Materiale til arbejde i temagrupper d. 11. april 2012

Transkript

1 Materiale til arbejde i temagrupper d. 11. april 2012 Indhold Overordnede principper... 2 Specifikke temaer Servicepersonale a Toiletter, teknik-, rengørings- depot- og andre opbevaringsrum - Ankerperson Jan Thorsen Yngste og mellemste afdeling a Samspil mellem specialområdet, almenområdet og SFO omkring den pædagogiske opgaveløsning i relation til de bygningsmæssige rammer for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Lars Wilhelmsen b Krop, Sundhed og Bevægelse for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Søren Jakobsen c Hjemmeområder for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Kenneth Jakobsen Bøye 13 2.d Udeområder for yngste og mellemste afdeling d. 1. Fagzone for kreative fag for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Marlene Mousten d. 2. Fagzone for naturfag for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Peter Nikolajsen e Personalerum på yngste og mellemste afdeling Ankerperson Lisbeth Troldborg f Pædagogisk Læringscenter for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Helle Nilsson Ældste afdeling og 10. klassecenter a Samspil mellem specialområdet og almenområdet omkring den pædagogiske opgaveløsning i relation til de bygningsmæssige rammer for ældste afdeling og 10. klassecenter Ankerperson Pierre Raas b Krop, Sundhed og Bevægelse Ankerperson Martin Augustinussen c Hjemmeområder for ældste afdeling Ankerperson Majbritt Krogsgaard d Hjemmeområder for 10. klassecentret Ankerperson Inge Mouritsen e Udeområder for ældste afdeling og 10. klassecentret Fagzone og rum til projektarbejde for ældste afdeling og 10. klassecentret Ankerperson Birgitte Holm f Personalerum på ældste afdeling og 10. klassecenter Ankerperson Lone Jakobsen g Pædagogisk Læringscenter for ældste afdeling og 10. klassecenter Ankerperson Kristian Hørlyck

2 Overordnede principper På baggrund af de input, der fremkom på workshop d. 13. marts 2012 er der nedenstående beskrevet fire overordnede principper for, hvordan der arbejdes videre med forslag til indretningen af den nye Aabybro skole. Der er desuden opstillet en række temaer, som temagrupperne på skolen skal arbejde med på workshop d. 11. april A. De Levende Huse Der arbejdes ud fra begrebet De Levende Huse, som betyder, at der er høj grad af samspil mellem skole og hal at der er liv i husene fra morgen til aften og aktiviteter foregår i hal eller skole afhængigt af, hvor der er plads og hvor det giver mening at aktiviteter foregår i glidende overgange mellem udendørs- og indendørsrum. at der sikres tilgængelighed for alle, der ønsker at benytte skole og hal. at der etableres levende ungemiljø og kulturmiljø De Levende Huse ses som et samspil mellem bygninger og udendørsrum- og områder, der giver mulighed for bevægelse og aktivitet. Sammenhængen mellem indendørs- og udendørsrum hænger sammen med et ønske om at skabe så meget plads til børnene som muligt indenfor den økonomiske ramme, der er afsat. Plads giver mulighed for bevægelse og aktivitet stimulerer hjernen Fysisk aktivitet stimulerer hjernen og gør eleverne mere modtagelig for læring. En skole med begrænsede bevægelsesmuligheder mindsker derfor elevernes forudsætninger for koncentration og opmærksomhed i deres arbejde. Britt-Louise Theglaender, læge og lærer. Sammenhæng mellem skole og hal omkring de aktivitetsmuligheder, der er i hallen bliver dermed af væsentlig betydning både på det bygningsfysiske plan, men også i forhold til samarbejde mellem skolens personale og de instruktører, som er ansat i enten hallens regi eller i foreningsregi. De Levende Huse indebærer også, at der sikres handicapvenlig tilgængelighed både i og mellem indendørs- og udendørsrum og i overgangen mellem skole og hal. Med andre ord, så skal det være nemt for bl.a. kørestolsbrugere at komme til og fra både skole og hal. Det skal være nemt at komme fra rum til rum både udendørs og indendørs, og det skal være nemt at manøvrere rundt inde i de relevante rum. I De Levende Huse er der et levende kulturmiljø og ungemiljø. De fysiske rammers indretning og kombinationen af målrettethed/og eller flexibilitet er afgørende for brugernes muligheder og succes med netop deres aktiviteter og basalt for at kunne skabe de efterspurgte resultater. Disse kan være både i form af konkrete fysiske resultater og i form af, at alle og ikke mindst de unge synes, at både skolen og hallen er et godt sted at være både i skoletiden og fritiden. Som en del af sammenhængen mellem skole og hal etableres en fælles kantine, som skal ligge i forlængelse af hallens køkkenfaciliteter og gerne således, at kantinen skaber fysisk bindeled mellem skole og hal og således, at den kan dække en del af skolens behov for samlingsrum. 2

3 B. Skolens hovedopdelinger Skolen bygges i to hovedafdelinger, som er aldersdifferentierede. Yngste og mellemste afdeling samt SFO og special SFO placeres på Kattedamsvej tæt ved hallen. Ældste afdeling placeres på Aaby Sdr. Gade. For begge afdelinger gælder, at specialklasserækkerne placeres som helhedsorienterede AKT-tilbud i tilknytning til afdelingerne. I begge hovedafdelinger er der et centralt samlingsrum for eleverne. Det skal være muligt at stemme rummet ud fra forskellige aktiviteter. Det er her afdelingen samles til fælles aktiviteter, rummet kan anvendes til drama, forældremøder, socialt samvær m.v. Der må i enhver henseende gerne være højt til loftet. I hovedområderne er der et mediatek, undervisningsrum for klasser og hold samt faglokaler. For alle undervisningsrum, vil det være hensigtsmæssigt, at der er direkte adgang til det fri, så de nære udendørsområder kan inddrages til undervisning. Hovedområderne brydes ned til områder for 1-2 årgange med undervisningslokaler, mindre grupperum som åbner op mod et fælles samlingsrum og nicher på gangene. I begge hovedområder er der kreative og naturfaglige zoner, der passer til afdelingerne. Zonerne er organiseret med fællesrum, som kan anvendes til forskellige projekter. Der skal være mulighed for at samle eleverne både i auditorier og laboratorier. C. Sammenhængen mellem udendørs-og indendørsrum i både hjemme- og udeområder. Der skal være sammenhæng mellem udendørs- og indendørsrum både i hjemmeområder og udeområder således, at der er læringsrum både indenfor og umiddelbart udenfor både klasse/undervisningslokaler og faglokaler. Derudover skal både de ovennævnte udendørsrum og de øvrige udendørsområder på hele skolens område kunne anvendes både i skoletid og fritid. Dette kan illustreres således: 3

4 Indendørsrum Hjemmeområder Læringsrum for Klasser Årgange Hold SFO Udeområder Læringsrum for Fag Fællesrum Sociale rum Aktivitetsrum Kantine Nære Udendørsrum Omgivende udendørsområder Læringsrum for Klasser Årgange Hold SFO Læringsrum for - praktisk/musiske fag (fagzone) - naturfaglige fag (fagzone) - SFO - Legeplads - Fritidsagtige værksteder Idræt Legeområder Aktivitetsområder mm. Områder ved hal D. Skolens rum. Alle skolens rum skal indrettes ud fra principperne om multifunktionalitet og arealoptimering dvs. Skolen skal indrettes så fleksibelt som muligt. Både udendørs- og indendørsrum skal kunne anvendes til så mange formål som muligt, uden at det går ud over funktionaliteten i forhold til hovedformål(ene) med de enkelte rum. Fleksibel indretning går ikke kun på indretning af det enkelte rum, men også på, at rum eksempelvis let kan udvides og anvendes til større grupper børn eller aktiviteter, som kræver mere plads. Alle arealer skal kunne anvendes i forhold til læring. Alle skolens rum skal indrettes ud fra de pædagogiske principper vedtaget i Udviklingsplan for folkeskolerne i 2009 Pædagogiske krav og intentioner. Kravene til skolernes størrelse, fleksibilitet og indretning er: At der kan arbejdes på langs og på tværs af årgange, og at der kan samarbejdes mellem faser. Eleverne kan lære af hinanden. At der skabes plads til individualitet og socialt fællesskab. At der er rum til fordybelse og rum til forskellighed. At der er plads/lokaler til elevtilpasset undervisning, så der kan differentieres på indhold, arbejdsformer, materialer, organisering og tid. 4

5 At der kan eksperimenteres inde og ude. Her tænkes på en form for værkstedsrum. At der er høj grad af fleksibilitet og tilgængelighed. At der er gode lys og lydforhold. At det er muligt at stemme rum efter aktivitet, gerne ved hjælp af multimedier. At der er anvendt æstetiske og inspirerende materialer ude og inde. At der er plads til kropslig aktivitet ude og inde og at de er medtænkt fra start. Eksempelvis klatrevægge, junglestier, forhindringsbaner, ribber på vægge m.v. Motionsrum? At der er en kantine med sund kost. At der er plads til at eleverne kan spise på et torv eller ved kantinen. At der er plads til tværfaglighed. Lys og lyd Der gælder specifikke lovkrav vedrørende belysning og akustik. Indenfor rammerne af disse skal belysning afpasses efter formålet med rummet og skal være fleksibel på samme måde som rummene. Eksempelvis skal lys og lyd kunne ændres/dæmpes, lyskilder skal evt. kunne ændres i højden alt efter behov. Der skal dermed være særligt fokus på at udnytte mulighederne for at anvende lyd og lys til at stemme rummene efter aktivitet. Fællesområder Skolen skal indrettes med fællesområder, hvor flere klasser/grupper kan samles omkring faglige og sociale aktiviteter. I både hjemmeområder og i fagzoner skal der være sammenhæng med gangareal med nicher og fællesrum. 5

6 Specifikke temaer Forslag til skolens fremtidige funktionalitet i de nedenstående temaer skal beskrives med udgangspunkt i de beskrevne fire hovedprincipper. Temaerne er opdelt således: Tema 1 der vedrører servicepersonalet Tema 2.a 2.f der vedrører yngste og mellemste afdeling: Tema 3.a 3.g der vedrører ældste afdeling og 10. klassecenter Baggrunden for opdelingen i yngste/mellemste og ældste/10. klassecenter er, at de to lokaliteter også fremover er fysisk adskilte og at der kan være stor forskel på, hvordan man indretter en skole afhængigt af, om det er til små eller store elever. 6

7 1. Servicepersonale 1.a Toiletter, teknik-, rengørings- depot- og andre opbevaringsrum - Ankerperson Jan Thorsen. Toiletter Hvad er væsentligt at have for øje ved placering og indretning af toiletter? Teknikrum Hvilke teknikrum er der behov for? Hvad er væsentligt at have for øje ved placering og indretning af teknikrum? I hvilken sammenhæng skal teknikrum placeres? Rengøringsrum Hvilke rengøringsrum er der behov for? Hvad er væsentligt at have for øje ved placering og indretning af rengøringsrum? I hvilken sammenhæng skal rengøringsrum placeres? Depot- og andre opbevaringsrum (I denne sammenhæng er der ikke tale om depoter til undervisningsmateriale i tilknytning til de enkelte klasser/undervisningslokaler og faglokaler. Disse behandles under temaerne Hjemmeområder, Faglokaler og Pædagogisk Læringscenter.) Hvilke depotrum er der behov for til materialer både til indendørs og udendørs brug? Hvad er væsentligt at have for øje ved placering og indretning af depotrum? I hvilken sammenhæng skal depotrum placeres? Hvordan sikres nem transport af materialerne? 7

8 2. Yngste og mellemste afdeling 2.a Samspil mellem specialområdet, almenområdet og SFO omkring den pædagogiske opgaveløsning i relation til de bygningsmæssige rammer for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Lars Wilhelmsen Skolens opgave er at facilitere børns læring og udvikling gennem undervisningsmæssige og fritidspædagogiske aktiviteter. Temaet er beskrevet for at give anledning til at medtænke den pædagogiske udvikling frem mod, at alle børn i større udstrækning gives mulighed for at trives og udvikles i den skole de går i. De bygningsmæssige rammer kan fremme denne opgave. Specialområdet Nyt SFO skolebyggeri SFO Almenområdet - På baggrund af ovenstående model, hvilke overvejelser gør du dig i forhold til, at sikre et udviklende og inkluderende skolemiljø, hvor alle børn sikres personlig, faglig og social udvikling? - Hvordan sikres, at personalets viden og kompetencer bringes i spil - i og på tværs af teams herunder på tværs af fornuværende opdelte afdelinger? 8

9 - Hele Aabybro Skole står generelt overfor store udfordringer i forhold til børn i AKT vanskeligheder, herunder sker der et stigende antal visiteringer til AKT - specialklasserne. Giver modellen anledning til ny muligheds tænkning i forhold til denne aktuelle problemstilling omkring AKT? 9

10 2.b Krop, Sundhed og Bevægelse for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Søren Jakobsen Indendørsområder, som indbyder til leg og bevægelse Nedenstående er indsat lister over forslag til aktiviteter, som kunne placeres/indarbejdes i indendørsområderne. Forslagene stammer fra de forskellige cafédrøftelser på workshop d. 13. marts Hvordan kan de eventuelt etableres i en sammenhæng, som gør, at pladsen udnyttes optimalt og at aktiviteterne kan anvendes til forskellige formål på tværs af hjemme og udeområder? Hvordan vil I prioritere disse? Wi-rum i hal og skole Cykler/Motionsrum for børn også kyndig vejledning evt. af DGI instruktører Bokselokale, hvor man kan komme af med aggressioner Spinning/loop træning - muligheder for at afprøve forskellige idrætsgrene, hvor man ikke kommer så tæt på hinanden kan være med til at skabe bedre fællesskab i klasser. Svømmeundervisning i nye trends spinning i vand. Hallens personale hjælper lærerne med instruktion i nye trends og tendenser i vand. Børn med specielle behov kan måske inspireres til at dyrke mere sport, hvis der er forskelligt at vælge imellem. Bevægelsesrum Bobles/ tumle dyr / Farvespil i selve belægningen Motions/ træningslokale til personale + undervisning Ribber på gangen Noget der hænger ned fra loftet på gangene gynger, bolde, stole Skole og hal i et Kantine som hal og skolen deler udl. Område hvor spc. Børn kan være alene Gange, lokaler motiverer til aktivitet Lys + belysning + sol afskærmning Løbezoner gang delt i to baner en løbe en gå bane farvebelægning kanin og skildpadde Brandstang Støj/lyd dæmper Væg udsmykning grammatik, matematik, sprog m.v Kunst inde som ude (se regler for kunst statens kunstfond) Indendørs arealer bordfodbold m.v fælles rum som også kan bruges de dage der er dårligt vejr. Bevægelsesegnet gulvbelægning i nogle rum. 10

11 Mulighed for musikledsagelse. Omgivende udendørsområder, som indbyder til leg og bevægelse. Denne del omfatter de omgivende udendørsområder. Dvs. de områder, som ligger ud over de nære områder i tilknytning til faglokaler eller klasse/undervisningslokaler se figur under overordnet princip C. Nedenstående er indsat lister over forslag til aktiviteter, som kunne placeres/indarbejdes i de omgivende udendørsområder. Forslagene stammer fra de forskellige cafédrøftelser på workshop d. 13. marts Hvordan kan de eventuelt etableres i en sammenhæng, som gør, at pladsen udnyttes optimalt og at aktiviteterne kan anvendes til forskellige formål? Hvordan vil I prioritere disse? Flere boldbaner gerne multibaner. Fodboldbane i fuld størrelse (f.eks. til skolefodbold) Område/bane til rulleskøjter, skateboard og mooncars Bålplads (evt. overdækket) med tilhørende skur rindende vand til rådighed som kan bruges til undervisning. Udendørs smedje ovne til lerbrænding, bagning - raku Særlige faciliteter til specialafdelingen f.eks. boldbaner (kan også bruges af SFO) Idrætsfaciliteter Plads til legeredskaber og redskaber der kombinerer leg og fitness Grønne omgivelser træer/beplantning små hyggekroge (træer og planter kan også bruges i undervsiningen kendte danske planter og træer) Miniskov/krat til huler og træklatring. Løbebane med sandgrav (til idræt, bruges også af SFO) Junglesti/motorikbane Udendørs scene - Amfiteater Materialedepoter forskellige steder f.eks. ude ved Ryå, i Aabyskoven eller andre steder. Så materialerne er på stedet og ikke skal slæbes med hver gang. Parkurbane, der kan bruges som legeplads i frikvarteret, i og fritid idrætstimerne Huler ( Hobbit ) hvor man kan bruge hulen såvel som det oven på hulen evt. også til Parkur Multibaner Farvespil i selve belægningen Natur legeplads Frugthave grønt område lukket gård krydderurter på taget Skolehave hver klasse har en have bruges i undervisning Forhindrings bane/sti Gode stisystemer Stier/områder som indbyder til aktivitet/ med små `spots` Lygtepæl som svinger ud som man kan hænge i. Mooncar stier/bane. Asfalt ikke fliser inliners Bygge(lege)plads 11

12 Område hvor spc. Børn kan være alene Kuperet områder. Ude områder motiverer til aktivitet udendørs fitness Lys + belysning både dag og aften Gode skrællespande faciliteter Farve labyrint Se evt. Silkeborg Labyrintia.com Svævebane Motorikbane Volley, fodbold, basket udendørs baner for elever på ældste Skov, buske tænk fremad. Forskellige arter så de kan bruges i undervisning. Aktivitetsborg Opmålt løbebane med sandgrav forenden evt. op til Volley bane Langs banestien kan der laves forskellige små aktivitets spots hvor man kan klatre, hænge i et stativ, løbe op og ned af trapper eller små bakker. En slags oplevelses- /sansesti. 12

13 2.c Hjemmeområder for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Kenneth Jakobsen Bøye Definition: Områder for klasser, årgange, hold og SFO, som de har deres base i. Områderne inkluderer også de nære fællesområder, fælles grupperum, depoter, toiletter og lignende samt de nære udendørsområder. (Se skema under overordnet princip C) Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 6 Hvad skal elevernes hjemmeområde bestå af? Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være umiddelbart udenfor og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter er der behov for til undervisningsmateriale placering og indretning. 13

14 2.d Udeområder for yngste og mellemste afdeling 2.d. 1. Fagzone for kreative fag for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Marlene Mousten Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 7 Hvad skal elevernes udeområde bestå af? Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Der skal dog ikke i dette tema arbejdes med fællesrum, Pædagogisk Læringsrum eller øvrige rum, men udelukkende faglokaler og deres tilknyttede uderum inklusive depoter for både det almene område, specialområdet og de rum som er aktuelle for SFO. Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være umiddelbart udenfor og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter er der behov for placering og indretning. Hvilke rum skal være fælles med hallen/kulturskolen/ungdomsskolen hvilke formål skal de opfylde og hvordan sikrer vi fleksibilitet? 14

15 2.d. 2. Fagzone for naturfag for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Peter Nikolajsen Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 7 Hvad skal elevernes udeområde bestå af? Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Der skal dog ikke i dette tema arbejdes med fællesrum, Pædagogisk Læringsrum eller øvrige rum, men udelukkende faglokaler og deres tilknyttede uderum inklusive depoter for både det almene område, specialområdet og de rum som er aktuelle for SFO. Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være umiddelbart udenfor og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter er der behov for placering og indretning. Hvilke rum skal være fælles med hallen/kulturskolen/ungdomsskolen hvilke formål skal de opfylde og hvordan sikrer vi fleksibilitet? 15

16 2.e Personalerum på yngste og mellemste afdeling Ankerperson Lisbeth Troldborg I dette tema behandles både velfærdsrum/samlingsrum, kontorer, mødelokaler og øvrige lokaler. Velfærdsrum/samlingsrum til personale Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 10 Rum til personale. Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Vær dog opmærksom på, at Teknik og rengøringsrum, og Pædagogisk Læringscenter ikke skal behandles i denne gruppe. Hvordan kan forslagene fra workshop eventuelt etableres i en sammenhæng, som gør, at pladsen udnyttes optimalt og at aktiviteterne kan anvendes til forskellige formål? Kontorer Hvilke kontorer til det administrative personale er der behov for? Hvordan skal deres indbyrdes sammenhæng være? Mødelokaler Hvilke mødelokaler er der behov for? Hvordan skal deres indbyrdes sammenhæng være? Hvordan skal sammenhængen til de øvrige fællesområder være? Hvordan sikres optimal udnyttelse (belægningsgrad) af ovenstående rum? Øvrige lokaler På workshop d. 13. marts 2012 blev givet udtryk for, at der er behov for følgende mindre rum Arbejdsrum Faglige vejlederrum Samtalerum med elev/forældre Rum til skolepsykolog, Rum til sundhedsplejerske Rum til UU vejleder Hvilke forhold skal der være fokus på i indretningen af disse, når anvendelsen og antallet af dem ses i sammenhæng med begreberne arealoptimering og multifunktionalitet? Hvordan skal sammenhængen være mellem pædagogisk læringscenter og arbejdsrum? 16

17 2.f Pædagogisk Læringscenter for yngste og mellemste afdeling Ankerperson Helle Nilsson Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være udendørs og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter er der behov for placering og indretning. Hvordan skal sammenhængen være til øvrige fællesrum/arbejdsrum? Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 9 Pædagogisk Læringscenter. Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Hvordan vil I prioritere de konkrete forslag set i sammenhæng med besvarelsen af ovenstående spørgsmål? 17

18 3. Ældste afdeling og 10. klassecenter 3.a Samspil mellem specialområdet og almenområdet omkring den pædagogiske opgaveløsning i relation til de bygningsmæssige rammer for ældste afdeling og 10. klassecenter Ankerperson Pierre Raas Skolens opgave er at facilitere børns læring og udvikling gennem undervisningsmæssige og fritidspædagogiske aktiviteter. Temaet er beskrevet for at give anledning til at medtænke den pædagogiske udvikling frem mod, at alle børn i større udstrækning gives mulighed for at trives og udvikles i den skole de går i. De bygningsmæssige rammer kan fremme denne opgave. Specialområdet Nyt SFO skolebyggeri SFO Almenområdet - På baggrund af ovenstående model, hvilke overvejelser gør du dig i forhold til, at sikre et udviklende og inkluderende skolemiljø, hvor alle børn sikres personlig, faglig og social udvikling? - Hvordan sikres, at personalets viden og kompetencer bringes i spil - i og på tværs af teams herunder på tværs af fornuværende opdelte afdelinger? 18

19 - Hele Aabybro Skole står generelt overfor store udfordringer i forhold til børn i AKT vanskeligheder, herunder sker der et stigende antal visiteringer til AKT - specialklasserne. Giver modellen anledning til ny muligheds tænkning i forhold til denne aktuelle problemstilling omkring AKT? 19

20 3.b Krop, Sundhed og Bevægelse Ankerperson Martin Augustinussen Indendørsområder, som indbyder til leg og bevægelse Nedenstående er indsat lister over forslag til aktiviteter, som kunne placeres/indarbejdes i indendørsområderne. Forslagene stammer fra de forskellige cafédrøftelser på workshop d. 13. marts Hvordan kan de eventuelt etableres i en sammenhæng, som gør, at pladsen udnyttes optimalt og at aktiviteterne kan anvendes til forskellige formål på tværs af hjemme og udeområder og sådan, at der kan skabes et levende ungemiljø? Hvordan vil I prioritere disse? Wi-rum i hal og skole Cykler/Motionsrum for børn også kyndig vejledning evt. af DGI instruktører Bokselokale, hvor man kan komme af med aggressioner Spinning/loop træning - muligheder for at afprøve forskellige idrætsgrene, hvor man ikke kommer så tæt på hinanden kan være med til at skabe bedre fællesskab i klasser. Svømmeundervisning i nye trends spinning i vand. Hallens personale hjælper lærerne med instruktion i nye trends og tendenser i vand. Børn med specielle behov kan måske inspireres til at dyrke mere sport, hvis der er forskelligt at vælge imellem. Bevægelsesrum Motions/ træningslokale til personale + undervisning Område hvor spc. Børn kan være alene Gange, lokaler motiverer til aktivitet Lys + belysning + sol afskærmning Brandstang Støj/lyd dæmper Væg udsmykning grammatik, matematik, sprog m.v Kunst inde som ude (se regler for kunst statens kunstfond) Indendørs arealer bordfodbold m.v fælles rum som også kan bruges de dage der er dårligt vejr. En form for multi hal for ældste som også kan bruges som et samlings sted Bevægelsesegnet gulvbelægning i nogle rum. Mulighed for musikledsagelse. Omgivende udendørsområder, som indbyder til leg og bevægelse. Denne del omfatter de omgivende udendørsområder. Dvs. de områder, som ligger ud over de nære områder i tilknytning til faglokaler eller klasse/undervisningslokaler. Nedenstående er indsat lister over forslag til aktiviteter, som kunne placeres/indarbejdes i de omgivende udendørsområder. Forslagene stammer fra de forskellige cafédrøftelser på workshop d. 13. marts

21 Hvordan kan de eventuelt etableres i en sammenhæng, som gør, at pladsen udnyttes optimalt og at aktiviteterne kan anvendes til forskellige formål og sådan, at der kan skabes et levende ungemiljø? Hvordan vil I prioritere disse? Boldbaner de store elever har også behov for fodboldbaner til brug i frikvarteret Gerne multibaner med lys til brug om aftenen med højtalere, som kan bruges til forskellige arrangementer f.eks. motionsdag. Grønne omgivelser træer/beplantning små hyggekroge (træer og planter kan også bruges i undervsiningen). Urtehave og drivhus til undervisningsbrug, til udekøkken, til bålmad. Redskaber til parkour og skateboard/in-liners Klatrevæg Beachvolleybane(r), evt. bordtennisborde til udendørs brug. Vigtigt at tingene bruges også udenfor skoletiden f.eks. af ungdomsskolen. Udendørs områderne skal indbyde til fysisk aktivitet også udenfor skoletiden. Køreteknisk anlæg bane til knallertkørekort cyklistprøver mv. Udendørs fitness i samarbejde mellem skole og hal Parkurbane, der kan bruges som legeplads i frikvarteret, i og fritid idrætstimerne Multibaner Forhindrings bane/sti Gode stisystemer Område hvor spc. Børn kan være alene Kuperet områder. Ude områder motiverer til aktivitet udendørs fitness Lys + belysning både dag og aften Gode skrællespande faciliteter Svævebane Motorikbane Volley, fodbold, basket udendørs baner for elever på ældste Opmålt løbebane med sandgrav forenden evt. op til Volley bane Uderum for de ældste som ikke kun består af fodboldbane men hyggerum, luft, grønnegård som også kan bruges til undervisning. En grøn græsplæne hvor de kan ligge + vand+ træer +bord+bænke og leg IKKE kun for de bold tossede 21

22 3.c Hjemmeområder for ældste afdeling Ankerperson Majbritt Krogsgaard. Definition: Områder for klasser, årgange, og hold, som de har deres base i. Områderne inkluderer også de nære fællesområder, fælles grupperum, depoter, toiletter og lignende samt de nære udendørsområder. (Se skema under overordnet princip C) Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 6 Hvad skal elevernes hjemmeområde bestå af? Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være umiddelbart udenfor og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter til undervisningsmateriale er der behov for placering og indretning. 22

23 3.d Hjemmeområder for 10. klassecentret Ankerperson Inge Mouritsen Definition: Områder for klasser, årgange, og hold, som de har deres base i. Områderne inkluderer også de nære fællesområder, fælles grupperum, depoter, toiletter og lignende samt de nære udendørsområder. (Se skema under overordnet princip C) Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 6 Hvad skal elevernes hjemmeområde bestå af? Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være umiddelbart udenfor og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter til undervisningsmateriale er der behov for placering og indretning. 23

24 3.e Udeområder for ældste afdeling og 10. klassecentret Fagzone og rum til projektarbejde for ældste afdeling og 10. klassecentret Ankerperson Birgitte Holm Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 7 Hvad skal elevernes udeområde bestå af? Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Der skal dog ikke i dette tema arbejdes med fællesrum, Pædagogisk Læringsrum eller øvrige rum, men udelukkende faglokaler og deres tilknyttede uderum inklusive depoter for både det almene område og specialområdet. Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være umiddelbart udenfor og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter er der behov for placering og indretning. Hvilke rum skal være fælles med hallen/kulturskolen/ungdomsskolen hvilke formål skal de opfylde og hvordan sikrer vi fleksibilitet? 24

25 3.f Personalerum på ældste afdeling og 10. klassecenter Ankerperson Lone Jakobsen I dette tema behandles både velfærdsrum/samlingsrum, kontorer, mødelokaler og øvrige lokaler. Velfærdsrum/samlingsrum til personale Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 10 Rum til personale. Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Vær dog opmærksom på, at Teknik og rengøringsrum, og Pædagogisk Læringscenter ikke skal behandles i denne gruppe. Hvordan kan forslagene fra workshop eventuelt etableres i en sammenhæng, som gør, at pladsen udnyttes optimalt og at aktiviteterne kan anvendes til forskellige formål? Kontorer Hvilke kontorer til det administrative personale er der behov for? Hvordan skal deres indbyrdes sammenhæng være? Mødelokaler Hvilke mødelokaler er der behov for? Hvordan skal deres indbyrdes sammenhæng være? Hvordan skal sammenhængen til de øvrige fællesområder være? Hvordan sikres optimal udnyttelse (belægningsgrad) af ovenstående rum? På workshop d. 13. marts 2012 blev givet udtryk for, at der er behov for følgende mindre rum Arbejdsrum Faglige vejlederrum Samtalerum med elev/forældre Rum til skolepsykolog, Rum til sundhedsplejerske Rum til UU vejleder Hvilke forhold skal der være fokus på i indretningen af disse, når anvendelsen og antallet af dem ses i sammenhæng med begreberne arealoptimering og multifunktionalitet? Hvordan skal sammenhængen være mellem pædagogisk læringscenter og arbejdsrum? 25

26 3.g Pædagogisk Læringscenter for ældste afdeling og 10. klassecenter Ankerperson Kristian Hørlyck Temaet blev drøftet på workshop d. 13. marts i Cafe 9 Pædagogisk Læringscenter. Opsamling fra denne cafédrøftelse vedlægges som baggrundsmateriale for det videre arbejde med dette tema. Hvordan vil I prioritere de konkrete forslag set i sammenhæng med besvarelsen af nedenstående spørgsmål? Hvilke rum skal der være indendørs og hvordan skal de indrettes? Hvilke rum skal der være udendørs og hvordan skal de indrettes? Hvordan skal sammenhængen være mellem indendørs- og udendørsrum? Hvilke depoter er der behov for placering og indretning. Hvordan skal sammenhængen være til øvrige fællesrum/arbejdsrum? 26