PersonaleBladet. Må jeg bede om en sisäfileepihvin kermapippurikastikkeella ja Valkosipuliperunoilla? Læs om: Randers Kommune / December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PersonaleBladet. Må jeg bede om en sisäfileepihvin kermapippurikastikkeella ja Valkosipuliperunoilla? Læs om: Randers Kommune / December 2009"

Transkript

1 PersonaleBladet Randers Kommune / December 2009 Læs om: Anbringelser - på andre vilkår Venskabsbyer inspirerer til klimaplan En sundere juletid Må jeg bede om en sisäfileepihvin kermapippurikastikkeella ja Valkosipuliperunoilla?

2 Indhold Side 4 Man kan da ikke spare... Side 6 Præsentation af byrådsmedlemmer Side 8 Anbragt - på andre vilkår Side 10 Wii - hvor det går Side 11 Endnu en bro i Randers Side 12 Må jeg bede om en... Side 15 Bedre tid til ledelse Side 16 Klimaindsats i bred forstand Side 17 I Finland forurener de også Side 18 Alternative kirkegårde Side 20 Grib naturen Side 22 En sundere juletid Side 23 Ansigtsløftning til motionscentret Side 24 PBS Redaktion Bent Peter Larsen (ansv.) Jens Olaf Hersom Steven Rønnenkamp Holst Karen Balling Radmer Jon Geriche Detlefsen Jeanette Bundgaard Tlf udgave Oplag stk. Næste nr. Marts 2010 Foto Jeannot Huyot Jon Geriche Detlefsen Jens Olaf Hersom Forside Rådhuset i Randers finske venskabsby, Lahti. Frihedsstatuen foran rådhuset er til minde om borgerkrigen i Børn og natur Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde i efteråret en undersøgelse, hvoraf det fremgik, at børn i dag er mindre end halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var. Undersøgelsen viste bl.a. også, at børn er mindre i naturen på egen hånd, og at den nære natur bruges mindre. Dette er blandt andet baggrunden for, at der på børn og skoleområdet i disse år bliver gjort en særlig indsats for at understøtte børnenes brug af naturen. Børn bliver både gladere, klogere og sundere, når de er ude i naturen, men samtidig får naturen nogle gode ambassadører. I takt med at børnene får viden om de ting, der sker i naturen, øges deres engagement som beskyttere af naturen. Et aspekt, som i disse klimatopmødedage er nok så vigtigt. I dag er der en del af dagtilbuddene, som har en stærk tilknytning til naturen. Det er især naturbørnehaverne i Fussingø og Langå, der har gjort det at bevæge sig i naturen og bruge den, til en tæt integreret del af hverdagen. Her bliver vores vante forestillinger om, hvad man kan byde børn udfordret: Her er der realitet bag udtrykket om, at der ikke findes dårligt vejr kun forkert beklædning, når en stor flok børn er dybt koncentreret i leg, medens regnen siler ned. Eller når de sidder i rundkreds og øver sig med dolkemodellen med henblik på at kunne få et dolkebevis med ret til at føre samme. Men det er ikke kun de deciderede naturbørnehaver, der arbejder med naturen. En lang række af daginstitutionerne i Randers Kommune har fået Friluftsrådets Grønne Flag. Det gives til institutioner, der arbejder intensivt med mindst to forskellige natur- eller miljøtemaer og som inddrager forældrekredsen i arbejdet. Det nyeste initiativ er en natur-trailer, som skal rundt til institutionerne i hele kommunen med udstyr, der kan befordre oplevelserne i naturen. Til at hjælpe institutionerne er der blevet ansat en konsulent, som udover at inspirere til at bruge naturen i dagligdagen, også kan hjælpe med at bruge udstyret i traileren. Men det stopper ikke her: Byrådet har afsat penge til, at der kan laves en udeskole på Grønhøjskolen, og i et samarbejde mellem Teknik og Miljø, Social og Arbejdsmarked samt Børn og Skole arbejdes der for tiden med at få udbygget naturskolen på Hvidemølleområdet ned til Gudenåen. Så forhåbentlig vil det vise sig, at børnene i Randers kommer lige så meget ud i naturen som deres bedsteforældre eller måske oven i købet mere, hvis Danmarks Naturfredningsforening gentager sin undersøgelse i Søren Kjær Direktør Børn og Skole

3 PersonaleBladet December Løb for klimaet Run for Hopenhagen er en global kombineret løbe- og klimakampagne under FN, som drives fra Danmark. Hver gang du løber en tur fra 23. november til 31. december, kan dine kilometer sende et signal til politikerne om, at de på COP15 klimakonferencen forventes at indgå en ambitiøs aftale. Du kan hjælpe med at sende dette signal ved at tilmelde dig kampagnen. Det eneste, du behøver for at være med, er et par løbesko og en computer med internet-adgang. Du får en personlig træningsdagbog, hvor du kan indtaste dine løbeture. Har du en GPS mobil eller et Garmin ur, så går registreringen endnu lettere. Uanset hvordan du registrerer dine løbeture, leveres platformen af det gratis sportscommunity Endomondo. com. Tilmeld dig nu på Læs mere om FNs Hopenhagen kampagne og bliv borger i Hopenhagen på De rager op Randers skal rage op helt bogstaveligt og via landskendte projekter. I Randers Kommune vision lyder det sådan. Randers Kommune har derfor - både for at gøre opmærksom på, at noget og nogle rager op - og for at hædre dem og det, der gør det, indstiftet den såkaldte Rage-op-pris. Den første modtager af prisen var Vibeke Dahl, der er såkaldt forløbskoordinator og ansat i Randers Sundhedscenter. Vibeke Dahl arbejder med kræftpatienter og fik prisen, fordi hun formår at skabe sammenhæng og koordination for borgere med kræft, og fordi hun er en rollemodel til efterlevelse. Vibeke Dahl er også en skattet foredragsholder rundt om i landet, og hun har medvirket til at sikre Randers Kommune positiv omtale i medierne. Borgerservice var nummer to i rækken af prisvindere. Prisen er begrundet i, at det bl.a. er lykkedes borgerservice at nå målet om at skabe én fælles indgang for borgerne, hvor de mødes af kompetente og velforberedte medarbejdere, der yder hurtig og fleksibel service. Frivilligværket fik for nylig Rage-op-prisen for sit store arbejde med at etablere kontakt og fællesskab mellem frivillige foreninger og det tilsvarende store arbejde med at lave en vejviser over frivillige foreninger i Randers. Modellen i Randers har inspireret mange andre. I skrivende stund er flere priser på vej til at blive uddelt. I alt skal der uddeles 20 Rage-op-priser. Prisen består af et diplom og en kopi af Sletterhage Fyr. Prisen overrækkes af borgmesteren. Af Jens Olaf Hersom Personaleplitikken er kendt Randers Kommunes personalepolitik har bundfæstet sig blandt medarbejderne. I maj i år lancerede Randers Kommune sin personalepolitik som et tiltag, der blandt andet skulle forbedre arbejdsglæden, forholdet til kolleger og omgangen med borgerne. Men kan kommunens medarbejdere huske, at der er noget, der hedder personalepolitik, og kan de huske de seks nøgleord (ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed, åbenhed), der definerer personalepolitikkens værdier? Åh nej, det skal jeg jo kunne, siger Katrine Axél, der er jurist i social- og arbejdsmarkedssekretariatet og fortsætter: Jeg sidder jo selv og arbejder med det. Katrine Axél remser tre nøgleord op, og resten skal hun have hjælp til. Men hun ved, hvad personalepolitikken handler om: Det er ikke noget nyt for mig. Det passer godt med måden, jeg i forvejen arbejdede på, men der er ingen tvivl om, at det er en større del af bevidstheden efter lanceringen, siger hun. På plejehjemmet Lindevænget er overassistent Jette Nielsen enig. Hun kunne ikke huske nøgleordene, men hun genkender dem, og hun arbejder med dem dagligt: Ja, det bestræber jeg mig på at leve efter i det daglige arbejde både med mine kolleger og med beboerne, siger hun og slutter: Værdierne betyder helt sikkert noget for, hvordan vi omgås hinanden. Randers Kommunes personalepolitik kan hentes i pdfformat og ipaper på Broen, i politikker og aftaler under personalefanen.

4 4 PersonaleBladet December 2009 Man kan da ikke spare et juletræ væk Henning Jensen Nyhuus er genvalgt som borgmester og dermed øverste chef for dig og de ca andre medarbejdere i Randers Kommune. Mød politikeren og manden, der nægter at spare et juletræ væk.

5 PersonaleBladet December Jeg har hørt at flere byer har overvejet at spare juletræet i år. Dét kan man simpelthen ikke, siger Henning Jensen Nyhuus med indignation i stemmen. Han tændte 27. november juletræet i Randers og indledte dermed officielt julehandlen. Samtidig har kommunen stik imod tidens sparetrend også støttet julebelysningen. Julestemning er tradition, lys når det er koldt, og til julen hører et juletræ og julelys. Det betyder noget for lysten til at handle ind til jul og gaver, siger Henning Jensen Nyhuus og fortsætter: Skal vi spare de næste fire år, bliver det på fyrtårnsprojekter. Her vil jeg inddrage både medarbejdere og borgere i at prioritere hvilke fyrtårne, vi skal til- eller fravælge. Samtidig kan vi nu begynde at høste nogle af de succeser, vi plantede i den forgangne valgperiode, siger Henning Jensen Nyhuus. For eksempel har støtte til Randers Regnskov, Værket, Egnsteatret og Kammerorkestret givet bonus i form af overskud i Regnskoven, store opsætninger og kulturelt liv, og på Thors Bakke skrider byggeri og satsninger frem. TAK Da jeg blev valgt som borgmester første gang kom det ja lidt uventet. Vi stod foran en sammenlægning, og jeg havde kun én ressource at spille på: 9000 medarbejdere. Der var ingen guld i jorden, vi kunne sælge. Det lykkedes kun at nå hertil, fordi personalet tog et enormt slæb. Jeg skylder dem stor tak. TAK, siger Henning Jensen Nyhuus. I den kommende valgperiode vil Henning Jensen Nyhuus sætte fokus på forvaltningens indhold og personalets oplevelse af at have muligheder, indflydelse og dermed arbejdsglæde. Indsatsområder På daginstitutionsområdet skal det økonomisk sikres, at det nuværende personaleniveau kan holdes. På skoleområdet er det slut med yderligere besparelser. I stedet vil Henning Jensen Nyhuus have fokus på, hvordan skolen kan udvikle sig med de midler, der er til rådighed. Vi skal ind og se på lærernes dagligdag, uddannelse, efteruddannelse og miljø, og vi skal have fokus på børn med specielle behov. En forudsætning for udvikling er trivsel, siger Nyhuus. Ældreområdet På ældreområdet vil borgmesteren foreslå, at 6 millioner fra finansloven og 3 millioner fra kommunekassen bliver overført straks i 2010, sådan at de i alt 9 ældrecentre i kommunen får hver 1 million kroner. Ældreområdet har været trængt. Nu bør vi sende midler til centrene. Så må det være op til ledere og personale >> Fakta Kort om Henning Jensen Nyhuus Henning Jensen Nyhuus blev født i Han er uddannet politimand, og brugte 27 år på at opklare forbrydelser. Det havde han så meget fokus på, at han først som 44-årig mødte Lena. De giftede sig og fik Jakob (13 år) og Laura (seks år). Familien bor i et parcelhus i Helsted. Den vigtigste genstand på borgmesterkontoret er en lille statue med indskriften Verdens bedste far fra Jakob. i fællesskab at finde en god løsning. Måske skal der i højere grad betales for weekendarbejde, siger Henning Jensen Nyhuus, der er overbevist om, at der i byrådet er flertal for forslaget. At pengene bliver sendt ud uden at være øremærkede matcher hans personlige filosofi. 27 år i politiet har lært ham, at der ikke er noget mere frustrerende end at blive påduttet centralt udtænkte løsninger. Derfor skal ledelser og tillidsrepræsentanter være med til at finde løsninger i hvert forvaltningsområde. Service uændret Vi har skåret hårdt på administrationen. Hvis borgerne fortsat skal have samme sagsbehandlingstid på f.eks. førtidspension, byggetilladelser osv, så er det slut. Skal vi spare mere, bliver det med en forringelse i service som konsekvens. Personligt mener jeg, at det vil være dumt. Men udvikling kræver tålmodighed Tålmodighed er noget, man er nødt til at have som borgmester, siger Henning Jensen Nyhuus med et skævt smil. Og store mængder tid. Som regel bliver det kun yderst sjældent til en weekend uden arbejde, og i snit spiser Henning Jensen Nyhuus kun aftensmad sammen med sin kone Lena Nyhuus, seks-årige Laura og 13-årige Jakob et par gange om ugen. Til gengæld prioriterer han en lang sommerferie, og den kommende juleferie begynder i år 19. december. Om det er det værd? Ja, absolut. Det er utrolig udviklende og givende at være borgmester. Jeg har altid ønsket at tale med folk, flytte noget, sætte ting i gang. Ja det har en pris, men jeg kommer også hjem med mange oplevelser, siger Henning Jensen Nyhuus. Til gengæld kræver det også evne til at manøvrere, et vist lag hård hud og vedholdenhed. Giv ikke op. Det er mit motto. Man skal blive ved med at gå efter lyset. Og aldrig glemme, hvor vigtigt det er, at være et ordentligt menneske, siger Henning Jensen Nyhuus. Af Karen Balling Radmer Foto: Den utraditionelle

6 6 PersonaleBladet December 2009 Præsentation af byrådsmedlemmer Fatma Cetinkaya Ole Skiffard Claus Ørsted Hans Kortbek Malte Larsen Poul Runo Christian Boldsen Jens Peter Hansen Frank Nørgaard Mogens Nyholm Kasper Fuhr Christensen Lars Christian Søgaard Christian Kirk Daniel Madié Bjarne Overmark Erik Poulsen Lone Donbæk Jensen Leif Gade Jørgen Bruno Andersen Julie Bay-Hahn Aage Stenz Tanja Lauenborg Berner Nielsen Marianne Høj Madsen Susanne Koch Louise Høeg Jensen Karen Lagoni Ellen Petersen Anders Buhl-Christensen Henning Jensen Nyhuus Steen Bundgaard Henning Jensen Nyhuus, A Født 1950, borgmester Claus Ørsted, A Født 1943, cykelsmed Jeg vil arbejde for gode vilkår for idrætten især breddeidrætten er vigtig. Kunst i bred forstand skal fremmes. Vigtig med en langsigtet plan for hvad vi vil med byen. Jørgen Bruno Andersen, A Født 1944, efterlønner Jeg vil gerne tage hensyn til vores unikke natur, og samtidig skabe muligheder for, at vi alle kan benytte den og nyde den. Karen Lagoni, A Født 1955, folkeskolelærer Jeg vil arbejde for at styrke kvaliteten i arbejdet med børn, unge og ældre. Jeg vil være bindeled mellem borgere og kommunen, og jeg vil arbejde for en grønnere kommune. Fatma Cetinkaya, A Født 1966, socialrådgiver Flere ressourcer til ældreplejen og daginstitutionsområdet. Jeg vil arbejde for at flere unge skal støttes i at gennemføre en uddannelse via mentorordninger, lektiehjælp, praktikpladser og forældre- og skolesamarbejde. Malte Larsen, A Født 1968, landmand, lærer, selvstændig Det er vigtigt, vi afleverer en bedre verden, end den vi har arvet. Jeg vil derfor arbejde for en styrket miljøindsats. Vi skal også sikre kommunens medarbejdere de bedste ansættelses- og udviklingsvilkår. Berner Nielsen, A Født 1943 Et erhvervsliv i fremgang er grundlaget for mange af kommunens kerneopgaver. Derfor vil jeg have fokus på erhvervspolitikken.

7 PersonaleBladet December Steen Bundgaard, A Født 1954, lærer Jeg vil de næste 4 år arbejde for, at der ikke sker skolelukninger, og at der tilføres skolerne/institutionerne flere midler. Vi skal desuden styrke ældreområdet. Susanne Ringe Koch, A Født 1961, mentor i UU Randers Mit mål er bedst mulig livskvalitet for hvert enkelt menneske. Misbrugscenteret og alkoholrådgivningen slås sammen. Handicappede lyttes til og ikke mindst de pårørende. Aage Stenz, A Født 1944, pædagog og tidl. institutionsleder Randers skal være en af Danmarks sundeste kommuner. Der skal ekstra fokus på vores medborgere i psykiatrien.vores ældrepleje skal igen på niveau som i gl. Randers Kommune. Leif Gade, A Født 1947, udvalgsformand Jeg vil arbejde for et bredt samarbejde i byrådet, og at der føres en aktiv erhvervspolitik i samarbejde med alle parter. Uddannelsesniveauet i Randers Kommune skal styrkes. Ellen Petersen, A Født 1954, Gruppeformand i industrigrp. i 3F Randers. Der skal fortsat være orden i økonomien. Det er også vigtigt at have fokus rettet mod medarbejdernes trivsel i kommunen som arbejdsplads. Ole Skiffard, A Født 1957, uddeler. Jeg vil helst arbejde for at bedre vilkårene for de ældre og de mest hjælpeløse. Det er det område, hvor jeg føler, at jeg kan gøre en forskel. Mogens Nyholm, B Født 1962, handelsskolelærer Jeg vil arbejde for flere penge til menneskelivet, færre til mursten. Og så vil De Radikale arbejde for tillid til de ansatte og ansvarlighed i driften. Daniel Madié, C Født 1972, iværksætter Sund fornuft i Randers Byråd. Julie Bay-Hahn, C Født 1986, jobsøgende Jeg vil arbejde for at gøre Randers attraktiv for unge, så de får lyst til at blive boende i byen. Desuden skal økonomien i kommunen sikres og stabiliseres. Kasper Fuhr Christensen, F Født 1988, studerer statskundskab Jeg knokler for flere ansatte i ældreplejen, på skolerne og i daginstitutionerne, og gratis busser for børn og unge under 25 år. Bjarne Overmark, L Født 1953, advokat Beboerlisten vil arbejde for at rulle 4 års nedskæringer tilbage dvs. ansættelse af yderligere 55 lærere, 50 pædagoger i daginstitutionerne samt i ældreområdet og dertil et generelt løft. Lone Donbæk Jensen, L Født 1952, speciallæge i arbejdsmedicin Jeg vil meget gerne arbejde med beskæftigelsesområdet, arbejdsfastholdelse og forebyggelse, og så vil jeg også gerne arbejde med miljøområdet og den fysiske planlægning. Frank Nørgaard, O Født 1971, elektronikmekaniker I den kommende periode vil jeg arbejde for bedre normering i daginstitutionerne og ældreområdet. Afskaffelse af modersmålsundervisningen og i stedet indføre lektiehjælp til alle, der kan have brug for det. Tanja Lauenborg, O Født 1990, Studerende social- og sundhedsassistent Jeg vil arbejde for at få integrationen mere på dagsordenen, at Randers kommer mere på Danmarkskortet i forhold til kulturlivet, at Randers skal turde gå først i forhold til ny viden og ældreomsorg. Christian Kirk, V Født 1949, revisor Jeg vil skabe gode rammer for skolerne og dermed et godt skoleliv til gavn for børnene. En stor kommune kræver en god infrastruktur, derfor en ny bro. Erhvervsudvikling kræver en smidig offentlig administration Jens Peter Hansen, V Født 1957, specialkonsulent, Dansk Landbrugsrådgivning Jeg vil arbejde for at politikere i højere grad baserer beslutninger på fakta frem for følelser, at det personlige ansvar hos borgeren tillægges større vægt og at skabe rammer, der understøtter en forbedret sundhedstilstand hos vore borgere. Marianne Høj Madsen, V Født 1956, klinikassistent Jeg vil arbejde for, at de kommunale arbejdspladser oplever sikker og synlig ledelse for at give trivsel og arbejdsglæde. Samarbejdet med de frivillige skal udbygges på alle områder. Tilbud til borgere med specielle behov skal give mulighed for et værdigt og indholdsrigt liv. Lars Søgaard, V Født 1976, distriktschef Jeg har været aktiv i foreningsarbejde i mange år, og jeg vil derfor gerne arbejde på at bedre de forhold, som de frivillige arbejder under. Hans Kortbek, V Født 1949, sektionsleder i lokalpolitiet i Randers Jeg vil som lovet i valgkampen arbejde for udvikling af Randers Kommune, bosætning, erhverv og uddannelse samt sikre økonomisk styring af kommunen. Anders Buhl-Christensen, V Født 1961 Louise Høeg Jensen, V Født 1976, studerende Christian Boldsen, V Født 1953, souschef Poul Runo, V Født 1947, ejendomsmægler Erik Poulsen, uden for lokal partiforening (valgt for SF) Født 1951, institutionsleder i Randers Jeg vil fokusere på ordentlige forhold for børn i daginstitutionerne, en god skolegang og ordentlige vilkår på ældreområdet. En hovedhjørnesten i det fremtidige arbejde vil blive klima og miljø

8 8 PersonaleBladet December 2009 Anbragt - på andre vilkår Tilbud til børn og unge med særlige behov hedder det på korrekt kommunalt dansk, når kommunerne skal tage sig af udsatte børn og unge med problemer. Bag ordene gemmer sig alt fra forebyggende tiltag til anbringelser uden for familien og fra næste år også besparelser. Anbringelsesområdet er et af danske kommuners dyre serviceområder, hvor indsatsen for det enkelte barn eller unge kan koste ganske betydelige summer. Og i Randers er området særligt dyrt ifølge en BDO-rapport fra juli 2009 lavet af Kommunernes Revision. Her ligger udgiftsniveauet pr årig nemlig ca. 20% højere end gennemsnittet for Randers, Esbjerg, Viborg, Aalborg, Herning og Horsens. Kun Aalborg er dyrere. Udgifterne skal ned De store udgifter på området har påkaldt sig politisk bevågenhed, og anbringelsesområdet skal derfor til næste år spare 7,5 mio. kr., eller hvad der svarer til ca. 5% af budgettet. I årene, der følger, skal besparelserne øges, så der i 2013 bruges 25 mio. kr. mindre end nu. Samtidig gøres området rammebelagt. Det er altså slut med tillægsbevillinger og et evt. merforbrug skal findes inden for børn og skoleforvaltningens eget område. Alt sammen ifølge budgettet for Hvordan? I familieafdelingen på Gudenåcenteret sidder Anne-Gitte Bjerregaard. Hun er socialrådgiver og tillidsmand for sine 12 kolleger på centeret. Vi står dybt undrende overfor, hvordan man kan spare disse penge, siger hun og tilføjer: Jeg kan ikke se noget fagligt belæg for, at de unge, der i dag er anbragt, ikke skulle have været anbragt, vurderer hun. De store anbringelsesudgifter i Randers skyldes ikke, at Randers har mange flere sager end andre kommuner, men at udgiften i den enkelte sag er højere. Det skyldes delvist, at Randers Kommune oftere end andre kommuner vælger at anbringe børn og unge i døgninstitutioner uden for kommunens grænser som alternativ til f.eks. familiepleje. Blandt de forskellige anbringelsesmuligheder ligger døgninstitutionerne i den dyrere ende.

9 PersonaleBladet December Når vi skal foretage en anbringelse, kigger vi altid på Randers Kommunes egne tilbud først, fastslår Anne-Gitte Bjerregaard men tilføjer, at kapaciteten inden for kommunens egne tilbud er begrænset. Hun advarer desuden mod at spare penge på området ved at hjemtage børn og unge fra institutioner uden for kommunen. Det forsøgte man for en række år siden, og erfaringerne var ikke gode den gang, fortæller hun. Mere købmandskab Ikke desto mindre vil hjemtagelser fra døgninstitutioner til billigere tilbud inden for kommunens grænser blive en del af løsningen for at finde de krævede besparelser. Det fortæller lederen af familieafdelingen i Randers Kommune, Sonja Møgelsvang. Den typiske løsning kan f.eks. være ungehybler uden døgndækning, siger Sonja Møgelsvang og forklarer, at der allerede er lejet tre lejligheder i Stemannsgade i Randers. De tre lejligheder kan rumme syv unge og er blot begyndelsen på en række alternativer, der skal erstatte de dyre anbringelser på døgninstitutioner uden for kommunen. Socialrådgiverne har ikke tidligere haft en økonomisk ramme, siger Sonja Møgelsvang og fortsætter: Derfor har de gjort det bedste for barnet eller den unge. Nu skal vi fremover tænke mere i købmandskab og skaffe det billigste bedste, konstaterer hun. Er det forsvarligt? Udgangspunktet er, at det skal være forsvarligt. Det er jo børn og unge, vi har med at gøre, siger Sonja Møgelsvang og forklarer, at hjemtagelser fra døgninstitutioner kun er et af en række tiltag, der er iværksat for at spare penge. BDO-rapporten giver 11 anbefalinger til bl.a. organisatoriske og administrative forbedringer, som familieafdelingen er godt i gang med at implementere. Desuden vil familieafdelingen lave en beskrivelse af det fremtidige serviceniveau, procedurer mv., som skal fremlægges for børn og skoleudvalget i december. Her vil politikerne kunne se hvilket serviceniveau, der kan leveres inden for den afsatte ramme. Lys forude? Randers Kommune er langt fra den eneste kommune, der forsøger at nedbringe udgifterne inden for anbringelsesområdet. Ifølge en undersøgelse, lavet af Avisen Kommunen, vil 38% af de adspurgte kommuner fremover anbringe flere børn og unge internt i kommunen. 18% vil tage børn og unge hjem fra andre kommuner til egne tilbud og 12% vil returnere de unge til forældrene tidligere. Emnet er altså varmt i kommunerne, og derfor deler man også erfaringer på tværs af kommunegrænser. Sonja Møgelsvang deltager selv i netværksdrøftelser både i regionen og i KL-regi. Og hun har store forventninger til, at erfaringsudvekslingen kommunerne imellem kan hjælpe til at finde frem til de bedst mulige løsninger på området. I starten af december får vi besøg af Københavns Kommune, der har fået styr på økonomien samtidig med, at de har fagligheden i orden, fortæller hun. Alle socialrådgiverne er inviteret til mødet, hvor københavnerne vil dele ud af deres erfaringer. Af Steven Rønnenkamp Holst >> Fakta Randers Kommune har ca. 250 igangværende anbringelsessager. Tallet har været nogenlunde stabilt gennem 2008 og Der er allerede taget initiativer til at nedbringe udgifterne på anbringelsesområdet: - 8 unge tages hjem til egne institutioner eller udsluses tidligere end planlagt unge udskrives til egen bolig eller hjemgivelse tidligere end planlagt. - Endelig forhandles der løn med 23 plejefamilier mhp. at opnå billigere anbringelser. Alle disse initiativer iværksættes i slutningen af 2009 og starten af Nettoudgifter pr årig Antal sager pr. tusind 0-18-årige Kr Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit 0 Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit Randers Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov ligger ca. 20% over gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Kilde: BDO-rapporten, Kommunernes Revision, juli Randers Kommune har lidt færre sager end gennemsnittet blandt sammenligningskommunerne. Kilde: BDO-rapporten, Kommunernes Revision, juli 2009.

10 10 PersonaleBladet December 2009 Der bliver gået til den, når de ældre spiller Wii-bowling på Borupvænget. Wii hvor det går Hvis du tror, at det populære Wii-spil er forbeholdt børn og unge, kan du godt tro om igen, for Wii breder sig også blandt den ældre del af befolkningen og inden for ældreplejen i Randers Kommune. Wii hvor det går, fristes man næsten til at sige, når man træder ind i forhallen i Område Borupvænget, der den dag, personalebladets journalist kom forbi, var omdannet til en virtuel bowlinghal. Bevæbnet med Wii-remote (fjernkontrol) er to hold i gang med en dyst i bowling. Social- og sundhedsassistent Jesper Hansen fra Rosenvænget har taget et hold ældre herfra med til Borupvænget, hvor der længe har været et par hold, der spiller bowling både på rigtige baner og nu altså også på Tv-skærmen. Socialt aspekt Frank Lindgaard, der er social- og sundhedshjælper i træningen på Borupvænget, er tovholder for to bowlinghold på Borupvænget og et i Fårup Ældrecenter, og holdene har spillet rigtig bowling i bowlinghallen på Mariagervej, indtil en ulykke i hallen satte en stopper for det. Derfor har vi nu prøvet med Wii, og det er blevet en stor succes, fortæller Frank Lindgaard. Han forklarer wii-bowlings succes med, at det appellerer til en bred gruppe og har også et social aspekt. Normalt er der gang i den her med masser af

11 PersonaleBladet December kommentarer spillerne imellem. Det er måske lidt mere roligt i dag, fordi vi har gæster, siger Frank Lindgaard. Det kan spilles af de fleste. Man kan sågar spille det siddende og i kørestol, hvilket et par af spillerne i dagens match er levende eksempler på. Også til genoptræning Men Wii er andet og mere end bowling. I fysioterapien er Wii også kommet i brug og repræsenterer således nye måder for terapeuter og andre personalegrupper at arbejde med genoptræning på. Maria Ventzel, der er fysioterapeut på Borupvænget, bruger Wii-fit med det såkaldte balanceboard i genoptræning. Hun bruger det nu mest til de yngre og specielt til de, der har fået en hofteoperation. Mange af dem er lidt bange for at bruge det ene ben og lægge vægten på det, hvis det er i den side, de er blevet opereret. Når man bruger spillet, kan man tvinge dem til at bruge benet, fordi de kommer til at tænke mere på spillet end på benet, siger hun. Selv om Maria Ventzel mest har brugt wii-fit til de yngre, ser hun mange anvendelsesmuligheder for Wii og for de ældre. Det er jo godt til koordinering af bevægelser. Mange kommer op at stå og får rørt sig, får svinget med armene og får motion som her, siger hun og peger på de meget aktive ældre, der svinger Wii-remoten, så bowlingkuglerne lave både Strike og Spare. Wii er forholdsvis ny i genoptræning og aktivitet rundt om på centrene i Randers Kommune, men entusiasmen hos de ældre, der denne dag spiller tv-bowling på Borupvænget tyder på, at det er kommet for at blive. >> Fakta Af Jens Olaf Hersom Vil du selv i gang med Wii kan en konsol med tilhørende Wii-sport og fjernkontrol fås på nettet for cirka 1500 kroner. Der kan købes masser af forskellige spil og tilbehør, f.eks. ketsjere og det omtalte balanceboard, som er et avanceret balancebrædt, der f.eks. kan bruges i balancetræning og fitness. Et phd-projekt på Geriatrisk Afdeling på Aalborg Sygehus undersøger i år, om ældres balanceevne kan forbedres ved hjælp af Wii-spillet og balancebrættet. Er det muligt, kan der måske spares både liv og penge, da flere tusinde ældre hvert år falder og får hoftebrud med alvorlige konsekvenser til følge. Endnu en bro i Randers Flere politikere arbejder ihærdigt på at få flere broer i og omkring Randers for at gøre det nemmere for trafikanterne. Nu har Randers imidlertid fået en ny bro, der gør det lettere for både medarbejdere og borgere i Randers Kommune at finde lige det kursus- eller uddannelsestilbud, de mangler. KompetenceBroen er navnet på den nye bro. Den findes faktisk to steder, nemlig på Broen, Randers Kommunes intranet og på Sidstnævnte sted optræder den forklædt som et banner med titlen BorgerKurser. Begge steder er banneret et mosaik-billede, som understreger, at det er et broget udbud af kurser, der tilbydes. KompetenceBroen er et fælles kursusadministrationssystem. Medarbejdernes indgang er via Broen, mens borgernes indgang er via kommunens hjemmeside. Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus, skal du oprette dig som bruger i systemet. Når det er gjort, tildeles du en personlig side, hvor du bl.a. kan se egne kursusaktiviteter. Det nye administrationssystem giver en oversigt over kurser, temadage og konferencer af forskellig slags, f.eks. om Den vanskelige samtale, Effektiv brug af og kalender, arbejdsmiljøuddannelse, kursus i brug af DXP, et grafisk system, hvor du kan lave dine egne foldere og brochurer og mange andre. Blandt kurser, der p.t. udbydes til borgerne, er f.eks. kurser for godkendte foreninger, bl.a. bogføring for foreningskasserere, eller et tilbud om at deltage i NOVU, nordisk venskabsbyuge for unge i Lahti i Finland. På KompetenceBroen kan du annoncere dine kurser. Hvordan du gør, kan du læse mere om på

12 12 PersonaleBladet December 2009 Må jeg bede om en sisäfileepihvin kermapippurikastikkeella ja Valkosipuliperunoilla? Tag med til landet hvor skihoppere produceres på samlebånd, hvor saunaer, knive og skydevåben er hvermandseje, hvor de fleste danskere har en glasvase fra, og hvor mumitroldene lever i endeløse nåleskove, der bugter sig mellem 1000 søer Kan du tælle til ti på finsk?, spørger Personalebladets udsendte ubegavet lederen af web-kommunikation i Lahti Kommune, Ilona Reiniharju, der naturligvis svarer, at det mener hun nok kan lade sig gøre. Ilona Reiniharju er nemlig finne, og Lahti, der ligger 100 kilometer nordøst for hovedstaden Helsinki, er Randers finske venskabsby. Volapyk Fascinationen af det finske sprog drev Randers Kommunes udsendte medarbejder til at stille et åbenlyst overflødigt spørgsmål. Når man bevæger sig rundt i en by som Lahti, er det slående, hvor meget livet, kulturen, tøjstilen og menneskene, der bor og færdes der, minder om os selv herhjemme. Men sproget får hurtigt gjort kål på enhver flygtig tanke om, at man lige så godt kunne spadsere rundt i gågaden i Randers. Det finske sprog er lige så forståeligt som volapyk. Udtalen på de alenlange ord med adskillige vokaler i træk får tungen til at slå knuder, og man lyder som en tandlægepatient med vat i munden, hvis man forsøger sig ud i de finske gloser. Mange finner kan dog tale svensk, og de uddannede og den yngre generation taler også udmærket engelsk. Det kniber lidt med den ældre generation. Krig Netop sproget er en vigtig faktor, når talen falder på den unge nation, der kun har været selvstændigt siden Forud var gået en tid med 700 års svensk tilhørsforhold og godt 100 år som fyrstendømme under den russiske zar. Selvstændigheden blev efterfulgt af borgerkrig, og under anden verdenskrig kæmpede finnerne mod russerne i vinterkrigene og derefter mod tyskerne i laplandskrigen. I modsætning til de svenske, norske og danske brødre og søstre er det finske sprog af slavisk oprindelse, og derfor er der ikke noget

13 PersonaleBladet December På disse skihopbakker i Lahti har tidligere verdensmester og OL-guldvinder, Matti Nykänen, trådt sine barneskisko. sprogligt slægtskab med de nordiske naboer. Den unge alder, krigene og fornemmelsen af sproglig isolation er faktorer, der giver finnerne en stærk national følelse og stolthed - ikke at forveksle med nationalistisk. Trods det, er skiltet i lobbyen på Sokos Hotel Lahden Seurahuone (et hotel i hjertet af Lahti), der henviser til morgenmad på 2. niveau, oversat til engelsk, svensk og russisk. Så er der helgarderet. Vandet som omdrejningspunkt Lahti er en, i skandinavisk målestok, middelstor provinsby med cirka indbyggere lige som Randers Kommune. Byen ligger ved foden af Finlands sø-distrikt begyndende med landets næststørste sø, Vesijärvi, og omkranses af endeløse nåleskove, der rejser og falder i det kuperede, klippefyldte terræn. Det fantastiske landskab, der breder sig om Lahti, så langt øjet rækker, indbyder til et rigt og varierende udeliv. Om sommeren bliver der badet og sejlet i det rene søvand, og Lahtis havn, der er indrettet som et kulturens og arkitekturens samlingspunkt, emmer af café- og natteliv på de mange restaurationsbåde, der har fast forankring i sommerhalvåret. Luft under vingerne Når frostgraderne ligger på minus 20, og landskabet er dækket af sne, forvandler vesijärvi sig til en isørken, hvor skøjteløbere, skiløbere og ski-kitere boltrer sig, og i det nærliggende skihop-center udklækkes nogle af verdens bedste skihoppere verdensmesterskaberne i skihop blev holdt i Lahti, der har fostret nogle af de største, finske skihoppere gennem tiden. 80 ernes Matti Nykänen, der som bare 18-årig vandt skihop-vm i 1982 på Holmenkollen i Oslo i Norge og toppede med guld ved de Olympiske Lege i Calgary i 1988, kommer fra Jyväskylä ved Lahti. Også 90 ernes og dette årtis store skihop-navn, Janne Ahonen, har sprunget sine barndoms krumspring i Lahti. Verdensklasse Hele året rundt byder Lahti på et rigt kulturliv. Byen har en mangeårig tradition for fremme af børneteater, og musikscenen byder på alt fra undergrundsrock til den internationale anerkendte Sibelius Hall, der er hjemsted for Lahtis Symfoniorkester og kåret af flere klassiske musikmagasiner som en af de bedste koncertsale i verden. Det britiske klassiske magasin, Gramophone, har placeret Sibelius Hall på en femteplads blandt verdens koncertsale. Sibelius Hall er både kongrescenter, koncertsal og den huser sågar en rockklub, der slår sine folder i en rå, original fabrikshal, der er en del af Sibelius musik- og kongrescenter. Det hele ligger lunt placeret på Lahtis havnefront som et centrum i kultur- og musikliv blandet med kolde fadøl på restaurationsbådene og de avancerede arkitektoniske træbygninger, der huser restauranter og kunstcentre. Selv den store Sibelius-koncertsal, der er et yderst kompliceret stykke arkitektur designet for at opnå den bedst mulige akustik, er udført i træ.

14 14 PersonaleBladet December 2009 Statue af borgerrettighedsforkæmper Eetu Salin, der kæmpede på den røde, tabende side i den finske borgerkrig i Salin døde efterfølgende i fængsel. I baggrunden ses juletræet på torvet i Lahti. Lahti ligger smukt placeret ved bredden af Finlands næststørste sø, Vesijärvi. Mumitrolde findes Og så tilbage til de indledende påstande og fordomme. Der er mange skydevåben i Finland. Det anslås, at hver fjerde finne ejer et skydevåben, og det placerer Finland på en fjerdeplads i verden, når man tæller våben pr. indbygger. Saunaerne er lige så udbredte i Finland, som en trailer med haveaffald i Jylland, og forestillingen om, at alle finner går med kniv, stammer sandsynligvis fra de traditionelle sameknive, som landet helt korrekt er berømt for. Alvar Aalto er nok den mest kendte, finske designer, og hans klassiske vase med de bølgende former, som han designede i 1936, står i mange danske hjem. Alvar Aalto har desuden tegnet Korsets Kirke, der ligger i Lahtis centrum. Skihopperne er allerede omtalt tidligere i denne artikel, skove og søer i Finland er svære at komme uden om, og mumitroldene lever, så vidt vides, blandt andet i skovene omkring Lahti. De er meget sky og ses derfor yderst sjældent af mennesker. Af Jon Detlefsen I artiklens overskrift bestilte Personalebladets udsendte en steak med pebersovs og hvidløgskartofler. >> Fakta Det er nemt at rejse til Lahti. Flyet fra Kastrup lander i Helsinki Airport, og lige uden for døren til ankomsthallen holder expressbussen, der bringer dig direkte til busstationen i Lahtis centrum på en time og et kvarter. Herfra ligger hoteller, havn og gågader i gåafstand. Lahti by opstod i 1906, da jernbanen mellem Helsinki og Sankt Petersborg blev bygget. Jernbanen blev ført forbi søen Vesijärvi, hvor den hastigt opblomstrende træindustri udnyttede vandets fordele til transport af tømmer og herefter kunne behandle træet på savværkerne langs søbredden og sende det direkte videre med den nye jernbane. Lahti Kommune er på størrelse med Randers med cirka indbyggere. Det kommunale styre består af et byråd med 59 folkevalgte politikere og et city-board med 12 politisk udpegede medlemmer, der forbereder og behandler sager til byrådet. Borgmesteren er konservativ. Borgmesterembedet er ikke på valg, men er en livslang ansættelse. Der er cirka kommunalt ansatte i Lahti. Finland står foran en reform, der svarer til den danske kommunalreform fra De endelige afgørelser træffes i sommeren eller efteråret På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Lahti skal have cirka ti mindre kommuner ind under sine vinger, og folketallet vil vokse til over Se flere billeder af Lahti på Randers Kommunes billedgalleri på nettet på web-adressen: dk Kig under gallerier og venskabsbyer. Her ligger også et par videoklip, hvor man blandt andet kan lære at tælle til ti på finsk.

15 PersonaleBladet December Venskabsbyer inspirerer til klimaplan Samarbejdet med venskabsbyerne giver konkrete resultater i form af en ambitiøs klimaplan Takket være samarbejdet har vi sat nogle meget ambitiøse mål for blandt andet reduktionen af Co2, fortæller Kari Porra, der er leder af Lahti Kommunes miljøbeskyttelsesafdeling. I Lahti er der nok at tage fat på, når klima og miljø skal have bedre vilkår. Den eneste energikilde, der producerer strøm og varme er Lahtis kulkraftværk, og samlet set forurener en borger i Lahti Kommune mere end dobbelt så meget som en borger i Randers Kommune. Vi kører alt for meget i bil og alt for lidt på cykel. Vi skal fremme tendensen til at cykle, og den kollektive trafik skal forbedres, siger Karri Porra og fortsætter: Og kullet gør naturligvis sit til, at vores forureningsniveau er relativt højt. Satser på klimateknologi Men det er der råd for, og Lahti Kommune arbejder på at nedbringe forureningen. Med tiden skal kulkraftværket producere mindre og mindre energi til Lahtis borgere, og i stedet skal energien komme fra afbrænding af bio-gas, der udvindes af blandt andet have- og køkkenaffald, og der er planer om at udnytte ressourcen af metangas fra undergrunden. Karri Porra lufter også tanken om vindmøller, der er nærmest ikke eksisterende i Finland. I Lahti findes en virksomhed, der producerer vindmøller i miniformat til brug i private husstande. Møllerne er cirka en meter i diameter, og de skulle kunne levere tilstrækkelig med billig, miljøvenlig energi til et gennemsnitligt parcelhus. Generelt satser Lahti på, at den lokale industri i fremtiden skal specialisere sig i udviklingen af klima- og miljøteknologi, da de traditionelle industrier, som for eksempel træindustrien, lider af kraftig nedgang under den økonomiske krise. Rent vand Vi satser på teknologi inden for miljøteknik, og vi er allerede i gang på nogle områder. Vi har blandt andet et meget avanceret rensningsanlæg, der filtrerer byens spildevand og renser det næsten 100 procent, siger Kari Porra. Og det var tiltrængt. Indtil 1970 erne ledtes spildevandet direkte ud i søen Vesijärvi, der er Finlands næststørste sø. Søen var alvorligt forurenet og iltfattig, men en enorm indsats har renset vandet, og i dag er søvandet rent og dyrelivet i søen blomstrer. I 1970 erne gjorde man også en stor indsats for at forhindre tankanlæg i at forurene grundvandet. Kari Porra forklarer: Vi fornyede ikke tankstationernes tilladelser, men forlangte i stedet anlæggene moderniseret og den stærkt forurenede Kari Porra er leder af Lahti Kommunes miljøbeskyttelsesafdeling jord fjernet, så forureningen faldt til et nul. Vi er stolte af, at vores grundvand er rent, og man kan drikke det direkte fra hanen. Nordisk klimasamarbejde Samarbejdet mellem de fem Nordiske venskabsbyer Ålesund i Norge, Västerås i Sverige, Akureyri på Island og Lahti og Randers har ført til en konkret handleplan for indsatsen på klimaområdet, fortæller Kari Porra. Han fortæller, at samarbejdet betyder, at man driver hinanden til at udføre de forskellige tiltag, der vedtages i klimasamarbejdet. Et tiltag, som Kari Porra kunne ønske sig for at lette klimaindsatsen endnu mere, er en fælles standard for, hvordan de forskellige udledningsniveauer måles, så venskabsbyerne ensrettes, og en sammenligning byerne i mellem er mere nøjagtig. Lahtis klimaprogram lyder på en reduktion af drivhusgasser på 50 procent i Det er ambitiøse mål, der ligger langt over, hvad det internationale samfund kan blive enige om. Repræsentanter fra de fem Nordiske venskabsbyer mødes jævnligt til møder og konferencer om indsatsen over for klimaet. I efteråret blev der holdt konference i Lahti, og i marts 2010 er Randers vært for en klimakonference mellem venskabsbyerne. Af Jon Detlefsen

16 16 PersonaleBladet December 2009 Nye ruder gi r bedre klima Mens håndværkerne stadig var i fuld gang med udskiftningen af både vinduer og vinduesrammer. Renoveringen blev afsluttet i slutningen af oktober. Foto udlånt af Kaj Møller, Kristrup Skole. I foråret besluttede byrådet at bruge 20 mio. kr. i 2009 på tiltag, der både skal spare på energien og dermed hjælpe klimaet. Men det er ikke kun det ydre klima, der får det bedre. På Kristrup Skole har både elever og lærere været aktive i klimadebatten. Men i stedet for at snakke om de stigende verdenshave, har diskussionerne i højere grad handlet om skolens indeklima, der indtil nu har ladet en del tilbage at ønske. Om sommeren har undervisningslokalerne været ulideligt varme og om vinteren præget af kulde og træk fra de gamle vinduer med kun et enkelt lag glas og forsatsruder. I de 10 år jeg har været her, har vi diskuteret problemer omkring indeklimaet, fortæller skoleleder Søren Jakobsen. Tidligere på året løftede Arbejdstilsynet pegefingeren, da der blev målt både for høje temperaturer og et for højt niveau af CO2 i skolens lokaler. Skolen og forvaltningen på Laksetorvet diskuterede derfor mulige løsninger, og med byrådets beslutning fra foråret om at bruge 20 mio. kr. på energiforbedrende tiltag kom der skred i sagen. I slutningen af oktober kunne håndværkerne derfor sætte den sidste af i alt 112 nye vinduesrammer og energiruder i skolens facade ud mod Skolegade. Primært skoler renoveres Puljen på de 20 mio. kr. er tiltænkt projekter, der kan give energibesparelser, men som samtidig også gavner beskæftigelsen. Derfor bruges hovedparten af pengene på renoveringsprojekter på Randers Kommunes skoler, hvor enten facader eller vinduer udskiftes til moderne standarder. På Kristrup Skole er der indsat nye energiruder med det såkaldte stop sol glas, der forhindrer sollyset i at gøre klasseværelserne til bageovne. Samtidig isolerer de, så vi kan styre opvarmningen bedre om vinteren og udluftningsventiler sikrer ventilation i lokalerne, fortæller teknisk serviceleder Kaj Møller fra Kristrup Skole. Også skoleleder Søren Jakobsen har store forventninger til vinduerne: Renoveringen blev først afsluttet i slutningen af oktober, og vi har jo ikke rigtig haft vinter endnu (27/11 red.), men kulde og træk skulle gerne være væk fra lokalerne, så vores indeklima bliver bedre, forventer han og glæder sig i øvrigt over, at renoveringen har fået skolens ydre til at fremstå langt pænere end tidligere. Klima i bred forstand De mange renoveringskroner kommer altså klimaet til gode i mere end en forstand. Dels i form at et forventet lavere energiforbrug til opvarmning på kommunens institutioner og dels i form af et forbedret indeklima som på Kristrup Skole. Og mens Arbejdstilsynet senere skal vurdere effekten på indeklimaet, så kan den forventede varmebesparelse beregnes, idet man kender forskellen i varmetabet mellem de gamle og de nye vinduer. Beregningen viser, at der på Kristrup Skole årligt kan spares ca kwh fjernvarme, hvilket svarer til en varmeudgift på godt kr. Sammenligner man med administrationsbygningerne på Laksetorvet, hvor der også bliver skiftet vinduer, er der her tale om en besparelse, der er ca. 2,5 gange større end på Kristrup Skole. Sammenlagt forventer Randers Kommune i alt at spare ca. 1,1 mio. kr. hvert år som følge af de energibesparende renoveringer. Af Steven Rønnekamp Holst >> Fakta Sådan bruges pengene: Institution Projekt Beløb Vestervangsskolen/ Vesterbakkeskolen Facader kr. Kristrup Skole Vinduer kr. Tirsdalens Skole Facader kr. Østervangsskolen Facader kr. Langå Skole Facader/vinduer kr. Korshøjskolen Hoveddøre kr. Jebjerg Gl. Skoles gym. Vinduer kr. Nørrevangsskolens svømmehal Ventilation kr. Nørrevangsskolen Belysning kr. I alt kr. Disse projekter er alle enten i licitation, igangsat eller udført. Resten af pengene bruges til lignende projekter i skoler, børnehaver, daginstitutioner, ældrecentre og svømmehaller rundt omkring i kommunen samt på Laksetorvet.

17 PersonaleBladet December Bedre tid til ledelse Det nye økonomisystem, Opus Økonomi, skal bl.a. være med til at give lederne i Randers Kommune bedre tid og overblik. Men har de fået det? Vi har taget pulsen på systemet. For snart et år siden gik Randers Kommune over til at bruge det nye økonomisystem, Opus Økonomi, som en del af det større Projekt Administrativ Styring. Visionen for projektet er at skabe bedre tid til ledelse ved bl.a. at lette administrationen og give lederne bedre økonomisk overblik over deres område. Det går godt, og der kommer mere Evaluering af projektet viser, ifølge projektleder Annemette la Cour, at vi er kommet godt i gang med det nye økonomisystem. Der har naturligvis været bøvl undervejs, men problemerne er blevet løst efterhånden, som de opstod, fortæller projektlederen med et lettet smil. Indtil videre er Opus Økonomi og E-indkøb i brug, og i 2010 bliver personaledelen af systemet udbygget med Lønberegneren. Men Annemette la Cour minder om, at forandringernes tid dermed ikke er forbi: Perspektivet på længere sigt er, at alle KMD s systemer skal integreres i Opus. På den måde bliver de traditionelle system-siloer brudt ned, og vi kommer til at arbejde på en fælles platform og med fælles stamdata. KMD er allerede i gang med at udvikle Opus moduler, der vedrører barselsdagpenge, og derefter går de videre med sygedagpenge og kontanthjælp. Vi kan derfor se frem til en omstillingsproces, der vil tage flere år, og som meget vel også kan få betydning for vores måde at organisere os på. må vi acceptere, at nogle gamle vaner skal smides overbord, og det er en stor udfordring i en så decentralt ledet kommune som Randers, konstaterer projektlederen. Administration er blevet lettere Så selv om gevinsten endnu ikke er høstet fuldt ud, så er der sket administrative lettelser og forbedringer. I løbet af efteråret er der således blevet holdt en række opfølgningskurser for at styrke ledernes mulighed for at få overblik over institutionens/ afdelingens økonomi. Den Rollebaserede Indgang, eller Portalen som den også kaldes, er blevet udvidet, så man nu også kan betale sine regninger herfra. Ved at bruge denne mulighed får man adgang til systemet uden at skulle bruge en masse transaktionskoder. Derudover er informationen på Broen også blevet bedre. Her kan man nu finde mange flere informationer om, hvordan man løser sine økonomiopgaver. Alt i alt nogle forbedringer, som gør det lettere at løse sine administrative opgaver, slutter projektlederen. Systemet rækker ind i organisationen For hvis man tror, at Opus Økonomi og E-indkøb kun er noget, der berører computerens harddisk, så må man tro om. Det berører i høj grad også den måde, mennesker løser opgaver på i organisationen. Et eksempel er indførelsen af E-indkøb, hvor én og samme person bestiller, modtager og betaler varerne elektronisk. En proces, der tidligere ofte har involveret flere medarbejdere og papirgange. Evalueringen af projektet tyder også på, at det går bedre med at bruge systemet, jo flere timer om ugen, man arbejder med det. Dette kan måske give anledning til lokalt at overveje, hvor mange medarbejdere økonomifunktionerne deles ud på. Har vi så fået bedre tid? Randers Kommune er kun lige begyndt at høste fordelene af det nye system. Vi får bedre tid til ledelse, når vi er fortrolige med at bruge systemet siger Annemette la Cour og lader skinne igennem, at der stadig mangler et stykke. Det skyldes bl.a., at det er en stor udfordring at indføre et integreret system i en decentralt baseret organisation. Opus kræver, at mange ting gøres på en ensartet måde. Derfor

18 18 PersonaleBladet December 2009 Alternative kirkegårde I sidste måned modtog han en fornem pris, Stenhuggerlaugets Naturstenspris, som Det Kongelige Glyptotek, Slots- og Ejendomsstyrelsen og et stort it-firma tidligere har fået. Prisen fik han for den alternative gravstensudstilling, han står bag på Nordre Kirkegård. Han uddeler også fuglefoder til naboerne på Østre Kirkegård. Han arrangerer kirkegårdsvandringer, hvor deltagerne får kulturhistoriske beretninger med hjem, og nu har han planer om at lave en form for teater på østre Kirkegård. I halvandet år har de besøgende på Nordre Kirkegård kunne se alternative gravsten og gravudsmykning.

19 PersonaleBladet December Hans Jørgen Vester: Vi skal have problemerne frem. Fisken skal på disken. Hvorfor kan du ikke bare lade de kirkegårde være kirkegårde, dystre mørke og et steder, hvor mange kommer med sorg i sindet? Spørgsmålet er rettet til lederen gennem de seneste 10 år af de to kommunale kirkegårde med 20 medarbejdere, 61- årige Hans Jørgen Vester, og meget karakteristisk for ham, bringer spørgsmålet smilet frem i den runde mands ansigt. Jeg har et grundlæggende lyst syn på livet. Vi lever og dør, men dermed er det ikke dødt det hele. Vi skal give hinanden nogle oplevelser også visuelle. Det prøver vi at give med sten og planter og fugle, der synger. Jeg vil gerne have, at folk kommer her og får en glad og positiv oplevelse. Jeg vil gerne have, at vi som medarbejdere kan gå forbi folk og sige goddag frem for, at de og vi går og kigger ned i jorden. Det er jo også en form for sorgbearbejdning, at de besøgende får en god oplevelse, siger Hans Jørgen Vester. Forargelse Og noget tyder på, at mange netop får en god og positiv oplevelse på kirkegårdene, for Vester kan berette om, hvordan borgerne f.eks. tager deres gæster med på besøg bl.a. for at opleve de flotte farver i sommerens og efterårets blomster på kirkegårdene. Er der nogen, der bliver forargede over de ting, du sætter i gang, og er der grænser for, hvad du vil være med til? Nej, jeg har ikke oplevet forargelse. Tværtimod har jeg oplevet mange, der har ringet her til kontoret og været meget forargede over de tyverier, der har været af de bronzedyr, vi har udstillet. Et par gange har tanken måske strejfet mig, om det er for grænseoverskridende, men ingen har sagt det, tværtimod takket os, for de ting vi gør, siger kirkegårdslederen. Hans egne grænser for, hvad han vil være med til af personlig udsmykning på gravestederne går f.eks. ved kulørte lamper og anden batteridrevet belysning, men ellers synes han, det er ok med de mange former for personlige udtryk og smånips, som folk pynter deres gravsteder med. Der vil han ikke optræde i rollen som smagsdommer. Glæde Gennem hele samtalen med Hans Jørgen Vester skinner det igennem, at hans mission med at gøre kirkegårdene til steder, hvor de besøgende får en positiv og glad oplevelse, består af et kollektiv, der inddrager alle medarbejderne. Gennem udvikling af medarbejderne, giver vi dem stor frihed til at pleje deres områder. De får stor selvtilfredshed og bliver bevidst om, at de kan meget mere end deres mor tror, siger han. Medarbejderplejen og trivslen blandt medarbejderne ses på sygefraværet, der er meget lavt. Medarbejderne skal naturligvis have lov at være syge. Et brækket ben eller tandpine skal naturligvis behandles, men har man ondt i hovedet en dag, hjælper det ikke at ligge derhjemme. Så bør man give arbejdspladsen en chance, møde op og få talt med kollegerne, lyder Hans Jørgen Vesters filosofi. Selv praktiserer han plejen af medarbejderne og får også selv stor fornøjelse ved >> Fakta Hans Jørgen Vester etablerede i juni sidste år sammen med danske stenhuggere og et tysk firma en udstilling af anderledes gravsten og gravudsmykning. Juleaften er kirkegården pyntet med levende lys. I år har han inviteret naboer fra Ane Odgaards Vej i Randers til at medvirke til at tænde lys i julen på Østre Kirkegård. På samme kirkegård har han sammen med Lokalhistorisk Arkiv lavet meget efterspurgte rundvisninger, hvor deltagerne får kulturhistorie med hjem. Kirkegården har netop lavet en folder, der fortæller om Østre Kirkegård og de gamle gravsteder, og Vester har planer om at lave en form for teater, hvor skuespillere optræder på de gamle gravsteder i rollen som de begravede, f.eks. gamle Randers-købmænd og slagtere. f.eks. en trist og grå Mortensaftensdag i november at invitere alle på andesteg med rødkål i middagspausen, have en pose rundstykker med engang imellem, eller købe en kasse æbler og dele ud. Jeg render heller ikke rundt og blander mig i deres arbejde, for de ved godt, hvordan de skal udføre det, men er der problemer, vil jeg have dem frem, så vi kan tale om dem, siger han og peger på en sigende sætning på tavlen bag skrivebordet, hvor der står Fisken på disken. Af Jens Olaf Hersom

20 20 PersonaleBladet December 2009 Grib naturen Netop nu er Miljø og Teknik ved at anlægge 8,5 kilometer cykelsti fra Fladbro til Langå. Dermed er der mulighed for at pendle på cykel i naturskønne omgivelser fra Langå til Randers. Ifølge skov- og landskabsingeniør Jørgen Mejlsø er der masser af oplevelser i naturen. Du skal bare gribe dem. Mit arbejde handler om anlæggelse af naturstier, vedligeholdelse af fortidsminder og oprettelse og vedligeholdelse af fredninger, siger Jørgen Mejlsø. Men det er ikke bare et job. Det er et livsengagement. Jørgen Mejlsø er uddannet skov- og landskabsingeniør eller det, der tidligere hed skovfoged. Han er 59 år og ud af en ægte skovslægt siden hans tipoldeforældre har der været skovfogeder på både mødrene og fædrene side. Og natur er ikke bare natur. Ifølge Jørgen Mejlsø er den mest spændende natur i Danmark rundet af mennesker og kultur. Det er også den mest truede naturform. Ægte natur? Hvis vi bare lod naturen råde, ville vi gro til. En eng ville måske springe i tagrør, og så ville vi have tagrør over hele engen. Giver vi naturen lov til at råde i flere år, får vi ensformig skov. Det er vigtigt, at vi har fokus på vores lyse og åbne enge, fordi de er langt de mest truede og også er der, hvor vi finder langt flest forskellige blomster, insekter og dyreliv, siger Jørgen Mejlsø. På computeren kan han med kort af alle slags holde øje med matrikler, fredninger, stier, hegn og fortidsminder. Men allerhelst vil han ud at køre ud i naturen. Så det gør vi. Jørgen Mejlsø er formand for Danmarks Kulturarvsforening og brænder for at bevare de kulturelementer, der er ude i landskabet, fordi de er en del af fortællingen om dansk historie. Kanal fra 1550 erne Derfor gør vi holdt ved resterne af den kanal ved Fladbro, som Christian III lod bygge i 1550 erne.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 25.000 indbyggere, og flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland, og har en veludviklet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr.

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

FORMANDENS BERETNING VED GENERALFORSMLING PÅ SYDTHY FRISKOLE TORSDAG DEN 31. MARTS 2016

FORMANDENS BERETNING VED GENERALFORSMLING PÅ SYDTHY FRISKOLE TORSDAG DEN 31. MARTS 2016 FORMANDENS BERETNING VED GENERALFORSMLING PÅ SYDTHY FRISKOLE TORSDAG DEN 31. MARTS 2016 Sidste år i april, kort tid efter generalforsamlingen, startede vi op med ansættelsessamtaler i forbindelse med ansættelse

Læs mere

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Bedre forhold for børn og voksne med handicap BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Til Folketingets Ombudsmand

Til Folketingets Ombudsmand Til Folketingets Ombudsmand I henhold til 17, stk. 1 i ombudsmandsloven anmoder vi Folketingets Ombudsmand om at iværksætte en undersøgelse af den spareplan på området for udsatte børn og unge, som et

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere