Bachelor projekt - Modul 14

Transkript

1 Bachelor projekt - Modul 14 Tiden som begrænsning i sygeplejerskens omsorgsarbejde med cancerpatienter Time as a limitation in the nurse s caring for cancer patients Vejleder - Kirsten Pryds Jensen Antal tegn eksklusiv mellemrum: Udarbejdet af: Camilla Ravn Thygesen - Studie nummer: FS Hold: September 2010 A Marie Kirstine Rysgaard - Studie nummer: FS Hold: September 2010 A Sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen, Nordsjælland, UCC D. 02/

2

3 Resumé Baggrund Statistisk materiale viser, at der i var en stigning på cancertilfælde i Danmark. I var der en relativ overlevelsesprocent for cancerpatienter over en 5 årig periode på 55 % for mænd og 58 % for kvinder. Sygdommens indvirkning på individets liv sammenholdt med praktisk erfaring viser, at cancerpatienterne har behov for omsorg fra og kommunikation med sygeplejerskerne, når de skal mestre deres liv med sygdom. Problemformulering Hvorledes kan cancerpatientens mulighed for at mestre sit liv styrkes af sygeplejerskens omsorg via kommunikation? Metode Ud fra en kvalitativ interview metode med en semistruktureret spørgeguide gennemføres 6 interview med cancerramte mennesker. Meningskondensering benyttes til analysen af den indsamlede empiri. Resultater og konklusion Kvaliteten af sygeplejerskens omsorg via kommunikation skaber grundlag for i hvilken grad cancerpatienter kan mestre. Sygeplejerskens totale nærvær medfører tryghed og tillid i relationen hvor tidsperspektivet kan have en betydning. Det konkluderes, at sygeplejerskens anvendelse af svag paternalisme styrker patientens mestringsforudsætninger. Søgeord: Patient-Sygeplejerske relation, Cancerpatient, Kommunikation, Omsorg i sygepleje, Patient oplevelse og Mestringsforudsætninger.

4 Abstract Background Statistics show an increase in cases of cancer from of people in Denmark. In the rate of relative survival for cancer patients were 55 % for men and 58 % for women in a period of 5 years. The unpredictability of the disease and practical experience show that cancer patients coping resources are improved through care and communication from the nurse. Focus How can the cancer patient improve coping resources in life with disease through care and communication from the nurse? Methods The project used a qualitative interview method and a semi-structured interview guide to complete 6 interviews with cancer-affected people. The collected empirical data were analyzed through condensation of meaning. Results and conclusion The quality of care from the nurse through the communication creates the basis for the extent to which the cancer patients are able to cope. The perspective of time in nursing may be significant. In order for the patient to feel confidence and trust in the relationship, the nurse has to be completely attentive. The project concludes that cancer patient s possibility to cope improves if the nurse uses weak paternalism. Keywords: Patient-nurse relationship, cancer patient, communication, nursing care, patient s perception and coping resources.

5 Indholdsfortegnelse Indledning (Camilla og Marie)... 6 Problembaggrund (Camilla og Marie)... 7 Problemafgrænsning (Camilla og Marie) Problemformulering (Camilla og Marie) Begrebsafklaring (Camilla og Marie) Omsorg (Camilla og Marie) Kommunikation (Camilla og Marie) Mestring (Camilla og Marie) Formålet (Camilla og Marie) Videnskabsteori (Camilla og Marie) Hermeneutik (Camilla) Fænomenologien (Marie) Metode (Camilla og Marie) Teori Litteratursøgning (Camilla og Marie) Kari Martinsen (Camilla) Joyce Travelse (Marie) Aaron Antonovsky (Camilla) Etiske overvejelser (Camilla og Marie) Steiner Kvale (Marie) Informanterne (Camilla og Marie) Emperi Analyse Omsorg (Camilla) Kommunikation (Marie) Mestring (Camilla og Marie) Verifikation og validitet (Camilla og Marie) Konklusion (Camilla og Marie) Diskussion (Camilla og Marie) Perspektivering (Camilla og Marie) Litteraturliste Bilagsoversigt... 36

6 Indledning (Camilla og Marie) I det moderne danske samfund er teknologien i en stadig større udvikling. Dette kan medføre et skift i fokus af behandlingsmetoder fra det menneskelige til det materielle. Videnskab og evidens skaber grundlaget for hele sundhedssektorens behandlingsparadigme og dens retningslinjer. Igennem mediernes øgede fokus på sundhed og sygdom, herunder især cancer, er der skabt et større fokus på individrettet omsorg i sygeplejen (1). For mange kan det være svært at tale om lidelsen i livet og omsorgen bliver herved let et tabuiseret område i forholdet mellem det enkelte individ og det sygeplejefaglige personale. Årsagen til denne fortielse kan være følelsernes stærke reaktioner, der også medfører usikkerhed i forhold til individets placering i nutidens samfund (2). Endvidere er nutidens samfund præget af økonomiske udfordringer, som berører sundhedsvæsenet. Der opleves nedskæringer, med øget travlhed til følge, hvilket berører omsorgen og kommunikationen mellem det sygeplejefaglige personale og patienterne (3). Tendensen er sideløbende, at patienterne søger større viden om behandlingsmuligheder, forløb og sygdomme, og forventer en mere individrettet behandling i sundhedsvæsenet. Dette omfatter både omsorg og dialog der skal sættes i fokus hos den enkelte patient (4). Problemer kan opstå, idet personalet er i tidsbekneb og patienterne forventer sig set og hørt. Vores oplevelse af patienternes tilfredshed i de kliniske forløb afhænger af sygeplejerskens omsorg for, og tid til, den enkelte patient. Vi har oplevet mange patienter udtrykke deres frustration over manglende tid til dem, samt at de rent kommunikativt ikke forstår sammenhængen mellem hvad der bliver sagt og gjort. Vi undres over, om patienterne stiller særlige kriterier til sygeplejerskerne, og hvilke kriterier der stilles. Endvidere undres vi over om der blandt patienterne er enighed om disse kriterier. Formår sygeplejerskerne at erkende og respondere på patienternes behov. Er det opfattede behov det reelle behov, der skal opfyldes, for at lindre lidelsen og styrke patienternes evne til at mestre (5). I sygeplejen til patienterne indgår kommunikation som en grundlæggende faktor for dannelse af relationer og omsorg, herunder tillid og fortrolighed. Vi har derfor fundet emnet omsorg via kommunikation i forhold til cancerpatienter særlig interessant, da cancer er en sygdom der rammer store dele af befolkningen årligt (6). Prognosen for mennesker der rammes af cancer er usikker, hvilket gør den frygtet blandt befolkningen. I mødet med den enkelte patient har vi igennem vores praktiske erfaringer set vigtigheden i, ikke kun at behandle diagnostiske problematikker, men også arbejde med de udfordringer sygdommen volder i dagligdagen. Med denne viden vil vi i projektet 6

7 sætte cancerpatienternes mestringforudsætninger i centrum. Dette vil blive set i forhold til, hvordan sygeplejerskens tilstedeværelse, hendes omsorg via kommunikationen samt relationen mellem sygeplejerskerne og cancerpatienterne kan påvirke disse patienter til at mestre deres liv med sygdom. Problembaggrund (Camilla og Marie) Hvert år rammes danskere i alle aldersgrupper af cancer. Statistiske undersøgelser og opgørelser viser at antallet af cancertilfælde fra 2002 til 2011 er stigende. I 2002 ramte cancer mennesker i befolkningen, heraf mænd og kvinder (6). I 2011 blev ramt af cancer i Danmark, henholdsvis mænd og kvinder (6). Det var således i flere mennesker end i 2002, der fik stillet en cancer diagnose, heraf flere mænd og flere kvinder. Disse tal viser, hvor stor en del af befolkningen, der rammes af cancer. Da sygdomsforløbet også påvirker patientens pårørende, gennem frygten for at miste, er den reelle påvirkning i samfundet større end ovenstående tal indikere. I perioden var der en relativ overlevelsesprocent for cancerpatienter inden for en 5 årig tidsramme på 55 % for mænd og 58 % for kvinder. Cancerpatienterne er en stadigt voksende patientgruppe. Ved udgangen af 2011 var der mænd og kvinder som levede med, var i behandling for eller var helbredt for cancer (7). I et samfund, der er i konstant udvikling, sættes der via medierne et særligt fokus på sundhed og sygdom, herunder cancer (1). Forskning baner vejen for ny viden om teknologiske og diagnostiske muligheder for bedre behandling i sundhedsvæsenet. Dette øgede fokus på diagnostik, kan ses som en af årsagerne til tidligere opsporing af sygdom, hvilket medfører en stigning i antallet af nye cancertilfælde årligt, og dermed også at et stigende antal mennesker lever med en cancerdiagnose. Et diagnostisk redskab, som er under stadig udvikling er de nationale screeningsprogrammer. Disse screeninger er med til at opspore celleforandringer og sygdom på et tidligt stadie, så den relevante behandling kan igangsættes og være med til at forbedre prognosen hos de cancerramte (8). Gennem de seneste år er der indført tilbud om nationale screeningsprogrammer som eksempelvis mammografi og screening for livmoderhalskræft. De nationale screeningsprogrammer kan føre til en tidligere opsporing af sygdom og dermed skabe grundlag for tidlig igangsættelse af relevant behandling. Dette kan for cancerpatienterne være forbundet med en bedre prognose, trods en uforudsigelig fremtid. En uforudsigelighed, som 7

8 påvirker et menneskes evne til at mestre og opnå livskvalitet. Det kræves, at der i sundhedsvæsenet er et øget fokus på at hjælpe og støtte cancerpatienterne til at mestre (4). Tilbud om screeninger medfører endvidere, at en større del af befolkningen kommer i kontakt med sundhedsvæsenet samtidig med, at den offentlige diskurs beretter om nedskæringer på landets sygehuse (3). En undersøgelse udarbejdet af Megafon i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd viser, at nedskæringerne har en stor betydning for sygeplejerskerne i deres sygepleje til cancerpatienterne på landets sygehuse (9). Resultatet af den større patientgruppe, og nedskæringerne i det sundhedsprofessionelle personale, kan få mange patienter til at føle en manglende omsorg hvilket kan fører til fornemmelsen af ikke at blive set som menneske. Dette dilemma belyser Susan Rydahl Hansen i sin Ph.d.-afhandling Hospitalsindlagte Patienters oplevede lidelse i livet med uhelbredelig kræft (5). Her fokuserer hun på det nødvendige grundlag for at lindre og styrke cancerpatienternes mod på livet. Hendes forskning har vist, at sygeplejersker ikke altid opfatter, erkender og responderer på cancerpatienternes lidelse, selvom det netop er det, der er grundlaget for at kunne lindre deres lidelse samt styrke deres livsmod (5). Når mennesker rammes af sygdom, opstår der et misforhold mellem forventninger og vilkår. Dette misforhold ses på tre planer; det legemlige, det sjælelige og det åndelige. På det legemlige plan koncentreres bevidstheden om den smerte sygdommen påfører kroppen, en fysisk lidelse som udelukket mærkes af den syge. Det sjælelige og åndelige aspekt benævnes som relationen imellem mennesker, hvor den syge bliver båret af andre mennesker og ikke primært af sig selv. Tomheden og meningsløsheden fylder ubevidst meget hos cancerramte mennesker (5). Med henblik på at ruste denne patientgruppe til at håndtere og mestre sygdommen, allerede fra diagnosen stilles og formidles til den syge, beskrives cancerpatienters oplevelse af den personlige samtale i artiklen Sygehusenes kommunikation med kræftpatienter: En undersøgelse af rammerne for kommunikationen - baseret på kræftpatienternes erfaringer (10). Ud fra en kvalitativ metode undersøges det, i artiklen hvem der deltog i cancerpatienternes personlige samtale og hvordan patienterne oplevede den. Halvdelen af de adspurgte patienter var blevet informeret om, at de kunne have pårørende med til samtalen, og 41 % vidste ikke, at det var ved denne samtale, at de fik stillet diagnosen. Undersøgelsen vidste at der var størst tilfredshed blandt de patienter, der havde pårørende med til samtalen. Tilfredsheden afhang også af hvorvidt, der var afsat tilstrækkelig tid til samtalen, og på hvilken måde det blev formidlet, at den pågældende havde cancer (10). Mødet med sundhedsvæsenet kan virke uoverkommeligt hvis rammerne om den personlige samtale, 8

9 den videre indlæggelse eller det ambulante forløb ikke virker tilpasset den enkelte patient. Informationer omkring overflytninger under indlæggelser, samt om det videre forløb efter udskrivelse, kan have stor betydning på cancerpatienternes evne til at mestre deres forløb. I Artiklen Dårlig kommunikation er en risiko for patienternes helbred (11) beskriver sygeplejerske og Ph.d. studerende Inger Siemsen (I. Siemsen), at et af de mest risikable tidspunkter under en patientens indlæggelse er, når ansvaret for dennes helbred overdrages fra en fagprofessionel til en anden, for eksempel under overflytninger mellem afdelinger. Her risikeres det, at ikke alle informationer videregives. I. Siemsen har arbejdet som intensiv- og anæstesisygeplejerske i mange år og har flere gange oplevet, at hun ikke modtog alle nødvendige informationer og oplysninger om patienterne. Resultatet af de manglende oplysninger bliver ofte, at de sundhedsprofessionelle må bruge ekstra tid på at indhente de manglende oplysninger. Tid som skulle være brugt på den egentlige pleje og behandling af patienterne. Det aspekt, at ikke alle informationer videregives korrekt, kan skabe utryghed hos patienterne og kan i værste tilfælde føre til fejlbehandling. I. Siemsens forskning viser, at de udfordringer, der opstår i patientovergangene, både drejer sig om videregivelse af informationer samt hvilket ansvar, kultur og struktur de enkelte parter har i processen. For at optimere processen med overflytning af patienter, er det efter I. Siemsen nødvendigt, at rette fokus mod overdragelsen af patientinformation. Patientsikkerheden kan kun blive højnet ved at skærpe fokus på overdragelse af informationer ved blandt andet overflytninger af patienter (11). Ansvaret for patienterne er ikke kun vigtigt under overflytninger men også ved udskrivelser, hvilket er belyst i artiklen Behov for bedre samarbejde i sundhedsvæsenet (12). Denne artikel er baseret på et forskningsprojekt, der beskriver, at cancerpatienter føler sig overladt til sig selv med de praktiske gøremål efter udskrivelse. Det belyses, at det sundhedsprofessionelle personale inden for den primære og sekundære sektor skal have et bedre kendskab til hinandens fagområder. Dette vil medføre, at sygeplejerskerne bedre kan vejlede, informere og rådgive cancerpatienter om deres forløb efter udskrivelsen (12). I kommunikationen med cancerpatienter er det altafgørende, at sygeplejersken er nærværende og medfølende. Hun skal yde omsorg på det personlige plan samtidig med, at hun skal informere og vejlede patienten om, hvad der skal ske under og efter indlæggelsen. Hvad er god kommunikation for den enkelte patient, og hvilken påvirkning kan mangel på nærvær og dialog mellem sygeplejersken og cancerpatienten få for hans/hendes sygdomsforløb? 9

10 God kommunikation indbefatter, at der skabes en relation og et rum hvor mellemmenneskelige aspekter bidrager til, at et menneske føler sig set som mere end en patient og derved bibeholder sin identitet som menneske. Disse aspekter omfatter gensidig forståelse, tillid og nærvær. Hvordan kan sygeplejersken være medaktør i denne proces (13)? Problemafgrænsning (Camilla og Marie) Cancer er en uforudsigelig sygdom og kan derfor påvirke det enkelte cancerramte individs evne til at mestre og opnå livskvalitet. Overstående statistikker viser at cancerpatienterne i Danmark udgør en stor patientgruppe, samt at der er en høj sygdoms incidens, prævalens og dødelighed (6 +7). Som sygeplejerske i Danmark møder man ofte cancerpatienter i sundhedssystemet, eksempelvis på sygehuset, ved indlæggelse og i ambulante forløb, eller i hjemmeplejen. Dette medfører en stor udfordring for sygeplejerskerne, da cancerpatienterne lever med en diagnose, der kan få fatale følger. En udfordring, som kræver god og kvalificeret kommunikation, der bevirker omsorg og støtte fra sygeplejersken. Der er behov for en høj faglig viden og ekspertise i sygeplejen til cancerpatienter. Ydermere er der i plejen behov for den psyko-sociale dimension, der er særlig væsentlig for at hjælpe patienterne til bedst muligt at mestre deres liv med sygdom. Omsorg herunder kommunikation og mestring vil være kerneområder i projektet. Problemformulering (Camilla og Marie) Hvorledes kan cancerpatientens mulighed for at mestre sit liv, styrkes af sygeplejerskens omsorg via kommunikation? Begrebsafklaring (Camilla og Marie) Problemformuleringens nøglebegreber er omsorg, herunder kommunikation og mestring. I omsorgen fra sygeplejersken til cancerpatienten er kommunikation en uundgåelig del af sygeplejen. Det er i mødet med sygeplejersken, at cancerpatienten får en individuel opfattelse af omsorgen og hermed kommunikationen. Kommunikationen får betydning for i hvilken grad patienten mestrer sit liv med sygdom, og giver samtidig mulighed for, at han/hun bliver aktør i eget liv ( ). 10

11 Omsorg (Camilla og Marie) I projektet vil begrebet omsorg blive behandlet ud fra Kari Martensens (K. Martinsen) omsorgsteori (14). K. Martinsen opfatter omsorg som relationen, moralen og handlingen i sygeplejen og omtaler endvidere, hvorledes patientens opfattelse af omsorg beror på sygeplejerskens faglige skøn og naturlige engagement ( ). Kommunikation (Camilla og Marie) Kommunikationsbegrebet vil blive behandlet ud fra Joyce Travelbees (J. Travelbee) teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter. Kommunikation er ifølge J. Travelbee en gensidig proces, hvor sygeplejerske og patient deler og overfører tanker og følelser. Kommunikationen kan være medvirkende til at hjælpe patienten til at mestre sygdom og lidelse og finde mening i disse erfaringer (13). Mestring (Camilla og Marie) Begrebet mestring vil blive behandlet ud fra Aaron Antonovsky s (A. Antonovsky) teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). OAS inkluderer ifølge A. Antonovsky de tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. OAS er en medvirkende faktor i forhold til, at lære af sin sygdom og acceptere det uforudsigelige og uundgåelige (15). Formålet (Camilla og Marie) Formålet med projektet er, at belyse betydningen af kommunikationen mellem sygeplejersker og cancerpatienter samt, at opnå fornyet viden, som kan give mulighed for at højne kvalitetsniveauet og patientsikkerheden i arbejdet med cancerpatienter. Igennem semistrukturerede interviews med 6 cancerpatienter ønskes det undersøgt hvad patienterne har behov for af kommunikation med sygeplejerskerne, herunder i hvilket omfang, der er behov for kommunikation, samt effekten af denne, set i forhold til deres individuelle mestring. Videnskabsteori (Camilla og Marie) Forskning er en måde til at frembringe ny viden ved hjælp af en anerkendt metode (16). I denne opgave er det humanvidenskabelige paradigme anvendt. Her ses mennesket som et unikt individ, der er mere end summen af delene, og som relaterer sig til samfundet via individuelle tanker og følelser. Mennesket er altid i centrum for sin egen livsverden. Under humanvidenskaben 11

12 er der forskellige metoder til at tilegne sig viden og forståelse. I denne opgave arbejdes der med hermeneutik og fænomenologi (16). Hermeneutik (Camilla) I hermeneutikken arbejdes der ud fra forforståelsen. Denne forforståelse er nødvendig for at tilegne sig ny viden. I en proces hvor ny viden ønskes, er forforståelsen grundlaget for forståelsen af det nye. Hermed bliver ens forforståelseshorisont udvidet. Denne metode til ny indlæring kaldes den hermeneutiske cirkel. I arbejdet med den hermeneutiske cirkel kan man ikke forstå helheden uden at forstå delene og omvendt. Når ny viden tilegnes, forstørres forståelseshorisonten. En forståelseshorisont, der er i konstant udvidelse, og som fører til en horisont sammensmeltning. Metoden kan benyttes til udarbejdelse af spørgeguiden og til analysearbejdet, her sættes forforståelsen i spil og er nødvendig til at opnå forståelse på baggrund af fordomme og holdninger. Fordommene er i hermeneutikken ikke negativt ladet, men alene den viden man må have for at få ny viden (16). Fænomenologien (Marie) I fænomenologien arbejdes der med en metode, hvor forforståelsen lægges til side. Dette gøres for at give plads til en subjektiv opfattelse af et menneskes individuelle fortælling fra sin livsverden. En livsverden som alle mennesker indgår i, men erfarer individuelt. Den individuelle opfattelse af livsverdenen ændres i takt med, at der sker ændringer i livet. Metoden benytter muligheden til at sætte sig ind i et andet menneskes livsverden. Dette sker, når et andet menneske fortæller om sine individuelle erfaringer og tanker om et givent emne (16). Metode (Camilla og Marie) I forbindelse med projektets problemformulering ønskes der et indblik i, hvordan cancerpatienter oplever betydningen af den omsorg de får fra sygeplejerskerne via kommunikation. For at komme denne problematik nærmere vælges en kvalitativ metode i form af en kvalitativ interview undersøgelse. Der benyttes en semistruktureret spørgeguide (bilag 5), som gør plads til informanternes individuelle fortællinger. I en kvalitativ undersøgelse er det informanternes livsverden, der er i fokus. Hverdagssprog og de individuelle fortællinger, fortalt af informanterne, er af særlig interesse. Det er disse detaljerede beskrivelser, som med forskellige aspekter gør det muligt at forstå den individuelles erfaring i en bestemt situation. Den kvalitative metode er valgt, da 12

13 dette giver et bredere og mere solidt grundlag for videre bearbejdning af den valgte problemformulering. Teori Litteratursøgning (Camilla og Marie) 1. Artikel Der søges på Chinal ved brug af følgende søgeord: Excellence nursing AND cancer. Dette gav 34 hits. Dernæst begrænses søgningen ved at søge på artikler fra Academic Journals som gav 31 hits. Tidsperioden afgrænses til og giver 26 hits. Ud fra disse 26 hits gennemlæses artiklernes abstracts og artikel nummer 6 Catching my wavelength : Perceptions of the Excellent Nurse (2) vælges da artiklen i forhold til problemformuleringen findes bedst egnet til brug i analysen. Artiklen er skrevet af Jensen K. P., Back-Pettersson S. og Segesten K. og er publiceret i Nursing Science Quarterly. Der anvendes en kvalitativ interview metode med en semistruktureret spørgeguide. Artiklens fokus er at finde essensen af den bedste sygepleje for kvinder med brystcancer. Ti danske kvinder med brystcancer deltog i denne undersøgelse og resultatet viser at en enestående sygeplejerske udstråler ligeværd, mod og medfølelse samtidig med at hun er og fremstår kompetent (2). 2. Artikel Der søges på Chinal ved brug af følgende søgeord: Nurse-patient relations AND communication AND cancer. Dette gav 261 hits hvorefter søgningen afgrænses. Full text vælges og der fremkommer 84 hits. Tidsperioden afgrænses til , dette giver 25 hits. Til sidst vælges artikler fra Academic Journals som giver 25 hits. Ud fra disse 25 hits gennemlæses artiklernes abstracts og artikel nummer 9 Patient perceptions of helpful communication in the contaxt of cancer (17) vælges ud fra artiklens problemstilling da denne minder om problemformuleringen i projektet og dermed giver den bedste forudsætning til udarbejdelse af analysen. Artiklen er skrevet af Stajduhar K., Thorne S., McGuinness L. og Kim-Sing C. og er plubliceret i Journal of Clinical Nursing. Der anvendes en kvalitativ interviewmetode. Artiklens fokus er at klarlægge, hvilken betydning kommunikationen har for patienter med fremskreden cancer. Til undersøgelsen blev der foretaget 18 individuelle patient interviews og 16 fokusgruppe interviews. Resultaterne indikerer, at fire centrale elementer er vigtige at overveje og tage hensyn til i 13

14 kommunikationen med cancerpatienter. Disse fire elementer er; tidsperspektivet, at vise omsorg, at anerkende frygt og at informationer, der gives til cancerpatienterne, skal være balancerede mellem håb og ærlighed. Resultaterne viser også, at der blandt cancerpatienterne er enighed om, at tiden ikke vurderes ud fra minutter, men i forhold til det nærvær sygeplejersken udviser i sin tilstedeværelse (17). 3. Artikel Der søges på Chinal ved brug af følgende søgeord: Cancer patients AND coping resources. Dette gav 47 hits. Tidsperioden afgrænses til med 46 hits. Academic Journals vælges og dette giver 41 hits. Tidsperioden afgrænses yderligere til og giver 33 hits. Til sidst vælges Full Text og dette giver 15 hits. Ud fra disse 15 hits gennemlæses artiklernes abstracts og artikel nummer 3 Do nurses and cancer patients agree on cancer patients coping resources, emotionel disstress and quality of life? (18) vælges da artiklens fokus på mestring ligeledes er fokus i projektet og dermed er brugbar i analysen. Artiklen er skrevet af Mårtensson G., Carlsson M. og Lampic C. og er publiceret i European Journal of cancer care og der anvendes en kvalitativ interview metode samt en kvantitativ metode i form af et spørgeskema. Artiklens fokus er sygeplejerskens vurdering af cancerpatientens mestringsressourcer. Målet med sygeplejen er, at hjælpe patienten til at mestre sin sygdom for at kunne bibeholde og fremme sin livskvalitet. I undersøgelsen deltog 90 patient-sygeplejerske par. Patienterne indgik i et kvalitativt interview og besvarede umiddelbart efter et spørgeskema om deres mestringsressourcer. Efter tre dages indlæggelse med pleje fra deres kontaktsygeplejerske besvarede de et identisk spørgeskema. Resultatet indikerer, at sygeplejerskerne overvurderer patienternes angst og depression og undervurderer deres livskvalitet. Dette medfører mindre omsorg i plejen fra sygeplejerskerne til patienter, da forståelsen for den enkelte patients behov og situation mistolkes. En mistolkning der kan føre til, at cancerpatienternes mestringsressourcer undervurderes (18). Kari Martinsen (Camilla) K. Martinsen (1943) er uddannet sygeplejerske og er endvidere magister i filosofi samt dr.phil i historie. Hun er professor ved højskolen i Harstad og ved Haraldsplads Diakonale højskole i Bergen. I var K. Martinsen Lektor på Aarhus Universitet i Danmark. 14

15 K. Martinsen er anerkendt for sin omsorgsteori, der har en fænomenologisk tilgang. I bogen Omsorg, Sygepleje og Medicin historisk filosofiske essays er omsorgsteorien blevet defineret. Teorien bygger på tre uundgåelige begreber i omsorgen: relationen, moralen og handlingen (14). K. Martinsen mener, at omsorg er et ontologisk fænomen, hvilket vil sige at omsorgen er en forudsætning for alt menneskeligt liv og at menneskers gensidige afhængighed er det grundlæggende i tilværelsen. K. Martinsen finder en særlig inspiration i Knud Ejler Løgstrups (K. Løgstrup) sansefilosofi, hvilket beskrives i bogen Løgstrup og Sygeplejen (19). Hun benytter K. Løgstrups tekster til videre tænkning og som supplering til bedre at kunne belyse forskellige aspekter i sygeplejen. K. Løgstrups sansefilosofi kan endvidere bruges til at forstå det, som vi allerede har en underforstået tilgang til. Centrale aspekter i sansefilosofien er sårbarheden og tydningen. Sårbarheden beskrives både i forhold til livsperspektivet, og som den sårbarhed, der eksisterer når mennesker viser tillid og åbenhed overfor hinanden. I relationen mellem mennesker er tydningen ifølge K. Løgstrup en måde at være til stede på i en given situation (19). En tilstedeværelse som gør det muligt at sanse og forstå. Fagligheden er uundværlig i enhver patient sygeplejerske relation, da fagligheden styrker sygeplejerskens beslutningstagning og ageren i mødet med patienten. K. Martinsen mener, at omsorgen er det fundamentale i livet, herunder i særdeleshed i sygeplejen. Omsorgen er forudsætningen for menneskeligt liv og sameksistens, og danner dermed rammen for forståelsen af sygeplejen. En ramme, der består af suveræne livsytringer, hvilket omfatter fænomener som; tillid, medfølelse, barmhjertighed, at give, talens åbenhed og håb (19). Nogle vigtige aspekter som K. Martinsen inddrager i bogen Løgstrup og Sygeplejen er tiden, rummet og travlheden, som faktorer der kan påvirke omsorgen fra sygeplejerskerne til patienterne i sygeplejeprofessionen (19). Endvidere har K. Martinsen fundet inspiration i K. Løgstrups livsfilosofi, der bygger på en filosofisk tilgang, der vedkommer det konkrete liv. Denne livsfilosofiske tankegang benytter K. Martinsen til at drage sprogets, samtalens og dermed kommunikationens vigtighed sammen med omsorgen, som er den, hun mener, er det fundamentale i livet og sygeplejen (20). I bogen Samtalen, skønnet og evidensen skrevet af K. Martinsen, beskriver hun sproget, samtalen og kommunikationen og sammenholder disse med omsorgen i sygeplejefaget (20). 15

16 Joyce Travelse (Marie) J. Travelbee ( ) blev uddannet sygeplejerske i 1946 på Charity Hospital School of nursing i New Orleans, i 1956 blev hun bachelor i sygepleje ved Louisianna State University, og i 1959 master i sygepleje ved Yale Universitet. Derefter arbejdede hun som leder af den videregående uddannelse (the graduate education) ved Louisiana State University School of Nursing (13). J. Travelbee teori er baseret på eksistentialistisk filosofi, hvor hun fokuserer på den mellemmenneskelige dimension. Her ser hun det enkelte menneske som et enestående og uerstatteligt individ. De væsentligste begreber i hendes teori er; mennesket som individ, lidelse, mening, menneske til menneske forhold og kommunikation (13). Hun har bl.a. skrevet bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen hvor hun fokuserer på, at det er vigtigere, hvad der sker med mennesker ved sygdom og indlæggelse, frem for at fastholde den professionelle distance mellem sygeplejerske og patient. Ifølge J. Travelbee er formålet med sygepleje, at hjælpe det enkelte menneske samt deres pårørende med at forebygge, håndtere og mestre erfaringer ved sygdom og lidelse samt hvis nødvendigt, at hjælpe dem med at finde mening i disse erfaringer. Hun mener ikke, at et meningsfuldt liv kan defineres ud fra, hvorvidt man er syg eller rask, men at alle, uanset deres tilstand eller handicap, kan opnå et meningsfuldt liv. For at sygeplejersken skal kunne hjælpe patienten til at opnå dette, skal relationsperspektivet tages i betragtning. Begrebet et menneske-til-menneske forhold beskrives som en forudsætning for den gode og dybdegående kommunikation. Et menneske-til-menneske forhold opnås gennem fem faser; det indledende møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Gennem den femte fase opnås menneske-til-menneske forholdet, hvor der skabes en relation med gensidig forståelse herunder fortrolighed og tillid mellem patient og sygeplejerske (13). Ifølge J. Travelbee er kommunikationen et af de vigtigste redskaber sygeplejersken råder over. Det hævdes, at kommunikationen er en formålsstyret proces, der sætter sygeplejersken i stand til at etablere et menneske-til-menneske forhold. Det samspil, der foregår mellem patient og sygeplejerske, foregår i vid udstrækning ved hjælp af kommunikation. Kommunikationen er en kontinuerlig proces, der foregår både verbalt og nonverbalt. For sygeplejersken er formålet, at lære patienten at kende, for herigennem at kunne afdække og imødekomme dennes behov. Kommunikationen er en kompliceret proces, som kræver bestemte forudsætninger at bruge. Disse forudsætninger omfatter; viden, evnen til at benytte den, sensitivitet og en veludviklet fornemmelse 16

17 for timing. Hvis sygeplejersken formår at benytte kommunikationen effektivt, kaldes det, ifølge J. Travelbee, for terapeutisk brug af sig selv, hvilket betegner en bevidst brug af personlighed og viden, som kan bidrage til forandring hos syge individer (13). Aaron Antonovsky (Camilla) A. Antonovsky ( ) var uddannet sociolog og havde en særlig interesse for medicinsk sociologi. Han var professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev, Beershaeba, Israel. A. Antonovsky skrev blandt andet Helbredets mysterium (15), hvori han omtaler begrebet mestring. Mestring er et begreb, som ikke kan stå alene. Ifølge A. Antonovsky er begrebet Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) tæt forbundet med mestring. OAS indeholder tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (15). Tre komponenter som tilsammen kan føre til oplevelse af en given sammenhæng. I sygdomsmestringen hos en patient kan sygeplejersken hjælpe patienten til at skabe klarhed over disse tre komponenter. Ifølge A. Antonovsky er det nødvendigt at opnå en oplevelse af sammenhæng for at kunne mestre en given situation. A. Antonovsky beskriver to muligheder til at hjælpe den syge i dennes kaotiske sygdomssituation, den patogenetiske og den salutogenetiske metode. Disse to metoder er forskellige, idet den patogenetiske metode sætter sygdommen i fokus og dermed det medicinske paradigme, i modsætning til den salutogenetiske metode hvor patienten sættes i centrum, ved at fokus rettes mod, at hjælpe patienten til at mestre, ved at stå på sidelinjen og kontinuerligt følge og guide patienten. A. Antonovsky går ind for den salutogenetiske metode, da denne omhandler det menneskelige aspekt og kigger på, hvilke ressourcer den syge har til at mestre sin sygdom. Den salutogenetiske metode kan ses i et større perspektiv, og metoden kan anvendes til at se, hvordan det enkelte individ, via dets ressourcer, kan forholde sig til stressorer i hverdagen. Individet støder hele tiden på stressorer, som det må forholde sig til og, via dets ressourcer, undlade at lade sig påvirke af. Individet får støtte til at håndtere hverdagens stressorer fra dets bagland. Den salutogenetiske metode anvendes i sygeplejen ved, at sygeplejersken står ved patientens side og hjælper patienten med kommunikation, information og vejledning til bedst at forholde sig til stressorerne. Denne metode skal hjælpe patienten til at opleve en sammenhæng og dermed til mestring af sygdommen (15). 17

18 Etiske overvejelser (Camilla og Marie) I forbindelse med udvælgelsen af informanter til deltagelse i interviewene, er der gjort nogle etiske overvejelser i forhold til, hvor i deres sygdomsforløb de befandt sig. Kontakten til informanterne er etableret skriftligt via lederen af Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Hillerød (bilag 1), hvilket har bevirket at informanterne ikke er midt i et indlæggelsesforløb eller en akutfase. Informanterne er valgt på baggrund af, at der i projektet ønskes et indblik i cancerpatienternes erfaringer og oplevelser med sygeplejepersonalet. I arbejdet med fortrolige data er det vigtigt at gøre sig nogle etiske overvejelser. I projektet er Helsinkideklerationen II anvendt i forbindelse med etablering af kontakt til informanterne (21). Helsinkideklarationen II er et regelsæt med etiske principper, der bruges i forskning med mennesker. Den skal være med til at sikre frivillige personer og patienters rettigheder og sikkerhed i projekter og forsøg. Helsinkideklarationen II omfatter blandt andet at det er frivilligt at deltage, og at informanterne til hver en tid kan trække deres accept for deltagelse tilbage (21). Før selve interviewene er informanterne skriftligt blevet informeret om, at deltagelsen var frivillig, at de til hver en tid helt eller delvist kunne frasige deres deltagelse i projektet, at varigheden af interviewet ville være ca minutter samt, at interviewet ville blive optaget digitalt. Lokation og tidspunkt blev valgt af informanterne (bilag 2). Yderligere blev der medbragt en kopi af samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver og projekter som informanterne underskrev i forbindelse med at være blevet informeret om ovenstående (bilag 3). Derudover blev der medbragt en underskrevet kopi af information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelse, der forpligter interviewerne til at behandle og opbevare de givne informationer konfidentielt (bilag 4). Steiner Kvale (Marie) Steiner Kvale (S. Kvale) var professor ved psykologisk institut, Aarhus universitet, og beskæftigede sig med den kvalitative metode. S. Kvale mener, at samtaler er et grundlæggende aspekt for det menneskelige samspil, og at det er gennem dialog, at man lærer et andet menneske at kende. Til interviewene benyttes en semistruktureret spørgeguide (bilag 5). S. Kvale beskriver denne som en måde, hvorpå man kan få et indblik i den enkeltes individuelle opfattelse af deres livsverden, holdninger og meninger. Ud fra disse individuelle fortællinger gøres det muligt at fortolke fænomenernes betydning. Interviewene udarbejdes ud fra en spørgeguide, der fokuserer på 18

19 specifikke emner, men kan samtidig rumme forslag og input til nye spørgsmål, som bliver formuleret undervejs i interviewet (22). Til bearbejdning og udformning af interviewet blev der gjort brug af S. Kvales syv stadier i en kvalitativ interviewundersøgelse; tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering. Under tematiseringen formuleres formålet med undersøgelsen og det specifikke, der skal undersøges, afklares. Under design bliver selve spørgeguiden udformet med henblik på at få den fornødne viden. Selve interviewene udføres på baggrund af den udarbejdede spørgeguide, og efter interviewene er udført, transskriberes de og klargøres til analyse. Analysemetoden vælges ud fra formålet, emnet og interviewets form. I verifikation, redegøres der for validiteten af det, man er kommet frem til i analysen. I sidste stadie, rapportering overvejes hvilken form der bedst kommunikerer de resultater og etiske overvejelser med videre på en måde som lever op til videnskabelige standarder (22). Til analyse og bearbejdning af interviewene benyttes meningskondensering (bilag 6). Igennem meningskondensering tages der udgangspunkt i, hvilke holdninger og meninger informanterne udtrykker igennem interviewene. Disse holdninger og meninger sammentrækkes til en kortere og mere præcis formulering af hovedbetydningen (22). Informanterne (Camilla og Marie) Nedenfor gives en kort præsentation af informanternes livsverden set ud fra deres sygdomsperspektiv. Informant 1: Mand med coloncancer I 2003 fik informanten konstateret coloncancer og blev kort tid efter opereret. Han var indlagt 14 dage i forbindelse med operationen og blev efterfølgende fulgt i et ambulant forløb. Efter operationen skulle han det første år til ambulant kontrol hver tredje måned. Dernæst skulle han til kontrol hvert halve år i tre år og en gang årligt i femte år. Herefter skulle han til kontrol hver tredje år. I efteråret 2012 fik han i forbindelse med en lungebetændelse konstateret cancer i lunger og lever, da coloncanceren langsomt havde spredt sig. Informant 2: Kvinde med brystcancer I November 2008 fik informanten konstateret brystcancer og blev opereret en uge efter. Hun indlægges et døgn i forbindelse med operationen, og bliver efterfølgende fulgt ambulant. 19

20 Hun bliver efter operationen raskmeldt, men skal i forhold til tilbagefaldsrisikoen følges ambulant hvert halve år de følgende fem år og dernæst en gang årligt i fem år mere. Informant 3: Kvinde med coloncancer I 2012 fik informanten konstateret coloncancer. Som følge af en stor tumor blev hun opereret i 16 timer og fik anlagt en stomi. Herefter var hun derefter indlagt i en længere periode. Efter udskrivelsen blev hun fulgt ved ambulante kontroller, fik strålebehandling og sagde ja til 6 gange intravenøs kemoterapi. Informant 4: Mand med cancer i højre mandel, tungerod samt lymfekirtler i højre side af halsen I August 2013 fik informanten konstateret cancer i højre mandel, tungerod samt lymfekirtler i højre side af halsen. Han fik taget en biopsi, der påviste cancer, på en øre-næse-hals afdeling. Derefter skulle han igennem et 5½ ugers langt forløb. Han fik strålebehandling samt kemoteratpi som piller dagligt på nær om søndag. Derudover fik han også kemoterapi intravenøst en gang om ugen. 8 dage efter sidste strålebehandling skulle en scanning vise hvilken effekt behandlingen havde haft. Informant 5: Kvinde med nyrecancer I Januar 2011 fik informanten konstateret cancer i nyrene. Hun blev efterfølgende opereret, hvor hun var indlagt i 3 dage. Efter operationen fulgte hun et 6 måneders forløb, hvor hun hver mandag skulle ind og have taget blodprøver, og medicinen skulle tilpasses blodprøvernes resultat. Hun fik en daglig behandling kombineret af immunforsvarsnedbrydende medicin samt binyrebarkhormon behandling. Nye scanninger viser, at hendes cancer har spredt sig til hendes lunger Informant 6: Mand med bløddelssarkom I starten af 2011 fik informanten konstateret bløddelssarkom. Han blev efterfølgende opereret fire gange, to lunge operationer og to maveoperationer. Sygdommen startede i bughulen og har spredt sig, og udviklet sig til et uhelbredeligt stadie. I starten af hans forløb fik han kemoterapi og stråler, han har i alt fået 33 strålebehandlinger, og fortsætter stadig kemoterapi med hen blik på at bremse udviklingen. 20

21 Emperi Analyse Omsorg (Camilla) Ifølge K. Martinsen er relationer og gensidig afhængighed med fokus på det kollektive frem for individualisme fundamentalt i livet, endvidere er omsorg fundamentalt i relationen mellem mennesker såvel som i sygeplejen (14). I interviewene ses det, at omsorgen fra sygeplejersken til patienterne først sanses, når der er opbygget en tillid til den omsorgsgivende sygeplejerske. En tillid K. Martinsen siger kun kan forekomme, hvis den moralske magtanvendelse er baseret på kærlighed (14). I citatet Altså det lyder lidt mærkeligt at sige, men de er super professionelle, man føler ikke de er professionelle. Når de henvender sig til en, der føler man en menneskelighed. ses det at omsorgen sanses når menneskeligheden i relationen mellem den enkelte sygeplejerske og patient er til stede. Ifølge K. Martinsen betyder det, at vise en anden tillid, også at man udleverer noget af sig selv for at blive imødekommet. I mødet med en patient er det vigtigt, at sygeplejersken er personlig uden at være privat (20). Tilliden opbygges derfor til en sygeplejerske, der ikke udelukkende udstråler professionalisme, men trods sin titel også giver noget af sig selv i arbejdet med og relationen til patienten. I relationen mellem sygeplejersken og patienten er der et magtforhold, som sygeplejersken igennem sin faglige og praktiske viden anvender for at hjælpe patienten, et begreb K. Martinsen kalder svag paternalisme (20). Når sygeplejersken anvender svag paternalisme i mødet med patienten, benytter hun sit faglige skøn samtidig med sine livsytringer, hvilket betyder at hun har en oprigtig interesse og medfølelse for at hjælpe patienten bedst muligt. Når svag paternalisme indgår i sygeplejen bliver patientens autonomi respekteres og dette ses i ovenstående citat (20). K. Martinsens omsorgsteori bygger på de tre aspekter; relation, moral og handling (14). Det relationelle aspekt omhandler det naturlige engagement, som sygeplejersken har i mødet med et menneske, der behøver hjælp og omsorg. Dette engagement fører til, at patienten vil føle, at sygeplejersken er nærværende og har en oprigtige interesse for netop ham eller hende, hvilket derfor betyder, at der skabes et tillidsbånd til sygeplejersken. I undersøgelsen, Catching my wavelength (2), perceptions of the excellent nurse er tillid et vigtigt element. I denne undersøgelse sætter ti danske kvinder med brystcancer ord på den individrettede sygepleje (2). Det 21

22 bekræftes i undersøgelsen, at en sygeplejerske-patient relation skal indeholde ligeværd. Ligeværd kommer til udtryk igennem sygeplejerskens væremåde ved at gøre sig tilliden værdig (14). Informanterne udtrykker i interviewene både tillid til og tryghed ved sygeplejerskerne, idet de bruger sygeplejerskerne i svære situationer. Dette kan ses i følgende citat, Det er helt klart, hvis der har været nogen krisesituationer, så har det ikke været lægerne på hospitalet, jeg har henvendt mig til, men så har det været den sygeplejerske, jeg nu engang har kontakt med. hvor en informant udtrykker sin tillid til sygeplejersken. Yderligere ses det i citatet, at informanterne føler, at de er på bølgelængde med sygeplejersken og derfor lettere kan henvende sig til dem, når der opstår tvivl (2). Ifølge K. Martinsen er det i sygeplejen et uundgåeligt faktum, at der skabes en relation mellem sygeplejersken og patienten. Det grundlæggende i en relation er tilstedeværelsen af de suveræne livsytringer, medfølelse og barmhjertighed (14). Hvis medfølelsen og barmhjertigheden i en sygeplejerske-patient relation ikke er til stede, vil omsorgen udeblive og derfor ikke sanses. En informant udtrykte således en situation, hvor menneskeligheden og forståelsen for hans behov ikke blev imødekommet, og omsorgen derfor ikke eksisterede: Emh, så kom der en sygeplejerske ind, og så sagde jeg, at nu er den sgu hel gal, og jeg var ikke særlig mobil. Og så sagde hun, du skal gå ud i bad. I sådanne situationer kan det ifølge K. Martinsen opfattes som en paternalistisk magtudøvelse. Sygeplejersken anvendte i situationen autoritets magt til at få informanten til at gå i bad trods manglede kræfter og mod (20). Ifølge K. Løgstrups sansefilosofi kan dette endvidere vise hvordan informantens sårbarhed og sygeplejerskens tydning i den givne situation mislykkes (19). Sygeplejersken tyder ikke informantens sårbarhed og bryder dermed tillidsbåndet mellem dem, hvilket medfører en manglende omsorg. I en optimal sygeplejesituation vil medfølelsen i sygeplejerske-patient relationen fremstå positiv. Sygeplejersken skal have en anerkendende indstilling til patientens følelser og via en implicit tilgang, forstå det skjulte budskab fra patienten (14). Kvinderne i undersøgelsen omtaler medfølelsen som værende af stor betydning for, om de kan tage imod sygeplejen. De nævner, at oprigtig omsorg, ægte interesse og engagement i støtten er med til, at få dem til at håndtere deres livssituation (2). I citatet Ja, det er sådan, og det er hele stemningen på den der 17. etage (hospital nævnes), hvor de ikke laver andet - altså, end at hælde gift i folk, ikke. Og eh og der er bare på en eller anden måde utrolig rart at være, understreges vigtigheden af den oprigtige omsorg fra sygeplejerskerne i et miljø, hvor behandling af cancer er det fælles omdrejningspunkt. Kompetencen i sygeplejen, hvor 22

23 cancerramte behandles, er i ovenstående citat også afgørende for, at informanten kan føle tryghed og tillid i behandlingssituationen. Det er i forhold til K. Martinsens omsorgsteori, under aspektet handling, at både moralen og relationen spiller ind (14). Sygeplejerskernes faglighed og dermed deres kompetencer udgør grundlaget, for at de kan behandle patienterne samtidig med, at de på en fortrolig måde kan skabe tillid og tryghed. Kompetence nævnes, som en anden vigtig egenskab, i undersøgelsen. Konklusionen i undersøgelsen viser, at den enkeltes behov skal afkodes og behandlingen skal individrettes (2). Ifølge K. Martinsen er den reelle tilstedeværelse i sygeplejen vigtig for at forstå den enkelte patients behov (14). Moralen i K. Martinsens omsorgsteori dækker over måden arbejdet udføres på (20). I det følgende citat ses, hvordan sygeplejerskerne formår at forebygge eventuelle problemer hos en enkelt patient. Det er måske svært at finde sådan fodfæste, men inden man ligesom når at miste jordforbindelsen, der har de allerede været over en, de har faktisk taget sig af mig inden eventuelle problemer nåede at opstå.. Sygeplejersken har altså ved brug af hendes faglige skøn observeret informanten på baggrund af hendes totale nærvær og oprigtige interesse og har dermed formået at forebygge lidelsers og problemers opståen. I gennem interviewene bliver travlheden på afdelingen nævnt flere gange, se citatet på side 26 linje 19. Travlheden forudsætter, at sygeplejerskerne i mødet med patienterne er nærværende og holder fokus rettet mod den enkelte patient og sygeplejeopgave. K. Løgstrup definerer tiden som irreversibel og fastslår, at tiden aldrig vender tilbage (19). Ud fra denne definition beskriver K. Martinsen hvilke faktorer, der har betydning i sygeplejearbejdet. Som sygeplejerske er det vigtigt at kunne fokusere på den enkelte patient, at være nærværende og oprigtigt interesseret og dernæst at bruge sit faglige skøn. I det moderne samfund er præcision, specialisering og standardisering blevet fokusområder indenfor sundhedsvæsenet. Dette betyder at tiden er blevet en ressource, som skal disponeres i arbejdet med mennesker. Sygeplejersker skal, foruden den enkelte patient, forholde sig til kollegaer, pårørende, andre patienter og den objektive tid der medfører en øget gøremålstravlhed (19). Citatet at de også lige kan huske mig, det synes jeg da. Det er da rigtig dejligt. Det gør noget. viser hvordan den personlige genkendelse af informanten og det totale nærvær påvirker informanten positivt. Glæden og trygheden i at blive genkendt i øjeblikket overskygger travlhedens påvirkning af informanten på afdelingen. Når sygeplejersken møder patienten med anerkendelse og naturligt engagement bliver omsorgen sanset. Kommunikationen er i en sygeplejerske-patient relation altafgørende når omsorg skal ydes og tillid etableres (20). 23

24 Kommunikation (Marie) Ifølge J. Travelbee er formålet med sygepleje at hjælpe det enkelte individ og dennes pårørende med at forebygge, håndtere og mestre erfaringer ved sygdom og lidelse og om nødvendigt, at hjælpe dem med at finde mening i disse erfaringer. Hun ser kommunikation som et af de væsentligste elementer for at kunne hjælpe til dette (13). I interviewene ses der stor enighed blandt de 6 informanter, om at kommunikationen mellem dem, deres pårørende og sygeplejerskerne har stor betydning for, hvordan de tackler deres sygdom og forløbet før, under og efter udskrivelse/ambulant behandling. I det følgende citat understreges det ud fra patientperspektivet hvilken betydning kommunikation, dialog og herunder måden at formidle information på har: Det er et spørgsmål om, at være i stand til at kunne sætte sig på det niveau, som patienten nu engang er og sørge for at både informationer og i det hele taget dialogen bliver ført på et punkt, så man både kan svare på spørgsmålene, men også at det er på en forståelig måde. Den evne, at sygeplejersken kan sætte sig i patientens sted og formidle relevant information efter den enkeltes behov, er afgørende for, at patienten kan føle tryghed i relationen. Dette understøtter K. Martinsen i sin bog Samtalen, skønnet og evidensen (20), hvor det beskrives, hvordan mennesker møder hinanden i sproget når de samtaler. Hun mener, at tilegnelsen er samtalens hemmelighed. Tilegnelse vil sige at være nærværende i dialogen og respondere med nye og uddybende spørgsmål. Dette gør, at man sammen og hver for sig får en bedre forståelse af konsensus i dialogen og dermed opnår en fælles interesse for samtalens indhold. Begge parter må udvise rummelighed ved at acceptere en eventuel forskellig tilgang til indholdet, så der i dialogen opstår en balance imellem nærvær og distance (20). I mødet med sundhedsvæsenet, læger og sygeplejersker oplever informanterne ofte, at der tales fagsprog. Følgende citat tydeliggør sygeplejerskens rolle under samtaler med patienter og læger ( ) Selvfølgelige taler de lægesprog eller medicinsk sprog, men de er gode til også lige at oversætte og sige. Kommunikationen fra lægen til patienten kan ofte misforstås, af patienten, da der tales fagsprog. Når kommunikationen vanskeliggøres af en barriere, som brugen af fagsprog i en samtale, er sygeplejerskens funktion at støtte patienten til at forstå og dermed håndtere de givne informationer. Hvis patienten ikke forstår elementerne og helheden af det sagte, kan det medføre misforståelser og fejltolkninger og dermed påvirke patientens sygdomsindsigt, forløb og prognose (20). Flere af informanterne udtrykker i interviewene, at de ikke føler sig overladt til sig selv, når de kommer hjem. De føler, at de har en livline, hvor de kan kontakte sygeplejerskerne på afdelingen hvis der opstår problemer, de har spørgsmål eller de undre sig over noget. På hospitalet føler flere af 24