Undgå Korruption. en guide for virksomheder

Transkript

1 Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006

2 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

3 forord Korruption og bestikkelse i forbindelse med international handel har været emnet for en række internationale konventioner i de senere år. Senest har 133 lande underskrevet FN s anti-bestikkelseskonvention fra Det understreger en stigende international forståelse for, at korruption på verdensplan er en af de absolut største barrierer for økonomisk og social udvikling. Dansk Industri ønsker at bidrage aktivt til kampen mod korruption, som for danske virksomheder ofte ensbetydende med øgede omkostninger, usikre investeringer og tab af kontrakter. Derfor udgiver vi vejledningen Undgå Korruption, som giver et overblik over, hvad man kan gøre for at beskytte sin virksomhed mod korruption. Vejledningen findes på dansk og engelsk og er en opdatering af en tidligere version fra Forord Dansk Industri har gennem flere år haft et godt samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet omkring rådgivning af danske virksomheder vedrørende korruption og bestikkelse. Vi takker for, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har bidraget til udarbejdelsen af denne vejlednings afsnit om den danske lovgivning og de internationale konventioner på området. August 2006 Jørgen K. Hansen Direktør

4

5 indhold indledning 7 hvad er korruption og bestikkelse? 11 hvad siger dansk lov? 17 risikovurdering 25 overblik over virksomhedsstrategier 33 etablering af et ikke-bestikkelseskodeks 45 5 indhold implementering af ikke-bestikkelsespolitikken 57 Agenter og andre tredje parter 61 kontrol og rapportering 67 intern whistleblowing 73 særregler i danske og internationle organisationer 79 internationale konventioner 85 frivillige principper og retningslinjer 89 Yderligere vejledning og information 92 noter 95

6 6 SådAn...Når ordrer og kontrakter tildeles på baggrund af personlige interesser i stedet for pris og kvalitet, fører det til øgede omkostninger og en forringelse af kvaliteten af den samlede produktion...

7 indledning Bevægeligheden for kapital, varer og tjenesteydelser er blevet friere i de seneste år, og danske virksomheder opererer i stigende grad internationalt. Det åbner for en lang række nye muligheder, men stiller også krav til virksomhedernes evne til at håndtere en række nye udfordringer og problemstillinger. Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne en udførlig introduktion til, hvordan de ruster sig til konkurrencen på markeder med udbredt korruption, uden at gå på kompromis med virksomhedens værdier, og uden at forbryde sig mod dansk og international lov. 7 indledning Enorme samfundsmæssige konsekvenser Korruption og bestikkelse er et grundlæggende økonomisk problem, fordi det hindrer markedet i at fungere effektivt. Når ordrer og kontrakter tildeles på baggrund af personlige interesser i stedet for pris og kvalitet, fører det til øgede omkostninger og en forringelse af kvaliteten af den samlede produktion. Korruption kan anskues som en ekstra skat på handel og investeringer, og alle er efterhånden enige om, at det globalt set er en af de væsentligste barrierer for økonomisk vækst og social udvikling. Det er naturligvis vanskeligt at beregne, præcist hvor store beløb, det samlet set drejer sig om. Transparency International (TI) vurderer, at bestikkelse alene i forbindelse med internationale investeringer og handel udgør et beløb på størrelse med den samlede globale udviklingsbistand. Det svarer til ca. DKK 500 mia. årligt. Verdensbanken har estimeret, at bestikkelse koster den globale økonomi USD mia. hvert eneste år. Dette beløb inkluderer end ikke de betragtelige indirekte omkostninger, som korruption medfører i form af lavere investeringer og lavere økonomisk vækst, og der er heller ikke taget højde for omkostningerne ved andre typer af korruption end bestikkelse. korruption koster usd mia. årligt

8 demokratisk og socialt problem I mange udviklingslande er korruption et stort demokratisk og socialt problem. Korruption udvander tilliden til demokratiets vigtigste institutioner og bryder med fundamentale lighedsprincipper, da problemerne ofte rammer de fattigste uforholdsmæssigt hårdt. Undersøgelser foretaget af IMF viser, at korruption øger ulighederne i samfundet, når velstillede og ressourcestærke borgere med gode forbindelser tilgodeser sig selv på bekostning af de i forvejen mindre bemidlede. I mange udviklingslande er korruption medvirkende til at støtte en korrupt magtelite, som fastholder de fattigste i en håbløs situation. Endelig er korruption medvirkende årsag til en lang række af udviklingslandenes sociale og miljømæssige problemer. Det skyldes ikke mindst, at myndighedspersoner nogle gange kan betales for at se igennem fingre med klare overtrædelser af miljø- og arbejdsmiljøregler. 8 indledning Langt de fleste virksomheder erkender da også, at man ved at gøre brug af bestikkelse løber en risiko, der kan vise sig langt mere bekostelig, end de mulige fordele, man kan opnå på kort sigt Bliver det endnu værre? Ifølge Transparency Internationals Global Corruption Barometer 2005 mener de fleste, at omfanget af korruption er stigende pct. af respondenterne vurderer, at omfanget af korruption er steget inden for de seneste tre år, mens kun 12 pct. mener at have set en forbedring. Denne pessimistiske vurdering kan dog skyldes, at de seneste års kamp mod korruption har fået flere ulovligheder frem i lyset, og at det derved bliver mere og mere tydeligt, at korruption og bestikkelse er et meget alvorligt problem.

9 Korruption i et virksomhedsperspektiv Bestikkelse af udenlandske embedsmænd kan i henhold til den danske straffelov straffes med op til 3 års fængsel, mens privat bestikkelse kan straffes med fængsel i op til 1½ år. Derudover skal man naturligvis være opmærksom på, at bestikkelse er strafbart i langt de fleste af de lande, hvor danske virksomheder gør forretning, idet strafferammen varierer meget fra land til land. Der er efterhånden mange eksempler på, at en virksomheds omdømme kan lide stor skade, hvis det bliver kendt, at den har gjort brug af illegitime forretningsmetoder. Afsløring af korruption har pressens konstante bevågenhed, og et positivt omdømme, som det ofte tager flere år at opbygge, risikerer at blive ødelagt i løbet af meget kort tid. Også sager, der ikke ender i hverken retssalen eller på forsiden af avisen, kan indebære betragtelige omkostninger for virksomheden. Man kan aldrig være sikker på, at man betaler den rigtige pris, og man har ingen at klage til, hvis man ikke får den service, man har betalt for. Virksomheder, der først en gang forbrudt har sig mod loven, bliver desuden meget sårbare over for afpresning, og risikerer ofte fremover at blive mødt med nye og flere krav om bestikkelse. Endelig skaber brugen af bestikkelse et behov for uhæderlig bogføring, og det kan give grobund for underslæb og andre former for intern korruption Langt de fleste virksomheder erkender da også, at man ved at gøre brug af bestikkelse løber en risiko, der kan vise sig langt mere bekostelig, end de mulige fordele, man kan opnå på kort sigt. Problemet er derfor først og fremmest knyttet til risikoen for, at en af virksomhedens medarbejdere eller en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne træder ved siden af. Det sker oftest, når vedkommende ikke kender eller forstår loven, ikke er trænet i at håndtere vanskellige dilemmaer, eller måske har misforstået ledelsens signaler. For virksomheder, der opererer på markeder, hvor korruption er meget udbredt, kan etablering og implementering af en klar ikke-bestikkelses politik derfor være en meget vigtig del af risikostyringen. Politiken skal sikre, at alle som er knyttet til virksomheden, overholder loven og handler efter samme regler og principper. varierende strafferamme omdømmemæssige konsekvenser en ond cirkel Antikorruption som risikostyring 9 indledning

10 10

11 hvad er korruption og bestikkelse? Der findes en lang række forsøg på at lave en meget præcis definition af bestikkelse. Essensen i dem alle er, at bestikkelse er en betaling, der har til formål at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter med det formål at opnå en uberettiget fordel. Det kaldes aktiv bestikkelse, når man giver, tilbyder eller lover bestikkelse og det kaldes passiv bestikkelse, når man kræver eller accepterer en sådan betaling. Det er bestikkelse, uanset om betalingen tager form af penge, gaver, rejser eller andre fordele, der kommer modtageren eller hans/hendes nærmeste personligt til gode. Bestikkelse forekommer ofte i forbindelse med tilvejebringelse af ordrer og prisfastsættelse. Det er dog også bestikkelse, hvis der for eksempel er tale om en betaling, der har til formål at fremskaffe en tilladelse, man ikke er berettiget til, eller at få en tolder til at undlade at toldbehandle virksomhedens varer. definition af bestikkelse Aktiv og passiv bestikkelse 11 HVAd Er KorrUption? BEStiKKELSE gennem tredjemand det kaldes bestikkelse gennem tredjemand eller indirekte bestikkelse når en virksomhed gør brug af en agent, en joint-venture partner eller en anden tredjepart til at udføre bestikkelsen. Bestikkelse af politikere, embedsmænd og andre personer i offentlig tjeneste eller hverv (offentlig bestikkelse) opfattes traditionelt som et mere fundamentalt problem end bestikkelse af ansatte i den private sektor (privat bestikkelse). Der er imidlertid ingen principiel forskel og begge fænomener skævvrider konkurrencen og har skadelige konsekvenser for samfundet. Både offentlig og privat bestikkelse er derfor også forbudt i henhold til den danske straffelov og i mange lande verden over. offentlig og privat bestikkelse

12 12 HVAd Er KorrUption? returkommission Trading in influence Afpresning eller bestikkelse? Man støder undertiden på betegnelsen returkommission (på engelsk kickback), hvilket i bund og grund er en anden betegnelse for privat bestikkelse. Betegnelsen skyldes, at privat bestikkelse ofte foregår ved, at en af sælgerens ansatte i forbindelse med en forretningstransaktion eller umiddelbart efter fører en del af betalingen tilbage til en af køberens ansatte. Køberen betaler overpris eller betaler for et produkt eller en service, som slet og ret ikke leveres. Til gengæld bliver en af køberens ansatte eller vedkommendes familie eller venner personligt beriget. Trading in influence er en betegnelse for en række mere indirekte former for bestikkelse, hvor man køber folk til at gøre deres indflydelse gældende. Det kaldes blandet andet trading in influence, når et medlem af et politisk parti kræver eller accepterer en betaling mod til gengæld at forsøge at påvirke lovgivning eller administration i den retning, som betaleren ønsker. Når en af virksomhedens ansatte afkræves en betaling og dette krav ledsages af tvang, vold eller trusler, der sætter nogens liv eller personlige integritet i fare, er der tale om afpresning og dermed ikke bestikkelse. Det er til gengæld bestikkelse og ikke afpresning, hvis der ikke er tale om en trussel mod individets sikkerhed, men blot en trussel om, at virksomheden ikke vil få en bestemt ordre eller tilladelse uden at betale. grov KorrUption og SMåKorrUption Grov korruption finder sted på højeste niveau og involverer statsoverhoveder, ministre, højt placerede embedsmænd eller dommere, der misbruger deres position til personlig vinding. de fleste peger på samfundets bærende piller, når de bliver bedt om at udpege de mest korrupte institutioner i samfundet og især uden for kredsen af oprindelige oecd-lande er tilliden til den lovgivende, udøvende og dømmende magt ofte meget svag. grov korruption har de største negative konsekvenser for udviklingen af de politiske og økonomiske rammevilkår, der skal sikre demokratisk stabilitet og økonomisk vækst. Småkorruption involverer til gengæld toldere, sagsbehandlere, telefonmontører og andre i den nederste del af hierarkiet. småkorruption kan på overfladen virke tilforladeligt, men hver eneste gang, der betales bestikkelse, gives der ny næring til korruptionens selvforstærkende mekanismer. småkorruption bliver ofte til en ond og nærmest ubrydelig cirkel, hvor korruption er reglen frem for undtagelsen. i fattige lande som Cameroun og Paraguay har mere end 4 ud af 10 husholdninger betalt en eller anden form for bestikkelse inden for det sidste år.

13 Facilitation payments De internationale organisationer, der er engageret i kampen mod korruption, fastholder, at det er vigtigt at skelne mellem bestikkelse og de såkaldte facilitation payments. Ifølge OECD er facilitation payments betalinger, der har til formål at tilskynde offentlige embedsmænd til at udføre deres opgaver, såsom at udstøde licenser og tilladelser 2. Transparency International definerer på lignende vis facilitation payments som betalinger, der har til formål at sikre eller fremskynde en handling, som betaleren lovmæssigt eller på anden måde er berettiget til 3. Facilitation payments adskiller sig således fra bestikkelse på to afgørende punkter: 1) det er ikke formålet at få modtageren til at handle i modstrid med sine pligter, og 2) det er ikke formålet, at betaleren skal opnå en uberettiget fordel 4. Adskiller sig fra bestikkelse Facilitation payments fremmer sagsbehandlingen, men ændrer ikke afgørelsen som sådan. For at illustrere, hvor grænsen går mellem facilitation payments og bestikkelse bruges ofte eksemplet med tolderen, der opkræver et mindre beløb for at fortolde virksomhedens varer, selvom alle papirer er i orden og alle lovpligtige gebyrer er betalt. Hvis virksomheden betaler for at fremskynde den toldbehandling, som virksomheden er berettiget til og som tolderen bevidst trækker i langdrag er der tale om en facilitation payment. Hvis virksomheden til gengæld betaler tolderen for at deklarere virksomhedens varer til en værdi, der er lavere end deres reelle værdi, eller hvis virksomheden forsøger helt at undgå fortoldning, er der tale om bestikkelse. KorrUption HÆMMEr investeringslysten Adskillige undersøgelser fra blandt andet verdensbanken viser en negativ sammenhæng mellem korruption og udenlandske direkte investeringer 5. Jo mere udbredt korruption er, jo mere omkostningsfuldt vil det være at holde sin sti ren, og jo mindre attraktivt er det at investere i det pågældende land. hvor går grænsen? 13 HVAd Er KorrUption? det skyldes ikke mindst, at handel på korrupte markeder indebærer en risiko for, at konkurrenter får en ordre eller vinder en kontrakt, uden nødvendigvis at være overlegen på hverken pris eller kvalitet. derudover kan korruption ofte medføre meget væsentlige forsinkelser og fordyrelser, for eksempel fordi offentlige embedsmænd kræver en ekstra betaling for tilladelser og serviceydelser, som virksomheden i forvejen er berettiget til.

14 Facilitation payments udgør et alvorligt samfundsmæssigt problem og der er stor enighed om, at virksomheder så vidt muligt bør undgå at gøre brug af sådanne betalinger. Facilitation payments er ikke desto mindre så udbredte, at selv organisationen Transparency International vurderer, at det i mange lande er nærmest umuligt at drive forretning helt uden at gøre brug af denne type betalinger. Af samme grund er facilitation payments undtaget fra et totalt forbud i de internationale konventioner. Facilitation payments er når visse betingelser er opfyldt heller ikke i strid med dansk lovgivning HVAd Er KorrUption? misbrug af betroet magt til egen vinding KorrUption Er En glidebane korrupt adfærd udvikler sig ofte til en glidebane, hvor grænserne for, hvad man betragter som normalt og acceptabelt, flyttes lidt efter lidt. det skyldes ikke mindst, at der opstår et behov for at retfærdiggøre over for sig selv, at det man har gjort eller det ens kollega har gjort ikke er så slemt endda. det skyldes også, at man kan føle sig nødsaget til at dække over en korrupt handling ved at foretage sig noget, der er endnu værre. har man først én gang accepteret eller betalt bestikkelse, udstiller man sig selv for risikoen for afpresning, og man kan blive nødt til at betale et endnu større beløb for at forhindre, at den tidligere affære ikke bliver afsløret. På samme måde kan bestikkelse give anledning til forkert bogføring og oprettelsen af hemmelige konti. Andre typer korruption I den danske straffelov og i OECD s bestikkelseskonvention sættes der lighedstegn mellem korruption og bestikkelse. I mange andre sammenhænge forstås korruption imidlertid som meget mere og andet end blot bestikkelse. Det er således meget udbredt at definere korruption som misbrug af betroet magt til personlig vinding 7. Tilsvarende karakteriserede EU s ministerråd i 1997 korruption som misbrug af magt eller andre uregelmæssigheder i beslutningsprocessen foranlediget af en utilbørlig tilskyndelse eller gevinst 8. Disse definitioner dækker foruden bestikkelse over en række former for magtmisbrug, herunder underslæb, favorisering og nepotisme. I daglig tale bruges korruption endnu bredere, som betegnelse for enhver form for uærlig, uetisk eller ulovlig adfærd. Korruption kan således forstås som fællesnævner for stort set alle

15 former for økonomisk kriminalitet, herunder også karteldannelse, bedrageri og hvidvaskning af penge. AndrE typer KorrUption End BEStiKKELSE korruption bruges ofte som fællesnævner for en lang række forskellige former for økonomisk kriminalitet. i denne vejledning er der fokus på bestikkelse, men følgende begreber også er afarter af korruption i bred forstand: FAVoriSEring Skævvreden fordeling af ressourcer med henblik på at tilgodese venner, familie eller andre, man har et særligt tilhørshold til. nepotisme Den type favorisering, hvor der er tale om at tilgodese medlemmer af egen familie og slægt. UndErSLÆB Tilegnelse af formuegoder, som man er sat til at administrere. BEdrAgEri Økonomisk kriminalitet, der involverer en eller anden form for svindel. KArtELdAnnELSE Aftaler mellem virksomheder, der begrænser konkurrencen på markedet ved for eksempel indbyrdes at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser. 15 HVAd Er KorrUption?

16 16 SådAn

17 hvad siger dansk lov? De vigtigste danske bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffeloven. Det drejer sig især om: 122 vedrørende aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv; og 299, nr. 2 vedrørende bestikkelse i den private sektor. De fleste dele af straffeloven dækker kun strafbare forhold, der finder sted i Danmark, men det er meget vigtigt at være opmærksom på, at personer og virksomheder kan retsforfølges efter 122 og 299 (nr.2) for forhold, der finder sted både inden for og uden for landets grænser. 17 dansk LoVgiVning Ifølge straffelovens 122 gør den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten Bestikkelse af offentlige embedsmænd sig skyldig i aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til 3 år. Forbuddet gælder bestikkelse af danske såvel som udenlandske statsborgere, der er ansat i eller udfører arbejde for, en dansk, udenlandsk eller international offentlig organisation. Som eksempler på internationale offentlige organisationer kan nævnes FN, EU, OECD og Verdensbanken. Også i virksomheder, der udøver funktioner på det offentliges vegne men er organiseret som erhvervsdrivende selskaber (f.eks. forsyningsvirksomheder), kan de ansatte betegnes som udøvere af et offentligt hverv.

18 StrAFFErAMMEn For AKtiV og passiv BEStiKKELSE mens aktiv bestikkelse af offentlige embedsmænd er strafbart med fængsel i op til tre år, så kan embedsmænd i henhold til straffelovens 144 straffes med op til 6 års fængsel for at lade sig tilsige en gave eller en anden fordel. Både aktiv og passiv bestikkelse mellem to private virksomheder kan til gengæld kun straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Bestikkelse i den private sektor Også bestikkelse af ansatte i den private sektor er forbudt i henhold til den danske straffelov. Ifølge 299 (nr. 2) kan den som 18 dansk LoVgiVning kun forsættelige overtrædelser straffes ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave elleranden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Denne bestemmelse dækker således både aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor. Som det er tilfældet med bestikkelse af offentlige tjenestemænd, vil man kunne straffes i Danmark, hvis man for eksempel vælger at bestikke sig til en kontrakt hos en privat køber i udlandet. Udover de konkrete bestemmelser omkring bestikkelse er straffelovens almindelige del også relevant. Det gælder ikke mindst i forhold til, hvorvidt virksomhedens og virksomehdens ledelse kan holdes ansvarlig for handlinger, der begås af virksomhedens medarbejdere og andre, der handler på virksomhedens vegne. Det er alene en forsætlig overtrædelse af lovreglerne, der kan medføre straf for bestikkelse. Man skal dog vide, at der i en strafferetslig betydning kan være tale om forsætlig handling, såfremt man har indset og accepteret muligheden for bestikkelse, da man handlede eller undlod at handle. Såfremt en af virksomhedens ansatte udøver bestikkelse, vil retsforfølgelse også kunne ske i tilfælde, hvor det er fejl ved arbejdets tilrettelæggelse, manglende kontrol og lignende, der er årsagen til, at lovbruddet kan finde sted. Manglende kendskab til ulovlige handlinger, der skyldes en mangelfuld arbejdstilrettelæggelse, er således ikke tilstrækkeligt argument for straffritagelse.

19 Medvirken til bestikkelse kan i henhold til 23 straffes på lige fod med bestikkelse, hvis man ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Virksomhedens ledelse vil derudover muligvis kunne straffes for hæleri i henhold til 290, hvis ledelsen bliver opmærksom på, at der har fundet bestikkelse sted som virksomheden har lukreret på uden efterfølgende at have reageret på denne viden. medvirken til bestikkelse Betingelser for strafbarhed Man kan ikke straffes i Danmark for en handling, der er foregået i udlandet, hvis handlingen ikke også er strafbar i det land, hvor den finder sted. Det betyder for eksempel, at en dansk sælger ikke kan retsforfølges for at bestikke sig til en kontrakt hos en privat køber, hvis det foregår i et af de lande, hvor der (endnu) ikke er nogen lovgivning omkring bestikkelse i den private sektor. For at vurdere, om man vil kunne straffes efter dansk lovgivning, er det således nødvendigt at være bekendt med lokal lovgivning og retspraksis i de lande, hvor virksomheden er etableret. Ordet uberettiget står centralt i loven om aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv ( 122) og i beskrivelsen af Justitsministeriets overvejelser omkring loven om aktiv bestikkelse i den private sektor ( 299, nr.2). Der er således ikke tale om et absolut forbud mod at tilbyde gaver og andre fordele. Strafbarheden beror på en konkret vurdering af, om den fordel, der tilbydes, kan karakteriseres som værende uberettiget. Hvis betalingen sker for at få vedkommende til at handle i strid med sine pligter, vil der altid være tale om en uberettiget fordel og dermed om et strafbart forhold. Det samme gælder, hvis man for eksempel betaler en embedsmand for ikke at foretage sig noget i en situation, hvor han burde gribe ind. Derudover vil det variere fra land til land, hvad der er uberettiget, idet der i vurderingen vil blive taget hensyn til, hvad der er normalt i det land, hvor handlingen finder sted. Hvis der er tale om en facilitation payment (se definition i afsnittet Hvad er korruption og bestikkelse?) i et land, hvor sådanne betalinger er meget udbredte og anerkendte, vil det ikke nødvendigvis være at betragte som uberettiget. Til at illustrere, hvornår der kan være tale om facilitation payments, som er berettigede og dermed lovlige i henhold til den danske straffelov kan vi vende tilbage til eksemplet dobbelt strafbarhed uberettiget facilitation payments 19 dansk LoVgiVning

20 20 dansk LoVgiVning sammenhæng mellem gave og handling gave eller anden fordel Tilbud om bestikkelse er nok med tolderen, der forventer en mindre ekstra betaling for at fortolde virksomhedens varer. Hvis man imødekommer dette krav i et land, hvor det er normalt for toldere, at kræve et mindre ekspeditionsgebyr, vil man formodentligt ikke kunne blive retsforfulgt i Danmark. Det vil derimod altid være strafbart, hvis det foregår i for eksempel Danmark eller Norge. Ved overvejelserne af, hvorvidt der er tale om bestikkelse eller facilitation payments vil det kunne få betydning, hvor store beløb der er tale om. Det er således ikke utænkeligt, at man vil kunne blive dømt for bestikkelse, hvis der er tale om beløb, der overstiger modtagerens dagsløn, også selvom den pågældende betaling blot havde til formål at fremskynde en sagsbehandling, man under alle omstændigheder var berettiget til. For at der kan fældes dom for bestikkelse, skal der være en sammenhæng mellem den fordel, man tilbyder eller giver, og den handling, som modtageren udfører. Det betyder, at mindre ydelser, der gives som belønning for en allerede udført handling, ikke vil være ulovlige for giveren, hvis der ikke har været givet forudgående tilsagn herom. Dette gælder dog kun under den udtrykkelige forudsætning, at det på intet tidspunkt under det forudgående forløb har ligget i luften, at veludført handling skulle udløse en belønning. Det er ligeledes ikke strafbart at give gaver i forbindelse med fødselsdage, jubilæer og lignende, med mindre der implicit eller eksplicit ligger en forventning om en uberettiget modydelse. Man skal være opmærksom på, at der ikke kun refereres til monetære fordele (penge, værdipapirer mm.), når der i lovteksten vedrørende bestikkelse tales om en gave eller anden fordel. Også andre andre ydelser og fordele som for eksempel private rejser, uddannelse, koncertbilletter og meget andet vil i givet fald kunne karakteriseres som bestikkelse. For at der skal være tale om bestikkelse, er det ikke nødvendigt, at den gave eller fordel, man tilbyder, kommer embedsmanden eller den person, man handler med, personligt til gode. Også hvis ægtefælle, børn eller andre, som vedkommende har en særlig interesse i, bliver tilgodeset, kan der være tale om et strafbart forhold. Endelig er det ikke en betingelse for strafbarhed, at der rent faktisk er givet nogen gave eller fordel. Man kan straffes for blot at have tilbudt bestikkelse, også selvom tilbudet efterfølgende afslås.

21 AMEriKAnSK LoVgiVning usa var i mere end 20 år det eneste land, der i kraft af the foreign Corrupt Practices Act (fcpa) fra 1977 havde mulighed for at retsforfølge virksomheder for bestikkelse af offentlige embedsmænd i udlandet. den amerikanske korruptionslovgivning er gældende for danske virksomheder, der er registreret i usa. det betyder også, at danske virksomheder, der er registreret på amerikanske fondsbørser, er berørt af the sarbanes-oxley Act fra sarbanes-oxley kræver blandt meget andet, at virksomheder etablerer en fortrolig kanal til brug for ansatte, der ønsker at rapportere om ulovligheder (se afsnittet intern whistleblowing ). man kan læse mere om amerikansk korruptionslovgivning på Hvem er omfattet af lovgivningen? De ovenstående bestemmelser i straffeloven vedrører fysiske personer. Det omfatter blandt andet alle danske statsborgere og udlændinge bosat i den danske stat. Derudover kan også virksomheder (juridiske personer) straffes for aktiv bestikkelse efter straffelovens 306. I henhold til 27 er det en betingelse for at straffe virksomheden, at der er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Udover ledelse og ansatte vil også personer i udlandet, f.eks. agenter, kunne pådrage virksomheden et ansvar. Straffen for juridiske personer vil være bøde, konfiskation og såfremt det kan påvises, at andre har lidt et tab som følge af overtrædelsen erstatningsansvar. Anden relevant lovgivning I de tilfælde, hvor bestikkelse medfører et tab for det offentlige eller for de implicerede virksomheder, vil de skyldige personer også kunne straffes i henhold til straffelovens 280 om mandatsvig. 280 og øvrige bestemmelser i straffelovens 28. kapitel om formueforbrydelser giver også mulighed for retsforfølgelse for nogle af de andre forhold, der er omtalt i afsnittet Hvad er korruption og bestikkelse? Der er således specifikke lovregler vedrørende blandt andet underslæb ( 278), bedrageri ( 279) og afpresning ( 281). Hvidvaskning af penge kan straffes efter 290. Det ligger uden for rammerne af denne vejledning, at foretage en detaljeret gennemgang af den lovgivning, der vedrører korruption i bred forstand. Juridiske personer 21 dansk LoVgiVning

22 WHiStLEBLoWing en whistleblower er en ansat eller tidligere ansat, der rapporterer om ulovlige eller uetiske forhold for eksempel korruption til medierne eller til personer eller institutioner, der har tilstrækkelig indflydelse til at gøre noget ved sagen. man taler om, at der er whistleblower beskyttelse, når lovgivningen dikterer, at ansatte ikke må fyres eller på anden måde diskrimineres som konsekvens af, at de i god tro har rapporteret om ulovlige eller kritisable forhold. man taler om en (intern) whistleblower-funktion, når en organisation eller en virksomhed gør det muligt for sine ansatte at rapportere i fortrolighed og uden risiko for repressalier om ulovlige eller uetiske forhold. endelig bruges begrebet (ekstern) whistleblower-funktion også om en ny type initiativer, der skal gøre det muligt for virksomheder i fortrolighed at rapportere om tilfælde, hvor de er blevet mødt med krav om bestikkelse fra offentlige myndigheder. 22 dansk LoVgiVning Whistleblowing ingen anmelderpligt skattefradrag I Danmark må ansatte i den offentlige sektor, der gør opmærksom på ulovligheder eller kritisable forhold (såkaldte whistleblowers) ikke af den grund fyres eller forflyttes. Der er primo 2006 endnu ingen regler for beskyttelse af whistleblowers, som automatisk gælder for ansatte i privat virksomheder, men det er naturligvis en anden sag, hvis virksomheden selv har etableret en whistleblower-funktion (se afsnittet Intern whistleblowing ). Virksomheden vil således kunne blive pålagt et erstatningsansvar, hvis ledelsen har gjort de ansatte opmærksom på, at det ikke vil have negative følger at anmelde kritisable forhold, og at man kan forblive anonym, og den så efterfølgende ikke lever op til disse løfter. I Danmark er der ingen love, der pålægger ansatte i den private sektor at anmelde ulovligheder, de skulle blive bekendt med. Samtidig med de seneste ændringer i straffeloven vedrørende bestikkelse, blev der indført en ny regel i ligningslovens 8D, således at udgifter til bestikkelse ikke længere kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifter til privat bestikkelse er dog i visse tilfælde stadig fradragsberettiget, hvis det drejer sig om betalinger til erhvervsvirksomheder i lande, hvor privat bestikkelse ikke er strafbart og hvor der er kutyme for den slags betalinger 11.

23 Nye regler for offentlige udbud Som følge af et EU direktiv fra er der per januar 2005 indført nye regler for offentlige udbud i Danmark, som indeholder bestemmelser om korruption. De nye regler dikterer, at virksomheder, der har forbrudt sig mod den danske straffelovs bestemmelser om offentlig eller privat bestikkelse ( 122 og 299, nr. 2), EU-svig ( 289 a) eller hvidvaskning af penge ( 290), skal udelukkes fra deltagelse i offentlige udbud. Det forventes, at en virksomhed vil kunne blive udelukket fra udbud i Danmark, uanset hvor i EU den har modtaget sin dom. På samme vis vil virksomheder, der dømmes i Danmark, formentlig også kunne blive udelukket fra udbud i de andre EU-lande. udelukkelse fra offentlige udbud Det er vigtigt at bemærke, at der kun kan blive tale om udelukkelse i tilfælde, hvor der er afsagt endelig dom mod virksomheden. Videre kan der ifølge Konkurrencestyrelsen kun blive tale om udelukkelse, når det er virksomheden som juridisk person der er blevet dømt for bestikkelse. Det vil således ikke automatisk føre til udelukkelse af virksomheden, hvis en af dens ansatte dømmes for korruption. En eventuel sortlistning vil formentlig blive opretholdt lige så længe, som dommen fremgår af Kriminalregistret. EU s udbudsdirektiv vil også blive implementeret i EU s finansforordning med virkning fra 2006 eller Det betyder, at virksomheder, der er dømt for korruption, også vil kunne blive udelukket fra at byde på de kontrakter, som EU selv udbyder. danske og internationale institutioners EgnE regler virksomheder, som ønsker offentlig finansiering, garantier eller kreditter, risikerer sanktioner udover de bøder eller fængselsstraffe, de kan pålægges af domstolene, hvis de bliver dømt for bestikkelse. det betyder, at man skal være opmærksom på de regler, som en række danske og internationale institutioner hver især har indført omkring korruption og bestikkelse. de vigtigste regelsæt er omtalt i afsnittet Særregler i danske og internationale organisationer bagest i denne vejledning. nye regler for eu s egne udbud 23 dansk LoVgiVning

24 24 SådAn

25 risikovurdering Det første skridt mod etableringen af en anti-korruptionsstrategi bør være at lave en risikovurdering, der omfatter alle virksomhedens internationale aktiviteter. Man kan med fordel gøre sig klart, hvor og i hvilke situationer virksomheden løber den største risiko for at blive udsat for krav om bestikkelse eller på anden vis risikerer at blive indblandet i korrupte transaktioner. På den baggrund vil man bedre kunne bestemme: Hvor stort behovet er for at etablere og implementere en ikke-bestikkelsespolitik, og hvor store ressourcer, der skal afsættes. Hvordan man bedst organiserer og fokuserer sin indsats. Hvor man skal sætte ind og gøre en særlig indsats i form af blandt andet træning og rådgivning. formål med risikovurdering 25 risikovurdering I hvilke lande er der mest korruption? Der laves årligt en række empiriske undersøgelser vedrørende udbredelsen af korruption. De er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed, men kan ikke desto mindre give et indtryk af, hvilke lande og verdensdele, der er mest korrupte. Generelt er korruption mest udbredt i udviklingslandende, men der er undtagelser og stedvist store regionale forskelle. Transparency International laver årligt en liste over staters omdømme vedrørende korrupt adfærd det såkaldte Corruption Perceptions Index (CPI) der baserer sig på en rundspørge blandt landeeksperter og forretningsfolk over hele verden. Udvalgte tal fra denne liste fremgår af tabellen på næste side. stor usikkerhed

26 KorrUption i UdVALgtE LAndE 26 risikovurdering placering Land Score 1 island finland 9.6 new Zealand danmark storbritannien usa italien Brazilien 3,7 78 kina indien rusland indonesien 2.2 irak 2.2 uzbekistan 2.2 Pakistan 2.1 Paraguay nigeria haiti 1.8 myanmar 1.8 Turkmenistan 1.8 Bangladesh 1.7 Chad 1.7 skalaen går fra 0 til 10. Jo lavere score, et land har, jo mere korrupt anses den offentlige sektor i det pågældende land for at være. Tallene foran landenavnet angiver landets placering på listen. Kilde: Transparency International: The 2005 Corruption Perceptions Index. 13 I undersøgelsen indgik 159 lande. Ved hjælp af the Governance Research Indicator Country Snapshot (GRICS), der er publiceret af Verdensbanken, kan man også få et overblik over, hvilke lande og verdensdele, der lider mest under korruption. 14 Undersøgelsen viser, at problemerne er størst i det tidligere Sovjetunionen og Afrika syd for Sahara, efterfulgt af Asien og Østeuropa.

27 De mest korrupte sektorer Nogle sektorer lider væsentligt mere under korruption end andre. Ifølge et nyt FTSE4Good indeks (se er virksomheder, der arbejder inden for bygge- og anlæg, våben og forsvarsindustrien, olie- og gas samt energiforsyning de mest udsatte for at blive mødt med krav om bestikkelse. Denne opfattelse bekræftes af Transparency Internationals Bribe Payers Index fra 2002, som bygger på en Gallup undersøgelse af, hvor sandsynligt det vurderes at være, at topembedsmænd vil kræve eller acceptere bestikkelse i en række udvalgte sektorer. Udvalgte resultater fra denne undersøgelse fremgår af nedenstående tabel. KorrUption i UdVALgtE SEKtorEr Sektor Score offentlige/anlægsarbejder 1.3 våben og forsvarsindustri 1.9 olie og gas 2.7 ejendomshandel 3.5 Teleindustri 3.7 energiindustri 3.7 mineindustri 4.0 Transportsektoren 4.3 medicinalindustri 4.3 sværindustri 4.5 finanssektor 4.7 Luftfart 4.9 skovbrug 5.1 it 5.1 fiskeri 5.9 Lettere industri 5.9 Landbrug risikovurdering skalaen går fra 0 til 10. Jo lavere score, en sektor har, jo mere korrupt anses den for at være. Kilde: Transparency International & Gallup: TI Bribe Payers Index

28 HVorFor Er nogle LAndE, BrAnCHEr og institutioner MErE KorrUptE End AndrE? risikoen for at blive mødt med krav om bestikkelse afhænger blandt andet af i hvor høj grad: virksomheder eller institutioner har monopol på de ydelser, de tilbyder Beslutningsprocessen er koncentreret hos nogle få personer der er åbenhed og gennemsigtighed omkring beslutningsprocesser deslutningstagere bliver underlagt kontrol der er tale om individuel prisfastsættelse i hver enkelt forretningstransaktion 28 risikovurdering offentlige udbud komplicerede forretningsgange Risici i forbindelse med køb og salg Bestikkelse opstår meget ofte i forbindelse med køb og salg, idet en offentligt eller privat indkøber vælger at lade muligheden for personlig berigelse overtrumfe hensynet til pris og kvalitet. For den enkelte virksomhed betyder det, at der knytter sig en særlig risiko til salgs-, marketings- og indkøbspersonalet. Virksomheder, der sælger til offentlige myndigheder, er generelt mere udsatte for krav om bestikkelse, end virksomheder, der udelukkende sælger til andre virksomheder eller direkte til private forbrugere. Korruption er meget udbredt i forbindelse med offentlige udbud, dels fordi der er tale om individuel prisfastsættelse i hver enkelt forretningstransaktion og ofte meget store beløb og dels fordi forløbet omkring offentlige udbud i mange lande er karakteriseret ved en udpræget mangel på gennemsigtighed. Bestikkelse kan finde sted på mange forskellige tidspunkter i processen, men i praksis foregår det ofte ved, at udbudsmaterialet tilpasses så det matcher kvalifikationerne hos den virksomhed, der betaler bestikkelse, eller ved at virksomheden får udleveret fortrolig information om bedømmelseskriterierne. I nogle tilfælde sørges der for, at processen bliver fremskyndet, så man helt undgår konkurrerende bud. Man kan lettere forsimplet sige, at jo mere kompliceret forretningsgangen er, jo større er risikoen for korruption. Bestikkelse forekommer for eksempel oftere i brancher, hvor brugen af eksterne konsulenter og rådgivere er institutionaliseret eller af andre grunde meget udbredt. Det kan være en del af forklaringen på, at medicinalbranchen optræder på listen over de meste korrupte brancher. Indkøb foretages ofte på baggrund af vejledning fra rådgivere (for eksempel læger og apotekere), der ikke selv lider økonomisk under, at kunderne køber et produkt, der er dyrere end konkurrerende produkter i samme kvalitet.

29 Virksomheder, der handler gennem en agent eller anden tredjepart, løber en større risiko, end virksomheder, der udelukkende gør brug af eget personale. Det hænger blandt andet sammen med, at virksomhedens ledelse typisk ikke har kontrol med, hvad pengene bliver brugt til og derfor har sværere ved at opdage det, hvis der er blevet gjort brug af bestikkelse. Der vil ikke altid være fuld overensstemmelse mellem virksomhedens og agentens respektive interesser, og agenten vil typisk ikke have stor forståelse for, at klientens omdømme i hjemlandet vil kunne lide skade. Endelig vil en agent ofte være præget af den lokale forretningskultur, og han vil typisk være mindre tilbøjelig til at følge de anvisninger, der kommer fra den virksomhed, han indirekte arbejder for, end det er tilfældet for den pågældende virksomheds egne lokalansatte. Agenter og andre tredjeparter risiko For KorrUption i MindrE VirKSoMHEdEr i mindre virksomheder kender man ofte de fleste af sine kollegaer. det gør det typisk ofte sværere at gøre begå ulovligheder, uden at det bliver kendt langt oppe i systemet. der er imidlertid andre forhold, der taler for, at mindre virksomheder har mindst lige så svært ved at undgå korruption, som store virksomheder har. for det første er kendskabet til internationale markeder og kulturer ofte størst i de store, multinationale virksomheder. mindre virksomheder gør til gengæld oftere brug af agenter, hvilket øger risikoen for adfærd, der strider imod virksomhedens politik. derudover kan det spille ind, at et enkelt projekt eller en enkelt ordre meget vel kan have helt afgørende betydning for budnlinjen i en mindre virksomhed. det kan gøre fristelsen til at yde bestikkelse større, hvis man ved at tabe en kontrakt på gulvet, sætter hele virksomhedens overlevelse på spil. endelig vil lokale myndigheder typisk betragte store virksomheder som uundværlige bidragsydere til vækst og jobskabelse. store virksomheder vil derfor have bedre forudsætninger for at gøre deres indflydelse gældende længere oppe i systemet, hvis de bliver mødt med krav om bestikkelse. det får typisk størst mediemæssig opmærksomhed, når det er en af de helt store virksomheder, der bliver anklaget for korruption, men der er også mange mindre virksomheder, der har været i problemer. det illustreres blandt andet af det forhold, at langt de fleste af de virksomheder, der er og har været sortlistet hos verdensbanken, er mindre og mellemstore virksomheder. 29 risikovurdering

30 Virksomheder, der har datterselskaber eller tætte samarbejdspartnere i lande med udbredt korruption, bør ligeledes være meget opmærksomme på risikoen for indirekte at blive sat i forbindelse med anklager om korruption. Relationer til offentlige myndigheder Krav om bestikkelse fra offentlige myndigheder kan tage uendeligt mange former, og der er mange eksempler på stor kreativitet i jagten på personlig berigelse. For virksomhederne opstår problemerne typisk i situationer, hvor man er meget afhængig af én eller en snæver gruppe af offentlige embedsmænd, som dermed har mulighed for at forårsage fordyrelser og forsinkelser i virksomhedens drift. Tilladelser fra myndigheder Virksomheder møder således ofte krav om bestikkelse i forbindelse med at de har brug for en eller anden form for tilladelse fra myndighederne for at kunne påbegynde eller fortsætte deres aktiviteter. Problemerne knytter sig ofte til de myndighedspersoner, der skal udøve et skøn, og som har mulighed for at pålægge virksomhederne og dens ansatte sanktioner i form af for eksempel bøder, indespærring, udvisning, inddragelse af produktionstilladelse, samt fiktive skatter og afgifter osv. 30 risikovurdering Man kan lettere forsimplet sige, at jo mere kompliceret forretningsgangen er, jo større er risikoen for korruption offentlige serviceydelser Krav om bestikkelse stilles ligeledes ofte i forbindelse med levering af offentlige serviceydelser, som for eksempel installation af telefoni, vand, gas eller el. I alle tilfælde skal man være opmærksom på risikoen for; 1) at myndighederne uretsmæssigt afkræver virksomheden betaling for noget, man i forvejen er berettiget til, og 2) at en af

31 virksomhedens ansatte eller nogen, der handler på vegne af virksomheden lader sig friste af muligheden for at få visse ting gjort nemmere eller billigere ved hjælp af bestikkelse. LAndESpECiFiK VidEn i risikovurderingen kan det være en god ide, at se nærmere på virksomhedens aktiviteter i nogle af de lande, hvor korruption er meget udbredt. man kan med fordel forsøge at samle de specifikke erfaringer, virksomheden har med at blive mødt med krav om bestikkelse, samt analysere den afhængighed af de offentlige myndigheder, der potentielt kan give problemer. virksomheden kan få input til sin risikovurdering på anti-korruptionsportalen her ligger en række landeprofiler på nogle af verdens mest korrupte lande, som giver et indblik i, hvor der er særlige problemer med korruption i det pågældende land. derudover kan man på de danske ambassader, generalkonsulater eller handelskontorer indhente oplysninger om udbredelsen af korruption i landet og få rådgivning om, hvordan man bedst undgår korruption på det pågældende marked. 31 risikovurdering

32 32

33 overblik over virksomhedsstrategier Det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor hyppigt, man bliver mødt med krav om bestikkelse, og hvor stor risikoen er for at en medarbejder eller en samarbejdspartner overtræder loven eller forårsager skade på virksomhedens omdømme. Langt de fleste virksomheder, der opererer internationalt, bør i et eller andet omfang arbejde aktivt for at beskytte virksomheden mod korruption, men det giver ikke mening for alle at implementere samtlige de forslag, der præsenteres i denne vejledning. Kun på baggrund af en risikovurdering foretaget i hver enkelt virksomhed kan man afgøre, hvor mange ressourcer, det er rationelt at bruge på at beskytte virksomheden mod korruption. Forebyggende strategier Odysseus bandt sig selv for at undgå sirenernes fristelser. På samme måde kan virksomheden kun sikre sig fuldstændigt mod krav om bestikkelse ved at holde sig helt væk fra de lande, hvor problemerne med korruption er størst. For mange virksomheder indgår risikoen for korruption på lige fod med andre barrierer og risici i de overvejelser, der ligger til grund for valg og fravalg af markeder og investeringsmål. Korruption alene vil kun meget sjældent være tilstrækkeligt bekymrende til at virksomheder vælger visse lande helt fra. Til gengæld forekommer det ganske ofte, at virksomheder vælger en mere begrænset tilstedeværelse på det pågældende marked på baggrund af en vurdering af risikoen ved at gøre forretning i en specifik sektor eller inden for et særligt forretningsområde. På samme måde vælges enkelte virksomheder eller offentlige institutioner ofte fra, hvis de har ry for korruption. hvor mange ressoucer? valget af markeder og investeringsmål 33 overblik

34 For virksomheder, der vil undgå korruption på de markeder, hvor man i større eller mindre omfang er repræsenteret, handler det helt overordnet om: 1) at få alle, der er tilknyttet virksomheden, til at handle etisk korrekt og i fuld overensstemmelse med dansk og lokal lovgivning. 2) at signalere til omverdenen, at man har en urokkelig ikkebestikkelsespolitik Ledelsen skal trække grænsen Begge dele forudsætter, at virksomheden har en klar politik, der bakkes kraftigt op af ledelsen. Det kan nogle gange kan være vanskeligt at afgøre, om en betaling er lovlig eller ulovlig, og det bør aldrig være den enkelte medarbejders ansvar at trække grænsen. Virksomhedens medarbejdere skal ofte træffe en beslutning i meget meget pressede situationer, og det er derfor vigtigt, at de har nogle meget klare retningslinier at forholde sig til. 34 overblik Hvordan skulle en fisk kunne holde sig ren, når den svømmer i beskidte vande? Russisk talemåde etablering af ikke-bestikkelseskodeks Virksomhedens politik kan med fordel tage form af en såkaldt adfærdskodeks, der beskriver, hvor grænserne går mellem almindelig kundepleje og bestikkelse. En klart formuleret adfærdskodeks, der forbyder enhver form for bestikkelse, er med til at sikre, at en medarbejder ikke utilsigtet bryder loven. Den kan samtidig bidrage til en vis grad af immunisering af virksomheden og sende et klart signal til kunder og myndigheder. Det kan i sig selv reducere antallet af tilfælde, hvor der rejses krav om bestikkelse.

35 Vil man sikre, at virksomhedens adfærdskodeks ikke blot bliver et dødt dokument, der ikke efterleves i praksis, er det vigtigt at sætte ressourcer af til en effektiv implementering af politikken. Det handler først og fremmest om at implementering af ikke-bestikkelsespolitikken Sikre en effektiv kommunikation. Træne relevante medarbejdere og samarbejdspartnere. Sikre, at de ansatte arbejder under incitamentstrukturer, som støtter op om virksomhedens politik. AgEntproBLEMAtiKKEn virksomheder kan i nogle tilfælde blive stillet til regnskab både i pressen og for en domstol for den adfærd, der udvises af en agent eller anden tredjepart. som et vigtigt led i virksomhedens anti-korruptionsstrategi skal man derfor overveje, hvad man kan og vil gøre for at reducere risikoen for, at virksomheden bliver gjort ansvarlig for lovovertrædelser, begået af eksterne parter. Der er efterhånden mange særligt store og børsnoterede virksomheder, der går skridtet videre, og indfører en række procedurer og kontrolsystemer, herunder: En intern whistleblower-funktion, der gør det muligt for ansatte at rapportere i fortrolighed om ulovligheder og overtrædelser af virksomhedens politik Skriftlige procedurer, der sikrer at adfærdskodeks overholdes, for eksempel når en ny agent skal tilknyttes virksomheden eller når man vælger at støtte et politisk parti Interne rapporteringsprocedurer om blandt andet facilitation payments, der skal bidrage til en løbende styrkelse af anti-korruptionsarbejdet Ekstern verificering og rapportering, der skal styrke troværdigheden af virksomhedens indsats. kontrol og rapportering 35 overblik

36 AFSKrÆKKEndE EFFEKt mange embedsmænd vil tænke sig om en ekstra gang, før de kræver bestikkelse fra en virksomhed, der for eksempel er bakket op af det officielle danmark eller for eksempel verdensbanken. et samarbejde med iø/ifu, international finance Corporation (ifc), european investment Bank (eib), nordic investment Bank eller en anden medinvestor, der typisk har større politisk vægt end virksomheden selv, kan derfor i sig selv være med til at forebygge problemer. samme afskrækkende effekt kan man forsøge at opbygge ved enten at opbygge partnerskaber og alliancer med lokale virksomheder eller ved på anden vis at manifestere virksomhedens investering som en positiv faktor, der er til fordel for både de lokale myndigheder og samfundet i det hele taget. Organisering af indsatsen Nogle multinationale selskaber lægger stadig beslutningen om, hvorvidt der skal indføres en politik på området, ud til de enkelte datterselskaber og divisioner. Det sker ofte som led i en bredere ledelsesfilosofi for virksomheden og med det formål at kunne tilpasse sig de enkelte markeder bedst muligt. 36 overblik Virksomhedens politik kan med fordel tage form af en såkaldt adfærdskodeks, der beskriver, hvor grænserne går mellem almindelig kundepleje og bestikkelse Ansvar for datterselskaber Denne strategi er ikke desto mindre uhensigtsmæssig, hvis målet er at beskytte virksomheden. Moderselskabet vil ifølge lovgivningen også være ansvarlig for korruption, der involverer datterselskaberne, hvis det kan dokumenteres, at moderselskabet har vendt det blinde øje til 16. Virksomheder risikerer ligeledes skarp kritik i medierne, hvis det kommer frem, at et datterselskab har betalt bestikkelse. Det kan derfor vise sig at være skønne spildte kræfter, hvis moderselskabet i Danmark implementerer en gennemarbejdet ikke-bestikkelsespolitik, og