EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet"

Transkript

1 September 2012 EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål... 3 Evalueringsmetode Sammenfatning 5 En fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gør en forskel for de deltagende familier... 5 Et frivilligt mentornetværk er etableret og der er indhøstet nogle værdifulde erfaringer i samarbejdet mellem myndighed og frivillige medborgere... 5 Signs og Safety har medvirket til et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, der målrettet og systematisk inddrager de unge og deres familier i arbejdet Resultater og erfaringer fra de to nye kriminalitetsforebyggende indsatser 7 Netværksindsatsen resultater og erfaringer... 7 Hvad har Roskilde Kommune lært af netværksindsatsen?... 7 Målopfyldelse... 9 Hvordan kan netværksindsatsen forankres? Frivilligt mentorprojekt resultater og erfaringer...11 Hvad har Roskilde Kommune lært gennem det frivillige mentorprojekt? Målopfyldelse Hvordan kan mentorindsatsen forankres? Resultater og erfaringer fra arbejdet med signs of safety 16 Kompetenceudvikling SOS...16 Hovedkonklusioner vedr. kompetenceudvikling SOS Målopfyldelse Hvor ligger udviklingspotentialerne fremadrettet? Bilag 1. Netværksindsatsen 20 Bilag 2. Frivilligt mentorprojekt 35 Bilag 3. Kompetenceudvikling SOS 48 Bilag 4. Metode 60

3 1. INDLEDNING Bikubenfonden og BG Fonden har i forbindelse med omlægningen af ungeområdet i Roskilde Kommune bevilget midler til et udviklingsprojekt med kriminalitetsforebyggende indsatser for udsatte unge mellem 13 og 18 år samt ydet samfinansiering i forbindelse med kompetenceudvikling af alle relevante medarbejdere. Udviklingsprojektet har resulteret i, at der er udviklet to nye indsatser: Netværksindsatsen og Det frivillige mentornetværk. DISCUS er blevet bedt om at gennemføre en evaluering af disse projekter. Evalueringen er primær kvalitativ og indeholder interview med medarbejdere i Familie og Børn, frivillige mentorer, forældre og unge, der har deltaget i projekterne. Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål De to nye kriminalitetsforebyggende indsatser Netværksindsatsen er et 3-årigt projekt igangsat i maj Projektet har til formål at styrke ressourcerne i netværket omkring kriminelle og stærkt kriminalitetstruede unge. Indsatsen er forankret i Ungeafsnittets Forebyggelsesteam. Indsatsen foregår ude i den unges netværk, og primært i hjemmet, hvor netværksindsatsen udvikler forældrenes evne til selv at håndtere konflikter hjælp til selvhjælp. Hensigten er at skabe en fleksibel indsats til komplicerede sager; en indsats, der dels kan iværksættes hurtigt ved akutte behov og dels kan være intensiv (mange møder), når behovet er der. Evalueringsspørgsmål: Hvordan fungerer netværksarbejdet som kriminalitetsforebyggende indsats? Hvad virker i indsatsen, og hvilken effekt har indsatsen haft for de unge? Det frivillige mentornetværk har som netværksindsatsen til formål at styrke trivsel og forebygge kriminalitet blandt unge. Projektet er ligeledes forankret i Forebyggelsesteamet. Metodisk adskiller projektet sig markant fra Familie og Børns øvrige indsatser ved at etablere samarbejde med frivillige medborgere. Projektet omfatter rekruttering og uddannelse af frivillige mentorer, matchning af unge og mentorer samt mulighed for sparring via netværksmøder og supervision. Projektperioden strækker sig over to år fra maj 2010, men pga. ubrugte projektmidler fortsætter projektet til ultimo Evalueringsspørgsmål: Hvordan fungerer mentornetværket, herunder hvordan oplever de unge samspillet med mentorerne? Hvordan er samarbejdet mellem Familie og Børn og mentorerne, og hvordan kan mentorindsatsen forankres? Kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Familie Kompetenceudviklingen skal styrke den familieorienterede indsats gennem uddannelse af ca. 50 medarbejdere på ungeområdet (myndighed og leverandørområdet) i metoden Signs of Safety (SOS). Forløbet omfatter undervisning og implementering af nye arbejdsmetoder, der kan styrke indsatsen over for udsatte unge. Som et led i implementeringen er 14 af de

4 medarbejdere blevet udpeget som implementeringsagenter. Kompetenceudviklingen i SOS blev påbegyndt i marts 2010 og har løbet frem til første halvdel af Evalueringsspørgsmål: Hvordan og i hvilket omfang bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn Signs of Safety i deres daglige virke? Hvordan og i hvilken udstrækning har kompetenceudviklingsforløbet målrettet, effektiviseret og styrket en fælles koordinering af indsatsen over for udsatte unge mellem 13 og 18 år, og hvor ligger udviklingspotentialerne fremadrettet? Evalueringsmetode Evalueringen bygger på følgende metoder og data Evalueringen er overvejende kvalitativ og processuel med det dobbeltsidede formål at indhente viden om, hvad der virker samt at forankre og videreudvikle indsatsen. Studier i eksisterende materiale om projekterne og kommunens tilbud til de udsatte unge mellem 13 og 18 år Løbende møder og interviews med projektmedarbejdere fra de tre projekter Interviews og møder med ledelsen i Familie og Børn Individuelle interview med unge, mentorer, projektmedarbejdere, samt de unges forældre, socialrådgivere og kontaktpersoner Evalueringsworkshops med afsnit og institutioner i Familie og Børn med fokus på virkning, forankring og potentiel videreudvikling Deltagerobservation deltagelse i to aktiviteter, som vedrører praktiseringen af SOS Indsamling af registerdata o Registreringer om de unge og deres familier o Registreringer om medarbejdernes deltagelse i kompetenceudviklingen o Oplysninger om kommunens økonomiske udgifter til udsatte unge, herunder oplysninger om antallet af anbringelser på ungeområdet Spørgeskema til medarbejdere om kompetenceudviklingsforløb - 4 -

5 2. SAMMENFATNING I det følgende præsenteres først en sammenfatning af de resultater og erfaringer, der er opnået gennem udvikling af de to kriminalitetsforebyggende indsatser og gennem kompetenceudviklingen. Efterfølgende gennemgås resultater og erfaringer fra hvert projekt. De kriminalitetsforebyggende indsatser og kompetenceudviklingen af medarbejderne i Signs of Safety har det fælles overordnede mål at styrke ungeindsatsen for unge mellem 13 og 18 år i Roskilde Kommune. Evalueringen viser, at projekterne har styrket og målrettet arbejdet med de unges netværk og relationer dels ved at skabe bedre forudsætninger for at styrke eksisterende ressourcer hos og omkring den unge, og dels ved at tilbyde nye relationer. Projekterne har medvirket til, at Roskilde Kommune nu har færre anbringelser og udgifter til familiebehandling. 1 I det følgende er de væsentligste erfaringer og resultater sammenfattet: En fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gør en forskel for de deltagende familier Sager med kriminalitetstruede unge er typisk komplicerede, netværket omkring den unge svagt og faren for anbringelse overhængende. Den nye, fremskudte og intensive forebyggende netværksindsats sætter ind på at styrke netværkets ressourcer primært i familierne med fleksible og målrettede midler og i tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Indsatsen har været intensiv navnlig i den tidlige fase, hvor behovet for støtte oftest har været størst. Metoder og værktøjer er blevet målrettet de konkrete behov og konflikter, indsatsen har i høj grad fundet sted i hjemmene, og mødeaktiviteterne har været justeret efter behov. Et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen har sikret, at indsatsen løbende kunne koordineres og justeres. De unge har haft stor gavn af, at netværket omkring dem styrkedes. Familierne er blevet bedre til at kommunikere og løse konflikter. Indsatsen har medvirket til at flytte de unge væk fra kriminalitet, og har haft en positiv effekt på uddannelse og job. Netværksindsatsen har gjort det muligt for flere at blive boende hjemme. Særligt efter lange netværksforløb har det været vigtigt at fokusere på, hvordan overgangen til en evt. anden indsats bliver god, så nedgang i intensitet og skift i kontaktpersoner ikke opleves som svigt fra kommunens side. Et frivilligt mentornetværk er etableret og der er indhøstet nogle værdifulde erfaringer i samarbejdet mellem myndi g- hed og frivillige medborgere Størstedelen af de unge, som Familie Børn arbejder med, har intet voksennetværk, de kan betro sig til. Det har de fået med de frivillige mentorer. Det er nyt at en kommunal myndig- 1 Fra marts 2010 til marts 2011 faldt antallet af anbragte børn og unge i alderen med 19,5 pct. (fra 118 til 95 børn og unge). Den årlige udgift til familiebehandling (efter SEL 52,3,3) og konsulentbistand (efter SEL 52,3,1) faldt fra 2010 til 2011 med 38 pct

6 hed og frivillige mentorer har indgået et samarbejde om udsatte unge, hvor myndigheden rekrutterer frivillige mentorer og visiterer udsatte unge hertil. På den ene side er der en myndighed, som forventer, at de frivillige har et fælles værdigrundlag, at de klædes på til arbejdet, og at arbejdet kvalitetssikres. De unge må ifølge myndigheden derfor ikke have for mange sociale problemstillinger. På den anden side er nogle mentorer, som mere ser sig selv som voksenvenner end som en socialfaglig indsats, og som gerne vil hjælpe udsatte unge der ikke har et voksennetværk. Derfor har det været svært for socialrådgiverne at give slip på de unge og overgive dem til mentorerne uden at kunne følge op. Det har forsinket processen, og mentorerne har været frustreret over manglende visitering. Samarbejde med frivillige kræver inddragelse og gensidig tillid. Det kan være svært at inddrage frivillige i beslutningstagningen, når man som myndighed arbejder efter en lovgivning, hvor der er krav om handleplaner, tavshedspligt, opfølgning mm. Kommunen er tilsyneladende indstillet på at inddrage mentorerne mere fremover. Mentorerne har dannet en forening, og der er lagt op til at styrke og udvide samarbejdet til unge, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med den kommunale myndighed endnu. Signs og Safety har medvirket til et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, der målrettet og systematisk inddrager de unge og deres familier i arbejdet Formålet med at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere på ungeområdet i Familie og Børn i SOS har været at sikre, at der gives mere effektive indsatser, og at medarbejdere får et fælles sprog på tværs af myndighed og kommunens egne leverandører. SOS er et kommunikativt værktøj, der bl.a. udmærker sig ved sin enkelhed. Medarbejderne vurderer, at SOS har styrket deres fokus på det vigtigste i sagerne, ligesom metoden har givet dem mere præcision i diverse beskrivelser (handleplaner, journalnotater mv.). Metoden understøtter, at de unge og deres familier målrettet og systematisk inddrages i arbejdet. Medarbejderne oplever, at det med SOS bliver nemmere at få de unge på banen og bruge deres egne konkrete formuleringer, hvilket styrker deres engagement og ejerskab i sagen. Organisationen er nået langt med at implementere metoden i de enkelte afsnit, mens der mht. den tværgående brug, på opfølgningsmøder mellem myndighed og leverandør, stadig er mulighed for at bruge metoden mere og bedre

7 3. RESULTATER OG ERFARINGER FRA DE TO NYE KRIMINALITETSFOREBYGGENDE INDSATSER I det følgende præsenteres resultater og erfaringer fra netværksindsatsen og det frivillige mentornetværk. Netværksindsatsen resultater og erfaringer Familie og Børn har etableret en netværksindsats med det overordnede formål at styrke en tidlig forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet. Et netværksforløb består af regelmæssige møder mellem netværksmedarbejderen og den unge/den unges netværk primært familien. 1. april 2012 havde 22 unge afsluttet et netværksforløb. Målgruppen er kriminalitetstruede og kriminalitetsramte unge mellem 15 og 18 år, som begår kriminalitet mere end en gang, som ikke tidligere har domme, og som begår to strafovertrædelser inden for typisk ni måneder. Målgruppen er udvidet til også at omfatte stærkt kriminalitetstruede unge (hvor ikke alle på forhånd har begået kriminalitet). Hvad har Roskilde Kommune lært af netværksindsatsen? Roskilde Kommune har ved at etablere en fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gjort sig en række erfaringer mht. en ny måde at organisere indsatsen for kriminalitetstruede unge. Evalueringen viser at unge og deres familier har haft stor gavn af en netværksindsats, hvor konkrete konflikter blev håndteret med konkrete og målrettede midler som visuelle skemaer og familiekontrakter. Netværksindsatsen har fokuseret på at bygge videre på de ressourcer, der trods alt findes, så netværket omkring den unge og den unge i fællesskab kan lave aftaler om, hvilke problemer det er vigtigst at få løst og hvordan. at netværksindsatsen har været fleksibel ved at tilpasse den de enkelte familiers behov og muligheder. Familierne føler sig mødt i øjenhøjde, fordi indsatsen foregår i hjemmet på den unge og familiens præmisser. at der har været et tæt samarbejde mellem netværksmedarbejderen og myndighedsfunktionen. Et samarbejde, som har sikret, at indsatsen løbende koordineres og justeres. at placeringen hos myndighedsfunktionen stiller krav om klar rollefordeling og aftaler omkring skriftlighed. at der ofte opbygges tætte relationer mellem netværksmedarbejderen og den unge/familien. Det har derfor været nødvendigt at have ekstra fokus på at skabe en god overgang til andre kontaktpersoner, uddannelse mv., hvor der arbejdes videre med det, der fungerer

8 Hvordan fungerer netværksarbejdet som kriminalitetsforebyggende indsats? Konkrete konflikter håndteres med konkrete og målrettede midler Netværksindsatsens samarbejde, primært med forældrene, har taget udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Unge og familier har givet udtryk for, at arbejde med konkrete mål, hvortil der er brugt visuelle skemaer. De har endvidere sat pris på de såkaldte familiekontrakter, hvor der formuleres klare regler og indbygges belønninger til den unge, når regler overholdes. Forældre har fået undervisningsmateriale efter behov fx om konfliktløsning, kommunikation og anerkendende tilgang som i følge forældrene har hjulpet dem videre. Forældrenes evner til at kommunikere konstruktivt med deres barn er blevet styrket under netværksindsatsen. Gennem netværksindsatsen er der opbygget en tillidsrelation mellem unge og forældre: 'Vi skændes stort set ikke mere', er en sætning, der går igen i familiernes beskrivelser af, hvad netværksindsatsen har betydet for relationen mellem ung og forældre. Hvad virker i indsatsen? Netværksindsatsen er fleksibel, tilpasses de enkelte familiers behov og fokuserer på muligheder De unge og deres forældre fremhæver, at netværksindsatsen har været tilpasset den enkelte families behov på det givne tidspunkt. Intensiteten af netværksmøderne har varieret. Intensiteten har typisk været høj i starten - et par møder om ugen - for derefter at aftage. Det har været vigtigt for familierne, at netværksindsatsen har været tilgængelig. De udtaler, at netværksmedarbejderen altid har kunnet træffes telefonisk, og i flere tilfælde har forældre efter endt netværksforløb fået gode råd telefonisk. De unge og deres familier oplever det desuden som en fleksibilitet i indsatsen, at møderne har foregået i hjemmene, på skolerne osv. ikke på rådhuset eller hos en behandler. Familierne tilkendegiver, at de i høj grad er blevet mødt i øjenhøjde. Det har styrket deres tro på muligheder og det i en grad som de ikke på forhånd forventede fra en kommunal indsats. Den anerkendende tilgang har etableret en tillid, som tilsyneladende er en forudsætning for, at de går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem. Fleksibiliteten i netværksindsatsen understøttes af tæt samarbejde med myndighedsfunktionen Netværksindsatsen er implementeret i Roskilde Kommunes Ungeafsnit, som har myndighedsfunktionen. Det har givet følgende fordele: Mulighed for fleksibilitet i akutte og ofte komplicerede sager understøttes af, at netværksindsatsen fysisk er placeret sammen med myndighedsfunktionen på rådhuset Den daglige kontakt mellem myndighedsfunktion og netværksindsats har betydet, at parterne har haft optimale betingelser for løbende at koordinere og justere indsatsen Den fysiske og organisatoriske placering af netværksindsatsen tæt på myndighedsfunktionen har betydet en tæt mundtlig opfølgning. Samtidig gav det visse udfordringer omkring den skriftlige del af opfølgningen, hvor der ikke fra starten var faste procedurer (netværksindsatsen har ikke leverandør-status og er ikke underlagt samme krav om opfølgning). På myndig

9 hedssiden gav det en vis usikkerhed omkring rollefordelingen. Den udfordring er nu løst gennem en aftale om statusrapport efter to måneder og derefter hver tredje måned. Overlevering af sagen er en stor udfordring I projektbeskrivelsen er det formuleret, at varigheden af en netværksindsats skal være 3-5 måneder. I ca. halvdelen af tilfældene er forløbene blevet forlænget. Der er forskellige årsager til forlængelsen. Der kan være ventetid på et tilbud i Unge- og Familiecentret, der kan være ventetid på job- og uddannelsestilbud, og endelig vurderes det i nogle tilfælde, at de unge eller familien ikke har magtet at skulle skifte kontaktperson. Overdragelsen af lange sager har i nogle tilfælde været problematiske, når en ung gennem en lang netværksindsats knytter sig tæt til netværksmedarbejderen og derefter skifter til en mindre intensiv indsats. Hvilken effekt har indsatsen haft for de unge? De unge har stor gavn af, at netværket omkring dem styrkes. Som det ses af målopfyldelsen nedenfor, har netværksindsatsen været med til at flytte de unge væk fra kriminalitet, den har positiv effekt på uddannelse og job, og netværksforløbene har gjort det muligt for flere at blive boende hjemme. Målopfyldelse Projektbeskrivelsen definerer følgende formål med indsatsen: At styrke indsatsen over for unge, der er i mistrivsel og som har begået kriminalitet, gennem en hurtig og intensiv netværksindsats At forebygge, at unge, som har begået kriminalitet, falder fra uddannelse eller arbejde At nedbringe antallet af unge, som begår gentagelseskriminalitet Opfyldelsen af følgende fire projektmål viser, at projektet lever op til dets formål: Mål: Den unge ophører med at begå kriminalitet (50 pct. et halvt år efter indsatsens ophør) I 2 ud af 22 afsluttede sager er der kendskab til ny kriminalitet, mens der i yderligere 2 sager er mistanke om kriminalitet. Dermed er succesraten langt over målet på 50 pct. Det skal dog tilføjes, at der i nogle af sagerne er gået mindre end et halvt år, efter at indsatsen blev afsluttet, og at målgruppen er udvidet til også at omfatte stærkt kriminalitetstruede unge (hvor ikke alle på forhånd har begået kriminalitet). Mål: Den unge er i gang med en uddannelse eller er i arbejde 18 af de 22 unge, der har afsluttet netværksforløb er i gang med uddannelse eller arbejde. Netværksindsatsen har haft en gavnlig effekt på de unges tilknytning til uddannelse eller job. I flere tilfælde er det lykkedes at rette op på skoleforløb præget af fravær og konflikter ved at sætte realistiske mål, motivere og løbende følge op. Netværksindsatsen har bl.a. støttet op om den unge i svære forandringsprocesser i forbindelse med skoleskift og uddannelsesstart ved at deltage i møder etc

10 Mål: Den unge bliver så vidt muligt boende hos familien Netværksindsatsen er ofte iværksat i sager, hvor der var overhængende fare for anbringelse. I adskillige tilfælde har netværksindsatsen afværget akut anbringelse. I sager, hvor det alligevel er endt med anbringelse, har indsatsen medvirket til bedre anbringelser i kraft af, at ressourcerne i det primære netværk er blevet styrket. Mål: Familien og netværket omkring den unge får redskaber til at styrke den unges trivsel, såvel hjemme som i skole og nærmiljø Netværksindsatsen har styrket de unges trivsel såvel hjemme som i skole og nærmiljø. Først og fremmest fordi den unge og familien er blevet hjulpet til at arbejde sammen om at løse konflikter i stedet for at optrappe dem. Familiekontrakter og andre værktøjer har givet rammer, der gør det nemmere for forældre og unge at kommunikere konstruktivt og fastholde fokus på mål og det, der går godt. Hvordan kan netværksindsatsen forankres? I Roskilde Kommune har Familie og Børn valgt at videreføre netværksindsatsen efter projektperioden. Et fokuspunkt er stadig overgange: Sæt fokus på gode overgange til anden foranstaltning, uddannelse mm. Det anbefales, at der fremadrettet sættes fokus på 'den gode overgang'. Når der iværksættes en anden indsats efter et netværksforløb, skal der være fokus på, hvad der fungerer i den konkrete sag, og hvordan der kan arbejdes videre i samme spor. Generelle anbefalinger mht. at etablere netværksindsats Roskilde Kommunes netværksindsats har stor effekt i kraft af indsatsens fleksibilitet, fokus på muligheder og en konkret tilgang til konflikter. Visuelle værktøjer som skemaer og familiekontrakter gør det nemmere for de unge og deres forældre at arbejde sammen efter samme mål. Derudover har det stor effekt, at samtalerne foregår i hjemmene, og at indsatsen inddrager både den unge og netværket også når netværksmedarbejderen primært arbejder med forældre. En fremskudt netværksindsats skal foregå der, hvor konflikterne opstår Det anbefales, at netværksindsatsen tilrettelægges, så den kan foregå der, hvor konflikterne opstår, når de opstår, og med udgangspunkt i de eksisterende ressourcer. En succesfuld netværksindsats forudsætter metodisk fleksibilitet hos netværksmedarbejderen. I Roskilde Kommune er netværksindsatsen fysisk og organisatorisk placeret sammen med myndighedsfunktionen på rådhuset. Erfaringerne viser, at denne model giver fleksibilitet og gode muligheder for koordinering og justering i indsatsen, og at placeringen samtidig kan give udfordringer mht. rollefordeling og skriftlighed. En fremskudt netværksindsats giver organisatoriske udfordringer Når der etableres en tidlig indsats rettet mod kriminalitetstruede unges netværk, anbefales det, at der fokuseres på, hvordan der lokalt kan etableres gode rammer for et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Hvis indsatsen placeres sammen

11 med myndighedsfunktionen, bør der være ekstra opmærksomhed omkring afklaring af rollefordeling og skriftlighed. Det bør ske under hensyntagen til, at fleksibiliteten ikke ødelægges af for høje krav om skriftlige statusopdateringer. Frivilligt mentorprojekt resultater og erfaringer Familie og Børn har som et led i den kriminalitetsforebyggende indsats etableret et frivilligt mentorkorps med det formål at styrke trivslen og forebygge kriminalitet blandt unge. Roskilde Kommune er gået nye veje ved at invitere frivillige, ressourcestærke Roskildeborgere til at samarbejde med kommunen om en indsats rettet mod udsatte unge, som kommunen møder som myndighed. Målgruppen var ifølge projektbeskrivelsen unge mellem 13 og 18 år, som har begået gentagelseskriminalitet, unge, som har begået førstegangskriminalitet eller unge, hvor der er en alvorlig bekymring for, at de udvikler en kriminel løbebane. Målgruppen er undervejs blevet justeret, så kriminalitetsaspektet er kommet til at fylde mindre. Hvad har Roskilde Kommune lært gennem det frivillige me n- torprojekt? Roskilde Kommune har gennem det frivillige mentorprojekt høstet værdifulde erfaringer om, hvad det vil sige at samarbejde med frivillige. Evalueringer viser at der er unge, som har haft stor gavn af at få en voksenven, mens der er andre, der undervejs mistede interessen. De unge, der har haft gavn af en voksenven, er unge der ikke har en voksen i sit netværk, de kan betro sig til, en voksen som ikke er en del af det kommunale system. at informationsmateriale og annoncer i de lokale medier har medvirket til, at det har været forholdsvist nemt at rekruttere engagerede frivillige medborgere. Den første udfordring med at skabe interesse for projektet og rekruttere mentorer gik godt. 12 mentorer blev valgt blandt 16 seriøst interesserede. De har været meget aktive i de jævnlige netværksmøder, der har været afholdt. De 9 tilbageblevne mentorer har nu etableret en forening, som får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP, hvortil der skal rekrutteres nye mentorer. at det er en stor udfordring som myndighed at matche unge, som er en sag i kommunen, til frivillige medborgere, som mere ser sig selv som voksenvenner end som en socialfaglig indsats, hvor der ikke er en socialfaglig opfølgning på forløbet. På den ene side kan man som myndighed argumentere for, at frivillige skal have et værdigrundlag, de skal klædes på, med bestemte teknikker og metoder, til at møde målgruppen, og deres arbejde skal kvalitetssikres, før de kan arbejde med unge med sociale problemer. På den anden side kan man som frivillig argumentere for, at styrken netop er frivilligheden, uafhængigheden, og at den venskabelige relation mellem ung og voksen skal kunne udvikle sig frit. Ud fra de frivilliges hverdagsbetragtning er det, hvad de unge har brug for

12 at samarbejde med frivillige kræver inddragelse og gensidig tillid. Det kan være svært for en myndighed at inddrage frivillige i beslutningstagningen, når man som myndighed arbejder efter en lovgivning, hvor der er krav om handleplaner, tavshedspligt, opfølgning mm. Hvad får de unge ud af det? De unge giver udtryk for, at de har fået en sparringspartner og en ven, som ikke er en kommunal ansat, der får løn for sit arbejde en ven med større livserfaring, der tilbyder nye perspektiver og hjælper med praktiske spørgsmål som jobsøgning, lektiehjælp etc. De unge giver udtryk for, at forholdet er præget af ligeværdighed og frivillighed relationen eksisterer kun så længe, begge parter ønsker den. Både de unge og mentorerne giver udtryk for, at et centralt element har været, at der er frihed til at justere, hvor ofte man mødes og til at bestemme, hvad man gør sammen. Endelig betragter de unge deres mentorer som udenforstående og neutrale voksenvenner, de kan betro sig til, når det gælder problemer og konflikter, som det er svært at tale med andre om. Derfor har det været vigtigt, at mentoren har tavshedspligt, så de kan tale fortroligt om tingene. Der er mange faktorer, der har haft betydning for, om et match blev en succes eller ej. Reel motivation fra den unges side, mentorens flair for at gå fordomsfrit til den unge, god kemi og fælles interesser fremhæves af unge og mentorer som nogle af de væsentligste. Der er også unge, der hurtigt har mistet interessen. Årsager er bl.a. dårlig kemi og mangel på motivation. De (sparsomme) oplysninger om de unge, der har forladt projektet, kunne tyde på, at det har været en udfordring for mentorerne at arbejde med unge med 'tunge' problemstillinger. I otte ud af ti sager, hvor kommunen har kendt til kriminalitet hos den unge, er forholdet mellem mentor og mentee blevet afbrudt. Hvordan er samarbejdet mellem Familie og Bø rn og mentorerne? Den aktuelle kommunale dagsorden handler groft sagt om at skabe mere og bedre service for pengene; en kontekst, mentorprojektet må ses i lyset af. Projektet kan ses som en investering i aktivt medborgerskab med det perspektiv, at ulønnede frivillige kan bidrage til løsningen af en samfundsmæssig opgave. Men hvilke udfordringer giver det, når myndighed og aktive medborgere skal samarbejde? Navnlig på det punkt har Roskilde Kommunes frivillige mentorprojekt givet nogle erfaringer: En udfordring for kommunen med myndighedsansvaret at samarbejde med frivi l- lige, der ønsker medindflydelse Med kommunens myndighedsansvar følger lovbestemte forpligtelser om kontrol og opfølgning, der skal sikre kvalitet i kommunens tilbud til socialt udsatte borgere. På den baggrund har det været en udfordring at etablere samarbejde med en samarbejdspartner, der ikke kan betragtes som leverandør, men som ønsker at være med til at definere og udfylde rammer. Modsat egentlige leverandører rapporterer frivillige mentorer ikke tilbage, og fra et myndighedsperspektiv er det en bekymring, at den frivillige risikerer at gøre mere skade end gavn

13 De borgere, der har meldt sig som frivillige mentorer har forskellige motiver for at gå ind i projektet. For nogle handler det primært om at støtte en udsat ung, mens identiteten som frivillig og som del af et netværk/en forening fylder mere hos andre. Som initiativtager er det Roskilde Kommune, der har defineret projektets rammer rekrutteret mentorer, uddannet dem efter bestemte metoder, stået for matchning, arrangeret supervision etc. Mentorerne har på deres side haft en oplevelse af, at kommunen har været for styrende. Svær målgruppeafgrænsning forsinkede rekrutteringen og medførte utålmodi g- hed blandt mentorerne Matchningen af unge kom til at foregå i et lavere tempo end først forventet. Kommunen skulle bruge tid på at finde egne ben i en intern proces præget af forskellige syn på frivillighed. Den interne forberedelse handlede ikke kun om at informere organisationen om tilbuddet; den handlede også om at nå til en fælles forståelse af, hvilke unge det ville være hensigtsmæssigt at henvise til projektet. Fra mentorernes vinkel var det svært at forstå, hvorfor der skulle gå så lang tid med at finde unge, når de samtidig vidste, at målgruppen af udsatte unge, der mangler gode voksenrelationer, er stor. I løbet af 2011 åbnede projektet i højere grad op for en bredere (og lettere) målgruppe, hvor kriminalitetsaspektet kom til at fylde mindre. Justeringen af målgruppen gjorde rekrutteringen nemmere. De frivillige mener, de kan være et supplement til en kommunal socialfaglig indsats i alle typer sager også de 'tunge' og komplicerede. I tunge sager mangler den unge typisk netværk, og ud fra en hverdagsbetragtning kan det derfor virke paradoksalt, at frivillige ikke kan udfylde det tomrum. I praksis er forholdet mellem mentor og mentee blevet afbrudt i otte ud af ti sager, hvor der har været kendt kriminalitet hos den unge. Det kunne tyde på, at målgruppen fra projektets start var for snævert defineret, og at problemerne hos unge i de tidlige matchninger var for massive for frivillige mentorer. I opstartsfasen var mentorerne bl.a. på en uddannelsesweekend, hvor de fik redskaber til at arbejde med unge. Gennem uddannelse, netværksmøder og supervision har kommunen ønsket at sikre mentorerne den nødvendige professionelle hjælp. Mentorerne var generelt godt tilfredse med opstartsfasen, men det skabte en vis frustration og utålmodighed, at de kom til at vente længe i et enkelt tilfælde over et år på at blive matchet med en ung, og de syntes, at udbyttet af netværksmøder og supervision før matchningen med unge var begrænset. Efterhånden som parterne har lært hinanden bedre at kende og mentorernes frustrationer over at vente på at få unge at arbejde med er væk, synes der at være skabt gode betingelser for, at de frivillige kan komme mere på banen mht. rekruttering af nye frivillige, matchning af unge og aktiviteter i den forening, de frivillige er ved at etablere

14 Samarbejdet med mentorerne gav Roskilde Kommune den erfaring, at frivillige kan have andre forventninger om medbestemmelse og indflydelse end en leverandør, som er bestilt til at udføre en fast defineret socialfaglig opgave. I samarbejdet med aktive medborgere er kommunen nødt til at afgive noget kontrol. Der kan kvalitetssikres så langt, at der etableres nogle rammer (valg af målgruppe, undervisning i bestemte tilgange og mulighed for sparring og supervision etc.), men 'kvaliteten' af mentormentee-relationen er der i sidste ende ingen garanti for. Når mentorerne føler sig lyttet til og inddraget af kommunen, påvirker det derimod samarbejdet positivt. Målopfyldelse Det overordnede mål om at etablere et frivilligt mentornetværk, der kan styrke trivsel og forebygge kriminalitet blandt unge, er lykkedes. I efteråret 2010 blev der rekrutteret og uddannet 12 mentorer, hvoraf der i juni 2012 er 9 tilbage. Forankringen af projektet ser ud til at være sikret ved, at de frivillige mentorer har etableret sig som en forening, der i skrivende stund arbejder på at definere det fremtidige samarbejde med kommunen. Projektbeskrivelsen opererer med tre effektmål, som pga. projektets forsinkelse endnu ikke er nået til fulde: Mål: At mindst 30 unge i løbet af den 2-årige projektperiode tildeles en mentor I juni 2012 var der i alt skabt 21 match, hvoraf der stadig er kontakt mellem mentor og mentee i 13 tilfælde (nogle mentorer har mere end én mentee). En anden gennemkørsel af mentorforløbet (fra rekruttering og uddannelse af mentorer til matchning med mentees), som ifølge projektbeskrivelsen skulle finde sted i 2011, er endnu ikke gennemført. Det skyldes først og fremmest, at det har krævet en grundig intern proces at præcisere målgruppen og skabe flow i rekrutteringen af unge. Mål: At den unge ikke er en sag i det sociale system et år efter at have indgået i mentorrelationen Mål: At den unge efter endt mentorforløb er i uddannelse eller arbejde På grund af forsinkelsen i rekrutteringen er det endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang projektet er lykkedes, når det gælder disse to mål. Kun et par unge har haft mentor i mere end et år. Desuden er projektets oplysninger om, hvad der efterfølgende er sket med unge deltagere i mentorforløb, begrænsede. Hvordan kan mentorindsatsen forankres? Det primære formål med den nystiftede forening af frivillige mentorer er at hjælpe udsatte og kriminelle unge til at forlade eller udeblive fra kriminelle miljøer og i stedet indgå i samfundsmæssige fællesskaber, såsom uddannelse, arbejde, foreningsliv mm. Foreningen får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP. Der arbejdes i øjeblikket på, hvordan der kan indgås et samarbejde med Roskilde Kommune. I forankringen er der følgende opmærksomhedspunkter:

