BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk"

Transkript

1 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk Af Signe Nordstrand Nielsen Oftere og oftere ser man efterhånden betegnelsen Breaking News når der er sket noget nyt i verden. Den gule streamer kører i bunden af skærmen ved ministerrokader og statsbesøg og ved jordskælv og royale fødsler, og den opdaterer løbende seeren om den seneste udvikling inden for en bestemt nyhed. Nyhederne skal være nye. Nyhederne skal udkomme hurtigt, og medierne kæmper om at være først med det sidste. Men hvad betyder den hurtige nyhedsstrøm egentlig for kvaliteten af selve nyhedsformidlingen? Er der flere sproglige fejl end man kan vente sig af en gennemsnitlig nyhedstekst? Og hvilke fejl er de hyppigste? En undersøgelse af forskellige teksttyper på tv2.dk viste at der er visse sproglige fejltyper der går igen når journalisterne skriver deres nyhedsartikler. Til undersøgelsen blev der brugt tre forskellige typer af skriftlige kilder fra tv2 s hjem- meside. Der blev indsamlet 30 tilfældige sider fra tekst-tv, femten BREAKING NEWS og desuden de fem første nyheder alle hverdage i to uger (uge 2 og 3, 2010) inden for hhv. kategorierne Sporten, Vejret, Nyhederne og VIP- Gossip. Målet med undersøgelsen var at få en fornemmelse for den sproglige korrekthed på tv2.dk i forlængelse af Sprognævnets tidligere undersøgelse af sproget i DR lavet af Marianne Rathje og Anne Kjærgaard (http://dsn. dk/arkiv/rapporter/dr-rapport2.pdf.). Til formålet blev alle fejl i de indsamlede tekster registreret, og der blev taget stilling til hvilken fejltype der var tale om. Der blev i undersøgelsen fokuseret på retstavning og kommatering, og der blev skelnet mellem slåfejl, kommafejl og decideret sproglige fejl. Resultaterne Efter en gennemgang af alle de indsamlede resultater viste det sig at der inden for de >

2 forskellige teksttyper var en fejlforekomst på mellem 0,38 og 1,6 fejl pr. 100 ord: Tekst-tv BREAKING Nyheder Sport VIP Vejret 1,6 0,75 0,38 0,75 0,77 1,39 Tallene viser at der er færrest fejl i kategorien Nyhederne og flest i kategorien tekst-tv og Vejret, mens der for BREAKING, VIP og Sportens vedkommende er hhv. 0,75, 0,77 og 0,75 fejl pr. 100 ord. Men hvilke fejltyper er det hovedsageligt der dominerer teksterne på tv2 s hjemmeside? Hyperkorrekthed Fænomenet hyperkorrekthed der handler om at den talende eller skrivende begår fejl i forsøget på netop at undgå at begå fejl, er at finde flere steder på tv2.dk. Tendensen er at stavemåder der kunne have været korrekte i andre sammenhænge eller måske har været korrekte engang, anvendes fejlagtigt. Dette kan fx tænkes at være tilfældet i følgende sætning der optrådte i en artikel fra Sporten: ( ) så taler serven vidst for sig selv. Her kan sprogbrugeren have haft i baghovedet at der i det udtalemæssigt lignende ord vidst (præteritum participium af vide) er en uudtalt konsonant der skrives. Det samme kan genkendes i sætningen hvor lang kontrakten bliver, er endnu uvidst. Fremmedord Der er en del stavefejl i forbindelse med fremmedord, og disse fejl vidner om at indflydelse fra de fremmede sprog gør sig gældende i forbindelse med retstavning. Dette er fx tilfældet med ord som representere og reflektioner. Stavemåden i ordet representere kan være påvirket af det engelske represent, og desuden udtales begge de to første e er ens, mens kun det ene altså skrives med bogstavet -e. Stavemåden reflektioner er sandsynligvis opstået under indflydelse af en række andre ord der skrives med -t trods en s-lyd, fx institutioner, operationer m.fl. Det samme er sandsynligvis tilfældet i forbindelse med fremmed ordet korrespondence der her fejlagtigt er stavet med endelsen -ence i stedet for den korrekte endelse -ance (korrespondance). Dette skyldes formentlig indflydelsen fra andre franske ord som diligence og kompetence der ganske rigtigt ender på -ence. Fremmedordene staves ofte anderledes end de lyder (fx diligence og institutioner), og man har måske derfor anvendt den ukorrekte stavemåde under indflydelse fra andre lignende ord. Retstavning Ser man bort fra den relativt store mængde slåfejl, ligger langt de fleste sproglige fejl i nyhedsteksterne inden for kategorierne retstavning og et eller flere ord. Følgende ord er eksempler på forkert stavemåde i de forskellige tekster: dødsyg ; hovedkuls ; uvidst ; korrespondence ; terasse ; frøkken ; meterologer ; udmynte ; kongeriet ; drønnede; Storbritanien 2 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

3 Af denne ordrække ses det at de ukorrekte stavemåder dækker over flere forskellige fejltyper. Der er både eksempler på stavefejl i forbindelse med enkelt/dobbeltskrivning af konsonanter ( terasse, frøkken, drønnede, Storbritanien ) og på mere generelle fejl (fx hovedkuls kongeriet, udmynte ). Der kan desuden i forbindelse med retstavningen genkendes flere eksempler på at talesproget har haft indflydelse på skriftsproget. I flere sammenhænge ses stavemåder der vidner om mulig talesproglig indflydelse som i ovenstående eksempler meterologer og dødsyg og desuden i en række andre ord: endu (i stedet for endnu); en (i stedet for end); fram (i stedet for frem); varetægsfængslet (i stedet for varetægtsfængslet); solrigste (i stedet for solrigeste) Ét eller flere ord? I fejltypekategorien et eller flere ord er der i overvejende grad problemer med at skelne mellem adverbier og præpositioner hvilket fører til indenfor/inden for-problematikken. Der er således i de fleste teksttyper en generel tendens til at anvende en forbindelse i ét ord frem for i to ord selvom der er tilknyttet en efterfølgende styrelse som i følgende eksempler: Dansk forsvar står overfor et vendepunkt i Afghanistan (i stedet for over for) Det bedste indenfor den danske kokkeverden (i stedet for inden for) Ud over dette problem med adverbier i ét ord brugt frem for præpositioner i flere ord er der visse usikkerheder omkring hvorvidt andre mindre småord skal skrives i ét eller flere ord. Det kommer til udtryk i forkerte stavemåder som afsted, tildels, igang, tilskade, påny m.fl. Ordene er i de fleste tilfælde skrevet i ét ord frem for i to ord, men der er også enkelte steder hvor det modsatte er tilfældet (fx aller bedste i stedet for allerbedste). Der er dog meget få eksempler på fejl i forbindelse med sær/sammenskrivning af substantiver. Denne fejl optræder kun enkelte steder som fx i forbindelsen første gangs indtryk der skulle have været skrevet førstegangsindtryk i ét ord, og forbindelsen grave arbejde i stedet for gravearbejde. Bindestreger Et andet problemområde er at finde i forbindelse med anvendelsen af bindestreger, men dette problem er langt mindre hyppigt. Oftest opstår fejlene i forbindelse med sammensætninger hvor bindestregen repræsenterer en fælles orddel. I flere tilfælde er bindestregen udeladt, som det ses i følgende sammensætninger: Techno og ravemiljø (i stedet for technoog ravemiljø) Midt og Nordjylland (i stedet for Midtog Nordjylland) Indenrigs og Socialminister (i stedet for indenrigs- og socialminister) Andre fejltyper Af andre mindre hyppige fejl kan nævnes fejl i forbindelse med bøjning ( har skullet accepteret i stedet for har skullet acceptere; tre sæt der strak sig over ( ) i stedet for tre sæt der strakte sig over), betydningsfejl og fejl i forbindelse med store/små bogstaver ( et personligt møde med gud i stedet for et > Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 3

4 personligt møde med Gud; al-qaeda i stedet for al-qaeda). Kommaerne Det er ikke kun stavningen og indenfor/inden for der volder problemer. Kommateringen er et af de større problemområder og er i høj grad medvirkende til at trække fejlprocenterne op, idet der i langt de fleste tekster er flere kommafejl end der fx er slåfejl. I kategorierne Vejret og VIP er der flere kommafejl end der er øvrige fejl tilsammen, og dette kan måske vidne om at det netop er tegnsætningen der er et af de største problemer. Udgangspunktet for undersøgelsen har været at teksterne er skrevet efter reglerne for det grammatiske komma eftersom der, hvis dette ikke var tilfældet, ville være betydeligt flere fejl. I alle tekster anvendes startkommaet det komma der efter reglerne for det grammatiske komma sættes før en ledsætning jævnligt, og det er derfor blevet betragtet som forkert tegnsætning hvis startkommaet mangler. I de følgende eksempler er steder med manglende komma markeret med symbolet, mens steder med ukorrekt komma er markeret med symbolet *. manglende slutkommaer kommaet der efter reglerne for både det grammatiske og det nye komma sættes efter en ledsætning og før en hovedsætning: Samtidig er de såkaldte p-transporter, der blandt andet dækker over sygetransporter indstillet Da Alexandra giftede sig med prins Joachim flyttede hendes forældre ( ) Om det er banken, der har sat tommelskruer på den ellers så farverige furie melder historien ikke noget om ( ) Der er også eksempler på manglende komma mellem hovedsætninger: Den 8. februar tager retten fat på selve straffesagen og her skal Sheen også møde op Bilen var havnet på taget og den kvindelige chauffør var druknet Hertil kommer eksempler på andre typer af ukorrekte kommaer, fx før en infinitiv, og kommaer både før og efter ufuldstændige sætninger, fx sætninger uden selvstændigt subjekt eller sætninger uden et verbal: Det manglende startkomma er den fejl der står for størstedelen af de samlede kommafejl: Hvordan kan man kritisere en person der står bag en person ( ) ( ) Australian Open der starter mandag i Melbourne Ugebladet måtte hoste op med kontanter da Susan skulle ( ) Der er desuden en række eksempler på Russeren vandt i 2009 i Paris ved French Open, * og var snublende tæt på ( ) Men i årene op til hans død, * havde hun ikke meget kontakt med ham ( ) Jeg havde tit lyst til at ringe til ham, * og tilbyde min hjælp ( ) Blandt andet drømmer de om, * at finde en anden og større lejlighed ( ) Opsamling Opsamlingen på undersøgelsen blev at der i 4 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

5 alt kunne registreres 430 hhv. tegnsætningsfejl, slåfejl og sproglige fejl i de i alt 245 tekster der blev anvendt til undersøgelsen (hhv. 84 slåfejl, 112 sproglige fejl og 234 kommafejl). Dette betyder at der gennemsnitligt er 1,8 fejl pr. nyhedstekst. En optælling viser at der pr. 100 ord i gennemsnit er hhv. 1,1 slåfejl, 1,9 sproglige fejl og 2,6 kommafejl. Slåfejl er uden tvivl en fejltype som vil opstå til hver en tid, uanset den enkelte skribents sproglige kompetencer og den generelle sproglige tilstand på tv2.dk. Det kan dog muligvis tænkes at den hurtige nyhedsstrøm indimellem kan påvirke grundigheden af arbejdet med teksterne. Dette kan især tænkes at gælde for BREAKING NEWS der som genre er præget af at nyhederne skal ud hurtigst muligt, men også teksterne inden for kategorien De fem første bærer præg af en forholdsvis hurtig skriftlig bearbejdning af nyhederne. Selvom slåfejlene ikke er ubetydelige, blandt andet pga. det samlede udtryk og det samlede indtryk af det sproglige formidlingsniveau, så er de som sagt slåfejl der kan ske for enhver. Det er muligt at der på grund af tidspres hos journalister og skribenter findes en mindre grundig tilgang til den sproglige og skriftlige kvalitet, og at der således ikke lægges vægt på at opspore og udrydde netop slåfejl, som ellers er en fejltype der ville være forholdsvis ukompliceret at korrigere. Der er næppe nogen tvivl om at langt de fleste fejl ville blive fanget og korrigeret af en korrekturlæser. Dette gælder især slåfejl og almindelige stavefejl der ville blive markant færre hvis teksterne blev læst/skimmet inden offentliggørelse, og dette er altså et punkt der på lige fod med kommatering med fordel kunne prioriteres fra TV2 s side. Det samme gælder fejltyper i kategorien et eller flere ord. Den generelle tendens er at fejlprocenterne er lavest i kategorien Nyhederne mens de er højest i kategorierne Tekst-tv og Vejret. Fejltyperne tæller såvel slåfejl og sproglige fejl som kommafejl. I forbindelse med Vejret kan det muligvis hænge sammen med at forfatterne til nyhedsteksterne inden for denne genre ikke nødvendigvis er uddannede journalister, men måske ofte meteorologer. En eventuelt manglende journalistisk uddannelse kan evt. også være årsag til fejlprocenterne på tekst-tv hvor det ikke nødvendigvis er folk med baggrund i skriftlig formidling der sidder som forfattere til teksterne. I forhold til den tidligere omtalte rapport om sproget i DR af Marianne Rathje og Anne Kjærgaard ses det at visse af fejltyperne går igen i undersøgelsen af den sproglige korrekthed på tv2.dk. Dette gælder blandt andet for kommatering og ordforbindelser i ét/ flere ord. I DR-rapportens undersøgelser af dr.dk og DR s tekst-tv viste det sig at der var en række fejl i forbindelse med stavningen af diverse småord der i flere tilfælde fejlagtigt var skrevet i ét ord i stedet for i to ord (fx i sætningen Kristian Jensen er stærkt kritisk overfor DRs udlægning ( )). Der var også flere eksempler på fejl i forbindelse med kommatering, og en af DR-rapportens konklusioner var følgelig at der kunne sættes ind på disse områder. De samme fejltyper går igen på tv2.dk selvom teksterne her generelt synes at være behæftet med lidt flere fejl end teksterne på dr.dk og DR s tekst-tv. > Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 5

6 Konklusion Den samlede konklusion er at selvom det ikke umiddelbart står meget galt til med den sproglige korrekthed på tv2.dk, kunne der godt være behov for en målrettet indsats i forbindelse med følgende fejltyper: Signe Nordstrand Nielsen (f. 1983) er studentermedhjælper i Dansk Sprognævn. Småord og præpositioner/adverbier i et/ flere ord Kommatering Slåfejl Hertil kommer en række egentlige stavefejl, fejl i forbindelse med bindestreger, fejl i forbindelse med indflydelse fra talesproget, bøjningsfejl og andre mindre hyppige fejl. Der kunne sandsynligvis blive rettet op på en hel del af de hyppigste fejl hvis man gjorde en målrettet indsats over for disse fejltyper. En øget prioritering af korrekturlæsning ville sandsynligvis fange en stor del af fejlene, og desuden kunne man tænke sig at et større fokus på og oplysning om de oftest forekommende sproglige problemer eller et grundlæggende kursus i tegnsætning og grammatik ville kunne have en gavnlig effekt på den sproglige tilstand på tv2.dk. Litteratur Marianne Rathje & Anne Kjærgaard (2009): Sproget i DR. En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR s produktioner, rapport for Danmarks Radio. Rapporten kan læses på g Sprogpolitik, passiver og kancellisløjfer Af Yngve Søndergaard Anne Kjærgaard skrev i Nyt fra Sprognævnet 2009/4 en artikel om sprogpolitiske projekter i offentlige og private virksomheder med fokus på de effekter som en sprogpolitik, sproglig rådgivning og skriv bedre-kurser har eller kan have på en organisations tekster. Emnet er både relevant og temmelig uudforsket. Artiklen behandler to sprogtræk som stort set altid står på den sproglige rådgivnings hadeliste: passiver og kancellisløjer (bagvendt ordstilling). Er der flere eller færre af dem 6 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

7 efter et gennemført sprogpolitisk projekt? Og kan det afgøre om projektet er en succes? Sagen er at en kvantitativ undersøgelse, som den Anne Kjærgaard gennemfører, ikke kan sige noget som helst om en sprogpolitiks gennemslagskraft. Det er ikke antallet eller andelen af passiver der er afgørende, men derimod hvor og hvornår de bruges. Allerede i 1985 protesterede Niels Erik Wille og Mogens Løj, i artiklen Kan vi undvære passiv? (Nydanske Studier, nr. 15), mod den skånselsløse jagt på passiver. Jeg har som sprogkonsulent gennemført sprogpolitiske projekter og tilhørende skriv bedre-kurser for ganske mange offentlige og private organisationer, herunder for Danmarks Domstole (Se På min liste står passiverne også som noget man bør undgå - i bestemte sproghandlinger vel at mærke. Ikke i alle. Passiver skal vurderes kvalitativt, ikke kvantitativt. Om forekomsten af passiver efter et sprogpolitisk projekt er faldet med 5,7 %, siger intet om projektets succes. Hvis der i et borgerbrev fra kommunen står: Affaldsbeholderen bliver tømt hver tirsdag eller Hjemmesiden opdateres en gang om ugen, er det jo meningsløst at tælle disse passiver med i Anne Kjærgaards succeskriterium. De er både fornuftige og velfungerende. Som borger er jeg temmelig ligeglad med hvilket firma der tømmer min affaldsbeholder, eller hvem i kommunen der opdaterer hjemmesiden. Bare det bliver gjort. Passiver skal vurderes ud fra om de spiller med eller mod en organisations sprogpolitik, ikke ud fra hvor mange der kvantitativt er i en tekst. Hvis man som Albertslund Kommune har en sprogpolitik hvor der bl.a. står at den skriftlige kommunikation ikke må fremkalde billeder af skranker, støvet bureaukrati eller upersonlig administration, dur det ikke at skrive Der vil blive fremsendt girokort, Skemaet bedes udfyldt eller Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til kommunen. Den slags passiver skaber - i modstrid med sprogpolitikken - afstand og et upersonligt forhold til borgeren. Men de afsløres altså ikke via en kvantitativ undersøgelse. Andelen af passiver kan være faldet aldrig så meget, lige lidt hjælper det hvis det er de uskyldige der er blevet fjernet. På papiret en succes, for sprogpolitikkens intentioner en fiasko. Hvad angår kancellisløjferne, tilhører de en uddøende race. De eksisterer stort set kun i nedarvede standardfraser som de i 2 nævnte betingelser, de i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser og lignende. De har i øvrigt sjældent noget med kompleksitet at gøre (medmindre de - som hos visse ældre dommere og advokater - er meget lange). Arbejderbevægelsens formænd brugte dem - i kortform - tilbage i 1960 erne med stor pondus i deres taler. Det gav høj etos blandt de ydmyge tilhørere. I dag signalerer kancellisløjferne antikveret og gammeldags bureaukrati - og er af samme grund ekskommunikeret fra alle de sprogpolitikker jeg kender til, inkl. domstolenes og Justitsministeriets. De er ret beset ikke værd at beskæftige sig med. Allerede Erik Hansen gjorde op med dem i sin vejledning til Justitsministeriet i Men bevares, de lever åbenbart stadig - ifølge Anne Kjærgaards > artikel - i visse afkroge af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 7

8 Men hvordan vurderer man så om et sprogpolitisk projekt og skriv bedre-kurser har nogen effekt? Kvantitative før- og efterundersøgelser af bestemte sprogtræk i tekster er - som Anne Kjærgaard også antyder i afslutningen af sin artikel - næppe meget bevendt. Man kan som Plantedirektoratet gennemføre stort anlagte (og kostbare) brugerundersøgelser. Hvordan vurderede brugerne (planteavlere, økologiske landmænd, mastodonter som Arla mv.) den skriftlige kommunikation før og efter direktoratets sprogpolitik? Jeg holdt gennem tre år ( ) sprogpolitiske kurser for 350 medarbejdere og chefer i direktoratet, og den seneste brugerundersøgelse (2008) viste markant bedre vurdering af den skriftlige kommunikation. Om det så hænger sammen med bestemte sproglige træk i den skriftlige kommunikation er - videnskabeligt set - ikke til at afgøre. Som sproglig rådgiver er man selvfølgelig fristet til at tro det, og at overbevise andre om det. Men som Niels Erik Wille skriver i Det gode sprog. Nogle tanker om det forskningsmæssige grundlag for rådgivning om sproget i faglig formidling (Den analytiske Yngve Søndergaard (f. 1948) er sprog- og kommunikationskonsulent, ekstern lektor i sprog og kommunikation ved Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Fra 1985 til 1998 konsulent og sprogchef i Statens Informationstjeneste. gejst, Roskilde, 2001), så mangler vi stadig det forskningsprojekt der kan dokumentere vores stribevis af overbevisende omskrivninger. Kvantitative opgørelser af sprogtræk kan i bedste fald styrke vores selvtillid, men dokumenterer ret beset ingen ting. Hvem har det vandtætte forskningsprojekt som kan be- eller afkræfte sammenhængen mellem de efterhånden klassiske sprogråd og en succesfuld kommunikativ effekt i forhold til modtagerne, borgere såvel som kunder? Udfordringen ligger stadig og venter. g Replik til Yngve Søndergaard Af Anne Kjærgaard Yngve Søndergaard retter i sit indlæg en række kritikpunkter mod min artikel som jeg her vil kommentere. Passivanalysen Yngve Søndergaard skriver at en kvantitativ undersøgelse ( ) ikke kan sige noget som helst om en sprogpolitiks gennemslagskraft. Det afgørende er hvordan passiver bruges ikke hvor mange der er af dem, og evt. forandringer i brugen af passiv må derfor afdækkes ved en kvalitativ analyse. 8 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

9 Kritikken tager udgangspunkt i hvilke anvisninger Yngve Søndergaard mener man bør give skrivende medarbejdere om passiv. Mit udgangspunkt har imidlertid været hvilke anvisninger de skrivende medarbejdere faktisk har fået. I kursusmaterialet fra Københavns Kommune lyder den helt centrale anvisning: Undgå for mange passive sætninger. Ser man på hvordan de to medarbejdere hvis breve jeg har analyseret i artiklen, opfatter anvisningerne om passiv, så siger den ene skribent fx: For nylig var jeg ude for at jeg havde skrevet en passivform, og det er jo ikke så pænt, det ved jeg godt at det må man heller ikke, men altså nu passede det ind i sammenhængen, det var heller ikke ud af huset eller sådan noget. Kort sagt: De skrivende medarbejdere har fået besked på at bruge færre passiver, og som interviewuddraget illustrerer, så er der gode grunde til at antage at de skrivende medarbejdere også har forstået anvisningerne således at det drejer sig om at bruge færre passiver måske endda om helt at undgå dem. I det lys giver en kvantitativ analyse god mening fordi den kan vise om de skrivende medarbejdere rent faktisk har begrænset antallet af passiver i de tekster de har skrevet efter at de var på kursus. Man kan diskutere om anvisningen vil resultere i bedre breve hvis den bliver fulgt. Såvel som man kan diskutere om det er realistisk at videreformidle et mere nuanceret syn på passiv på det 1-dags-kursus som de to medarbejdere har været på. Men hvis man skal undersøge effekterne af den sproglige rådgivning, må man efter min bedste overbevisning tage udgangspunkt i hvad de skrivende medarbejdere har fået at vide. Ikke i hvad Yngve Søndergaard mener de burde have fået besked på. Kancellisløjfeanalysen Om kancellisløjfer skriver Yngve Søndergaard at de tilhører en uddøende race og ret beset ikke [er] værd at beskæftige sig med. Mit udgangspunkt for analysen har været at hvis et sprogligt træk er værd at rådgive om, dvs. at fraråde, så er det også værd at undersøge om rådgivningen bliver fulgt. Analysen af kancellisløjfer indgår altså i artiklen fordi de behandles i kursusmaterialet fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. I min ph.d.-afhandling undersøger jeg også effekterne af publikationen Sprogpolitik for Danmarks Domstole som Yngve Søndergaard har været med til at skrive. Som Yngve Søndergaard selv nævner, fraråder man også i denne publikation brugen af kancellisløjfer og eftersom forfatterne har fundet det umagen værd at fraråde denne sproglige konstruktion, mener jeg også det er umagen værd at undersøge om rådet er blevet taget til efterretning. Brugerundersøgelser og organisationsforandringer Som Yngve Søndergaard ganske rigtigt påpeger, er mit forskningsprojekt ikke en receptionsundersøgelse, dvs. jeg undersøger ikke om modtagernes oplevelse af fx breve fra kommunen har ændret sig i forlængelse af det sprogpolitiske projekt. Derimod anskuer jeg de sprogpolitiske projekter jeg analyserer, som organisationsforandringsprojekter, dvs. jeg ser på om de anvisninger de skrivende medarbejdere har fået for godt sprog og gode tekster, faktisk finder vej til de tekster de > Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 9

10 skriver og hvorfor det evt. ikke lykkes efter hensigten. Jeg glæder mig også til den receptionsundersøgelse der kan undersøge sammenhængen mellem de efterhånden klassiske sprogråd og en succesfuld kommunikativ effekt. Mens vi venter, håber jeg imidlertid at min egen afhandling, som jeg færdiggør sommeren 2010, vil oplyse og give anledning til eftertanke også hos Yngve Søndergaard der bl.a. vil se sin påstand om at kancellisløjfer stort set kun eksisterer i nedarvede standardfraser efterprøvet (min analyse viser at det er en sandhed med modifikationer) og måske også vil finde Anne Kjærgaard (f. 1977) er ph.d.-studerende i Dansk Sprognævn. anledning til at (gen)overveje hvordan man får de skrivende medarbejdere til at anerkende de anvisninger for godt sprog og gode tekster man som sproglig rådgiver videreformidler. g N y e b ø g e r Ny bog om generationssprog Der er mange myter om unges sprog: De unge taler grimt, de bruger bandeord i hver en sætning og masser af engelske ord, og generationerne kan i det hele taget ikke forstå hinanden. I bogen Generationssprog undersøger Marianne Rathje myterne om unges sprog og forståelseskløfter mellem generationerne, og det udforskes hvad generationssprog egentlig er. Bogen er en udgivelse af Marianne Rathjes ph.d.-afhandling om generationssprog. Marianne Rathje: Generationssprog. Dansk Sprognævns skrifter 43. Dansk Sprognævn 2010, 350 sider. 399 kr. (kan kun købes hos boghandlere). Dansk Sprognævn er flyttet Dansk Sprognævn er flyttet fra sine lokaler på Københavns Universitet Amager og har nu til huse på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Nævnets spørgetelefon har ved samme lejlighed skiftet nummer til Information om Dansk Sprognævn kan fortsat findes på og mere sproghjælp kan findes på dk. 10 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

11 S p ø r g s m å l o g s v a r LEAN, Lean eller lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet? S p ø r g s m å l : Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent? S v a r : Ordet lean skrives med små bogstaver, og det er normalt ikke nødvendigt at sætte bindestreg i sammensætninger. Det indgår i udtryk som lean manufacturing, lean management og lign. Ifølge Wikipedia. com er det en produktionsmetode der regner enhver omkostning der har andre mål end at skabe værdi for slutkunden, for at være spild, og derfor et mål for eliminering. Metoden er udviklet i Japan og er blevet udbredt via Toyota. Ordet skrives ofte LEAN eller Lean, men begge former er ukorrekte. Forudsætningen for at et ord kan skrives med lutter store bogstaver, er at det er en forkortelse der består af forbogstaverne fra ordene i det uforkortede udtryk: DSB, EU, FN. Lean er ikke en forkortelse, men det engelske ord for mager der har fået en særlig anvendelse, bl.a. i lean management, og som vi har lånt i denne særlige anvendelse. Forudsætningen for at et ord kan skrives med stort begyndelsesbogstav, er at det er et egennavn, og det er lean ikke. Det er en udbredt fordom at sammensætninger med et oprindelig engelsk ord skal have bindestreg, men der er ingen generel regel der foreskriver eller tillader bindestreg i den slags tilfælde. Men ifølge 57.8 i retskrivningsreglerne kan [s]ammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød for tydelighedens skyld skrives med bindestreg: lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratschstreng, stress-symptomer, gløgg-gilde, ikkesammenlignelig, nå-siger, Magritte-udstilling, Almindingen-vandring Det kan bruges som grundlag for at sætte bindestreg i sammensætninger med engelske ord, hvis man altså skønner at de kan give problemer med læsningen. Ord som leanaktivitet, leanfilosofi, leankonsulent, leantankegang er ikke svære at læse hvis man kender ordet lean, og derfor vil det normalt ikke være nødvendigt at skrive dem med bindestreg. Men reglen giver jo rum for et vist skøn. OR Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 11

12 Andengenerationsindvandrer S p ø r g s m å l : Hvordan skrives forkortelsen for andengenerationsindvandrer? S v a r : Den skrives således: 2.-g er, altså med bindestreg og apostrof. Forkortelsen findes hverken i Retskrivningsordbogen (3. udgave 2001) eller i Sprognævnets forkortelsesordbog, Rigtigt kort (2003). Det skyldes dels at den var forholdsvis ny da de to ordbøger blev redigeret, dels at der er tale om et slangudtryk. Forkortelsen for en elev i 2. gymnasieklasse udtales på samme måde, men skrives 2. g er, altså også med apostrof, men med mellemrum i stedet for bindestregen. Det fremgår af opslaget i Retskrivningsordbogen (og tilsvarende i Rigtigt kort): g (fork. for gymnasieklasse); 1. g; 1. g er. Forskellen hænger sammen med at de to ord der forkortes, er dannet på forskellige måder. Der kan ganske vist næppe være tvivl om at 2.-g er (om andengenerationsindvandrer ) oprindelig har været en slangagtig anvendelse af det etablerede udtryk 2. g er (om elev i 2. g ), og det er sikkert en af grundene til at bindestregen er sjælden i den nye anvendelse. Og det er vel også lidt pedantisk at forlange at et slangudtryk skal skrives korrekt efter alle kunstens regler. Men hvis man nu alligevel vælger at følge dem, så kommer man til forskellige resultater. Det etablerede udtryk, 2. g er, er dannet ved afledning fra forkortelsen 2. g for anden gymnasieklasse, og apostroffen er begrundet ved at stammen er en forkortelse der ikke ender på punktum. Eller rettere sagt: Stammen slutter på en forkortelse, g, der ikke har punktum. Førsteleddet, 2., er jo nemlig ikke en egentlig forkortelse, men ordenstallet anden skrevet med taltegn. Mellemrummet er begrundet ved at der er mellemrum i det fuldt udskrevne udtryk. Der er med andre ord ikke tale om en sammensætning, men om en ordforbindelse der skal skrives i flere ord, og derfor er der ingen bindestreg selv om ordforbindelsen både indeholder et taltegn og en forkortelse. Anderledes med det nye udtryk. Også det er dannet ved afledning fra et udtryk der ender på en forkortelse uden punktum, og derfor har det apostrof. Men grundlaget for det afledte udtryk er ikke en ordforbindelse der skrives i flere ord, men derimod det sammensatte ord andengeneration. Det forekommer hyppigst som første led i sammensætninger, men på KorpusDK finder man også enkelte eksempler på at det forekommer selvstændigt: Sønnernes livsperspektiv var sikret ved at følge den allerede udstukne bane, som andengeneration i denne midtjyske præsteslægt (Janne Risum: Lærdom og magi Dansk Litteraturhistorie 2, 1984). Der findes også et enkelt eksempel på at grundlaget for forkortelsen er skrevet helt ud: Raisa er endnu et eksempel på andengene- 12 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

13 rationernes dobbeltliv (Chr. Ritz-Andersen: Kulturelle garderober, ). Det forkortede udtryk er derfor også et enkelt sammensat ord, der skal sammenskrives, men da det ene led indeholder et taltegn og det andet en forkortelse, som både hver for sig og tilsammen giver grundlag for en bindestreg, så skal der altså sættes sådan én: 2.-g er. OR Ren(t)rum S p ø r g s m å l : Et laboratorium eller andet rum som holdes rent efter særlige standarder, kaldes på engelsk clean room. Skal det være renrum eller rentrum på dansk? S v a r : Sprognævnet anbefaler renrum. Det mest almindelige er nemlig at adjektiver der indgår som første led i et sammensat ord, ikke bøjes i køn, tal og bestemthed efter andetleddet: bløddyr, rødløg, storkors, ikke blødtdyr, rødtløg, stortkors, og vi mener at nydannelser bør følge denne regel. Der findes ganske vist også eksempler på at adjektiver er bøjet i denne anvendelse: hvidtøl, nytår, varmtvandsbeholder, storebror, eller at der anvendes en bøjet form som ikke er styret af andetleddet, fx småborger, men kun i allerede etablerede ord, ikke i nydannelser. OR En eller et nem-id? S p ø r g s m å l : Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: For at logge på skat.dk skal du anvende dit/din nem-id. Hvad siger Dansk Sprognævn? S v a r : Vi vil råde til dit nem-id. Det fremgår af Den Danske Ordbog (www. sproget.dk) at id er noget der identificerer en person eller en ting og dokumenterer dens identitet, og at der er tale om et substantiv i intetkøn. Det tyder altså på at det skal hedde et nem-id. Kigger vi på andre ord der er sammensat med id, fx bruger-id og net-id, viser søgninger på nettet at også de fortrinsvis bliver brugt i intetkøn, altså et bruger-id og et net-id. Man kunne sige at da id jo er en kortform af identifikation, burde det hedde en nemid, men formentlig tænker de fleste ikke på identifikation her, men på andre intetkønsord som password og kodeord. Også det trækker altså i retning af intetkøn. MHA Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 13

14 En søsken S p ø r g s m å l : Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), og det betyder vel at det (kun) er et flertalsord. Men hvad hedder så én søsk... i en tekst om børn i al almindelighed? S v a r : Det er rigtigt at søskende kun findes som flertalsord i Retskrivningsordbogen. Sprognævnet har tidligere svaret at vi godt kan se behovet for en entalsform, men at man ellers må skrive en af flere søskende eller en af mine søskende. Der er ikke noget der kan forhindre dig i at bruge entalsformen søsken(d), som også nævnes i ODS, og som bruges flittigt på internettet. Du må bare være forberedt på at læserne måske vil reagere på at se ordet i den form på skrift. Hvis man skal skrive ordet i ental, ser det ud til at det oftest staves søsken ligesom på norsk i øvrigt. Entalsformen forælder kom i 1986 med i Retskrivningsordbogen pga. et tilsvarende behov i sprogbrugen, og den form er der stadig en del der reagerer (negativt) på. I forbindelse med redaktionen af den kommende retskrivningsordbog vil redaktionen overveje at tilføje en søsken. IEM En eller et battle? S p ø r g s m å l : Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle? S v a r : I sprogbrugen er genus for ordet battle tilsyneladende ikke lagt fast endnu. I avisdatabasen Infomedia finder man inden for perioden okt okt artikler med battlen og 47 med battlet (nogle af disse er dog verbalformen, fx vi har battlet). Et battle eller en battle er opstået som en konkurrence inden for hiphopmusik hvor to band dyster om at levere det bedste show. I følgende citat er ordet brugt om en tilsvarende dyst inden for rockmusik: Battlen bistås af en ring announcer - Luther Thomas. Når de to kampklare bands er introduceret, og der er råbt ready to rumble, går battlen i gang. (BT.dk ). Battle bruges også inden for teaterverdenen, og følgende citat drejer sig om forberedelser til Teaterbattle 2009 : På workshoppen var der oplæg, gruppearbejde, gulvøvelser og en masse dans. Alle 14 Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni

15 kunne deltage og det benyttede altså over 45 unge sig af. ( ) Det mest spændende har været at møde nye mennesker, som man kan mærke har været igennem det samme som en selv, siger Randi Fynbo Nielsen, der havde taget turen helt fra Horsens. Hun tilføjede. Nu glæder vi os til selve battlet. (Dgo.dk (Det Grønne Område), ). Når et nyt ord får genus, er det hyppigste valg fælleskøn. Valget af genus foregår som regel ubevidst, men påvirkes af hvad man synes lyder godt. Desuden kan valget påvirkes af hvilket etableret dansk ord man kunne bruge i stedet. Hvis man således tænker på en dyst, kamp, eller konkurrence som dansk pendant, passer det udmærket med en battle. Hvis man derimod tænker på et slag som dansk pendant, foretrækker man måske et battle. IEM Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2010/2 juni 15

16 Nyt fra 2010/2 juni id.nr: BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 1 Sprogpolitik, passiver og kancellisløjfer 6 Replik til Yngve Søndergaard 8 Nye bøger 10 Dansk Sprognævn er flyttet 10 s p ø r g s m å l o g s v a r LEAN, Lean eller lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet? 11 Andengenerationsindvandrer 12 Ren(t)rum 13 En eller et nem-id? 13 En søsken 14 En eller et battle? 14 Næste nummer udkommer i september 2010 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Nye traditioner Nye ord

Nye traditioner Nye ord 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen Bilag 6 Brug af skriftsprog i hverdagen Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet 2001 Brug af skriftsprog i hverdagen Et materiale til brug for afdækning af FVU-deltageres

Læs mere

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje Nyt fra Sprognævnet 2007/3 september Indhold Artikler Sproget.dk Ja, jo eller nej? Meddelelser Sprog i Norden 2007 70 år og... still going strong! Spørgsmål og svar Open source Danskmarokkaner eller marokkanskdansker?

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk

Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk 2013/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Et hamster. 2011/1 marts. Af Eva Skafte Jensen

Et hamster. 2011/1 marts. Af Eva Skafte Jensen 2011/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Lederen afgør i hvert enkelt tilfælde, om der skal gives tilladelse til fotografering, video eller korte tv-optagelser med videre.

Lederen afgør i hvert enkelt tilfælde, om der skal gives tilladelse til fotografering, video eller korte tv-optagelser med videre. Retningslinjer vedr. foto Aarhus Kommune har vedtaget følgende retningslinjer omkring foto, video og TVoptagelser med børn og unge i kommunens institutioner. Børn og unge i skoler og institutioner må kun

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere