EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

Transkript

1 September 2012 EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål... 3 Evalueringsmetode Sammenfatning 5 En fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gør en forskel for de deltagende familier... 5 Et frivilligt mentornetværk er etableret og der er indhøstet nogle værdifulde erfaringer i samarbejdet mellem myndighed og frivillige medborgere... 5 Signs og Safety har medvirket til et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, der målrettet og systematisk inddrager de unge og deres familier i arbejdet Resultater og erfaringer fra de to nye kriminalitetsforebyggende indsatser 7 Netværksindsatsen resultater og erfaringer... 7 Hvad har Roskilde Kommune lært af netværksindsatsen?... 7 Målopfyldelse... 9 Hvordan kan netværksindsatsen forankres? Frivilligt mentorprojekt resultater og erfaringer...11 Hvad har Roskilde Kommune lært gennem det frivillige mentorprojekt? Målopfyldelse Hvordan kan mentorindsatsen forankres? Resultater og erfaringer fra arbejdet med signs of safety 16 Kompetenceudvikling SOS...16 Hovedkonklusioner vedr. kompetenceudvikling SOS Målopfyldelse Hvor ligger udviklingspotentialerne fremadrettet? Bilag 1. Netværksindsatsen 20 Bilag 2. Frivilligt mentorprojekt 35 Bilag 3. Kompetenceudvikling SOS 48 Bilag 4. Metode 60

3 1. INDLEDNING Bikubenfonden og BG Fonden har i forbindelse med omlægningen af ungeområdet i Roskilde Kommune bevilget midler til et udviklingsprojekt med kriminalitetsforebyggende indsatser for udsatte unge mellem 13 og 18 år samt ydet samfinansiering i forbindelse med kompetenceudvikling af alle relevante medarbejdere. Udviklingsprojektet har resulteret i, at der er udviklet to nye indsatser: Netværksindsatsen og Det frivillige mentornetværk. DISCUS er blevet bedt om at gennemføre en evaluering af disse projekter. Evalueringen er primær kvalitativ og indeholder interview med medarbejdere i Familie og Børn, frivillige mentorer, forældre og unge, der har deltaget i projekterne. Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål De to nye kriminalitetsforebyggende indsatser Netværksindsatsen er et 3-årigt projekt igangsat i maj Projektet har til formål at styrke ressourcerne i netværket omkring kriminelle og stærkt kriminalitetstruede unge. Indsatsen er forankret i Ungeafsnittets Forebyggelsesteam. Indsatsen foregår ude i den unges netværk, og primært i hjemmet, hvor netværksindsatsen udvikler forældrenes evne til selv at håndtere konflikter hjælp til selvhjælp. Hensigten er at skabe en fleksibel indsats til komplicerede sager; en indsats, der dels kan iværksættes hurtigt ved akutte behov og dels kan være intensiv (mange møder), når behovet er der. Evalueringsspørgsmål: Hvordan fungerer netværksarbejdet som kriminalitetsforebyggende indsats? Hvad virker i indsatsen, og hvilken effekt har indsatsen haft for de unge? Det frivillige mentornetværk har som netværksindsatsen til formål at styrke trivsel og forebygge kriminalitet blandt unge. Projektet er ligeledes forankret i Forebyggelsesteamet. Metodisk adskiller projektet sig markant fra Familie og Børns øvrige indsatser ved at etablere samarbejde med frivillige medborgere. Projektet omfatter rekruttering og uddannelse af frivillige mentorer, matchning af unge og mentorer samt mulighed for sparring via netværksmøder og supervision. Projektperioden strækker sig over to år fra maj 2010, men pga. ubrugte projektmidler fortsætter projektet til ultimo Evalueringsspørgsmål: Hvordan fungerer mentornetværket, herunder hvordan oplever de unge samspillet med mentorerne? Hvordan er samarbejdet mellem Familie og Børn og mentorerne, og hvordan kan mentorindsatsen forankres? Kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Familie Kompetenceudviklingen skal styrke den familieorienterede indsats gennem uddannelse af ca. 50 medarbejdere på ungeområdet (myndighed og leverandørområdet) i metoden Signs of Safety (SOS). Forløbet omfatter undervisning og implementering af nye arbejdsmetoder, der kan styrke indsatsen over for udsatte unge. Som et led i implementeringen er 14 af de

4 medarbejdere blevet udpeget som implementeringsagenter. Kompetenceudviklingen i SOS blev påbegyndt i marts 2010 og har løbet frem til første halvdel af Evalueringsspørgsmål: Hvordan og i hvilket omfang bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn Signs of Safety i deres daglige virke? Hvordan og i hvilken udstrækning har kompetenceudviklingsforløbet målrettet, effektiviseret og styrket en fælles koordinering af indsatsen over for udsatte unge mellem 13 og 18 år, og hvor ligger udviklingspotentialerne fremadrettet? Evalueringsmetode Evalueringen bygger på følgende metoder og data Evalueringen er overvejende kvalitativ og processuel med det dobbeltsidede formål at indhente viden om, hvad der virker samt at forankre og videreudvikle indsatsen. Studier i eksisterende materiale om projekterne og kommunens tilbud til de udsatte unge mellem 13 og 18 år Løbende møder og interviews med projektmedarbejdere fra de tre projekter Interviews og møder med ledelsen i Familie og Børn Individuelle interview med unge, mentorer, projektmedarbejdere, samt de unges forældre, socialrådgivere og kontaktpersoner Evalueringsworkshops med afsnit og institutioner i Familie og Børn med fokus på virkning, forankring og potentiel videreudvikling Deltagerobservation deltagelse i to aktiviteter, som vedrører praktiseringen af SOS Indsamling af registerdata o Registreringer om de unge og deres familier o Registreringer om medarbejdernes deltagelse i kompetenceudviklingen o Oplysninger om kommunens økonomiske udgifter til udsatte unge, herunder oplysninger om antallet af anbringelser på ungeområdet Spørgeskema til medarbejdere om kompetenceudviklingsforløb - 4 -

5 2. SAMMENFATNING I det følgende præsenteres først en sammenfatning af de resultater og erfaringer, der er opnået gennem udvikling af de to kriminalitetsforebyggende indsatser og gennem kompetenceudviklingen. Efterfølgende gennemgås resultater og erfaringer fra hvert projekt. De kriminalitetsforebyggende indsatser og kompetenceudviklingen af medarbejderne i Signs of Safety har det fælles overordnede mål at styrke ungeindsatsen for unge mellem 13 og 18 år i Roskilde Kommune. Evalueringen viser, at projekterne har styrket og målrettet arbejdet med de unges netværk og relationer dels ved at skabe bedre forudsætninger for at styrke eksisterende ressourcer hos og omkring den unge, og dels ved at tilbyde nye relationer. Projekterne har medvirket til, at Roskilde Kommune nu har færre anbringelser og udgifter til familiebehandling. 1 I det følgende er de væsentligste erfaringer og resultater sammenfattet: En fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gør en forskel for de deltagende familier Sager med kriminalitetstruede unge er typisk komplicerede, netværket omkring den unge svagt og faren for anbringelse overhængende. Den nye, fremskudte og intensive forebyggende netværksindsats sætter ind på at styrke netværkets ressourcer primært i familierne med fleksible og målrettede midler og i tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Indsatsen har været intensiv navnlig i den tidlige fase, hvor behovet for støtte oftest har været størst. Metoder og værktøjer er blevet målrettet de konkrete behov og konflikter, indsatsen har i høj grad fundet sted i hjemmene, og mødeaktiviteterne har været justeret efter behov. Et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen har sikret, at indsatsen løbende kunne koordineres og justeres. De unge har haft stor gavn af, at netværket omkring dem styrkedes. Familierne er blevet bedre til at kommunikere og løse konflikter. Indsatsen har medvirket til at flytte de unge væk fra kriminalitet, og har haft en positiv effekt på uddannelse og job. Netværksindsatsen har gjort det muligt for flere at blive boende hjemme. Særligt efter lange netværksforløb har det været vigtigt at fokusere på, hvordan overgangen til en evt. anden indsats bliver god, så nedgang i intensitet og skift i kontaktpersoner ikke opleves som svigt fra kommunens side. Et frivilligt mentornetværk er etableret og der er indhøstet nogle værdifulde erfaringer i samarbejdet mellem myndi g- hed og frivillige medborgere Størstedelen af de unge, som Familie Børn arbejder med, har intet voksennetværk, de kan betro sig til. Det har de fået med de frivillige mentorer. Det er nyt at en kommunal myndig- 1 Fra marts 2010 til marts 2011 faldt antallet af anbragte børn og unge i alderen med 19,5 pct. (fra 118 til 95 børn og unge). Den årlige udgift til familiebehandling (efter SEL 52,3,3) og konsulentbistand (efter SEL 52,3,1) faldt fra 2010 til 2011 med 38 pct

6 hed og frivillige mentorer har indgået et samarbejde om udsatte unge, hvor myndigheden rekrutterer frivillige mentorer og visiterer udsatte unge hertil. På den ene side er der en myndighed, som forventer, at de frivillige har et fælles værdigrundlag, at de klædes på til arbejdet, og at arbejdet kvalitetssikres. De unge må ifølge myndigheden derfor ikke have for mange sociale problemstillinger. På den anden side er nogle mentorer, som mere ser sig selv som voksenvenner end som en socialfaglig indsats, og som gerne vil hjælpe udsatte unge der ikke har et voksennetværk. Derfor har det været svært for socialrådgiverne at give slip på de unge og overgive dem til mentorerne uden at kunne følge op. Det har forsinket processen, og mentorerne har været frustreret over manglende visitering. Samarbejde med frivillige kræver inddragelse og gensidig tillid. Det kan være svært at inddrage frivillige i beslutningstagningen, når man som myndighed arbejder efter en lovgivning, hvor der er krav om handleplaner, tavshedspligt, opfølgning mm. Kommunen er tilsyneladende indstillet på at inddrage mentorerne mere fremover. Mentorerne har dannet en forening, og der er lagt op til at styrke og udvide samarbejdet til unge, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med den kommunale myndighed endnu. Signs og Safety har medvirket til et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, der målrettet og systematisk inddrager de unge og deres familier i arbejdet Formålet med at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere på ungeområdet i Familie og Børn i SOS har været at sikre, at der gives mere effektive indsatser, og at medarbejdere får et fælles sprog på tværs af myndighed og kommunens egne leverandører. SOS er et kommunikativt værktøj, der bl.a. udmærker sig ved sin enkelhed. Medarbejderne vurderer, at SOS har styrket deres fokus på det vigtigste i sagerne, ligesom metoden har givet dem mere præcision i diverse beskrivelser (handleplaner, journalnotater mv.). Metoden understøtter, at de unge og deres familier målrettet og systematisk inddrages i arbejdet. Medarbejderne oplever, at det med SOS bliver nemmere at få de unge på banen og bruge deres egne konkrete formuleringer, hvilket styrker deres engagement og ejerskab i sagen. Organisationen er nået langt med at implementere metoden i de enkelte afsnit, mens der mht. den tværgående brug, på opfølgningsmøder mellem myndighed og leverandør, stadig er mulighed for at bruge metoden mere og bedre

7 3. RESULTATER OG ERFARINGER FRA DE TO NYE KRIMINALITETSFOREBYGGENDE INDSATSER I det følgende præsenteres resultater og erfaringer fra netværksindsatsen og det frivillige mentornetværk. Netværksindsatsen resultater og erfaringer Familie og Børn har etableret en netværksindsats med det overordnede formål at styrke en tidlig forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet. Et netværksforløb består af regelmæssige møder mellem netværksmedarbejderen og den unge/den unges netværk primært familien. 1. april 2012 havde 22 unge afsluttet et netværksforløb. Målgruppen er kriminalitetstruede og kriminalitetsramte unge mellem 15 og 18 år, som begår kriminalitet mere end en gang, som ikke tidligere har domme, og som begår to strafovertrædelser inden for typisk ni måneder. Målgruppen er udvidet til også at omfatte stærkt kriminalitetstruede unge (hvor ikke alle på forhånd har begået kriminalitet). Hvad har Roskilde Kommune lært af netværksindsatsen? Roskilde Kommune har ved at etablere en fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gjort sig en række erfaringer mht. en ny måde at organisere indsatsen for kriminalitetstruede unge. Evalueringen viser at unge og deres familier har haft stor gavn af en netværksindsats, hvor konkrete konflikter blev håndteret med konkrete og målrettede midler som visuelle skemaer og familiekontrakter. Netværksindsatsen har fokuseret på at bygge videre på de ressourcer, der trods alt findes, så netværket omkring den unge og den unge i fællesskab kan lave aftaler om, hvilke problemer det er vigtigst at få løst og hvordan. at netværksindsatsen har været fleksibel ved at tilpasse den de enkelte familiers behov og muligheder. Familierne føler sig mødt i øjenhøjde, fordi indsatsen foregår i hjemmet på den unge og familiens præmisser. at der har været et tæt samarbejde mellem netværksmedarbejderen og myndighedsfunktionen. Et samarbejde, som har sikret, at indsatsen løbende koordineres og justeres. at placeringen hos myndighedsfunktionen stiller krav om klar rollefordeling og aftaler omkring skriftlighed. at der ofte opbygges tætte relationer mellem netværksmedarbejderen og den unge/familien. Det har derfor været nødvendigt at have ekstra fokus på at skabe en god overgang til andre kontaktpersoner, uddannelse mv., hvor der arbejdes videre med det, der fungerer

8 Hvordan fungerer netværksarbejdet som kriminalitetsforebyggende indsats? Konkrete konflikter håndteres med konkrete og målrettede midler Netværksindsatsens samarbejde, primært med forældrene, har taget udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Unge og familier har givet udtryk for, at arbejde med konkrete mål, hvortil der er brugt visuelle skemaer. De har endvidere sat pris på de såkaldte familiekontrakter, hvor der formuleres klare regler og indbygges belønninger til den unge, når regler overholdes. Forældre har fået undervisningsmateriale efter behov fx om konfliktløsning, kommunikation og anerkendende tilgang som i følge forældrene har hjulpet dem videre. Forældrenes evner til at kommunikere konstruktivt med deres barn er blevet styrket under netværksindsatsen. Gennem netværksindsatsen er der opbygget en tillidsrelation mellem unge og forældre: 'Vi skændes stort set ikke mere', er en sætning, der går igen i familiernes beskrivelser af, hvad netværksindsatsen har betydet for relationen mellem ung og forældre. Hvad virker i indsatsen? Netværksindsatsen er fleksibel, tilpasses de enkelte familiers behov og fokuserer på muligheder De unge og deres forældre fremhæver, at netværksindsatsen har været tilpasset den enkelte families behov på det givne tidspunkt. Intensiteten af netværksmøderne har varieret. Intensiteten har typisk været høj i starten - et par møder om ugen - for derefter at aftage. Det har været vigtigt for familierne, at netværksindsatsen har været tilgængelig. De udtaler, at netværksmedarbejderen altid har kunnet træffes telefonisk, og i flere tilfælde har forældre efter endt netværksforløb fået gode råd telefonisk. De unge og deres familier oplever det desuden som en fleksibilitet i indsatsen, at møderne har foregået i hjemmene, på skolerne osv. ikke på rådhuset eller hos en behandler. Familierne tilkendegiver, at de i høj grad er blevet mødt i øjenhøjde. Det har styrket deres tro på muligheder og det i en grad som de ikke på forhånd forventede fra en kommunal indsats. Den anerkendende tilgang har etableret en tillid, som tilsyneladende er en forudsætning for, at de går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem. Fleksibiliteten i netværksindsatsen understøttes af tæt samarbejde med myndighedsfunktionen Netværksindsatsen er implementeret i Roskilde Kommunes Ungeafsnit, som har myndighedsfunktionen. Det har givet følgende fordele: Mulighed for fleksibilitet i akutte og ofte komplicerede sager understøttes af, at netværksindsatsen fysisk er placeret sammen med myndighedsfunktionen på rådhuset Den daglige kontakt mellem myndighedsfunktion og netværksindsats har betydet, at parterne har haft optimale betingelser for løbende at koordinere og justere indsatsen Den fysiske og organisatoriske placering af netværksindsatsen tæt på myndighedsfunktionen har betydet en tæt mundtlig opfølgning. Samtidig gav det visse udfordringer omkring den skriftlige del af opfølgningen, hvor der ikke fra starten var faste procedurer (netværksindsatsen har ikke leverandør-status og er ikke underlagt samme krav om opfølgning). På myndig

9 hedssiden gav det en vis usikkerhed omkring rollefordelingen. Den udfordring er nu løst gennem en aftale om statusrapport efter to måneder og derefter hver tredje måned. Overlevering af sagen er en stor udfordring I projektbeskrivelsen er det formuleret, at varigheden af en netværksindsats skal være 3-5 måneder. I ca. halvdelen af tilfældene er forløbene blevet forlænget. Der er forskellige årsager til forlængelsen. Der kan være ventetid på et tilbud i Unge- og Familiecentret, der kan være ventetid på job- og uddannelsestilbud, og endelig vurderes det i nogle tilfælde, at de unge eller familien ikke har magtet at skulle skifte kontaktperson. Overdragelsen af lange sager har i nogle tilfælde været problematiske, når en ung gennem en lang netværksindsats knytter sig tæt til netværksmedarbejderen og derefter skifter til en mindre intensiv indsats. Hvilken effekt har indsatsen haft for de unge? De unge har stor gavn af, at netværket omkring dem styrkes. Som det ses af målopfyldelsen nedenfor, har netværksindsatsen været med til at flytte de unge væk fra kriminalitet, den har positiv effekt på uddannelse og job, og netværksforløbene har gjort det muligt for flere at blive boende hjemme. Målopfyldelse Projektbeskrivelsen definerer følgende formål med indsatsen: At styrke indsatsen over for unge, der er i mistrivsel og som har begået kriminalitet, gennem en hurtig og intensiv netværksindsats At forebygge, at unge, som har begået kriminalitet, falder fra uddannelse eller arbejde At nedbringe antallet af unge, som begår gentagelseskriminalitet Opfyldelsen af følgende fire projektmål viser, at projektet lever op til dets formål: Mål: Den unge ophører med at begå kriminalitet (50 pct. et halvt år efter indsatsens ophør) I 2 ud af 22 afsluttede sager er der kendskab til ny kriminalitet, mens der i yderligere 2 sager er mistanke om kriminalitet. Dermed er succesraten langt over målet på 50 pct. Det skal dog tilføjes, at der i nogle af sagerne er gået mindre end et halvt år, efter at indsatsen blev afsluttet, og at målgruppen er udvidet til også at omfatte stærkt kriminalitetstruede unge (hvor ikke alle på forhånd har begået kriminalitet). Mål: Den unge er i gang med en uddannelse eller er i arbejde 18 af de 22 unge, der har afsluttet netværksforløb er i gang med uddannelse eller arbejde. Netværksindsatsen har haft en gavnlig effekt på de unges tilknytning til uddannelse eller job. I flere tilfælde er det lykkedes at rette op på skoleforløb præget af fravær og konflikter ved at sætte realistiske mål, motivere og løbende følge op. Netværksindsatsen har bl.a. støttet op om den unge i svære forandringsprocesser i forbindelse med skoleskift og uddannelsesstart ved at deltage i møder etc

10 Mål: Den unge bliver så vidt muligt boende hos familien Netværksindsatsen er ofte iværksat i sager, hvor der var overhængende fare for anbringelse. I adskillige tilfælde har netværksindsatsen afværget akut anbringelse. I sager, hvor det alligevel er endt med anbringelse, har indsatsen medvirket til bedre anbringelser i kraft af, at ressourcerne i det primære netværk er blevet styrket. Mål: Familien og netværket omkring den unge får redskaber til at styrke den unges trivsel, såvel hjemme som i skole og nærmiljø Netværksindsatsen har styrket de unges trivsel såvel hjemme som i skole og nærmiljø. Først og fremmest fordi den unge og familien er blevet hjulpet til at arbejde sammen om at løse konflikter i stedet for at optrappe dem. Familiekontrakter og andre værktøjer har givet rammer, der gør det nemmere for forældre og unge at kommunikere konstruktivt og fastholde fokus på mål og det, der går godt. Hvordan kan netværksindsatsen forankres? I Roskilde Kommune har Familie og Børn valgt at videreføre netværksindsatsen efter projektperioden. Et fokuspunkt er stadig overgange: Sæt fokus på gode overgange til anden foranstaltning, uddannelse mm. Det anbefales, at der fremadrettet sættes fokus på 'den gode overgang'. Når der iværksættes en anden indsats efter et netværksforløb, skal der være fokus på, hvad der fungerer i den konkrete sag, og hvordan der kan arbejdes videre i samme spor. Generelle anbefalinger mht. at etablere netværksindsats Roskilde Kommunes netværksindsats har stor effekt i kraft af indsatsens fleksibilitet, fokus på muligheder og en konkret tilgang til konflikter. Visuelle værktøjer som skemaer og familiekontrakter gør det nemmere for de unge og deres forældre at arbejde sammen efter samme mål. Derudover har det stor effekt, at samtalerne foregår i hjemmene, og at indsatsen inddrager både den unge og netværket også når netværksmedarbejderen primært arbejder med forældre. En fremskudt netværksindsats skal foregå der, hvor konflikterne opstår Det anbefales, at netværksindsatsen tilrettelægges, så den kan foregå der, hvor konflikterne opstår, når de opstår, og med udgangspunkt i de eksisterende ressourcer. En succesfuld netværksindsats forudsætter metodisk fleksibilitet hos netværksmedarbejderen. I Roskilde Kommune er netværksindsatsen fysisk og organisatorisk placeret sammen med myndighedsfunktionen på rådhuset. Erfaringerne viser, at denne model giver fleksibilitet og gode muligheder for koordinering og justering i indsatsen, og at placeringen samtidig kan give udfordringer mht. rollefordeling og skriftlighed. En fremskudt netværksindsats giver organisatoriske udfordringer Når der etableres en tidlig indsats rettet mod kriminalitetstruede unges netværk, anbefales det, at der fokuseres på, hvordan der lokalt kan etableres gode rammer for et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Hvis indsatsen placeres sammen

11 med myndighedsfunktionen, bør der være ekstra opmærksomhed omkring afklaring af rollefordeling og skriftlighed. Det bør ske under hensyntagen til, at fleksibiliteten ikke ødelægges af for høje krav om skriftlige statusopdateringer. Frivilligt mentorprojekt resultater og erfaringer Familie og Børn har som et led i den kriminalitetsforebyggende indsats etableret et frivilligt mentorkorps med det formål at styrke trivslen og forebygge kriminalitet blandt unge. Roskilde Kommune er gået nye veje ved at invitere frivillige, ressourcestærke Roskildeborgere til at samarbejde med kommunen om en indsats rettet mod udsatte unge, som kommunen møder som myndighed. Målgruppen var ifølge projektbeskrivelsen unge mellem 13 og 18 år, som har begået gentagelseskriminalitet, unge, som har begået førstegangskriminalitet eller unge, hvor der er en alvorlig bekymring for, at de udvikler en kriminel løbebane. Målgruppen er undervejs blevet justeret, så kriminalitetsaspektet er kommet til at fylde mindre. Hvad har Roskilde Kommune lært gennem det frivillige me n- torprojekt? Roskilde Kommune har gennem det frivillige mentorprojekt høstet værdifulde erfaringer om, hvad det vil sige at samarbejde med frivillige. Evalueringer viser at der er unge, som har haft stor gavn af at få en voksenven, mens der er andre, der undervejs mistede interessen. De unge, der har haft gavn af en voksenven, er unge der ikke har en voksen i sit netværk, de kan betro sig til, en voksen som ikke er en del af det kommunale system. at informationsmateriale og annoncer i de lokale medier har medvirket til, at det har været forholdsvist nemt at rekruttere engagerede frivillige medborgere. Den første udfordring med at skabe interesse for projektet og rekruttere mentorer gik godt. 12 mentorer blev valgt blandt 16 seriøst interesserede. De har været meget aktive i de jævnlige netværksmøder, der har været afholdt. De 9 tilbageblevne mentorer har nu etableret en forening, som får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP, hvortil der skal rekrutteres nye mentorer. at det er en stor udfordring som myndighed at matche unge, som er en sag i kommunen, til frivillige medborgere, som mere ser sig selv som voksenvenner end som en socialfaglig indsats, hvor der ikke er en socialfaglig opfølgning på forløbet. På den ene side kan man som myndighed argumentere for, at frivillige skal have et værdigrundlag, de skal klædes på, med bestemte teknikker og metoder, til at møde målgruppen, og deres arbejde skal kvalitetssikres, før de kan arbejde med unge med sociale problemer. På den anden side kan man som frivillig argumentere for, at styrken netop er frivilligheden, uafhængigheden, og at den venskabelige relation mellem ung og voksen skal kunne udvikle sig frit. Ud fra de frivilliges hverdagsbetragtning er det, hvad de unge har brug for

12 at samarbejde med frivillige kræver inddragelse og gensidig tillid. Det kan være svært for en myndighed at inddrage frivillige i beslutningstagningen, når man som myndighed arbejder efter en lovgivning, hvor der er krav om handleplaner, tavshedspligt, opfølgning mm. Hvad får de unge ud af det? De unge giver udtryk for, at de har fået en sparringspartner og en ven, som ikke er en kommunal ansat, der får løn for sit arbejde en ven med større livserfaring, der tilbyder nye perspektiver og hjælper med praktiske spørgsmål som jobsøgning, lektiehjælp etc. De unge giver udtryk for, at forholdet er præget af ligeværdighed og frivillighed relationen eksisterer kun så længe, begge parter ønsker den. Både de unge og mentorerne giver udtryk for, at et centralt element har været, at der er frihed til at justere, hvor ofte man mødes og til at bestemme, hvad man gør sammen. Endelig betragter de unge deres mentorer som udenforstående og neutrale voksenvenner, de kan betro sig til, når det gælder problemer og konflikter, som det er svært at tale med andre om. Derfor har det været vigtigt, at mentoren har tavshedspligt, så de kan tale fortroligt om tingene. Der er mange faktorer, der har haft betydning for, om et match blev en succes eller ej. Reel motivation fra den unges side, mentorens flair for at gå fordomsfrit til den unge, god kemi og fælles interesser fremhæves af unge og mentorer som nogle af de væsentligste. Der er også unge, der hurtigt har mistet interessen. Årsager er bl.a. dårlig kemi og mangel på motivation. De (sparsomme) oplysninger om de unge, der har forladt projektet, kunne tyde på, at det har været en udfordring for mentorerne at arbejde med unge med 'tunge' problemstillinger. I otte ud af ti sager, hvor kommunen har kendt til kriminalitet hos den unge, er forholdet mellem mentor og mentee blevet afbrudt. Hvordan er samarbejdet mellem Familie og Bø rn og mentorerne? Den aktuelle kommunale dagsorden handler groft sagt om at skabe mere og bedre service for pengene; en kontekst, mentorprojektet må ses i lyset af. Projektet kan ses som en investering i aktivt medborgerskab med det perspektiv, at ulønnede frivillige kan bidrage til løsningen af en samfundsmæssig opgave. Men hvilke udfordringer giver det, når myndighed og aktive medborgere skal samarbejde? Navnlig på det punkt har Roskilde Kommunes frivillige mentorprojekt givet nogle erfaringer: En udfordring for kommunen med myndighedsansvaret at samarbejde med frivi l- lige, der ønsker medindflydelse Med kommunens myndighedsansvar følger lovbestemte forpligtelser om kontrol og opfølgning, der skal sikre kvalitet i kommunens tilbud til socialt udsatte borgere. På den baggrund har det været en udfordring at etablere samarbejde med en samarbejdspartner, der ikke kan betragtes som leverandør, men som ønsker at være med til at definere og udfylde rammer. Modsat egentlige leverandører rapporterer frivillige mentorer ikke tilbage, og fra et myndighedsperspektiv er det en bekymring, at den frivillige risikerer at gøre mere skade end gavn

13 De borgere, der har meldt sig som frivillige mentorer har forskellige motiver for at gå ind i projektet. For nogle handler det primært om at støtte en udsat ung, mens identiteten som frivillig og som del af et netværk/en forening fylder mere hos andre. Som initiativtager er det Roskilde Kommune, der har defineret projektets rammer rekrutteret mentorer, uddannet dem efter bestemte metoder, stået for matchning, arrangeret supervision etc. Mentorerne har på deres side haft en oplevelse af, at kommunen har været for styrende. Svær målgruppeafgrænsning forsinkede rekrutteringen og medførte utålmodi g- hed blandt mentorerne Matchningen af unge kom til at foregå i et lavere tempo end først forventet. Kommunen skulle bruge tid på at finde egne ben i en intern proces præget af forskellige syn på frivillighed. Den interne forberedelse handlede ikke kun om at informere organisationen om tilbuddet; den handlede også om at nå til en fælles forståelse af, hvilke unge det ville være hensigtsmæssigt at henvise til projektet. Fra mentorernes vinkel var det svært at forstå, hvorfor der skulle gå så lang tid med at finde unge, når de samtidig vidste, at målgruppen af udsatte unge, der mangler gode voksenrelationer, er stor. I løbet af 2011 åbnede projektet i højere grad op for en bredere (og lettere) målgruppe, hvor kriminalitetsaspektet kom til at fylde mindre. Justeringen af målgruppen gjorde rekrutteringen nemmere. De frivillige mener, de kan være et supplement til en kommunal socialfaglig indsats i alle typer sager også de 'tunge' og komplicerede. I tunge sager mangler den unge typisk netværk, og ud fra en hverdagsbetragtning kan det derfor virke paradoksalt, at frivillige ikke kan udfylde det tomrum. I praksis er forholdet mellem mentor og mentee blevet afbrudt i otte ud af ti sager, hvor der har været kendt kriminalitet hos den unge. Det kunne tyde på, at målgruppen fra projektets start var for snævert defineret, og at problemerne hos unge i de tidlige matchninger var for massive for frivillige mentorer. I opstartsfasen var mentorerne bl.a. på en uddannelsesweekend, hvor de fik redskaber til at arbejde med unge. Gennem uddannelse, netværksmøder og supervision har kommunen ønsket at sikre mentorerne den nødvendige professionelle hjælp. Mentorerne var generelt godt tilfredse med opstartsfasen, men det skabte en vis frustration og utålmodighed, at de kom til at vente længe i et enkelt tilfælde over et år på at blive matchet med en ung, og de syntes, at udbyttet af netværksmøder og supervision før matchningen med unge var begrænset. Efterhånden som parterne har lært hinanden bedre at kende og mentorernes frustrationer over at vente på at få unge at arbejde med er væk, synes der at være skabt gode betingelser for, at de frivillige kan komme mere på banen mht. rekruttering af nye frivillige, matchning af unge og aktiviteter i den forening, de frivillige er ved at etablere

14 Samarbejdet med mentorerne gav Roskilde Kommune den erfaring, at frivillige kan have andre forventninger om medbestemmelse og indflydelse end en leverandør, som er bestilt til at udføre en fast defineret socialfaglig opgave. I samarbejdet med aktive medborgere er kommunen nødt til at afgive noget kontrol. Der kan kvalitetssikres så langt, at der etableres nogle rammer (valg af målgruppe, undervisning i bestemte tilgange og mulighed for sparring og supervision etc.), men 'kvaliteten' af mentormentee-relationen er der i sidste ende ingen garanti for. Når mentorerne føler sig lyttet til og inddraget af kommunen, påvirker det derimod samarbejdet positivt. Målopfyldelse Det overordnede mål om at etablere et frivilligt mentornetværk, der kan styrke trivsel og forebygge kriminalitet blandt unge, er lykkedes. I efteråret 2010 blev der rekrutteret og uddannet 12 mentorer, hvoraf der i juni 2012 er 9 tilbage. Forankringen af projektet ser ud til at være sikret ved, at de frivillige mentorer har etableret sig som en forening, der i skrivende stund arbejder på at definere det fremtidige samarbejde med kommunen. Projektbeskrivelsen opererer med tre effektmål, som pga. projektets forsinkelse endnu ikke er nået til fulde: Mål: At mindst 30 unge i løbet af den 2-årige projektperiode tildeles en mentor I juni 2012 var der i alt skabt 21 match, hvoraf der stadig er kontakt mellem mentor og mentee i 13 tilfælde (nogle mentorer har mere end én mentee). En anden gennemkørsel af mentorforløbet (fra rekruttering og uddannelse af mentorer til matchning med mentees), som ifølge projektbeskrivelsen skulle finde sted i 2011, er endnu ikke gennemført. Det skyldes først og fremmest, at det har krævet en grundig intern proces at præcisere målgruppen og skabe flow i rekrutteringen af unge. Mål: At den unge ikke er en sag i det sociale system et år efter at have indgået i mentorrelationen Mål: At den unge efter endt mentorforløb er i uddannelse eller arbejde På grund af forsinkelsen i rekrutteringen er det endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang projektet er lykkedes, når det gælder disse to mål. Kun et par unge har haft mentor i mere end et år. Desuden er projektets oplysninger om, hvad der efterfølgende er sket med unge deltagere i mentorforløb, begrænsede. Hvordan kan mentorindsatsen forankres? Det primære formål med den nystiftede forening af frivillige mentorer er at hjælpe udsatte og kriminelle unge til at forlade eller udeblive fra kriminelle miljøer og i stedet indgå i samfundsmæssige fællesskaber, såsom uddannelse, arbejde, foreningsliv mm. Foreningen får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP. Der arbejdes i øjeblikket på, hvordan der kan indgås et samarbejde med Roskilde Kommune. I forankringen er der følgende opmærksomhedspunkter:

15 Forebyggelse af flere unge udbredelse af mentornetværket Hvis der skal arbejdes med en målgruppe, der er knap så belastet, anbefales det, at Familie og Børn støtter foreningen i at etablere et samarbejde med forvaltningsafsnittet Børn og Kultur omkring rekruttering af unge længere ude i primærsektoren (fx skoler, klubber og andre foreninger). Det kunne fx ske ved, at SSP fortsat koordinerer samarbejdet. Fortsættelse af kommunal styregruppe og visitationsgruppe Hvis der fortsat skal være en styregruppe, anbefales det, at de frivillige mentorer bliver repræsenteret. Hvis der fortsat skal være en visitationsgruppe, anbefales det ligeledes, at mentorerne repræsenteres. Kvalitetssikring af arbejdet Hvis foreningen fortsat ønsker at arbejde med udsatte unge, som visiteres fra Familie og Børn, anbefales det, at foreningen tager stilling til, hvordan den fremover kan kvalitetssikre arbejdet med de unge, herunder hvordan kommunen kan bruges som sparringspartner og medspiller, og hvordan kommunen fortsat kan klæde mentorerne på til opgaven

16 4. RESULTATER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED SIGNS OF SAFETY Kompetenceudvikling SOS Familie og Børn har i forbindelse med en omlægning af ungeområdet gennemført kompetenceudvikling med det overordnede mål at uddanne medarbejderne på ungeområdet til at sikre indsatser, der virker. Desuden skulle kompetenceudviklingen medvirke til, at medarbejderne ville få et fælles sprog på tværs af myndighed og kommunale leverandører. Målgruppe: Kompetenceudviklingen omfatter ca. 50 medarbejdere samt ledere, der er blevet undervist på tre hold. Forløbet har bestået af 7 undervisningsdage. Som et led i implementeringen er 12 medarbejdere blevet udpeget som 'implementerings-agenter' og har modtaget yderligere 2x2 dages undervisning. Undervisningens indhold har været den løsningsfokuserede tilgang og metode med fokus på metoden Signs of Safety, SOS. Hovedkonklusioner vedr. kompetenceudvikling SOS Evalueringen viser, at kompetenceudviklingen i Familie og Børns ungeafdeling har styrket den familieorienterede indsats på ungeområdet på følgende måde: Medarbejderne i Familie og Børn betragter det som en stor styrke, at alle har modtaget den samme undervisning i SOS, fordi de med metoden har fået et fælles sprog og et kommunikativt værktøj. SOS giver som fælles kommunikativt værktøj mulighed for at styrke samarbejdet mellem medarbejdere på tværs af myndighed og leverandører. Medarbejderne mener, at den største force ved SOS ligger i det tværgående samarbejde. Det er også her de mener, at der endnu mangler mest mht. implementering af SOS. I et dagligt arbejde, hvor medarbejderne på ungeområdet bruger mange og store skemaer, skiller SOS sig ud ved sin enkelhed. Medarbejderne vurderer, at enkelheden/overskueligheden ved SOS styrker systematikken og fokus på det væsentligste i en sag. I det skriftlige arbejde giver SOS mere præcision fx mht. mål i handleplaner og når det gælder beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien. SOS gør det nemmere for medarbejderne at engagere/inddrage unge og familier og kommunikere mål. De unge kommer selv mere på banen, når de ser deres egne formuleringer på tavlen, og familierne oplever fremgangsmåden som professionel

17 Hvordan og i hvilket omfang bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn Signs of Safety i deres daglige virke? SOS bruges som et kommunikativt redskab, der styrker systematikken og meda r- bejdernes fokus på det væsentlige i en sag Medarbejderne giver udtryk for, at SOS er meget velegnet som kommunikativt værktøj. De opfatter det som en styrke, at metoden er bygget op omkring en enkel grundstruktur med tre hovedbegreber/søjler bekymringer, fungerer og se ske som sikrer fokus på det væsentlige i en sag. Enkelheden betyder, at metoden er nem at anvende i alle tænkelige problemstillinger også med eksterne parter, som ikke på forhånd kender metoden. Metoden er med til at skabe mere systematik, fx i arbejdet med handleplaner og når strukturen anvendes til møder. Som det fremgår af målopfyldelsen nedenfor, bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn SOS i deres daglige virke, og i et omfang, der lever op til målene. Hvis SOS i fremtiden skal bruges mere, og mere systematisk, tilkendegiver flere, at det kræver fortsat opmærksomhed på, hvordan skemaer og skabeloner anvendes fleksibelt, så de understøtter, at SOS bruges som kommunikativt værktøj. Hvordan og i hvilken udstrækning har kompetenceudviklingsfo rløbet målrettet, effektiviseret og styrket en fælles koordinering af indsa t- sen over for udsatte unge mellem 13 og 18 år? Skriftligheden er styrket bl.a. i form af mere præcise mål i handleplaner samt mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligh eder hos den unge/i familien Metoden har styrket skriftligheden ved at understøtte, at der bliver spurgt ind til, hvad der konkret skal ske, før et mål er nået, hvad det er ved bekymringen, der bekymrer osv., hvorved den er med til at skabe større præcision. Sprogbrugen bliver mindre præget af generelle/abstrakte formuleringer og kommer i højere grad til at afspejle den unges virkelighed. Medarbejdernes vurdering er, at deres journalnotater er blevet bedre, og at mål i handleplaner er blevet mere præcise, ligesom det giver mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien. SOS gør det nemmere at engagere/inddrage unge og familier, og medarbejderne styrkes i at kommunikere mål En udbredt erfaring blandt medarbejderne i Familie og Børn er, at SOS gør det lettere at engagere og inddrage unge. Når tavlen inddrages til borgermøder, gør det samtalens indhold visuelt og dermed lettere tilgængeligt. Erfaringen er, at det visuelle/konkrete særligt appellerer til unge drenge/mænd, ligesom det har stor betydning for de unges deltagelse, at deres egne formuleringer kommer på tavlen. Familierne har givet god respons og bl.a. kaldt fremgangsmåden professionel. Forældre har efter møder, hvor SOS er anvendt, bedt om et print af det skema, der er kommet ud af den fælles drøftelse. SOS hjælper myndighed, leverandør og familier til at skabe fælles forståelse af, hvad der i en given sag skal arbejdes hen imod ('se ske'), hvilke bekymringer forskellige parter har, og hvad

18 der allerede fungerer. Når mål bliver skrevet op, skaber det fælles fokus, og det bliver lettere at kommunikere mål til forældre og unge. SOS er kun delvist implementeret i det tværgående samarbejde i Familie og Børn Medarbejdere i Familie og Børn er enige om, at der fortsat skal gøres en indsats for at sikre, at SOS bruges mere og mere målrettet på tværs af afsnittene. Der er stor forskel på, hvor ofte myndighed og leverandører anvender SOS i fællesskab til opfølgningsmøder. Tid, dvs. antallet af sager, nævnes som den væsentligste barriere for at bruge SOS mere til møder. Det er en udbredt opfattelse, at møder, hvor SOS anvendes, (stadig) tager længere tid. En erfaring er, at det kræver mere øvelse i at anvende metoden fleksibelt, hvis den også skal være tidseffektiv. Målopfyldelse Opfyldelsen af følgende mål, defineret af styregruppen for omlægning af ungeområdet, viser, at de overordnede mål med kompetence- og metodeudvikling blandt medarbejderne på ungeområdet er nået: Mål: Alle Familie og Børns medarbejdere på ungeområdet skal have deltaget i projektets kompetenceudvikling Målet er nået. Af en tidligere evaluering af kompetenceudviklingens gennemførelse fremgår det, at der har været stor tilfredshed med undervisningsforløbet. Mål: Der skal uddannes mindst én 'implementerings-agent' i hvert afsnit eller hos hver leverandør Målet er nået. Agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle, men efterspørger retningslinjer på længere sigt. Der er imidlertid aftalt retningslinjer for, hvordan nye medarbejdere introduceres til metoden. Mål: 75 pct. af de deltagende medarbejdere skal efter forløbet angive, at de benytter de præsenterede tilgange og metoder i eget arbejde På baggrund af en række interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne vurderes det, at målet er nået. 38 af 39 respondenter angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de bruger SOS-tankegangen 2-4 gange om måneden eller oftere. Ungeafsnittet, Familieplejen og er ifølge ledere og medarbejdere nået langt med implementeringen af SOS. Roskilde Ungecenter har været gennem en omlægning, hvorfor der ikke har været ressourcer til at prioritere implementering af SOS i samme grad. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en tredjedel bruger SOS-tankegangen dagligt, for godt en tredjedel er det 2-3 gange ugentligt, og en lille tredjedel bruger tankegangen 2-4 gange om måneden. Medarbejdere i Ungeafsnittet og Familieplejen tilkendegiver, at de bruger SOS mere, og de vurderer, at deres udbytte af kompetenceudviklingen har været større, end det er tilfældet for medarbejdere i Unge- og Familiecenter og Roskilde Ungecenter

19 Mål: 75 pct. af de deltagende medarbejdere og ledere skal efter forløbet vurdere, at kompetenceudviklingen har ført til en faglig kvalificering af ungearbejdet De interviewede medarbejdere pointerer, at SOS ikke har givet et decideret fagligt, men nærmere et kommunikativt løft til ungeindsatsen, der ikke kan stå alene, men som fungerer som et supplement til den socialfaglige værktøjskasse. Metoden har været med til at skabe mere systematik, fx i arbejdet med handleplaner, og når strukturen anvendes til møder, og skriftligheden samt det tværfaglige samarbejde er styrket. Hvor ligger udviklingspotentialerne fremad rettet? Evalueringen viser, at Familie og Børn er kommet langt med implementeringen af SOS. Implementeringsfasen er imidlertid ikke ved vejs ende, og hvis organisationen fortsat skal have fuld valuta for de ressourcer, der er investeret i kompetenceudviklingen, kræver det fortsat ledelsesmæssig bevågenhed, navnlig mht. den tværgående brug af SOS. Implementering i det tværfaglige arbejde For at imødekomme udfordringen med at implementere SOS tværgående i organisationen er der blevet afholdt et tværgående seminar, faciliteret af Appreciate, som også stod for kompetenceudviklingen. Der er planlagt, men endnu ikke afholdt tværgående workshops med udgangspunkt i konkrete sager, ligeledes faciliteret af Appreciate. Det er aftalt, at SOS anvendes på opfølgningsmøder i sager med anbringelse, og en sagsgang for forebyggelsessager er ved at blive udformet. Lokale ledere og implementeringsagenter har også fremover en vigtig rolle mht. at understøtte, at SOS bruges til opfølgningsmøder og ikke kun lokalt. SOS-agenternes rolle fremover Implementeringsagenterne giver udtryk for, at deres agent-kursus har givet dem ny inspiration til at revitalisere SOS i det daglige arbejde i afdelingerne. SOS-agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle som ansvarlige for at fastholde SOS på dagsordenen. Deres kolleger er klar over, hvem agenterne er, og hvad de kan bruge dem til. Der ligger en plan for, hvordan lederne skal støtte agenterne i deres rolle, og det er vedtaget, at der laves kurser i SOS for nye medarbejdere. Der ligger derfor fremadrettet en ledelsesopgave i at sikre, at de vedtagne retningslinjer forfølges lokalt. Fortsat kompetenceudvikling af agenter kan være med til at sikre, at SOS holdes på dagsordenen og bruges fleksibelt

20 BILAG 1. NETVÆRKSINDSATSEN Baggrund for netværksindsatsen 21 Hvad kendetegner netværksindsatsen? 21 Målgruppen 25 Netværksindsatsens effekt 27 Den fysiske og organisatoriske placering

21 Baggrund for etablering af netværksindsatsen Netværksindsatsen blev medio maj 2010 iværksat som et projekt, der skulle løbe over 3 år. Indsatsen skulle være et led i en tidlig, forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet. Familie og Børn ansatte en medarbejder til at udføre fremskudt og intensiv forebyggende netværksarbejde i familier, hvor en ung har begået kriminalitet. Målgruppen er siden projektets etablering udvidet til også at omfatte unge, der mistrives, og som vurderes at være kriminalitetstruede. Hensigten med en tidlig og målrettet netværksindsats er at synliggøre og aktivere ressourcerne i den unges netværk, modvirke en kriminel adfærd hos den unge og bidrage til, at den unge fastholdes i uddannelse/arbejde. Lovgrundlag og organisering Netværksindsatsen kan iværksættes på baggrund af , parallelt med en 50- undersøgelse, eller på baggrund af konklusionen i en 50-undersøgelse, hvor det vurderes, at der ikke er begrundelse for foranstaltninger jævnfør lovgivningen, men hvor familien tilbydes en netværksindsats som en del af handleplanen. Endelig kan netværksindsatsen iværksættes som en foranstaltning efter Servicelovens 52,3,3. Henvisning til netværksindsats sker enten fra Forvisitationen eller fra rådgivere i Ungeafsnittet. I mange tilfælde har de unge i forvejen en sag i Ungeafsnittet bestående af underretninger og/eller hjælpeforanstaltninger. Organisatorisk er netværksindsatsen forankret i Ungeafsnittets Forebyggelsesteam. Oprindeligt var det tanken, at alle visitationer skulle ske på faglige møder i Forebyggelsesteamet. I praksis foregår visitationen mere smidigt ved, at rådgivere henvender sig til netværksmedarbejderen eller lederen af Ungeafsnittet med sager. Lederen af Ungeafsnittet godkender de sager, hvor der skal etableres en netværksindsats. Fysisk er indsatsen placeret i Forvisitationen. Under netværksforløb udgør netværksindsatsen den primære kontakt til familierne. Rådgiveren inddrages, hvis der skal træffes beslutninger, eller hvis hidtil ukendte forhold i familien kommer frem undervejs. Hvad kendetegner netværksindsatsen? Netværksmedarbejderen arbejder ud fra en systemisk og løsningsorienteret tilgang med afsæt i styrker, muligheder og håb hos den unge og den unges netværk. Gennem et anerkendende og værdsættende fokus arbejdes der med de gode erfaringer, som kan videreføres i fremtidige handlinger. 2 SEL 11.3 blev vedtaget som en del af Barnets Reform, juni 2010: Kommunalbestyrelsen skal, når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte, tilbyde 1) konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold og 2) rådgivning om familieplanlægning

22 Netværksforløb er tilpasset den unges behov og har en varighed på 3-5 måneder. Intensiteten i forløbene varierer fra ét til flere besøg i løbet af en uge. (fra rammebeskrivelsen) Da netværksmedarbejderen blev ansat i maj 2010, var stillingens profil ikke færdig defineret. Med udgangspunkt i faglig ballast og tidligere erfaringer fik netværksmedarbejderen derfor indflydelse på den metodiske tilgang. Netværksmedarbejderen har en uddannelsesbaggrund som socialpædagog og miljøterapeut, og hun har bl.a. erfaring med intensiv familiebehandling i form af Multisystemisk Terapi, MST. Derudover har hun viden om misbrug, ADHD og andre specifikke problemstillinger relateret til unge-målgruppen. Metode I det følgende beskrives metoderne, hvorfor de er valgt, og hvordan de bruges. Forældre og unges vurdering af metoderne fremgår af det senere afsnit Netværksindsatsens effekt. Systemisk tilgang Inden for den systemiske teori/tænkning anskues et problem ud fra, at vi alle er dele af sammenhænge (systemer), og at det er i disse sammenhænge, problemer kan opstå og løses. Familien er et af de væsentlige systemer, unge indgår i, hvilket er baggrunden for, at netværksindsatsen i første omgang retter sig mod forældrene. Når jeg i netværksindsatsen lægger meget stor energi i arbejdet med forældrene, er det fordi de i hovedreglen har stor betydning for den unges følelsesliv og rammerne i den unges hverdag. Ved at give mulighed for udvikling og nye reaktioner hos forældrene sker der en 'bevægelse i systemet', som kan påvirke den unge positivt. (Netværksmedarbejderen) Andre 'systemer', den unge indgår i, er skole, klub, uddannelse/arbejde. Ved at inddrage væsentlige aktører/institutioner i den unges liv forsøger netværksindsatsen at påvirke den unge til at være en del af sammenhænge, der kan bidrage positivt i den unges udvikling. Netværksindsatsen er systemisk ved at foregå ude i 'systemerne' i hjemmene, til møder på skolen osv. Det giver mulighed for at opleve relationer og konflikter tæt på og autentisk. Et andet formål med at lade møderne foregå hos familierne er, at den unge bliver nysgerrig og derfor er mere tilbøjelig til at ville deltage. SOS, familiekontrakter og konkret, løsningsorienteret tilgang I starten af et forløb arbejdes der ud fra en struktureret Signs of Safety-model for at belyse bekymringer, afdække ressourcer og fastsætte mål (se bilag 3 om metoden Signs of Safety). Målene er vigtige for at konkretisere, hvad der skal arbejdes med, ligesom de er afgørende for at kunne se fremskridt, og for at kunne vurdere, hvornår et forløb kan afsluttes. Tilgangen er konkret og løsningsorienteret, forstået på den måde, at der arbejdes med redskaber, der sigter på at løse konkrete problemstillinger. Familiekontrakten er et andet af de gennemgående redskaber i netværksindsatsen. Den består af meget konkrete aftaler mellem den unge og familien, som netværksindsatsen

23 hjælper parterne med at indgå. Aftalerne kan fx handle om at følge undervisning, lave lektier, sove i egen seng, og at give besked om, hvor man er. Via regler og belønninger hjælper kontrakten til at nå de aftalte mål. Guleroden for de unge, når de overholder aftaler, er belønninger, som skrives ind i kontrakten. Belønningen kan fx være, at forældre giver penge, cigaretter eller andet, de bliver enige om. Anerkendende og værdsættende fokus Netværksindsatsen har en anerkendende og værdsættende tilgang. Det betyder dels, at der er fokus på ressourcer og det, der fungerer. Det er samtidig også den vinkel, netværksindsatsen arbejder med at styrke i relationen mellem forældre og ung. Filosofien er, at fokus skal rettes mod muligheder og det, der trods alt går godt, så de unge støttes i at opbygge et mere positivt selvbillede. Inden for den anerkendende tilgang er tankegangen, at (udsigt til) belønning virker bedre end (trusler om) negative konsekvenser. Forældrene trænes gennem kommunikationsredskaber og konfliktløsningsplaner mv. i at give rum for bevægelse og udvikling i det system, familien udgør. En erfaring fra netværksarbejdet er, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte forældre har ressourcer til at 'tage fra', og i hvor høj grad de vil være i stand til at fortsætte en god kurs efter indsatsens ophør. Metodisk fleksibilitet Netværksindsatsen er karakteriseret ved metodisk fleksibilitet muligheden for at udvælge og justere i metoder ud fra behovet hos den unge og familien: Jeg synes, at noget af styrken i metoden er, at jeg har mulighed for at trække på mange forskellige erfaringer og dermed kan indsatsen tilpasses nøjagtig til den enkelte familie og dens behov. Når man arbejder intensivt med familier og unge, tror jeg, det vigtigste er, at det giver mening for den enkelte. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at man altid tænker metoden som en fleksibel indsats, der tilpasses og udvikles sammen med den enkelte familie. (Netværksmedarbejderen) Friheden til at bringe forskellige faglige elementer i spil er en af grundpillerne i netværksindsatsen. Fleksibilitet i intensitet Netværksindsatsen iværksættes ofte akut i sager, hvor situationen er tilspidset. Derfor vil intensiteten i indsatsen typisk være størst i opstartsfasen og aftage efterhånden. Hvis der opstår situationer undervejs, der kræver ekstraordinær bevågenhed, er der mulighed for igen at øge intensiteten

24 Igangværende netværksforløb kategoriseres efter, hvor mange ressourcer forløbene kræver: A) Intensivt forløb: typisk 5-6 timer/uge pr. sag (første 1-1½ måned) B) Lidt mindre intensivt forløb: typisk 3-4 timer/uge pr. sag (fra 1½ måned til 3 mdr.) C) Udfasning/stabilisering: typisk 1½-3 timer/uge pr. sag (fra 3 til 5 mdr.) Kategoriseringen af sager i A, B og C bruges til at vurdere, hvor mange parallelle forløb netværksindsatsen kan rumme. Varighed Ifølge rammebeskrivelsen strækker netværksindsatsen sig over 3-5 måneder. I praksis har en del af sagerne strakt sig over et betydeligt længere tidsrum. En enkelt indsats kom til at vare 1½ år. Hvor lang tid den enkelte sag skal fortsætte drøftes løbende med rådgiveren med myndighedskompetence. Lederen af ungeafsnittet træffer den endelige beslutning, hver gang et forløb forlænges. Mht. varighed kan forløbene inddeles i to grupper: 1) korte, forebyggende indsatser (3-5 mdr.) 2) længerevarende (behandlings-)indsatser (over 5 mdr.). Der er omtrent lige mange sager fra hver af de to kategorier. Korte, forebyggende indsatser Første kategori omfatter sager, hvor der typisk ikke er et stort misbrug, hvor den unge ikke er koblet af skole-/uddannelsessystemet, og hvor problemerne generelt er overskuelige. Forløbet med 'Adam' er et eksempel på den type indsats: Gennem en netværksindsats på 3-4 måneder kom Adam tilbage på sporet efter at have været i fare for at blive rekrutteret til bandemiljø og salg af stoffer. Moderen var på det tidspunkt efter eget udsagn ved at 'kaste håndklædet i ringen' og flytte langt væk for at få Adam væk fra en 'dårlig' ven. Mor og søn var på det tidspunkt ikke længere på talefod. Indsatsen handlede først og fremmest om at give moderen kommunikative værktøjer og hjælp til at fokusere på Adams ressourcer (fx gik A i skole, modsat sin ven var han ikke misbruger, og han dyrkede brydning på eliteplan). Det lykkedes at genetablere en god relation mellem mor og søn, og Adam kom efterfølgende på efterskole, hvor han tilsyneladende klarer sig godt fagligt og socialt

25 Længerevarende (behandlings-)indsatser Når det gælder forløb over 5 mdr., er problemerne typisk flere og mere omfattende. Der er flere forhold, der kan være med til at forlænge indsatser: Det tager tid at opbygge tillidsrelationer til unge med tunge og komplekse problemstillinger, som typisk har oplevet mange brud og svigt fra voksne Forskellige problematikker kan skygge for hinanden og gøre det vanskeligt at finde frem til 'problemets kerne' Familien kan være så skrøbelig, at det er uforsvarligt at afslutte netværksindsatsen Det kan være vanskeligt at få plads til unge i særlige kommunale uddannelses- og beskæftigelsestilbud. De skal bevise, at de er 'dårlige nok' til tilbuddene Ventetider i forbindelse med fx o en sideløbende 50-undersøgelse o overlevering til støttekontaktperson o kommunale beskæftigelsestilbud o behandlingstilbud o skoler/uddannelser 'Niels' er et eksempel på en sag, som af flere grunde endte som et langt netværksforløb: Netværksindsatsen møder første gang Niels under afhøring i en voldssag. Niels havde været involveret i et slagsmål ved en fest. På det tidspunkt havde moderen givet op, og risikoen for anbringelse var overhængende. Niels led af uopdaget angst, medicinerede sig selv med hash og alkohol, han var droppet ud af teknisk skole, og tidligere erfaringer med kommunen havde ikke været positive. Den første del af netværksforløbet blev derfor brugt på at etablere et tillidsforhold til Niels. Det tog lang tid at få Niels til at erkende afhængigheden af hash et misbrug, moderen først sent blev klar over. Det blev også undervejs i forløbet klart, at angsten var problemets kerne. Det lange forløb rummede desuden ventetid i forbindelse med to forsøg på skoleforløb, som dog begge mislykkedes. Det viste sig nemlig, at angsten og selvmedicineringen i form af hashmisbrug fyldte så meget, at andre mål ikke kunne nås, før denne (dobbelte) problemstilling blev løst. Endelig blev Niels netværksforløb langt, fordi der var ventetid på at indlede misbrugsbehandling og på overdragelse til kontaktperson. Netværksindsatsen forhindrede anbringelse, der blev skabt stabilitet i hjemmet, og en psykiatrisk behandling blev påbegyndt. Målgruppen Hvad karakteriserer de unge? Målgruppen er i projektbeskrivelsen defineret som unge mellem 13 og 18 år, der har begået kriminalitet, og som har været i kontakt med politiet mindst én gang unge, hvor sagsbehandleren via forældre eller andre har fået kendskab til, at der forekommer regelmæssig, uopdaget kriminalitet I praksis har man valgt ikke at lade kriminalitetsaspektet være altafgørende, da kriminalitet ses som et symptom på mistrivsel (blandt flere andre problemstillinger). Målgruppen er derfor udvidet til også at omfatte kriminalitetstruede med store konflikter i hjemmet

26 Komplekse problemstillinger Hos de fleste af de unge, der har været i netværksforløb, er der mange forskellige symptomer på mistrivsel. Det drejer sig bl.a. om (risiko for) kriminalitet, vanskeligheder med skole/uddannelse/arbejde, konflikter i hjemmet, manglende overholdelse af almindelige regler og normer, samt forbrug af rusmidler. Mange af de unge har psykiske problemer og nogle har psykiatriske diagnoser. Blandt de unge, der allerede har en diagnose, er der først og fremmest mange med diagnosen ADHD. Fakta om de unge i netværksforløb En status, netværksmedarbejderen lavede ved udgangen af marts 2012 over de 28 unge, der på det tidspunkt havde påbegyndt netværksforløb, giver et billede af problemernes omfang og vægt: Kriminalitet: 20 af 28 unge havde begået kriminalitet før indledning på forløb i 8 tilfælde var der bekymring/risiko for kriminalitet. Den hyppigste form for kriminalitet begået af unge i netværksforløb er tyveri (12 af 28), efterfulgt af vold (8 af 28) og hærværk (6 af 28). Andre former for kriminalitet blandt de unge er salg af stoffer, ildspåsættelse, indbrud, mistanke om prostitution og risiko for banderekruttering. Misbrug: Ca. halvdelen af de unge havde enten et misbrug, eller der var mistanke om misbrug (primært hash) ved indsatsens start. Skole/uddannelse: Hovedparten af de unge har konfliktfyldte skoleforløb (fravær, laver ikke lektier, bortvisninger osv.), og ca. en tredjedel er helt uden for skole- og uddannelsessystemet Køn: Der er en overvægt af drenge, der visiteres til netværksforløb (21 af 28 unge igangværende eller afsluttede forløb). Den skæve kønsfordeling er i overensstemmelse med kriminalitetsstatistikken for aldersgruppen. Tidligere foranstaltninger: Hovedparten (18 af 28) har ikke tidligere haft foranstaltninger. 5 har haft kontaktpersoner, 3 har været tilknyttet Familiecentret, 3 har været anbragt, og en enkelt har været i kontakt med en rusmiddelkonsulent. De unge er skeptiske over for voksne og det kommunale system De unge har typisk en stor skepsis, når de går ind i et netværksforløb.. Gennem deres opvækst har de gentagne gange oplevet at blive svigtet af voksne. Derudover giver flere unge og familier udtryk for, at de har haft negative erfaringer med det kommunale system. Som udgangspunkt forventer de ikke, at voksne kan hjælpe dem med noget. En ung, der på 3½ år har haft 6-7 forskellige rådgivere siger: De går hele tiden på barsel eller skifter job. En oplevelse af gang på gang at skulle tale om problemer går igen hos de unge, som evaluator har talt med, når det gælder tidligere erfaringer med kommunen

27 Forældre er ved at give op Netværksindsatsen bruges i sager, hvor familien ikke magter at håndtere den unge, og konfliktniveauet i hjemmet er højt. Fælles for de interviewede forældre er deres grundlæggende ønske om at kunne rumme den unge i hjemmet. De har kæmpet en lang og opslidende kamp for at tackle en lang række problemer, som er endt med at vokse dem over hovedet. Ofte er der ikke kun konflikter med den unge, men også mellem forældre/opdragere, ligesom problemfyldte skilsmisser ofte er en del af bagagen. Forældres manglende ressourcer, indbyrdes stridigheder, psykiske problemer, alkoholproblemer mv. er ofte blandt årsagerne til, at anbringelse kommer i spil som mulighed. Netværksindsatsen handler om at aktivere ressourcer i netværket omkring den unge, hvilket naturligvis kan være vanskeligt, hvis forældrenes ressourcer er meget begrænsede. En erfaring er, at forældrene først skal se, at udviklingen er kørt helt af sporet, før de ønsker hjælp til at håndtere situationen: De familier, jeg arbejder med, er for det meste så frustrerede, at både de unge og forældrene presser på for at få den unge anbragt, og i flere tilfælde har de unge allerede været flyttet ud til venner eller bekendte i en periode. (Netværksmedarbejderen) I enkelte sager er den unge i udgangspunktet anbragt, og indsatsen kan her handle om at åbne mulighed for, at den unge vender hjem igen. Netværksindsatsens effekt Dette afsnit har til formål at give et billede af netværksindsatsens effekt. Strukturen i beskrivelsen tager udgangspunkt i projektbeskrivelsens tre formål: Styrke indsatsen over for unge, der er i mistrivsel, og som har begået kriminalitet, gennem en hurtig og intensiv netværksindsats Forebygge at unge, som har begået kriminalitet, falder fra uddannelse eller arbejde Nedbringe antallet af unge, som begår gentagelseskriminalitet. Mål er præciseret undervejs Den oprindelige projektbeskrivelse opererede med det mål, at 50 pct. af de unge, der begår gentagelseskriminalitet, klarer sig uden at blive til en sag i det sociale system. Det resultatkrav har der været behov for at justere, fordi alle unge, der begår kriminalitet, registreres som en sag i det sociale system. I mange tilfælde har de haft en sag gennem mange år. Målene er derfor blevet præciseret undervejs, så de nu ser således ud: 1. Den unge ophører med at begå kriminalitet (50 pct. et halvt år efter indsatsens ophør) 2. Den unge er i gang med en uddannelse eller er i arbejde 3. Den unge bliver så vidt muligt boende hos familien

28 4. Familien og netværket omkring den unge får redskaber til at styrke den unges trivsel, såvel hjemme som i skole og nærmiljø. I vurderingen af, om indsatsen lever op til formålene og ovennævnte mål indgår: kvantitative data om 22 afsluttede forløb, registreret af netværksmedarbejderen kvalitative data fra interviews med familier og unge samt medarbejdere og ledere ved kommunen. Intensiv netværksindsats styrker den unges trivsel i hjem, skole og nærmiljø Projektet har som mål at styrke de unges trivsel ved at sikre, at den unge så vidt muligt bliver boende i familien, og ved at familien og netværket omkring den unge får redskaber til at styrke den unges trivsel, såvel hjemme som i skole og nærmiljø (mål 3 og 4). Netværksindsatsen forebygger anbringelser 9 af 22 unge ønskede anbringelse og 2 var i forvejen anbragt ved forløbets start Forældre til 7 unge ønskede deres barn anbragt, og yderligere 7 havde måske et ønske om anbringelse Ved afslutningen af netværksforløbet var 18 af 22 unge blevet boende hjemme (til de 18 hører 4, som kom på efterskole og et tilfælde, hvor bedsteforældre trådte til som nyt hjem) I 8 af de sager, hvor den unge blev boende hjemme, blev overgang til kontaktperson en del af løsningen. I sager, hvor det alligevel er endt med anbringelse, har netværksindsatsen betydet bedre anbringelser, fordi ressourcerne i det primære netværk er blevet styrket. De fire interviewede unge var alle i risiko for anbringelse. Forældrene var efter eget udsagn ved at 'kaste håndklædet i ringen', men i kraft af en hurtig og intensiv indsats, lykkedes familierne med at lade den unge blive boende hjemme. I et tilfælde var den unge midlertidigt anbragt, da netværksindsatsen blev iværksat. Første succes i den sag blev, at det lykkedes at sikre en god tilbagevenden. Familie og netværk omkring den unge får redskaber til at styrke den unges trivsel I 19 af de 22 afsluttede sager vurderer netværksmedarbejderen, at familie og netværk har fået redskaber til at hjælpe den unge. I et tilfælde blev forløbet for kort til, at effekten kunne vurderes. Netværksindsatsen har styrket de unges trivsel såvel hjemme som i skole og nærmiljø. Først og fremmest fordi forældre har fået redskaber, der gør dem bedre i stand til at arbejde sammen med deres barn om at løse konflikter. Familiekontrakter og andre konkrete og visuelle værktøjer har givet familierne rammer, der gør det nemmere at kommunikere konstruktivt og fastholde fokus på mål og det, der fungerer

29 Den effekt, familierne får ud af netværksarbejdets redskaber og støtte, kan grupperes under følgende overskrifter: Struktur og stabilitet Familierne tilkendegiver, at de skemaer, netværksindsatsen anvender med udgangspunkt i SOS gør det meget tydeligt, hvor indsatsen skal føre hen, og hvilke eksisterende ressourcer, der kan bygges på. Familiekontrakter med meget konkrete aftaler og regler er et redskab, alle de interviewede familier betegner som meget effektive. Kontrakter om fx skole, huslige pligter, weekender og ferier sparer en masse diskussioner, fordi aftalerne ligger fast. En far udtaler: Familiekontrakten er en god hjælp til at formulere få, men faste regler. Den gør det nemmere at sætte grænser, og det bliver nemmere at arbejde med at overholde aftaler. Tillidsforhold mellem unge og forældre bygges op Samtlige unge og forældre beskriver, hvordan konfrontationer og mistillid prægede relationerne i hjemmet ved netværksindsatsens begyndelse. Tillid og fortrolighed mellem ung og forældre er en forudsætning for den konstruktive dialog. En kommentar, der går igen i beskrivelserne af, hvordan stemningen i hjemmet er forbedret, er: Vi skændes stort set ikke mere. Fokus på ressourcer og muligheder Familierne fremhæver, at netværksindsatsen fokuserer på ressourcer og muligheder i den konkrete situation. Det handler om nutid og fremtid ikke om det, der er gået galt. En mor udtalte: M (netværksmedarbejderen, red.) var den første, vi mødte fra kommunen, der ikke gav os mere angst, men ro og tro på muligheder. Kommunikative færdigheder styrkes Forældre og unge siger, at de er blevet bedre til at forstå hinanden ved at gennemgå konkrete hændelses-/konfliktforløb gennem netværksforløbet. De er blevet trænet i at forstå, at udtryksformen har betydning for, hvordan indholdet bliver modtaget. Forældre oplever, at de har fået en forståelse af, hvordan anerkendende og motiverende kommunikation kan skabe (ønsket) handling. Forældre har fået undervisningsmateriale efter behov fx om konfliktløsning, kommunikation og anerkendende tilgang. Sparringspartner og hotline Forældre betegner netværksindsatsen som en mulighed for sparring i relation til konkrete konfliktsituationer og til at udfylde rollen som forældre. De er glade for, at netværksindsatsen har fungeret som en hotline, de altid kunne ringe til, når det for alvor brændte på. Forældre har efter forløbets ophør brugt netværksindsatsen telefonisk til at få gode råd. I begyndelsen er der typisk modstand fra de unge: De går alle gennem den fase, hvor de synes, jeg er en nar, fordi jeg er med til at fastlægge nogle rammer, de forpligter sig på at holde sig inden for. (netværksmedarbejderen) En forælder blev så begejstret for tilgangen i netværksindsatsen, at hun skiftede branche. Fremover skal hun selv arbejde professionelt med anerkendende og værdsættende fokus i et pædagogisk job

30 Netværksindsatsen forebygger frafald fra uddannelse og job 18 af de 22 unge, der har afsluttet netværksforløb, er i gang med uddannelse eller arbejde (heraf har én fået arbejde og to er startet i det kommunale beskæftigelsestilbud Fast arbejde ) De kvalitative interviews har afdækket, at netværksindsatsen har fjernet barrierer over for uddannelse/job ved at skabe større stabilitet i familierne. I flere tilfælde har netværksindsatsen medvirket til at rette op på skoleforløb, som var præget af fravær, ligegyldighed og konflikter. Det er 'Lenes' case et godt eksempel på: Far og datter beskriver, hvordan lærere og kammerater i Lenes folkeskoleklasse fastholdt et 'gammelt', negativt billede af Lene, som det var svært for hende at slippe ud af. Faren var fra starten stor modstander af det skoleskift, som Lene brændende ønskede. Netværksindsatsen var meget involveret i processen, da et skoleskift blev en realitet, og de havde kontakt til såvel den gamle som den nye skole. Skoleskiftet i starten af ottende klasse fik et positivt udfald, som netværksindsatsen, ifølge både Lene og faren, var stærkt medvirkende til at sikre bl.a. ved at deltage i opstartsmøde på den nye skole. Her fik far og datter givet udtryk for behov og bekymringer, og skolen fandt frem til den klasse og den lærer i ottende, der bedst kunne rumme Lene. Læreren tog Lene under sine vinger og blev dermed en del af løsningen. Lene blomstrede op på den nye skole og skiftede karaktererne 00 og 02 ud med 4-, 7- og 10-taller. Tre af de interviewede unge fremhæver med stolthed, at deres karakterer i folkeskolen/på efterskolen er forbedret markant efter indsatsen (den fjerde gik ikke i skole). En af de interviewede unge kæmpede med store psykiske problemer, misbrugsproblemer og havde flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. For ham bestod den positive forandring mht. uddannelse/job i at få lyst til at starte i praktik i en rigtig virksomhed gennem det kommunale beskæftigelsestilbud 'Fast arbejde'. For at en netværksindsats kan lykkes optimalt, vil jeg pege på, at der er behov for at styrke skolernes indsats, særligt i håndteringen af de unges adfærd, uden at den unge bliver ekskluderet fra skolerne, og dermed yderligere marginaliseret. Der er behov for, at skolerne i højere grad ser ressourcer og muligheder, både i forhold til deres egen ramme og i den direkte relation til den unge. (netværksmedarbejderen) Erfaringer fra indsatsen viser, at der er en række barrierer over for uddannelse og job for målgruppen: Grundskolen er ikke tilstrækkelig rummelig Produktionsskoler og erhvervsskoler smider ofte de unge med højt fravær ud Begrænset antal pladser på EGU Begrænset antal pladser i kommunale beskæftigelsesrettede tilbud som 'Fast arbejde' og 'LUP' Svært at overbevise særlige tilbud om, at de unge er 'dårlige nok' til en plads Mangel på virksomheder, der vil tage de unge Overlevering til skole- og beskæftigelsesrettede tilbud kan trække ud pga. træghed i sagsbehandlingen

31 Netværksindsatsen virker kriminalitetsforebyggende Netværksindsatsen er defineret som en kriminalitetsforebyggende indsats, og den retter sig primært mod unge, der allerede har begået kriminalitet. Målsætningen er, at minimum 50 pct. af de unge ikke længere begår kriminalitet et halvt år efter indsatsens ophør. I 2 ud af 22 sager er der kendskab til ny kriminalitet, mens der i yderligere 2 sager er mistanke om kriminalitet. Dermed ligger succesraten langt over målet på de 50 pct. Det skal dog tilføjes, at nogle af sagerne er afsluttet mindre end et halvt år forud for den status, der ligger til grund. Det har ligeledes betydning, at målgruppen er udvidet til også at omfatte kriminalitetstruede unge, som ikke allerede har begået kriminalitet. Kriminalitetsaspektet fylder mindre i det praktiske arbejde med de unge, fordi kriminalitet ses som et symptom på mistrivsel. Kriminalitet, og risiko for at havne i kriminalitet, er en væsentlig del af baggrunden for netværksforløbene. Men netværksindsatsen handler ikke om kriminelle handlinger i fortiden, men derimod om at påvirke den unges trivsel positivt her og nu og fremadrettet. Risikoen for fremtidig kriminalitet mindskes ved at øge den unges trivsel. De vigtigste grunde til, at indsatsen virker Unge og familier oplever stor effekt af at arbejde med konkrete mål, visuelle skemaer og familiekontrakter med klare regler og indbyggede belønninger. Forældrene tilkendegiver, at deres evner til at kommunikere konstruktivt med deres barn styrkes under netværksindsatsen. De unge og deres forældre fremhæver, at netværksindsatsen er tilpasset den enkelte families behov på det givne tidspunkt. Det fremhæves desuden som en stor fleksibilitet i indsatsen, at møderne foregår i hjemmene, på skolerne osv. ikke på rådhuset eller hos en behandler. Det medvirker til, at de føler sig mødt i øjenhøjde. Derudover er det vigtigt for dem, at netværksindsatsen altid er tilgængelig. Familierne understreger gang på gang, at det har haft stor betydning, at netværksmedarbejderen er kommet, når det virkelig har brændt på: Næste morgen stod hun (netværksmedarbejderen, red.) der klokken 8, fortæller en ung, om en episode, hvor hun var stukket af hjemmefra, og forholdet til faren af den grund var forværret. Det, at netværksindsatsen foregår ude i systemerne giver mulighed for at opleve relationer og konflikter tæt på og autentisk. Det var fx tilfældet, da en mor under en samtale blev overfuset af sin søn, fordi hun havde smidt sønnens rygegrej ud hashrygning var i dette tilfælde et konfliktpunkt. Situationen gav mulighed for at arbejde med mor-søn-relationen ud fra den konkrete konflikt, mens den udspillede sig. Hvis metoden her havde været den terapeutiske samtale, ville der have været afstand til episoden i tid og rum. Forældrene mener, det har stor effekt, at der ikke kun arbejdes med forældrerollen, men at begge parter i større eller mindre grad inddrages. En af de interviewede mødre nævner, at hun tidligere har modtaget undervisning rettet mod forældre, som ikke havde samme effekt,

32 fordi det kun var rettet mod forældre. Dermed bliver netværksindsatsen bedre i stand til at se konflikter fra begge sider. De unge fremhæver, at de i netværksindsatsen ikke skal tale om det dårlige. Den anerkendende tilgang skaber den tillid, der er forudsætningen for, at de går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem. Rådgiverne giver udtryk for, at netværksindsatsen kom til at udfylde et eksisterende behov for en intensiv familiebehandling. Deres erfaring er, at mange forældre er meget ressourcesvage, og at Familie og Børn manglede tilbud til den målgruppe. De mener, at netværksmedarbejderens erfaring med MST og fleksibiliteten i indsatsen betyder, at den med fordel kan bruges til opgaver med ressourcesvage forældre. Antallet af anbringelser samt udgifter til familiearbejde er fa ldet Siden projektets start er der sket en reduktion i antallet af anbringelser. I marts 2010, umiddelbart før netværksindsatsen blev iværksat, var 118 børn og unge i alderen anbragt uden for hjemmet. I marts 2011 var det tal faldet med 19,5 pct. til 95 unge. I marts 2012 var antallet 90 et fald på 5 procent fra året før. 3 Der er ligeledes sket en markant reduktion i udgifterne til familiebehandling (efter SEL 52,3,3) og konsulentbistand (efter SEL 52,3,1). I 2009 var den samlede udgift på de to poster kr. I indkøringsåret 2010 var der sket et lille fald til kr., mens der fra 2010 til 2011 skete et udgiftsfald på 38 pct. til kr. i Ledelse og rådgivere vurderer, at implementeringen af netværksindsatsen har medvirket til at reducere antallet af omkostningstunge familiebehandlinger samt antallet af anbringelser. Den fysiske og organisatoriske placering Netværksindsatsen er placeret i Ungeafsnittet, som har myndighedsfunktionen. Den konstruktion har vist sig at have fordele, men også visse udfordringer. Hvad er fordelene ved placeringen på rådhuset? Tæt kontakt mellem myndighedsfunktion og netværksindsats gør det nemt løbende at koordinere og justere indsatsen Det faktum, at netværksindsatsen i Roskildes organisatoriske model er placeret sammen med myndighedsfunktionen, understøtter en fleksibel indsats i komplicerede sager. Begge parter giver udtryk for, at det er frugtbart med tæt kontakt og koordinering i sager, hvor den unge og familierne er under pres og har komplekse problemer. 3 Tallene er inklusiv unge, hvor Roskilde Kommune modtager refusion

33 Myndighedsfunktionens fysiske placering betyder, at myndighed og netværksindsats naturligt er i tæt kontakt til og løbende taler sammen om udviklingen i sagerne. En rådgiver udtaler: Vi taler sammen hver gang, hun (netværksmedarbejderen, red.) har besøgt familien, når der er henvendelser fra skolen og ved hver ny begivenhed i sagen. Når det virkelig brænder på i familierne, er det en erfaring, at tidsfaktoren kan være afgørende for udfaldet. Den tætte koordinering og mulighed for at justere indsatsen er ikke mindst vigtig i opstartsfasen, hvor situationen typisk er tilspidset og kaotisk. I nogle sager kræver det næsten daglig kontakt mellem rådgiver og netværksindsats for at sikre, at der arbejdes i samme retning, så der ikke skabes øget usikkerhed i familierne. Rådgiverne oplever, at tovholderfunktionen i sager med mange parter bliver nemmere at varetage, når tilbagemeldingerne er hyppige. Rådgiverne er desuden glade for løbende at kunne følge med på sidelinjen og få små opdateringer om fremskridt, hvilket ikke sker, når leverandøren har base på en anden adresse. En anden mulighed var, at netværksindsatsen fysisk og organisatorisk var placeret i Unge- og Familiecenter. Ifølge både rådgivere og netværksmedarbejderen ville det svække fleksibiliteten og muligheden for at iværksætte en hurtig indsats. Samarbejdet ville blive mere formelt: Hvis netværksindsatsen blev flyttet til Unge- og familiecentret, ville der være et bureaukratiserende mellemled, bl.a. fordi der i så fald løbende skulle koordineres med deres leder. (rådgiver). Hvor er udfordringerne ved at placere netværksindsatsen hos myndighedsfunktionen? Netværksindsatsens fleksibilitet kan samtidig også være med til at skabe udfordringer. Det har særligt vist sig i spørgsmål om skriftlighed og mht. overdragelse af sager. Spørgsmål om skriftlighed skal afklares Rådgivere peger på, at en tæt kontakt med netværksindsatsen kan give udfordringer mht. at skelne mellem uformel 'gangsnak' og oplysninger, der skal skrives i journalen. Fordelen ved den tætte kontakt bliver dermed også en udfordring. Hvad er rollefordelingen? Hvem har ansvaret for hvad? Mundtlig overlevering har de ulemper, at information og præcision risikerer at gå tabt, og det bliver svært for rådgiveren at gå tilbage i en sag, hvis der ikke samtidig er retningslinjer for den skriftlige del. Det er navnlig, når netværksindsatsen bliver længerevarende og får karakter af behandling, at den løsere struktur bliver tydelig og kan opfattes som problematisk. I de sager får netværksindsatsen karakter af en foranstaltning. Rådgivere har undervejs efterspurgt retningslinjer fra ledelsen omkring skriftlighed. Der er derfor aftalt en procedure, hvor der gives skriftlig status efter to måneders netværksforløb, og derefter hver tredje måned. Der er taget hensyn til, at fleksibiliteten ikke må gå tabt pga. for høje krav om skriftlige statusopdateringer

34 Overdragelse kan være en udfordring efter lange netværksforløb Overdragelsen af sager kan blive problematisk, når en ung gennem en lang netværksindsats knytter sig tæt til netværksmedarbejderen og derefter skifter til en mindre intensiv indsats. Derfor er det vigtigt med fokus på de gode overgange ikke mindst når netværksindsatsen, som i Roskilde, ikke er placeret sammen med kontaktpersoner og andre kommunale tilbud. Hvis netværksindsatsen var placeret blandt kommunale tilbud (i Unge- og Familiecenter) ville det give andre betingelser for kommunikation, samarbejde og kendskab til hinandens metoder indsatserne imellem dels i forbindelse med overdragelse af sager til kontaktperson, dels i sager, hvor netværksmedarbejder og kontaktperson arbejder sammen i samme sag. En kontaktperson bemærker, at hun i forbindelse med en overdragelse modtog en manual fra netværksmedarbejderen med metoder, som netværksmedarbejderen forventede, at hun skulle arbejde videre efter: Det er bare ikke den måde, jeg arbejder på, lød reaktionen fra kontaktpersonen. Som regel forløber overdragelsen af en sag dog forholdsvist gnidningsløst

35 BILAG 2. FRIVILLIGT MENTORPROJEKT Baggrund for etablering af et frivilligt mentornetværk 36 Kontekst: 2 kulturer og 2 dagsordener mødes 36 Deltagerne: Mentees og mentorer 37 Relationen mellem mentorer og mentees 41 Relationen mellem mentorer og kommunen 44 Mentorprojektets resultater 46 Fremtiden - det frivillige mentornetværk som forening

36 Baggrund for etablering af et frivilligt mentornetværk Familie og Børn har fået midler fra Bikubenfonden til at etablere et frivilligt mentorkorps for kriminelle og kriminalitetstruede unge i alderen år. Mentorordningen skal ses som et led i det kriminalitetsforebyggende arbejde og har til formål at støtte unge i at fastholde et liv uden kriminalitet. Projektet løber over to år fra maj Projektperioden er forlænget til udgangen af 2012 pga. ubrugte projektmidler. Indhold og organisering Projektets første fase handlede om at udforme projektets rammebeskrivelse, rekruttere mentorer og planlægge uddannelse og opfølgning for mentorer. For at gøre mentorordningen attraktiv blev der brugt en del ressourcer på PR. Ved at profilere mentorordningens værdier, metoder og ungesyn, og derigennem tydeliggøre, hvordan den skiller sig ud fra andre mentorordninger, ville man tiltrække de rette personer til mentorordningen og skabe et godt afsæt for samarbejde. Rekrutteringen af mentorer skete i august-september 2010, og i oktober 2010 deltog mentorerne i en obligatorisk uddannelsesweekend. Opgaven med at matche mentorer og mentees og planlægning af netværksmøder for mentorer har projektleder og SSP-konsulenten delt mellem sig. Mentorerne har deltaget i supervision én gang hver anden måned og deltaget i netværksmøder én gang hver anden måned. Supervisionen er til dels blevet varetaget af en ekstern supervisor og SSP-konsulenten. Organisatorisk er det frivillige mentorprojekt forankret i Ungeafsnittets Forebyggelsesteam, hvorfra visiteringen til projektet foregår. I Forebyggelsesteamet har Ungeafsnittets leder det sidste ord, når det drejer sig om hvilke unge, der skal visiteres til det frivillige mentorprojekt. Projektet har en styregruppe bestående af chefen for Familie og Børn samt ledere fra Ungeog Familiecenter, Familieplejen, Roskilde Ungecenter og Ungeafsnittet. Kontekst: 2 kulturer og 2 dagsordener mødes Når velfærdssamfundet økonomisk er under pres, er der stort politisk fokus på at finde innovative velfærdsløsninger. Det har gjort det attraktivt at undersøge, om der er opgaver, den veludbyggede danske frivillige sektor kan løse i samarbejde med det offentlige. I den offentlige sektor har der gennem de seneste år bredt sig nye forvaltningsidealer, under betegnelsen New Public Management, hvor det gælder om at være fleksibel, resultatorienteret og omkostningseffektiv. Tankegangen herfra har også præget tilgangen til frivillighedsområdet, fx i form af frivillighedspolitikker med mere specifikke krav til mål og resultater for at opnå offentlig støtte

37 I den frivillige verden er der typisk andre dagsordener og en anden selvforståelse på spil. Frivillige er grundlæggende ikke indstillede på at lade sig styre af, hvad kommunen ønsker at støtte økonomisk. Forestillingen om autonomi står generelt stærkt i foreninger. Et samarbejde mellem det offentlige og frivillige er derfor potentielt et kulturmøde mellem en organisation med et resultatorienteret og omkostningseffektivt styringsideal og en gruppe mennesker, der deler værdier, og ønsker selvorganisering. 4 I Roskilde er det frivillige mentorprojekt et eksempel på, at den professionelle kommunale verden inviterer frivillige til et samarbejde om at løse en konkret opgave for en udsat målgruppe kriminalitetstruede unge. Relationen er kendetegnet ved, at det er kommunen, der 'byder de frivillige op til dans', og som dermed også sætter rammen for samarbejdet. Undervejs i projektet blev det tydeligt, at forskellige syn på frivillighed og de opgaver, aktive medborgere skal løse, udgør et potentielt spændingsfelt. Ovennævnte kontekst må tænkes med som baggrund for de efterfølgende konkrete beskrivelser af projektet særligt mht. samarbejdet mellem frivillige og kommunen. Deltagerne: Mentees og mentorer Målgruppen ifølge projekt- og rammebeskrivelse I den oprindelige projektbeskrivelse til Bikubenfonden var det frivillige mentorprojekt sammen med netværksindsatsen beskrevet som indsatser, der rettede sig mod flergangs kriminelle. I den rammebeskrivelse for mentorprojektet, der blev udformet hen over sommeren 2010, blev projektets målgruppe defineret som følger: Unge i alderen år, som har begået gentagelseskriminalitet eller unge, som har begået 1. gangs kriminalitet, hvor der er mistanke om yderligere kriminalitet. Ligeledes kan professionelle med alvorlig bekymring for, at en ung kan udvikle en kriminel løbebane, kontakte netværksmedarbejder, projektlederen eller medarbejder fra Forebyggelsesteam med henblik på, at den unge kan tilbydes en mentor som forebyggende tilbud. Unge, som har begået kriminalitet af særlig personfarlig karakter, hører ikke ind under målgruppen for mentorprojektet. I udgangspunktet var det således hensigten, at mentorerne skulle matches med unge, der allerede var sporet ind på en kriminel løbebane. Det viste sig dog, at Familie og Børn og de rådgivere, der skulle henvise til projektet, var betænkelige ved at overlade den målgruppe til frivillige. En udfordring omkring rekruttering af 1-gangskriminelle unge handler om, at hovedparten kun begår kriminalitet den ene gang, og deres problemer har så lidt tyngde, at en mentor ville være 'skudt over målet'. På den anden side har det lille mindretal af unge, der kan blive flergangskriminelle, typisk så tunge problemer, at en frivillig ifølge flere medarbejdere i Familie og Børn ikke vil kunne magte det. 4 Jf. Ibsen, Boje og Fridberg (red.) Det frivillige Danmark

38 Erfaringen med projektet viser, at der med fordel kunne have været en mere grundig målgruppediskussion i Familie og Børn, hvor rådgivere i myndighedsdelen (Forvisitation og Ungeafsnittet) blev taget med på råd. Fra et myndighedsperspektiv var/er bekymringen, at kommunen risikerer at svigte sit ansvar, hvis der henvises unge til en frivillig mentor, hvor det senere viser sig, at der var behov for en mere omfattende indsats. Kommunen har lovbestemte forpligtelser ved særligt svære problemer hos den unge. Bekymringen er desuden forståelig i lyset af de mange verserende medieomtaler, hvor tilsyneladende kommunale svigt bliver udstillet. Vurderingen på såvel medarbejder som lederniveau er, at mentorernes indsats enten kan ligge forud for eller i forlængelse af en socialfaglig foranstaltning eksempelvis i form af en støttekontaktperson og ikke parallelt. Fig. 1: Illustration af rekruttering til mentorprojektet Matchede unge (den faktiske/justerede målgruppe) Da projektet skulle i gang, var der ikke fra begyndelsen som man som mentor måske umiddelbart kunne tro nogen emnebank at tage af, og fordi målgruppen først skulle udvides undervejs, kom det i opstartsfasen til at gå langsomt med visitation og matchning. Styregruppen kom undervejs frem til den erfaring, at målgruppen med fordel kunne gøres bredere. I løbet af 2011 åbnede projektet i højere grad for en bredere målgruppe, hvor kriminalitetsaspektet kom til at fylde mindre, og det gjorde rekrutteringen nemmere. Projektets erfaring var, at der blev skabt bedre og mere holdbare match efter justeringen af målgruppen. Det understøttes af, at forholdet mellem mentor og mentee blev afbrudt i otte ud af ti (tungere) sager, hvor det var kendt, at den unge havde begået kriminalitet. Blandt de otte afbrudte kontakter er der tre tilfælde, hvor den unge og familien tidligere fik netværksindsats. Justeringen af målgruppen er ét aspekt af en større kommunal proces for at udvikle et nyt tiltag og passe det ind i den eksisterende praksis. Et andet aspekt handler om, at rådgivere, der skal henvise til projektet, først skal lære tilbuddet at kende, før de kan opbygge tilstrækkelig tillid til at tænke en frivillig mentor ind som mulighed. Specielt fra efteråret 2011 er der kommet gang i henvisningen til projektet. Mønstret er, at henvisninger enten sker efter en socialfaglig vurdering, der peger på, at der ikke er behov for

39 en egentlig indsats/foranstaltning (før den unge bliver en sag). Alternativt tilbyder kommunen de unge en frivillig mentor efter en foranstaltning som et udslusningsforløb. Selv om kriminalitetsaspektet nu er mindre fremtrædende, er der adskillige andre symptomer på mistrivsel blandt de matchede unge. Mentorerne, som er dem, der kender de unge bedst, nævner følgende kendetegn ved målgruppen: Alle har økonomiske problemer De fleste er bogligt svage Mange har psykiske problemer Mange er af anden etnisk herkomst. Frivillige mentorer vil gerne arbejde med alle unge Der er dog stadig uenighed om, hvor svær en målgruppe, de frivillige kan håndtere. De frivillige mener, de kan være et supplement til en kommunal socialfaglig indsats i alle typer sager også de komplicerede. De har svært ved at se, hvorfor det skal være et enten/eller, og hvorfor det ikke også kan være både/og altså parallelle forløb. De forskellige syn på, om parallelle forløb kunne være en mulighed, kan føres tilbage til forskellige syn på frivillighed, og de opgaver de kan/skal løse. Fra kommunens side er et argument som nævnt, at man som ansvarlig myndighed har en lovbestemt forpligtelse til at beskytte den unge. Fra et kommunalt perspektiv er problemet, ved at ikke-professionelle har kontakt med den unge sideløbende med, at vedkommende er en sag i kommunalt regi, at den frivillige risikerer at gøre mere skade end gavn for en skrøbelig ung. Rådgiveren med myndighedsansvaret i en sag får ikke afrapportering fra en frivillig mentor, hvilket vil sige, at det ikke er muligt at have kontrol over, hvad der sker i relationen mellem mentor og mentee. Rådgivere, leverandører og ledere udtaler, at et kendetegn ved de unge, som er en sag hos Familie og Børn, er, at de mangler et netværk af voksne og unge på samme alder, så de ikke er overladt til sig selv. Vi kan ikke komme med en pose med netværk til de unge, udtaler en medarbejder. De unge kommer typisk fra meget konfliktfyldte familier, hvor forældre ikke har mulighed for at yde den støtte, de unge har behov for, og de unge er ofte meget ensomme. Hvis de har venner, har de ofte også forskellige problemer. På den baggrund kan det virke paradoksalt, at en frivillig mentor ikke også kan betragtes som en mulighed i den type sager. Ifølge de frivillige ville det være noget, der var værd at forsøge. Et andet 'kommunalt' argument handler om, at man er nødt til at beskytte mentorerne, som ved at knytte sig til en ung med massive problemer risikerer at blive 'kørt over' af nogle behov og forventninger, det kan være svært for en ikke-professionel at håndtere. Det kan konstateres, at mentees i de relationer, hvor forbindelsen til mentorer er afbrudt har været unge med en kriminel baggrund. Der kan have været mange (andre) grunde til, at relationerne ikke holdt, men oplysningen tyder dog på, at målgruppen kan blive for tung for ikke-professionelle mentorer

40 Dilemmaet omkring målgruppen afspejler, at der er tale om et kulturmøde, hvor forskellige interesser, hensyn og syn på frivillighed er på spil. En fælles forståelse af de frivillige mentorers rolle er ikke på forhånd givet men er noget, parterne gennem dialog og samarbejde kan forsøge at nærme sig. De frivillige mentorer Hvad er en frivillig mentor? Der findes en række forskellige former for mentorer virksomheds-, uddannelses-, professionelle og frivillige mentorer. Generelt er mentoren en tillidsperson, en rollemodel og en systemuafhængig. Projektets rammebeskrivelse giver følgende beskrivelse af en frivillig mentor: Mentoren skal fungere som rollemodel og livsmentor for den unge og hjælpe den unge på vej i livet. Det er helt centralt, at en mentor evner at være aktivt lyttende, er rummelig og i stand til at forholde sig fordomsfrit til andre mennesker og deres måde at anskue verden på. De skal have en tilgang til tilværelsen, hvor udfordringer ses som noget, man tager på sig og går til med et håb om, at forandring er mulig. Den frivillige mentor er en vejleder, en sparringspartner og en rollemodel, som støtter mentee i hans/hendes udvikling og igennem forandringsprocesser. Hvilke former for råd den unge skal kunne få, og hvor mentor kan være med til at lede den unge hen, er ikke på forhånd givet. Det afhænger blandt andet af mentors erfaringer/forudsætninger og den unges situation/behov. På den måde adskiller den frivillige mentor sig fra virksomheds- og uddannelsesmentorer, som arbejder efter mere specifikke (karriere-)mål. I modsætning til professionelle mentorer er frivillige mentorer ulønnede, og så er det et vigtigt element, at de ikke er myndighedspersoner. Fra projektets side var der et ønske om at rekruttere robuste mentorer, der skulle have noget at give og gerne forskellige profiler. Ifølge rammebeskrivelsen kan mentoren være en medarbejder, der laver frivilligt arbejde i arbejdstiden som en del af virksomhedens CSRstrategi, det kan være studerende på socialfaglige uddannelser, personer med erfaringer fra foreningsarbejde eller generelt ressourcestærke borgere, der gerne vil gøre en forskel for en ung. Styregruppen drøftede, om det skulle være et kriterium, at mentorerne skulle have en socialfaglig baggrund, men det blev besluttet, at man kunne blive mentor uanset baggrund. Der blev stillet krav til mentorerne om en ren straffe- og børneattest, og derudover skulle de kunne deltage i en uddannelsesweekend. Projektet skulle bruge 12 mentorer, som måtte vælges mellem 16 interesserede kandidater på baggrund af individuelle samtaler. Mentorernes baggrund og motivation Mentorerne har vidt forskellige baggrunde, hvad angår job, uddannelsesbaggrund, alder og interesser. Der er en ung studerende, en erhvervscoach med teenagebørn, en freelance rådgiver, der aldrig selv fik børn, en pensioneret sygehjælper, der tidligere arbejdede med anbragte unge, en murer og underviser på teknisk skole osv

41 Fælles for dem er, at de har lyst og overskud til at lukke en udsat ung ind i deres liv, fordi de mener, at de har noget at give. Frivillig er noget, man er af hjertet, som en af mentorerne formulerer det. Mentorernes motivation for at være en del af projektet hænger først og fremmest sammen med, at de gerne vil være sammen med og støtte de unge. Nogle mentorer har derudover et stort ønske om at gå aktivt ind i arbejdet omkring at etablere mentornetværket som frivillig forening. For andre er foreningsaspektet mindre vigtigt. Uddannelse af mentorer Mentorerne skal gennemgå et introduktionsforløb, inden de skal indgå i mentor-mentee relationen. Derudover tilbydes de supervision og netværksmøder for at sikre kvaliteten i tilbuddet, men også for at tage vare på mentorerne og at gøre dem parate til at skulle møde de unge og indgå i mentor-mentee relationen. (Fra projektbeskrivelse) Uddannelsesweekenden fungerede som en introduktion til det at være mentor, den anerkendende tilgang og det kriminalpræventive arbejde i Roskilde Kommune. Der blev undervist i metoder og redskaber som den anerkendende og løsningsorienterede tilgang Signs of Safety, den narrative tilgang, samtaleteknik og mentorerne fik lejlighed til at prøve sig selv af via rollespil med cases. Mentorerne var generelt tilfredse med uddannelsesweekenden, selv om nogle mente, at indholdet var lidt for teoretisk. Mentorernes væsentligste kritikpunkt over for uddannelsesweekenden var timingen. Der kom til at gå flere måneder fra weekendsamlingen, inden de første frivillige blev matchet med unge. Der skal være en praksis i form af konkrete erfaringer med unge, som teori kan forholdes til, hvis den for alvor skal give mening for mentorerne. Fra projektets side ønskede man også en hurtigere matchning, men som beskrevet krævede det en intern proces i kommunen at blive klar til at henvise unge til projektet. Et andet kritikpunkt handlede om, at projektet tog (for meget) styring ved på forhånd at lægge sig fast på en bestemt metodisk tilgang (den narrative) uafhængigt af mentorernes ønsker og tidligere erfaringer. Fra projektets side var valget af en bestemt metodisk tilgang et bevidst valg, der skulle give ordningen en skarp profil og få den til at skille sig ud i forhold til lignende ordninger i håb om, at det ville gøre den attraktiv for de rette personer til mentorordningen. Generelt roser mentorerne den måde, projektet kom i gang på. De oplevede, at de blev godt informeret, og at uddannelsesweekenden var en god mulighed for at lære hinanden at kende. Relationen mellem mentorer og mentees Der er mange faktorer, der har betydning for, om et match bliver en succes eller ej. Reel motivation fra den unges side, mentorens flair for at gå fordomsfrit til den unge, god kemi og fælles interesser fremhæves af unge og mentorer som nogle af de væsentligste

42 De unge har behov for voksenvenner Kendetegnende for de unge er, at de ikke har voksne rollemodeller at spejle sig i. Hjemmefronten er typisk konfliktfyldt. For de unge er det afgørende, at mentoren hverken er en forælder eller en kontaktperson/en ansat, men at relationen nærmere har karakter af venskab. I relationen til en professionel er den unge bevidst om, at den professionelle får penge for at hjælpe, støtte og lytte til den unge. For den unge er der en tilfredsstillelse i at få hjælp af en person uden for systemet. Her slipper den unge for handlingsplaner, opfølgningsmøder etc. Forholdet til en frivillig er i højere grad præget af ligeværdighed og netop frivillighed. Relationen eksisterer, fordi begge parter ønsker det, og kun så længe begge parter ønsker det. Der er frihed til at skrue op eller ned for, hvor ofte man mødes, og til at bestemme, hvad man vil gøre sammen. De unge betragter deres mentor som en udenforstående og neutral voksenven, som kan bruges som samtalepartner i forbindelse med problemer og konflikter, det kan være svært at tale med andre om. Hvis forholdet til forældrene er en del af problemet, kan det umiddelbart være svært at bruge dem. Hvad kan mentorerne give? Mentoren er en sparringspartner med større livserfaring, der kan give den unge nye perspektiver; det er en person, der kan bruges som støtte for ham, der vil kvitte hashen, eller for hende, der mangler praktisk hjælp til jobsøgning, lektiehjælp osv. Én har oplevet at kunne støtte sin mentee gennem en svær tid med depression. De frivillige har - i kraft af, at de har forskellige personligheder, livserfaringer og tilgange til de unge - noget forskelligt at give. Der er mange forskellige måder at være et forbillede på. En af de unge udtalte: X har det liv, jeg gerne vil have hus, kone, hunde, to døtre, og det er det, jeg godt kunne tænke mig. Mentorerne er enige om, at noget af det vigtigste, de kan gøre for den unge, er at vise dem tillid, tage udgangspunkt i deres verden og rumme deres virkelighed. De kan lægge ører til, hvad der måtte være af problemer og forsøge at møde den unge fordomsfrit. Derudover kan mentorerne hjælpe deres mentees med praktiske spørgsmål omkring økonomi, jobsøgning, sproglig støtte, lektiehjælp etc. Hvad mødes mentor og mentee om, og hvor? Der er næsten ubegrænsede muligheder for, hvad mentor og mentee kan mødes om, og hvad mentee kan bruge mentor til. Projektet har dog sat den begrænsning, at mentor og mentee ikke mødes i hinandens hjem: Ikke hos mentee for at forældre ikke skal sætte dagsordenen, og ikke hos mentor for at beskytte dennes privatsfære. Blandt mentorerne har der været forståelse for den forholdsregel, men de mener, at reglen kun bør være vejledende. I enkelte tilfælde er reglen blevet fraveget, uden at det har haft konsekvenser

43 Selv om der ikke er noget i vejen for, at mentor og mentee mødes om aktiviteter, er relationen mest blevet brugt til samtaler på cafeer og under gåture. Aktiviteter forudsætter, at mentor og mentee kan mødes om fælles interesser, eller at mentorerne er i stand til at inspirere til nye interesser. Et spil pool, en cykeltur, besøg på en vandpibebar og en tur i teatret er nogle af de aktiviteter, mentorer og mentees har lavet sammen. Mentorerne kunne ønske sig, at netværket havde haft et fast tilholdssted. Netværksmøder og supervision har været henlagt til Unge- og Familiecenter, men mentorer og mentees kan ikke mødes der på egen hånd om aftenen. I forbindelse med oprettelsen af den nye forening, virker der til at være fundet en løsning på det problem. Tre cases For at give et indtryk af, hvad mentor-relationen kan for de unge, følger her tre korte casebeskrivelser: 'Jens' har fået en mentor, der er et forbillede og en god samtalepartner og så kan han måske hjælpe med at finde en læreplads. Jens og hans mentor giver hinanden et knus som afsked, inden interviewet med Jens kan begynde. Mentoren er da også den eneste voksne, som Jens, der snart er 18 og går på produktionsskole, føler, han kan støtte sig til. Han bor hos moderen, som er fraskilt, men hende har han ikke lyst til at tale med om problemer og følelser. Moderen har været nervøs for, at Jens, ligesom sine to brødre, skulle ende med at blive anbragt. En fordel ved mentoren er, ifølge Jens, at han står lidt på sidelinjen. En anden fordel er, at han er murer, så han måske kan hjælpe Jens med at finde en læreplads. Mentoren er nu underviser på murerlinjen på en teknisk skole, hvor der er mange, der, ligesom Jens, ryger for meget hash og derfor pjækker og ender med at falde fra. Den skæbne vil Jens undgå. Han har planer om at starte en sund livsstil og drømmer om at få et godt liv, ligesom sin mentor. De mødes en gang om ugen, som regel på café, og snakker. Det er godt at have en at kunne snakke med, når man er ked af det, og gamle mennesker har erfaring og kan give gode råd, siger Jens. Når man som 'Simon' lider af angst kan man godt have brug for en initiativrig mentor, hvor kemien er rigtig. Man kan være sikker på, at mentoren ikke sladrer. Simon kom til Danmark som 4-årig, og efter forældrenes skilsmisse flyttede han i 5. klasse til Roskilde med moderen. Fra det tidspunkt blev han mobbet, og i 8. klasse eskalerede det fra psykisk vold til et overfald. Simon kæmper med angst, som ifølge ham selv bunder i skilsmissen og overfaldet. Psykologhjælp og dramaøvelser på en produktionsskole har dog hjulpet ham med at håndtere angsten. Da Simon i efteråret 2011 fyldte 18, takkede han ja til et tilbud om en frivillig mentor som udslusning efter et forløb med en kontaktperson. Simon havde først en mentor gennem ca. 3 måneder, som måtte stoppe pga. et nyt arbejde. En måneds tid før jeg møder Simon, har han fået en anden mentor, som han har set tre gange. Skiftet har for Simon været til det bedre. Kemien med den nye mentor er betydelig bedre end med den foregående. Den nye mentor er 'frisk og sjov' og god til at tage initiativer. De har fx allerede været på vandpibebar sammen og aftalt at skulle spille computerspil sammen. Simon har brug for en mentor, der tager initiativer, da han selv har svært ved at komme ud ad døren. For Simon er den store fordel, at man trygt kan tale 'lige ud af posen' med en mentor, som har tavshedspligt. På den måde, mener Simon, at man kan stole mere på en mentor, end man kan på venner og forældre forstår ingenting

44 'Nanna' er måske på vej ud af forholdet til sin ment or. De har ikke det store at snakke om, og så er Nanna blevet mere moden og kan igen snakke med sine forældre. Nanna er en pige på 17, der kom i kontakt med kommunen, fordi hun blev taget i butikstyveri. På det tidspunkt var hun meget skoletræt, havde stjålet gennem et års tid og var med egne ord 'ret ustyrlig i den periode'. Der var en del konflikter i hjemmet. Det var baggrunden for, at Nanna blev tilbudt en mentor. Nanna og hendes mentor gik ture sammen, var på cafe, og en enkelt gang var de i teatret. Desværre oplevede Nanna, at hende og mentoren ikke var et særligt godt match: Vi snakkede ikke om vigtige ting bare om vejret og sådan noget Min mentor er meget sød, men hun er også sådan lidt fordomsfuld. På det sidste er kontakten derfor på det nærmeste ophørt. Jeg tror bare, at jeg er blevet ældre og lidt mere moden, og forholdet til mine forældre er meget bedre nu. De tre cases viser bl.a., at de unge oplever behov for at have en tillidsrelation til voksne, der både kan fungere som forbillede og motivere til aktivitet. Det forudsætter dog, at der opbygges fortrolighed i relationen. Relationen mellem mentorer og kommunen De frivillige mentorer giver udtryk for, at kommunen undervejs i processen har været for styrende, men at de efterhånden har fået mere indflydelse på projektets indhold. De kommunale medarbejdere giver derimod udtryk for, at det har været nødvendigt at styre processen, da der er tale om sårbare unge, der ikke bare kan overgives, uden at der er styr på forholdene. Der har været tale om en proces, hvor Familie og Børn er blevet mere åbne for at slække på styringen. Fx ser de repræsentanter fra kommunen, som evaluator har interviewet, ikke noget problem i, at de unge kan være med i en styregruppe. Tilliden er vokset, efterhånden som parterne har lært hinanden bedre at kende. Frustrationer over ventetid påvirkede relationen negativt Efter en god start blev samarbejdet mellem frivillige og 'kommunen' udfordret af de frustrationer, mentorerne oplevede pga. den lange ventetid. Mentorerne oplevede det som bureaukratisk langsommelighed fra kommunens side, og de havde svært ved at forstå, at Familie og Børn ikke umiddelbart havde unge, de kunne visitere til projektet. Læser man projektets rammebeskrivelse, fremgår det, at kommunen har været opmærksom på netop den fare: Det er vigtigt, at mentorerne kommer hurtigt i gang, da de ellers kan miste interessen. Der lægges vægt på, at der sker et match mellem mentor og mentee hurtigst muligt og helst 1 måned efter, at mentorerne har deltaget i uddannelsesforløb. Hvis ikke mentorerne bliver matchet inden for denne tidsramme, skal der planlægges temaaftener/eftermiddage én gang om måneden for at fastholde deres engagement. Ud fra en forventning om, at rekrutteringen af unge ikke ville blive så stort et problem, indgik projektet en aftale om supervision på bestemte datoer med en ekstern supervisor. Det betød, at den første supervision blev afholdt, inden en eneste mentor var blevet matchet, hvilket ifølge mentorerne var 'til grin'

45 Efter de gode erfaringer fra en velforberedt projektstart, gjorde ventetiden det tydeligt, at det var to forskellige kulturer med hver sin dagsorden, der mødtes i en ny samarbejdsrelation. Den kommunale forsigtighed og ønsket om grundighed stod her over for de frivilliges utålmodighed efter at komme i gang. Det handler i høj grad om, at kommunale medarbejdere og frivillige skal lære hinanden at kende arbejdspræmisser, motivationsfaktorer mv. Set i bakspejlet kunne nogle af frustrationerne over den sene matchning måske have været afbødet, hvis der havde været mere transparens i processen, så mentorerne i højere grad havde følt sig inddraget. Mentorer ønskede større grad af indflydelse Mentorerne havde bl.a. et ønske om at sidde med i projektets styregruppe for at være med til at sætte kursen undervejs i projektet. Set i bakspejlet mener leder af Ungeafsnittet, at det kunne have været en god ide at give frivillige mere ejerskab ved at invitere en frivillig repræsentant indenfor i styregruppen. Undervejs opstod der flere konkrete forhold, som mentorerne gerne ville have medindflydelse på. Det gælder eksempelvis ønsket om at få indblik i projektets økonomi og medindflydelse på, hvad dele af budgettet blev brugt til. Det gælder ligeledes spørgsmålet om matchning, hvor de gerne ville være medbestemmende. Også når det gælder måden at håndtere relationen til mentee på oplevede nogle mentorer, at kommunen blandede sig for meget. Det kunne fx handle om, at mentoren gerne selv ville bestemme, hvor mange gange en ung, der ikke gav respons, skulle kontaktes. Tillid og inddragelse er nøgleord, når to kulturer og dagsordener m ø- des På trods af en god projekt- og rammebeskrivelse, som viser stor forståelse for, at et samarbejde med frivillige stiller særlige krav til kommunen, har det vist sig, at Familie og Børn som organisation alligevel på nogle punkter har indtaget den velkendte rolle som bestiller over for en udfører. De frivillige kunne have ønsket, at Familie og Børn gennem projektet var gået længere for at inddrage dem i processen og komme dem i møde. Hvad der fra kommunal side har været et ønske om at beskytte såvel unge som mentorer og kvalitetssikre projektet har fra mentorernes vinkel kunne opfattes som overdreven styring og undervurdering af mentorernes evner. Projektlederen mener, at mentorernes oplevelse af manglende tillid skyldes, at der i Familie og Børn som organisation har manglet viden om, hvad det vil sige at arbejde med frivillige: Kommuner, der vil arbejde med frivillige, skal turde en mere åben proces, tage de frivilliges dagsorden seriøst, være nysgerrige over for hvad der driver dem, vide, at ledelse af frivillige er noget andet end ledelse af ansatte, og så skal samarbejdet foregå i øjenhøjde Den kommunale dagsorden risikerer at fokusere for meget på at 'bruge' frivillige for at spare ressourcer

46 Der synes nu at være større tillid fra kommunens side til, at de frivillige selv kan rekruttere flere frivillige, selv kan matche unge og selv kan styre, hvilke aktiviteter, der skal være i foreningen. Mentorprojektets resultater Når det kommer til beskrivelsen af projektets resultater, skal der tages forbehold for, at evaluators kvantitative data er sparsomme. Årsagen er først og fremmest, at der ikke fra projektets side er truffet beslutning om, hvilke data der systematisk skulle indsamles undervejs (om målgruppen, deres baggrund, evt. tidligere foranstaltninger mv.). Projektets medarbejdere har kun i begrænset omfang kontakt til de unge efter matchningen, og deres kendskab til deres videre færden er derfor lille. Desuden skal målopfyldelsen ses i sammenhæng med, at den interne proces tog længere tid end forventet. For tidligt at måle effekt ud fra projektets succeskriterier pga. forsinkelse Projektets succeskriterier er, at den unge ikke er en sag i det sociale system et år efter at være indgået i mentorrelationen; at den unge efter endt mentorforløb er i uddannelse eller arbejde, og at mindst 30 unge i løbet af den 2-årige projektperiode tildeles en mentor. Der er i juni 2012 i alt skabt 21 match, hvoraf der stadig er kontakt mellem mentor og mentee i 13 tilfælde. Kun et par unge har haft mentor i mere end et år. Pga. overskydende projektmidler er projektperioden forlænget året ud, og der er således stadig mulighed for, at i alt 30 unge til den tid kan være matchet. Rammebeskrivelsen opererer desuden med følgende mål: At den unge ikke begår yderligere kriminalitet At den unge støttes i at tage ansvar for eget liv og egen udvikling At mentorrelationen inspirerer den unge til at sætte mål for sin personlige udvikling At hjælpe den unge til at få blik for egne ressourcer At den unge påbegynder eller fastholder en ungdomsuddannelse eller et arbejde At den unge får støtte til håndtering af sociale relationer og netværk, som den unge færdes i To ud af de tre unge, som evaluator har haft mulighed for at interviewe, giver udtryk for, at deres mentor har støttet dem i en positiv udvikling (at fastholde uddannelse, tage ansvar, sætte mål, håndtere problemer med misbrug og psykiske problemer mv.). Interviewene viser samtidig, at der først skal opbygges tillid og fortrolighed, før det kan lade sig gøre at arbejde i retning af mål. Mentorernes erfaringer understøtter de unges oplevelse af, at mentorforløb kan give unge et skub i den rigtige retning, når det er lykkedes at opbygge den nødvendige fortrolighed

47 Leder af Ungeafsnittet mener, at projektet er blevet en succes, fordi der fra starten er tænkt i implementering. Mentorerne er tidligt blevet inspireret til, at en forening kunne være et fremtidsperspektiv efter projektperiodens udløb. Evaluator betragter det som en succesindikator, at initiativet har ført til, at en forening nu er ved at etablere sig. Den nye forening kan bane vejen for, at mange unge fremover kan få gavn af frivillige voksenvenner. Projektet har da også allerede gjort sig bemærket i en større sammenhæng ved at vinde Den Kriminalpræventive Pris Fremtiden - det frivillige mentornetværk som forening Det frivillige mentornetværk er i juni 2012 blevet etableret som en forening. Foreningens primære formål er, at hjælpe udsatte og kriminelle unge til at forlade eller udeblive fra kriminelle miljøer og i stedet indgå i samfundsmæssige fællesskaber, såsom uddannelse, arbejde, foreningsliv mm. Foreningen får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP. Dermed er der fundet et svar på en af mentorernes store udfordringer. Foreningen ønsker fortsat at samarbejde med Familie og Børn. Mentorerne ser først og fremmest Familie og Børn som en vigtig fødekanal, hvorfra der kan rekrutteres unge. Der er et gensidigt ønske om et fortsat samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på, hvordan rammerne for det fremtidige samarbejde med Familie og Børn skal se ud. SSP-konsulenten, der nu står for driften af projektet (matchning, netværksmøder og pædagogisk sparring) tegner til fortsat at blive de frivilliges kontaktperson i Familie og Børn. Fra kommunens side ønsker man at bidrage til at kvalitetssikre foreningens arbejde fremover. Det skal ske ved, at kommende mentorer også i fremtiden bliver klædt godt på til opgaven - både for at beskytte mentorer og unge. Mentorerne har ønsker om i fremtiden også at rekruttere ad andre kanaler end Familie og Børn. De vil samtidig gerne udvide målgruppen, så kommende mentees kan være yngre og blive rekrutteret fra skoler. Ud over en udvidelse af målgruppen ser mentorerne muligheder i at udvikle formen, som i udgangspunktet er tænkt 1:1 en mentor til en ung. Ideen er, at de unge også kan have udbytte af at møde hinanden, så deres unge-netværk styrkes

48 BILAG 3. KOMPETENCEUDVIKLING SOS Baggrund for kompetenceudvikling i Signs og Safety 49 Hvad er Signs of Safety? 49 Status mht. brugen af SOS i Familie og Børn 51 Hvordan har SOS styrket ungeindsatsen? 53 Udviklingspotentialer fremadrettet

49 Baggrund for kompetenceudvikling i Signs og Safety Formål og baggrund for kompetenceudviklingen - hvorfor? Familie og Børn har gennemført kompetence- og metodeudvikling i forbindelse med en omlægning af ungeområdet. Målet med kompetenceudviklingen er at uddanne medarbejdere på ungeområdet til at løfte opgaven med flere lokale unge og til at sikre indsatser, der virker. Desuden er målet, at kompetenceudviklingen medvirker til, at medarbejderne får et fælles sprog på tværs af myndighed og leverandør. Bikubenfonden har ydet samfinansiering til implementering af kompetenceudviklingen, der løb over to år fra marts Indhold og organisering Kompetenceudviklingen omfatter ca. 50 medarbejdere samt ledere, der er blevet undervist på tre hold. Forløbet har bestået af 7 undervisningsdage med uger imellem de enkelte undervisningsdage, for at deltagerne havde mulighed for løbende at afprøve/implementere metoderne i egen praksis. De to første undervisningsdage blev afviklet som internat, mens de tre sidste har bestået af metodesupervision. Undervisningens indhold har været den løsningsfokuserede tilgang og metode med fokus på metoden Signs of Safety, SOS. Kompetenceudviklingen er blevet forestået af konsulentvirksomheden Appreciate ved Lester Johannesen-Henry og Adam Z. Moghal, der har erfaringer fra et lignende projekt i Københavns Kommune. Som et led i implementeringen er 12 medarbejdere blevet udpeget som implementeringsagenter. Formålet med agentforløbet på 2x2 undervisningsdage er at hjælpe de udpegede deltagere til at kunne fastholde SOS på dagsordenen i hverdagen ved at give dem mulighed for at fordybe sig i metoden, styrke faciliteringskompetencer, sætte fokus på hvordan SOS kan bruges i forskellige mødeformer, samt afklare rollen som agent. Af en tidligere evaluering af kompetenceudviklingens gennemførelse fremgår det, at der har været stor tilfredshed med undervisningsforløbet. Nærværende evaluering fokuserer på, hvordan de nye metoder er blevet implementeret, samt hvilken effekt de har haft. Projektet har en styregruppe bestående af en projektleder, chefen for Familie og Børn, afdelingsledere fra Ungeafsnittet, Roskilde Ungecenter og Unge- og Familiecenter samt to konsulenter fra Ungeafsnittet. Hvad er Signs of Safety? Signs of Safety er en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/den unge, forældrene og familiens netværk. Signs of Safety er en løsningsfokuseret tilgang, som giver et systematisk overblik over de professionelles bekymringer for barnet, og over de positive ressourcer, der findes hos barnet, hos forældrene og i familiens netværk

50 Ved at involvere forældrene og barnet/den unge styrker man deres motivation og ejerskab til forandringsprocessen, samtidig med at man kan undersøge barnet/den unges behov for støtte (Lester Johannessen-Henry, Appreciate) Metoden Signs of Safety er udviklet af Andrew Turnell i 1990 erne i Australien, hvor mange sagsbehandlere havde store problemer med at få etniske aboriginals til at samarbejde med det sociale system. Metoden bruges også i England, USA, Holland og Sverige. Det er en grundtanke i SOS, at en udsat ung skal blive i hjemmet, hvis det er muligt at skabe sikkerhed for den unges trivsel og udvikling. SOS giver et fælles sprog til de forskellige fagfolk omkring den unge, forældrene og den unge selv. Signs of Safety-skemaet kan bruges til at give et fælles billede af problemerne og få involveret forældrene i, hvordan problemerne løses. I de tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, kan skemaet bruges til at afklare de præcise mål og fokuspunkter, så det bliver tydeligt for forvaltningen, hvornår anbringelsen kan bringes til ophør. SOS-skemaet som udgangspunkt Når der arbejdes med Signs of Safety, er SOS-skemaet omdrejningspunktet. Skemaet er udviklet som et enkelt kortlægnings- og arbejdsskema, som dels kan bruges sammen med familierne og dels hjælper de professionelle med at styrke overblikket over sagen. Fig. 2: Signs of Safety-skemaet Bekymringer: Beskrivelserne fokuserer på barnets konkrete handlinger/adfærd fortolkninger og rygter filtreres fra. Den unge er i centrum og ikke alle de komplicerede faktorer omkring barnet fx alkoholiserede eller psykisk syge forældre. Fungerer: En grundlæggende hypotese i den løsningsfokuserede og anerkendende tilgang er, at hvis man kan noget, selv i det små, så skaber man positiv udvikling ved at gøre mere af det. SOS hjælper professionelle med at blive opmærksomme på de positive undtagelser i den unges adfærd den unges egne ressourcer. Filosofien er, at alene det at anerkende

51 ressourcer styrker troen på forandring og motivationen hos den unge og familien samt deres lyst til at samarbejde med professionelle. Se ske: Med hensyn til at formulere mål er det en stor udfordring at gøre dem præcise og specifikke nok. Med SOS forsøger professionelle og familier i fællesskab at sætte konkrete ord på, hvad det er for en udvikling, der skal støttes op omkring. Der kan bruges skalaspørgsmål til at vurdere bekymringsgraden, hvor 10 beskriver, at forandringsprocessen er lykkedes, mens 1 kan betyde, at der er behov for anbringelse. Der kan også spørges ind til hvor ofte en bestemt adfærd/situation indtræffer. Status for brugen af SOS i Familie og Børn Alle medarbejdere på ungeområdet i Familie og Børn har deltaget i kompetenceudviklingen, hvilket var et af målene for den. Et andet mål var, at der skulle uddannes mindst én implementeringsagent i hvert afsnit eller hos hver af kommunens egne leverandører, hvilket ligeledes er indfriet. I dette afsnit skal det handle om, hvad status er for brugen af de tilegnede kompetencer i de forskellige afdelinger, inden det efterfølgende afsnit besvarer spørgsmål om effekten hvordan medarbejdere og ledelse i Familie og Børn oplever, at ungeindsatsen er blevet styrket? SOS-tankegangen bruges i alle afdelinger, men i varierende grad Nedenstående skema viser, hvordan svarene fordeler sig blandt de 39 medarbejdere fra Familie og Børn på spørgsmålet om, hvorvidt de bruger SOS-tankegangen i deres daglige arbejde: Fig. X: Bruger du SOS-tankegangen i dit daglige arbejde? (antal medarbejdere/pct. af besvarelser fra afdelingen) Alle Unge afsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter Hver dag 13/33% 8/53% 2/50% 2/15% 1/14% 2-3 gange om ugen 14/36% 6/40% 1/25% 6/46% 1/14% 2-4 gange om måneden 11/28% 1/7% 1/25% 5/38% 4/57% 1 gang om måneden 0/0% 0/0% 0/0% 0/0% 0/0% Sjældnere 1/3% 0/0% 0/0% 0/0% 1/14% Ungeafsnittet, Familieplejen samt Unge- og Familiecenter er ifølge ledere og medarbejdere nået langt med implementeringen af SOS. Roskilde Ungecenter har været gennem en omlægning, hvorfor der ikke har været ressourcer til at prioritere implementering af SOS i samme grad

52 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en tredjedel samlet set bruger SOS-tankegangen dagligt, for godt en tredjedel er det 2-3 gange ugentligt, og en lille tredjedel bruger tankegangen 2-4 gange om måneden. Halvdelen af medarbejdere i Ungeafsnittet og i Familieplejen bruger SOS dagligt, mens de i Unge- og Familiecenter typisk bruger SOS-tankegangen 2-3 gange om ugen. Et succeskriterium for kompetence- og metodeudvikling blandt medarbejderne på ungeområdet er, at 75 pct. af de deltagende medarbejdere og ledere skal angive, at de benytter de præsenterede tilgange og metoder i deres arbejde. Det mål må vurderes at være nået, når kun 1 af 39 respondenter bruger SOS-tankegangen sjældnere end 2-4 gange om måneden. Til hvilke formål og i hvilke fora anvender de enkelte afdelinger SOS? De enkelte afdelinger anvender SOS til forskellige formål og i forskellige fora, hvilket fremgår af nedenstående oversigt over den lokale brug (bygger på afdelingernes egne tilbagemeldinger): Myndighedsområdet (Forvisitationen og Ungeafsnittet): Rådgiverne benytter som nævnt ofte metoden, og den bruges i mange sammenhænge: Kontekstafklaring som afsæt til at vurdere hvilken metode, det er hensigtsmæssigt at benytte til at skabe nye vinkler på og refleksioner over en sag Som redskab til at foretage socialfaglige vurderinger i Forvisitationen kan det fx være vurderingen af, om en sag skal videre til en rådgiver eller ej Forbedre handleplaner skærpe mål, så de bliver inddragende (ift. familie og den unge) og præcise, og folde beskrivelse af ressourcer ud Redskab i vejledningssager Struktur for diverse møder fx underretningsmøder Intern sparring på socialfaglige møder På opfølgningsmøder Familieplejen Også i Familieplejen bruges SOS hyppigt, og metoden benyttes i følgende sammenhænge: På teammøder to gange om måneden, hvor SOS-agenten gennemfører en SOSseance med en kollega, og de andre medarbejdere inddrages Supervision Ungeteamet under Familieplejen har en underviser fra Appreciate som supervisor og er meget tilfredse med den ordning Ved tilsynsbesøg der anvendes et SOS-baseret skema i forbindelse med besøg i plejefamilier og på opholdssteder

53 Unge- og Familiecenter Leverandørerne i Unge- og Familiecenter har brugt meget tid på at øve SOS. Hvor meget de bruger metoden i andre sammenhænge varierer meget fra medarbejder til medarbejder: SOS-træning foregår i grupper sammensat på tværs af centrets tilbud. Seancerne foregår mindst én gang hver 14. dag og typisk 3 gange på en måned. Medarbejderne skiftes til at køre en sag, og til hver gruppe er der tilknyttet en agent Ved tværgående møder med sagsbehandlere I forbindelse med møder og samtaler med borgere Roskilde Ungecenter Roskilde Ungecenters medarbejdere har deltaget i undervisningen, men pga. at centret har været gennem en omlægning, har der ikke været ressourcer til at prioritere implementeringen af SOS. Medarbejderne i Roskilde Ungecenter bruger ikke SOS så hyppigt og systematisk som medarbejderne i de øvrige afdelinger. Hvordan har SOS styrket ungeindsatsen? Hvor forrige afsnit konkluderede, at metoder og tilgange fra kompetenceudviklingen er implementeret i den forstand, at SOS benyttes af medarbejderne på ungeområdet, vil dette afsnit se på, om (og hvordan) undervisning i metoden har kvalificeret ungearbejdet. Medarbejdere og ledelse i Familie og Børn understreger, at SOS er et kommunikativt værktøj. Det er ikke et redskab, der kan stå alene det skal indgå som et supplement i den socialfaglige værktøjskasse. Undervejs i dette afsnit præsenteres kasser med gennemsnit af svarresultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de medarbejdere, der deltog i kompetenceudviklingen. Tallene skal kun ses som omtrentlige retningsvisere for, hvordan medarbejderne vurderer effekten i forhold til forskellige parametre. 5 SOS virker, fordi det er et effektivt kommunikativt værktøj De medarbejdere, evaluator har talt med, giver udtryk for, at SOS er velegnet som kommunikativt værktøj. Det er bygget op omkring en enkel struktur, som sikrer fokus på det væsentlige i en sag og gør det velegnet som fælles sprog. 5 Respondenterne har afgivet graduerede svar (fra 1 til 10, hvor 10 er bedst/mest). De tal, der angives under navnet på hver enkelt afdeling er et gennemsnit af besvarelserne. Da der kun er få besvarelser fra nogle af afdelingerne (4 fra Familieplejen og 7 fra Roskilde Ungecenter) skal der særligt mht. tallene fra disse afdelinger tages hensyn til, at gennemsnittet kun kan bruges til at give et fingerpeg om, hvordan medarbejderne i de enkelte afdelinger vurderer spørgsmålene en anden bedømmelse fra bare en enkelt respondent kan i afdelinger med få respondenter ændre gennemsnittet betydeligt. Der tegner sig dog samlet set det billede, at Ungeafsnittet og Familieplejens bedømmelser af effekten er mere positive, end det er tilfældet for Unge- og Familiecenter og Roskilde Ungecenter

54 Enkelheden er en styrke Medarbejderne vurderer, at grundstrukturen med de tre hovedbegreber/søjler bekymringer, fungerer og se ske, (se fig. X) er så enkel og hverdagssproglig, at den er nem at lægge ned over hvilken som helst problemstilling. Jeg bruger den hele tiden også når jeg har fri, udtaler en rådgiver. Det er en forholdsvis enkel systematik. Vi bliver jo tæppebombet med skemaer med 1600 rubrikker Mange får det sådan, at hvis der er en tom rubrik, så skal de fylde noget i den. Der er SOS mere simpelt Det er godt til at strukturere. (implementeringsagent) Enkelheden betyder, at metoden er nem at anvende med eksterne parter, der ikke på forhånd kender metoden, hvilket både myndighed og kommunens egne leverandører har gode erfaringer med. SOS skaber systematik og struktur Enkelheden kan bruges til at skabe systematik, hvilket blandt andet kommer til udtryk, når strukturen anvendes til møder. Nedenfor ses medarbejdernes vurdering af effekten af systematik i arbejdet. Den ligger overraskende lavt sammenlignet med gennemsnittene fra de øvrige spørgsmål, og det stemmer ikke helt overens med medarbejdernes tilkendegivelser under interviews. Giver SOS mere systematik i dit arbejde? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 4,9 6,5 6,5 3,5 3,1 En sandsynlig forklaring er, at det kræver fleksibilitet/oversættelse at anvende SOS sammen med diverse skemaer og skabeloner, så de understøtter, at SOS bruges som kommunikativt værktøj. Medarbejderne blev spurgt om, hvad der skal til, for at de anvender SOS mere end i dag. Nogle af svarene på det spørgsmål handlede om skemaer og skabeloner: Mere fleksibilitet i blanketterne, mere SOS rettede handleplaner/undersøgelser, IT-understøttelse af dagligdagsrapportering i SOS. Ved tilsynsbesøg benyttes et skema, der er baseret på SOS. Det er de rådgivere fra Ungeafsnittet og medarbejdere fra Familieplejen, evaluator har talt med, meget tilfredse med. Familieplejen skriver i dem, og rådgiverne læser dem i forbindelse med opfølgningsmøder mv. SOS sikrer fokus på det væsentlige Medarbejderne vurderer, at SOS er med til at sikre fokus på det væsentlige i en sag. Det kommer bl.a. til udtryk, når medarbejderne i myndighedsdelen på en skala fra 1 til 10 skal vurdere spørgsmålet: Har SOS bidraget til en tydeligere risikovurdering i myndighedsarbejdet?

55 At gennemsnittet af svarene ligger på 7,5 indikerer, at SOS hjælper rådgiverne i deres socialfaglige vurdering af risikomomenter. Udover den enkle struktur, som giver overblik og sikrer, at man kommer omkring både bekymringer, det, der fungerer samt det, man vil se ske, er SOS en tilgang, hvor det er en dyd og et udtryk for kvalitet, at man i samtaler/beskrivelser går så konkret som muligt til værks. Hvad er det præcis ved fx den unges forhold til skole eller forældre, der bekymrer? Medarbejderne tilkendegiver, at de med SOS er blevet bedre til at spørge længere ind til det centrale til kernen i problemstillingerne. Et fælles sprog styrker det tværfaglige samarbejde Medarbejdere og ledere i Familie og Børn betragter det som en stor styrke, at alle har modtaget den samme undervisning i SOS. Det har den fordel, at der er skabt et fælles sprog, som styrker samarbejdet mellem medarbejdere i afdelingerne og på tværs af myndighed og egne leverandører. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at medarbejderne har fået fælles sprog og begreber: Har SOS givet fælles sprog og begreber, der bidrager til en bedre opgaveløsning? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 6,5 7,9 6,8 5,5 5 Det fælles sprog, SOS har givet, er helt klart den største 'aha-oplevelse', der har været ved kompetenceudviklingen det giver kun for alvor mening, når det bruges på tværs (implementeringsagent). I en evalueringsworkshop med deltagere på tværs af afdelinger udtalte en medarbejder: SOS har givet os et fælles sprog og er blevet en naturlig del af vores faglighed; en udtalelse, der var enighed om omkring bordet. Medarbejderne vurderer, at det fælles sprog har været med til at styrke samarbejdet på tværs i Familie og Børn. Oplever du, at SOS bidrager til at styrke samarbejdet på tværs i Familie og Børn? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 6,1 6,9 7,5 5,2 5,3 SOS hjælper myndighed, leverandør og familier til at skabe fælles forståelse af, hvad der i en given sag skal arbejdes hen imod ('se ske'), hvilke bekymringer forskellige parter har, og hvad der allerede fungerer. Der er dog enighed om, at den fælles brug af SOS endnu ikke fungerer optimalt. Specielt på leverandørsiden mener medarbejderne, at metoden bruges for lidt i samarbejdet med sags

56 behandlere. Kontaktpersoner i Unge- og Familiecenter udtaler bl.a.: Vi vil hellere bruge det sammen med sagsbehandlere end med kolleger. De bruger det deroppe (på rådhuset, red.), men vi øver os hernede vi bruger det næsten ikke sammen. Udfordringen med at anvende SOS mere i det tværgående samarbejde tages op i det senere afsnit om fremtidig implementering og forankring. Skriftligheden er blevet styrket Flere af målene for kompetenceudviklingen har at gøre med det skriftlige arbejde i ungesager. Medarbejdere og ledelse i Familie og Børn vurderer, at det på flere måder er lykkedes at styrke kvaliteten af de skriftlige produkter. Flere nævner således, at deres journalnotater er blevet bedre, fordi sproget bliver mere konkret og mindre akademisk, når der er fokus på at bruge de unges egne udsagn. SOS skaber fokus på, hvad det er for nogle ord, der bruges i samtalen med de unge. Det kan specielt være en udfordring for yngre medarbejdere, som kan have svært ved at komme ud over en abstrakt og akademisk sprogbrug (implementeringsagent). Et problem med et for abstrakt samtalesprog (de spørgsmål, der stilles den unge) kan ifølge agenten være, at det også får negative konsekvenser for det skriftlige arbejde, fx præcision i handleplansmål. Kompetenceudviklingen har medført mere præcise mål i handleplaner En erfaring blandt medarbejderne og særligt rådgiverne er, at mål i handleplaner er blevet mere præcise og dermed også mere målbare: SOS gør det nemmere at formulere konkrete mål. (rådgiver) Har kompetenceudviklingen medført mere præcise mål i handleplanerne? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 6,4 7,8 6,8 5,2 5,1 Som det fremgår herunder, vurderer medarbejderne i knap så høj grad, at afrapporteringer er blevet mere præcise. Har kompetenceudviklingen medført mere præcise afrapporteringer? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 5,2 6,6 6,7 4 4,1 1 har svaret ved ikke Evaluator har ikke mulighed for at vurdere, om det skyldes, at leverandørsiden har taget mindre velvilligt imod metoden, eller om den simpelthen passer bedre til formen i handleplanerne. Rådgivere gav dog eksplicit udtryk for, at redskabet passer godt sammen med handleplaner

57 SOS giver mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien På samme måde som SOS er med til at præcisere mål, vurderer medarbejdere i Familie og Børn, at beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien bliver mere nuancerede. Metoden understøtter, ifølge rådgivere, at alle bekymringer kommer frem, og at de bliver gjort tydeligere, fordi rådgiveren med SOS bliver skarpere på at stille de rigtige spørgsmål og blive ved med at spørge længere ind til kernen. Det kræver styring, hvis man skal bevæge sig ud over bekymringsstadiet. (rådgiver). Der kan være så mange bekymringer for en ung, at der er fare for, at man glemmer at undersøge, hvilke ressourcer der er at bygge på. SOS er et kommunikativt styringsværktøj, der minder om, at muligheder også skal være et punkt på dagsordenen. Bidrager SOS til mere nuanceret beskrivelse af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 6,3 7,8 7,3 5,2 4,7 SOS gør det nemmere at engagere og inddrage unge og familier, og medarbejderne styrkes i at kommunikere mål En udbredt erfaring blandt medarbejderne i Familie og Børn er, at SOS har effekt, når det gælder om at engagere og inddrage unge. Det hænger blandt andet sammen med, at medarbejderne med SOS får lettere ved at kommunikere mål til forældre og unge. Oplever du, at det er nemmere at engagere og inddrage unge/forældre, når SOS bruges til møder med de unge/forældrene? Alle Ungeafsnittet Familieplejen Unge- og Familiecenter Roskilde Ungecenter 6,5 7,9 7,5 5,8 4 1 har ikke anvendt SOS sammen med unge/forældre 1 har ikke anvendt SOS sammen med unge/forældre 1 har ikke anvendt SOS sammen med unge/forældre Som det fremgår ovenfor har 36 ud af 39 respondenter anvendt SOS sammen med de unge/forældrene og med gode resultater. Til nogle møder tages tavler i brug, men ikke hver gang. Medarbejdernes erfaring er, at når tavlen inddrages til borgermøder, bliver samtalens indhold visuelt og dermed lettere tilgængeligt

58 En erfaring er, at det visuelle/konkrete særligt appellerer til unge drenge/mænd. Nogle har gode erfaringer med at bede den unge om selv at skrive på tavlen, så der ikke er tvivl om, at det er den unges egne formuleringer, der kommer frem. Det er dog ikke alle unge, der har styrken og modet til på den måde at træde frem på scenen. De unge bliver hovedpersoner og vokser, når ressourcer fremhæves Medarbejderne oplever, at det har stor betydning for de unges deltagelse, at deres egne formuleringer kommer på tavlen. Ellers er risikoen, at det bliver forældre eller andre mødedeltagere, der kommer med formuleringerne, så den unge ikke bliver hørt og måske ikke kan genkende sig selv i beskrivelserne. Metoden bygger på en empowerment-tilgang, som giver de unge større ejerskab, fordi målene i højere grad bliver deres egne, når de selv får mulighed for at komme på banen. De vokser, når det gode fremhæves, og det gør det nemmere at arbejde med problemer. (rådgiver) Til gengæld har medarbejderne forskellige opfattelser af, hvilke situationer det kan lade sig gøre at bruge redskabet i. En medarbejder udtaler: Det er et godt arbejdsredskab til møder med unge, der næsten ingenting siger det er en god metode til at få ord ud af en ung. Andre siger, at de ikke synes, metoden er brugbar, hvis den unge er meget tavs. Responsen fra forældre er også god. Nogle har betegnet fremgangsmåden som 'professionel' i sammenligning med, hvad de har oplevet i andre kommuner. Flere forældre har efter møder bedt om et print af det skema, der er kommet ud af den fælles drøftelse. Når unge og forældre er aktive i formuleringen af mål, skabes der et fælles fokus, der kan arbejdes videre med. Udviklingspotentialer fremadrettet Agenternes rolle Agenterne giver udtryk for, at deres agent-kursus har givet dem ny inspiration til at revitalisere SOS i det daglige arbejde i afdelingerne. SOS-agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle som ansvarlige for at fastholde SOS på dagsordenen. Agenterne i Unge- og Familiecenter og på myndighedsområdet har en særlig rolle i forbindelse med socialfaglige møder, hvor SOS anvendes. Agenterne på myndighedsområdet har assisteret på borgermøder med kolleger, hvor metoden er blevet anvendt. De øvrige medarbejdere er klar over, hvem agenterne er, og hvad de kan bruge dem til. Agenterne er derimod ikke sikre på deres fremtidige rolle, ud over at de fortsat skal have et ekstra ansvar for at sætte SOS på dagsordenen. Der ligger aftaler om den videre implementering, herunder kurser i SOS for nye medarbejdere. Der ligger fremadrettet en ledelsesopgave i at sikre, at de vedtagne retningslinjer forfølges lokalt, så agenterne ved, hvor mange ressourcer, de forventes at lægge i agentrollen. Der er blandt agenterne et stort ønske om fortsat at få undervisning, der kan være med til at sikre, at de også fremover kan fungere som ekstra kvalificerede indpiskere. De peger på, at implementeringen ikke er færdig, og at ledelsen skal have fokus på, at processen kræver

59 (lang) tid. Fortsat kompetenceudvikling af agenter kan være med til at sikre, at SOS holdes på dagsordenen og bruges fleksibelt. Potentiale i at brug SOS mere i det tværfaglige arbejde Som det foregår nu, varierer det meget fra medarbejder til medarbejder, hvor ofte SOS anvendes på tværgående opfølgningsmøder. Til samtlige interviews er det blevet tilkendegivet, at der er et uudnyttet potentiale mht. at få mere ud af SOS, når det gælder den tværfaglige brug. Navnlig på leverandørsiden har medarbejderne et stort ønske om at anvende SOS til flere møder med rådgivere. For at imødekomme udfordringen med at implementere SOS tværgående i organisationen er der blevet afholdt et tværgående seminar, faciliteret af Appreciate, som også stod for kompetenceudviklingen. Der er desuden planlagt, men endnu ikke afholdt, tværgående workshops med udgangspunkt i konkrete sager. Det er aftalt, at SOS anvendes på opfølgningsmøder i sager med anbringelse, og en sagsgang for forebyggelsessager er ved at blive udformet. Tid nævnes som den væsentligste barriere for at bruge SOS til flere tværgående møder. En erfaring er, at det kræver mere øvelse i at anvende metoden fleksibelt, hvis den også skal være tidseffektiv. SOS har givet et fælles sprog. Næste skridt handler om at sikre, at det bruges mere i det tværgående arbejde. Lokale ledere og implementeringsagenter har også fremover en vigtig rolle med at understøtte, at SOS bruges tværgående til opfølgningsmøder og ikke kun lokalt

60 BILAG 4. METODE Evalueringen bygger på: 1. studier i eksisterende materiale om projekterne og kommunens tilbud til de udsatte unge mellem 13 og 18 år 2. kvalitative interviews og fokusgrupper med unge, forældre, mentorer samt medarbejdere og ledelse i Familie og Børn 3. spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i Familie og Børn om effekten af kompetenceudvikling i metoden Signs of Safety, SOS 4. deltagerobservation i forbindelse med to SOS-aktiviteter 5. kvantitative data vedr. de unge og deres familier, deltagelse i kompetenceudviklingen samt oplysninger om kommunens økonomiske udgifter til familiebehandlingen og antal af anbringelser Evalueringen er overvejende kvalitativ og processuel med det dobbeltsidede formål at indhente viden om, hvad der virker samt at forankre og videreudvikle indsatsen. I evalueringen af netværksindsatsen og det frivillige mentorprojekt indgår kvalitative interviews med unge og deres familier som en vigtig kilde til direkte information om, hvilken effekt slutbrugerne oplever af disse projekter. Brugernes vurderinger suppleres med en række interviews med relevante medarbejdere og ledere i Familie og Børn (se nedenfor). Effekten af kompetenceudviklingen i SOS er af en anden karakter og kan ikke umiddelbart registreres hos de borgere, projektet i sidste ende skal komme til gode i form af en styrket ungeindsats. Interviews med medarbejdere og ledelse er derfor suppleret med en spørgeskemaundersøgelse samt observation i forbindelse med SOS-aktiviteter. Den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse blev besvaret af 39 af 63 medarbejdere (57 pct.), og giver et fingerpeg om, i hvilket omfang medarbejderne vurderer, at metoderne er implementeret. Observation af SOS-aktiviteter har givet evaluator en forståelse af metodens praktiske anvendelse. Familie og Børn har haft ansvar for rekruttering af unge til interviews. Rekrutteringen af unge fra mentorprojektet viste sig at blive en udfordring, hvorfor DISCUS endte med også at bruge tid på rekruttering og på interviewaftaler, hvor de unge ikke mødte frem. Et af tre interviews med unge, der har haft frivillig mentor måtte i sidste ende gennemføres som telefoninterview. Desuden udgik, efter aftale, en planlagt observation af et mentormøde. Afholdte møder, kvalitative interviews og fokusgruppeinterviews Aktiviteter vedrørende alle tre projekter To indledende møder med projektmedarbejdere og ledelse Kvalitativt interview med leder af Familie og Børn 3 individuelle interviews med medarbejdere i Ungeafsnittet Evalueringsworkshops i Unge- og Familiecenter (kommunal leverandør) samt i Ungeafsnittet (myndighed) Møde med projektmedarbejdere og ledelse om evalueringsnotat Møde samt flere telefonmøder med filmproducent (om netværksindsats og frivilligt mentorprojekt) Løbende kontakt via mail og telefon med Familie og Børn

61 Netværksindsats Interviews med fire unge og deres familier Interview med netværksmedarbejderen Frivilligt mentorprojekt Fokusgruppeinterview med frivillige mentorer Interviews med tre unge Individuelle interviews med projektleder og projektmedarbejder Kompetenceudvikling Deltagelse i to kompetenceudviklingsaktiviteter (Unge- og Familiecenter samt Ungeafsnittet) Tværgående evalueringsworkshop med medarbejdere Tværgående evalueringsworkshop med implementeringsagenter