15 Forebyggelse af flere unge udbredelse af mentornetværket Hvis der skal arbejdes med en målgruppe, der er knap så belastet, anbefales det, at Familie og Børn støtter foreningen i at etablere et samarbejde med forvaltningsafsnittet Børn og Kultur omkring rekruttering af unge længere ude i primærsektoren (fx skoler, klubber og andre foreninger). Det kunne fx ske ved, at SSP fortsat koordinerer samarbejdet. Fortsættelse af kommunal styregruppe og visitationsgruppe Hvis der fortsat skal være en styregruppe, anbefales det, at de frivillige mentorer bliver repræsenteret. Hvis der fortsat skal være en visitationsgruppe, anbefales det ligeledes, at mentorerne repræsenteres. Kvalitetssikring af arbejdet Hvis foreningen fortsat ønsker at arbejde med udsatte unge, som visiteres fra Familie og Børn, anbefales det, at foreningen tager stilling til, hvordan den fremover kan kvalitetssikre arbejdet med de unge, herunder hvordan kommunen kan bruges som sparringspartner og medspiller, og hvordan kommunen fortsat kan klæde mentorerne på til opgaven

16 4. RESULTATER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED SIGNS OF SAFETY Kompetenceudvikling SOS Familie og Børn har i forbindelse med en omlægning af ungeområdet gennemført kompetenceudvikling med det overordnede mål at uddanne medarbejderne på ungeområdet til at sikre indsatser, der virker. Desuden skulle kompetenceudviklingen medvirke til, at medarbejderne ville få et fælles sprog på tværs af myndighed og kommunale leverandører. Målgruppe: Kompetenceudviklingen omfatter ca. 50 medarbejdere samt ledere, der er blevet undervist på tre hold. Forløbet har bestået af 7 undervisningsdage. Som et led i implementeringen er 12 medarbejdere blevet udpeget som 'implementerings-agenter' og har modtaget yderligere 2x2 dages undervisning. Undervisningens indhold har været den løsningsfokuserede tilgang og metode med fokus på metoden Signs of Safety, SOS. Hovedkonklusioner vedr. kompetenceudvikling SOS Evalueringen viser, at kompetenceudviklingen i Familie og Børns ungeafdeling har styrket den familieorienterede indsats på ungeområdet på følgende måde: Medarbejderne i Familie og Børn betragter det som en stor styrke, at alle har modtaget den samme undervisning i SOS, fordi de med metoden har fået et fælles sprog og et kommunikativt værktøj. SOS giver som fælles kommunikativt værktøj mulighed for at styrke samarbejdet mellem medarbejdere på tværs af myndighed og leverandører. Medarbejderne mener, at den største force ved SOS ligger i det tværgående samarbejde. Det er også her de mener, at der endnu mangler mest mht. implementering af SOS. I et dagligt arbejde, hvor medarbejderne på ungeområdet bruger mange og store skemaer, skiller SOS sig ud ved sin enkelhed. Medarbejderne vurderer, at enkelheden/overskueligheden ved SOS styrker systematikken og fokus på det væsentligste i en sag. I det skriftlige arbejde giver SOS mere præcision fx mht. mål i handleplaner og når det gælder beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien. SOS gør det nemmere for medarbejderne at engagere/inddrage unge og familier og kommunikere mål. De unge kommer selv mere på banen, når de ser deres egne formuleringer på tavlen, og familierne oplever fremgangsmåden som professionel

17 Hvordan og i hvilket omfang bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn Signs of Safety i deres daglige virke? SOS bruges som et kommunikativt redskab, der styrker systematikken og meda r- bejdernes fokus på det væsentlige i en sag Medarbejderne giver udtryk for, at SOS er meget velegnet som kommunikativt værktøj. De opfatter det som en styrke, at metoden er bygget op omkring en enkel grundstruktur med tre hovedbegreber/søjler bekymringer, fungerer og se ske som sikrer fokus på det væsentlige i en sag. Enkelheden betyder, at metoden er nem at anvende i alle tænkelige problemstillinger også med eksterne parter, som ikke på forhånd kender metoden. Metoden er med til at skabe mere systematik, fx i arbejdet med handleplaner og når strukturen anvendes til møder. Som det fremgår af målopfyldelsen nedenfor, bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn SOS i deres daglige virke, og i et omfang, der lever op til målene. Hvis SOS i fremtiden skal bruges mere, og mere systematisk, tilkendegiver flere, at det kræver fortsat opmærksomhed på, hvordan skemaer og skabeloner anvendes fleksibelt, så de understøtter, at SOS bruges som kommunikativt værktøj. Hvordan og i hvilken udstrækning har kompetenceudviklingsfo rløbet målrettet, effektiviseret og styrket en fælles koordinering af indsa t- sen over for udsatte unge mellem 13 og 18 år? Skriftligheden er styrket bl.a. i form af mere præcise mål i handleplaner samt mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligh eder hos den unge/i familien Metoden har styrket skriftligheden ved at understøtte, at der bliver spurgt ind til, hvad der konkret skal ske, før et mål er nået, hvad det er ved bekymringen, der bekymrer osv., hvorved den er med til at skabe større præcision. Sprogbrugen bliver mindre præget af generelle/abstrakte formuleringer og kommer i højere grad til at afspejle den unges virkelighed. Medarbejdernes vurdering er, at deres journalnotater er blevet bedre, og at mål i handleplaner er blevet mere præcise, ligesom det giver mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien. SOS gør det nemmere at engagere/inddrage unge og familier, og medarbejderne styrkes i at kommunikere mål En udbredt erfaring blandt medarbejderne i Familie og Børn er, at SOS gør det lettere at engagere og inddrage unge. Når tavlen inddrages til borgermøder, gør det samtalens indhold visuelt og dermed lettere tilgængeligt. Erfaringen er, at det visuelle/konkrete særligt appellerer til unge drenge/mænd, ligesom det har stor betydning for de unges deltagelse, at deres egne formuleringer kommer på tavlen. Familierne har givet god respons og bl.a. kaldt fremgangsmåden professionel. Forældre har efter møder, hvor SOS er anvendt, bedt om et print af det skema, der er kommet ud af den fælles drøftelse. SOS hjælper myndighed, leverandør og familier til at skabe fælles forståelse af, hvad der i en given sag skal arbejdes hen imod ('se ske'), hvilke bekymringer forskellige parter har, og hvad

18 der allerede fungerer. Når mål bliver skrevet op, skaber det fælles fokus, og det bliver lettere at kommunikere mål til forældre og unge. SOS er kun delvist implementeret i det tværgående samarbejde i Familie og Børn Medarbejdere i Familie og Børn er enige om, at der fortsat skal gøres en indsats for at sikre, at SOS bruges mere og mere målrettet på tværs af afsnittene. Der er stor forskel på, hvor ofte myndighed og leverandører anvender SOS i fællesskab til opfølgningsmøder. Tid, dvs. antallet af sager, nævnes som den væsentligste barriere for at bruge SOS mere til møder. Det er en udbredt opfattelse, at møder, hvor SOS anvendes, (stadig) tager længere tid. En erfaring er, at det kræver mere øvelse i at anvende metoden fleksibelt, hvis den også skal være tidseffektiv. Målopfyldelse Opfyldelsen af følgende mål, defineret af styregruppen for omlægning af ungeområdet, viser, at de overordnede mål med kompetence- og metodeudvikling blandt medarbejderne på ungeområdet er nået: Mål: Alle Familie og Børns medarbejdere på ungeområdet skal have deltaget i projektets kompetenceudvikling Målet er nået. Af en tidligere evaluering af kompetenceudviklingens gennemførelse fremgår det, at der har været stor tilfredshed med undervisningsforløbet. Mål: Der skal uddannes mindst én 'implementerings-agent' i hvert afsnit eller hos hver leverandør Målet er nået. Agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle, men efterspørger retningslinjer på længere sigt. Der er imidlertid aftalt retningslinjer for, hvordan nye medarbejdere introduceres til metoden. Mål: 75 pct. af de deltagende medarbejdere skal efter forløbet angive, at de benytter de præsenterede tilgange og metoder i eget arbejde På baggrund af en række interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne vurderes det, at målet er nået. 38 af 39 respondenter angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de bruger SOS-tankegangen 2-4 gange om måneden eller oftere. Ungeafsnittet, Familieplejen og er ifølge ledere og medarbejdere nået langt med implementeringen af SOS. Roskilde Ungecenter har været gennem en omlægning, hvorfor der ikke har været ressourcer til at prioritere implementering af SOS i samme grad. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en tredjedel bruger SOS-tankegangen dagligt, for godt en tredjedel er det 2-3 gange ugentligt, og en lille tredjedel bruger tankegangen 2-4 gange om måneden. Medarbejdere i Ungeafsnittet og Familieplejen tilkendegiver, at de bruger SOS mere, og de vurderer, at deres udbytte af kompetenceudviklingen har været større, end det er tilfældet for medarbejdere i Unge- og Familiecenter og Roskilde Ungecenter

19 Mål: 75 pct. af de deltagende medarbejdere og ledere skal efter forløbet vurdere, at kompetenceudviklingen har ført til en faglig kvalificering af ungearbejdet De interviewede medarbejdere pointerer, at SOS ikke har givet et decideret fagligt, men nærmere et kommunikativt løft til ungeindsatsen, der ikke kan stå alene, men som fungerer som et supplement til den socialfaglige værktøjskasse. Metoden har været med til at skabe mere systematik, fx i arbejdet med handleplaner, og når strukturen anvendes til møder, og skriftligheden samt det tværfaglige samarbejde er styrket. Hvor ligger udviklingspotentialerne fremad rettet? Evalueringen viser, at Familie og Børn er kommet langt med implementeringen af SOS. Implementeringsfasen er imidlertid ikke ved vejs ende, og hvis organisationen fortsat skal have fuld valuta for de ressourcer, der er investeret i kompetenceudviklingen, kræver det fortsat ledelsesmæssig bevågenhed, navnlig mht. den tværgående brug af SOS. Implementering i det tværfaglige arbejde For at imødekomme udfordringen med at implementere SOS tværgående i organisationen er der blevet afholdt et tværgående seminar, faciliteret af Appreciate, som også stod for kompetenceudviklingen. Der er planlagt, men endnu ikke afholdt tværgående workshops med udgangspunkt i konkrete sager, ligeledes faciliteret af Appreciate. Det er aftalt, at SOS anvendes på opfølgningsmøder i sager med anbringelse, og en sagsgang for forebyggelsessager er ved at blive udformet. Lokale ledere og implementeringsagenter har også fremover en vigtig rolle mht. at understøtte, at SOS bruges til opfølgningsmøder og ikke kun lokalt. SOS-agenternes rolle fremover Implementeringsagenterne giver udtryk for, at deres agent-kursus har givet dem ny inspiration til at revitalisere SOS i det daglige arbejde i afdelingerne. SOS-agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle som ansvarlige for at fastholde SOS på dagsordenen. Deres kolleger er klar over, hvem agenterne er, og hvad de kan bruge dem til. Der ligger en plan for, hvordan lederne skal støtte agenterne i deres rolle, og det er vedtaget, at der laves kurser i SOS for nye medarbejdere. Der ligger derfor fremadrettet en ledelsesopgave i at sikre, at de vedtagne retningslinjer forfølges lokalt. Fortsat kompetenceudvikling af agenter kan være med til at sikre, at SOS holdes på dagsordenen og bruges fleksibelt

20 BILAG 1. NETVÆRKSINDSATSEN Baggrund for netværksindsatsen 21 Hvad kendetegner netværksindsatsen? 21 Målgruppen 25 Netværksindsatsens effekt 27 Den fysiske og organisatoriske placering

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ydelseskatalog 2013. Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser. Akutanbringelser. Back up til sikkerhedsplaner

Ydelseskatalog 2013. Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser. Akutanbringelser. Back up til sikkerhedsplaner Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser Ydelseskatalog 2013 Akutanbringelser Back up til sikkerhedsplaner Hjemmebesøg eller anden kontakt, der sikrer familien udvikling Hjælp til familien

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere