling er sparsomt dokumenteret og beskrevet, og det er derfor relevant, at forstå skovhjælperkonceptets innovative udvikling, samle erfaringer om samarbejdet mellem driftsledere, NST og kommunerne og vurdere det innovative potentiale i samarbejdet for de enkelte skovhjælperprojekter. På baggrund af ovenstående problemstilling arbejder specialet med følgende målsætning med tilhørende underspørgsmål: Specialet søger at forstå den innovative proces knyttet til skovhjælperkonceptets udvikling. På baggrund heraf undersøges endvidere følgende problemstilling: Hvilket potentiale for innovation opstår i samarbejdet mellem skovhjælperprojekternes driftsledere, Naturstyrelsen og kommunerne? Hvad kan vi udlede ved at forstå de innovative processer knyttet til skovhjælperkonceptets udvikling, og hvordan bidrager forståelsen til mulighederne for offentlig innovation? Hvorfor er samarbejdet mellem driftsledere og NST en succes for skovhjælperne og hvilken betydning har skovhjælperkonceptet for NST? I hvilket omfang er skovhjælperkonceptet en integreret enhed hos NST? Hvilken betydning har socialt iværksætteri for offentlig innovation? Hvilken betydning har organisationssystemer for organisationens potentiale for innovation og hvordan kommer organisationssystemers forskellighed til udtryk blandt skovhjælperkonceptets samarbejdsparter? 9

15 1.2 Afgrænsning Empiriindsamlingen afgrænser sig tidsmæssigt til at have forløbet over tre måneder, og har taget sin begyndelse for halvandet år tilbage. Aktivt er specialet blevet udført i løbet af otte måneder. Afgrænsning af indsamling af empiri betyder, at efterfølgende nyopstartede projekter ikke er en del af specialets analyse og resultater. Alligevel har specialet i et begrænset omfang inddraget information fra nogle nyopstartede projekter ved et fælles netværksmøde for driftsledere i november 2010 på Naturcenter Herstedhøje (bilag VIII; bilag IX). Den tidsmæssige empiriske afgrænsning har betydning for specialets gruppering af driftsledere. Empiriindsamlingen viser, at der er ligevægt mellem antallet af private driftsledere og offentligt ansatte driftsledere. I dag er der blandt projekterne en overvægt af offentligt ansatte driftsledere. Det betyder, at specialets konklusion angående de private driftsledere i dag ikke ukritisk kan overføres til skovhjælperkonceptet som det er i dag. For at forstå skovhjælperkonceptet som en innovativ proces, er det nødvendig at have indsigt i flere variable, der knytter sig til konceptet. Derfor tages der udgangspunkt i fem forskellige teoretiske vinkler af innovation, der i fællesskab med empirien munder ud i en syntese til beskrivelse af skovhjælperkonceptet. For at opnå denne helhedsforståelse af skovhjælperkonceptet, afgrænser specialet sig fra at gå i detaljen med én variabel. Afgrænsningen er lavet med henblik på, at kunne udlede skovhjælperkonceptets generelle potentiale for innovation. Specialet afgrænses økonomisk og der kigges derfor ikke på samfundsøkonomiske gevinster og på pengeflow og transaktionsomkostninger af visitationen af den enkelte borger fra kommuner til skovhjælperprojekterne. Ligeledes ser specialet ikke på de økonomiske gevinster eller tab som de sociale iværksættere eller NST som organisation opnår ved samarbejdet om skovhjælperkonceptet. Det har været nødvendigt at afgrænse os fra det økonomiske aspekt for at gå i dybden med skovhjælperkonceptets udvikling på et innovativt plan. Specialet fokuserer på kommunerne som én fælles case, og vælger derfor ikke, at medtage hver enkelt sagsbehandler fra casenes samarbejdskommuner. Specialet beskriver kommunernes potentiale for innovation og muligheder for samarbejde med skovhjælperkonceptets aktører. Det beskrives ud fra kommunernes politiske muligheder, rammebetingende faktorer og driftslederes og NST-medarbejderes opfattelse af samarbejdsvanskeligheder med kommunerne. Denne tilgang bunder i, at driftsledernes og NST-medarbejdernes billede af kommunernes potentiale for innovation i sidste ende er virkeligheden, da projekterne ikke kan starte op uden visitation af borgere. 10

16 2. Metode Specialets metodiske tilgang til problemstillingen vil i dette kapitel blive beskrevet på baggrund af videnskabsteoretiske overvejelser. Yderligere vil kapitlet præsentere hvordan det empiriske arbejde er struktureret og udført gennem indledende telefoninterviews og semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Delt groft op eksisterer der to videnskabsteoretiske traditioner, der står i kontrast til hinanden; positivismen og hermeneutikken, der også kaldes fortolkningsvidenskaben. Disse er idealtyper og vil derfor sjældent fremstå i deres rendyrkede form, men de kan bruges som ramme for den metodiske fremgangsmåde Positivisme Positivismen udspringer af naturvidenskaben. Den er karakteriseret ved, at søge kausale forklaringer og lægger vægt på, at årsag og virkning skal observeres i en sammenhæng. På denne baggrund kan der opstilles generelle love og teorier, der kan lede til universelle lovmæssigheder. Det er den herskende opfattelse inden for positivismen, at alt kan, og bør, måles og vejes, og at man ved at forklare givne fakta kan nå frem til en sand og nyttig viden (Helder 1999). Et andet livssyn, der udspringer af naturvidenskaben er reduktionismen. Reduktionismen er karakteriseret ved, at man kan forklare et komplekst fænomen ved hjælp af et simpelt. Kritikere spørger oftest, om det ikke kan blive for forsimplet, og om ikke det forklarende område kan blive for omfattende (Andersen et. al 2007) Hermeneutik Den hermeneutiske tradition kan ses som et opgør med positivismen. Hermeneutik er læren om fortolkning, primært i forhold til tekster, men også mere generelt om alle former for sproglig interaktion. Den har til hensigt, at afdække og skabe forståelse for den subjektive livsverden, der indgår i de handlingsforløb, der studeres. Hermeneutikken er meningsfortolkende og er derfor et godt udgangspunkt for kvalitativ forskning, og ifølge denne gælder andre videnskabelige idealer, end de idealer positivismen antager. Hermeneutikken har ikke tilværelsens objektive og materielle sider i centrum men derimod åndelige værdier. Tolkning er vigtig i denne tilgangsvinkel, da der arbejdes med selvstændigt tænkende individer med egen fri vilje. Det betyder, at verden mødes med en forudgående forventningshorisont, der nuanceres og tilpasses i forhold til virkeligheden (Andersen 1994; Gilje & Grimen 1993). 11

17 En grundtanke inden for hermeneutikken er, at vi aldrig møder verden forudsætningsløst, men altid møder verdenen med forforståelser eller fordomme, da forforståelsen i princippet er det, der gør det muligt at forstå verden omkring os. På dette punkt adskiller hermeneutikken sig fra fænomenologien. Hermeneutisk analyse skal gøre brug af en forforståelse, førend det bliver muligt at forstå fænomenerne. Fænomenologien vil mene, at forskeren bør forsøge at sætte sin forforståelse i parentes og mener derfor, at fænomenerne kan tale for sig selv (Olsen 2002). 2.2 Metodevalg og specialets faser Specialets arbejdsgang er opdelt i tre hovedfaser, se tabel 2.1. Første fase er opstartsfasen, hvor den teoretiske baggrundsforståelse og den empiriske dataindsamling er opnået. Dataindsamlingen består af indledende telefoninterviews, udvælgelse og gruppeinterview med driftsledere af skovhjælperprojekter og deres samarbejdsparter i seks cases. De indledende telefonsamtaler har fungeret som baggrundsinformation for udvælgelse af cases samt spørgeguides til de kvalitative gruppeinterviews. Tabel 2.1: Grafisk oversigt over dataindsamling og opgaveudvikling. Februar 2010 Marts 2010 April 2010 Teori forståelse og opsætning af rammer for specialet Indledende telefoninterviews Udvælgelse af cases Udførsel af kvalitative interviews Maj 2010 Juni - Oktober 2010 November 2010 Specialepause Netværksmøde. Opfølgning på udvikling af casene Februar - Juni 2011 Dec. '10 - Januar 2011 Specialepause Databehandling, specialeskrivning og aflevering Anden fase indtræder efter en pause i specialet. Grundet pausen har det været muligt at følge op på udviklingen i de enkelte cases, hvilket er sket gennem et fælles netværksmøde for alle skovhjælperprojekternes driftsledere og deres samarbejdsparter. Ved mødet kunne vi stille opklarende og opfølgende spørgsmål. Tredje og afsluttende fase er blevet afviklet efter en mindre specialepause, og fasen indeholder primært databehandling, speciale skrivning og analyse af data. 2.3 Opgavens videnskabsteoretiske ståsted Udgangspunktet for dette speciale er hermeneutisk, og det forsøger derfor gennem indlevelse og tolkning, at opnå forståelse og dermed viden. Slutteligt forsøger specialet, at drage generelle hovedtræk, hvilket betyder, at den her tager en mere positivistisk tilgang, men med den bagvedliggende forståelse at dataindsamlingen er foregået hermeneutisk. For at kunne generalisere 12

18 ud fra kvalitative data er spørgeguides overordnet ens i alle cases, og på baggrund af teoretiske sammenhænge med de kvalitative data er det muligt, at drage generaliserende konklusioner. Det betyder, at specialet i praksis tager en mere reduktionistisk tilgang, da vi herved forsøger at forenkle den omfattende information fra casene. Denne tilgang er vigtig at være bevidst om, så der inden for den reducerede virkelighed dannes realistiske konklusioner og gives mulighed for uddybende kommentarer i diskussionen. Teorivalget er eklektisk og forholder sig subjektivt til virkeligheden og forsøger at skabe sammenhæng og forståelse, og den fortolkende proces kan forklares ved hjælp af den hermeneutiske synsvinkel (Andersen 1994). Vi har fra begyndelsen af specialet haft en vis forforståelse og en række forventninger til, hvordan de forskellige informanters virkelighedsbillede ser ud og hvilke handlingsforløb, der indgår i disse. Gennem interviewene er der blevet tilført ny viden, som har ændret den oprindelige forforståelse. Den nye forståelsesramme har dannet grundlag for de videre undersøgelser og hermeneutikken kan her betragtes som en proces, der aldrig slutter. Dette påpeges også af Kvale (1996): In principle, such a hermeneutical explication... is an infinite process, while it ends in practice when one has reached a sensible meaning, a valid unitary meaning, free of inner contradictions. Ovenstående afsnit og specialets videnskabsteoretiske overvejelser antyder, at specialet ikke udelukkende tager afsæt i en objektiv, naturvidenskabelig fremgangsmetode, hvilket betyder, at specialets analyse er afhængig af den pågældende kontekst, hvor fragmenter af udsagn sættes sammen og justeres i forhold til den konkrete analyse (Flyvbjerg 1991) Strategien for vores undersøgelser Tilegnelsen af viden kan enten være deduktiv og teoritestende eller induktiv og dermed teorigenererende. Det betyder i praksis, at, hvis man benytter en deduktiv tilgang, så lægger empiriske forsøg sig op ad en teoretisk ramme, som empirien enten kan af- eller påvise. Hvis man benytter en induktiv tilgang, gælder det modsatte. Rent praktisk er det vanskeligt at adskille processerne, eftersom teoretiske forståelser og empiriske erkendelser påvirker specialeprocessen gensidigt, og dermed kan bringe den i nye retninger (Andersen 1998). Specialets undersøgelsesstrategi er alligevel primært deduktiv, da vi med udgangspunkt i en teoretisk forståelse anvender casene til at af- eller påvise teorien. Ligeledes leverer teorien forståelsesrammen for en række begreber, der i nogen grad præger analysen (Scharpf 1997). Specialet har et induktivt aspekt idet der som afslutning på teorien og empirien genereres en syntese, der afprøves i analysen. 2.4 Casestudy design og valg Casestudiet benyttes til at opnå ny viden, da resultaterne kan generaliseres analytisk og dermed være vejledende for, hvordan det ser ud i en anden lignende kontekst (Yin 2003). Specialets problemstilling lader sig vanskeligt belyse ved kvantitative undersøgelser, hvorfor kvalitative 13

19 metoder er anvendt. Det betyder, at der kan stilles spørgsmålstegn ved muligheden for generalisering af resultaterne. Specialets indsamling af empiri er primært foregået ved semistrukturerede, kvalitative gruppeinterviews. I opstartsfasen er der desuden anvendt semistrukturerede indledende telefoninterviews. For-interviewene har været nødvendige, da skovhjælperprojekterne som koncept ved specialets opstartstidspunkt var et forholdsvis nyt fænomen, og der fandtes derfor kun sparsomme mængder dokumentation og erfaringsmateriale. Telefoninterviewene har været nødvendige for at danne et overblik over kontaktpersoner, skovhjælperprojekternes størrelse, omfang, sammenhæng, geografisk placering og relevante problemstillinger. Telefoninterviewene har dannet grundlag for de udførte spørgeguides (bilag I-VI). Efterfølgende er semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews udført i hver af de seks cases. Hver case er præsenteret ved en driftsleder og driftslederens primære samarbejdsparter. Alle skovhjælperprojekterne er organiseret forskelligt, hvilket betyder, at de nære samarbejdsparter både inkluderer kommunale institutioner, kommunale sagsbehandlere og NSTs ansatte. Alle interviews er refereret skriftligt og efterfølgende skriftligt godkendt af informanterne (bilag I-VI; bilag XIII). Casene giver et indblik i samarbejdet mellem NST, kommuner og evt. en privat aktør. I og med at skovhjælperprojekterne er et relativt nyt og sparsomt dokumenteret område, har vi valgt at bruge casestudiets styrke til at opbygge viden, der er afhængig af den pågældende kontekst (Flyvbjerg 1991). Helt konkret er skovhjælperprojekterne og deres nærmeste aktører blevet undersøgt i deres egne omgivelser. For at forstå, beskrive og forklare skovhjælperprojekternes opståen, barrierer og videre drift, har vi arbejdet med et multifaktorielt design, hvilket betyder, at casestudiet indeholder mange variable. Det har resulteret i valget af seks cases for erkendelsesmæssigt at kunne håndtere de mange variable og finde ligheder i ellers forskellige projekter (Andersen 1998). Ifølge Bent Flyvbjerg (1991) øges muligheden for at kunne generalisere analytisk, hvis der foretages strategisk udvælgelse af casene. Ligeledes understreger Neergaard (2007), at cases altid bør udvælges strategisk, og at der skal være overensstemmelse mellem problemstillingen og valget af cases. Casene er udvalgt strategisk på følgende form: Ved specialets start var der seks opstartede projekter, hvoraf kun de fem af projekterne blev udvalgt til cases. Årsagen til valget bunder i et ønske om, at se på innovations- og samarbejdspotentialerne for projekter har et dagligt udgangspunkt fra og en fast base på NSTs arealer. Dette var tilfældet for de fem opstartede cases, mens det sidste casevalg faldt på Kongskilde Friluftsgård, der endnu ikke var opstartet. Dette var med baggrund i, at have mulighed for at følge et projekt fra før opstart til egentlig opstart. Casen er ved specialets afslutning stadig under opstart. De valgte cases og de efterfølgende opstartede projekter, kan ses i figur

20 Figur 2.1: Figuren viser en oversigt over alle opstartede skovhjælperprojekter i Danmark i maj Røde cirkler markere de seks projekter, som specialet har fokus på. Dette er Klippely ved NST Bornholm, Eghjorten ved NST Nordsjælland, Herstedhøje ved NST Østsjælland, Vestamager ved NST Hovedstaden, Boserupgård ved NST Vestsjælland og Kongskilde Friluftsgård ved NST Storstrøm. Derudover viser de grønne cirkler efterfølgende opstartede skovhjælperprojekter. Disse er Lodbjerg ved NST Thy, Struer ved NST Vestjylland, Hald ved NST Kronjylland, Klostermølle ved NST Søhøjlandet, Stederupskovene ved NST Trekantsområet, Aabenraa ved NST Sønderjylland, Røsnæs ved NST Vestsjælland, Rude Skov ved NST Ørestaden og Jægersborg Dyrehave ved NST Hovedstaden Semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews For at undersøge vores udvalgte cases har vi fortaget kvalitative gruppeinterviews, der har været åbne og delvist strukturerede. Vi har taget udgangspunkt i en spørgeguide med nedskrevne spørgsmål (bilag I-VI). I udformningen af disse spørgeguides er der lagt vægt på, at spørgsmålene 15

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere