fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD:"

Transkript

1 Lærermateriale

2 fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD: Oversigt over udstillingen Obligatorisk information, som hjælper dig med forberedelserne Når I ankommer til udstillingen Aktiviteter, du kan lave med eleverne før og efter besøget Måder til at opfordre eleverne til at skrive eller tegne om besøget Interessante hjemmesider og anden læsning

3 TRE TUSIND ÅRS ANATOMI BODIES REVEALED SOM UNDERVISNINGSREDSKAB Fra de gamle egyptere og romere over renæssancens største kunstnere og læger og frem til vores egen tid i alle tidsaldre har mennesket forsøgt at forstå sin egen krop. Denne fortsatte udforskning har ført til de største opdagelser og skabelser inden for kunst og videnskab, som verden har set. Kun ved at kende kroppen, dens systemer, styrker og svagheder kan vi fortsat blive bedre til at praktisere medicin og pleje vores krop. Hvert år fører forskning og undervisning til nye og bedre metoder til bekæmpelse af dødelige sygdomme og forbedring af livskvaliteten. Undervisningen begynder, som den altid har gjort, på anatomiog forskningslaboratorier, hvor lægestuderende og læger forsker og lærer ved at arbejde med donerede menneskelegemer. De mennesker, som studerer disse legemer i detaljer, får stor respekt for livet, for at drage omsorg for det og for at bevare det. Bodies Revealed bringer denne oplevelse ud til den almene befolkning og indvier de besøgende i kroppens mysterier. SÅDAN FORTÆLLER DU ELEVERNE OM UDSTILLINGEN Kroppen har i årtusinder været genstand for forskning. Ved at studere menneskelegemer, både levende og døde, finder lægevidenskaben hele tiden nye behandlingsmetoder for sygdomme. En sprængt blindtarm medførte f.eks. talrige dødsfald, før lægerne lærte, at den kunne fjernes, når patienten udviste bestemte symptomer. Det fandt de først ud af, da de havde studeret ligene af mennesker, som var døde af denne lidelse. Det samme gælder udskiftning af hjerteklapper. Lægerne er nødt til at studere hjerter uden for kroppen, når de skal udvikle nyt og bedre udstyr og teknikker. Det gælder for alle fremskridt inden for lægevidenskaben. Endvidere starter alle lægestuderende deres studier med et kursus i makroanatomi, hvor de lærer om kroppen ved at studere rigtige menneskelegemer. Bodies Revealed giver nu elever og studerende på alle niveauer mulighed for at lære om kroppen på samme måde ved at skabe et miljø, som efterligner et kursus i makroanatomi i en respektfuld atmosfære. Udstillingen vil muligvis inspirere dine elever til at blive læger eller måske blot til at passe bedre på sig selv. Jo mere vi hver især ved om vores egen krop, desto bedre bliver vi til at passe på den. TABUER OG MYTER OM KROPPEN Selv i vores moderne tidsalder er mange af vores forestillinger om kroppen omgivet af myter og tabuer og forhindrer os i virkelig at kende vores krop og kunne passe på den. Bodies Revealed viser kroppens systemer og deres funktioner på en videnskabelig måde, som øger både kendskabet til og respekten for kroppen. Samtidig gives bolden op til diskussioner om kroppens systemer og deres processer samt livet og døden. Ved at lægge disse emner ud til diskussion vil Bodies Revealed gøre det nemmere for eleverne at tale om kroppen og samtidig gøre dem mere trygge ved at skulle lære om deres egen krop, den organisme, som er tættest på dem. Hovedemner og orientering Bodies Revealed er en hyldest til menneskekroppen og dens mange indbyrdes forbundne systemer og funktioner, men udstillingen viser samtidig, hvilke virkninger sygdom og usund livsstil har på kroppen. Udstillingen giver en hidtil uset mulighed for undervisning i den menneskelige anatomi og fysiologi samt biologi og kemi. Endvidere kan udstillingen bruges til at behandle bredere emner som det at kunne læse og skrive samt kunsthistorie. Udstillingen er bygget op omkring fire spørgsmål: Hvilke systemer er der i menneskekroppen? Hvordan fungerer hvert enkelt system i kroppen? Hvordan er kroppens systemer indbyrdes forbundet? Hvordan kan kroppens liv forbedres og forlænges? Svarene på disse spørgsmål kan findes gennem hele udstillingen. Eleverne opfordres til at arbejde med disse spørgsmål, før de ankommer, og at prøve at finde deres egne svar. Som en skriftlig øvelse kan svarene skrives ned før besøget.

4 Hvordan er denne udstilling mulig? Ikke alle udstillede præparater i Bodies Revealed er typiske anatomiske modeller. De er virkelige. De er blevet præserveret ved hjælp af en proces, der kaldes plastination, hvor al vævsvæske er erstattet af silikonegummi. Processen En menneskekrop præserveres først ifølge almindelige præserveringsprocedurer. Derefter dissekeres præparatet på en måde, så det kan være en hjælp i undervisningen. Når præparatet er blevet dissekeret, nedsænkes det i acetone for at tømme det for kropsvand. Derefter anbringes præparatet i et silikonepolymer-bad og anbringes i et vakuumkammer. Under vakuum forsvinder acetonen ud af kroppen som en luftart, og polymeren erstatter den og kommer dermed ind i cellerne i kroppens væv. Så hærder silikonepolymeren for at fuldende processen. Denne præserveringsmetode giver et præparat, der ikke rådner, og hvis strukturer forbliver intakte. Det giver tusindvis af enestående undervisningsmuligheder for undervisere på alle niveauer. Oversigt over udstillingen Bodies Revealed er inddelt i afsnit for på bedste måde at vise kroppens systemer. Den er indrettet således, at der vises fra grundliggende til mere komplekse informationer. Se venligst oversigten nedenfor, når du på de næste sider læser materialet, der mere detaljeret beskriver de præparater, der er udstillet i hvert afsnit. Før besøget Der vil være mange mennesker på Bodies Revealed, og støjniveauet kan være højt. Det kan være en stor udfordring at introducere nye emner og viden for eleverne i et sådant miljø. Lad klassen sætte sig ind i udstillingens indhold, og giv eleverne mulighed for at øve eventuelle nødvendige nye færdigheder før besøget, f.eks. at lære at identificere kroppens største organer og systemer. Udstillingen er opbygget som et uformelt undervisningsmiljø og giver derfor mange muligheder for selvstudier. Under besøget vil eleverne se og blive inspireret af over 200 udstillede præparater, som præsenteres i mere end 50 individuelle områder. Gør tidsplanen fleksibel, så eleverne kan følge deres egne interesser. Giv dig tid til at observere deres adfærd. Oversigt over udstillingen Hvert afsnit i udstillingen viser ét eller to af kroppens systemer. Der anvendes helkropspræparater til at informere om det eller de systemer, som afsnittet er opbygget omkring. Endvidere indeholder hvert afsnit flere montrer med enkeltorganer og snit af kroppen, som vedrører disse systemer. Denne oversigt indeholder en kort forklaring, som kan hjælpe dig med undervisningen. Se på oversigten på den foregående side, når du gennemgår materialet. Oversigten viser placeringen af kroppene og præparaterne. Skelet og muskulatur: Helkropspræparater I afsnittet om skelet og muskulatur vises skelettets knogler og de muskler, som bevæger dem. Afsnittet indeholder følgende fire fuldkropspræparater: Et skelet med led og ledbånd: Der sidder også noget brusk på skelettet, f.eks. menisken (ledbåndsskiven) i knæene og de mørke skygger i ribbenene og skinnebenene, som angiver knoglemarven. Et skelet med dybe muskler og brusk: Flere ledkapsler er intakte, f.eks. albuer og højre knæ. Der sidder også nogle dybe muskler, bl.a. musklerne mellem ribbenene i højre side og lændemusklen i både højre og venstre side. Endvidere ses en del brusk ved leddene, især på fingrene. Tænderne er i fremragende stand. En krop med skeletmuskler: Kroppen er helt dækket af skeletmuskler, og senerne ses i underarme og ben, samt hvor de krydser leddene.

5 En krop, hvor musklerne er løsnet fra udspringet, men fastgjort ved tilhæftningen. Jeg nærer dyb ærefrygt for min krop. Henry David Thoreau Skelettet og musklerne: Præparatmontrer 10 montrer i dette afsnit indeholder enkeltpræparater, som kan bruges til en mere uddybende undervisning i skelettet og musklerne. De kaldes tilsammen det muskuloskeletale system: Knoglestruktur, vækst og sygdom: Længdesnit af en rask lårbensknogle fra en voksen person, en skævt sammenvokset skinnebensknogle, to kræftsyge knogler. Led: Flere præsentationer af et knæled, som viser muskulatur, brusk og ledbånd. Albue- og hofteled i ledkapsler. Tværsnit af knæ- og albueled, som viser muskler, brusk og knoglernes placering i forhold til hinanden. Knoglerne i hænder og fødder. Knogleskørhed (osteoporose) og leddegigt: To tværsnit, som viser henholdsvis nedbrydning af en ryghvirvel og en underarm og en hånd med svær leddegigt i fingrene. Kraniets knogler. Et kranium med alle knogler adskilt. Et kranium med hovedvægt på knoglerne i tindingen og høreknoglerne. Muskulaturen i hænder og fødder: Fire præparater, som viser muskellagene i hænderne, og fire præparater, som viser muskellagene i fødderne. Muskelnavne og -former: Individuelle muskelsegmenter, forklaring af deres position og navne samt beskrivelse af synergien mellem musklerne. Motoriske enheder: Hvordan musklerne samarbejder indbyrdes om at udføre en handling, og hvordan muskelfibrenes mønster i en enkelt muskel forsynes med nerver. Høreknogler Nervesystemet I afsnittet om nervesystemet vises kroppens fantastiske netværk af nerver. To fuldkropspræparater i dette afsnit viser: Grundplanen for det centrale og det perifere nervesystem. Hjernen og rygmarven og de nerver, der udgår herfra. Seks montrer i dette afsnit giver mulighed for uddybende undervisning i visse områder af nervesystemet: Hjernen, dens dele og hulrum. Slagtilfælde. Mellemhjernen, hjernehalvdelene, hjernevindingerne, den grå og den hvide substans.

6 Reflekserne og nerverne i overarmen, underarmen og hånden. Høre-, smags- og synssansen. Syv frontale snit af hovedet, som viser kraniehulerne. Endvidere indeholder dette afsnit et mindre, lukket rum, hvor nervesystemet hos et 5-årigt barn er udstillet. Det er naturligvis frivilligt, om man vil se denne del af udstillingen. Åndedrættet og fordøjelsen I afsnittet om åndedrættet og fordøjelsen gives et detaljeret indblik i disse systemers strukturer. Området er opbygget omkring tre fuldkropspræparater: Et præparat med sorte rygerlunger. Et præparat med forstørret hjerte samt specielle dissekeringer, der viser levergangene og bugspytkirtelgangen. Nyrerne og milten ses også. Et udstrakt præparat, hvor kraniet, brysthulen og bughulen er åbnet, så de indre organer er synlige. Overkrop med sorte lunger Åndedrættet: Præparatmontrer Montrer viser i detaljer åndedrætssystemets organer og funktioner: Lunger og luftrør samt den hestesko-formede brusk, som holder luftvejene åbne. Mellemgulvet, som vises på en overkrop, der er åbnet langs brysthulen, således at mellemgulvet er synligt. Indre respiration, som illustreres ved hjælp af en særlig afstøbning, der viser blodårerne og luftvejene i bronkietræet samt lungernes små luftsække, alveolerne. Eksempler på emfysem, kræft og lungebetændelse forårsaget af cigaretrygning og andre skadelige stoffer, som indåndes, samt eksempler på rask lungevæv. Raske lunger og hjerte Lunge fra afdød med hjerteinfarkt, hvor vævet er beskadiget på grund af manglende blodforsyning. Hvordan føles det at have emfysem? Prøv følgende: Tag en dyb indånding, og ånd så ud gennem et sugerør. Træk vejret flere gange ind og ud gennem sugerøret. Mærker du trykken for brystet og svimmelhed? Sådan er det at have emfysem. Fire montrer giver mulighed for detaljeret undervisning i fordøjelsessystemet: En komplet fordøjelseskanal fra tunge til endetarm. Maver åbnet, så slimhindefolderne, mavesækken og spiserøret med åreknuder er synlige. Eksempler på en rask lever og en skrumpelever. Udsnit af tyktarm og tyndtarm, herunder tyndtarm åbnet, så tarmfolder og tarmkrøs er synlige. Endvidere ses tyktarm med kræft og betændelse i divertikler, dvs. udposninger på tarmen.

7 Fordøjelseskanalen er en af verdens mest effektive fabrikker. Den bruger en kombination af mekaniske og kemiske processer til at nedbryde den mad, vi spiser, og omdanne den til næringsstoffer, som kroppen kan bruge som brændstof. Størstedelen af den mekaniske fordøjelse sker i munden, hvor tænderne bider maden over, sønderdeler og maler den, mens spytkirtlerne påbegynder den kemiske fordøjelse. Den kemiske fordøjelse fortsætter i mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen. I mavesækken kværner tre muskellag den delvist fordøjede mad sammen med stærke mavesyrer. Enzymer nedbryder maden i tyndtarmen, mens næringsstofferne optages. Alle ufordøjede stoffer sendes videre til tyktarmen, hvor vand og salte optages, og affaldsstoffer presses sammen med henblik på udskillelse. Mavesæk Lever og galdeblære Forplantnings- og urinsystemet Forplantnings- og urinsystemet beskrives samlet i et afsnit ved hjælp af et enkelt helkropspræparat: En kvindekrop åbnet gennem legemets lodrette midtlinje, således at de indre organer fra hjernen til skeden er synlige. Organerne i bughulen er flyttet til side, så forplantningsorganerne ses helt tydeligt. Fire montrer viser disse systemer mere detaljeret: Nyrernes funktion: En hel nyre, en halv nyre og en nyreafstøbning, som viser blodårer, nyrepyramider og urinrør. Hele det mandlige urinvejs- og kønsorganapparat fra nyrer til penis. Fokus på det kvindelige forplantningssystem, herunder moderkage og graviditet uden for livmoderen. det mandlige og det kvindelige forplantningssystems organer og funktioner Den samlede længde af nyrernes blodkar er mere end 170 kilometer. Endnu et fuldkropspræparat i dette afsnit, Den blotlagte krop, er åbnet for at vise de enkelte kropssystemer og deres indbyrdes forhold. På dette tidspunkt i udstillingen er det måske en god ide at gennemgå de systemer, som eleverne har lært indtil videre. Kredsløbet Afsnittet om kredsløbet viser kroppens blodårer i deres rette sammenhæng uden andet væv. Dette afsnit indeholder afstøbninger af følgende af kroppens blodårer: Blodårerne i en hel krop. Blodårerne i de indre organer, herunder hjerte, lunger og nyrer. Blodårerne i hænder, fødder, overarm og underarm.

8 Ved indgangen til afsnittet står en montre, som indeholder: To hjerter vist i halvdele. I det ene ses den raske muskel, i det andet ses et infarkt (dødt væv) i venstre hjertekammer samt eksempler på åreforkalkning. Hvordan laves afstøbningerne af blodårerne? En farvet polymer sprøjtes ind i blodårerne i en krop eller en del af en krop. Når denne polymer er hærdet, fjernes det resterende kropsvæv, hvorved der fremkommer en afstøbning af kroppens blodårer. Vidste du? Kroppen indeholder over km blodårer. Hver enkelt dråbe blod i kroppen løber gennem hjertet én gang i minuttet. Den røde knoglemarv danner ca. 2,5 millioner nye røde blodlegemer i sekundet, hvilket er nogenlunde den samme hastighed, som leveren og milten nedbryder de gamle blodlegemer med. Fostrets udvikling Afsnittet om fosterudviklingen i midten af udstillingen indeholder syv fostre fra sjette til tyvende graviditetsuge. Det er naturligvis frivilligt, om man vil besøge denne del af udstillingen. Fostrene i dette afsnit er præserveret ved hjælp af en særlig proces, som fremhæver knoglevæksten i løbet af fosterets udvikling. Fostrets knogler starter som en brusk- og fiberskabelon, der gradvist erstattes af knogleceller. Et foster har flere knogler end en voksen, som gennemsnitligt har 206 knogler. Mange mindre knogler vokser sammen til en enkelt større knogle kort før eller efter fødslen. Knoglerne i kraniet er ikke helt sammenvokset, før barnet er omkring 2 år. De er forbundet af fibrøst væv, som gør, at de kan glide ind over hinanden, så barnet kan passere igennem fødselskanalen. Hvis I ser nærmere på disse præparater, vil I kunne se de steder, hvor knoglerne er udviklet, hvor de stadig er brusk, og hvor denne udvikling fortsætter mellem uge 7 og uge 20. Kirurgi og lægevidenskab I afsnittet om kirurgi og lægevidenskab forklares, hvordan lægevidenskaben har bidraget til at forbedre vores livskvalitet og forlænge vores levetid. Afsnittet indeholder tre fuldkropspræparater: Eksempel på huden og kroppen som beskyttende hylster for de indre organer. En krop behandlet med proteser, pacemaker samt plader og skruer. Snit anvendt af læger og deres forhold til de såkaldte Langerske linjer, dvs. lineære furer i huden, som viser vævets fiberretning. Dette afsnit indeholder også en 3 m lang montre, hvor forskellige tværsnit i et helkropspræparat af et enkelt menneskelegeme vises i anatomisk position. Disse 83 snit, som er udvalgt blandt over 200 snit, viser, hvad man i virkeligheden kan se med MR-scanning, når en menneskekrop scannes. Ved MR-scanning anvendes et magnetfelt, der skabes af en kraftig elektromagnet, som påvirker kroppens brintatomer. Når atomerne er i bevægelse, afgiver de radiosignaler, som opfanges af en særlig scanner. Signalerne aflæses af en computer, som omdanner dem til et detaljeret billede af det pågældende snit af den krop, der scannes. Denne scanningstype har gjort det muligt at diagnosticere en lang række sygdomme. Nu er det f.eks. muligt at lokalisere svulster uden at operere, og det er muligt at se, om de små blodkar i hjertet er blokeret af en blodprop. Med disse billeddiagnostiske teknikker er det også muligt hurtigt at lokalisere problemer i fordøjelseskanalen og finde de nøjagtige steder, hvor der er sket skader på muskler, knogler eller brusk. Anatomerne skal studere snit af menneskekroppen som disse for at lære, hvordan MRscanningsbillederne skal fortolkes.

9 Slut på udstillingen Udstillingen slutter med et enkelt siddende menneskelegeme. På dette præparat er rygmarven og rygmarvsnerverne blottet. Præparatets stilling giver stof til eftertanke. Dette er en god mulighed til sammen med eleverne at gennemgå, hvad de har lært på udstillingen, og til at give dem lidt tid til at notere deres tanker, så de kan bruge dem senere til diskussion i klassen. Vi opfordrer også dig og eleverne til at skrive jeres bemærkninger til udstillingen i de bøger, som er lagt frem til formålet. Klasseøvelser før besøget Skelettet Knoglestruktur Sammenlign opbygningen af en lang knogle med et cykelhjul: trykket på egerne er fordelt over et stort areal i den ene ende, men i den anden ende er det koncentreret på et lille areal, nemlig navet. På en tilsvarende måde bliver trykket på det svampede knoglevæv i hver ende af en rørknogle koncentreret, så det kommer til at hvile på det kompakte væv i knogleskaftet. Led Bed eleverne prøve at udføre almindelige hverdagsaktiviteter som f.eks. at gå eller spise uden at bruge deres albue- eller knæled. Albue Nævn de knogler, albueleddet består af. Knæ Hvilke knogler består knæleddet af? Hvad betyder ordet korsbånd? Hvilken forbindelse er der mellem korsbåndet og knæleddets ledbånd? Er hoften eller knæet det mest stabile led? Hvorfor? Hvordan stabiliserer bruskskiverne knæleddet? Hvordan hjælper ledbrusken knoglerne ved leddene?

10 Klasseøvelser før besøget Muskulatur Muskler som vægtstænger (for elever, der er interesseret i fysik) Bed eleverne tegne en person, der går på line. Dette er et eksempel på den første type vægtstang, hvor omdrejningspunktet ligger direkte mellem kraften og byrden. Med denne type vægtstang er det let at holde balancen. Kroppen bruger det samme princip, når vi nikker med hovedet. Hovedet flyttes ved hjælp af muskelkraft, og ellers holdes det i vandret position. Bed derefter eleverne tegne en trillebør og tænke på, hvor let det er at bruge en trillebør til at flytte ting, som er for tunge til at bære. Dette er den anden type vægtstang, hvor byrden ligger mellem omdrejningspunktet og kraften. Vi finder denne type vægtstang i kroppen, når vi står på tå, så hælene er løftet op fra jorden. Bed til sidst eleverne tegne en katapult og tænke på, hvor hurtigt den bliver affyret, når den først er udløst. Dette er den tredje type vægtstang. Her ligger kraften mellem omdrejningspunktet og byrden, og den bruges til hurtige bevægelser. Det er det, der sker, når vi bøjer vores underarm. Muskler navngivet efter form: Bed eleverne tegne en deltaformet, en trapezformet og en rombeformet muskel og derefter finde dem. Muskler navngivet efter placering: Bed eleverne finde bøjemusklen for albuebenet (musculus brachioradialis) og musklen, der bøjer og drejer hovedet (musculus sternocleidomastoideus). Muskler navngivet efter funktion: Bed eleverne finde den indadroterende underarmsmuskel (musculus pronator) og den udadroterende underarmsmuskel (musculus supinator). Hvad gør disse muskler? Skeletmuskler kaldes også viljestyrede muskler, fordi vi kan bevæge dem bevidst. Men de kører også deres eget løb. Mange skeletmuskler er altid til en vis grad stive. Dette kaldes muskelspænding, og det er det, der får os til at stå oprejst og forhindrer hovedet i at dingle rundt. Skeletmusklerne fungerer også som en varmekappe, der forsyner kroppen med meget af den varme, vi behøver for at holde en konstant kropstemperatur. Hvis varmecentret i hjernen registrerer, at kropstemperaturen falder, sender den et signal ud til musklerne om, at de skal begynde at ryste. Herved øges muskelaktiviteten, og kropsvarmen bliver højere. Sener ved leddene mindsker sliddet på musklerne. Senerne har ganske vist mere end 500 gange så stor trækstyrke som musklerne, men de kan ikke trække sig sammen. Hvis vi kun bestod af sener, ville vi være ligesom superstærke marionetdukker og kun kunne bevæge os, hvis vi fik hjælp af andre. Klasseøvelser før besøget Nervesystemet Nerver og nervetråde Find et gammelt printerkabel og klip det over. Vis eleverne de forskellige bundter af ledninger, der løber igennem kablet, og isoleringen rundt om hver enkelt ledning. Fortæl, at nerver er lavet på en lignende måde. Den synlige nerve er ligesom printerkablet, og de mange ledninger er ligesom de mange tusind nervetråde. Kablet og isoleringen omkring den enkelte tråd er ligesom myelinskederne.

11 Rygmarvsnerver Hvad kaldes de fem inddelinger af rygmarvsnerverne, og hvori består de enkelte grupper? Hvad er de motoriske nerver? Hvad er de sensoriske nerver? Hvad omfatter centralnervesystemet? Hvad omfatter det perifere nervesystem? Reflekser Signaler fra de sensoriske nerver i hele kroppen løber op gennem rygmarven til hjernen, hvor vi bliver bevidste om dem. I nogle tilfælde reagerer kroppen, før en sensorisk impuls når de bevidste dele af hjernen, som f.eks. når man trækker hånden væk fra noget varmt eller blinker for at beskytte øjnene. Denne ufrivillige reaktion kaldes en refleks. Så snart rygmarven eller hjernestammen modtager sådan en impuls, bliver den del af kroppen, der er i fare, sat i bevægelse. Sanserne Beskriv, hvad øjets linse gør, samt hvordan den fungerer. Hvad er den blinde plet? Hvad er næsemuslingerne (conchae nasales) inde i næsehulen? Hvad er deres formål? Hvor i næsen sidder lugtesansens receptorceller? Forskellige områder på tungen opfanger forskellige smagspåvirkninger. Nævn de forskellige typer af smag og det område på tungen, hvor de opfanges. Hvordan arbejder trommehinden, høreknoglerne og membranen i det indre øre, så udefra kommende lyde forstærkes i det indre øre? Hvor i kroppen sidder receptorerne for berøringssansen? Fordøjelsen Fordøjelse af fedt Brug vand, olie og flydende opvaskemiddel. Bed eleverne blande vand og olie i to skåle, tilsæt opvaskemiddel i den ene af skålene, og rør kraftigt rundt i begge skåle. Eleverne kan se, hvordan opvaskemidlet reagerer med olien ved at bryde den op i små bobler, mens olie i vand uden opvaskemiddel forbliver samlet i meget større grupper af dråber. Sæbemiddel reagerer med olie på samme måde som galde nedbryder fedt i fordøjelsen, hvorved det bliver muligt for andre enzymer i tyndtarmen at fordøje fedtet yderligere. Hvor længe er maden i de enkelte dele af fordøjelseskanalen? Hvad er den vigtigste kemiske forbindelse i den mavesaft, der er i mavesækken? Hvor mange forskellige typer celler bruges der til at udføre leverens mange stofskiftefunktioner? Hvorfor har tyndtarmen permanente folder på indersiden, mens tyktarmen ikke har nogen? Denne specielle dissekering viser, hvad der er inden i leveren: blodets veje gennem leveren (røde og hvide) samt steder, hvor galden opbevares (gule). Der løber to typer blod ind i leveren: det iltede blod fra aorta (røde kanaler) og det næringsrige blod fra tarmene (hvide kanaler). Når blodet løber igennem leveren, bliver det enten renset eller beriget. Galden, der er nødvendig for at fordøje fedt, løber fra leveren i separate gange og opbevares i galdeblæren (den gule udposning), indtil den skal anvendes til fordøjelse.

12 Åndedrættet Rygnings skadelige virkninger Den skadelige tjære, der indåndes ved rygning, ophobes i lungerne og gør det sværere at trække vejret og fordele ilt til alle dele af kroppen. Nogle rygere får kræft på grund af denne vane, og mange andre beskadiger deres indre organer som følge af iltmangel. Diskussion i klassen Hvorfor ryger folk, når de ved, det er så skadeligt? Lav en kampagne for at få folk på din alder til at lade være med at ryge. Skal det offentlige sundhedssystem betale for behandling af dem, der bliver syge af at ryge? Klasseøvelser før besøget Systemernes indbyrdes sammenhænge Skriv navne på organer fra hvert af kroppens systemer ned på små kort. Brug ét kort pr. organ. Bed eleverne sætte sig i en rundkreds og tage et kort hver. Kast en rulle snor til en elev, som læser organnavnet på sit kort op. Eleven holder fast i enden af snoren og kaster rullen med snor videre til en anden elev. Den næste elev læser organet på sit kort op og prøver at forklare, hvilken sammenhæng det har med organet fra det foregående kort. Alle elever i rundkredsen kan komme med forslag og diskutere sammenhængen. Den anden elev holder fast i snoren og kaster rullen med snor videre til en tredje elev, som gentager processen og derefter sender rullen videre til en ny elev. Bliv ved, indtil der ikke er mere snor tilbage. Det net, som er lavet med snoren, illustrerer de komplekse sammenhænge, der er, mellem alle kroppens organer. Bed eleverne beskrive, hvad der vil ske med nettet, hvis nogle af organerne fjernes eller bliver syge. Hvordan kan sunde eller usunde måder at leve på påvirke disse sammenhænge? Billedkunst Andreas Vesalius Denne udstilling kan også bruges til undervisning i billedkunst i de ældste skoleklasser. Elever kan medbringe tegneblokke og udvælge et af fuldkropspræparaterne som model for deres tegning. De kan også tage deres tegning med til klasseundervisningen for at diskutere deres kreative metode med de andre elever, samt hvordan præparaterne fungerede som inspiration til deres teknik, og hvad de følte ved at tegne et rigtigt menneskeligt præparat. Billederne i udstillingen stammer fra den store renæssance-anatom Andreas Vesalius' arbejder. Vesalius' formål med at udgive sine illustrationer var at rette op på flere århundreders misforståelser om kroppen, og han blotlagde kroppen, så de, der så hans arbejder, kunne forstå kroppens opbygning og senere også kroppens indre funktioner. Vesalius arbejdede tæt sammen med en gruppe læger og med kunstnerne i Tizians atelier for at skabe dette mesterværk. I kraft heraf blev han en af de bærende kræfter for arbejdet med at lede datidens lægers og kunstneres tanker om naturens verden i en ny retning. Han opfordrede dem til at se med egne øjne i stedet for at stole på forældede teorier. Med udgangspunkt i Vesalius kan I diskutere, hvordan opfattelsen af kroppen ændrede sig i løbet af renæssancen, samt hvilke metoder kunstnerne anvendte. Eleverne kan tale om deres egne ambitioner om

13 at blive kunstnere, om på hvilken måde kunst og videnskab igen kan komme til at arbejde så tæt sammen for at ændre vores måde at se verden på, samt om hvordan de selv kan blive en del af det samarbejde. Tilbage i klassen Følg op med en lærerstyret klassediskussion med udgangspunkt i udstillingens fire overordnede spørgsmål. Hvilke systemer er der i menneskekroppen? Hvordan fungerer hvert enkelt system i kroppen? Hvordan er kroppens systemer indbyrdes forbundet? Hvordan kan kroppens liv forbedres og forlænges? Bed hver enkelt elev formulere et spørgsmål med udgangspunkt i besøget på udstillingen. Udarbejd definitioner til en ordliste med nye termer, som eleverne har lært før og under besøget. Brug illustrationer til de yngste klasser. De ældste klasser kan bruge yderligere baggrundsmateriale til at finde mere detaljerede definitioner. Kroppens systemer Del klassen op i elleve grupper. Fordel kroppens systemer, så hver enkelt gruppe får ét system, som de skal fremlægge. Skelet Muskulatur Nervesystem Åndedræt Fordøjelse Kredsløb Forplantning Urinveje Hud Lymfesystem Det endokrine system Læse- og skriveøvelser Bed eleverne skrive et brev til medicinsk fakultet ved et af universiteterne, hvor de forklarer, hvorfor de ønsker eller ikke ønsker at donere deres krop til videnskaben efter deres død. Bed eleverne skrive, hvad de kan lide ved deres krop, hvad der bekymrer dem mest ved deres krop, og hvilke følelser de har i forbindelse med døden. Bed eleverne skrive en artikel om udstillingen Bodies Revealed, som om de var journalister. De kan interviewe klassekammerater og besøgende på udstillingen om deres oplevelser. Bed eleverne researche og udarbejde en rapport om anatomiens historie. Bed eleverne skrive en opgave om måder, hvorpå medicinsk videnskab har forbedret vores livskvalitet i de seneste 25 år. Relaterede hjemmesider til yderligere information: Harvard University Vascular Anatomy and Whole Brain Atlas: Johannes Gutenberg University Anatomy Project: workshop/englwelcome.html Dream Anatomy Project: Denne vejledning er udarbejdet til brug i forbindelse med undervisning af elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Medicinsk direktør: Dr. Roy Glover Forfatter og producent: John Zaller

14 13 FORSØG I KLASSEN KLASSE SKELETTET Hvis du ikke havde nogen knogler i kroppen, ville du være som en vandballon eller en klat på gulvet - du ville ikke kunne bevæge dig eller gøre noget som helst. Heldigvis har du en samling af knogler, skelettet, som giver kroppen facon og beskytter vigtige organer som f.eks. hjertet, hjernen og lungerne. Knoglerne er levende! Knoglerne i kroppen består af en kombination af hårde mineraler som f.eks. kalk, der giver knoglerne styrke, og en masse levende celler, der danner nyt knoglevæv og reparerer beskadigede knogler. Som andre celler i kroppen skal knoglecellerne tilføres blod for at kunne leve. Forskellige knogler til forskellige opgaver En voksen person har 206 knogler i sin krop. Alle disse knogler udfører opgaver, der er med til at holde kroppen sund og i god behold. Knoglerne i kraniet beskytter hjernen som en hjelm. Rygsøjlen består af 26 knogler, der løber ned langs ryggens midterlinje, og som gør, at man kan dreje sig og bøje sig (og stå oprejst). Ingen dovenkroppe her Der, hvor to knogler mødes, er der en ledflade. Det er i kroppens led, at der foregår bevægelser. Hvis der ikke var nogen led, ville vi ikke kunne bevæge os! I skuldre, albuer og tommelfingre er der forskellige slags led, som gør, at du kan bevæge armene i en cirkelbevægelse, bøje albuen eller dreje tommelfingeren rundt. VIDSTE DU DET? Kroppens mindste knogle er stigbøjlen, der sidder ved trommehinden. Den er mindre end et riskorn. Lårbensknoglen er kroppens længste og stærkeste knogle. ØVELSE: Jordnødder og cykelhjelme Eleverne vil få forståelse for kraniets funktioner. PRÆSENTATION AF ØVELSEN om jordnødder og cykelhjelme Del klassen op i fem grupper med ca. seks elever i hver. Skelettet er kroppens støttestruktur, som holder alting sammen og giver kroppen dens facon. Knoglerne er udformet, så de er lette, men dog stærke nok til at understøtte en vægt, der er flere gange større end kroppens egen vægt. Alene ved at tage sig godt af sine knogler kan man få et længere, sundere og mere aktivt liv. MATERIALER til jordnødder og cykelhjelme 30 ristede jordnødder med skal 5 cykelhjelme

15 14 FREMGANGSMÅDE 1. Undersøg jordnøddens skal. Hvordan føles den? 2. Knæk jordnødden. Hvad er der indeni? Hvori består ligheden med hjernen inden i kraniet? Hvilken del af jordnødden minder om kraniet? Hvilken del af jordnødden minder om hjernen? Hvad gør kraniet? 3. Undersøg cykelhjelmen? Hvorfor er det vigtigt at have hjelm på? FORKLARING Kraniet er hårdt og beskytter hjernen mod skader ligesom jordnøddens skal. Hvis du falder på legepladsen, eller mens du cykler, kan kraniet gå i stykker og ødelægge hjernen, der er blød. ÅNDEDRÆTTET Alle dyr skal ligesom mennesker have ilt for at kunne leve. Uden luftens ilt kan vi ikke overleve mere end et par minutter. Hos mennesker sker vejrtrækningen automatisk, uden at vi behøver at tænke over den. Ved hjælp af vores lunger trækker vi vejret og får derved ilt ind i kroppen, samtidig med at vi skiller os af med kuldioxid. Ilten føres med blodet rundt til alle kroppens celler. Vi trækker vejret gennem næsen og munden samt et rør, der kaldes luftrøret. Gennem luftrøret føres der luft ned i lungerne. I lungerne fordeles luften ud i små forgreninger, der kaldes bronkier, hvorfra blodets røde blodlegemer bringer ilt ud til alle kroppens celler. VIDSTE DU DET? Hjernen bruger mere en fjerdedel af al den ilt, kroppen har behov for. ØVELSE: Pustekonkurrence Eleverne afprøver deres evne til at kontrollere åndedrættet. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Alle vil gerne kunne trække vejret ubesværet, og det er lige, hvad lungerne er lavet til. Diskutér, hvad der er nødvendigt for at holde lungerne rene og sunde. Lungerne er en af de sarteste, men vigtigste dele af kroppen. De forsyner alle øvrige systemer, herunder særligt hjernen, med den ilt, de har brug for. MATERIALER 30 stykker papir rullet sammen i kugler 30 rene sugerør 10 bordtennisbolde 1 rulle malertape

16 15 FREMGANGSMÅDE til pustekonkurrence 1. Find et frit areal i rummet, og brug tapen til at markere en startlinje og en mållinje på gulvet. 2. Tag et sugerør og en papirkugle, og læg dig på hænder og knæ bag startlinjen sammen med de andre elever. 3. Når lærerne siger start, begynder du at puste på din papirkugle gennem sugerøret for at få den hen til mållinjen. Du må kun flytte kuglen med den luft, du puster ud. Hvis du rører ved kuglen, skal du gå tilbage til startlinjen. Den elev, der først får sin kugle hen over mållinjen, har vundet. 4. Hvad skal du gøre for at blæse papirkuglen hen over gulvet? 5. Prøv at gøre det samme med en bordtennisbold. FORKLARING Det er evnen til at kontrollere åndedrættet, der er nøglen til at vinde kapløbet. Musklerne kontrolleres bedre med dybe, regelmæssige åndedrag end med korte, hurtige åndedrag. SUPPLERENDE OPGAVER 1. Pust ned i en papirspose, og se, hvor meget du kan puste den op. Prøv flere gange, og se, om mængden af luft ændrer sig. 2. Prøv at trække vejret igennem et sugerør. Er det lettere eller sværere end at trække vejret normalt? Nogle mennesker har lungesygdomme, som gør det svært at trække vejret. De har det, som om de hele tiden skal trække vejret igennem et sugerør. URINVEJENE Når vi tisser, fjerner vi overflødigt affald og vand fra kroppen. Det svarer til, at vi smider affaldsposer ud derhjemme! At tisse er det sidste trin i en proces, der begynder med, at nyrerne filtrerer vand ud af blodet. VIDSTE DU DET? Urin indeholder ammoniak. Ammoniak findes også i mange rengøringsmidler. ØVELSE: Blodfiltrering Eleverne vil få forståelse for, at urin fører forskellige stoffer og affald ud af kroppen. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Nyrerne filtrerer affald fra blodet og danner urin. Urinen fører de opløste stoffer ud af kroppen. Disse stoffer er så små, at de er usynlige, medmindre væsken fjernes ved inddampning.

17 16 MATERIALER (pr. elev) en kop 1,5 dl vand 2 teskefulde salt en ske kraftigt sort papir (A4) FREMGANGSMÅDE 1. Fyld koppen halvt op med vand 2. Hæld en skefuld salt ned i vandet, og rør rundt. Hvis alt saltet forsvinder nede i vandet, hæld lidt mere salt ned i koppen, indtil et par saltkorn er synlige efter omrøring. 3. Læg papiret i solen, og hæld noget af saltvandet på det. Brug kun saltvandet, men ikke noget af det salt, der ligger i bunden af koppen. 4. Se på papiret efter 1 time. Hvad kan du se? 5. FORKLARING på blodfiltreringsøvelsen Saltet blev opløst i vandet. Varmen fra solen fik vandet til at fordampe, og kun saltkrystaller blev tilbage på papiret. Urinen fører de opløste stoffer ud af kroppen. Nyrerne fungerer som blodfiltre, der trækker affaldsstoffer ud og lader blod og næringsstoffer fortsætte ud i blodbanen. I nyrerne dannes der flydende urin, som fører affaldet ud af kroppen. SUPPLERENDE OPGAVER 1. Opløs sukker i vand, og lad vandet fordampe i solen. Hvad kan du se? KLASSE SKELETTET Hvis du ved, hvordan et røntgenbillede fra hospitalet ser ud, er du nok også klar over, at vi alle har et skelet, der består af en masse knogler. Voksne mennesker har faktisk 206 knogler og over halvdelen af disse knogler er i hænderne og fødderne. Skelettet giver kroppen struktur ligesom de bjælker, der bærer en bygning. Knoglerne i skelettet beskytter også de indre organer som f.eks. hjertet, hjernen og lungerne. Der er mange, der tror, at kraniet består af en stor knogle, men i virkeligheden er det sammensat af 30 forskellige knogler. Hvis du gerne vil have stærke og sunde knogler, kan du følge disse råd: Brug altid en cykelhjelm til at beskytte dine kranieknogler og hjernen indenunder, når du cykler eller står på skateboard eller rulleskøjter. Brug også andet passende udstyr som f.eks. albue- og knæbeskyttere, så du er bedre beskyttet, hvis du falder. Sørg for at styrke skelettet med masser af kalk ved at drikke mælk og spise mad med et højt kalkindhold. Læs varefakta på madens indpakning, så du kan se, hvilke varer har det højeste kalkindhold.

18 17 VIDSTE DU DET? Når astronauter er ude i rummet, er de ca. 5 cm højere, end når de er på jorden. Dette skyldes, at bruskskiverne mellem ryghvirvlerne udvides på grund af mikrotyngdekraften (tyngdekraften er mindre i rummet end på jorden). Når de er tilbage på jorden, går der lidt tid, før bruskskiverne har fået deres normale størrelse igen! ØVELSE: Rygsøjlens knogler Eleverne lærer om rygsøjlens struktur og bevægelser PRÆSENTATION AF ØVELSEN Forklar eleverne, at rygsøjlen også kaldes hvirvelsøjlen. Den beskytter rygmarven mod beskadigelse og fungerer som et ankerpunkt for visse muskler og gør, at du kan stå, bøje dig, nikke, dreje og sidde på hug. Rygsøjlen består af 24 bevægelige hvirvler samt et antal sammenvoksede hvirvler, som sætter os i stand til at bevæge kroppen i forskellige retninger. MATERIALER (pr. elev) til rygsøjlens knogler hundegodbidder (de skal være runde og skiveformede og minde om en knogle) 2 store papirclips 1 lille papirclips et langt elastikbånd en svamp en saks FREMGANGSMÅDE 1. Mærk på knoglerne på bagsiden af din hals. Kan du mærke flere knogler eller bare én? Prøv at mærke på din rygsøjle hele vejen ned ad ryggen. Bøj dig forover / bagover / sidelæns. Er det nemmere at føle hver enkelt ryghvirvel nu? 2. Lav en model af rygsøjlens lændeområde. Klip seks stykker svamp ud. Hvert stykke skal være ca. 0,5 cm tykt og have ca. samme diameter som hundegodbidderne. Svampestykkerne skal fungere som bruskskiverne imellem ryghvirvlerne. 3. Fastgør elastikbåndet til den ene af de store papirclips. Ret den ene ende af den lille papirclips ud. I den anden ende af clipsen er der nu et øje. Træk elastiktråden igennem øjet. Den store papirclips fungerer som en knude på elastikken, og den lille papirclips fungerer som en nål. 4. Skub den ende af papirclipsen, der er rettet ud, igennem et stykke svamp og derefter igennem midten af en hundegodbid. Fortsæt, indtil omkring 5 hvirvler er sat sammen. Husk at sætte svamp og hundegodbid sammen skiftevis. Fastgør den anden store papirclips til enden af elastikbåndet, og fjern den lille papirclips. 5. Bevæg modellen, og se, hvad der sker. 6. Lav en anden rygsøjlemodel, hvor du kun bruger hundegodbidder og ingen svampe. Sammenlign, hvordan denne rygsøjle bevæges i forhold til den anden.

19 18 FORKLARING Svampen fungerer som den brusk, der adskiller ryghvirvlerne fra hinanden dvs. rygsøjlens bruskskiver. Når du bevæger dig, bevæges hvirvlerne og kommer til at gnide mod hinanden. Brusken (svampestykkerne) fungerer som en pude, der absorberer den vægt, der overføres gennem rygsøjlen. Brusken gør også, at hvirvlerne kan bevæges individuelt, hvorved rygsøjlen bliver fleksibel, men stærk. Din model forestiller en lille del af rygsøjlen, der består af 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler samt de sammenvoksede hvirvler, der udgør korsbenet og halebenet. KREDSLØBET Kredsløbet fungerer som et system af motorveje i flere niveauer inde i kroppen. Livsvigtige næringsstoffer og ilt transporteres med blodet gennem arterierne. Det afiltede blod og affaldet transporteres gennem venerne. Du har ca. 5 liter blod, der hele tiden cirkulerer i kroppen. Blodet består af en væske, der kaldes plasma, og følgende tre typer celler: Røde blodlegemer, eller erytrocytter, fører ilt ud til alle kroppens celler. Hvide blodlegemer, eller leukocytter, fungerer som kroppens politi og bekæmper bakterier og vira. Blodplader, eller trombocytter, er små cellestykker, der tilstopper huller ved beskadigelse af blodkar og sætter koagulationsprocessen i gang, når du får et sår. Hjertet er en særlig muskel, der pumper blod ud gennem alle dele af kroppen. Hjertet slår ca. 70 slag i minuttet og sikrer, at resten af kroppen får ilt og næringsstoffer. VIDSTE DU DET? Kroppen indeholder ca kilometer blodkar. Det er nok til at nå næsten 2 1/2 gang rundt om jorden. ØVELSE: Hjerteslaget Eleverne vil kunne se, hvordan hjerteslaget ændres i forhold til aktivitetsniveauet. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Hjertet, som er det vigtigste organ i kredsløbet, pumper iltet blod gennem arterierne og ud til alle kroppens dele. Da hjertet er en dobbelt pumpe med fire kamre, pumper det afiltet blod ud til lungerne, hvor blodet atter iltes. Man kan se mørkt, afiltet blod i venerne i håndleddet. MATERIALER til hjerteslaget et stopur en blyant papir

20 19 FREMGANGSMÅDE 1. Find det sted på forsiden/siden af halsen, hvor du kan mærke dit hjerteslag eller puls. 2. Tæl, hvor mange gange hjertet slår på 10 sekunder. Hvis det er svært at tælle, så mærk bare efter rytmen i hjerteslaget. Find ud af, om den er hurtigt, mellemhurtigt eller langsomt. 3. Skriv antallet af slag ned på et stykke papir, eller skriv, om slagene er langsomme, mellemhurtige eller hurtige. 4. Jog på stedet i 30 sekunder. 5. Tæl hjertets slag igen. Skriv antallet af slag ned, eller skriv, om rytmen i hjertets slag har ændret sig. 6. Løb på stedet i 30 sekunder så hurtigt, du kan. 7. Tæl hjertets slag, eller find ud af, om rytmen i slagene har ændret sig. FORKLARING Blodtrykket er et udtryk for den kraft, hvormed blodet presser på arterievæggene. Hvis blodtrykket er højt, kan det på et tidspunkt medføre skader på arterierne. Højt blodtryk er skyld i alvorlige helbredsproblemer, som f.eks. blodpropper eller blokerede arterier. Man kan forhindre disse helbredsproblemer ved at motionere og at få taget blodtryk med jævne mellemrum. SUPPLERENDE OPGAVER 1. Find på øvelser, der kan ændre hjertets slag. Hvordan kan du få hjertet til at slå langsommere? 2. Brug et stetoskop til at lytte til din makkers hjerteslag. Hvis du ikke har et stetoskop ved hånden, så brug paprøret fra en køkkenrulle. 3. Brug slik til at lave din egen model af, hvad blodet indeholder. Hæld runde eller møntformede, røde vingummier (røde blodlegemer), lagkagekrymmel (blodplader), hvide pebermyntepastiller (hvide blodlegemer) og sirup (plasma) ned i et klart marmeladeglas. Tal om, at blodet er en væske, der indeholder faste bestanddele, som er af afgørende betydning for kroppens vækst og udvikling. FORDØJELSESSYSTEMET VIDSTE DU DET? Rent kemisk ligner tyndtarmen hjernen med neurotransmittere og hormoner, der sorterer og analyserer føden, når den fordøjes. Så kan man virkelig tale om at tænke med maven! ØVELSE: Fordøjelse af protein MATERIALER til fordøjelse af protein små stykker bomuldsstof tomatketchup uden kunstige farvestoffer 2 bægre med varmt vand vaskemiddel med enzymer vaskemiddel uden enzymer handsker

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning.

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning. Kropsleksikon Blod Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Blod Blod til hjernen Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere