IT i fagene 4. august 2011 Danskfagets it-didaktik

Transkript

1 IT i fagene 4. august 2011 Danskfagets it-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

2 Danskfagets it-didaktik It- og netværkssamfundet stiller danskfaget over for udfordringer og giver nye muligheder. På den ene side kan danskfaget bidrage til at eleverne udvikler helt centrale kompetencer, som de skal bruge fx i ansigtsløs kommunikation, som kritiske borgere og forbrugere og som producenter af indhold i alle typer medier. På den anden side giver it mulighed for at organisere en langt mere engagerende undervisning med autentisk kommunikation og meningsfuld integration af danskfaglighed

3 To udfordringer Viden- og netværkssamfund Forbereder skolen eleverne på det? Meningsfuld undervisning Kunne vi mon bruge computere og andre teknologier til at understøtte progressiv undervisning?

4 Faglige udfordringer i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Mobile teknologier, communities osv. Informationssøgning og kritisk læsning Samarbejde med anvendelse af mange teknologier Deltagelse i det demokratiske samfund og globalt Forbruger i et kommunikationssamfund stadig mere tilrettelagt kommunikationen Osv., osv., osv.

5 Ansigtsløs kommunikation

6 Ungdomsliv hvad er det? Antropologisk undersøgelse i projektet Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler

7 Sandra, 13 år Sandra har sin mobil på sig døgnet rundt. Hvor mange sms-er sender og modtager du om dagen? Siden i går: 1000 sendt og 1300 modtaget Sandra er på Facebook, GoSupermodel, MSN og ganske mange andre communities. Nogle er hun på dagligt andre har hun bare prøvet

8 Sasha, 13 år Sasha har en mobil, men tager den ikke altid med i skole Sasha går til ridning og har kaniner derhjemme Hun laver tit små videofilm sammen med sin lillebror en stor del af arbejdet er at lave rekvisitter Sasha er på Facebook. Hun bruger det mest til at spille og lave quizzer

9 Fællesskabstyper Barry Wellman Nabo-til-nabo-fællesskaber Sted-til-sted-fællesskaber Person-til-person-fællesskaber Rolle-til-rolle-fællesskaber

10 Sociale relationer i netværkssamfundet Det er rigtig godt! The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problemsolving activities (Andres, 2002, p. 39).

11 Udfordringer På trods af alle fordelene Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).

12 Et svar på et spørgsmål Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv.

13 Ulemper Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer => seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket og derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter.

14 Ansigtsløs kommunikativ kompetence Empati unaturligt : Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

15 Hvilken børnehave?

16 Vi Fortæller Menneskene Hvem er Keld Simonsen? At fortælle sig selv og at fortælle andre... En væsentlig netværkskompetence At bidrage til fortællinger af andre, der gør at de kan bevare værdigheden og (selv-)respekten og fortsat kan deltage

17 Kommunikationssituation Litterær eller faktatekst Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejder derfor grundigt med sin tekst hvorefter den gennemgår en redaktionel proces , forum, communities For det meste en få-til-få-kommunikation Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede og gennemarbejdede s og forumindlæg Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster som er åbne for mange fortolkninger Konsumenten kan være mindre opmærksom på meddelelsen, og overhører måske undertonerne eller glemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.

18 Deltageropmærksomhed Producenten skal have modtageropmærksomhed Skal være eksplicit, Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst Skal være konstruktiv i sin tolkning Klar over tekstens kontekst og Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sine tolkninger

19 Kommunikative kompetencer kernedanskfagligt! Deltagerne skal kunne Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster Deltagerne skal kunne udøve empati (analysere situation og deltagere og deres potentielle reaktioner) Producenten: Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grund af formuleringerne, og om det kan misforstås Konsumenten: Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunne have set ud mens det udtrykte ordene. Værdsætte konstruktivitet og samarbejde Være i stand til konflikthåndtering

20 Kommunikere på tværs af tid og sted Tre karakteristiske træk ved kommunikation via internettet: Muligheden for at kommunikere over store afstande Med fremmede, og Med meget lang latenstid Dialoger som var intenderet til et meget lille publikum på et givent sted og tidspunkt, kan nå mennesker med helt andre dagsordner jf. at vi kan læse om Kjeld Simonsen for evigt

21 Ved de det...?

22 Min profil... Facebook, Arto, MySpace, Twitter osv. At følge med i vennernes liv At holde eller genetablere forbindelse til gamle venner At fortælle verden om hvad jeg laver og hvem jeg er At organisere samværet IRL At diskutere, at løse quizzer, at spille spil osv.

23 Grundlæggende menneskelige træk? Selvcentrerethed, selvpromovering Ekshibitionisme og nyfigenhed Ikke være udenfor: Søge anerkendelse og give anerkendelse Sladder, tidsfordriv

24 En sociologisk forklaring Et senmoderne grundvilkår Selvfordoblingens fordobling (Giddens/Mortensen) At fortælle sig selv (Madsen) Netværkssamfundet: skabe og vedligeholde relationer

25 Netværkskompetence at kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et fællesskab at kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den kontekst, de indgår i at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen at kunne konstruere troværdige selvfortællinger at kunne udvise empati også over for dem, man ikke kan se at kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter

26 Surfesøgning er læsning

27

28 At læse og at lade være! Navigation er: Læsning af en konstellation af multimodale tekster At vurdere hvad der er bag et link At kunne fravælge tekster så hurtigt som muligt! At danne sig et hurtigt overblik over en side At vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Hvordan kommer jeg videre?

29 At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

30 Fuldtekstsøgning er også læsning

31 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

32 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

33 Fragmentlæsning

34 Googles Gyldne Trekant

35 Tekstuel og kontekstuel viden I Intertekstuel genreviden For eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

36 Tekstuel og kontekstuel viden II Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil Fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

37 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

38 Overblikslæsning

39 Overblikslæsning

40 Overblikslæsning

41 Overblikslæsning

42 Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

43 Var det det jeg søgte? Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

44 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

45 Og helt almindelig faglig læsning

46 Undervisning med it 4 principper for anvendelse af it i undervisningen

47 4 principper 1ste princip Autentisk kommunikation 2et princip Faglige mål ikke aktivisme 3je princip Inddrag og accepter personlige relationer 4de princip Strukturer og organiser arbejdet

48 Hvad gør et lærermiddel/et beskrevet undervisningsforløb? Formidler et indhold På et niveau Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Tilrettelægger Struktur i indhold I en progression (taxonomi) Organiserer Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer Lægger op til processer i undervisningen Understøtter processer, samarbejde

49 Traditionelt lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: Hvad skal jeg gøre nu? Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide? Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre)? Indholdet er certificeret Progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver mig som lærer overblik og kontrol Jeg kan være tryg

50 Et eksempel Autentisk kommunikation

51 Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!.

52 Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

53 Forfra 3. a arbejder med samfundskendskab For at udvikle en dybere forståelse af det samfund de lever i og derigennem blive i stand til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage til dette samfund. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver s til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

54 Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres bokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og Sælger mad Holder styr på ting og mennesker Passer på og underviser

55 Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen denne gang skal de finde og kategorisere information

56 Hvorfor er det smart? Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Abstraktion - generalisering Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer

57 Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

58 Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

59 Hvorfor er det smart? Skrive til interesserede modtagere Genren gives af den autentiske situation Jeg skriver for at kommunikere ikke for at blive rettet.

60 1 ste princip Autentisk kommunikation

61 Digitale læremidler

62 Der er mange slags digitale læremidler Træningsprogrammer Interaktive undervisningsprogrammer Vidensplatforme Skalprogrammer Samarbejdsplatforme Praksisstilladserende interaktive platforme Læringsspil/rollespil

63 Træningsprogrammer

64 Træningsprogrammer Hop om bord computerspillet Dele af Mingoville Dele af Dansklandskabet Dele af ABC.dk Meget såkaldt Edutainment Og tusindvis af andre programmer!

65 Hop om bord computerspillet

66 Hop om bord Hvad er forbogstavet i dette ord? Spand, båd, hus osv. Evaluering Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det var rigtigt nej, det var ikke rigtigt, prøv igen, forkert! Spil spillet : Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!

67 Behavioristisk læringsteori Operant betingning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes En læringsproces der uomtvisteligt virker Tilrettelæggelse Det faglige stof skal kunne ordnes i sekvenser af stof som kan formidles Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes Målet er at eleverne kan undervise sig selv Problemer Den lærende responderer som en marionet Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere og gætte

68 Hvad læres i Hop om bord? Lærer eleven hvordan man finder forlyden i et ord? Lærer eleven at stave? Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen, er gode, og dem som ikke kan er forkerte Lærer eleven at skrivning handler om at kommunikere? Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?

69 Problemer med Hop om bord Eleven der ikke kan, lærer noget om egen uduelighed Eleven der kan, begynder at kede sig Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert Eleven lærer at sprog skal være korrekt ikke at det handler om at kommunikere

70 Edutainment som ikke er behavioristisk

71 Stjerneløb med computer i 0.kl. På et udleveret papir til hver gruppe står en besked. Eleverne skriver sedlen af og får den læst op med adgang for alle fx. Løb ud til flagstangen og find papkassen.

72 Stjerneløb fortsat Ved flagstangen finder de et stykke agurk. Sammen med agurken ligger endnu en seddel osv. til eleverne har samlet til en lækker frokost. De to i gruppen hjælpes ad med at sige og skrive bogstaverne, så de både bliver set, hørt, talt og skrevet. Og de får erfaring med samarbejde

73 Vidensplatforme og skalprogrammer

74 Vidensplatforme DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Abc.dk Wikipedia.dk og andre leksika Infoguide.dk litteratursiden.dk, børnelitteratur.dk Fuglenet.dk, fuglognatur.dk Nyhedssites Osv.

75 Dagens Update Dagen starter med at læren går ind på DR Updates hjemmeside på Whiteboardet Samtale om: Hvorfor disse nyheder? Hvad ligger bag? Hvordan er nyheden vinklet? Hvordan kunne den også være vinklet? Ide: Mette Johannsen, Kompisprojektet

76 Dagens Update Faglighed vinkling, nyhedstrekant, kommunikationssituation, interesser i kommunikation osv. Indimellem: Eleverne vælger en nyhed og skriver en ny speak til en anden vinkel på nyheden. Gives til kammerat som læser og kommenterer. Speaken redigeres. Udvalgte speaks læses op for klassen og diskuteres.

77 Skalprogrammer Tekstbehandling Hjemmesideprogrammer (CMS-systemer) Audacity, Photo Story, tegneprogrammer etc. CD-Ord, Adgang for alle osv. Præsentationsprogrammer Powerpoint Freemind Prezi

78 Video og billede Klassen arbejder med danskedyr.dk faglig læsning i tværfagligt samarbejde mellem natur og teknik og dansk Besøger et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden

79 Produkter - eksempler Videoen klippes med Windows Movie Maker Billederne sættes ind i Word eller powerpoint til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager kan lægges ind i powerpointen Jf. hjemstavn.com

80 Eller: En troldehistorie Eleverne laver trolde Sætter dem op i tableauer Tager billeder og skriver/indtaler tekster

81 Fremvisning Produkterne vises på computeren med headsets, så eleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre og grine Udvalgte produkter vises til forældremødet/klassefesten og mulighed for at gå rundt og se dem alle i computerrummet Produkterne kan lægges på nettet sammen med en gæstebog

82 Teknik Vado Mobiltelefon Lommefilm Webcam

83 et 2 princip Faglige mål - ikke aktivisme!

84 Computer Support for Collaborative Learning

85 Samarbejdsplatform: Dynamitbogen Elever arbejder sammen om at skabe dynamiske lærebøger til hinanden på internettet på tværs af skoler, klasser og årgange.

86 Dynamitbogen Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

87 I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Skrivning og gensidig responsgivning Løbende publicering og opbygning af hypertekststrukturen.

88 Webparlament

89 Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler og derigennem identitet i det virtuelle rum og adgang til social kommunikation Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat

90 Tilrettelæggelse Der er klare rammer for samarbejdet Et (evt. elev-) fastlagt emneområde Produkt- og fremlæggelsesmål Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang eleverne skriver læserbreve Klare tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer Eleverne starter med at have for-imod-holdninger

91 Masser af faglige muligheder Tværfaglighed. Faglig læsning Genreskrivning (læserbrev, argumenterende tekster) Samarbejde om skrivning af policy paper Skriftlig selvfremstilling

92 3 dje princip Inddrag og accepter personlige relationer

93 PraksisStilladserende interaktiv platform

94 At arbejde som... Journalister Rådgivende ingeniører Kriminalefterforskere Kommunikationsrådgivere Filmskabere

95 Men, men, men... Faglighed Drukner let i produktmålet Kaos Lærerens tid går med organisering At få alle med De svage og de dovne dukker sig Struktur på arbejdet Hvad skal jeg nu gøre?

96 Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform Stilladserer Organiserer samarbejde Strukturerer processen Stiller relevante redskaber til rådighed for deltagerne Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som aktualiserer relevante kompetencer Understøtte udviklingen af faglige kompetencer Reducerer kompleksiteten i praksis

97 Ekstra Bladet Redaktionen Elever producerer avis online Avisen trykkes i 1000 eksemplarer Gratis

98 Elevernes arbejde struktureres Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til Layout og Deadline

99 Kaos håndteres o o o o Organisering af arbejdet fra start til slut Eleverne opretter artikler fordeler opgaver sætter deadlines Eleverne ved hvad de skal Læreren har overblikket Læreren kan sætte ind hvor der er behov.

100 Future City Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

101 En ingeniørarbejdsplads...

102 Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik

103 Læringssyn Det faglige indhold bliver vigtigt at lære i praksis og læres gennem praksis Autentisk kommunikation er motiverende Eleverne er engagerede og samarbejder om autentiske udfordringer Læreren er Deltager i praksis og faglig vejleder

104 de 4 princip Strukturer og organiser samarbejdet

105 4 principper 1ste princip Autentisk kommunikation 2et princip Faglige mål ikke aktivisme 3je princip Inddrag og accepter personlige relationer 4de princip Strukturer og organiser arbejdet

106 Faglige udfordringer i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Mobile teknologier, communities osv. Informationssøgning og kritisk læsning Samarbejde med anvendelse af mange teknologier Deltagelse i det demokratiske samfund og globalt Forbruger i et kommunikationssamfund stadig mere tilrettelagt kommunikationen Osv., osv., osv.

107 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?