BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk"

Transkript

1 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk Af Signe Nordstrand Nielsen Oftere og oftere ser man efterhånden betegnelsen Breaking News når der er sket noget nyt i verden. Den gule streamer kører i bunden af skærmen ved ministerrokader og statsbesøg og ved jordskælv og royale fødsler, og den opdaterer løbende seeren om den seneste udvikling inden for en bestemt nyhed. Nyhederne skal være nye. Nyhederne skal udkomme hurtigt, og medierne kæmper om at være først med det sidste. Men hvad betyder den hurtige nyhedsstrøm egentlig for kvaliteten af selve nyhedsformidlingen? Er der flere sproglige fejl end man kan vente sig af en gennemsnitlig nyhedstekst? Og hvilke fejl er de hyppigste? En undersøgelse af forskellige teksttyper på tv2.dk viste at der er visse sproglige fejltyper der går igen når journalisterne skriver deres nyhedsartikler. Til undersøgelsen blev der brugt tre forskellige typer af skriftlige kilder fra tv2 s hjem- meside. Der blev indsamlet 30 tilfældige sider fra tekst-tv, femten BREAKING NEWS og desuden de fem første nyheder alle hverdage i to uger (uge 2 og 3, 2010) inden for hhv. kategorierne Sporten, Vejret, Nyhederne og VIP- Gossip. Målet med undersøgelsen var at få en fornemmelse for den sproglige korrekthed på tv2.dk i forlængelse af Sprognævnets tidligere undersøgelse af sproget i DR lavet af Marianne Rathje og Anne Kjærgaard (http://dsn. dk/arkiv/rapporter/dr-rapport2.pdf.). Til formålet blev alle fejl i de indsamlede tekster registreret, og der blev taget stilling til hvilken fejltype der var tale om. Der blev i undersøgelsen fokuseret på retstavning og kommatering, og der blev skelnet mellem slåfejl, kommafejl og decideret sproglige fejl. Resultaterne Efter en gennemgang af alle de indsamlede resultater viste det sig at der inden for de >

2 forskellige teksttyper var en fejlforekomst på mellem 0,38 og 1,6 fejl pr. 100 ord: Tekst-tv BREAKING Nyheder Sport VIP Vejret 1,6 0,75 0,38 0,75 0,77 1,39 Tallene viser at der er færrest fejl i kategorien Nyhederne og flest i kategorien tekst-tv og Vejret, mens der for BREAKING, VIP og Sportens vedkommende er hhv. 0,75, 0,77 og 0,75 fejl pr. 100 ord. Men hvilke fejltyper er det hovedsageligt der dominerer teksterne på tv2 s hjemmeside? Hyperkorrekthed Fænomenet hyperkorrekthed der handler om at den talende eller skrivende begår fejl i forsøget på netop at undgå at begå fejl, er at finde flere steder på tv2.dk. Tendensen er at stavemåder der kunne have været korrekte i andre sammenhænge eller måske har været korrekte engang, anvendes fejlagtigt. Dette kan fx tænkes at være tilfældet i følgende sætning der optrådte i en artikel fra Sporten: ( ) så taler serven vidst for sig selv. Her kan sprogbrugeren have haft i baghovedet at der i det udtalemæssigt lignende ord vidst (præteritum participium af vide) er en uudtalt konsonant der skrives. Det samme kan genkendes i sætningen hvor lang kontrakten bliver, er endnu uvidst. Fremmedord Der er en del stavefejl i forbindelse med fremmedord, og disse fejl vidner om at indflydelse fra de fremmede sprog gør sig gældende i forbindelse med retstavning. Dette er fx tilfældet med ord som representere og reflektioner. Stavemåden i ordet representere kan være påvirket af det engelske represent, og desuden udtales begge de to første e er ens, mens kun det ene altså skrives med bogstavet -e. Stavemåden reflektioner er sandsynligvis opstået under indflydelse af en række andre ord der skrives med -t trods en s-lyd, fx institutioner, operationer m.fl. Det samme er sandsynligvis tilfældet i forbindelse med fremmed ordet korrespondence der her fejlagtigt er stavet med endelsen -ence i stedet for den korrekte endelse -ance (korrespondance). Dette skyldes formentlig indflydelsen fra andre franske ord som diligence og kompetence der ganske rigtigt ender på -ence. Fremmedordene staves ofte anderledes end de lyder (fx diligence og institutioner), og man har måske derfor anvendt den ukorrekte stavemåde under indflydelse fra andre lignende ord. Retstavning Ser man bort fra den relativt store mængde slåfejl, ligger langt de fleste sproglige fejl i nyhedsteksterne inden for kategorierne retstavning og et eller flere ord. Følgende ord er eksempler på forkert stavemåde i de forskellige tekster: dødsyg ; hovedkuls ; uvidst ; korrespondence ; terasse ; frøkken ; meterologer ; udmynte ; kongeriet ; drønnede; Storbritanien 2 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

3 Af denne ordrække ses det at de ukorrekte stavemåder dækker over flere forskellige fejltyper. Der er både eksempler på stavefejl i forbindelse med enkelt/dobbeltskrivning af konsonanter ( terasse, frøkken, drønnede, Storbritanien ) og på mere generelle fejl (fx hovedkuls kongeriet, udmynte ). Der kan desuden i forbindelse med retstavningen genkendes flere eksempler på at talesproget har haft indflydelse på skriftsproget. I flere sammenhænge ses stavemåder der vidner om mulig talesproglig indflydelse som i ovenstående eksempler meterologer og dødsyg og desuden i en række andre ord: endu (i stedet for endnu); en (i stedet for end); fram (i stedet for frem); varetægsfængslet (i stedet for varetægtsfængslet); solrigste (i stedet for solrigeste) Ét eller flere ord? I fejltypekategorien et eller flere ord er der i overvejende grad problemer med at skelne mellem adverbier og præpositioner hvilket fører til indenfor/inden for-problematikken. Der er således i de fleste teksttyper en generel tendens til at anvende en forbindelse i ét ord frem for i to ord selvom der er tilknyttet en efterfølgende styrelse som i følgende eksempler: Dansk forsvar står overfor et vendepunkt i Afghanistan (i stedet for over for) Det bedste indenfor den danske kokkeverden (i stedet for inden for) Ud over dette problem med adverbier i ét ord brugt frem for præpositioner i flere ord er der visse usikkerheder omkring hvorvidt andre mindre småord skal skrives i ét eller flere ord. Det kommer til udtryk i forkerte stavemåder som afsted, tildels, igang, tilskade, påny m.fl. Ordene er i de fleste tilfælde skrevet i ét ord frem for i to ord, men der er også enkelte steder hvor det modsatte er tilfældet (fx aller bedste i stedet for allerbedste). Der er dog meget få eksempler på fejl i forbindelse med sær/sammenskrivning af substantiver. Denne fejl optræder kun enkelte steder som fx i forbindelsen første gangs indtryk der skulle have været skrevet førstegangsindtryk i ét ord, og forbindelsen grave arbejde i stedet for gravearbejde. Bindestreger Et andet problemområde er at finde i forbindelse med anvendelsen af bindestreger, men dette problem er langt mindre hyppigt. Oftest opstår fejlene i forbindelse med sammensætninger hvor bindestregen repræsenterer en fælles orddel. I flere tilfælde er bindestregen udeladt, som det ses i følgende sammensætninger: Techno og ravemiljø (i stedet for technoog ravemiljø) Midt og Nordjylland (i stedet for Midtog Nordjylland) Indenrigs og Socialminister (i stedet for indenrigs- og socialminister) Andre fejltyper Af andre mindre hyppige fejl kan nævnes fejl i forbindelse med bøjning ( har skullet accepteret i stedet for har skullet acceptere; tre sæt der strak sig over ( ) i stedet for tre sæt der strakte sig over), betydningsfejl og fejl i forbindelse med store/små bogstaver ( et personligt møde med gud i stedet for et > Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 3

4 personligt møde med Gud; al-qaeda i stedet for al-qaeda). Kommaerne Det er ikke kun stavningen og indenfor/inden for der volder problemer. Kommateringen er et af de større problemområder og er i høj grad medvirkende til at trække fejlprocenterne op, idet der i langt de fleste tekster er flere kommafejl end der fx er slåfejl. I kategorierne Vejret og VIP er der flere kommafejl end der er øvrige fejl tilsammen, og dette kan måske vidne om at det netop er tegnsætningen der er et af de største problemer. Udgangspunktet for undersøgelsen har været at teksterne er skrevet efter reglerne for det grammatiske komma eftersom der, hvis dette ikke var tilfældet, ville være betydeligt flere fejl. I alle tekster anvendes startkommaet det komma der efter reglerne for det grammatiske komma sættes før en ledsætning jævnligt, og det er derfor blevet betragtet som forkert tegnsætning hvis startkommaet mangler. I de følgende eksempler er steder med manglende komma markeret med symbolet, mens steder med ukorrekt komma er markeret med symbolet *. manglende slutkommaer kommaet der efter reglerne for både det grammatiske og det nye komma sættes efter en ledsætning og før en hovedsætning: Samtidig er de såkaldte p-transporter, der blandt andet dækker over sygetransporter indstillet Da Alexandra giftede sig med prins Joachim flyttede hendes forældre ( ) Om det er banken, der har sat tommelskruer på den ellers så farverige furie melder historien ikke noget om ( ) Der er også eksempler på manglende komma mellem hovedsætninger: Den 8. februar tager retten fat på selve straffesagen og her skal Sheen også møde op Bilen var havnet på taget og den kvindelige chauffør var druknet Hertil kommer eksempler på andre typer af ukorrekte kommaer, fx før en infinitiv, og kommaer både før og efter ufuldstændige sætninger, fx sætninger uden selvstændigt subjekt eller sætninger uden et verbal: Det manglende startkomma er den fejl der står for størstedelen af de samlede kommafejl: Hvordan kan man kritisere en person der står bag en person ( ) ( ) Australian Open der starter mandag i Melbourne Ugebladet måtte hoste op med kontanter da Susan skulle ( ) Der er desuden en række eksempler på Russeren vandt i 2009 i Paris ved French Open, * og var snublende tæt på ( ) Men i årene op til hans død, * havde hun ikke meget kontakt med ham ( ) Jeg havde tit lyst til at ringe til ham, * og tilbyde min hjælp ( ) Blandt andet drømmer de om, * at finde en anden og større lejlighed ( ) Opsamling Opsamlingen på undersøgelsen blev at der i 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

5 alt kunne registreres 430 hhv. tegnsætningsfejl, slåfejl og sproglige fejl i de i alt 245 tekster der blev anvendt til undersøgelsen (hhv. 84 slåfejl, 112 sproglige fejl og 234 kommafejl). Dette betyder at der gennemsnitligt er 1,8 fejl pr. nyhedstekst. En optælling viser at der pr. 100 ord i gennemsnit er hhv. 1,1 slåfejl, 1,9 sproglige fejl og 2,6 kommafejl. Slåfejl er uden tvivl en fejltype som vil opstå til hver en tid, uanset den enkelte skribents sproglige kompetencer og den generelle sproglige tilstand på tv2.dk. Det kan dog muligvis tænkes at den hurtige nyhedsstrøm indimellem kan påvirke grundigheden af arbejdet med teksterne. Dette kan især tænkes at gælde for BREAKING NEWS der som genre er præget af at nyhederne skal ud hurtigst muligt, men også teksterne inden for kategorien De fem første bærer præg af en forholdsvis hurtig skriftlig bearbejdning af nyhederne. Selvom slåfejlene ikke er ubetydelige, blandt andet pga. det samlede udtryk og det samlede indtryk af det sproglige formidlingsniveau, så er de som sagt slåfejl der kan ske for enhver. Det er muligt at der på grund af tidspres hos journalister og skribenter findes en mindre grundig tilgang til den sproglige og skriftlige kvalitet, og at der således ikke lægges vægt på at opspore og udrydde netop slåfejl, som ellers er en fejltype der ville være forholdsvis ukompliceret at korrigere. Der er næppe nogen tvivl om at langt de fleste fejl ville blive fanget og korrigeret af en korrekturlæser. Dette gælder især slåfejl og almindelige stavefejl der ville blive markant færre hvis teksterne blev læst/skimmet inden offentliggørelse, og dette er altså et punkt der på lige fod med kommatering med fordel kunne prioriteres fra TV2 s side. Det samme gælder fejltyper i kategorien et eller flere ord. Den generelle tendens er at fejlprocenterne er lavest i kategorien Nyhederne mens de er højest i kategorierne Tekst-tv og Vejret. Fejltyperne tæller såvel slåfejl og sproglige fejl som kommafejl. I forbindelse med Vejret kan det muligvis hænge sammen med at forfatterne til nyhedsteksterne inden for denne genre ikke nødvendigvis er uddannede journalister, men måske ofte meteorologer. En eventuelt manglende journalistisk uddannelse kan evt. også være årsag til fejlprocenterne på tekst-tv hvor det ikke nødvendigvis er folk med baggrund i skriftlig formidling der sidder som forfattere til teksterne. I forhold til den tidligere omtalte rapport om sproget i DR af Marianne Rathje og Anne Kjærgaard ses det at visse af fejltyperne går igen i undersøgelsen af den sproglige korrekthed på tv2.dk. Dette gælder blandt andet for kommatering og ordforbindelser i ét/ flere ord. I DR-rapportens undersøgelser af dr.dk og DR s tekst-tv viste det sig at der var en række fejl i forbindelse med stavningen af diverse småord der i flere tilfælde fejlagtigt var skrevet i ét ord i stedet for i to ord (fx i sætningen Kristian Jensen er stærkt kritisk overfor DRs udlægning ( )). Der var også flere eksempler på fejl i forbindelse med kommatering, og en af DR-rapportens konklusioner var følgelig at der kunne sættes ind på disse områder. De samme fejltyper går igen på tv2.dk selvom teksterne her generelt synes at være behæftet med lidt flere fejl end teksterne på dr.dk og DR s tekst-tv. > Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 5

6 Konklusion Den samlede konklusion er at selvom det ikke umiddelbart står meget galt til med den sproglige korrekthed på tv2.dk, kunne der godt være behov for en målrettet indsats i forbindelse med følgende fejltyper: Signe Nordstrand Nielsen (f. 1983) er studentermedhjælper i Dansk Sprognævn. Småord og præpositioner/adverbier i et/ flere ord Kommatering Slåfejl Hertil kommer en række egentlige stavefejl, fejl i forbindelse med bindestreger, fejl i forbindelse med indflydelse fra talesproget, bøjningsfejl og andre mindre hyppige fejl. Der kunne sandsynligvis blive rettet op på en hel del af de hyppigste fejl hvis man gjorde en målrettet indsats over for disse fejltyper. En øget prioritering af korrekturlæsning ville sandsynligvis fange en stor del af fejlene, og desuden kunne man tænke sig at et større fokus på og oplysning om de oftest forekommende sproglige problemer eller et grundlæggende kursus i tegnsætning og grammatik ville kunne have en gavnlig effekt på den sproglige tilstand på tv2.dk. Litteratur Marianne Rathje & Anne Kjærgaard (2009): Sproget i DR. En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR s produktioner, rapport for Danmarks Radio. Rapporten kan læses på g Sprogpolitik, passiver og kancellisløjfer Af Yngve Søndergaard Anne Kjærgaard skrev i Nyt fra Sprognævnet 2009/4 en artikel om sprogpolitiske projekter i offentlige og private virksomheder med fokus på de effekter som en sprogpolitik, sproglig rådgivning og skriv bedre-kurser har eller kan have på en organisations tekster. Emnet er både relevant og temmelig uudforsket. Artiklen behandler to sprogtræk som stort set altid står på den sproglige rådgivnings hadeliste: passiver og kancellisløjer (bagvendt ordstilling). Er der flere eller færre af dem 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

7 efter et gennemført sprogpolitisk projekt? Og kan det afgøre om projektet er en succes? Sagen er at en kvantitativ undersøgelse, som den Anne Kjærgaard gennemfører, ikke kan sige noget som helst om en sprogpolitiks gennemslagskraft. Det er ikke antallet eller andelen af passiver der er afgørende, men derimod hvor og hvornår de bruges. Allerede i 1985 protesterede Niels Erik Wille og Mogens Løj, i artiklen Kan vi undvære passiv? (Nydanske Studier, nr. 15), mod den skånselsløse jagt på passiver. Jeg har som sprogkonsulent gennemført sprogpolitiske projekter og tilhørende skriv bedre-kurser for ganske mange offentlige og private organisationer, herunder for Danmarks Domstole (Se På min liste står passiverne også som noget man bør undgå - i bestemte sproghandlinger vel at mærke. Ikke i alle. Passiver skal vurderes kvalitativt, ikke kvantitativt. Om forekomsten af passiver efter et sprogpolitisk projekt er faldet med 5,7 %, siger intet om projektets succes. Hvis der i et borgerbrev fra kommunen står: Affaldsbeholderen bliver tømt hver tirsdag eller Hjemmesiden opdateres en gang om ugen, er det jo meningsløst at tælle disse passiver med i Anne Kjærgaards succeskriterium. De er både fornuftige og velfungerende. Som borger er jeg temmelig ligeglad med hvilket firma der tømmer min affaldsbeholder, eller hvem i kommunen der opdaterer hjemmesiden. Bare det bliver gjort. Passiver skal vurderes ud fra om de spiller med eller mod en organisations sprogpolitik, ikke ud fra hvor mange der kvantitativt er i en tekst. Hvis man som Albertslund Kommune har en sprogpolitik hvor der bl.a. står at den skriftlige kommunikation ikke må fremkalde billeder af skranker, støvet bureaukrati eller upersonlig administration, dur det ikke at skrive Der vil blive fremsendt girokort, Skemaet bedes udfyldt eller Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til kommunen. Den slags passiver skaber - i modstrid med sprogpolitikken - afstand og et upersonligt forhold til borgeren. Men de afsløres altså ikke via en kvantitativ undersøgelse. Andelen af passiver kan være faldet aldrig så meget, lige lidt hjælper det hvis det er de uskyldige der er blevet fjernet. På papiret en succes, for sprogpolitikkens intentioner en fiasko. Hvad angår kancellisløjferne, tilhører de en uddøende race. De eksisterer stort set kun i nedarvede standardfraser som de i 2 nævnte betingelser, de i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser og lignende. De har i øvrigt sjældent noget med kompleksitet at gøre (medmindre de - som hos visse ældre dommere og advokater - er meget lange). Arbejderbevægelsens formænd brugte dem - i kortform - tilbage i 1960 erne med stor pondus i deres taler. Det gav høj etos blandt de ydmyge tilhørere. I dag signalerer kancellisløjferne antikveret og gammeldags bureaukrati - og er af samme grund ekskommunikeret fra alle de sprogpolitikker jeg kender til, inkl. domstolenes og Justitsministeriets. De er ret beset ikke værd at beskæftige sig med. Allerede Erik Hansen gjorde op med dem i sin vejledning til Justitsministeriet i Men bevares, de lever åbenbart stadig - ifølge Anne Kjærgaards > artikel - i visse afkroge af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 7

8 Men hvordan vurderer man så om et sprogpolitisk projekt og skriv bedre-kurser har nogen effekt? Kvantitative før- og efterundersøgelser af bestemte sprogtræk i tekster er - som Anne Kjærgaard også antyder i afslutningen af sin artikel - næppe meget bevendt. Man kan som Plantedirektoratet gennemføre stort anlagte (og kostbare) brugerundersøgelser. Hvordan vurderede brugerne (planteavlere, økologiske landmænd, mastodonter som Arla mv.) den skriftlige kommunikation før og efter direktoratets sprogpolitik? Jeg holdt gennem tre år ( ) sprogpolitiske kurser for 350 medarbejdere og chefer i direktoratet, og den seneste brugerundersøgelse (2008) viste markant bedre vurdering af den skriftlige kommunikation. Om det så hænger sammen med bestemte sproglige træk i den skriftlige kommunikation er - videnskabeligt set - ikke til at afgøre. Som sproglig rådgiver er man selvfølgelig fristet til at tro det, og at overbevise andre om det. Men som Niels Erik Wille skriver i Det gode sprog. Nogle tanker om det forskningsmæssige grundlag for rådgivning om sproget i faglig formidling (Den analytiske Yngve Søndergaard (f. 1948) er sprog- og kommunikationskonsulent, ekstern lektor i sprog og kommunikation ved Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Fra 1985 til 1998 konsulent og sprogchef i Statens Informationstjeneste. gejst, Roskilde, 2001), så mangler vi stadig det forskningsprojekt der kan dokumentere vores stribevis af overbevisende omskrivninger. Kvantitative opgørelser af sprogtræk kan i bedste fald styrke vores selvtillid, men dokumenterer ret beset ingen ting. Hvem har det vandtætte forskningsprojekt som kan be- eller afkræfte sammenhængen mellem de efterhånden klassiske sprogråd og en succesfuld kommunikativ effekt i forhold til modtagerne, borgere såvel som kunder? Udfordringen ligger stadig og venter. g Replik til Yngve Søndergaard Af Anne Kjærgaard Yngve Søndergaard retter i sit indlæg en række kritikpunkter mod min artikel som jeg her vil kommentere. Passivanalysen Yngve Søndergaard skriver at en kvantitativ undersøgelse ( ) ikke kan sige noget som helst om en sprogpolitiks gennemslagskraft. Det afgørende er hvordan passiver bruges ikke hvor mange der er af dem, og evt. forandringer i brugen af passiv må derfor afdækkes ved en kvalitativ analyse. 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

9 Kritikken tager udgangspunkt i hvilke anvisninger Yngve Søndergaard mener man bør give skrivende medarbejdere om passiv. Mit udgangspunkt har imidlertid været hvilke anvisninger de skrivende medarbejdere faktisk har fået. I kursusmaterialet fra Københavns Kommune lyder den helt centrale anvisning: Undgå for mange passive sætninger. Ser man på hvordan de to medarbejdere hvis breve jeg har analyseret i artiklen, opfatter anvisningerne om passiv, så siger den ene skribent fx: For nylig var jeg ude for at jeg havde skrevet en passivform, og det er jo ikke så pænt, det ved jeg godt at det må man heller ikke, men altså nu passede det ind i sammenhængen, det var heller ikke ud af huset eller sådan noget. Kort sagt: De skrivende medarbejdere har fået besked på at bruge færre passiver, og som interviewuddraget illustrerer, så er der gode grunde til at antage at de skrivende medarbejdere også har forstået anvisningerne således at det drejer sig om at bruge færre passiver måske endda om helt at undgå dem. I det lys giver en kvantitativ analyse god mening fordi den kan vise om de skrivende medarbejdere rent faktisk har begrænset antallet af passiver i de tekster de har skrevet efter at de var på kursus. Man kan diskutere om anvisningen vil resultere i bedre breve hvis den bliver fulgt. Såvel som man kan diskutere om det er realistisk at videreformidle et mere nuanceret syn på passiv på det 1-dags-kursus som de to medarbejdere har været på. Men hvis man skal undersøge effekterne af den sproglige rådgivning, må man efter min bedste overbevisning tage udgangspunkt i hvad de skrivende medarbejdere har fået at vide. Ikke i hvad Yngve Søndergaard mener de burde have fået besked på. Kancellisløjfeanalysen Om kancellisløjfer skriver Yngve Søndergaard at de tilhører en uddøende race og ret beset ikke [er] værd at beskæftige sig med. Mit udgangspunkt for analysen har været at hvis et sprogligt træk er værd at rådgive om, dvs. at fraråde, så er det også værd at undersøge om rådgivningen bliver fulgt. Analysen af kancellisløjfer indgår altså i artiklen fordi de behandles i kursusmaterialet fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. I min ph.d.-afhandling undersøger jeg også effekterne af publikationen Sprogpolitik for Danmarks Domstole som Yngve Søndergaard har været med til at skrive. Som Yngve Søndergaard selv nævner, fraråder man også i denne publikation brugen af kancellisløjfer og eftersom forfatterne har fundet det umagen værd at fraråde denne sproglige konstruktion, mener jeg også det er umagen værd at undersøge om rådet er blevet taget til efterretning. Brugerundersøgelser og organisationsforandringer Som Yngve Søndergaard ganske rigtigt påpeger, er mit forskningsprojekt ikke en receptionsundersøgelse, dvs. jeg undersøger ikke om modtagernes oplevelse af fx breve fra kommunen har ændret sig i forlængelse af det sprogpolitiske projekt. Derimod anskuer jeg de sprogpolitiske projekter jeg analyserer, som organisationsforandringsprojekter, dvs. jeg ser på om de anvisninger de skrivende medarbejdere har fået for godt sprog og gode tekster, faktisk finder vej til de tekster de > Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 9

10 skriver og hvorfor det evt. ikke lykkes efter hensigten. Jeg glæder mig også til den receptionsundersøgelse der kan undersøge sammenhængen mellem de efterhånden klassiske sprogråd og en succesfuld kommunikativ effekt. Mens vi venter, håber jeg imidlertid at min egen afhandling, som jeg færdiggør sommeren 2010, vil oplyse og give anledning til eftertanke også hos Yngve Søndergaard der bl.a. vil se sin påstand om at kancellisløjfer stort set kun eksisterer i nedarvede standardfraser efterprøvet (min analyse viser at det er en sandhed med modifikationer) og måske også vil finde Anne Kjærgaard (f. 1977) er ph.d.-studerende i Dansk Sprognævn. anledning til at (gen)overveje hvordan man får de skrivende medarbejdere til at anerkende de anvisninger for godt sprog og gode tekster man som sproglig rådgiver videreformidler. g N y e b ø g e r Ny bog om generationssprog Der er mange myter om unges sprog: De unge taler grimt, de bruger bandeord i hver en sætning og masser af engelske ord, og generationerne kan i det hele taget ikke forstå hinanden. I bogen Generationssprog undersøger Marianne Rathje myterne om unges sprog og forståelseskløfter mellem generationerne, og det udforskes hvad generationssprog egentlig er. Bogen er en udgivelse af Marianne Rathjes ph.d.-afhandling om generationssprog. Marianne Rathje: Generationssprog. Dansk Sprognævns skrifter 43. Dansk Sprognævn 2010, 350 sider. 399 kr. (kan kun købes hos boghandlere). Dansk Sprognævn er flyttet Dansk Sprognævn er flyttet fra sine lokaler på Københavns Universitet Amager og har nu til huse på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Nævnets spørgetelefon har ved samme lejlighed skiftet nummer til Information om Dansk Sprognævn kan fortsat findes på og mere sproghjælp kan findes på dk. 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

11 S p ø r g s m å l o g s v a r LEAN, Lean eller lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet? S p ø r g s m å l : Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent? S v a r : Ordet lean skrives med små bogstaver, og det er normalt ikke nødvendigt at sætte bindestreg i sammensætninger. Det indgår i udtryk som lean manufacturing, lean management og lign. Ifølge Wikipedia. com er det en produktionsmetode der regner enhver omkostning der har andre mål end at skabe værdi for slutkunden, for at være spild, og derfor et mål for eliminering. Metoden er udviklet i Japan og er blevet udbredt via Toyota. Ordet skrives ofte LEAN eller Lean, men begge former er ukorrekte. Forudsætningen for at et ord kan skrives med lutter store bogstaver, er at det er en forkortelse der består af forbogstaverne fra ordene i det uforkortede udtryk: DSB, EU, FN. Lean er ikke en forkortelse, men det engelske ord for mager der har fået en særlig anvendelse, bl.a. i lean management, og som vi har lånt i denne særlige anvendelse. Forudsætningen for at et ord kan skrives med stort begyndelsesbogstav, er at det er et egennavn, og det er lean ikke. Det er en udbredt fordom at sammensætninger med et oprindelig engelsk ord skal have bindestreg, men der er ingen generel regel der foreskriver eller tillader bindestreg i den slags tilfælde. Men ifølge 57.8 i retskrivningsreglerne kan [s]ammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød for tydelighedens skyld skrives med bindestreg: lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratschstreng, stress-symptomer, gløgg-gilde, ikkesammenlignelig, nå-siger, Magritte-udstilling, Almindingen-vandring Det kan bruges som grundlag for at sætte bindestreg i sammensætninger med engelske ord, hvis man altså skønner at de kan give problemer med læsningen. Ord som leanaktivitet, leanfilosofi, leankonsulent, leantankegang er ikke svære at læse hvis man kender ordet lean, og derfor vil det normalt ikke være nødvendigt at skrive dem med bindestreg. Men reglen giver jo rum for et vist skøn. OR Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 11

12 Andengenerationsindvandrer S p ø r g s m å l : Hvordan skrives forkortelsen for andengenerationsindvandrer? S v a r : Den skrives således: 2.-g er, altså med bindestreg og apostrof. Forkortelsen findes hverken i Retskrivningsordbogen (3. udgave 2001) eller i Sprognævnets forkortelsesordbog, Rigtigt kort (2003). Det skyldes dels at den var forholdsvis ny da de to ordbøger blev redigeret, dels at der er tale om et slangudtryk. Forkortelsen for en elev i 2. gymnasieklasse udtales på samme måde, men skrives 2. g er, altså også med apostrof, men med mellemrum i stedet for bindestregen. Det fremgår af opslaget i Retskrivningsordbogen (og tilsvarende i Rigtigt kort): g (fork. for gymnasieklasse); 1. g; 1. g er. Forskellen hænger sammen med at de to ord der forkortes, er dannet på forskellige måder. Der kan ganske vist næppe være tvivl om at 2.-g er (om andengenerationsindvandrer ) oprindelig har været en slangagtig anvendelse af det etablerede udtryk 2. g er (om elev i 2. g ), og det er sikkert en af grundene til at bindestregen er sjælden i den nye anvendelse. Og det er vel også lidt pedantisk at forlange at et slangudtryk skal skrives korrekt efter alle kunstens regler. Men hvis man nu alligevel vælger at følge dem, så kommer man til forskellige resultater. Det etablerede udtryk, 2. g er, er dannet ved afledning fra forkortelsen 2. g for anden gymnasieklasse, og apostroffen er begrundet ved at stammen er en forkortelse der ikke ender på punktum. Eller rettere sagt: Stammen slutter på en forkortelse, g, der ikke har punktum. Førsteleddet, 2., er jo nemlig ikke en egentlig forkortelse, men ordenstallet anden skrevet med taltegn. Mellemrummet er begrundet ved at der er mellemrum i det fuldt udskrevne udtryk. Der er med andre ord ikke tale om en sammensætning, men om en ordforbindelse der skal skrives i flere ord, og derfor er der ingen bindestreg selv om ordforbindelsen både indeholder et taltegn og en forkortelse. Anderledes med det nye udtryk. Også det er dannet ved afledning fra et udtryk der ender på en forkortelse uden punktum, og derfor har det apostrof. Men grundlaget for det afledte udtryk er ikke en ordforbindelse der skrives i flere ord, men derimod det sammensatte ord andengeneration. Det forekommer hyppigst som første led i sammensætninger, men på KorpusDK finder man også enkelte eksempler på at det forekommer selvstændigt: Sønnernes livsperspektiv var sikret ved at følge den allerede udstukne bane, som andengeneration i denne midtjyske præsteslægt (Janne Risum: Lærdom og magi Dansk Litteraturhistorie 2, 1984). Der findes også et enkelt eksempel på at grundlaget for forkortelsen er skrevet helt ud: Raisa er endnu et eksempel på andengene- 12 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

13 rationernes dobbeltliv (Chr. Ritz-Andersen: Kulturelle garderober, ). Det forkortede udtryk er derfor også et enkelt sammensat ord, der skal sammenskrives, men da det ene led indeholder et taltegn og det andet en forkortelse, som både hver for sig og tilsammen giver grundlag for en bindestreg, så skal der altså sættes sådan én: 2.-g er. OR Ren(t)rum S p ø r g s m å l : Et laboratorium eller andet rum som holdes rent efter særlige standarder, kaldes på engelsk clean room. Skal det være renrum eller rentrum på dansk? S v a r : Sprognævnet anbefaler renrum. Det mest almindelige er nemlig at adjektiver der indgår som første led i et sammensat ord, ikke bøjes i køn, tal og bestemthed efter andetleddet: bløddyr, rødløg, storkors, ikke blødtdyr, rødtløg, stortkors, og vi mener at nydannelser bør følge denne regel. Der findes ganske vist også eksempler på at adjektiver er bøjet i denne anvendelse: hvidtøl, nytår, varmtvandsbeholder, storebror, eller at der anvendes en bøjet form som ikke er styret af andetleddet, fx småborger, men kun i allerede etablerede ord, ikke i nydannelser. OR En eller et nem-id? S p ø r g s m å l : Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: For at logge på skat.dk skal du anvende dit/din nem-id. Hvad siger Dansk Sprognævn? S v a r : Vi vil råde til dit nem-id. Det fremgår af Den Danske Ordbog (www. sproget.dk) at id er noget der identificerer en person eller en ting og dokumenterer dens identitet, og at der er tale om et substantiv i intetkøn. Det tyder altså på at det skal hedde et nem-id. Kigger vi på andre ord der er sammensat med id, fx bruger-id og net-id, viser søgninger på nettet at også de fortrinsvis bliver brugt i intetkøn, altså et bruger-id og et net-id. Man kunne sige at da id jo er en kortform af identifikation, burde det hedde en nemid, men formentlig tænker de fleste ikke på identifikation her, men på andre intetkønsord som password og kodeord. Også det trækker altså i retning af intetkøn. MHA Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 13

14 En søsken S p ø r g s m å l : Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), og det betyder vel at det (kun) er et flertalsord. Men hvad hedder så én søsk... i en tekst om børn i al almindelighed? S v a r : Det er rigtigt at søskende kun findes som flertalsord i Retskrivningsordbogen. Sprognævnet har tidligere svaret at vi godt kan se behovet for en entalsform, men at man ellers må skrive en af flere søskende eller en af mine søskende. Der er ikke noget der kan forhindre dig i at bruge entalsformen søsken(d), som også nævnes i ODS, og som bruges flittigt på internettet. Du må bare være forberedt på at læserne måske vil reagere på at se ordet i den form på skrift. Hvis man skal skrive ordet i ental, ser det ud til at det oftest staves søsken ligesom på norsk i øvrigt. Entalsformen forælder kom i 1986 med i Retskrivningsordbogen pga. et tilsvarende behov i sprogbrugen, og den form er der stadig en del der reagerer (negativt) på. I forbindelse med redaktionen af den kommende retskrivningsordbog vil redaktionen overveje at tilføje en søsken. IEM En eller et battle? S p ø r g s m å l : Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle? S v a r : I sprogbrugen er genus for ordet battle tilsyneladende ikke lagt fast endnu. I avisdatabasen Infomedia finder man inden for perioden okt okt artikler med battlen og 47 med battlet (nogle af disse er dog verbalformen, fx vi har battlet). Et battle eller en battle er opstået som en konkurrence inden for hiphopmusik hvor to band dyster om at levere det bedste show. I følgende citat er ordet brugt om en tilsvarende dyst inden for rockmusik: Battlen bistås af en ring announcer - Luther Thomas. Når de to kampklare bands er introduceret, og der er råbt ready to rumble, går battlen i gang. (BT.dk ). Battle bruges også inden for teaterverdenen, og følgende citat drejer sig om forberedelser til Teaterbattle 2009 : På workshoppen var der oplæg, gruppearbejde, gulvøvelser og en masse dans. Alle 14 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

15 kunne deltage og det benyttede altså over 45 unge sig af. ( ) Det mest spændende har været at møde nye mennesker, som man kan mærke har været igennem det samme som en selv, siger Randi Fynbo Nielsen, der havde taget turen helt fra Horsens. Hun tilføjede. Nu glæder vi os til selve battlet. (Dgo.dk (Det Grønne Område), ). Når et nyt ord får genus, er det hyppigste valg fælleskøn. Valget af genus foregår som regel ubevidst, men påvirkes af hvad man synes lyder godt. Desuden kan valget påvirkes af hvilket etableret dansk ord man kunne bruge i stedet. Hvis man således tænker på en dyst, kamp, eller konkurrence som dansk pendant, passer det udmærket med en battle. Hvis man derimod tænker på et slag som dansk pendant, foretrækker man måske et battle. IEM Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 15

16 Nyt fra 2010/2 juni id.nr: BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 1 Sprogpolitik, passiver og kancellisløjfer 6 Replik til Yngve Søndergaard 8 Nye bøger 10 Dansk Sprognævn er flyttet 10 s p ø r g s m å l o g s v a r LEAN, Lean eller lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet? 11 Andengenerationsindvandrer 12 Ren(t)rum 13 En eller et nem-id? 13 En søsken 14 En eller et battle? 14 Næste nummer udkommer i september 2010 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Danskernes foretrukne kommunikationskanaler. Brevet er den foretrukne kommunikationsform, men også e-boks er langt fremme

Danskernes foretrukne kommunikationskanaler. Brevet er den foretrukne kommunikationsform, men også e-boks er langt fremme 1 2 Om undersøgelsen Målingen er gennemført som en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt danskere mellem 18 år og opefter. 1.000 danskere er blevet spurgt. Undersøgelsen er gennemført ved telefoninterviews

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Majbritt Lunds kursuskatalog

Majbritt Lunds kursuskatalog Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Dagsorden for bestyrelses møder i Fredericia f.f. 1 Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2 Nyt fra

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere