EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet"

Transkript

1 September 2012 EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål... 3 Evalueringsmetode Sammenfatning 5 En fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gør en forskel for de deltagende familier... 5 Et frivilligt mentornetværk er etableret og der er indhøstet nogle værdifulde erfaringer i samarbejdet mellem myndighed og frivillige medborgere... 5 Signs og Safety har medvirket til et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, der målrettet og systematisk inddrager de unge og deres familier i arbejdet Resultater og erfaringer fra de to nye kriminalitetsforebyggende indsatser 7 Netværksindsatsen resultater og erfaringer... 7 Hvad har Roskilde Kommune lært af netværksindsatsen?... 7 Målopfyldelse... 9 Hvordan kan netværksindsatsen forankres? Frivilligt mentorprojekt resultater og erfaringer...11 Hvad har Roskilde Kommune lært gennem det frivillige mentorprojekt? Målopfyldelse Hvordan kan mentorindsatsen forankres? Resultater og erfaringer fra arbejdet med signs of safety 16 Kompetenceudvikling SOS...16 Hovedkonklusioner vedr. kompetenceudvikling SOS Målopfyldelse Hvor ligger udviklingspotentialerne fremadrettet? Bilag 1. Netværksindsatsen 20 Bilag 2. Frivilligt mentorprojekt 35 Bilag 3. Kompetenceudvikling SOS 48 Bilag 4. Metode 60

3 1. INDLEDNING Bikubenfonden og BG Fonden har i forbindelse med omlægningen af ungeområdet i Roskilde Kommune bevilget midler til et udviklingsprojekt med kriminalitetsforebyggende indsatser for udsatte unge mellem 13 og 18 år samt ydet samfinansiering i forbindelse med kompetenceudvikling af alle relevante medarbejdere. Udviklingsprojektet har resulteret i, at der er udviklet to nye indsatser: Netværksindsatsen og Det frivillige mentornetværk. DISCUS er blevet bedt om at gennemføre en evaluering af disse projekter. Evalueringen er primær kvalitativ og indeholder interview med medarbejdere i Familie og Børn, frivillige mentorer, forældre og unge, der har deltaget i projekterne. Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål De to nye kriminalitetsforebyggende indsatser Netværksindsatsen er et 3-årigt projekt igangsat i maj Projektet har til formål at styrke ressourcerne i netværket omkring kriminelle og stærkt kriminalitetstruede unge. Indsatsen er forankret i Ungeafsnittets Forebyggelsesteam. Indsatsen foregår ude i den unges netværk, og primært i hjemmet, hvor netværksindsatsen udvikler forældrenes evne til selv at håndtere konflikter hjælp til selvhjælp. Hensigten er at skabe en fleksibel indsats til komplicerede sager; en indsats, der dels kan iværksættes hurtigt ved akutte behov og dels kan være intensiv (mange møder), når behovet er der. Evalueringsspørgsmål: Hvordan fungerer netværksarbejdet som kriminalitetsforebyggende indsats? Hvad virker i indsatsen, og hvilken effekt har indsatsen haft for de unge? Det frivillige mentornetværk har som netværksindsatsen til formål at styrke trivsel og forebygge kriminalitet blandt unge. Projektet er ligeledes forankret i Forebyggelsesteamet. Metodisk adskiller projektet sig markant fra Familie og Børns øvrige indsatser ved at etablere samarbejde med frivillige medborgere. Projektet omfatter rekruttering og uddannelse af frivillige mentorer, matchning af unge og mentorer samt mulighed for sparring via netværksmøder og supervision. Projektperioden strækker sig over to år fra maj 2010, men pga. ubrugte projektmidler fortsætter projektet til ultimo Evalueringsspørgsmål: Hvordan fungerer mentornetværket, herunder hvordan oplever de unge samspillet med mentorerne? Hvordan er samarbejdet mellem Familie og Børn og mentorerne, og hvordan kan mentorindsatsen forankres? Kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Familie Kompetenceudviklingen skal styrke den familieorienterede indsats gennem uddannelse af ca. 50 medarbejdere på ungeområdet (myndighed og leverandørområdet) i metoden Signs of Safety (SOS). Forløbet omfatter undervisning og implementering af nye arbejdsmetoder, der kan styrke indsatsen over for udsatte unge. Som et led i implementeringen er 14 af de

4 medarbejdere blevet udpeget som implementeringsagenter. Kompetenceudviklingen i SOS blev påbegyndt i marts 2010 og har løbet frem til første halvdel af Evalueringsspørgsmål: Hvordan og i hvilket omfang bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn Signs of Safety i deres daglige virke? Hvordan og i hvilken udstrækning har kompetenceudviklingsforløbet målrettet, effektiviseret og styrket en fælles koordinering af indsatsen over for udsatte unge mellem 13 og 18 år, og hvor ligger udviklingspotentialerne fremadrettet? Evalueringsmetode Evalueringen bygger på følgende metoder og data Evalueringen er overvejende kvalitativ og processuel med det dobbeltsidede formål at indhente viden om, hvad der virker samt at forankre og videreudvikle indsatsen. Studier i eksisterende materiale om projekterne og kommunens tilbud til de udsatte unge mellem 13 og 18 år Løbende møder og interviews med projektmedarbejdere fra de tre projekter Interviews og møder med ledelsen i Familie og Børn Individuelle interview med unge, mentorer, projektmedarbejdere, samt de unges forældre, socialrådgivere og kontaktpersoner Evalueringsworkshops med afsnit og institutioner i Familie og Børn med fokus på virkning, forankring og potentiel videreudvikling Deltagerobservation deltagelse i to aktiviteter, som vedrører praktiseringen af SOS Indsamling af registerdata o Registreringer om de unge og deres familier o Registreringer om medarbejdernes deltagelse i kompetenceudviklingen o Oplysninger om kommunens økonomiske udgifter til udsatte unge, herunder oplysninger om antallet af anbringelser på ungeområdet Spørgeskema til medarbejdere om kompetenceudviklingsforløb - 4 -

5 2. SAMMENFATNING I det følgende præsenteres først en sammenfatning af de resultater og erfaringer, der er opnået gennem udvikling af de to kriminalitetsforebyggende indsatser og gennem kompetenceudviklingen. Efterfølgende gennemgås resultater og erfaringer fra hvert projekt. De kriminalitetsforebyggende indsatser og kompetenceudviklingen af medarbejderne i Signs of Safety har det fælles overordnede mål at styrke ungeindsatsen for unge mellem 13 og 18 år i Roskilde Kommune. Evalueringen viser, at projekterne har styrket og målrettet arbejdet med de unges netværk og relationer dels ved at skabe bedre forudsætninger for at styrke eksisterende ressourcer hos og omkring den unge, og dels ved at tilbyde nye relationer. Projekterne har medvirket til, at Roskilde Kommune nu har færre anbringelser og udgifter til familiebehandling. 1 I det følgende er de væsentligste erfaringer og resultater sammenfattet: En fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gør en forskel for de deltagende familier Sager med kriminalitetstruede unge er typisk komplicerede, netværket omkring den unge svagt og faren for anbringelse overhængende. Den nye, fremskudte og intensive forebyggende netværksindsats sætter ind på at styrke netværkets ressourcer primært i familierne med fleksible og målrettede midler og i tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Indsatsen har været intensiv navnlig i den tidlige fase, hvor behovet for støtte oftest har været størst. Metoder og værktøjer er blevet målrettet de konkrete behov og konflikter, indsatsen har i høj grad fundet sted i hjemmene, og mødeaktiviteterne har været justeret efter behov. Et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen har sikret, at indsatsen løbende kunne koordineres og justeres. De unge har haft stor gavn af, at netværket omkring dem styrkedes. Familierne er blevet bedre til at kommunikere og løse konflikter. Indsatsen har medvirket til at flytte de unge væk fra kriminalitet, og har haft en positiv effekt på uddannelse og job. Netværksindsatsen har gjort det muligt for flere at blive boende hjemme. Særligt efter lange netværksforløb har det været vigtigt at fokusere på, hvordan overgangen til en evt. anden indsats bliver god, så nedgang i intensitet og skift i kontaktpersoner ikke opleves som svigt fra kommunens side. Et frivilligt mentornetværk er etableret og der er indhøstet nogle værdifulde erfaringer i samarbejdet mellem myndi g- hed og frivillige medborgere Størstedelen af de unge, som Familie Børn arbejder med, har intet voksennetværk, de kan betro sig til. Det har de fået med de frivillige mentorer. Det er nyt at en kommunal myndig- 1 Fra marts 2010 til marts 2011 faldt antallet af anbragte børn og unge i alderen med 19,5 pct. (fra 118 til 95 børn og unge). Den årlige udgift til familiebehandling (efter SEL 52,3,3) og konsulentbistand (efter SEL 52,3,1) faldt fra 2010 til 2011 med 38 pct

6 hed og frivillige mentorer har indgået et samarbejde om udsatte unge, hvor myndigheden rekrutterer frivillige mentorer og visiterer udsatte unge hertil. På den ene side er der en myndighed, som forventer, at de frivillige har et fælles værdigrundlag, at de klædes på til arbejdet, og at arbejdet kvalitetssikres. De unge må ifølge myndigheden derfor ikke have for mange sociale problemstillinger. På den anden side er nogle mentorer, som mere ser sig selv som voksenvenner end som en socialfaglig indsats, og som gerne vil hjælpe udsatte unge der ikke har et voksennetværk. Derfor har det været svært for socialrådgiverne at give slip på de unge og overgive dem til mentorerne uden at kunne følge op. Det har forsinket processen, og mentorerne har været frustreret over manglende visitering. Samarbejde med frivillige kræver inddragelse og gensidig tillid. Det kan være svært at inddrage frivillige i beslutningstagningen, når man som myndighed arbejder efter en lovgivning, hvor der er krav om handleplaner, tavshedspligt, opfølgning mm. Kommunen er tilsyneladende indstillet på at inddrage mentorerne mere fremover. Mentorerne har dannet en forening, og der er lagt op til at styrke og udvide samarbejdet til unge, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med den kommunale myndighed endnu. Signs og Safety har medvirket til et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, der målrettet og systematisk inddrager de unge og deres familier i arbejdet Formålet med at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere på ungeområdet i Familie og Børn i SOS har været at sikre, at der gives mere effektive indsatser, og at medarbejdere får et fælles sprog på tværs af myndighed og kommunens egne leverandører. SOS er et kommunikativt værktøj, der bl.a. udmærker sig ved sin enkelhed. Medarbejderne vurderer, at SOS har styrket deres fokus på det vigtigste i sagerne, ligesom metoden har givet dem mere præcision i diverse beskrivelser (handleplaner, journalnotater mv.). Metoden understøtter, at de unge og deres familier målrettet og systematisk inddrages i arbejdet. Medarbejderne oplever, at det med SOS bliver nemmere at få de unge på banen og bruge deres egne konkrete formuleringer, hvilket styrker deres engagement og ejerskab i sagen. Organisationen er nået langt med at implementere metoden i de enkelte afsnit, mens der mht. den tværgående brug, på opfølgningsmøder mellem myndighed og leverandør, stadig er mulighed for at bruge metoden mere og bedre

7 3. RESULTATER OG ERFARINGER FRA DE TO NYE KRIMINALITETSFOREBYGGENDE INDSATSER I det følgende præsenteres resultater og erfaringer fra netværksindsatsen og det frivillige mentornetværk. Netværksindsatsen resultater og erfaringer Familie og Børn har etableret en netværksindsats med det overordnede formål at styrke en tidlig forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet. Et netværksforløb består af regelmæssige møder mellem netværksmedarbejderen og den unge/den unges netværk primært familien. 1. april 2012 havde 22 unge afsluttet et netværksforløb. Målgruppen er kriminalitetstruede og kriminalitetsramte unge mellem 15 og 18 år, som begår kriminalitet mere end en gang, som ikke tidligere har domme, og som begår to strafovertrædelser inden for typisk ni måneder. Målgruppen er udvidet til også at omfatte stærkt kriminalitetstruede unge (hvor ikke alle på forhånd har begået kriminalitet). Hvad har Roskilde Kommune lært af netværksindsatsen? Roskilde Kommune har ved at etablere en fremskudt og intensiv forebyggende netværksindsats gjort sig en række erfaringer mht. en ny måde at organisere indsatsen for kriminalitetstruede unge. Evalueringen viser at unge og deres familier har haft stor gavn af en netværksindsats, hvor konkrete konflikter blev håndteret med konkrete og målrettede midler som visuelle skemaer og familiekontrakter. Netværksindsatsen har fokuseret på at bygge videre på de ressourcer, der trods alt findes, så netværket omkring den unge og den unge i fællesskab kan lave aftaler om, hvilke problemer det er vigtigst at få løst og hvordan. at netværksindsatsen har været fleksibel ved at tilpasse den de enkelte familiers behov og muligheder. Familierne føler sig mødt i øjenhøjde, fordi indsatsen foregår i hjemmet på den unge og familiens præmisser. at der har været et tæt samarbejde mellem netværksmedarbejderen og myndighedsfunktionen. Et samarbejde, som har sikret, at indsatsen løbende koordineres og justeres. at placeringen hos myndighedsfunktionen stiller krav om klar rollefordeling og aftaler omkring skriftlighed. at der ofte opbygges tætte relationer mellem netværksmedarbejderen og den unge/familien. Det har derfor været nødvendigt at have ekstra fokus på at skabe en god overgang til andre kontaktpersoner, uddannelse mv., hvor der arbejdes videre med det, der fungerer

8 Hvordan fungerer netværksarbejdet som kriminalitetsforebyggende indsats? Konkrete konflikter håndteres med konkrete og målrettede midler Netværksindsatsens samarbejde, primært med forældrene, har taget udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Unge og familier har givet udtryk for, at arbejde med konkrete mål, hvortil der er brugt visuelle skemaer. De har endvidere sat pris på de såkaldte familiekontrakter, hvor der formuleres klare regler og indbygges belønninger til den unge, når regler overholdes. Forældre har fået undervisningsmateriale efter behov fx om konfliktløsning, kommunikation og anerkendende tilgang som i følge forældrene har hjulpet dem videre. Forældrenes evner til at kommunikere konstruktivt med deres barn er blevet styrket under netværksindsatsen. Gennem netværksindsatsen er der opbygget en tillidsrelation mellem unge og forældre: 'Vi skændes stort set ikke mere', er en sætning, der går igen i familiernes beskrivelser af, hvad netværksindsatsen har betydet for relationen mellem ung og forældre. Hvad virker i indsatsen? Netværksindsatsen er fleksibel, tilpasses de enkelte familiers behov og fokuserer på muligheder De unge og deres forældre fremhæver, at netværksindsatsen har været tilpasset den enkelte families behov på det givne tidspunkt. Intensiteten af netværksmøderne har varieret. Intensiteten har typisk været høj i starten - et par møder om ugen - for derefter at aftage. Det har været vigtigt for familierne, at netværksindsatsen har været tilgængelig. De udtaler, at netværksmedarbejderen altid har kunnet træffes telefonisk, og i flere tilfælde har forældre efter endt netværksforløb fået gode råd telefonisk. De unge og deres familier oplever det desuden som en fleksibilitet i indsatsen, at møderne har foregået i hjemmene, på skolerne osv. ikke på rådhuset eller hos en behandler. Familierne tilkendegiver, at de i høj grad er blevet mødt i øjenhøjde. Det har styrket deres tro på muligheder og det i en grad som de ikke på forhånd forventede fra en kommunal indsats. Den anerkendende tilgang har etableret en tillid, som tilsyneladende er en forudsætning for, at de går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem. Fleksibiliteten i netværksindsatsen understøttes af tæt samarbejde med myndighedsfunktionen Netværksindsatsen er implementeret i Roskilde Kommunes Ungeafsnit, som har myndighedsfunktionen. Det har givet følgende fordele: Mulighed for fleksibilitet i akutte og ofte komplicerede sager understøttes af, at netværksindsatsen fysisk er placeret sammen med myndighedsfunktionen på rådhuset Den daglige kontakt mellem myndighedsfunktion og netværksindsats har betydet, at parterne har haft optimale betingelser for løbende at koordinere og justere indsatsen Den fysiske og organisatoriske placering af netværksindsatsen tæt på myndighedsfunktionen har betydet en tæt mundtlig opfølgning. Samtidig gav det visse udfordringer omkring den skriftlige del af opfølgningen, hvor der ikke fra starten var faste procedurer (netværksindsatsen har ikke leverandør-status og er ikke underlagt samme krav om opfølgning). På myndig

9 hedssiden gav det en vis usikkerhed omkring rollefordelingen. Den udfordring er nu løst gennem en aftale om statusrapport efter to måneder og derefter hver tredje måned. Overlevering af sagen er en stor udfordring I projektbeskrivelsen er det formuleret, at varigheden af en netværksindsats skal være 3-5 måneder. I ca. halvdelen af tilfældene er forløbene blevet forlænget. Der er forskellige årsager til forlængelsen. Der kan være ventetid på et tilbud i Unge- og Familiecentret, der kan være ventetid på job- og uddannelsestilbud, og endelig vurderes det i nogle tilfælde, at de unge eller familien ikke har magtet at skulle skifte kontaktperson. Overdragelsen af lange sager har i nogle tilfælde været problematiske, når en ung gennem en lang netværksindsats knytter sig tæt til netværksmedarbejderen og derefter skifter til en mindre intensiv indsats. Hvilken effekt har indsatsen haft for de unge? De unge har stor gavn af, at netværket omkring dem styrkes. Som det ses af målopfyldelsen nedenfor, har netværksindsatsen været med til at flytte de unge væk fra kriminalitet, den har positiv effekt på uddannelse og job, og netværksforløbene har gjort det muligt for flere at blive boende hjemme. Målopfyldelse Projektbeskrivelsen definerer følgende formål med indsatsen: At styrke indsatsen over for unge, der er i mistrivsel og som har begået kriminalitet, gennem en hurtig og intensiv netværksindsats At forebygge, at unge, som har begået kriminalitet, falder fra uddannelse eller arbejde At nedbringe antallet af unge, som begår gentagelseskriminalitet Opfyldelsen af følgende fire projektmål viser, at projektet lever op til dets formål: Mål: Den unge ophører med at begå kriminalitet (50 pct. et halvt år efter indsatsens ophør) I 2 ud af 22 afsluttede sager er der kendskab til ny kriminalitet, mens der i yderligere 2 sager er mistanke om kriminalitet. Dermed er succesraten langt over målet på 50 pct. Det skal dog tilføjes, at der i nogle af sagerne er gået mindre end et halvt år, efter at indsatsen blev afsluttet, og at målgruppen er udvidet til også at omfatte stærkt kriminalitetstruede unge (hvor ikke alle på forhånd har begået kriminalitet). Mål: Den unge er i gang med en uddannelse eller er i arbejde 18 af de 22 unge, der har afsluttet netværksforløb er i gang med uddannelse eller arbejde. Netværksindsatsen har haft en gavnlig effekt på de unges tilknytning til uddannelse eller job. I flere tilfælde er det lykkedes at rette op på skoleforløb præget af fravær og konflikter ved at sætte realistiske mål, motivere og løbende følge op. Netværksindsatsen har bl.a. støttet op om den unge i svære forandringsprocesser i forbindelse med skoleskift og uddannelsesstart ved at deltage i møder etc

10 Mål: Den unge bliver så vidt muligt boende hos familien Netværksindsatsen er ofte iværksat i sager, hvor der var overhængende fare for anbringelse. I adskillige tilfælde har netværksindsatsen afværget akut anbringelse. I sager, hvor det alligevel er endt med anbringelse, har indsatsen medvirket til bedre anbringelser i kraft af, at ressourcerne i det primære netværk er blevet styrket. Mål: Familien og netværket omkring den unge får redskaber til at styrke den unges trivsel, såvel hjemme som i skole og nærmiljø Netværksindsatsen har styrket de unges trivsel såvel hjemme som i skole og nærmiljø. Først og fremmest fordi den unge og familien er blevet hjulpet til at arbejde sammen om at løse konflikter i stedet for at optrappe dem. Familiekontrakter og andre værktøjer har givet rammer, der gør det nemmere for forældre og unge at kommunikere konstruktivt og fastholde fokus på mål og det, der går godt. Hvordan kan netværksindsatsen forankres? I Roskilde Kommune har Familie og Børn valgt at videreføre netværksindsatsen efter projektperioden. Et fokuspunkt er stadig overgange: Sæt fokus på gode overgange til anden foranstaltning, uddannelse mm. Det anbefales, at der fremadrettet sættes fokus på 'den gode overgang'. Når der iværksættes en anden indsats efter et netværksforløb, skal der være fokus på, hvad der fungerer i den konkrete sag, og hvordan der kan arbejdes videre i samme spor. Generelle anbefalinger mht. at etablere netværksindsats Roskilde Kommunes netværksindsats har stor effekt i kraft af indsatsens fleksibilitet, fokus på muligheder og en konkret tilgang til konflikter. Visuelle værktøjer som skemaer og familiekontrakter gør det nemmere for de unge og deres forældre at arbejde sammen efter samme mål. Derudover har det stor effekt, at samtalerne foregår i hjemmene, og at indsatsen inddrager både den unge og netværket også når netværksmedarbejderen primært arbejder med forældre. En fremskudt netværksindsats skal foregå der, hvor konflikterne opstår Det anbefales, at netværksindsatsen tilrettelægges, så den kan foregå der, hvor konflikterne opstår, når de opstår, og med udgangspunkt i de eksisterende ressourcer. En succesfuld netværksindsats forudsætter metodisk fleksibilitet hos netværksmedarbejderen. I Roskilde Kommune er netværksindsatsen fysisk og organisatorisk placeret sammen med myndighedsfunktionen på rådhuset. Erfaringerne viser, at denne model giver fleksibilitet og gode muligheder for koordinering og justering i indsatsen, og at placeringen samtidig kan give udfordringer mht. rollefordeling og skriftlighed. En fremskudt netværksindsats giver organisatoriske udfordringer Når der etableres en tidlig indsats rettet mod kriminalitetstruede unges netværk, anbefales det, at der fokuseres på, hvordan der lokalt kan etableres gode rammer for et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen. Hvis indsatsen placeres sammen

11 med myndighedsfunktionen, bør der være ekstra opmærksomhed omkring afklaring af rollefordeling og skriftlighed. Det bør ske under hensyntagen til, at fleksibiliteten ikke ødelægges af for høje krav om skriftlige statusopdateringer. Frivilligt mentorprojekt resultater og erfaringer Familie og Børn har som et led i den kriminalitetsforebyggende indsats etableret et frivilligt mentorkorps med det formål at styrke trivslen og forebygge kriminalitet blandt unge. Roskilde Kommune er gået nye veje ved at invitere frivillige, ressourcestærke Roskildeborgere til at samarbejde med kommunen om en indsats rettet mod udsatte unge, som kommunen møder som myndighed. Målgruppen var ifølge projektbeskrivelsen unge mellem 13 og 18 år, som har begået gentagelseskriminalitet, unge, som har begået førstegangskriminalitet eller unge, hvor der er en alvorlig bekymring for, at de udvikler en kriminel løbebane. Målgruppen er undervejs blevet justeret, så kriminalitetsaspektet er kommet til at fylde mindre. Hvad har Roskilde Kommune lært gennem det frivillige me n- torprojekt? Roskilde Kommune har gennem det frivillige mentorprojekt høstet værdifulde erfaringer om, hvad det vil sige at samarbejde med frivillige. Evalueringer viser at der er unge, som har haft stor gavn af at få en voksenven, mens der er andre, der undervejs mistede interessen. De unge, der har haft gavn af en voksenven, er unge der ikke har en voksen i sit netværk, de kan betro sig til, en voksen som ikke er en del af det kommunale system. at informationsmateriale og annoncer i de lokale medier har medvirket til, at det har været forholdsvist nemt at rekruttere engagerede frivillige medborgere. Den første udfordring med at skabe interesse for projektet og rekruttere mentorer gik godt. 12 mentorer blev valgt blandt 16 seriøst interesserede. De har været meget aktive i de jævnlige netværksmøder, der har været afholdt. De 9 tilbageblevne mentorer har nu etableret en forening, som får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP, hvortil der skal rekrutteres nye mentorer. at det er en stor udfordring som myndighed at matche unge, som er en sag i kommunen, til frivillige medborgere, som mere ser sig selv som voksenvenner end som en socialfaglig indsats, hvor der ikke er en socialfaglig opfølgning på forløbet. På den ene side kan man som myndighed argumentere for, at frivillige skal have et værdigrundlag, de skal klædes på, med bestemte teknikker og metoder, til at møde målgruppen, og deres arbejde skal kvalitetssikres, før de kan arbejde med unge med sociale problemer. På den anden side kan man som frivillig argumentere for, at styrken netop er frivilligheden, uafhængigheden, og at den venskabelige relation mellem ung og voksen skal kunne udvikle sig frit. Ud fra de frivilliges hverdagsbetragtning er det, hvad de unge har brug for

12 at samarbejde med frivillige kræver inddragelse og gensidig tillid. Det kan være svært for en myndighed at inddrage frivillige i beslutningstagningen, når man som myndighed arbejder efter en lovgivning, hvor der er krav om handleplaner, tavshedspligt, opfølgning mm. Hvad får de unge ud af det? De unge giver udtryk for, at de har fået en sparringspartner og en ven, som ikke er en kommunal ansat, der får løn for sit arbejde en ven med større livserfaring, der tilbyder nye perspektiver og hjælper med praktiske spørgsmål som jobsøgning, lektiehjælp etc. De unge giver udtryk for, at forholdet er præget af ligeværdighed og frivillighed relationen eksisterer kun så længe, begge parter ønsker den. Både de unge og mentorerne giver udtryk for, at et centralt element har været, at der er frihed til at justere, hvor ofte man mødes og til at bestemme, hvad man gør sammen. Endelig betragter de unge deres mentorer som udenforstående og neutrale voksenvenner, de kan betro sig til, når det gælder problemer og konflikter, som det er svært at tale med andre om. Derfor har det været vigtigt, at mentoren har tavshedspligt, så de kan tale fortroligt om tingene. Der er mange faktorer, der har haft betydning for, om et match blev en succes eller ej. Reel motivation fra den unges side, mentorens flair for at gå fordomsfrit til den unge, god kemi og fælles interesser fremhæves af unge og mentorer som nogle af de væsentligste. Der er også unge, der hurtigt har mistet interessen. Årsager er bl.a. dårlig kemi og mangel på motivation. De (sparsomme) oplysninger om de unge, der har forladt projektet, kunne tyde på, at det har været en udfordring for mentorerne at arbejde med unge med 'tunge' problemstillinger. I otte ud af ti sager, hvor kommunen har kendt til kriminalitet hos den unge, er forholdet mellem mentor og mentee blevet afbrudt. Hvordan er samarbejdet mellem Familie og Bø rn og mentorerne? Den aktuelle kommunale dagsorden handler groft sagt om at skabe mere og bedre service for pengene; en kontekst, mentorprojektet må ses i lyset af. Projektet kan ses som en investering i aktivt medborgerskab med det perspektiv, at ulønnede frivillige kan bidrage til løsningen af en samfundsmæssig opgave. Men hvilke udfordringer giver det, når myndighed og aktive medborgere skal samarbejde? Navnlig på det punkt har Roskilde Kommunes frivillige mentorprojekt givet nogle erfaringer: En udfordring for kommunen med myndighedsansvaret at samarbejde med frivi l- lige, der ønsker medindflydelse Med kommunens myndighedsansvar følger lovbestemte forpligtelser om kontrol og opfølgning, der skal sikre kvalitet i kommunens tilbud til socialt udsatte borgere. På den baggrund har det været en udfordring at etablere samarbejde med en samarbejdspartner, der ikke kan betragtes som leverandør, men som ønsker at være med til at definere og udfylde rammer. Modsat egentlige leverandører rapporterer frivillige mentorer ikke tilbage, og fra et myndighedsperspektiv er det en bekymring, at den frivillige risikerer at gøre mere skade end gavn

13 De borgere, der har meldt sig som frivillige mentorer har forskellige motiver for at gå ind i projektet. For nogle handler det primært om at støtte en udsat ung, mens identiteten som frivillig og som del af et netværk/en forening fylder mere hos andre. Som initiativtager er det Roskilde Kommune, der har defineret projektets rammer rekrutteret mentorer, uddannet dem efter bestemte metoder, stået for matchning, arrangeret supervision etc. Mentorerne har på deres side haft en oplevelse af, at kommunen har været for styrende. Svær målgruppeafgrænsning forsinkede rekrutteringen og medførte utålmodi g- hed blandt mentorerne Matchningen af unge kom til at foregå i et lavere tempo end først forventet. Kommunen skulle bruge tid på at finde egne ben i en intern proces præget af forskellige syn på frivillighed. Den interne forberedelse handlede ikke kun om at informere organisationen om tilbuddet; den handlede også om at nå til en fælles forståelse af, hvilke unge det ville være hensigtsmæssigt at henvise til projektet. Fra mentorernes vinkel var det svært at forstå, hvorfor der skulle gå så lang tid med at finde unge, når de samtidig vidste, at målgruppen af udsatte unge, der mangler gode voksenrelationer, er stor. I løbet af 2011 åbnede projektet i højere grad op for en bredere (og lettere) målgruppe, hvor kriminalitetsaspektet kom til at fylde mindre. Justeringen af målgruppen gjorde rekrutteringen nemmere. De frivillige mener, de kan være et supplement til en kommunal socialfaglig indsats i alle typer sager også de 'tunge' og komplicerede. I tunge sager mangler den unge typisk netværk, og ud fra en hverdagsbetragtning kan det derfor virke paradoksalt, at frivillige ikke kan udfylde det tomrum. I praksis er forholdet mellem mentor og mentee blevet afbrudt i otte ud af ti sager, hvor der har været kendt kriminalitet hos den unge. Det kunne tyde på, at målgruppen fra projektets start var for snævert defineret, og at problemerne hos unge i de tidlige matchninger var for massive for frivillige mentorer. I opstartsfasen var mentorerne bl.a. på en uddannelsesweekend, hvor de fik redskaber til at arbejde med unge. Gennem uddannelse, netværksmøder og supervision har kommunen ønsket at sikre mentorerne den nødvendige professionelle hjælp. Mentorerne var generelt godt tilfredse med opstartsfasen, men det skabte en vis frustration og utålmodighed, at de kom til at vente længe i et enkelt tilfælde over et år på at blive matchet med en ung, og de syntes, at udbyttet af netværksmøder og supervision før matchningen med unge var begrænset. Efterhånden som parterne har lært hinanden bedre at kende og mentorernes frustrationer over at vente på at få unge at arbejde med er væk, synes der at være skabt gode betingelser for, at de frivillige kan komme mere på banen mht. rekruttering af nye frivillige, matchning af unge og aktiviteter i den forening, de frivillige er ved at etablere

14 Samarbejdet med mentorerne gav Roskilde Kommune den erfaring, at frivillige kan have andre forventninger om medbestemmelse og indflydelse end en leverandør, som er bestilt til at udføre en fast defineret socialfaglig opgave. I samarbejdet med aktive medborgere er kommunen nødt til at afgive noget kontrol. Der kan kvalitetssikres så langt, at der etableres nogle rammer (valg af målgruppe, undervisning i bestemte tilgange og mulighed for sparring og supervision etc.), men 'kvaliteten' af mentormentee-relationen er der i sidste ende ingen garanti for. Når mentorerne føler sig lyttet til og inddraget af kommunen, påvirker det derimod samarbejdet positivt. Målopfyldelse Det overordnede mål om at etablere et frivilligt mentornetværk, der kan styrke trivsel og forebygge kriminalitet blandt unge, er lykkedes. I efteråret 2010 blev der rekrutteret og uddannet 12 mentorer, hvoraf der i juni 2012 er 9 tilbage. Forankringen af projektet ser ud til at være sikret ved, at de frivillige mentorer har etableret sig som en forening, der i skrivende stund arbejder på at definere det fremtidige samarbejde med kommunen. Projektbeskrivelsen opererer med tre effektmål, som pga. projektets forsinkelse endnu ikke er nået til fulde: Mål: At mindst 30 unge i løbet af den 2-årige projektperiode tildeles en mentor I juni 2012 var der i alt skabt 21 match, hvoraf der stadig er kontakt mellem mentor og mentee i 13 tilfælde (nogle mentorer har mere end én mentee). En anden gennemkørsel af mentorforløbet (fra rekruttering og uddannelse af mentorer til matchning med mentees), som ifølge projektbeskrivelsen skulle finde sted i 2011, er endnu ikke gennemført. Det skyldes først og fremmest, at det har krævet en grundig intern proces at præcisere målgruppen og skabe flow i rekrutteringen af unge. Mål: At den unge ikke er en sag i det sociale system et år efter at have indgået i mentorrelationen Mål: At den unge efter endt mentorforløb er i uddannelse eller arbejde På grund af forsinkelsen i rekrutteringen er det endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang projektet er lykkedes, når det gælder disse to mål. Kun et par unge har haft mentor i mere end et år. Desuden er projektets oplysninger om, hvad der efterfølgende er sket med unge deltagere i mentorforløb, begrænsede. Hvordan kan mentorindsatsen forankres? Det primære formål med den nystiftede forening af frivillige mentorer er at hjælpe udsatte og kriminelle unge til at forlade eller udeblive fra kriminelle miljøer og i stedet indgå i samfundsmæssige fællesskaber, såsom uddannelse, arbejde, foreningsliv mm. Foreningen får tilholdssted i det kreative oplevelseshus INSP. Der arbejdes i øjeblikket på, hvordan der kan indgås et samarbejde med Roskilde Kommune. I forankringen er der følgende opmærksomhedspunkter:

15 Forebyggelse af flere unge udbredelse af mentornetværket Hvis der skal arbejdes med en målgruppe, der er knap så belastet, anbefales det, at Familie og Børn støtter foreningen i at etablere et samarbejde med forvaltningsafsnittet Børn og Kultur omkring rekruttering af unge længere ude i primærsektoren (fx skoler, klubber og andre foreninger). Det kunne fx ske ved, at SSP fortsat koordinerer samarbejdet. Fortsættelse af kommunal styregruppe og visitationsgruppe Hvis der fortsat skal være en styregruppe, anbefales det, at de frivillige mentorer bliver repræsenteret. Hvis der fortsat skal være en visitationsgruppe, anbefales det ligeledes, at mentorerne repræsenteres. Kvalitetssikring af arbejdet Hvis foreningen fortsat ønsker at arbejde med udsatte unge, som visiteres fra Familie og Børn, anbefales det, at foreningen tager stilling til, hvordan den fremover kan kvalitetssikre arbejdet med de unge, herunder hvordan kommunen kan bruges som sparringspartner og medspiller, og hvordan kommunen fortsat kan klæde mentorerne på til opgaven

16 4. RESULTATER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED SIGNS OF SAFETY Kompetenceudvikling SOS Familie og Børn har i forbindelse med en omlægning af ungeområdet gennemført kompetenceudvikling med det overordnede mål at uddanne medarbejderne på ungeområdet til at sikre indsatser, der virker. Desuden skulle kompetenceudviklingen medvirke til, at medarbejderne ville få et fælles sprog på tværs af myndighed og kommunale leverandører. Målgruppe: Kompetenceudviklingen omfatter ca. 50 medarbejdere samt ledere, der er blevet undervist på tre hold. Forløbet har bestået af 7 undervisningsdage. Som et led i implementeringen er 12 medarbejdere blevet udpeget som 'implementerings-agenter' og har modtaget yderligere 2x2 dages undervisning. Undervisningens indhold har været den løsningsfokuserede tilgang og metode med fokus på metoden Signs of Safety, SOS. Hovedkonklusioner vedr. kompetenceudvikling SOS Evalueringen viser, at kompetenceudviklingen i Familie og Børns ungeafdeling har styrket den familieorienterede indsats på ungeområdet på følgende måde: Medarbejderne i Familie og Børn betragter det som en stor styrke, at alle har modtaget den samme undervisning i SOS, fordi de med metoden har fået et fælles sprog og et kommunikativt værktøj. SOS giver som fælles kommunikativt værktøj mulighed for at styrke samarbejdet mellem medarbejdere på tværs af myndighed og leverandører. Medarbejderne mener, at den største force ved SOS ligger i det tværgående samarbejde. Det er også her de mener, at der endnu mangler mest mht. implementering af SOS. I et dagligt arbejde, hvor medarbejderne på ungeområdet bruger mange og store skemaer, skiller SOS sig ud ved sin enkelhed. Medarbejderne vurderer, at enkelheden/overskueligheden ved SOS styrker systematikken og fokus på det væsentligste i en sag. I det skriftlige arbejde giver SOS mere præcision fx mht. mål i handleplaner og når det gælder beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien. SOS gør det nemmere for medarbejderne at engagere/inddrage unge og familier og kommunikere mål. De unge kommer selv mere på banen, når de ser deres egne formuleringer på tavlen, og familierne oplever fremgangsmåden som professionel

17 Hvordan og i hvilket omfang bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn Signs of Safety i deres daglige virke? SOS bruges som et kommunikativt redskab, der styrker systematikken og meda r- bejdernes fokus på det væsentlige i en sag Medarbejderne giver udtryk for, at SOS er meget velegnet som kommunikativt værktøj. De opfatter det som en styrke, at metoden er bygget op omkring en enkel grundstruktur med tre hovedbegreber/søjler bekymringer, fungerer og se ske som sikrer fokus på det væsentlige i en sag. Enkelheden betyder, at metoden er nem at anvende i alle tænkelige problemstillinger også med eksterne parter, som ikke på forhånd kender metoden. Metoden er med til at skabe mere systematik, fx i arbejdet med handleplaner og når strukturen anvendes til møder. Som det fremgår af målopfyldelsen nedenfor, bruger medarbejderne på ungeområdet i Familie og Børn SOS i deres daglige virke, og i et omfang, der lever op til målene. Hvis SOS i fremtiden skal bruges mere, og mere systematisk, tilkendegiver flere, at det kræver fortsat opmærksomhed på, hvordan skemaer og skabeloner anvendes fleksibelt, så de understøtter, at SOS bruges som kommunikativt værktøj. Hvordan og i hvilken udstrækning har kompetenceudviklingsfo rløbet målrettet, effektiviseret og styrket en fælles koordinering af indsa t- sen over for udsatte unge mellem 13 og 18 år? Skriftligheden er styrket bl.a. i form af mere præcise mål i handleplaner samt mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligh eder hos den unge/i familien Metoden har styrket skriftligheden ved at understøtte, at der bliver spurgt ind til, hvad der konkret skal ske, før et mål er nået, hvad det er ved bekymringen, der bekymrer osv., hvorved den er med til at skabe større præcision. Sprogbrugen bliver mindre præget af generelle/abstrakte formuleringer og kommer i højere grad til at afspejle den unges virkelighed. Medarbejdernes vurdering er, at deres journalnotater er blevet bedre, og at mål i handleplaner er blevet mere præcise, ligesom det giver mere nuancerede beskrivelser af bekymringer og muligheder hos den unge/i familien. SOS gør det nemmere at engagere/inddrage unge og familier, og medarbejderne styrkes i at kommunikere mål En udbredt erfaring blandt medarbejderne i Familie og Børn er, at SOS gør det lettere at engagere og inddrage unge. Når tavlen inddrages til borgermøder, gør det samtalens indhold visuelt og dermed lettere tilgængeligt. Erfaringen er, at det visuelle/konkrete særligt appellerer til unge drenge/mænd, ligesom det har stor betydning for de unges deltagelse, at deres egne formuleringer kommer på tavlen. Familierne har givet god respons og bl.a. kaldt fremgangsmåden professionel. Forældre har efter møder, hvor SOS er anvendt, bedt om et print af det skema, der er kommet ud af den fælles drøftelse. SOS hjælper myndighed, leverandør og familier til at skabe fælles forståelse af, hvad der i en given sag skal arbejdes hen imod ('se ske'), hvilke bekymringer forskellige parter har, og hvad

18 der allerede fungerer. Når mål bliver skrevet op, skaber det fælles fokus, og det bliver lettere at kommunikere mål til forældre og unge. SOS er kun delvist implementeret i det tværgående samarbejde i Familie og Børn Medarbejdere i Familie og Børn er enige om, at der fortsat skal gøres en indsats for at sikre, at SOS bruges mere og mere målrettet på tværs af afsnittene. Der er stor forskel på, hvor ofte myndighed og leverandører anvender SOS i fællesskab til opfølgningsmøder. Tid, dvs. antallet af sager, nævnes som den væsentligste barriere for at bruge SOS mere til møder. Det er en udbredt opfattelse, at møder, hvor SOS anvendes, (stadig) tager længere tid. En erfaring er, at det kræver mere øvelse i at anvende metoden fleksibelt, hvis den også skal være tidseffektiv. Målopfyldelse Opfyldelsen af følgende mål, defineret af styregruppen for omlægning af ungeområdet, viser, at de overordnede mål med kompetence- og metodeudvikling blandt medarbejderne på ungeområdet er nået: Mål: Alle Familie og Børns medarbejdere på ungeområdet skal have deltaget i projektets kompetenceudvikling Målet er nået. Af en tidligere evaluering af kompetenceudviklingens gennemførelse fremgår det, at der har været stor tilfredshed med undervisningsforløbet. Mål: Der skal uddannes mindst én 'implementerings-agent' i hvert afsnit eller hos hver leverandør Målet er nået. Agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle, men efterspørger retningslinjer på længere sigt. Der er imidlertid aftalt retningslinjer for, hvordan nye medarbejdere introduceres til metoden. Mål: 75 pct. af de deltagende medarbejdere skal efter forløbet angive, at de benytter de præsenterede tilgange og metoder i eget arbejde På baggrund af en række interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne vurderes det, at målet er nået. 38 af 39 respondenter angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de bruger SOS-tankegangen 2-4 gange om måneden eller oftere. Ungeafsnittet, Familieplejen og er ifølge ledere og medarbejdere nået langt med implementeringen af SOS. Roskilde Ungecenter har været gennem en omlægning, hvorfor der ikke har været ressourcer til at prioritere implementering af SOS i samme grad. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en tredjedel bruger SOS-tankegangen dagligt, for godt en tredjedel er det 2-3 gange ugentligt, og en lille tredjedel bruger tankegangen 2-4 gange om måneden. Medarbejdere i Ungeafsnittet og Familieplejen tilkendegiver, at de bruger SOS mere, og de vurderer, at deres udbytte af kompetenceudviklingen har været større, end det er tilfældet for medarbejdere i Unge- og Familiecenter og Roskilde Ungecenter

19 Mål: 75 pct. af de deltagende medarbejdere og ledere skal efter forløbet vurdere, at kompetenceudviklingen har ført til en faglig kvalificering af ungearbejdet De interviewede medarbejdere pointerer, at SOS ikke har givet et decideret fagligt, men nærmere et kommunikativt løft til ungeindsatsen, der ikke kan stå alene, men som fungerer som et supplement til den socialfaglige værktøjskasse. Metoden har været med til at skabe mere systematik, fx i arbejdet med handleplaner, og når strukturen anvendes til møder, og skriftligheden samt det tværfaglige samarbejde er styrket. Hvor ligger udviklingspotentialerne fremad rettet? Evalueringen viser, at Familie og Børn er kommet langt med implementeringen af SOS. Implementeringsfasen er imidlertid ikke ved vejs ende, og hvis organisationen fortsat skal have fuld valuta for de ressourcer, der er investeret i kompetenceudviklingen, kræver det fortsat ledelsesmæssig bevågenhed, navnlig mht. den tværgående brug af SOS. Implementering i det tværfaglige arbejde For at imødekomme udfordringen med at implementere SOS tværgående i organisationen er der blevet afholdt et tværgående seminar, faciliteret af Appreciate, som også stod for kompetenceudviklingen. Der er planlagt, men endnu ikke afholdt tværgående workshops med udgangspunkt i konkrete sager, ligeledes faciliteret af Appreciate. Det er aftalt, at SOS anvendes på opfølgningsmøder i sager med anbringelse, og en sagsgang for forebyggelsessager er ved at blive udformet. Lokale ledere og implementeringsagenter har også fremover en vigtig rolle mht. at understøtte, at SOS bruges til opfølgningsmøder og ikke kun lokalt. SOS-agenternes rolle fremover Implementeringsagenterne giver udtryk for, at deres agent-kursus har givet dem ny inspiration til at revitalisere SOS i det daglige arbejde i afdelingerne. SOS-agenterne er fortrolige med deres nuværende rolle som ansvarlige for at fastholde SOS på dagsordenen. Deres kolleger er klar over, hvem agenterne er, og hvad de kan bruge dem til. Der ligger en plan for, hvordan lederne skal støtte agenterne i deres rolle, og det er vedtaget, at der laves kurser i SOS for nye medarbejdere. Der ligger derfor fremadrettet en ledelsesopgave i at sikre, at de vedtagne retningslinjer forfølges lokalt. Fortsat kompetenceudvikling af agenter kan være med til at sikre, at SOS holdes på dagsordenen og bruges fleksibelt

20 BILAG 1. NETVÆRKSINDSATSEN Baggrund for netværksindsatsen 21 Hvad kendetegner netværksindsatsen? 21 Målgruppen 25 Netværksindsatsens effekt 27 Den fysiske og organisatoriske placering

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere