Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) Årsrapport 2018

Transkript

1 Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) Årsrapport 2018 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2017 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 Komplethedsgrad ,1 % Antal registrerede skulderalloplastikker i DSR

2 Hvorfra udgår rapporten Rapporten er udarbejdet af styregruppen for DSR i samarbejde med Afdeling 1 Hjerte/kar, kirurgi og akutområdet, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program. Kontaktperson for DSR i styregruppen er Steen Lund Jensen, specialeansvarlig overlæge, ph.d., ORTOPÆDKIRURGIEN, Klinik Farsø, Højgårdsvej 11, 9640 Farsø. Tlf.: og steen.lund.jensen@rn.dk Kontaktperson for DSR i RKKP er kvalitetskonsulent Anne Haagen Hjelm, Tlf.: og annhje@rkkp.dk. Epidemiolog for DSR i RKKP, Pernille Iversen, tlf.: og perniv@rkkp.dk Datamanager for DSR i RKKP, Ph.d. Philip Rising Nielsen tlf og phinie@rkkp.dk

3 Indhold 1. Styregruppemedlemmer Statistiske analyser og kommentarer hertil Konklusioner og anbefalinger Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Oversigt over alle indikatorerne Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau Indikator 1. Andel af skulderalloplastik operationer som indberettes til DSR Indikator 2. Andel af alle skulderalloplastik operationer for hvilken patienterne har udfyldt WOOS skema Indikator 3: WOOS score >30 point for operationer hos patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen frisk fraktur Indikator 4. WOOS score > 50 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen primær artrose. 24 Indikator 5. WOOS score > 40 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen rotator cuff artropati Indikator 6A. Andel af alle primære skulderalloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse frisk fraktur, der er revideret indenfor 5 år Indikator 6B. Andel af alle primære skulderalloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse primær artrose, der er revideret indenfor 5 år Indikator 6C. Andel af alle primære skulderalloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse rotator cuff artropati, der er revideret indenfor 5 år Datagrundlag Appendix Resultater generelt Indberetninger i DSR Incidensen af skulder operationer Diagnoser Glenoid Reoperation og revision Kliniske outcome scores Protese overlevelsesanalyser Charlson comorbiditet index score Databasen som forskningsressource WOOS skema Supplerende og ikke-kommenterede resultater Beregningsgrundlag for indikatorer Regionale kommentarer... 88

4 1. Styregruppemedlemmer Steen Lund Jensen repræsentant for Region Nordjylland og styregruppeformand Thomas Klebe repræsentant for Region Midtjylland Theis Muncholm Thillemann- repræsentant for DSSAK Bo Sanderhoff Olsen repræsentant for revisionscenter, Herlev Hospital Stig Brorson repræsentant for forskningsudvalget Inge Hvass - repræsentant for Region Syddanmark Jeppe Rasmussen repræsentant for Region Hovedstaden Kim Frost Engfred repræsentant for Region Sjælland Hans Viggo Skjeldborg Johannsen - repræsentant for revisionscenter, Aarhus Universitetshospital Pernille Iversen - repræsentant for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program Lena Maria Andersen repræsentant for dataansvarlig offentlig myndighed 2. Statistiske analyser og kommentarer hertil Kvalitetsindikatorer er beregnet som proportioner med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller for at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision). Antal af patienter opereret på en afdeling eller i et kalenderår kan betragtes som stik prøve i tiden, og derfor er det relevant at beregne sikkerhedsintervaller og bruge dem som mål for statistisk usikkerhed af viste proportioner. Sikkerhedsintervaller beregnes også for estimater for hele Danmark, idet danske patienter (selv om alle måske er med i databasen) alligevel er en stik prøve af alle skulder opererede patienter i hele verden. Derfor, hvis vi skal kunne sammenligne danske tal med de internationale tal og over tiden, har vi brug for sikkerhedsintervaller. Nævner og tæller for hver indikator er angivet ved rapportering af de enkelte indikatorer og i afsnittet Beregningsgrundlag for indikatorer. Fra juni 2015 vil indikatorresultater, hvor der kun optræder n=1 eller n=2 i enten tæller eller nævner, af diskretionshensyn blive fjernet og erstattet med # samt en forklaringsnote i den offentliggjorte årsrapport på da disse betragtes som potentielt personhenførbare. Forklaringsnoten lyder: Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i tæller eller nævner. Ved vurdering af rapportens resultater er det vigtigt, at tage hensyn til grundlaget for tallene (f.eks. forskelle i patient sammensætning mellem afdelingerne eller forskelle mellem grupperne, der bliver sammenlignet). I de enkelte analyser i afsnit 10: Kliniske outcome score, har vi beregnet relativ risiko estimater (RR) ved brug af Cox regression metoden. Her har vi taget højde for alder, køn og comorbiditet forskelle mellem de grupper, der bliver sammenlignet, f.eks. mellem patienter som har fået total alloplastik versus hemialloplastik. RR på f.eks. 1,68 (1,14-2,46) for hemialloplastik viser, at patienter som har fået hemialloplastik har 68 % højere risiko for at blive revideret sammenlignet med patienter, som har fået total alloplastik. For proteseoverlevelse (afsnit 11) er udgangspunktet en overlevelse på 100 % ved starten af follow-up perioden, dvs. umiddelbart efter operationen. Patienten med primær skulder operation følges til første revision. Den grafiske fremstilling er anvendt i analyser, hvor patientmaterialet enten er præsenteret samlet eller er opdelt i et mindre antal kategorier. De optegnede Kaplan-Meier kurver angiver tiden i år ud af X-aksen og andelen af overlevende proteser op af Y-aksen. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal og lave svarprocenter, som kan give statistisk usikkerhed og selektionsbias. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder skal derfor foretages med forsigtighed. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 4

5 3. Konklusioner og anbefalinger Skulderalloplastik er en behandling i udvikling, og incidensen har været stigende i de fleste lande, således også i Danmark. Efter nogle år med stigning, har incidensen af skulderalloplastik i Danmark de seneste 3-4 år imidlertid ligget nogenlunde konstant omkring pr person/år. Incidensen i Danmark er aktuelt på niveau med andre sammenlignelige lande. I 2017 er kompletheden for indberetning til Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) på 91,1 % (Indikator 1). Det er et mindre fald i forhold til tidligere, og skyldes manglende indberetning, primært i Region Nordjylland, men også på enkelte andre afdelinger i landet. Årsagen er formentlig manglende systematik i indberetningen, herunder opfølgning på mangellister, som udsendes hvert kvartal. Det må derfor anbefales, at man har en fast procedure for indberetning i den enkelte afdeling, herunder prioritering af resurser til opgaven. Indberetningen af revisionsalloplastikker ligger på niveau med sidste år og er fortsat tilfredsstillende med en komplethed på 90,5 %. Der er gennem årene sket en tiltagende centralisering af behandlingen, hvilket man må antage medfører bedre kvalitet. Hovedparten af alloplastikkerne bliver indsat på afdelinger, der foretager mere end 60 operationer om året. Kun 61 (af i alt 1115) indberettede alloplastikker er indsat på hospitaler som udfører under 20 alloplastikker pr år og kun 11 på privathospitaler. I DSR måles behandlingsresultatet ved hjælp af WOOS (Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder index), som er en valideret PROM (Patient Reported Outcome Measure). Ca. 1 år efter operationen tilsendes patienten pr. brev et spørgeskema, hvor patientens oplevelse af behandlingsresultatet måles. Derudover måles behandlingskvaliteten i lighed med andre alloplastikregistre som proteseoverlevelse (5 års revisionsrate). Der har gennem årene været oplevet et fald i antallet af patienter, som besvarer og returnerer spørgeskemaet. De seneste 2 år har besvarelsesprocenten imidlertid ligget omkring 73 % mod 65 % i 2014, så man kan håbe udviklingen er vendt (Indikator 2). En lav besvarelsesprocent medfører usikkerhed i de resultater, som måles. Styregruppen har længe ønsket en elektronisk WOOS, som ville være en nem og billig måde at hente besvarelserne på, og som tillader at rykke for svar. På nuværende tidspunkt udsendes ikke rykkere, men forskning har vist, at besvarelsesprocenten kan højnes til 80 % på den måde. Det har også gennem flere år været styregruppens ønske at indføre en præoperativ måling af WOOS, da man derved kan måle ændringen i patientoplevet skulderfunktion som følge af behandlingen, og ikke kun status efter operationen. Samtidig vil man få et mål for indikationsniveauet, så forskellige behandlingsenheder kan sammenlignes, men også bedre kunne identificere patienter, som ikke har så megen gavn af operation. Styregruppen har ansøgt RKKP om præoperativ og elektronisk WOOS, men har fået afslag begge gange, der er søgt. Styregruppen vil imidlertid fortsat anbefale og arbejde for indførelsen af denne forbedring. Artrose er blevet den hyppigste indikation for alloplastik, idet andelen af de indsatte alloplastikker har været stigende de senere år. Andelen udgør dog i 2017 uændret 46 % sammenlignet med Det kliniske resultat i form af WOOS score har også været jævnt stigende, således at 89,9 % nu har en WOOS score over 50 (Indikator 4). Det er meget tæt på den fastsatte standard på års revisionsraten har været faldende (patientkohorten opereret i 2012) til 4,2 % 2017 og er dermed under standarden på 5 % (Indikator 6B). Samtidig med det stadigt bedre kliniske resultat er der observeret en stadig stigende anvendelse af total alloplastik, og i overensstemmelse hermed ses det, at WOOS scoren efter total alloplastik er signifikant bedre end efter hemialloplatik. Alt i alt støtter resultaterne i registret således, at total alloplastik bør anvendes ved artrose med mindre, der er forhold, som taler imod. For alloplastikker indsat pga. friske frakturer har 86,6 % af patienterne på landsplan en WOOS score over 30 (Indikator 3). Det er under den fastsatte standard på 90 %, men også her har resultatet været stigende de senere år, således det skønnes realistisk at nå denne standard. 5-års revisionsraten for 2017 (patientkohorten opereret i 2012) er 5,7 % og tæt på den fastsatte standard på 5 % (Indikator 6A). Indikationsområdet for alloplastik grundet fraktur er i særlig udvikling, idet evidensen til fordel for ikke-operativ behandling er stigende. Der er i registret observeret et fald i anvendelse af alloplastik på fraktur-indikation, hvilket på den baggrund må betragtes som værende tilfredsstillende. En bedre patientselektion kan muligvis forklare det forbedrede kliniske resultat. Ændringer i anvendelse af alloplastiktype synes ikke at være forklaringen, idet hemialloplastik uændret er den langt hyppigst anvendte type ved fraktur. Reverse alloplastik anvendes sjældent, og registret kan ikke dokumentere bedre resultater efter den protesetype sammenlignet med konventionel hemialloplastik. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 5

6 Rotator cuff artropati er den tredje hyppigste indikation for skulderalloplastik og udgør ca. 20 %. Resultaterne heraf er for første gang med som indikator (Indikator 5) med en fastsat standard på WOOS 40. På landsplan ligger 81,1 % over denne standard, hvilket må skønnes tilfredsstillende. Ser man over de tre seneste år er tallet formentlig i stigning og det skønnes ikke urealistisk at nå målet. 5 års revisionsraten er 4,9 % og dermed tilfredstillende (Indikator 6C). I registret rapporteres forskellige årsager til revision, og tallene er små med betydelige variationer fra år til år. Infektion og cavitas erosion har dog igennem flere år været de hyppigste. Resultaterne efter revisionsalloplastik er bedst, hvis årsagen til revision er cavitas erosion, og dårligst hvis årsagen er infektion. Ved cavitas erosion er det som regel en hemialloplastik, der konverteres til en total. Resultatet er imidlertid markant ringere end efter primær total alloplastik, hvilket bør haves in mente ved valg af protesetype. Forskning i registrets data er fortsat stigende, nu med i alt 17 publicerede arbejder, og flere på vej. Der er startet en skuldergruppe i regi af det fællesnordiske register (NARA) med udarbejdelse af et fælles datasæt, og der er planlagt projekter med analyser af disse data. Samtidig søges det i det nordiske samarbejde at udbygge det fælles datasæt ved løbende revision af de enkelte landes datasæt for dermed at styrke forskningsresultaterne. Forskning er vigtig, da der igennem forskning både nationalt og i nordisk regi kan genereres resultater, som ikke fremkommer ved de almindelige analyser til årsrapporten. Styregruppen anbefaler, at forskning i registrets data understøttes i videst muligt omfang. Steen Lund Jensen, registerleder Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 6

7 4. Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Skulderalloplastikker indsættes på en række forskellige indikationer. De hyppigste indikationer artrose, fraktur og rotator cuff artropati. Disse tre diagnosegrupper udgør omkring 90 % af alloplastikkerne, hvorfor der er sat særligfokus på disse; såvel i indikatorsættet som de øvrige resultater. Der foregår løbende en udvikling i indikationsstilling og valg af alloplastiktype inden for de enkelte diagnosegrupper. Dansk Skulderalloplastik Register er i den forbindelse et vigtigt element i overvågningen af behandlingskvaliteten. Behandlingskvalitet bør måles for hver diagnosegruppe og en samlet opgørelse af resultater eller sammenligning af resultater på tværs af diagnosegrupper giver ofte ikke mening. Antallet af alloplastikker indsat for artrose har været jævnt stigende, og det er nu den hyppigste indikation. Valget af protesetype afhængig af en række andre faktorer, herunder patientens alder og fysiske aktivitet, status af rotator cuff senerne og knoglekvaliteten i cavitas glenoidalis. Valget står overordnet set mellem hemialloplastik og totalalloplastik. Løsning af cavitaskomponenten ved totalalloplastik kan være et problem, og risikoen herfor har været et argument for indsættelse af hemialloplastik, især hos yngre patienter. Revisonsraten synes dog ikke at være højere for totalalloplastik, og det kliniske resultat ved totalalloplastik er hemialloplastik overlegent, hvorfor det længe har været standardvalget. Humeruskomponenten kan være traditionel med stem (cementeret eller ucementeret) eller resurfacing. Dertil kommer en ny type, stemless, hvor det nye caput fikseres ucementeret i metafysen. Proksimal humerus fraktur har tidligere været den hyppigste indikation for skulderalloplastik, men antallet af alloplastikker indsat på denne indikation er aftagende. Traditionelt har man afhængig af alder og andre patientrelaterede faktorer valgt skulderalloplastik ved de mest komminutte og forskudte frakturer (typisk 4-part efter Neer s klassifikation). Der er imidlertid tiltagende evidens for, at ikkeoperativ behandling kan være lige så god som operativ behandling, inklusive alloplastik. Alloplastiktypen er dog under udvikling, idet der i stigende omfang anvendes reverse alloplastik i stedet for traditionel hemialloplastik. Det er en udvikling, der vil være fokus på i registret. Rotator cuff artropati er karakteriseret ved udbredt rotator cuff ruptur og samtidige degenerative/inflammatoriske ledforandringer. Skulderleddet er ofte som følge af senerupturerne ustabilt med betydelig nedsat aktiv bevægelighed. Typisk vælges reverse alloplastik hos denne patientgruppe, eller sjældnere hemialloplastik, fx ved dårlig knogle i cavitas. Ved reverse ( omvendt ) alloplastik er caput monteret på cavitas, hvilket skaber et mere stabilt led, men omvendt introduceres risici, herunder risiko for komponentløsning. I registret måles behandlingskvaliteten dels i form af et patientrapporteret resultat, PROM (Patient Reported Outcome Measure), dels i form af proteseoverlevelse. PROM har den fordel, at man får et mål for behandlingsresultatet i form af patientoplevet tilfredshed. Måling af proteseoverlevelse kan afsløre dårligt fungerende komponenter/teknikker, men et klinisk dårligt resultat fører ikke nødvendigvis til revision. Proteseoverlevelse måles dels i form af en 5-årig revisionsrate, der indgår som indikator 5 for de tre store diagnosegrupper, dels i form af overlevelseskurver. Som PROM anvendes i registret WOOS (Western Ontario Osteoarthritis Score), som er en valideret score designet specifikt til at evaluere resultatet efter skulderalloplastik. Patienten angiver sin skulderfunktion ved besvarelse af en række spørgsmål, hvorefter der udregnes en score med maksimalt 100 som bedste resultat. Derudover anvendes SSV score (Subjective Shoulder Value), hvor patienten angiver, hvorledes den opererede skulder fungerer i procent sammenlignet med den raske skulder. PROM udsendes som et papirbaseret spørgeskema til patienten 1 år efter operationen. Styregruppen har et ønske om udvikling af elektronisk PROM, samtidig med, at der ønskes indført en præoperativ score, således man får et mål for forbedringen og ikke kun det absolutte resultat efter 1 år. Måling af resultater giver ingen mening, hvis ikke man kan identificere årsager til gode eller dårlige resultater. Styregruppen for Dansk Skulderalloplastik Register foretager derfor en løbende justering af de registrerede variable og den anvendte registreringsformular, således man får registreret alle parametre, som styregruppen har vurderet relevante for vurdering af behandlingskvaliteten og forbedring heraf. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 7

8 5. Oversigt over alle indikatorerne Kvalitetsindikatorer er hjørnestenene i en klinisk kvalitetsdatabases datasæt. Kvalitetsindikatorer kan defineres som målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Indikatorerne er således parametre, der muliggør overvågning af væsentlige delelementer i et samlet patientforløb. Kvalitetsindikatorer kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering. Kvaliteten af behandlingsydelser kan vurderes i relation til struktur, proces og resultat. Strukturindikatorer omfatter sundhedsvæsenets organisation, de økonomiske vilkår og tilknyttede ressourcer i form af personale, personalets kompetenceniveau, hospitaler, lægepraksis, udstyr o.l. Eksempler på strukturindikatorer: Antal sygeplejersker per udskrivninger eller adgang til teknologi/udstyr. Procesindikatorer omhandler de aktiviteter, der udføres i forbindelse med behandling af patienten. Eksempler på procesindikatorer: Andel af patienter med verificeret AMI, der har fået trombolyse eller andel af patienter behandlet og plejet i henhold til kliniske retningslinjer. Resultat indikatorer er forandringen i patientens helbred. Eksempler på resultatindikatorer: Mortalitet, komplikationer, reoperation, livskvalitet. Kvalitetsindikatorer har tilknyttede standarder, som beskriver målet for god klinisk praksis. Kvalitetsindikatorer og standarder bør fastsættes på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag i relation til den gode kliniske praksis og de gode kliniske resultater. RKKP har udarbejdet Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder. Det skal for alle indikatorer og tilhørende standarder være et forbedringspotentiale. Derfor kan standarden ikke være under vejledningens anbefalede 85 %, med mindre styregruppen har gode faglige argumenter for, at standarden skal være under 85 %. I årsrapport 2018 har DSR styregruppen valgt at indføre nye indikatorer se skemaet nedenfor. Indikator 1 (1a + 1b) og 2 er uændret. Indikator 3, 4 og 5 er nye idet diagnosegrupperne i år er inddelt i grupperne frisk fraktur, primær artrose og rotator cuff artropati. Indikator 6a, 6b og 6c har afsæt i sidste års indikator 5a, 5b og 5c omhandlende revision, men diagnosegrupperne er ændret, og omfatter ligeledes frisk fraktur, primær artrose og rotator cuff artropati. Der kan efter skæringsdatoen for indberetning til de forrige årsrapporter være blevet indberettet ekstra operationer (de operationer som manglede at blive indberettet tidligere) til DSR tilhørende tidligere perioder, eller til LPR disse operationer er medregnet i denne årsrapport. Derfor kan resultater fra nuværende rapport ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra de tidligere rapporter. Tabellen nedenunder viser en oversigt over alle indikatorer samt deres unikke ID, standarder og format. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 8

9 Indikator nummer 1 1a 1b Indikatoroversigt Dansk Skulderalloplastik Register ID Indikator Type Standard DSR_01_001 DSR_08_001 DSR_09_001 2 DSR_02_001 3 DSR_03_001 4 DSR_10_001 5 DSR_11_001 6a 6b 6c DSR_07_001 DSR_12_001 DSR_13_001 Andel af primær skulderalloplastik operationer og revisioner, som indberettes til DSR. Ekstra opgørelse separat for primære operationer og revisioner Andel af alle skulderalloplastik operationer for hvilken patienterne har udfyldt WOOS skema WOOS score >30 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen frisk fraktur (< 14 dage) WOOS score > 50 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen primær artrose WOOS score > 40 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen rotator cuff artropati Andel af alle primære skulder alloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse frisk fraktur, der er revideret (dvs. implantat fjernes eller udskiftes) indenfor 5 år Andel af alle primære skulder alloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse primær artrose, der er revideret (dvs. implantat fjernes eller udskiftes) indenfor 5 år Andel af alle primære skulder alloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse rotator cuff artropati, der er revideret (dvs. implantat fjernes eller udskiftes) indenfor 5 år Proces >90 % Proces >80 % Resultat >90 % Resultat >90 % Resultat >90 % Resultat <5 % Resultat <5 % Resultat <5 % Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 9

10 6. Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau Indikator 1. Andel af skulderalloplastik operationer som indberettes til DSR Standard >90 % Følgende formel bruges til beregning af komplethed: Nævner: Antal af primær skulderalloplastikoperationer og revisioner der er registreret i (KMS) DSR og/eller Landspatientregister (LPR) i opgørelsesperioden. Tæller: Antal primær skulderalloplastikoperationer og revisioner der er registreret i (KMS) DSR i opgørelsesperioden. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan er komplethedsgraden af registrering af skulderalloplastikker (primæroperationer og revisioner tilsammen) 91,1 % i 2017 (indikator 1). Det vil sige, at 91 % af operationer registreret i enten DSR eller LPR genfindes i DSR. For primæroperationer er komplethedsgraden 91,1 % i 2017 (indikator 1a), og for revisioner er komplethedsgraden 90,5 % i 2017 (indikator 1b). Kompletheden er faldet flere procentpoint i forhold til de sidste år (se desuden figur udvikling i indikator 1), hvilket især skyldes Region Nordjylland, som er opmærksomme på problemstillingen og arbejder på at efterregistrere. På landsplan er standarden for indikator 1 og subindikator 1a og 1b opfyldt. På regionsniveau varierer komplethedsgraden i 2017 fra 65,2 % (Region Nordjylland) til 98,4 % (Region Midtjylland) (indikator 1). 6 offentlige afdelinger fordelt på 4 regioner opfylder ikke standarden. For primæroperationer varierer komplethedsgraden fra 64,6 % (Region Nordjylland) til 98,8 % (Region Midtjylland). 5 offentlige afdelinger fordelt på 4 regioner opfylder ikke standarden (indikator 1a). For revisioner varierer komplethedsgraden fra 58,3 % (Region Syddanmark) til 100 % (Region Sjælland). 5 offentlige afdelinger fordelt på 3 regioner opfylder ikke standarden (indikator 1b) Privathospitalerne opfylder ikke standarden med en komplethedsgrad på 61,6 % for indikator 1 og indikator 1a. Der er ikke lavet revisioner på privathospitalerne. 3 ud af 7 privathospitaler opfylder ikke standarden. Der er dog i alt kun udført 18 operationer på privathospitalerne, så man skal tage højde for det lave antal i fortolkningen af data. Uoverensstemmelser mellem nævner og tæller i indikator 1 og 1a + 1b skyldes 6 patienter uden angivelse af operationstype i DSR, som dermed udgår af analyserne. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Nogle afdelinger har en lav komplethed i deres registreringer, hvilket kan påvirke generaliserbarheden af estimaterne i den resterende rapport. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglig klinisk kommentar: Kompletheden for 2017 er på landsplan 91,1 %, hvilket er et fald i forhold til de foregående år, men dog over standarden på 90 %. Registret har eksisteret siden Kompletheden har på nær de to første år ligget stabilt over 90 %, hvilket dokumenterer et register, som er veletableret og nyder stor opbakning i det faglige miljø. På regionsniveau ligger alle regioner på nær Nordjylland godt over 90 %. Kompletheden er i Region Nordjylland alarmerende lav (65,2 %), særligt set i lyst af at denne region ellers har ligget stabilt højt de senere år. Alloplastikkerne udføres kun på en afdeling i regionen (Aalborg Universitetshospital), og personalemæssige forhold har været årsag til de manglende indberetninger for På afdelingsniveau ligger langt de fleste behandlingssteder over 90 %. Ud over den ovennævnte afdeling, ligger Rigshospitalet, Amager/Hvidovre Hospital, Nykøbing Falster, Kolding og Odense Universitetshospital under 90 %. Også for privathospitalerne er der ligesom tidligere - mangelfuld indberetning. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 10

11 Hvis man ser isoleret på revisionsalloplastikkerne, har registret gennem årene måttet konstatere utilfredsstillende lavere kompletheder for indberetning. Således er kompletheden for 2017 på 90,5 %, hvilket er tilfredsstillende. For 2016 er tallet 91,5 %, hvor det efter den tidligere, fejlagtige beregningsmetode var 68 %. Klinisk anbefaling til indikator 1: Det anbefales, at de enkelte behandlingssteder udarbejder og vedligeholder en fast rutine for indberetning til registret. De anbefales endvidere at afdelingen har både en sekretær og en læge med ansvar for registret. Det anbefales at foretage de manglende indberetninger, så de kan komme med i næste Årsrapport. Indikator 1. Komplethed af alle operationer uanset operationstypen Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 1.115/ (0) 91,1 (89,4-92,6) 95,3 (94,0-96,5) 96,7 (95,5-97,6) Region Hovedstaden Ja 341/369 0(0) 92,4 (89,2-94,9) 89,8 (86,2-92,6) 94,4 (91,5-96,5) Region Sjælland Ja 133/139 0(0) 95,7 (90,8-98,4) 98,9 (96,1-99,9) 98,3 (95,0-99,6) Region Syddanmark Ja 232/248 0(0) 93,5 (89,7-96,3) 98,0 (95,0-99,5) 95,5 (91,9-97,8) Region Midtjylland Ja 309/314 0(0) 98,4 (96,3-99,5) 98,0 (95,7-99,3) 99,7 (98,4-100,0) Region Nordjylland Nej 88/135 0(0) 65,2 (56,5-73,2) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,5-100,0) Privathospitaler Nej 11/18 0(0) 61,1 (35,7-82,7) 54,5 (23,4-83,3) 60,0 (32,3-83,7) Region Hovedstaden Ja 341/369 0(0) 92,4 (89,2-94,9) 89,8 (86,2-92,6) 94,4 (91,5-96,5) Amager og Hvidovre Hospital Nej #/# 0(0) # 92,3 (74,9-99,1) 100,0 (89,1-100,0) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Ja 31/34 0(0) 91,2 (76,3-98,1) 96,3 (81,0-99,9) 100,0 (87,7-100,0) Herlev og Gentofte Hospital Ja 252/262 0(0) 96,2 (93,1-98,2) 91,9 (87,7-95,1) 92,8 (88,6-95,8) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Ja 50/50 0(0) 100 (92,9-100,0) 92,1 (82,4-97,4) 100,0 (93,0-100,0) Rigshospitalet Nej 7/19 0(0) 36,8 (16,3-61,6) 45,0 (23,1-68,5) 81,8 (59,7-94,8) Region Sjælland Ja 133/139 0(0) 95,7 (90,8-98,4) 98,9 (96,1-99,9) 98,3 (95,0-99,6) Holbæk Ja 63/65 0(0) 96,9 (89,3-99,6) 100,0 (96,2-100,0) 98,6 (92,7-100,0) Køge Ja 68/69 0(0) 98,6 (92,2-100,0) 97,6 (91,8-99,7) 98,9 (94,1-100,0) Nykøbing Falster Nej #/# 0(0) # 100,0 (29,2-100,0) 100,0 (54,1-100,0) Næstved ,0 (0,0-97,5) Region Syddanmark Ja 232/248 0(0) 93,5 (89,7-96,3) 98,0 (95,0-99,5) 95,5 (91,9-97,8) Kolding Sygehus Nej 9/12 0(0) 75,0 (42,8-94,5) 100,0 (69,2-100,0) 100,0 (87,2-100,0) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 73/85 0(0) 85,9 (76,6-92,5) 93,7 (84,5-98,2) 93,8 (86,0-97,9) Sydvestjysk Sygehus Ja 135/135 0(0) 100 (97,3-100,0) 100,0 (96,9-100,0) 97,1 (91,8-99,4) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg ,0 (2,5-100,0) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 11

12 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Sygehus Sønderjylland Ja 15/16 0(0) 93,8 (69,8-99,8) 100,0 (63,1-100,0) 81,8 (48,2-97,7) Region Midtjylland Ja 309/314 0(0) 98,4 (96,3-99,5) 98,0 (95,7-99,3) 99,7 (98,4-100,0) Aarhus Universitetshospital Ja 119/121 0(0) 98,3 (94,2-99,8) 99,1 (95,3-100,0) 100,0 (97,1-100,0) Hospitalsenhed Midt Ja 77/80 0(0) 96,3 (89,4-99,2) 93,2 (84,9-97,8) 98,8 (93,7-100,0) Hospitalsenheden Horsens Ja 41/41 0(0) 100 (91,4-100,0) 100,0 (89,4-100,0) 100,0 (91,8-100,0) Hospitalsenheden Vest Ja 5/5 0(0) 100 (47,8-100,0) 100,0 (63,1-100,0) 100,0 (47,8-100,0) Regionshospitalet Randers Ja 67/67 0(0) 100 (94,6-100,0) 100,0 (94,9-100,0) 100,0 (96,1-100,0) Region Nordjylland Nej 88/135 0(0) 65,2 (56,5-73,2) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,5-100,0) Aalborg Universitetshospital Nej 88/135 0(0) 65,2 (56,5-73,2) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,5-100,0) Privathospitaler Nej 11/18 0(0) 61,1 (35,7-82,7) 54,5 (23,4-83,3) 60,0 (32,3-83,7) Aleris-Hamlet Hospitaler ,7 (9,4-99,2) 0,0 (0,0-97,5) Capio CFR A/S Ja #/# 0(0) # - 0,0 (0,0-97,5) Gildhøj Privathospital Nej 0/4 0(0) 0,0 (0,0-60,2) - - Kysthospitalet, Skodsborg Nej 3/4 0(0) 75,0 (19,4-99,4) - - OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Ja #/# 0(0) # 100,0 (2,5-100,0) 100,0 (15,8-100,0) Privathospital Varde Ja #/# 0(0) # - - Privathospitalet Mølholm Ja 6/6 0(0) 100 (54,1-100,0) - 100,0 (29,2-100,0) Viborg Privathospital Nej #/# 0(0) # 42,9 (9,9-81,6) 50,0 (15,7-84,3) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 12

13 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 13

14 Udvikling indikator Danmark 91,1 (89,4-92,6) 95,3 (94,0-96,5) 96,7 (95,5-97,6) 97,4 (96,4-98,3) 96,4 (95,1-97,4) 94,8 (93,3-96,0) 92,3 (90,6-93,9) 92,0 (90,1-93,6) 90,4 (88,4-92,2) 94,4 (92,7-95,8) 93,5 (91,6-95,0) 78,9 (75,9-81,8) Region Hovedstaden 92,4 (89,2-94,9) 89,8 (86,2-92,6) 94,4 (91,5-96,5) 97,1 (94,7-98,6) 97,9 (95,5-99,2) 93,9 (90,7-96,2) 87,0 (82,9-90,5) 91,8 (87,8-94,8) 76,2 (70,7-81,1) 95,7 (92,0-98,0) 96,4 (92,8-98,6) 85,4 (79,6-90,0) Region Sjælland 95,7 (90,8-98,4) 98,9 (96,1-99,9) 98,3 (95,0-99,6) 98,9 (96,1-99,9) 98,0 (94,3-99,6) 97,9 (94,0-99,6) 91,2 (85,2-95,4) 84,1 (76,6-90,0) 96,8 (90,9-99,3) 96,3 (89,4-99,2) 82,6 (72,9-89,9) 47,5 (36,2-59,0) Region Syddanmark 93,5 (89,7-96,3) 98,0 (95,0-99,5) 95,5 (91,9-97,8) 94,3 (89,7-97,2) 96,5 (92,9-98,6) 90,9 (86,2-94,4) 86,9 (80,0-92,0) 88,1 (81,5-93,1) 98,4 (94,4-99,8) 90,2 (84,1-94,5) 95,9 (89,8-98,9) 67,0 (57,3-75,7) Region Midtjylland 98,4 (96,3-99,5) 98,0 (95,7-99,3) 99,7 (98,4-100,0) 99,1 (97,4-99,8) 94,8 (91,7-97,0) 95,3 (92,3-97,3) 97,6 (95,1-99,0) 97,4 (94,8-99,0) 98,6 (96,5-99,6) 97,4 (94,8-99,0) 97,4 (94,9-98,9) 94,1 (90,4-96,6) Region Nordjylland 65,2 (56,5-73,2) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,5-100,0) 98,3 (94,2-99,8) 97,2 (93,0-99,2) 99,2 (95,6-100,0) 100,0 (97,1-100,0) 97,7 (93,5-99,5) 93,2 (86,5-97,2) 91,5 (84,8-95,8) 96,3 (90,8-99,0) 76,8 (67,2-84,7) Privathospitaler 63,2 (38,4-83,7) 54,5 (23,4-83,3) 60,0 (32,3-83,7) 82,4 (56,6-96,2) 81,8 (59,7-94,8) 93,8 (69,8-99,8) 95,5 (84,5-99,4) 84,6 (75,5-91,3) 86,0 (77,3-92,3) 90,7 (81,7-96,2) 65,3 (50,4-78,3) 36,0 (18,0-57,5) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 14

15 Indikator 1a: Andel af primær skulderalloplastik operationer, som indberettes til DSR. Beregniningsmåden: Landspatientregister: Primær skulderalloplastik operationer (KNBB), DSR (reoperation=nej) Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 975/ (0) 91,1 (89,3-92,8) 95,8 (94,5-97,0) 97,2 (96,1-98,1) Region Hovedstaden Ja 282/305 0(0) 92,5 (88,9-95,2) 90,3 (86,4-93,4) 95,2 (92,1-97,4) Region Sjælland Ja 123/129 0(0) 95,3 (90,2-98,3) 98,9 (96,0-99,9) 98,2 (94,9-99,6) Region Syddanmark Ja 223/234 0(0) 95,3 (91,7-97,6) 99,0 (96,3-99,9) 96,7 (93,3-98,7) Region Midtjylland Ja 253/256 0(0) 98,8 (96,6-99,8) 98,0 (95,3-99,3) 99,6 (98,0-100,0) Region Nordjylland Nej 82/127 0(0) 64,6 (55,6-72,8) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,4-100,0) Privathospitaler Nej 11/18 0(0) 61,1 (35,7-82,7) 54,5 (23,4-83,3) 69,2 (38,6-90,9) Region Hovedstaden Ja 282/305 0(0) 92,5 (88,9-95,2) 90,3 (86,4-93,4) 95,2 (92,1-97,4) Amager og Hvidovre Hospital Nej #/# 0(0) # 91,7 (73,0-99,0) 100,0 (88,8-100,0) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Ja 29/32 0(0) 90,6 (75,0-98,0) 96,3 (81,0-99,9) 100,0 (86,3-100,0) Herlev og Gentofte Hospital Ja 196/202 0(0) 97,0 (93,6-98,9) 91,8 (86,6-95,4) 92,9 (87,9-96,3) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Ja 50/50 0(0) 100 (92,9-100,0) 93,5 (84,3-98,2) 100,0 (93,0-100,0) Rigshospitalet Nej 6/17 0(0) 35,3 (14,2-61,7) 50,0 (24,7-75,3) 88,2 (63,6-98,5) Region Sjælland Ja 123/129 0(0) 95,3 (90,2-98,3) 98,9 (96,0-99,9) 98,2 (94,9-99,6) Holbæk Ja 54/56 0(0) 96,4 (87,7-99,6) 100,0 (96,0-100,0) 98,6 (92,2-100,0) Køge Ja 67/68 0(0) 98,5 (92,1-100,0) 97,6 (91,7-99,7) 98,9 (94,1-100,0) Nykøbing Falster Nej #/# 0(0) # 100,0 (15,8-100,0) 100,0 (54,1-100,0) Næstved ,0 (0,0-97,5) Region Syddanmark Ja 223/234 0(0) 95,3 (91,7-97,6) 99,0 (96,3-99,9) 96,7 (93,3-98,7) Kolding Sygehus Ja 9/10 0(0) 90,0 (55,5-99,7) 100,0 (69,2-100,0) 100,0 (87,2-100,0) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 67/77 0(0) 87,0 (77,4-93,6) 96,5 (87,9-99,6) 95,8 (88,3-99,1) Sydvestjysk Sygehus Ja 132/132 0(0) 100 (97,2-100,0) 100,0 (96,9-100,0) 97,1 (91,7-99,4) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg ,0 (2,5-100,0) Sygehus Sønderjylland Ja 15/15 0(0) 100 (78,2-100,0) 100,0 (63,1-100,0) 90,0 (55,5-99,7) Region Midtjylland Ja 253/256 0(0) 98,8 (96,6-99,8) 98,0 (95,3-99,3) 99,6 (98,0-100,0) Aarhus Universitetshospital Ja 66/66 0(0) 100 (94,6-100,0) 100,0 (94,3-100,0) 100,0 (93,5-100,0) Hospitalsenhed Midt Ja 76/79 0(0) 96,2 (89,3-99,2) 93,1 (84,5-97,7) 98,8 (93,6-100,0) Hospitalsenheden Horsens Ja 39/39 0(0) 100 (91,0-100,0) 100,0 (88,8-100,0) 100,0 (91,8-100,0) Hospitalsenheden Vest Ja 5/5 0(0) 100 (47,8-100,0) 100,0 (63,1-100,0) 100,0 (47,8-100,0) Regionshospitalet Randers Ja 67/67 0(0) 100 (94,6-100,0) 100,0 (94,9-100,0) 100,0 (96,1-100,0) Region Nordjylland Nej 82/127 0(0) 64,6 (55,6-72,8) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,4-100,0) Aalborg Universitetshospital Nej 82/127 0(0) 64,6 (55,6-72,8) 99,3 (95,9-100,0) 99,2 (95,4-100,0) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 15

16 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Privathospitaler Nej 11/18 0(0) 61,1 (35,7-82,7) 54,5 (23,4-83,3) 69,2 (38,6-90,9) Aleris-Hamlet Hospitaler ,7 (9,4-99,2) - Capio CFR A/S Ja #/# 0(0) # - - Gildhøj Privathospital Nej 0/4 0(0) 0,0 (0,0-60,2) - - Kysthospitalet, Skodsborg Nej 3/4 0(0) 75,0 (19,4-99,4) - - OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Ja #/# 0(0) # 100,0 (2,5-100,0) 100,0 (15,8-100,0) Privathospital Varde Ja #/# 0(0) # - - Privathospitalet Mølholm Ja 6/6 0(0) 100 (54,1-100,0) - 100,0 (29,2-100,0) Viborg Privathospital Nej #/# 0(0) # 42,9 (9,9-81,6) 50,0 (15,7-84,3) Indikator 1b: Andel af revisioner, som indberettes til DSR. Beregningsmåden: Landspatientregister: KNBC, KNBU1, KNBU0. DSR: reoptype=fjernelse og/eller indsættelse af komponent. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 134/148 0(0) 90,5 (84,6-94,7) 91,2 (85,2-95,4) 91,4 (85,1-95,6) Region Hovedstaden Ja 58/63 0(0) 92,1 (82,4-97,4) 87,1 (77,0-93,9) 88,7 (77,0-95,7) Region Sjælland Ja 9/9 0(0) 100 (66,4-100,0) 100,0 (59,0-100,0) 100,0 (2,5-100,0) Region Syddanmark Nej 7/12 0(0) 58,3 (27,7-84,8) 71,4 (29,0-96,3) 62,5 (24,5-91,5) Region Midtjylland Ja 54/56 0(0) 96,4 (87,7-99,6) 98,1 (89,9-100,0) 100,0 (94,2-100,0) Region Nordjylland Nej 6/8 0(0) 75,0 (34,9-96,8) - 100,0 (15,8-100,0) Privathospitaler ,0 (0,0-84,2) Region Hovedstaden Ja 58/63 0(0) 92,1 (82,4-97,4) 87,1 (77,0-93,9) 88,7 (77,0-95,7) Amager og Hvidovre Hospital ,0 (2,5-100,0) - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Ja #/# 0(0) # - 100,0 (29,2-100,0) Herlev og Gentofte Hospital Ja 55/59 0(0) 93,2 (83,5-98,1) 92,2 (82,7-97,4) 91,3 (79,2-97,6) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød ,0 (0,0-97,5) - Rigshospitalet Nej #/# 0(0) # 25,0 (0,6-80,6) 50,0 (6,8-93,2) Region Sjælland Ja 9/9 0(0) 100 (66,4-100,0) 100,0 (59,0-100,0) 100,0 (2,5-100,0) Holbæk Ja 8/8 0(0) 100 (63,1-100,0) 100,0 (54,1-100,0) 100,0 (2,5-100,0) Køge Ja #/# 0(0) # - - Nykøbing Falster ,0 (2,5-100,0) - Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 16

17 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Region Syddanmark Nej 7/12 0(0) 58,3 (27,7-84,8) 71,4 (29,0-96,3) 62,5 (24,5-91,5) Kolding Sygehus Nej #/# 0(0) # - - OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 6/8 0(0) 75,0 (34,9-96,8) 66,7 (22,3-95,7) 66,7 (22,3-95,7) Sydvestjysk Sygehus Ja #/# 0(0) # 100,0 (2,5-100,0) 100,0 (2,5-100,0) Sygehus Sønderjylland Nej #/# 0(0) # - 0,0 (0,0-97,5) Region Midtjylland Ja 54/56 0(0) 96,4 (87,7-99,6) 98,1 (89,9-100,0) 100,0 (94,2-100,0) Aarhus Universitetshospital Ja 52/54 0(0) 96,3 (87,3-99,5) 98,0 (89,6-100,0) 100,0 (94,1-100,0) Hospitalsenhed Midt ,0 (15,8-100,0) - Hospitalsenheden Horsens Ja #/# 0(0) # - - Regionshospitalet Randers ,0 (2,5-100,0) Region Nordjylland Nej 6/8 0(0) 75,0 (34,9-96,8) - 100,0 (15,8-100,0) Aalborg Universitetshospital Nej 6/8 0(0) 75,0 (34,9-96,8) - 100,0 (15,8-100,0) Privathospitaler ,0 (0,0-84,2) Aleris-Hamlet Hospitaler ,0 (0,0-97,5) Capio CFR A/S ,0 (0,0-97,5) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 17

18 Indikator 2. Andel af alle skulderalloplastik operationer for hvilken patienterne har udfyldt WOOS skema. Standard > 80 % Tæller: Alle patienter som har fået alloplastik operation i 2016 ifølge DSR og som har udfyldt og returneret et WOOS skema. Nævner: Alle patienter som har fået alloplastik operation i 2016 ifølge DSR. Uoplyst Antal %: Patienter der ikke har fået udsendt spørgeskema. Hvis patienten har fået reoperation indenfor 1 år efter primær operation, så bliver skema først sendt, når der er gået cirka 1 år efter reoperation. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan er svarprocenten for WOOS skemaer 73,0 % for patienter opereret i 2016, hvilket er en relativ stor stigning sammenlignet med tidligere år (indikator 2 samt figur vedr. udviklingen for indikator 2). Standarden på 80 % er dog ikke opfyldt på landsbasis. Det samme gør sig gældende for de foregående år. På regionsniveau varierer svarprocenten af WOOS skemaerne mellem 68,0 % (Region Nordjylland) og 81,1 % (Region Sjælland). Region Sjælland opfylder som den eneste region standarden. 4 afdelinger opfylder standarden. Generelt fordeler de manglende svar sig jævnt mellem afdelingerne. Privathospitalerne omfatter for denne indikator under 10 patienter, og kommenteres derfor ikke nærmere. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Hvis afdelinger havde lav komplethed i deres registreringer af operationer i 2016, vil det også bevirke at ikke alle deres patienter får tilsendt WOOS skema. Lav komplethed kan påvirke generaliserbarheden af estimaterne. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglig klinisk kommentar: Kompletheden af WOOS registrering er for patienter opereret i 2016 på 73,1 %, hvilket er på niveau med sidste år. Man kan dermed håbe at det fald i komplethed, som er observeret de senere år, er på vej til at vende. I registrets første leveår lå kompletheden tilfredsstillende omkring 80 %. Behandlingsstederne er uden indflydelse på processen, idet spørgeskemaet udsendes med almindelig post fra RKKP og direkte til patienten, som herefter gerne skulle udfylde og returnere det. Klinisk anbefaling til indikator 2: WOOS er et patient rapporteret outcome, og det er derfor vigtigt at fastholde dette instrument til måling af behandlingskvaliteten. Manglende besvarelser giver risiko for selektionsbias, når resultaterne skal vurderes. Dertil kommer at antallet af alloplastikker kan være lille på såvel regions- som afdelingsniveau, hvilket yderligere problematiserer en lav besvarelse. Styregruppen har derfor fokus på at højne besvarelsesprocenten, der som nævnt har været faldende de senere år. I den forbindelse er et system med rykkere ønskeligt, da forskning i DSR har vist, at svarprocenten ved udsendelse af rykkerbreve øges. En model, hvor scoringen omlægges til elektronisk PROM, som kunne udsendes med e-boks, og som indeholder et system for udsendelse af rykkere er en mulighed. Det vil samtidig kunne spare arbejde med indtastning af skemaer, brevporto mv. WOOS scoren bør desuden forbedres ved at indføre en præ-operativ score. Som det er nu, måles WOOS kun postoperativt efter et år, og den patientoplevede skulderfunktion kendes ikke før operationen. Indførelse af en præoperativ måling vil give mulighed for at måle forbedringen i forbindelse med behandlingen, og desuden kunne belyse eventuelle forskelle i indikationsniveau. Endelig vil en præoperativ score inddrage patienten på et tidligere tidspunkt, og øge patientens opmærksomhed på registret, hvilket kan tænkes at bedre kompletheden af målingerne efter 1 år. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 18

19 Indikator 2. Andel af alle skulderalloplastik operationer for hvilken patienterne har udfyldt WOOS skema Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 737/ (10) 73,1 (70,3-75,8) 73,5 (70,7-76,1) 65,4 (62,3-68,3) Region Hovedstaden Nej 196/279 49(15) 70,3 (64,5-75,6) 72,9 (67,4-78,0) 68,5 (62,8-73,8) Region Sjælland Ja 129/159 17(10) 81,1 (74,2-86,9) 70,9 (62,9-78,0) 67,1 (59,2-74,3) Region Syddanmark Nej 131/179 15(8) 73,2 (66,1-79,5) 77,8 (71,2-83,5) 71,9 (63,9-79,0) Region Midtjylland Nej 195/263 24(8) 74,1 (68,4-79,3) 76,1 (71,0-80,8) 61,6 (55,6-67,3) Region Nordjylland Nej 83/122 6(5) 68,0 (59,0-76,2) 63,4 (53,8-72,3) 58,0 (47,7-67,8) Privathospitaler Nej 3/6 1(14) 50,0 (11,8-88,2) 85,7 (42,1-99,6) 38,5 (13,9-68,4) Region Hovedstaden Nej 196/279 49(15) 70,3 (64,5-75,6) 72,9 (67,4-78,0) 68,5 (62,8-73,8) Amager og Hvidovre Hospital Nej 12/18 4(18) 66,7 (41,0-86,7) 73,3 (54,1-87,7) 57,9 (33,5-79,7) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Nej 14/23 3(12) 60,9 (38,5-80,3) 68,0 (46,5-85,1) 60,9 (45,4-74,9) Bornholms Hospital ,0 (15,8-100,0) Herlev og Gentofte Hospital Nej 129/178 34(16) 72,5 (65,3-78,9) 74,7 (67,6-81,0) 70,6 (63,1-77,3) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Nej 38/56 4(7) 67,9 (54,0-79,7) 71,4 (56,7-83,4) 73,2 (57,1-85,8) Rigshospitalet Nej 3/4 4(50) 75,0 (19,4-99,4) 60,0 (26,2-87,8) 64,3 (35,1-87,2) Region Sjælland Ja 129/159 17(10) 81,1 (74,2-86,9) 70,9 (62,9-78,0) 67,1 (59,2-74,3) Holbæk Ja 66/82 10(11) 80,5 (70,3-88,4) 67,8 (54,4-79,4) 66,7 (51,6-79,6) Køge Ja 62/75 6(7) 82,7 (72,2-90,4) 72,1 (61,4-81,2) 72,3 (62,2-81,1) Nykøbing Falster Nej #/# 1(33) # 83,3 (35,9-99,6) 37,5 (15,2-64,6) Næstved ,0 (0,0-0,0) - Region Syddanmark Nej 131/179 15(8) 73,2 (66,1-79,5) 77,8 (71,2-83,5) 71,9 (63,9-79,0) Kolding Sygehus Ja 9/10 0(0) 90,0 (55,5-99,7) 70,8 (48,9-87,4) 58,3 (27,7-84,8) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 36/52 7(12) 69,2 (54,9-81,3) 75,4 (63,5-84,9) 65,4 (50,9-78,0) Sydvestjysk Sygehus Nej 82/110 8(7) 74,5 (65,4-82,4) 83,1 (73,7-90,2) 78,2 (67,4-86,8) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg ,0 (0,0-0,0) 0,0 (0,0-0,0) Sygehus Sønderjylland Nej 4/7 0(0) 57,1 (18,4-90,1) 57,1 (18,4-90,1) 75,0 (19,4-99,4) Region Midtjylland Nej 195/263 24(8) 74,1 (68,4-79,3) 76,1 (71,0-80,8) 61,6 (55,6-67,3) Aarhus Universitetshospital Nej 69/96 14(13) 71,9 (61,8-80,6) 73,8 (64,2-82,0) 67,0 (56,2-76,7) Hospitalsenhed Midt Ja 56/68 0(0) 82,4 (71,2-90,5) 81,0 (70,6-89,0) 71,4 (59,4-81,6) Hospitalsenheden Horsens Nej 21/28 4(13) 75,0 (55,1-89,3) 85,0 (70,2-94,3) 5,0 (0,6-16,9) Hospitalsenheden Vest Nej #/# 3(38) # 80,0 (28,4-99,5) 100,0 (54,1-100,0) Regionshospitalet Randers Nej 47/66 3(4) 71,2 (58,7-81,7) 69,6 (58,2-79,5) 72,7 (61,4-82,3) Region Nordjylland Nej 83/122 6(5) 68,0 (59,0-76,2) 63,4 (53,8-72,3) 58,0 (47,7-67,8) Aalborg Universitetshospital Nej 83/122 6(5) 68,0 (59,0-76,2) 63,4 (53,8-72,3) 58,1 (47,4-68,2) Sygehus Thy - Mors ,1 (18,4-90,1) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 19

20 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Privathospitaler Nej 3/6 1(14) 50,0 (11,8-88,2) 85,7 (42,1-99,6) 38,5 (13,9-68,4) Aleris-Hamlet Hospitaler Nej #/# 1(33) # 0,0 (0,0-0,0) - Capio CFR A/S ,0 (0,0-0,0) - OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Ja #/# 0(0) # 100,0 (15,8-100,0) 0,0 (0,0-0,0) Privathospital Varde ,0 (0,0-0,0) Privathospitalet Mølholm ,0 (1,3-98,7) 37,5 (8,5-75,5) Viborg Privathospital Nej #/# 0(0) # 100,0 (29,2-100,0) 40,0 (5,3-85,3) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 20

21 Indikator 3: WOOS score >30 point for operationer hos patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen frisk fraktur. Standard > 90 % Tæller: Alle patienter med skulderalloplastik indsat pga. frisk fraktur opereret i 2016 ifølge DSR, som har besvaret WOOS skema og har en WOOS score over 30 point. Nævner: Alle patienter med skulderalloplastik indsat pga. frisk fraktur opereret i 2016 ifølge DSR, som har besvaret WOOS skema. Uoplyst (Antal %): Patienter der ikke har fået udsendt spørgeskema. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan har 86,8 % patienter med skulderalloplastik indsat pga. frisk fraktur opereret i 2016 en WOOS score over 30 point, hvilket er bedre sammenlignet med resultatet de foregående år. Standarden er ikke opfyldt på landsbasis. På regionsniveau varierer andelen af patienter med en WOOS score over 30 point mellem 72,2 % i Region Syddanmark og 95,0 % i Region Midtjylland. To ud af fem regioner opfylder standarden. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, idet 27 % af patienter på landsplan ikke havde sendt skema tilbage eller ikke har udfyldt det korrekt, med en variation mellem 32 % og 19 % for regionerne. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man desuden tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Denne patientgruppe er relativ lille, derfor er usikkerheden på estimaterne større. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglige kliniske kommentarer: Der ses en fortsat stigning procentuelt i andelen af patienter, der efter behandlingen for akut fraktur med skulder alloplastik, opfylder indikatoren. Stigningen er relativt konstant siden I år er andelen 86,5 % og igen i år ses 2 regioner at opfylde standarden, dog ikke de samme som sidste år. Samlet er der tale om godt 100 patienter og andelen af operationer på de forskellige hospitaler og i de forskellige regioner er relativt små. Det er derfor svært at drage nogen samlet konklusion, andet end at det er tilfredsstillende at stadigt flere opfylder indikatoren. Fremgangen kan skyldes ændringer i anvendte protesedesign samt en bedre patientselektion med en mere konservativ tilgang til behandlingstilbuddet. 27 % af patienterne har ikke indsendt WOOS skema hvilket yderligere forringer det udsagn, vi kan rapportere om behandlingskvaliteten. Klinisk anbefaling til indikator 3: Standarden på 90 % med WOOS score efter 1 år > 30 bør fastholdes. Vi anbefaler, at der i register regi fastholdes et kritisk fokus på indikationen for proteseforsyning i tilfælde med frisk fraktur, særligt hos de ældre patienter. Indikator 3: WOOS score >30 for operationer hos patienter med skulderalloplastik indsat pga frisk fraktur Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 90/104 63(38) 86,5 (78,4-92,4) 83,0 (75,9-88,7) 84,4 (76,9-90,2) Region Hovedstaden Ja 20/22 16(42) 90,9 (70,8-98,9) 81,5 (61,9-93,7) 75,8 (57,7-88,9) Region Sjælland Nej 16/18 6(25) 88,9 (65,3-98,6) 72,7 (49,8-89,3) 75,0 (50,9-91,3) Region Syddanmark Nej 13/18 11(38) 72,2 (46,5-90,3) 83,3 (67,2-93,6) 91,3 (72,0-98,9) Region Midtjylland Ja 19/20 18(47) 95,0 (75,1-99,9) 91,2 (76,3-98,1) 89,2 (74,6-97,0) Region Nordjylland Nej 22/26 12(32) 84,6 (65,1-95,6) 82,1 (63,1-93,9) 93,3 (68,1-99,8) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 21

22 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Region Hovedstaden Ja 20/22 16(42) 90,9 (70,8-98,9) 81,5 (61,9-93,7) 75,8 (57,7-88,9) Amager og Hvidovre Hospital Ja 3/3 1(25) 100 (29,2-100,0) 66,7 (22,3-95,7) 75,0 (19,4-99,4) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Nej 3/4 2(33) 75,0 (19,4-99,4) 100,0 (2,5-100,0) 88,9 (51,8-99,7) Herlev og Gentofte Hospital Nej 8/9 10(53) 88,9 (51,8-99,7) 76,9 (46,2-95,0) 72,7 (39,0-94,0) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Ja 6/6 3(33) 100 (54,1-100,0) 100,0 (47,8-100,0) 66,7 (22,3-95,7) Rigshospitalet ,0 (15,8-100,0) 66,7 (9,4-99,2) Region Sjælland Nej 16/18 6(25) 88,9 (65,3-98,6) 72,7 (49,8-89,3) 75,0 (50,9-91,3) Holbæk Nej 4/5 0(0) 80,0 (28,4-99,5) 62,5 (24,5-91,5) 100,0 (29,2-100,0) Køge Ja 12/13 4(24) 92,3 (64,0-99,8) 72,7 (39,0-94,0) 66,7 (34,9-90,1) Nykøbing Falster Nej 0/0 2(100) 0,0 (0,0-0,0) 100,0 (29,2-100,0) 80,0 (28,4-99,5) Region Syddanmark Nej 13/18 11(38) 72,2 (46,5-90,3) 83,3 (67,2-93,6) 91,3 (72,0-98,9) Kolding Sygehus Nej 5/6 1(14) 83,3 (35,9-99,6) 75,0 (47,6-92,7) 100,0 (59,0-100,0) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ja #/# 3(60) # 100,0 (71,5-100,0) 83,3 (35,9-99,6) Sydvestjysk Sygehus Nej 5/7 4(36) 71,4 (29,0-96,3) 60,0 (14,7-94,7) 87,5 (47,3-99,7) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg ,0 (0,0-0,0) - Sygehus Sønderjylland Nej #/# 3(50) # 100,0 (39,8-100,0) 100,0 (15,8-100,0) Region Midtjylland Ja 19/20 18(47) 95,0 (75,1-99,9) 91,2 (76,3-98,1) 89,2 (74,6-97,0) Aarhus Universitetshospital Nej 6/7 6(46) 85,7 (42,1-99,6) 100,0 (69,2-100,0) 100,0 (47,8-100,0) Hospitalsenhed Midt Ja 5/5 0(0) 100 (47,8-100,0) 83,3 (35,9-99,6) 85,7 (42,1-99,6) Hospitalsenheden Horsens Ja #/# 0(0) # 85,7 (42,1-99,6) 0,0 (0,0-0,0) Hospitalsenheden Vest Ja #/# 5(83) # 100,0 (39,8-100,0) 80,0 (28,4-99,5) Regionshospitalet Randers Ja 5/5 7(58) 100 (47,8-100,0) 85,7 (42,1-99,6) 90,0 (68,3-98,8) Region Nordjylland Nej 22/26 12(32) 84,6 (65,1-95,6) 82,1 (63,1-93,9) 93,3 (68,1-99,8) Aalborg Universitetshospital Nej 22/26 12(32) 84,6 (65,1-95,6) 82,1 (63,1-93,9) 90,9 (58,7-99,8) Sygehus Thy - Mors ,0 (39,8-100,0) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 22

23 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 23

24 Indikator 4. WOOS score > 50 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen primær artrose. Standard >90 % Tæller: Alle patienter med skulderalloplastik indsat pga. primær artrose opereret i 2016 ifølge DSR, som har besvaret WOOS skema og har en WOOS score over 50 point. Nævner: Alle patienter med skulderalloplastik indsat pga. primær artrose opereret i 2016 ifølge DSR, som har besvaret WOOS skema. Uoplyst (Antal %): Patienter der ikke har fået udsendt spørgeskema. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan har 89,9 % patienter med skulderalloplastik indsat pga. primær artrose opereret i 2016 en WOOS score over 50 point, hvilket er bedre sammenlignet med resultatet de foregående år (indikator 4). Udviklingen med en højere WOOS-score for artrosepatienter forsætter sin stigende tendens (se figur over udvikling i indikator 4) Standarden er ikke opfyldt på landsbasis. På regionsniveau varierer andelen af artrosepatienter med en WOOS score over 50 point mellem 86,5 % i Region Hovedstaden og 96,6 % i Region Sjælland. Region Sjælland og Region Nordjylland opfylder standarden. I de resterende regioner er der 6 afdelinger, der ikke opfylder standarden. Privathospitalerne omfatter for denne indikator under 10 patienter, og kommenteres derfor ikke nærmere. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, idet 27 % af patienter på landsplan ikke havde sendt skema tilbage eller ikke har udfyldt det korrekt, med variation mellem 32 % og 19 % mellem regionerne. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man desuden tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglige kliniske kommentarer Indikator 4: Igen i år ses en stigning i procentdelen af patienter opereret for artrose med en skulder alloplastik, der opfylder indikatoren. Denne tilfredsstillende udvikling har været observeret siden Udviklingen dækker over et samlet løft af behandlingskvaliteten. I år opfylder 3 ud af 5 regioner standarden for indikator 4, og stort set alle regioner ses at havde fremgang. Som tidligere mener vi at ændringer i anvendte protesedesign har haft en ikke ubetydelig indflydelse på den målte fremgang. Igen er tallene relativt små for enkelt afdelinger, og andelen af ikke besvarede 1 års WOOS er fortsat for højt på 27 % på landsplan. Klinisk anbefaling til indikator 4: Qua den udvikling som fortsat observeres, skønnes det ikke urealistisk snart at opfylde standarden på 90 %. Det anbefales derfor at fastholde en grænseværdi på 50. Det anbefales fortsat, at man i regioner/på hospitaler med væsentlig afvigelse fra standarden eller væsentlig fald i indikatoren, undersøger årsagen hertil. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 24

25 Indikator 4: WOOS score > 50 point for patienter med skulderalloplastik indsat pga primær artrose. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 267/ (26) 89,9 (85,9-93,1) 86,5 (82,5-89,9) 83,7 (78,6-87,9) Region Hovedstaden Nej 64/74 25(25) 86,5 (76,5-93,3) 85,3 (76,9-91,5) 85,9 (76,2-92,7) Region Sjælland Ja 56/58 19(25) 96,6 (88,1-99,6) 94,5 (84,9-98,9) 91,7 (80,0-97,7) Region Syddanmark Ja 47/52 17(25) 90,4 (79,0-96,8) 94,5 (84,9-98,9) 83,3 (68,6-93,0) Region Midtjylland Nej 69/79 25(24) 87,3 (78,0-93,8) 80,5 (72,2-87,2) 78,7 (67,7-87,3) Region Nordjylland Ja 30/33 13(28) 90,9 (75,7-98,1) 80,0 (56,3-94,3) 77,8 (52,4-93,6) Privathospitaler Ja #/# 3(75) # 100,0 (54,1-100,0) 50,0 (1,3-98,7) Region Hovedstaden Nej 64/74 25(25) 86,5 (76,5-93,3) 85,3 (76,9-91,5) 85,9 (76,2-92,7) Amager og Hvidovre Hospital Ja #/# 0(0) # 57,1 (18,4-90,1) 100,0 (15,8-100,0) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Nej #/# 0(0) # 75,0 (19,4-99,4) 57,1 (18,4-90,1) Herlev og Gentofte Hospital Nej 45/54 19(26) 83,3 (70,7-92,1) 84,5 (74,0-92,0) 86,0 (74,2-93,7) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Ja 16/16 6(27) 100 (79,4-100,0) 100,0 (83,2-100,0) 100,0 (73,5-100,0) Region Sjælland Ja 56/58 19(25) 96,6 (88,1-99,6) 94,5 (84,9-98,9) 91,7 (80,0-97,7) Holbæk Ja 31/31 11(26) 100 (88,8-100,0) 88,9 (65,3-98,6) 91,7 (61,5-99,8) Køge Ja 25/27 8(23) 92,6 (75,7-99,1) 97,3 (85,8-99,9) 91,7 (77,5-98,2) Region Syddanmark Ja 47/52 17(25) 90,4 (79,0-96,8) 94,5 (84,9-98,9) 83,3 (68,6-93,0) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 17/20 9(31) 85,0 (62,1-96,8) 92,0 (74,0-99,0) 80,0 (51,9-95,7) Sydvestjysk Sygehus Ja 30/32 8(20) 93,8 (79,2-99,2) 96,7 (82,8-99,9) 85,2 (66,3-95,8) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg ,0 (0,0-0,0) Region Midtjylland Nej 69/79 25(24) 87,3 (78,0-93,8) 80,5 (72,2-87,2) 78,7 (67,7-87,3) Aarhus Universitetshospital Nej 14/16 7(30) 87,5 (61,7-98,4) 57,1 (39,4-73,7) 57,9 (33,5-79,7) Hospitalsenhed Midt Nej 21/24 6(20) 87,5 (67,6-97,3) 94,3 (80,8-99,3) 79,3 (60,3-92,0) Hospitalsenheden Horsens Nej 10/13 6(32) 76,9 (46,2-95,0) 85,7 (63,7-97,0) 100,0 (2,5-100,0) Regionshospitalet Randers Ja 24/26 6(19) 92,3 (74,9-99,1) 88,9 (70,8-97,6) 92,3 (74,9-99,1) Region Nordjylland Ja 30/33 13(28) 90,9 (75,7-98,1) 80,0 (56,3-94,3) 77,8 (52,4-93,6) Aalborg Universitetshospital Ja 30/33 13(28) 90,9 (75,7-98,1) 80,0 (56,3-94,3) 77,8 (52,4-93,6) Privathospitaler Ja #/# 3(75) # 100,0 (54,1-100,0) 50,0 (1,3-98,7) Aleris-Hamlet Hospitaler Nej 0/0 2(100) 0,0 (0,0-0,0) - - OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Ja #/# 0(0) # 100,0 (15,8-100,0) - Privathospitalet Mølholm ,0 (2,5-100,0) 0,0 (0,0-97,5) Viborg Privathospital Nej 0/0 1(100) 0,0 (0,0-0,0) 100,0 (29,2-100,0) 100,0 (2,5-100,0) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 25

26 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 26

27 Indikator 5. WOOS score > 40 point for patienter med skulderalloplastik indsat under indikationen rotator cuff artropati Standard >90 % Tæller: Alle patienter med skulderalloplastik indsat pga. rotator cuff artropati opereret i 2016 ifølge DSR, som har besvaret WOOS skema og har en WOOS score over 40 point. Nævner: Alle patienter med skulderalloplastik indsat pga. rotator cuff artropati opereret i 2016 ifølge DSR, som har besvaret WOOS skema. Uoplyst (Antal %): Patienter der ikke har fået udsendt spørgeskema. Indikatoren er ny, og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere årsrapporter Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan har 81,1 % af patienter med skulderalloplastik indsat pga. rotator cuff artropati opereret i 2016 en WOOS score over 40 point (indikator 5). Andelen er faldet en smule siden sidste år, men ligger stadig højere end 2014 niveauet. Figuren der viser udviklingen for indikator 5, viser, at landsgennemsnittet de fleste år ligger omkring de 80 %. Standarden på over 90 % er ikke opfyldt på landsbasis. På regionsniveau varierer andelen mellem 78,6 % i Region Nordjylland og 82,2 % i Region Hovedstaden. Ingen regioner opfylder standarden på over 90 %. Fem afdelinger opfylder standarden. Privathospitalerne omfatter for denne indikator under 10 patienter, og kommenteres derfor ikke nærmere. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, idet 27 % af patienter på landsplan ikke havde sendt skema tilbage eller ikke har udfyldt det korrekt, med en variation mellem 32 % og 19 % for regionerne. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man desuden tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Denne patientgruppe er relativ lille, derfor er usikkerheden på estimaterne større. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglige kliniske kommentarer Indikator 5: Det er første gang at resultatet for gruppen af patienter med rotator cuff artropati er med som indikator. Hyppigheden af denne indikation har været stigende og er nu næsten på niveau med fraktur. Grænseværdien, hvorover 90 % af patienterne skal befindes sig, er arbitrært sat af styregruppen inden resultatet var kendt. Værdien på 40 ser imidlertid ud til at være fornuftig valgt, da over 80 % har en score over denne værdi på landsplan. Dette er en stigning sammenlignet med Resultaterne ligger nogenlunde ens i regionerne og også uden de større udsving i forhold til tidligere år. Antallet af alloplastikker er på afdelingsniveau som regel ret lille, og der er dermed ikke afdelinger som skiller sig væsentligt ud, når man tager dette i betragtning. Klinisk anbefaling til indikator 5: Det anbefales at fastholde en grænseværdi på 40. Det anbefales, at man i regioner/på hospitaler med væsentlig afvigelse fra standarden eller væsentlig fald i indikatoren, undersøger årsagen hertil. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 27

28 Indikator 5: WOOS score > 40 point for patienter med skulderalloplastik indsat pga rotator cuff artropati Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 120/148 59(29) 81,1 (74,2-87,4) 82,1 (75,5-87,5) 75,7 (67,9-82,4) Region Hovedstaden Nej 37/45 13(22) 82,2 (67,9-92,0) 84,4 (73,1-92,2) 78,3 (65,8-87,9) Region Sjælland Nej 16/20 9(31) 80,0 (56,3-94,3) 82,6 (61,2-95,0) 78,9 (54,4-93,9) Region Syddanmark Nej 31/38 17(31) 81,6 (64,8-92,0) 85,7 (67,3-96,0) 70,0 (45,7-88,1) Region Midtjylland Nej 23/29 9(24) 79,3 (60,3-92,0) 76,1 (61,2-87,4) 67,7 (48,6-83,3) Region Nordjylland Nej 11/14 8(36) 78,6 (49,2-95,3) 83,3 (51,6-97,9) 84,6 (54,6-98,1) Privathospitaler Ja #/# 0(0) # - 100,0 (2,5-100,0) Region Hovedstaden Nej 37/45 13(22) 82,2 (67,9-92,0) 84,4 (73,1-92,2) 78,3 (65,8-87,9) Amager og Hvidovre Hospital Ja 5/5 2(29) 100 (47,8-100,0) 60,0 (14,7-94,7) 75,0 (19,4-99,4) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Ja #/# 1(33) # 66,7 (9,4-99,2) 83,3 (35,9-99,6) Bornholms Hospital ,0 (0,0-84,2) Herlev og Gentofte Hospital Nej 17/23 6(21) 73,9 (51,6-89,8) 86,3 (73,7-94,3) 80,5 (65,1-91,2) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Nej 13/15 4(21) 86,7 (59,5-98,3) 100,0 (47,8-100,0) 85,7 (42,1-99,6) Region Sjælland Nej 16/19 10(34) 84,2 (60,4-96,6) 82,6 (61,2-95,0) 78,9 (54,4-93,9) Holbæk Nej 11/14 7(33) 78,6 (49,2-95,3) 82,4 (56,6-96,2) 75,0 (42,8-94,5) Køge Nej 5/6 2(25) 83,3 (35,9-99,6) 83,3 (35,9-99,6) 85,7 (42,1-99,6) Region Syddanmark Nej 31/38 17(31) 81,6 (64,8-92,0) 85,7 (67,3-96,0) 70,0 (45,7-88,1) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 4/8 1(11) 50,0 (15,7-84,3) 100,0 (15,8-100,0) 75,0 (34,9-96,8) Sydvestjysk Sygehus Ja 27/30 16(35) 90,0 (72,6-97,8) 84,6 (65,1-95,6) 66,7 (34,9-90,1) Region Midtjylland Nej 23/29 9(24) 79,3 (60,3-92,0) 76,1 (61,2-87,4) 67,7 (48,6-83,3) Aarhus Universitetshospital Ja #/# 4(80) # 40,0 (5,3-85,3) 33,3 (4,3-77,7) Hospitalsenhed Midt Ja 16/17 2(11) 94,1 (71,3-99,9) 79,2 (57,8-92,9) 78,6 (49,2-95,3) Hospitalsenheden Horsens Nej #/# 0(0) # 80,0 (28,4-99,5) 100,0 (2,5-100,0) Regionshospitalet Randers Nej 4/8 3(27) 50,0 (15,7-84,3) 83,3 (51,6-97,9) 70,0 (34,8-93,3) Region Nordjylland Nej 11/14 8(36) 78,6 (49,2-95,3) 83,3 (51,6-97,9) 84,6 (54,6-98,1) Aalborg Universitetshospital Nej 11/14 8(36) 78,6 (49,2-95,3) 83,3 (51,6-97,9) 84,6 (54,6-98,1) Privathospitaler Ja #/# 0(0) # - 100,0 (2,5-100,0) Privathospitalet Mølholm ,0 (0,0-0,0) Viborg Privathospital Ja #/# 0(0) # - 100,0 (2,5-100,0) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 28

29 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 29

30 Indikator 6A. Andel af alle primære skulderalloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse frisk fraktur, der er revideret indenfor 5 år Standard < 5 % Tæller: Alle patienter der ifølge DSR er opereret i 2012 pga. frisk fraktur, som har fået foretaget en revision på samme side inden for 5 år ifølge LPR (operationskoder KNBC, KNBU0 og KNBU1). Nævner: Alle patienter der ifølge DSR er opereret i 2012 pga. frisk fraktur. Uoplyst: Patienter der har et erstatnings CPR-nummer. Hvis vi har en primær operation i DSR på f.eks. højre side, som efterfølgende har fået foretaget operation med revisions kode i LPR, men der mangler sideangivelse i LPR, så antager vi, at denne revision hører til primær operation på højre side. Primæroperationer lavet på et bestemt sygehus bliver linket til alle revisioner lavet på hvilket som helst sygehus i Danmark. Indikatoren er ny, og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere årsrapporter Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan blev i alt 5,7 % af patienter opereret i 2012 på grund af frisk fraktur revideret inden for 5 år efter primæroperation. Standard på < 5 % er ikke opfyldt på landsplan. Figuren udviklingen i indikatorer 6a viser, at der er en del variation både fra år til år samt mellem regioner. På regionsniveau er variationen fra 2,9 % (Region Nordjylland og Region Syddanmark) til 12,5 % (Region Syddanmark). Tre regioner opfylder standarden, 8 afdelinger opfylder ikke standarden. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Der er få observationer, og usikkerheden på estimatet er dermed relativt højt. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglige kliniske kommentarer indikator 6a: Revisionsraten for patienter opereret under diagnosen frisk fraktur er i år 5,7 %. Den var sidste år 2,3 %. Resultatet opfylder ikke standarden på 5 %. Der er meget store regionale forskelle og meget store forskelle når man ser på resultaterne fra de foregående år. Det hænger sammen med at meget få operationer kan få meget stor indflydelse på de rapporterede revisionsrater, da der er tale om forholdsvis små tal for regions- og afdelingsniveau. I år opfylder 3 regioner standarden, hvilket er tilfredsstillende. Desuagtet er der et fortsat behov for både regionalt og nationalt at have fokus på antallet af revisioner, og også i skulder selskabet bør teknik og indikationer fortsat diskuteres og ensrettes. Klinisk anbefaling til indikator 6a: Standarden bør fastholdes. Såfremt der i de kommende år ses fortsat konstant revisionsrate omkring 5 %, bør standarden sænkes. Som tidligere anbefaler vi imidlertid også, at man genovervejer indførelsen af en præoperativ WOOS score, der særligt ved revisionsoperationer kan medvirke til at tilsikre ensartede indikationer ved revision. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 30

31 Indikator 6a: Andel af alle primære skulder alloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse frisk fraktur, der er revideret (dvs. implantat fjernes eller udskiftes) indenfor 5 år. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 10/175 3(2) 5,7 (2,8-10,3) 2,3 (0,6-5,7) 6,7 (3,4-11,8) Region Hovedstaden Nej 4/32 2(6) 12,5 (3,5-29,0) 1,9 (0,0-10,1) 10,3 (2,2-27,4) Region Sjælland Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-16,1) 6,5 (0,8-21,4) Region Syddanmark Ja #/# 1(3) # 2,9 (0,1-15,3) 3,7 (0,1-19,0) Region Midtjylland Nej 3/52 0(0) 5,8 (1,2-15,9) 5,7 (0,7-19,2) 5,6 (1,2-15,4) Region Nordjylland Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-10,3) 9,1 (1,1-29,2) Region Hovedstaden Nej 4/32 2(6) 12,5 (3,5-29,0) 1,9 (0,0-10,1) 10,3 (2,2-27,4) Amager og Hvidovre Hospital Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-23,2) 14,3 (0,4-57,9) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Ja 0/5 0(0) 0,0 (0,0-52,2) 8,3 (0,2-38,5) 0,0 (0,0-70,8) Glostrup Hospital ,0 (0,0-84,2) Herlev og Gentofte Hospital Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-28,5) 16,7 (0,4-64,1) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-24,7) 14,3 (0,4-57,9) Rigshospitalet Ja 0/3 2(40) 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-60,2) Region Sjælland Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-16,1) 6,5 (0,8-21,4) Holbæk Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-36,9) 8,3 (0,2-38,5) Køge Ja 0/5 0(0) 0,0 (0,0-52,2) 0,0 (0,0-33,6) 10,0 (0,3-44,5) Nykøbing Falster Ja 0/8 0(0) 0,0 (0,0-36,9) 0,0 (0,0-60,2) 0,0 (0,0-0,0) Næstved ,0 (0,0-33,6) Region Syddanmark Ja #/# 1(3) # 2,9 (0,1-15,3) 3,7 (0,1-19,0) Kolding Sygehus Ja 0/8 0(0) 0,0 (0,0-36,9) 11,1 (0,3-48,2) 0,0 (0,0-45,9) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ja 0/12 0(0) 0,0 (0,0-26,5) 0,0 (0,0-28,5) 0,0 (0,0-33,6) Sydvestjysk Sygehus Ja 0/5 1(17) 0,0 (0,0-52,2) 0,0 (0,0-36,9) 0,0 (0,0-30,8) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg Ja 0/3 0(0) 0,0 (0,0-70,8) - - Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Ja 0/5 0(0) 0,0 (0,0-52,2) - - Vejle Sygehus Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-45,9) 50,0 (1,3-98,7) Region Midtjylland Nej 3/52 0(0) 5,8 (1,2-15,9) 5,7 (0,7-19,2) 5,6 (1,2-15,4) Aarhus Universitetshospital Ja 0/9 0(0) 0,0 (0,0-33,6) 0,0 (0,0-41,0) 12,5 (1,6-38,3) Hospitalsenhed Midt Ja #/# 0(0) # - - Hospitalsenheden Horsens Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-52,2) Hospitalsenheden Vest Ja 0/9 0(0) 0,0 (0,0-33,6) 33,3 (4,3-77,7) - Regionshospitalet Herning ,0 (0,0-84,2) 0,0 (0,0-36,9) Regionshospitalet Holstebro Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-97,5) - Regionshospitalet Randers Ja 0/13 0(0) 0,0 (0,0-24,7) 0,0 (0,0-41,0) 0,0 (0,0-24,7) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 31

32 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Regionshospitalet Silkeborg Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-60,2) 0,0 (0,0-36,9) Regionshospitalet Viborg, Skive Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-52,2) 25,0 (0,6-80,6) Region Nordjylland Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-10,3) 9,1 (1,1-29,2) Aalborg Universitetshospital Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-14,8) 0,0 (0,0-84,2) Sygehus Himmerland ,0 (0,0-36,9) 11,1 (1,4-34,7) Sygehus Thy - Mors Ja 0/3 0(0) 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-84,2) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 32

33 Indikator 6B. Andel af alle primære skulderalloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse primær artrose, der er revideret indenfor 5 år. Standard < 5 % Tæller: Alle patienter der ifølge DSR er opereret i 2012 pga. primær artrose, som har fået foretaget en revision på samme side inden for 5 år ifølge LPR (operationskoder KNBC, KNBU0 og KNBU1) Nævner: Alle patienter der ifølge DSR er opereret i 2012 pga. primær artrose. Hvis vi har en primær operation i DSR på f.eks. højre side, som efterfølgende har fået foretaget operation med revisions kode i LPR, men der mangler sideangivelse i LPR, så antager vi, at denne revision hører til primær operation på højre side. Primære operationer lavet på et bestemt sygehus bliver linket til alle revisioner lavet på hvilket som helst sygehus i Danmark. Indikatoren er ny, og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere årsrapporter Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan blev i alt 4,2 % af patienter opereret i 2012 på grund af primær artrose revideret inden for 5 år efter primær operation (indikator 6b). Der ses en faldende tendens til revision (figur over udvikling i indikator 6b). Standard på < 5 % er i år opfyldt på landsplan. På regionsniveau er variationen fra 0 % (Region Nordjylland) til 7,5 % (Region Hovedstaden), 2 Regioner opfylder ikke standarden, og 5 offentlige afdelinger opfylder ikke standarden. Privathospitalerne omfatter for denne indikator 10 patienter, og kommenteres derfor ikke nærmere. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglige kliniske kommentarer indikator 6b: Igen i år er tallene relativt små for regionerne og de enkelte afdelinger, men på landsplan ses en revisionsrate på 4,2 %. Tallet dækker over samlet 11 revisionsoperationer. Standarden er opfyldt på landsplan hvilket er meget tilfredsstillende. 2 regioner, nemlig Hovedstaden og Sjælland opfylder ikke standarden hvilket er utilfredsstillende. Men det er som anført meget små tal, og når man ser udviklingen over tid, har der været store variationer indenfor de enkelte regioner år for år. Samlet er der set et konstant fald i revisionsraten siden 2010, hvilket er tilfredsstillende. Desuden er det netop i overgangen til 2012, at vi ser et markant fald i brugen af resurfacing hemialloplastik, så vi forventer, at vi i de kommende år kan se et yderligere fald i revisionsraten. Der er fortsat behov for både regionalt og nationalt fokus på antallet af revisioner, og også i skulder selskabet bør teknik og indikationer fortsat diskuteres og kalibreres. Klinisk anbefaling til indikator 6b: Standarden bør fastholdes. Såfremt vi i nogle år nationalt holder os under standarden, bør den korrigeres. Vi anbefaler fortsat både regionalt og nationalt fokus på antallet af revisioner, både teknik og indikationer for skulderprotese revision bør fortsat diskuteres og kalibreres. Som tidligere anbefaler vi imidlertid også, at man genovervejer indførelsen af en præoperativ WOOS score, dette kan yderligere tilsikre ensartede indikationer ved revision. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 33

34 Indikator 6b: Andel af alle primære skulder alloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse primær artrose, der er revideret (dvs. implantat fjernes eller udskiftes) indenfor 5 år. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 11/259 0(0) 4,2 (2,1-7,5) 6,6 (3,8-10,6) 7,6 (4,4-12,0) Region Hovedstaden Nej 5/67 0(0) 7,5 (2,5-16,6) 6,7 (1,8-16,2) 4,1 (0,5-14,0) Region Sjælland Nej #/# 0(0) # 6,3 (0,8-20,8) 12,5 (2,7-32,4) Region Syddanmark Ja #/# 0(0) # 12,9 (3,6-29,8) 13,0 (2,8-33,6) Region Midtjylland Ja 3/74 0(0) 4,1 (0,8-11,4) 2,7 (0,3-9,3) 10,8 (4,4-20,9) Region Nordjylland Ja 0/27 0(0) 0,0 (0,0-12,8) 0,0 (0,0-13,7) 4,8 (0,1-23,8) Privathospitaler Ja 0/10 0(0) 0,0 (0,0-30,8) 22,2 (6,4-47,6) 0,0 (0,0-11,9) Region Hovedstaden Nej 5/67 0(0) 7,5 (2,5-16,6) 6,7 (1,8-16,2) 4,1 (0,5-14,0) Amager og Hvidovre Hospital Ja #/# 0(0) # 25,0 (0,6-80,6) 8,3 (0,2-38,5) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-45,9) 0,0 (0,0-97,5) Frederiksberg Hospital Nej #/# 0(0) # 7,1 (0,2-33,9) 0,0 (0,0-33,6) Herlev og Gentofte Hospital Ja #/# 0(0) # 8,0 (1,0-26,0) 0,0 (0,0-24,7) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Ja 0/6 0(0) 0,0 (0,0-45,9) 0,0 (0,0-28,5) 7,1 (0,2-33,9) Region Sjælland Nej #/# 0(0) # 6,3 (0,8-20,8) 12,5 (2,7-32,4) Holbæk Nej #/# 0(0) # 7,7 (0,2-36,0) 25,0 (5,5-57,2) Køge Ja #/# 0(0) # 5,3 (0,1-26,0) 0,0 (0,0-26,5) Region Syddanmark Ja #/# 0(0) # 12,9 (3,6-29,8) 13,0 (2,8-33,6) Kolding Sygehus ,0 (0,6-80,6) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ja #/# 0(0) # 7,7 (0,2-36,0) 0,0 (0,0-36,9) Sydvestjysk Sygehus Ja 0/19 0(0) 0,0 (0,0-17,6) 13,3 (1,7-40,5) 14,3 (0,4-57,9) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg Ja #/# 0(0) # - - Vejle Sygehus ,3 (0,8-90,6) 25,0 (0,6-80,6) Region Midtjylland Ja 3/74 0(0) 4,1 (0,8-11,4) 2,7 (0,3-9,3) 10,8 (4,4-20,9) Aarhus Universitetshospital Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-18,5) 12,5 (1,6-38,3) Friklinikken Region Syddanmark (Give) ,1 (0,3-48,2) 0,0 (0,0-52,2) Hospitalsenhed Midt Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-97,5) - Hospitalsenheden Horsens Ja 0/16 0(0) 0,0 (0,0-20,6) 0,0 (0,0-14,8) 0,0 (0,0-28,5) Regionshospitalet Herning ,0 (0,5-71,6) Regionshospitalet Randers Ja 0/13 0(0) 0,0 (0,0-24,7) 0,0 (0,0-52,2) 14,3 (0,4-57,9) Regionshospitalet Silkeborg Nej #/# 0(0) # 12,5 (0,3-52,7) 20,0 (2,5-55,6) Regionshospitalet Viborg, Skive Ja 0/7 0(0) 0,0 (0,0-41,0) 0,0 (0,0-30,8) 9,1 (0,2-41,3) Århus Sygehus, NBG ,0 (0,0-97,5) - Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 34

35 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Region Nordjylland Ja 0/27 0(0) 0,0 (0,0-12,8) 0,0 (0,0-13,7) 4,8 (0,1-23,8) Aalborg Universitetshospital Ja 0/27 0(0) 0,0 (0,0-12,8) 0,0 (0,0-18,5) - Sygehus Himmerland ,0 (0,0-52,2) 5,3 (0,1-26,0) Privathospitaler Ja 0/10 0(0) 0,0 (0,0-30,8) 22,2 (6,4-47,6) 0,0 (0,0-11,9) Aleris Privathospitaler ,0 (0,0-97,5) Aleris-Hamlet Hospitaler Ja #/# 0(0) # 20,0 (0,5-71,6) 0,0 (0,0-52,2) Furesø Privathospital ,0 (0,0-84,2) Gildhøj Privathospital Ja 0/5 0(0) 0,0 (0,0-52,2) 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-70,8) Hospitalet Valdemar ,0 (0,0-84,2) Kysthospitalet, Skodsborg ,0 (0,0-0,0) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ,0 (0,0-84,2) 0,0 (0,0-84,2) Privathospitalet Mølholm ,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-97,5) Privathospitalet Skørping ,0 (0,0-84,2) 0,0 (0,0-84,2) Privatklinikken Guldborgsund ,0 (0,0-84,2) Privatsygehus Danmark, Tønder ApS ,0 (1,3-98,7) 0,0 (0,0-45,9) Teres Hospitalet Aalborg ,0 (0,0-84,2) Teres Hospitalet Parken Ja #/# 0(0) # 66,7 (9,4-99,2) 0,0 (0,0-70,8) Viborg Privathospital Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-0,0) - Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 35

36 Indikator 6C. Andel af alle primære skulderalloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse rotator cuff artropati, der er revideret indenfor 5 år. Standard <5 % Tæller: Alle patienter der ifølge DSR er opereret i 2012 pga. rotator cuff artropati, som har fået foretaget en revision på samme side inden for 5 år ifølge LPR (operationskoder KNBC, KNBU0 og KNBU1) Nævner: Alle patienter der ifølge DSR er opereret i 2012 pga. rotator cuff artropati. Uoplyst: Patienter der har et erstatnings CPR-nummer. Hvis vi har en primær operation i DSR på f.eks. højre side, som efterfølgende har fået foretaget operation med revisions kode i LPR, men der mangler sideangivelse i LPR, så antager vi, at denne revision hører til primær operation på højre side. Primære operationer lavet på et bestemt sygehus bliver linket til alle revisioner lavet på hvilket som helst sygehus i Danmark. Indikatoren er ny, og kan derfor ikke sammenlignes direkte med tidligere årsrapporter Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: På landsplan blev i alt 4,9 % af patienter opereret i 2012 på grund af rotator cuff artropati revideret inden for 5 år efter primær operation (indikator 6c). Standard på < 5 % er opfyldt på landsplan. På landsplan har andelen af revisioner ligget stabilt de sidste år, men de enkelte regioners andel af revision varierer en del (figur udvikling indikator 6c). På regionsniveau er variationen fra 0 % (Region Sjælland) til 10,0 % (Region Nordjylland). 3 regioner opfylder standarden, og der er 6 offentlige afdelinger, der ikke opfylder standarden. Privathospitalerne omfatter for denne indikator under 10 patienter, og kommenteres derfor ikke nærmere. Når man læser resultaterne i tabellen, skal man tage hensyn til 95 % konfidensintervallet og dermed tage højde for usikkerheden af estimatet. Der er få observationer, og usikkerheden på estimatet er dermed relativt højt. Ved sammenligner af afdelinger skal man desuden tage højde for forskelle i caxe-mix. Faglige kliniske kommentarer Indikator 6c: Revisionsraten for alloplastik indsat pga rotator cuff artropati er ny. Revisionsraten for proteser indsat i 2012 er 4,9 % og med en let stigende tendens. Tallene skal dog tolkes med stor forsigtighed, da der i 2017 eksempelvis kun er revideret 6 alloplastikker. Revisionsraten er under standarden på 5 %. De reviderede alloplastikker kan være reversed alloplastikker, hemialloplastikker og andre, og hyppigheden af de enkelte typer kendes ikke, på nær de seneste tre år (Tabel 10.10). Det er derfor svært at sætte ændringer i resultaterne i forhold til denne parameter. Klinisk anbefaling til indikator 6c: En grænseværdi på 5 % synes rimelig på nuværende tidspunkt. Analyse af reviderede protesetyper, ændringer i sammensætningen og årsager til revision bør overvejes. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 36

37 Indikator 6c: Andel af alle primære skulder alloplastik operationer fra et givent operationsår med grundlidelse rotator cuff artropati, der er revideret (dvs. implantat fjernes eller udskiftes) indenfor 5 år. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 6/122 1(1) 4,9 (1,8-10,4) 4,6 (1,3-11,4) 3,7 (0,8-10,3) Region Hovedstaden Ja #/# 1(2) # 0,0 (0,0-11,9) 0,0 (0,0-13,2) Region Sjælland Ja 0/19 0(0) 0,0 (0,0-17,6) 0,0 (0,0-36,9) 0,0 (0,0-52,2) Region Syddanmark Ja #/# 0(0) # 7,1 (0,2-33,9) 20,0 (0,5-71,6) Region Midtjylland Nej #/# 0(0) # 8,0 (1,0-26,0) 8,7 (1,1-28,0) Region Nordjylland Nej #/# 0(0) # 12,5 (0,3-52,7) 0,0 (0,0-30,8) Privathospitaler Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-24,7) Region Hovedstaden Ja #/# 1(2) # 0,0 (0,0-11,9) 0,0 (0,0-13,2) Amager og Hvidovre Hospital Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-97,5) 0,0 (0,0-45,9) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-33,6) 0,0 (0,0-45,9) Frederiksberg Hospital Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-70,8) Herlev og Gentofte Hospital Ja 0/24 0(0) 0,0 (0,0-14,2) 0,0 (0,0-24,7) 0,0 (0,0-52,2) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Ja 0/7 0(0) 0,0 (0,0-41,0) 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-45,9) Rigshospitalet Ja 0/0 1(100) 0,0 (0,0-0,0) - - Region Sjælland Ja 0/19 0(0) 0,0 (0,0-17,6) 0,0 (0,0-36,9) 0,0 (0,0-52,2) Holbæk Ja 0/11 0(0) 0,0 (0,0-28,5) 0,0 (0,0-45,9) 0,0 (0,0-70,8) Køge Ja 0/8 0(0) 0,0 (0,0-36,9) 0,0 (0,0-84,2) 0,0 (0,0-84,2) Region Syddanmark Ja #/# 0(0) # 7,1 (0,2-33,9) 20,0 (0,5-71,6) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej #/# 0(0) # 12,5 (0,3-52,7) 0,0 (0,0-70,8) Sydvestjysk Sygehus Ja 0/11 0(0) 0,0 (0,0-28,5) 0,0 (0,0-45,9) 50,0 (1,3-98,7) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg Ja #/# 0(0) # - - Region Midtjylland Nej #/# 0(0) # 8,0 (1,0-26,0) 8,7 (1,1-28,0) Aarhus Universitetshospital Nej #/# 0(0) # 11,1 (0,3-48,2) 14,3 (1,8-42,8) Hospitalsenhed Midt Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-97,5) - Hospitalsenheden Horsens Ja 0/4 0(0) 0,0 (0,0-60,2) 0,0 (0,0-52,2) 0,0 (0,0-60,2) Regionshospitalet Herning ,0 (0,0-84,2) Regionshospitalet Randers Ja #/# 0(0) # 50,0 (1,3-98,7) 0,0 (0,0-97,5) Regionshospitalet Silkeborg Nej #/# 0(0) # 0,0 (0,0-97,5) 0,0 (0,0-0,0) Regionshospitalet Viborg, Skive Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-41,0) 0,0 (0,0-84,2) Region Nordjylland Nej #/# 0(0) # 12,5 (0,3-52,7) 0,0 (0,0-30,8) Aalborg Universitetshospital Nej #/# 0(0) # 14,3 (0,4-57,9) 0,0 (0,0-97,5) Sygehus Himmerland ,0 (0,0-97,5) 0,0 (0,0-41,0) Sygehus Thy - Mors ,0 (0,0-97,5) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 37

38 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Privathospitaler Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-70,8) 0,0 (0,0-24,7) Aleris-Hamlet Hospitaler ,0 (0,0-97,5) 0,0 (0,0-97,5) Gildhøj Privathospital Ja #/# 0(0) # 0,0 (0,0-97,5) 0,0 (0,0-84,2) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ,0 (0,0-70,8) Privathospitalet Mølholm ,0 (0,0-97,5) 0,0 (0,0-0,0) Privathospitalet Skørping ,0 (0,0-97,5) Privatklinikken Guldborgsund ,0 (0,0-0,0) Privatsygehus Danmark, Tønder ApS ,0 (0,0-41,0) Teres Hospitalet Parken ,0 (0,0-0,0) - Viborg Privathospital Ja #/# 0(0) # - - Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 38

39 7. Datagrundlag KMS data udtræk 17. juli 2018 (operationer ). LPR data fra 17. august 2018 (Udtræk fra Sundhedsdatastyrelsen med hospitalshistorie for patienter med KNBB, KNBC, KNBU1, KNBU0). Vitalstatus 17. august WOOS data fra juli Indeværende rapport er baseret på datatræk senere end normalt. Patienter uden vital status og dermed ikke mulighed for follow-up er ikke medtaget i overlevelsesanalyserne Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 39

40 Appendix 8. Resultater generelt Faglig klinisk kommentar: Antallet af skulderalloplastikker ligger fortsat stabilt omkring 1200 pr år (1224, indikator 1. side 11), og der ses ikke væsentlige ændringer i antallet på regionalt plan sammenlignet med sidste år, ligesom der kun er små udsving i incidensen, regionerne imellem. Hovedparten af skulderalloplastikkerne bliver indsat på afdelinger der laver mere end 60 operationer pr år, idet kun 61 (mod ) proteser er indsat på afdelinger der laver mindre end 20 proteser om året hertil kommer 18 (mod ) proteser indsat på privathospitaler (indikator 1. side 11). Der ses uændret køns og aldersfordeling iblandt de opererede, med en overvægt af kvinder i aldersgruppen år. (fig. 8.3 og8. 4 side 45) specielt ses ikke et øget antal ældre patienter(80+)- hvad man måske kunne forvente i takt med at levealderen stiger. Der synes at være en trend mod færre operationer på yngre patienter (under 60 år). Hvis men ser på diagnosefordelingen, er der ingen udvikling i forhold til sidste års tal. Antallet af proteser indsat under diagnosen cuffartropati er på niveau med Den procentvise fordeling er nu fraktur 25 % artrose 46 % og cuffartropati 21 %. Man bemærker at kun 15 proteser er indsat på baggrund af artrit, formentlig har de nyere biologiske behandlinger der tilbydes artritpatienterne mindsker behovet for led udskiftning (tabel 8.2 side 46). Det totale antal revers proteser indsat for frisk fraktur er steget fra 79 i 2016 til 101(Tabel 11.3 side 67) en udvikling som styregruppen er opmærksom på at følge fremadrettet. Glenoid komponenter er uændret primært helplast, og overvejende pegs frem for køl. Der ses ikke en stigning i antallet af metal-backed glenoid komponenter (tabel 8.12 side 50). På de enkelte protesetyper er der fortsat et fald i antallet af resurfacing proteser, nu kun 14 mod 17, og denne protesetype forventes helt at udgå. Antallet af reverseproteser stiger fortsat men der ses ikke yderligere øgning i antallet af stemless proteser i forhold til 2016 en udvikling som styregruppen også er opmærksom på (fordeling på proteser, side 85) 8.1. Indberetninger i DSR Tabel 8.1. Indberetninger i DSR (excl. fejlregistreringer) Indberetninger total Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Privathospitaler Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 40

41 total Region Hovedstaden Rigshospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Amager og Hvidovre Hospital # 307 Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev og Gentofte Hospital Hospitalerne i Nordsjælland, historiske # # Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Hospitalerne i Nordsjælland, Helsingør Bornholms Hospital Region Sjælland Køge Sygehus Sygehus Vestsjælland Næstved sygehus Holbæk Nykøbing Falster # 105 Region Syddanmark OUH Odense Universitetshospital (Odense) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg 34 # Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sydvestjysk Sygehus Ortopædkirurgisk Center, Varde Kolding Sygehus Vejle Sygehus Region Midtjylland Hospitalsenheden Horsens Friklinikken Region Syddanmark (Give) De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Herning Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Silkeborg Århus Sygehus, NBG Regionshospitalet Randers Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 41

42 total Regionshospitalet Viborg, Skive Region Nordjylland Sygehus Thy - Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Himmerland Privathospitaler Teres Hospitalet Parken Aleris-Hamlet Hospitaler # Capio CFR A/S # # Gildhøj Privathospital Erichsens Privathospital A/S Kysthospitalet, Skodsborg Furesø Privathospital Hospitalet Valdemar Privathospitalet Sorana, Sorø Privatklinikken Guldborgsund Privatsygehus Danmark, Tønder ApS Privathospital Varde # # Privathospitalet Mølholm Aleris Privathospitaler OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus 43 # # # 47 eira Privathospitalet Skejby Viborg Privathospital Privathospitalet Skørping Teres Hospitalet Aalborg Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 42

43 8.2. Incidensen af skulder operationer Figur 8.1. Incidensen af primæroperationer Figuren er baseret på både KMS og LPR-data Figur 8.2. Incidensen af primær skulderalloplastik operationer, fordelt på alder og køn Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 43

44 Figur 8.3. Indrapporterede skulderalloplastikker fordelt på køn Figur 8.4. Indrapporterede skulderalloplastikker fordelt på alder Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 44

45 8.3. Diagnoser Tabel 8.2. Diagnoser Diagnoser I alt N % N % N % N % N % Fraktur Caput nekrose Artritis Cuff artropati Artrose Anden diagnose Uoplyst I alt Der er indført et hierarki, således at en patient kun kan have en diagnose Tabel 8.3. Primære skulderalloplastikdiagnoser fordelt på region i hele registreringsperioden Primære skulderalloplastikdiagnoser fordelt på region i hele registreringsperioden Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Privathospitaler N % N % N % N % N % N % Fraktur Caput nekrose Artritis Cuff artropati Artrose Anden diagnose Uoplyst # 0.27 I alt Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 45

46 Figur 8.5. Diagnosefordeling for mænd og kvinder Tabel 8.4. Alder for hemialloplastik pga. fraktur i hele registreringsperioden Alder for hemialloplastik pga. fraktur i hele registreringsperioden Antal Mean Std Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Tabel 8.5. Alder for hemialloplastik pga. artrit i hele registreringsperioden Alder for hemialloplastik pga. artrit i hele registreringsperioden Antal Mean Std Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 46

47 Tabel 8.6. Alder for hemialloplastik pga. artrose i hele registreringsperioden Alder for hemialloplastik pga. artrose i hele registreringsperioden Antal Mean Std Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Tabel 8.7. Alder for hemialloplastik pga artrit/artrose i hele registreringsperioden Alder for hemialloplastik pga. artrit/artrose i hele registreringsperioden Antal Mean Std Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Tabel 8.8. Alder for alle pga fraktur i hele registreringsperioden Alder for alle pga. fraktur i hele registreringsperioden Antal Mean Std Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Tabel 8.9. Frakturtype udvikling over tid Frakturtype udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % < 2 uger gl > 2 uger gl Pseudoartrose Uoplyst All Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 47

48 Tabel Artrittype udvikling over tid Artrittype udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Reumatoid Anden Uoplyst All Tabel Artrosetype udvikling over tid Artrosetype udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Primær Sekundær Anden # Uoplyst All Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 48

49 8.4. Glenoid Tabel Glenoid forankringsmateriale udvikling over tid Glenoid forankringsmateriale - udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Helplast Metalbacked Andet Uoplyst All Tabel Glenoid forankringstype udvikling over tid Glenoid forankringstype udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Køl Pegs Skruer Andet Uoplyst All Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 49

50 Tabel Glenoid fixationstype udvikling over tid Glenoid fixationstype udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Cementeret Ucementeret Hybrid Uoplyst All Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 50

51 9. Reoperation og revision Reoperation deles op i revision og anden reoperation. Revision defineres som fjernelse, udskiftning eller indsættelse af en alloplastik komponent. Anden reoperation er en reoperation, der ikke indgår i definitionen af revision. Faglig klinisk kommentar: Mens antallet og andelen af reoperationer inkl revision har været konstant over de seneste 3 år (Tabel 9.1) er der et fald i antal og andel af anden reoperation og en tilsvarende stigning i antal og andel af revisioner (tabel 9.2). Ændringerne skyldes med overvejende sandsynlighed indførslen af nyt indberetningssystem pr. 1. januar 2016, hvor forskellen mellem revision og anden reoperation er bedre adskilt. Årsager til revision og anden reoperation (Tabel 9.3) er relateret til primær protese type. F.eks. ses glenoid attrition udelukkende ved hemialloplstikker. Ændringer over tid i årsager til revision og anden reoperation skal således sammenholdes med eventuelle ændringer i valget af primær protesetype. Fra 2016 er der registreret en stor andel af revisioner med indikationen andet. Dette skyldes med overvejende sandsynlighed indførslen af nyt indberetningssystem pr. 1. januar 2016 Tabel 9.1. Reoperation inkl. revisioner udvikling over tid Reoperation inkl. revisioner udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Ja Nej All Antal af reoperationer relaterer til antal operationer og ikke til antal patienter, dvs. hvis en patient har fået registreret 3 reopeationer tæller det tre gange i denne tabel. Tabel 9.2. Andel af revisioner i reoperationsgruppen - udvikling over tid Andel af revisioner i reoperationsgruppen - udvikling over tid År I alt N % N % N % N % N % Ja Nej All Antal af revisioner relaterer til antal operationer og ikke til antal patienter. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 51

52 Tabel 9.3. Årsager til revision - udvikling over tid Årsager til revision - udvikling over tid I alt N % N % N % N % N % Inficeret protese Protesenær fraktur # Luksation Instabilitet Aseptisk løsning Malplaceret komponent Cavitas erosion Andet I alt Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 52

53 10. Kliniske outcome scores Faglig klinisk kommentar: Patienter der behandles med frakturalloplastik indenfor de første to uger efter tilskadekomst opnår en højere WOOS score end patienter der opereres senere end de to første uger. Forskellen i median WOOS score er signifikant, men andrager blot 6,2 point og det kan diskuteres om det er en klinisk relevant forskel. Dette fund har været konsistent gennem en årrække og er ligeledes bekræftet af andre registerobservationer. Patienter der opereres for pseudoartrose scorer mediant 11,2 point lavere end de der opereres indenfor de første to uger. Andelen af frakturpatienter der opereres efter de to første uger er uændret omkring 1/3. Frakturpatienter, opereret efter de første to uger og hvor der tidligere er foretaget skulderoperation, opnår en signifikant lavere WOOS score end patienter der ikke tidligere er opereret. Forskellen i median score er 6,7 point og det er diskutabelt om forskellen er klinisk relevant. I behandling af artrose opnås væsentligt højere WOOS score efter total alloplastik sammenlignet med hemialloplastik. Forskellen i median score på ca 16 point er signifikant og klinisk relevant. Selv om der formentlig ikke er tale om sammenlignelige populationer må det anbefales at indsætte en total alloplastik hvor det skønnes muligt i forhold til bløddels- og knoglestatus iøvrigt. For artrosegruppen noteres et fortsat markant fald i anvendelsen af resurfacing proteser (<3 %) og en kraftig stigning i andelen af reverse proteser fra 7 % i 2014 til 20 % i WOOS score for reversgruppen er på niveau med konventionel total alloplastik. Andelen af anatomiske total alloplastikker var 65 % og hemi 9 % (2016). Der opnås generelt højere WOOS score efter operation for artrose sammenlignet med artrit (forskel i median score ca. 14 points). Hovedparten af proteser isat på frakturindikation er fortsat hemialloplastikker (ca 70 %)men der er sket et væsentligt fald i over de senere år med en tilsvarende stigning i anvendelsen af revers proteser (25 % i 2016). WOOS score for hemi- og reversgrupperne er sammenlignelige (50-60 points). Revers alloplastik er den langt hyppigst anvendte protesetype ved rotator cuff artropati (90 %). WOOS score s er høje og konsistente omkring 80 points. Tabel WOOS score fordelt på frakturalder, WOOS score fordelt på frakturalder, Antal Median WOOS score Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max < 2 uger gl > 2 uger gl Pseudoartrose Uoplyst I alt * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 53

54 Tabel P-værdi WOOS for frakturer tidligere end 14 dage vs frakturer ældre end 14 dage, P-værdi WOOS for frakturer tidligere end 14 dage vs frakturer ældre end 14 dage, Wilcoxon Two- Sample Test P-værdi Two-Sided Pr > Z <.0001 * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Tabel WOOS score for kroniske frakturer (< 14 dage) fordelt på tidligere indgreb, WOOS score for kroniske frakturer (< 14 dage) fordelt på tidligere indgreb, Tidligere indgreb Ja Antal Median WOOS score Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Nej Missing I alt * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Tabel P værdi- Tidligere indgreb vs ingen indgreb for kroniske frakturer (< 14 dage), P værdi- Tidligere indgreb vs ingen indgreb for kroniske frakturer (< 14 dage), Wilcoxon Two- Sample Test P-værdi Two-Sided Pr > Z * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 54

55 Tabel WOOS score for artrit og artrose, WOOS score for artrit og artrose, Antal Median WOOS score Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Artritis Artrose I alt * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Tabel RR for WOOS under 50, artrose vs. artrit, RR for WOOS under 50, artrose vs. artrit, parm Ujusteret RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI) Artrose 1.00 (reference) 1.00 (reference) Artrit 1.34 ( ) 1.27 ( ) * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Tabel SSV for artrit/ artrose, SSV for artrit/ artrose, SSV Score Antal besvarelser % % % % % N Artritis Artrose Samlet % Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 55

56 Tabel Woos score for artrose fordelt på protesetype udvikling over tid WOOS score for artrose fordelt på protesetype udvikling over tid N Median Min Max N Median Min Max N Median Min Max Hemi Total Resurfacing Reverse Tabel Woos score for fraktur fordelt på protesetype udvikling over tid WOOS score for fraktur fordelt på protesetype udvikling over tid N Median Min Max N Median Min Max N Median Min Max Hemi Total # Resurfacing # # Reverse Tabel Woos score for rotator cuff artropati fordelt på protesetype udvikling over tid WOOS score for rotator cuff artropati fordelt på protesetype udvikling over tid N Median Min Max N Median Min Max N Median Min Max Hemi Total # Resurfacing # Reverse Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 56

57 Tabel RR for WOOS under 50 for artrit/artrose, totalalloplasik vs hemialloplastik, RR for WOOS under 50 for artrit/artrose, totalalloplasik vs hemialloplastik, Parameter Ujusteret RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI) Totalalloplastik 1.0 (reference) 1.0 (reference) Hemialloplastik 2.36 ( ) 2.38 ( ) * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Tabel RR for WOOS under 50 for artrit/artrose, totalalloplastik vs resurfacing, RR for WOOS under 50 for artrit/artrose, totalalloplastik vs resurfacing, Parameter Ujusteret RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI) Totalalloplastik 1.00 (reference) 1.00 (reference) Resurfacing 2.11 ( ) 2.10 ( ) * justeret for køn, alder => 70, Charlson indeks =>3 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 57

58 Tabel WOOS score friske frakturer (< 14 dage) på afdelingsniveau, WOOS score friske frakturer (< 14 dage) på afdelingsniveau, Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Danmark Hovedstaden Amager Hospital Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev og Gentofte Hospital Hospitalerne i Nordsjælland, Helsingør # Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Rigshospitalet Sjælland Holbæk Køge Nykøbing Falster Næstved Sygehus Vestsjælland Syddanmark Kolding Sygehus OUH Odense Universitetshospital (Odense) Sydvestjysk Sygehus Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Vejle Sygehus Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro # Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg, Skive Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Himmerland Max Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 58

59 Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Sygehus Thy - Mors Privathospitaler Aleris-Hamlet Hospitaler # Max Tabel WOOS score artrit/artrose på afdelingsniveau, WOOS score artrit/artrose på afdelingsniveau, Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Danmark Hovedstaden Amager Hospital Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Frederiksberg Hospital Herlev og Gentofte Hospital Hospitalerne i Nordsjælland, Helsingør # Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Rigshospitalet # Sjælland Holbæk Køge Nykøbing Falster Næstved Sygehus Vestsjælland Syddanmark Kolding Sygehus OUH Odense Universitetshospital (Odense) Sydvestjysk Sygehus Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg Vejle Sygehus Midtjylland Aarhus Universitetshospital Friklinikken Region Syddanmark (Give) # Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro # Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Max Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 59

60 Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Regionshospitalet Viborg, Skive Århus Sygehus, NBG # Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Himmerland Sygehus Thy - Mors Privathospitaler Aleris Privathospitaler # Aleris-Hamlet Hospitaler Erichsens Privathospital A/S Furesø Privathospital Gildhøj Privathospital Hospitalet Valdemar Kysthospitalet, Skodsborg # OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Privathospitalet Mølholm Privathospitalet Skørping Privatklinikken Guldborgsund Privatsygehus Danmark, Tønder ApS Teres Hospitalet Aalborg Teres Hospitalet Parken Viborg Privathospital eira Privathospitalet Skejby Max Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 60

61 Tabel WOOS subgrupper, Antal WOOS subgrupper Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Fysiske symptomer Sport/fritid/arbejde Livsstil Følelser WOOS subgrupper WOOS N % Fysiske symptomer WOOS subgrupper WOOS N % Sport/fritid/arbejde WOOS subgrupper WOOS N % Livsstil Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 61

62 WOOS N % WOOS subgrupper WOOS N % Følelser Figur WOOS score fordeling, Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 62

63 Tabel WOOS score revisioner fordelt på årsag til revision, WOOS score revisioner fordelt på årsag til revision, Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Inficeret protese Protesenær fraktur Luksation Instabilitet Aseptisk løsning Malplaceret komponent Cavitas erosion Andet I alt ' Tabel viser sammenhæng mellem sygehusvolumen og WOOS outcome. De indberettende afdelinger er inddelt i tre grupper (lav, medium og høj volumen) baseret på et gennemsnit antal af alle primære operationer (uanset diagnosen) indberettet i de sidste 3 år. Kun patienter med indikation fraktur og /artrose er indkluderet i analysen. Tabel WOOS score i forhold til sygehusvolumen Afdelingsvolumen per år WOOS score i forhold til sygehusvolumen Antal WOOS Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max <20 operationer Fraktur Artrose Subtotal <40 operationer Fraktur Artrose Subtotal >=40 operationer Fraktur Artrose Subtotal Total Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 63

64 11. Protese overlevelsesanalyser Faglig klinisk kommentar Kort tids proteseoverlevelsen efter 2 år er sammenlignelig for alle protesetyper og ligger på ca 98 %. Herefter er der, som tidligere rapporteret en signifikant lavere proteseoverlevelse for resurfacing proteserne. For reverse og totalproteserne er kohorten med opfølgningstid på mere end 5 år ganske lille, og derfor kan man ikke drage konklusioner om proteseoverlevelsen for disse protesetyper senere end til 5 års opfølgning. Ud fra proteseoverlevelseskurverne kunne man få det indtryk, at der sker et drastisk fald i proteseoverlevelsen efter 7 år for totalproteser og efter10 år for reverse proteser. Dette er ikke et reelt fald i proteseoverlevelsen; men et udtryk for, at kohorten på dette tidspunkt er så lille, at en enkelt revision giver et stort udslag i overlevelseskurven. Således har overlevelsesestimaterne for reverse og total proteserne efter ca. 5 år brede konfidensintervaller og er dermed behæftet med så stor usikkerhed, at man ikke kan drage reelle sammenligninger og konklusioner ud fra registrets data. For patienter med frisk fraktur ser det ud til at det årlige antal af reversproteser har stabiliseret sig. Således er der nu 101 reverse proteser indsat på baggrund af frisk fraktur i registret. Internationalt er der øget opmærksomhed på reverse proteser til friske frakturer og man kan derfor forestille sig at der kan komme en stigning i brugen af denne protesetype. Der foreligger endnu ikke evidens for, at revers proteser er bedre end hemi proteser for patienter med frisk fraktur, og det er derfor nødvendigt at registret følger udviklingen for denne patientgruppe. Der er aktuelt alt for få patienter og for kort opfølgningstid til, at man kan sammenligne proteseoverlevelsen for denne patientgruppe. Derfor er det vigtigt, at registret fremadrettet ligeledes undersøger de kliniske outcomes for revers versus hemiproteser til fraktur patienter. Da der er væsentlig forskel på indikationen til at revidere en hemi protese og en reversprotese, ville det ligeledes være af stor værdi og ønskeligt, at kliniske outcomes (WOOS og SSV) blev rapporteret til registret efter f.eks. 5, 7 og 10 år. Proteseoverlevelsen for proteser indsat under indikationen artrose tenderer til at være bedst for totalproteser efter 5 og 7 års opfølgning. Da der i dag indsættes flere totalproteser end hemiproteser under indikationen artrose, bliver det derfor spændende at følge netop denne patientgruppe. Styregruppen vurderer, at resultaterne fra registrets data har været med til at ændre protesevalget til artrose patienter mod totalproteser og dermed forbedret handlingen af artrosepatienter. Risikoen for revision efter revers protese isat på baggrund af artrose synes meget lav både i Kaplan-Meier graferne samt i tabel Dette resultat er udtryk for få patienter, få outcomes og kort opfølgningstid. Således er disse resultater ikke retvisende. På regionsniveau ser det ud til, at der ikke er de store forskelle i proteseoverlevelsen mellem regionerne. Proteseoverlevelsesraterne på afdelingsniveau er behæftet med så stor usikkerhed, at der ikke bør sammenlignes på tværs af afdelingerne, da eventuelle forskelle kan være udtryk for random error. Proteseoverlevelsesresultaterne bør tolkes forsigtigt, da samtlige analyser er ujusterede analyser og der derfor ikke er taget højde for forskelle på indikationer, demografiske data og andre potentielle confounderer for de forskellige protesetyper. Tabel Revision opdelt efter protesetype Revision opdelt efter protesetype Ja Nej Protesetype N % N % Hemi Resurfacing Reverse Total Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 64

65 Figur Proteseoverlevelse ved revision opdelt efter protesetype Grafen indkluderer alle indikationer Figur Proteseoverlevelse ved revision opdelt efter protesetype, artrose Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 65

66 Figur Proteseoverlevelse ved revision, frisk fraktur Kun protesetyper som er brug i >100 operationer i hele DSR er taget med. Tabel Proteseoverlevelse med revision som outcome Proteseoverlevelse med revision som outcome Protesetype Total Events 2 år 5 år 7 år Hemi (0.97,0.98) 0.96(0.95,0.97) 0.95(0.94,0.96) Total (0.97,0.98) 0.97(0.95,0.98) 0.97(0.95,0.98) Resurfacing (0.96,0.98) 0.93(0.91,0.94) 0.90(0.88,0.92) Reverse (0.96,0.98) 0.95(0.94,0.97) 0.92(0.90,0.95) ' Tabel Proteseoverlevelse med revision som outcome, for patienter med frisk frakturer (< 14 dage) Proteseoverlevelse med revision som outcome, for patienter med frisk fraktur Protesetype Total Events 2 år 5 år 7 år Hemi (0.98,1.00) 0.98(0.98,0.99) 0.98(0.97,0.99) Reverse (0.97,1.00) 0.93(0.84,1.00) 0.93(0.84,1.00) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 66

67 Tabel Protese overlevelse med revision som outcome, for patienter med ældre frakturer (>14 dage) Proteseoverlevelse med revision som outcome, for patienter med ældre fraktur Protesetype Total Events 2 år 5 år 7 år Hemi (0.97,0.99) 0.97(0.95,0.99) 0.96(0.93,0.98) Total (0.90,1.00) 0.93(0.87,1.00) 0.93(0.87,1.00) Resurfacing (0.88,1.00) 0.93(0.84,1.00) 0.89(0.79,1.00) Reverse (0.95,1.00) 0.96(0.93,1.00) 0.94(0.89,1.00) Tabel Proteseoverlevelse med revision som outcome, for patienter med artrose Proteseoverlevelse med revision som outcome, for patienter med artrose Protesetype Total Events 2 år 5 år 7 år Hemi (0.95,0.98) 0.94(0.92,0.96) 0.92(0.89,0.95) Total (0.97,0.99) 0.97(0.95,0.98) 0.97(0.95,0.98) Resurfacing (0.96,0.98) 0.93(0.91,0.95) 0.90(0.88,0.92) Reverse (0.96,1.00) 0.98(0.96,1.00) 0.98(0.96,1.00) Kommentar: 5 års overlevelse ser lidt bedre ud i tabel 11.6 sammenlignet med 5 års overlevelsen vist i indikator 6. I indikator 6 kigger vi på overlevelse i et enkelt år (f.eks. 2012), hvor alle patienter har mulighed for komplet 5 års follow up. I tabel11.6 kigger vi på alle patienter registreret i DSR i perioden I dette tilfælde har mange patienter ikke mulighed for komplet 5 års follow up (patienter opereret i f.eks eller 2017). Disse patienter tæller i beregningen som ikke revideret. De kan dog blive revideret senere, når de har fået længere follow up. Derfor er der ikke nær så mange revisioner i tabel 11.6 som i indikator 6. Nedenstående tabel viser kun de afdelinger, som har haft reoperation registreret i DSR. Tabel Overlevelse, revision som outcome, per hospital og per afdeling Overlevelse, revision som outcome, per hospital Total 2 år 5 år 7 år Danmark ( ) 0.92( ) 0.90( ) Region Hovedstaden ( ) 0.90( ) 0.88( ) Region Sjælland ( ) 0.90( ) 0.89( ) Region Syddanmark ( ) 0.94( ) 0.93( ) Region Midtjylland ( ) 0.93( ) 0.91( ) Region Nordjylland ( ) 0.94( ) 0.93( ) Privathospitaler ( ) 0.92( ) 0.89( ) Region Hovedstaden ( ) 0.90( ) 0.88( ) Amager Hospital ( ) 0.94( ) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 67

68 Total 2 år 5 år 7 år Amager og Hvidovre Hospital ( ) 0.93( ) 0.93( ) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ( ) 0.85( ) 0.82( ) Frederiksberg Hospital ( ) 0.89( ) 0.84( ) Herlev og Gentofte Hospital ( ) 0.89( ) 0.87( ) Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød ( ) 0.95( ) 0.91( ) Rigshospitalet ( ) 0.94( ) 0.94( ) Region Sjælland ( ) 0.90( ) 0.89( ) Holbæk ( ) 0.87( ) 0.86( ) Køge Sygehus ( ) 0.92( ) 0.89( ) Nykøbing Falster ( ) 0.95( ) 0.95( ) Næstved ( ) 0.96( ) Storstrømmens Sygehus ( ) 0.20( ) 0.20( ) Sygehus Vestsjælland ( ) Region Syddanmark ( ) 0.94( ) 0.93( ) Kolding Sygehus ( ) 0.97( ) 0.97( ) OUH Odense Universitetshospital (Odense) ( ) 0.96( ) 0.94( ) Sydvestjysk Sygehus ( ) 0.93( ) 0.93( ) Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg ( ) 0.94( ) 0.94( ) Sygehus Sønderjylland ( ) 0.82( ) 0.82( ) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa ( ) 0.94( ) 0.94( ) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( ) Vejle Sygehus ( ) 0.90( ) 0.86( ) Region Midtjylland ( ) 0.93( ) 0.91( ) Aarhus Universitetshospital ( ) 0.89( ) 0.89( ) De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup ( ) Friklinikken Region Syddanmark (Give) ( ) 0.94( ) 0.94( ) Hospitalsenhed Midt ( ) 0.75( ) 0.75( ) Hospitalsenheden Horsens ( ) 0.94( ) 0.89( ) Hospitalsenheden Vest ( ) 0.84( ) 0.84( ) Regionshospitalet Herning ( ) 0.95( ) 0.93( ) Regionshospitalet Randers ( ) 0.97( ) 0.93( ) Regionshospitalet Silkeborg ( ) 0.92( ) 0.90( ) Regionshospitalet Viborg, Skive ( ) 0.96( ) 0.96( ) Århus Sygehus, NBG ( ) 0.93( ) 0.91( ) Århus Sygehus, THG ( ) 0.98( ) 0.98( ) Region Nordjylland ( ) 0.94( ) 0.93( ) Aalborg Universitetshospital ( ) 0.93( ) 0.92( ) Sygehus Himmerland ( ) 0.96( ) 0.95( ) Sygehus Thy - Mors ( ) 0.94( ) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 68

69 Total 2 år 5 år 7 år Privathospitaler ( ) 0.92( ) 0.89( ) Aleris Privathospitaler ( ) Aleris-Hamlet Hospitaler ( ) 0.90( ) 0.84( ) Erichsens Privathospital A/S ( ) 0.89( ) Furesø Privathospital OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ( ) 0.83( ) 0.79( ) Privathospitalet Mølholm ( ) 0.97( ) Privathospitalet Skørping ( ) 0.94( ) Privatsygehus Danmark, Tønder ApS ( ) 0.87( ) 0.87( ) Teres Hospitalet Parken ( ) 0.87( ) 0.87( ) Viborg Privathospital ( ) 0.91( ) 0.91( ) eira Privathospitalet Skejby ( ) 0.84( ) 0.84( ) Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 69

70 12. Charlson comorbiditet index score Charlson comorbidity index score benyttes til at beskrive antal og alvorlighed af patientens komorbide tilstande og bygger på CPRnummer-baseret søgning på pågældende persons udskrivningsdiagnoser og ambulante diagnoser indberettet i Landspatientregisteret gennem de seneste 10 år før indlæggelse med skulderalloplastik. Patienter opdeles i 3 kategorier. Kategori 0: ingen kontakter registret i Landspatientregisteret gennem de seneste 10 år før og under indlæggelse med skulderalloplastik. Kategori 1-2: 1-2 point for relevante komorbiditets diagnoser. Kategori 3+: 3 og flere point for relevante komorbiditetsdiagnoser. Charlson comorbiditet index består af 19 komorbide sygdomsgrupper, som apopleksi, hjerte kar sygdomme, diabetes, cancer, nyer sygdomme, lever sygdomme, lunge sygdomme osv. Hver sygdom får point 1-6, som efterfølgende bliver summeret til index score. Tabel Komorbiditet før operation Komorbiditet før operation Charlson komorbiditet Danmark Region Hovedstaden Amager Hospital Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev og Gentofte Hospital Hospitalerne i Nordsjælland, Frederikssund Hospitalerne i Nordsjælland, Helsingør Hospitalerne i Nordsjælland, Hillerød Hospitalerne i Nordsjælland, historiske Rigshospitalet Subtotal Region Sjælland Holbæk Køge Sygehus Nykøbing Falster Næstved Storstrømmens Sygehus Sygehus Vestsjælland Subtotal Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 70

71 Charlson komorbiditet Region Syddanmark Grindsted Sygehus Kolding Sygehus OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ortopædkirurgisk Center, Varde Sydvestjysk Sygehus Sygehus Fyn Svendborg/Faaborg Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Vejle Sygehus Subtotal Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup Friklinikken Region Syddanmark (Give) Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg, Skive Århus Sygehus, NBG Århus Sygehus, THG Subtotal Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Himmerland Sygehus Thy - Mors Subtotal Privathospitaler Aleris Privathospitaler Aleris-Hamlet Hospitaler Capio CFR A/S Erichsens Privathospital A/S Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 71

72 Charlson komorbiditet Furesø Privathospital Gildhøj Privathospital Hospitalet Valdemar Kysthospitalet, Skodsborg OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Privathospital Varde Privathospitalet Mølholm Privathospitalet Skørping Privathospitalet Sorana, Sorø Privatklinikken Guldborgsund Privatsygehus Danmark, Tønder ApS Teres Hospitalet Aalborg Teres Hospitalet Parken Viborg Privathospital eira Privathospitalet Skejby Subtotal Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 72

73 13. Databasen som forskningsressource Der har siden 2012 været en betydelig forskningsaktivitet på baggrund af data fra registeret. Publikationer som har anvendt data fra registeret omfatter (kronologisk): 1. Lehtimäki K, Rasmussen JV, Mokka J, Salomonsson B, Hole R, Jensen SL, Äärimaa V. Risk and risk factors for revision after primary reverse shoulder arthroplasty for cuff tear arthropathy and osteoarthritis: a Nordic Arthroplasty Register Association study. J Shoulder Elbow Surg Sep;27(9): Kristensen MR, Rasmussen JV, Elmengaard B, Jensen SL, Olsen BS, Brorson S. High risk for revision after shoulder arthroplasty for failed osteosynthesis of proximal humeral fractures. Acta Orthop Jun;89(3): Rasmussen JV, Hole R, Metlie T, Brorson S, Äärimaa V, Demir Y, Salomonsson B, Jensen SL. Anatomical total shoulder arthroplasty used for glenohumeral osteoarthritis has higher survival rates than hemiarthroplasty: a Nordic registry-based study. Osteoarthritis Cartilage May;26(5): Brorson S, Salomonsson B, Jensen SL, Fenstad AM, Demir Y, Rasmussen JV. Revision after shoulder replacement for acute fracture of the proximal humerus. Acta Orthop Aug;88(4): Moeini S, Rasmussen JV, Klausen TW, Brorson S. Rasch analysis of the Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder index - the Danish version. Patient Relat Outcome Meas Nov 14;7: Rasmussen JV, Olsen BS, Al-Hamdani A, Brorson S. Outcome of Revision Shoulder Arthroplasty After Resurfacing Hemiarthroplasty in Patients with Glenohumeral Osteoarthritis. J Bone Joint Surg Am Oct 5;98(19): Rasmussen JV, Brorson S, Hallan G, Dale H, Äärimaa V, Mokka J, Jensen SL, Fenstad AM, Salomonsson B. Is it feasible to merge data from national shoulder registries? A new collaboration within the Nordic Arthroplasty Register Association. J Shoulder Elbow Surg Dec;25(12):e369-e Amundsen A, Rasmussen JV, Olsen BS, Brorson S. Mortality after shoulder arthroplasty: 30-day, 90-day, and 1- year mortality after shoulder replacement primary operations reported to the Danish Shoulder Arthroplasty Registry. J Shoulder Elbow Surg May;25(5): Voorde PC, Rasmussen JV, Olsen BS, Brorson S. Resurfacing shoulder arthroplasty for the treatment of severe rheumatoid arthritis: outcome in 167 patients from the Danish Shoulder Registry. Acta Orthop Jun;86(3): Bjørnholdt KT, Brandsborg B, Søballe K, Nikolajsen L. Persistent pain is common 1-2 years after shoulder replacement. Acta Orthop Feb;86(1): Rasmussen JV. Outcome and risk of revision following shoulder replacement in patients with glenohumeral osteoarthritis. Acta Orthop Suppl Jun;85(355): Rasmussen JV, Polk A, Sorensen AK, Olsen BS, Brorson S. Outcome, revision rate and indication for revision following resurfacing hemiarthroplasty for osteoarthritis of the shoulder: 837 operations reported to the Danish Shoulder Arthroplasty Registry. Bone Joint J Apr;96-B(4): Rasmussen JV, Polk A, Brorson S, Sørensen AK, Olsen BS. Patient-reported outcome and risk of revision after shoulder replacement for osteoarthritis. 1,209 cases from the Danish Shoulder Arthroplasty Registry, Acta Orthop Apr;85(2): Rasmussen JV, Jakobsen J, Olsen BS, Brorson S. Translation and validation of the Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder (WOOS) index - the Danish version. Patient Relat Outcome Meas Sep 18;4: Polk A, Rasmussen JV, Brorson S, Olsen BS. Reliability of patient-reported functional outcome in a joint replacement registry. A comparison of primary responders and non-responders in the Danish Shoulder Arthroplasty Registry. Acta Orthop Feb;84(1): Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 73

74 16. Rasmussen JV, Olsen BS, Fevang BT, Furnes O, Skytta ET, Rahme H, Salomonsson B, Mohammed KD, Page RS, Carr AJ. A review of national shoulder and elbow joint replacement registries. J Shoulder Elbow Surg Oct;21(10): Rasmussen JV, Jakobsen J, Brorson S, Olsen BS. The Danish Shoulder Arthroplasty Registry: clinical outcome and short-term survival of 2,137 primary shoulder replacements. Acta Orthop Apr;83(2): Afsluttede forskningsprojekter med manuskripter under udarbejdelse eller bedømmelse omfatter: Rasmussen JV, Arverud ED, Hole R, Harjulad J, Jensen SL, Brorson S, Fenstad AM, Salomonsson B, Äärimaa V. The short-term implant survival of total stemless shoulder arthroplasty for osteoarthritis is identical to that of total stemmed shoulder arthroplasty. Amundsen A, Rasmussen JV, Olsen BS, Brorson S. Stemmed hemiarthroplasties for acute proximal humeral fractures are associated with low risk of revision, but also a high risk of a low functional outcome score. 2,750 hemiarthroplasties reported to the Danish Shoulder Arthroplasty Registry. Baram A, Ammitzboell M, Brorson S, Olsen BS, Amundsen A, Rasmussen JV. Reverse total shoulder arthroplasty for Cuff-Tear Arthropathy: Outcome, revision rate and indication for revision of 950 arthroplasties reported to the Danish Shoulder Arthroplasty Registry. Ammitzboell M, Baram A, Brorson S, Olsen BS, Rasmussen JV. Poor patient reported outcome after shoulder replacement in young patients with cuff tear arthropathy: a match-pair analysis. Unbehaun D, Rasmussen S, Hole R, Salomonsson B, Jensen SL, Fenstad AM, Brorson S, Mechlenburg I, Rasmussen JV. High revision rates of stemmed hemiarthroplasty and reverse shoulder arthroplasty for proximal humerus fracture sequelae. A register-based study from The Nordic Arthroplasty Register Association. Rasmussen S, Unbehaun D, Mechlenburg I, Amundsen A, Rasmussen JV. Risk factors for revision and patientreported outcome after treatment with shoulder arthroplasty for proximal humerus fracture sequelae. A follow-up study from the Danish Shoulder Arthroplasty Registry. Moeini S, Rasmussen JV, Salomonsson B, Arverud E, Hole R, Methlie T, Jensen SL, Brorson S. Reverse shoulder arthroplasty has a higher risk of revision due to infection than anatomical shoulder arthroplasty. 17,730 primary shoulder arthroplasties from the Nordic Arthroplasty Register Association. Studier baseret på data fra Dansk Skulderalloplastik Register har været præsenteret på de årlige møder i International Society of Arthroplasty Registries (ISAR), Dansk Ortopædisk Selskab (DOS), European Federation of National Associations of Orthopeadics and Traumatology (EFORT), og European Society for Surgery of the Shoulder and the Elbow (SECEC). Ved EFORT og SECEC har der været afholdt selvstændige registersessioner. Der har været afholdt halvårlige møder i skuldergruppen under det fællesnordiske registersamarbejde (NARA) i både 2017 og Dansk Skulderalloplastik Register er repræsenteret ved Jeppe Rasmussen i den fælles NARA styregruppe. Det er hensigten at de fire nordiske registre alle skal anvende WOOS som PROM fremover. Der pågår validering af WOOS på frakturpatienter i Danmark. Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 74

75 14. WOOS skema Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 75

76 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 76

77 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 77

78 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 78

79 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 79

80 Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 80

81 15. Supplerende og ikke-kommenterede resultater Nedenstående graf er baseret på DSR data. Gennemsnitlig alder per region for primære skulderalloplastikker Antal Mean Std Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Privathospitaler Danmark Årsrapport 2018 Dansk Skulderalloplastik Register Side 81