Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner"

Transkript

1 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner 1

2 1. Indledning I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 påpeges behovet for et styrket samarbejde om indsatsen for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug eller alkoholafhængighed. Det anbefales i den forbindelse, at regioner og kommuner udarbejder en koordinerende indsatsplan for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug/afhængighed 1. I Satspuljeaftalen på psykiatriområdet for er der afsat midler til, at regioner og kommuner i fællesskab udarbejder individuelle koordinerende indsatsplaner. Planerne er for borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i psykiatrien og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale problemstillinger. Den koordinerende indsatsplan skal skabe overblik over og medvirke til en afklaring af borgerens aktuelle udfordringer samt beskrive de indsatser, der skal sættes i værk og koordineres mellem det psykiatriske ambulatorium og de kommunale misbrugstilbud - eventuelt med inddragelse af øvrige relevante indsatser på social- og beskæftigelsesområdet mv. Udarbejdelsen af de individuelle koordinerende indsatsplaner har til formål at støtte op om de enkelte regioner og kommuners generelle forpligtigelse til at sikre, at alle borgere kan modtage psykiatrisk behandling, samt behandling for alkoholafhængighed og stofmisbrug. De koordinerende indsatsplaner skal medvirke til at skabe bedre sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Retningslinjerne til indsatsplanen skal benyttes som et redskab til at sikre denne koordination ved at pointere, at de relevante behandlere og evt. kommunale sagsbehandlere skal mødes og koordinere indsatser på baggrund af en fælles forståelse af borgerens udfordringer. Det skal understreges, at den regionale behandlingspsykiatri ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende psykisk lidelse med den begrundelse, at de har et misbrug. Ligeledes må kommunen ikke må afvise at udrede eller behandle personer med misbrug med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. Udover at sikre en koordinering af indsatserne via de koordinerende indsatsplaner, vil det også være væsentligt, at regioner og kommuner har fokus på, at personalet har kompetencerne til at sikre dobbeltfokuseret behandling i såvel psykiatrisk som stof- og alkoholbehandlingsregi. Initiativet med koordinerende indsatsplaner implementeres som led i sundhedsaftalerne. I den forbindelse er Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen blevet bedt om at udarbejde retningslinjer til indholdet i indsatsplanen. Retningslinjerne vil således beskrive de overordnede rammer for indholdet af indsatsplanerne, mens den konkrete arbejdstilrettelæggelse mellem kommune og region aftales lokalt i regi af sundhedsaftalerne. Målgruppen for denne skrivelse er planlæggere og beslutningstagere i regioner og kommuner, der kan benytte retningslinjerne i udarbejdelsen af egne retningslinjer og indsatsplan, der justeres efter de enkelte forhold i kommuner og regioner. Koordinerende indsatsplaner i sundhedsaftalerne Udarbejdelsen af koordinerende indsatsplaner for borgere med samtidig psykisk lidelse og misbrug er beskrevet som et indsatsområde i vejledningen for sundhedsaftaler. I afsnit 4.2 i sundhedsaftalen står der, at: For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om [bl.a.]: Behandlingsforløb til borgere med samtidig psykisk lidelse og skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, herunder aftaler om koordinering af indsatsen i det konkrete patientforløb. 1 Regerings udvalg om psykiatri: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2013 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

3 2. Målgruppen for de koordinerende indsatsplaner Målgruppen for udarbejdelse af individuelle indsatsplaner er borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i psykiatrien og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale problemstillinger. Borgerne skal tillige have kontakt med den kommunale stof-/alkoholbehandling og/eller den regionale ambulante psykiatri og samtidig vurderes at have gavn af indsatser i det andet regi. Fælles for gruppen af borgere, der bør tilbydes en indsatsplan er, at de vurderes at have behov for støtte til at kunne modtage en koordineret indsats. Der kan tillige være behov for indsatser på det somatiske sundhedsområde, i kommunale tilbud ift. borgere med psykiske lidelser, på beskæftigelsesområdet mv., men hvorvidt det er tilfældet er ikke afgørende for, om borgeren er i målgruppen for indsatsplanen. De psykiske lidelser kan fx være skizofreni, angst, udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser mv. Lidelserne kan være konstateret i behandlingspsykiatrien eller vurderet at være til stede af psykologer i den kommunale misbrugsbehandling, hvis borgeren endnu ikke er udredt i psykiatrien. Stofmisbrug eller alkoholafhængighed kan konstateres, når borgeren er i behandling eller får et tilbud om behandling for disse lidelser. Stofmisbrug eller alkoholafhængighed afdækkes af professionelle med misbrugsfaglig ekspertise. Komplekse sociale problemstillinger defineres i denne sammenhæng på følgende måde: Sociale problemer forstås som forhold, som er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive marginaliseret. Konkrete sociale problemer omfatter blandt andet: kriminalitet, prostitution, udadreagerende adfærd,indadreagerende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, omsorgssvigt, social isolation, selvskadende adfærd, selvmordstanker og forsøg,overgreb, misbrug og hjemløshed 2. Kompleksiteten omfatter antal, omfang og tyngde af sociale problemer. Det væsentlige i forhold til at udarbejde en koordineret indsatsplan er, at den psykiske lidelse, misbrug, afhængighed og/eller komplekse sociale problemstillinger udgør en væsentlig hindring for, at borgeren kan profitere af og deltage i misbrug/afhængigheds- og/eller psykiatriske behandlingsindsatser. Indikatorer i forhold hertil kan blandt andet være gentagne genindlæggelser, ustabilt fremmøde og/eller afbrudte behandlingsforløb. Hvorvidt der skal udarbejdes en koordinerende indsatsplan er de professionelles faglige vurdering af behovet herfor i hvert enkelt tilfælde. Det er således ikke afgørende, at borgeren har en specifik diagnose, men derimod at borgerens psykiske lidelse, stofmisbrug, alkoholafhængighed og/eller de sociale problemstillinger udgør en barriere for, at borgeren kan varetage koordinationen af parallelle eller sekventielle indsatser i kommunalt og regionalt regi. Nedenfor opstilles tre eksempler, hvor det vil være relevant at udarbejde en indsatsplan. Casene afspejler forskellige aktørers vurdering af, hvilke borgere, der har behov for en koordinerende indsatsplan. Case 1: Borger henvist fra psykiatrisk ambulatorium Borger med velbehandlet skizotypisk psykisk lidelse, som er tilknyttet den ambulante behandlingspsykiatri, og har en god kontakt med sin psykiater. Borgeren har imidlertid et massivt stofmisbrug. Selvom borgerens kontakt til behandlingspsykiatrien er blevet mere svingende, så vurderes vedkommende stadig at have en god kontakt. Den ambulante behandlingspsykiatri har ikke kompetencerne til at tilbyde stofbehandling, og der er derfor behov for at sikre, at borgeren får et egentligt tilbud om stofbehandling. 2 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

4 Case 2: Borger henvist fra egen læge Mand på 50 år med et langvarigt massivt alkohol-, stof- og medicinmisbrug med flere domme og fængselsophold bag sig. Han bor alene, drikker tæt, er på kontanthjælp, og har tilknyttet en socialpædagog, der ser til ham p.n. [efter behov] Han har et strafferetligt påbud om kontakt med en alkoholenhed med antabus, som han ikke passer. Han er massivt somatisk medtaget med osteoporose med flere patologiske fracturer [knogleskørhed med deraf følgende knoglebrud], gastrit [mavekatar], svært inficeret acne, og vitamin D mangel. Psykisk er han påvirket kognitivt og er under mistanke for begyndende demens. Han har flere gange været indlagt med krampeanfald og er afruset på psykiatrisk afdeling, hvorefter han er udskrevet til egen læge. Han er udeblevet fra undersøgelse på neurologisk ambulatorium, da han ikke ønsker at ligge på gangen, hvor han anbringes af hensyn til øvrige patienter. Case 3: Borger henvist fra kommunalt tilbud 38-årig mand med et kendt mangeårigt alkoholmisbrug. Han er opvokset i en familie med en alkoholiseret mor og er formentligt født med alkoholsyndrom. Han har haft et problematisk skoleforløb, drukket alkohol og røget hash dagligt fra 11 års alderen og udviklet sit stof- og alkoholmisbrug senere i ungdomsårene. Her kommer han også ud i kriminalitet. Han har ingen uddannelse udover folkeskolens 9. klasses eksamen, og har aldrig haft et ordinært arbejde. Hans IQ er vurderet til at være mellem 70 75, dvs. i det lave område. Hans svære alkohol/hash misbrug med tilstødende angst og tristhed har betydet, at han i dag lever meget isoleret. Han bor alene i en et-værelset lejlighed og får besøg af en støttekontaktperson 1-2 gange ugentligt, Han får indimellem selvmordstanker og har forsøgt at tage sit liv. Af flere omgange har han været kortvarigt indlagt på psykiatrisk afdeling, men der er aldrig foretaget en egentlig psykiatrisk udredning. Ved udskrivningssamtalerne er han vejledt i at kontakte det lokale rusmiddelcenter og egen læge med henblik på hjælp til misbrugsbehandling. Han opstarter misbrugsbehandling gentagne gange, men dropper ud igen. Trods massiv social indsats samt hyppige henvendelser til akutmodtagelsen lykkedes det ikke at støtte ham til at minimere sit misbrug og stabilisere hans psykiske problemer med tristhed, angst og uro i en grad, der gør, at han kan leve et selvstændigt liv. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

5 3. Implementering af indsatsplaner Den konkrete opgave- og ansvarsfordeling mellem kommune og region om udarbejdelse og implementering af indsatsplanen fastlægges i sundhedsaftalen. Placeringen af koordinatorfunktionen kan med fordel tage udgangspunkt i borgerens behov og dermed ligge hos den behandler, som har den bedste kontakt til borgeren, frem for et bestemt sted. Derfor bør det være muligt at placere koordinatorfunktionen i både kommunalt og regionalt regi. Det vil i den forbindelse være væsentligt at sikre, at aftaler omkring koordinatorfunktionen er så tydelige som muligt, således at borgeren, behandlere i de forskellige behandlingstilbud og de kommunale sagsbehandlere har klarhed over, hvor koordinatorfunktionen er placeret for den enkelte borger. Indsatsplanen skal vedlægges som kopi i de behandlings-/handleplaner, som den omfatter. Der iværksættes en national monitorering af indsatsplanerne, som et led i monitoreringen af sundhedsaftalerne. 4. Aktører ift. indsatsplanerne Indsatsplanerne skal i udgangspunktet udarbejdes af borgerens centrale kontaktpersoner dvs. behandlere i den ambulante psykiatri, stof- og/eller alkoholbehandlingstilbud, og med borgeren (evt. med bisidder) som en aktiv deltager. Derudover kan der efter behov indkaldes kommunale støtte- og kontaktpersoner, bostøtte-medarbejdere til borgere med psykiske lidelser, aktører fra PSP- samarbejdet (Politiet, Sociale myndigheder og Psykiatri), samt medarbejdere fra jobcenter og uddannelsesvejledning. Ligeledes kan borgerens praktiserende læge inddrages i det omfang, det synes relevant. Det kan fx foregå i de tilfælde, hvor borgeren har en god kontakt til den praktiserende læge. Af andre eksempler kan nævnes tilfælde, hvor behandling for en psykisk lidelse varetages i dette regi, eller hvor aktuelle somatiske sygdomme udgør en hindring for, at patienten kan følge stof- /alkoholbehandling og/eller psykiatrisk behandling. Udarbejdelsen af indsatsplanen er således et fælles ansvar for de relevante parter, men kan initieres på baggrund af en vurdering fra en enkelt fagperson. Det må forventes, at de enkelte aktører i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne udviser en pragmatisk tilgang, hvor borgerens behov og ønsker er i centrum. Det vil derfor være væsentligt, at deltagerne i indsatsplansmødet har kompetence til at indgå aftaler om ændringer i de enkelte behandlingsplaner eller handleplaner, således at den samlede indsats har den bedst mulige sammenhæng. 5. Den koordinerende funktion Overordnet består den koordinerende funktion af 2 elementer: Den initierende og den koordinerende funktion. Den initierende funktion tager initiativet til at udarbejde en indsatsplan, mens den koordinerende funktion er den person, der udpeges til at være koordinator. Det anbefales, at den koordinerende funktion som udgangspunkt er placeret hos den behandler, der har den tætteste kontakt til borgeren, hvad enten det er den behandlende psykiater eller stof-/alkoholbehandling. Det er fælles for de to delementer i koordinatorfunktionen, at de udgøres af behandlere i enten den regionale psykiatriske behandling eller den kommunale stof-/alkoholbehandling, der allerede har en etableret kontakt til borgeren. I de tilfælde hvor en behandler finder, at der kan være behov for en koordinerende indsatsplan, skal det være tydeligt, hvortil i regionen/kommunen, der skal rettes henvendelse om dette behov hos borgeren. Den initierende funktion skal sikre, at borgere der falder inden for målgruppen får et tilbud om at få udarbejdet en indsatsplan. Det kan fx sikres ved at udnævne lokale koordinatorer, som der kan henvises til, eller ved at Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

6 tydeliggøre, at alle behandlingsansvarlige har en forpligtigelse til at være opmærksomme på behovet. Det kan i den forbindelse overvejes, om de administrative opgaver i forbindelse med at forberede indsatsplansmøde skal ligge hos den behandler, der identificerer behovet, eller om der skal være en hjælpefunktion til dette. Det kan i sundhedsaftalen fx aftales, at en allerede tilknyttet tovholder fra kommune eller region bidrager til det administrative arbejde. Umiddelbart anbefales en model hvor alle behandlingsansvarlige har en forpligtigelse til at initiere udarbejdelsen af indsatsplaner, evt. med hjælp fra tovholder eller lign. Den initierende funktion er ansvarlig for at indkalde relevante parter til indsatsplansmøde og afdække borgerens ønsker for grad af inddragelse. Fx kan borgere, som ønsker at deltage i indsatsplansmødet have behov for en forudgående gennemgang af fremgangsmåden på mødet, en afklaring af dets deltagere samt hvorvidt borgerens ønsker en bisidder i form af en pårørende eller repræsentant fra en interesse-, bruger-, eller pårørendeorganisation. I de tilfælde, hvor det ikke lykkedes at få borgeren til at deltage i indsatsplansmøde, afholder den initierende koordinator et forudgående møde med borgeren med henblik på at få borgerens perspektiv på sin situation, de væsentligste udfordringer og ønskede indsatser. Derudover påhviler det den koordinerende funktion at indhente oplysninger om borgeren fra eksisterende planer og afdække borgerens situation, hvilket vil udgøre grundlaget for indsatsplansmøde. Den initierende funktion er ligeledes ansvarlig for at indhente et konkret og specifikt samtykke fra borgeren til udveksling af informationer, inden en indsatsplan udarbejdes. Samtykket skal indsættes i de patientjournaler, der evt. inddrages. Hvis borgeren ikke giver sit samtykke, skal behandleren løbende sikre, at borgeren får tilbuddet, således at der udarbejdes en koordineret indsatsplan, når borgeren er parat til det. Den koordinerende funktion skal sikre den endelige udarbejdelse af indsatsplanen, der skal godkendes af borgeren og de inddragede behandlere og evt. sagsbehandlere. Den koordinerende funktion er også ansvarlig for opfølgning på de enkelte indsatsplaner, herunder planlægning af møder, kontakten til borgeren samt ansvarlig for at sikre, at der fortsat er samtykke fra borgeren til både udveksling af informationer og til indholdet af indsatsplanen. Efter det første indsatsplansmøde skal den koordinerende funktion sikre, at indsatsplanen udsendes til mødets parter, herunder borgeren og evt. dennes pårørende (hvis borgeren giver tilsagn hertil). Borgeren skal også modtage en kopi af indsatsplanen i tilfælde, hvor denne ikke deltager i udarbejdelsen af indsatsplanen. Ligeledes skal koordinatoren tage initiativ til en fælles opsamling på det/de aftalte tidspunkt(er), der aftales ved udarbejdelsen af indsatsplanen. Beskrivelsen af de prioriterede indsatser og de fremadrettede indsatser aftales i regi af indsatsplansmødet af de indkaldte aktører, herunder borgeren. Ved mødeafholdelsen kan der skeles til erfaringerne fra bl.a. ressourceteams, hvor behandlere og sagsbehandlere på tværs af regioner og kommuner, eller inden for en kommune, mødes og drøfter enkeltsager. Tidsfristen for hvornår en koordinerende indsatsplan skal være udarbejdet, efter at en behandler har vurderet, at borgeren kan have et behov herfor, kan aftales nærmere i sundhedsaftalen. Hensigten hermed er, at udarbejdelsen af den koordinerende indsatsplan så vidt muligt ikke betinges af, at andre behandlings- eller handleplaner endnu er i proces. I de tilfælde, hvor der er børn involveret, skal den enkelte behandler eller kommunale medarbejder vurdere, om der er grundlag for at orientere kommunens børne- og ungeafdeling/forvaltning. Borger/pårørende inddragelse Det er væsentligt at sikre, at borgeren er inddraget i alle beslutninger i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen. Det medfører bl.a., at den koordinerende indsatsplan skal godkendes af borgeren. Ligeledes skal der tages højde for og spørges til om borgeren ønsker en pårørende inddraget, eller om borgeren ønsker en bisidder med til møderne. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

7 6. De koordinerende indsatsplaner Borgere i målgruppen kan få udarbejdet handleplaner og behandlingsplaner inden for psykiatrien, misbrugsområdet, den kommunale sociale indsats mv. Den individuelle koordinerende indsatsplan er tænkt som en overbygning til de eksisterende planer, hvorfor indholdet fra indsatsplanerne kommer fra eksisterende planer og allerede gennemførte udredninger. Formålet med udarbejdelsen af en koordinerende indsatsplan er at skabe overblik over de indsatser, som borgeren modtager, ved at afdække indholdet i de eksisterende planer og foretage en fælles prioritering af, hvilke indsatser, der skal iværksættes og i hvilken rækkefølge de skal tilbydes. Indholdet af den koordinerede indsatsplan skal afstemmes i forhold til borgerens præferencer. Prioriteringen baseres på de udfordringer, som borgeren anfører som de væsentligste på tidspunktet for udarbejdelsen af den koordinerende indsatsplan. Dermed bliver den koordinerende indsatsplan det primære redskab til at prioritere og koordinere de tværsektorielle indsatser, så borgeren får de nødvendige tilbud i et sammenhængende og koordineret forløb. Bruger/patient/borgerinddragelse er en forudsætning for behandlings- og/eller recovery-processen, og vil derfor være afgørende for at sikre, at de indsatser, der iværksættes, har en så positiv effekt som muligt. Borgeren har tillige et retskrav på at blive tilbudt inddragelse i sin egen sag jf. retssikkerhedsloven 2, 10. Borgerinddragelse er derfor tænkt ind som et bærende element i alle faser i udarbejdelsen af den koordinerende indsatsplan fra indhentelse af samtykke til udarbejdelse af en indsatsplan til borgerens godkendelse af planen. 6.1 Sammenhæng med eksisterende planer For borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug/afhængighed eksisterer der flere redskaber til at tilrettelægge og koordinere indsatserne for den enkelte borger, indenfor - og på tværs af - det sundhedsfaglige område, det socialfaglige område, misbrugsbehandlingen og den psykiatriske indsats. Den socialfaglige handleplan skal tilbydes borgere, der har betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller alvorlige sociale problemer, hvor det vurderes, at de har behov for en socialfaglig indsats, jf. lov om social service 141. Handleplanen udarbejdes af den kommunale myndighed og har til formål at beskrive de kort- og langsigtede mål for borgeren, herunder påtænkte indsatser. For at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, kan relevante dele af handleplanen udleveres til misbrugs- og/eller sociale tilbud. Borgere med et stofmisbrug, der visiteres til et behandlingstilbud efter lov om social service 101 eller sundhedslovens 142 skal have udarbejdet en behandlingsplan. Social behandling for stofmisbrug efter 101 hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor borgere med et stofmisbrug på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes, at borgerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan over behandlingsforløbet 3. Udarbejdelse af individuelle behandlingsplaner skal sikre sammenhæng mellem både den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofbehandlingen og de sociale problemstillinger i øvrigt. Behandlingsplanen skal tage udgangspunkt i borgerens egne forudsætninger, ligesom det er vigtigt, at den udarbejdes i samarbejde med borgeren selv, så vidt det er muligt 4. Behandlingsplaner indgår i og koordineres med den sociale handleplan for borgere, der har fået udarbejdet en sådan. Hensigten hermed er at tilvejebringe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats 5 I den kommunale alkoholbehandling er der oftest mulighed for at få udarbejdet en behandlingsplan. Udarbejdelsen af behandlingsplaner i alkoholbehandlingen er bl.a. nævnt i rådgivningsmateriale fra 3 Vejledning nr. 5 til serviceloven, stk Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv, Servicelovens 141, jvf. vejledningen nr. 1 til lov om social service., og vejledningen nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

8 Sundhedsstyrelsen og KL 6. Behandlingsplanen er en faglig vurdering af borgerens aktuelle behov og kan indeholde en beskrivelse af konkrete indsatser, målsætninger, behandlingsmetoder mv. Behandlingsplanen skal koordineres med den kommunale sociale handleplan, hvis en sådan foreligger. I psykiatrien skal der udarbejdes en behandlingsplan for indlagte patienter jf. psykiatriloven 3 stk. 3. Behandlingsplanen udarbejdes i samarbejde med patienten og angiver mål og indsatser, herunder behovet for sociale tiltag. Inden for den psykiatriske behandling er der yderligere krav om indgåelse af udskrivningsaftaler i forbindelse med udskrivning af en patient, som må antages ikke selv at opsøge den nødvendige behandling, herunder de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, jf. psykiatriloven 13a. Denne aftale indgås mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de sociale myndigheder i kommunen, praktiserende læger og praktiserende speciallæger m.fl.. I de tilfælde, hvor patienten ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og de sociale tilbud til patienten, jf. psykiatrilovens 13b. Der stilles samme indholdsmæssige krav til en koordinationsplan som til en udskrivningsaftale. Derudover kan der være udarbejdet jobplaner og uddannelsesplaner for målgruppen i de tilfælde, hvor det vurderes at være relevant ift. en fastholdelse i psykiatrisk behandling og stof- /alkoholbehandling. 6.2 Elementer i indsatsplanen Den ovenstående gennemgang er en oversigt over de planer, som en borger i målgruppen kan have fået udarbejdet. Den koordinerende indsatsplan består af de væsentligste elementer fra disse eksisterende planer. Det er således ikke alle planer, der vil være relevante at inddrage for alle borgere, ligesom det ofte blot vil være dele af planerne, som vil være relevante at medtage. Hensigten med indsatsplanen er at skabe overblik over borgerens situation, således at den bliver en overordnet plan for koordineringen af de fremadrettede indsatser for borgeren. Hvordan en individuel indsatsplan konkret skal udformes, herunder dets delelementer, aftales i regi af sundhedsaftalen. I de følgende afsnit tages der udgangspunkt i et forslag til en skabelon, hvis delelementer gennemgås (bilag 1) Stamdata og samtykkeerklæring Som tidligere nævnt kan denne del af indsatsplanen udarbejdes forud for indsatsplansmødet af den initierende koordinator. Det kan medvirke til at lette arbejdsmængden for de andre inddragede parter. Samtykkeerklæring En forudsætning for, at der kan koordineres på tværs af myndigheder er, at der er sikret samtykke fra borgeren. Det vil derfor være en opgave for den initierende koordinator, at sikre sig samtykke fra borgeren. Hvis borgeren ikke aktuelt er i psykiatrisk behandling eller i stof-/alkoholbehandling, og vurderes at have behov for dette, kan hhv. psykiatrien og stof-/ alkoholbehandlingsstedet inddrages som en rådgivende funktion i forhold til den anden part. Den rådgivende part (dvs. der hvor borgeren ikke aktuelt er i behandling, men skønnes at have behov for en indsats) kan ikke inddrages ift. en konkret borger, men vil få karakter af en generel sparringsfunktion, der skal bidrage til at tilrettelægge den øvrige indsats bedst muligt og arbejde hen mod, at borgeren enten tilbydes udredning eller stof-/alkoholbehandling. 6 Kvalitet i alkoholbehandlingen et rådgivningsmateriale, Sundhedsstyrelsen, 2008 & God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan gøres?, udarbejdet af Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning for KL. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

9 6.2.2 Afdækning af borgerens situation Med udgangspunkt i de enkelte planer, beskrives borgerens udfordringer, ønsker og aftalte indsatser. Med henblik på at indsatsplanen i omfang bliver overskuelig, bør der for hver enkelt af de allerede eksisterende planer beskrives følgende: a) De væsentligste problemstillinger jf. den/de konkrete planer b) Afdækning og beskrivelse af igangværende indsatser jævnfør andre planer og koordinationsredskaber c) Mål for de enkelte indsatser Beskrivelse af de primære eller akutte udfordringer Med udgangspunkt i borgerens aktuelle status udarbejder koordinatoren sammen med borgeren og de koordinerende samarbejdspartnere, en fælles vurdering af, hvad der aktuelt er borgerens primære eller akutte udfordringer. De emner som typisk vil skulle overvejes er: Om borgeren følger den psykiatriske behandling (hvis ikke, identificeres udfordringerne herfor så vidt muligt) Om borgeren følger stof- og/eller alkoholbehandlingen (hvis ikke, identificeres udfordringerne herfor så vidt muligt) I forhold til den lægelige behandlingsindsats af stofmisbrug pointeres det, at det alene er den behandlende læge, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af behandlingen. Om der er behov for yderligere udredning i psykiatrien eller stof-/alkoholbehandling. Den endelige vurdering og evt. udredning besluttes og igangsættes af den behandlende psykiater eller stof- /alkoholbehandler. Somatiske lidelser, som kan udgøre en barriere for indsatser i psykiatrien eller stof- /alkoholbehandlingen Økonomiske forhold/forsørgelsesgrundlag Sociale forhold, fx ensomhed, isolation Boligsituation Beskæftigelse eller uddannelse Familiemæssige forhold Netværk Kriminalitet Borgerens mobilitet. Der kan være begrænsninger for, hvilke indsatser en borger kan modtage, hvis han/hun ikke har det økonomiske overskud til at kunne transportere sig til et givent tilbud. Andet Det er i særdeleshed væsentligt at få afdækket, hvad borgeren selv opfatter som de væsentligste og mest akutte udfordringer. Dette bør ske ved, at borgeren så vidt det er muligt deltager i mødet, alternativt har haft mulighed for at komme med sin vurdering inden mødet, såfremt borgeren ikke vil eller magter at deltage i mødet Prioritering af indsatser Med udgangspunkt i den fælles identificering af de væsentlige og akutte udfordringer aftales det på indsatsplansmødet, hvilke mål og indsatser der skal prioriteres. Prioriteringen af indsatser skal bero på en fælles faglig vurdering fra de koordinerende aktører og borgerens motivation for de enkelte indsatser. I prioriteringen kan en vurdering af tidligere indsatsers effektivitet også indgå. Her vil borgerens eget syn på, hvilke indsatser der virker og hvilke, der ikke virker, have en stor betydning, da borgerens motivation for en given behandling er væsentlig for udfaldet heraf. Borgerens erfaringer skal kobles med behandlernes faglige vurdering og deres kendskab til behandlingssystemet. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

10 For hver af de aftalte indsatser udarbejdes succeskriterier. Det skal også vurderes, om der er nogle af indsatserne, som skal tilbydes borgeren samtidig, eller om de skal tilbydes enkeltvis, således at en indsats afløses af en anden, eller hvor det er muligt at de tilbydes som integrerede indsatser. Der skal være særlig fokus på, at borgeren kan magte at deltage i de aftalte indsatser, således at de tager hensyn til de udfordringer og præferencer borgeren har, og den mængde af indsatser, som borgeren kan overskue samtidigt. Hensigten med at lade prioritering af indsatser foregå på indsatsplansmødet, er at skabe enighed om indhold og fokuspunkter i den koordinerende indsatsplan hos de inddragede kommunale og regionale parter. Hver enkelt indsats, som aftales i indsatsplanen, skal sikres et organisatorisk ophæng. Det vil sige, at der skal udpeges ansvarlige for gennemførelsen af de aftalte indsatser. Inden indsatsplansmødet afsluttes, sikres det derfor, at alle opgaver i forhold til at gennemføre indsatsplanen ansvarsplaceres, og at borgeren og de inddragede aktører har godkendt indsatsplanens indhold Opfølgning på indsatsplaner Det er koordinatorens ansvar i samarbejde med de enkelte aktører at få aftalt et tidspunkt for opfølgning for hver delindsats i indsatsplanen på indsatsplansmødet. Det er koordinatorens ansvar løbende at ajourføre den koordinerende indsatsplan, mens de enkelte behandlere og kommunale medarbejdere er ansvarlige for at informere koordinatoren om status for gennemførelse af de enkelte elementer i indsatsplanen, i henhold til den aftalte tidsplan. Med udgangspunkt i den aktuelle borgers situation aftales der en dato på opfølgning på hvert indsatsplansmøde. Opfølgningen skal tilpasses de igangsatte indsatser, mål og succeskriterier. For at sikre, at indsatsplanerne afspejler den aktuelle situation, som borgeren befinder sig i, henstilles det, at der maksimalt går 6 mdr. mellem møderne. Det er koordinatorens ansvar at indkalde til møde i henhold til den aftalte tidsplan, mens andre aktører kan indstille til et møde tidligere end aftalt, hvis det skønnes formålstjenesteligt. Det opfølgende møde kan have form af telefonmøde, hvis det skønnes nødvendigt og kun i de tilfælde, hvor borgeren har angivet ikke at ville deltage i et møde. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

11 Bilag 1. Forslag til skabelon for en koordinerende indsatsplan 2. Eksempel på en udfyldt koordinerende indsatsplan Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner, 2. juni

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF KOORDINERENDE INDSATSPLANER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF KOORDINERENDE INDSATSPLANER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF KOORDINERENDE INDSATSPLANER 2014 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Tvang i tal pr. år for Afdelingen i Esbjerg

Tvang i tal pr. år for Afdelingen i Esbjerg 2 Tvang i tal pr. år for Afdelingen i Esbjerg Gennemsnitlige tvangshændelser pr uge for årene 2013, 2014 og 2015 Beroligende Bæltefixeringer Tvangsindlægge lser 2013 3,7 2,9 3,0 2014 2,7 1,9 3,2 2015 1,5

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt?

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Dobbeltdiagnoser Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Misbrug fylder mest Definition af dobbeltdiagnose Kaotisk misbrug Moderate psykiatriske lidelser, Affektive, ADHD personlighedsforstyrrelser,

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. KKR konference v/ Henrik Stahl Nielsen & Sidsel Busch

Den koordinerende indsatsplan. KKR konference v/ Henrik Stahl Nielsen & Sidsel Busch Den koordinerende indsatsplan KKR konference 30.3 2016 v/ Henrik Stahl Nielsen & Sidsel Busch Koordinerende indsatsplaner Retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i fælleskab i

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner. Jan Mainz Professor, Vicedirektør, Ph.D.

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner. Jan Mainz Professor, Vicedirektør, Ph.D. Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Jan Mainz Professor, Vicedirektør, Ph.D. Misbrug og dobbeltdiagnoser Hvad er problemet? Alkohol Det er

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt misbrug Erfaringsopsamling fra temadage for kommunale og regionale medarbejdere samt andre relevante parter Introduktion I satspuljeaftalen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

ADMINISTRATIV SAMARBEJDSAFTALE VEDRØRENDE RETSPSYKIATRISKE PATIENTER

ADMINISTRATIV SAMARBEJDSAFTALE VEDRØRENDE RETSPSYKIATRISKE PATIENTER Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Godkendt på styregruppen for voksenpsykiatris møde

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Asger Krogager Kjellerup, specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Udgangspunktet

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 101 om social behandling for stofmisbrug samt Socialministeriets Vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

Sundhedsaftalen Samarbejdsaftale om voksne borgere med psykisk sygdom

Sundhedsaftalen Samarbejdsaftale om voksne borgere med psykisk sygdom Sundhedsaftalen 2015 2018 Samarbejdsaftale om voksne borgere med psykisk sygdom Forord/læsevejledning Samarbejdsaftalen om voksne borgere med psykisk sygdom er en aftale, der udmønter en af de indsatser,

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Aftale vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Indholdsfortegnelse

Aftale vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Indholdsfortegnelse Aftale vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 2.1 Behandlingspsykiatriens opgave... 2 2.2 Praktiserende

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner og Psykiatrien Syd

Samarbejdsaftale mellem Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner og Psykiatrien Syd Samarbejdsaftale mellem Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner og Psykiatrien Syd Vedr. behandling af patienter med samtidig psykiatrisk lidelse og misbrug (dobbeltdiagnose) Aftalens formål

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Version 5 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indledning Frederikssund Kommunes Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet indeholder en samlet information

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune

Kvalitetsstandard. for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune Kvalitetsstandard for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Grundaftale om hjælpemiddelområdet

Grundaftale om hjælpemiddelområdet 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om hjælpemiddelområdet 29. februar 2008 2 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere