Glostrup KRO

Transkript

1 Glostrup KRO Ekstern granskning af skimmelforhold i forbindelse med helhedsplan for Galgebakken Nærværende rapport er udarbejdet af EKAS Rådgivende ingeniører der har fungeret som ekstern gransker af skimmelforhold i helhedsplanen for Galgebakken. Den eksterne granskning er gennemført efter aftale med Landsbyggefonden efter et granskningstema anvist af samme. Rapporten har dannet grundlag for en dialog der er gennemført mellem Landsbyggefonden, BO- VEST, helhedsplanens tilknyttede rådgiver NOVA5 Arkitekter og EKAS Rådgivende Ingeniører. I rapporten fremlægges 3 forskellige løsningsforslag. Af de 3 løsningsforslag er der valgt at arbejde videre med den løsning der i rapporten fremhæves som Tredje Bud på en løsning etablering af gulvvarme. Dertil anbefales det at arbejde videre med en række supplerende tiltag som indbefatter efterisolering af sokkel, efterisolering af tunge- og lette vægge, tætning under ydervægge også på 1. sal i b og c boliger mv. Som det også fremgår af rapporten er der ikke gennemført nogen projektering af løsningsforslag. Dette er en proces der skal gennemføres af helhedsplanens tilknyttede rådgiver NOVA5 og denne proces er ved rapportens offentliggørelse endnu ikke gennemført. Der er tillige heller ikke indhentet byggetilladelser eller afsøgt om der kan være begrænsninger i gældende plangrundlag, ligesom der også er en række økonomiske forhold der skal afklares. Der kan derfor ske justeringer til de foreslåede løsninger. / Kristian Overby Seniorprojektleder BO-VEST

2 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund BO-VEST Vridsløselille Andelsboligforening Landsbyggefonden EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Revideret udgave af 23. april 2019

3 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Forslag til løsninger og konklusion 3 Møder med deltagelse af EKAS 6 Modtaget materiale 6 Udvalgte tidligere undersøgelser 7 Undersøgelser foretaget af EKAS 8 Resultat af undersøgelserne 8 Vurdering af undersøgelsesresultater 14 Bilagsfortegnelse 27 Nærværende rapport er udarbejdet af Finn Mørck Nielsen og Michael Thomsen EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Dette er den reviderede udgave af 23. april Side 1 af 28

4 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Baggrund I Vridsløselille Andelsboligforening (VA) afd. Galgebakken pågår projektering af en omfattende helhedsplan for renovering af boligerne med støtte fra Landsbyggefonden (LBF). Teknisk rådgiver er Nova5 Arkitekter A/S med Orbicon A/S som underrådgiver for ingeniørarbejdet. Galgebakken har en betonkonstruktion i krybekælder og betonsandwichelementer eller lette facadepartier som ydervægge. Der er en lav krybekælder (kold). I bebyggelsen er der omfattende problemer med skimmel i boligerne. I helhedsplansprojektet indgår etablering af balanceret mekanisk ventilation. I knudepunktet mellem krybekælderydervæg, betondæk mellem krybekælder og bolig samt sokkel/facade er der forskellige forslag fra Nova5 til renoveringstiltag. I sagen har Nova5 på boligselskabets vegne desuden indhentet særlige undersøgelsesbidrag fra Bunch Bygningsfysik. Herudover har beboergrupper med egen teknisk rådgiver også fremkommet med tekniske input, der er kritisk overfor store dele af projektet, herunder bl.a. det ovennævnte knudepunkt. Med mailskrivelse af fra Seniorkonsulent Jesper Rasmussen fra BO-VEST oplyses det, at det er aftalt med LBF, de tekniske rådgivere og beboerrepræsentanter, at der gennemføres en særlig ekstern granskning af den del af projektet. LBF har i mail af tydeliggjort, hvad gransker skal koncentrere sig om, og LBF har peget på Finn Mørck Nielsen/EKAS som ekstern gransker. Tema for granskning Med baggrund i diverse drøftelser, møder på stedet og korrespondance, samt opsamlende møde hos Landsbyggefonden d blev det aftalt, at EKAS skulle udføre granskning / undersøgelse af mulighederne for afhjælpning af de beskrevne skimmel- og kuldeproblematikker. Hovedpunkterne i granskningsopdraget er følgende (uddrag): Omhyggelig gennemgang af skimmelundersøgelser og rapporter Granskning/undersøgelse af de områder, der har indflydelse på skimmeldannelserne: o Knudepunkt mellem sokkel / facade / dæk over krybekælder o Dæk mod kælder o Defekter ved dæk og vægge o Evt. andre kuldebroer? (kan fremkomme ved granskning af skimmelrapporter) Stikprøvevis besigtigelser i bebyggelsen og drøftelser med driften. Helhedsbetragtning/vurdering af de forslag vi måtte komme frem til. Anvendelse af simuleringsberegninger for varmestrømme og temperaturprofiler (med bistand fra et specialistfirma). Samlet vurdering af forslag inkl. afrapportering. Med baggrund i ovenstående bør man se på helheden, dvs. krybekælder (fugt og temperatur), dæk (/gulve), sokler(/vægge), terræn i sin helhed for at sikre, at de forslag man måtte komme frem til, vil løse de problemer bebyggelsen har. Landsbyggefonden gør samtidig opmærksom på, at følgende præmisser også er gældende: Granskningen har til formål at afdække simplest mulige løsning og forventelig økonomisk mindst omfangsrige løsning. Det er alene formålet at afdække muligheder for mindskning af kuldebro i knudepunkt til passende niveau. Det er ikke formålet at nå isoleringsgrad svarende til bygningsreglement eller lignende. I materialet forud for granskningen skal det oplyses, at der som en del af renoveringen etableres balanceret ventilation i boligerne. Granskeren opstiller flere alternative forslag og underbygger disse, samt foretager en prioritering af løsninger baseret på byggeteknisk kvalitet, bygbarhed og anslået pris. Ydelsen er i sin helhed beskrevet og defineret i medfølgende skrivelse til LBF af (bilag 1). Udgangspunkt for granskningen/undersøgelsen Udgangspunktet for granskningen er de af Nova5 beskrevne og foreløbigt projekterede løsninger i helhedsplansprojektet, som også er udført i et antal prøveboliger. Side 2 af 28

5 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Forslag til løsninger og konklusion Den grundlæggende udfordring med knudepunktet mellem sokkel/facade/dæk over krybekælder er, at der er for lave temperaturer på oversiden af betondækket, og deraf følgende betingelser for skimmelvækst i hulrummet under trægulvet. De lave temperaturer genereres af konstruktionens geometri, samt konstruktive og konvektive kuldebroer. For at løse dette problem i knudepunktet er det således nødvendigt, at sikre at temperaturen på dækket på dette sted til stadighed er på et så højt niveau, at der ikke er grobund for skimmelvækst. På baggrund af den udførte granskning og simuleringerne af temperaturforløb i knudepunktet, er vi kommet frem til forskellige bud på løsninger. Der er nedenstående givet en kort beskrivelse af de løsninger, der kan tilfredsstille ovenstående krav, og munder i sidste ende ud i den løsning, som vi anbefaler. Granskningen af det omfattende materiale, inklusive tidligere undersøgelser og afdelingens erfaringer ved den løbende afhjælpning af skimmelproblemer i boligerne, viser at der udover at løse temperaturproblemet i selve knudepunktet, tillige er behov for at etablere andre tiltag. Der tilsammen kan sikre, at risikoen for dannelse af skimmelsvamp i boligerne nedbringes til et acceptabelt minimum. Disse forhold beskrives/opsummeres i den sidste del af konklusionen. Første bud på en løsning opvarmning af krybekælder Simuleringerne viser, at en teoretisk løsning kan være at opvarme alle områder af krybekælderen til minimum gr., da det er grænsen for skimmelvækst i konstruktionen iht. simuleringerne. Der er dog en række forudsætninger (se bilag 6 fugttekniske simuleringer) som skal være opfyldt for at denne løsning i teorien kan afhjælpe problemet. Det handler bl.a. om tætning af konvektive kuldebroer i facaderne, samt yderligere udvendig efterisolering på sokler og de tunge facader. En anden forudsætning for at løsningen med opvarmning af krybekælderen teoretisk set kan løse problemet er, at opvarmningen skal være ens og ligeligt fordelt overalt i hele krybekælderen. Dette vurderes ikke realistisk at etablere i praksis, da f.eks. utilgængelige hjørner i de lave dele af krybekældrene vil være meget svære at få opvarmet tilstrækkeligt. Dette underbygges af de forskellige målinger af temperatur (og luftfugtighed), som tidligere er gennemført af bl.a. Niras og SBMI, og senest ved vores egne enkelte målinger i forbindelse med granskningen. Disse målinger viser alle, at temperaturen i den høje del af krybekældrene, hvor loggerne har kunnet placeres, i de fleste perioder ligger over det ovenfor krævede niveau, men uden at dette har medført tilstrækkelig høje temperaturer på oversiden af dækket i knudepunktet (temperaturmålingerne i forbindelse med bl.a. Blowerdoortesten viser dette). Årsagen til dette tilskrives både den her nævnte manglende fordeling af varmen og de ovennævnte faktorer hidrørende fra de konstruktive og konvektive kuldebroer. Derudover er der problematikken med arbejdsmiljø og tilgængelighed i krybekældrene i anlægsfasen. Det er praktisk talt umuligt at få tilfredsstillende og bygbare løsninger på at kunne arbejde i de lave krybekældre, såvel som i de høje. Endelig er anlægs- og driftsomkostningerne ved denne løsning omfattende. På baggrund at de nævnte udfordringer mener vi ikke at løsningen er realistisk, bygbar eller økonomisk forsvarlig, og derfor er løsningen fravalgt. Andet bud på en løsning opvarmning i randzonen Den næste mulige løsning er at etablere opvarmning lokalt i randzonen langs alle ydervægge, og dermed varme knudepunktet op lokalt under gulvet til et niveau, hvor der ikke længere er risiko for skimmeldannelse under normale brugerforhold. Det kan ske ved at gulvene skæres op ca. 400 mm fra ydervæggen og der etableres eltracing direkte på betondækket i en zone langs alle ydervægge. Varmekablerne skal støbes fast til dækket for at få den bedste fordeling af varmen. Det vurderes, at der skal udlægges 3 varmekabler med ca. 100 mm afstand. Denne løsning omfatter opskæring af samtlige gulve, og dermed vil den kræve genhusning af beboerne. Løsningen kræver de samme forudsætninger i forhold til tætning af facader mv. som nævnt under det første løsningsforslag. Ved denne løsning er det også vigtigt at få udført yderligere efterisolering af de tunge facader og tilhørende sokler, for at minimere de mange konstruktive kuldebroer. Side 3 af 28

6 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 I løsningen skal indeholdes en indvendig tætning med en membran mellem dæk og vægge, og dermed bliver der tætnet for konvektive kuldebroer udefra gennem revner og samlinger. Løsningen indeholder dog ikke en tætning af gennemføringer i de områder af boligen, hvor gulvet ikke tages op. Disse steder vil der således stadig være risiko for, at luft fra krybekældrene kan trænge op i boligerne. Løsningen medfører en lokal opvarmning af oversiden af dækket i det begrænsede område ved ydervæggen. Men den medfører ikke en opvarmning af oversiden af dækket i hele boligen, og det vil således fortsat være muligt, at der kan være betingelser tilstede i de uopvarmede områder af dækket, hvor der kan ske skimmelvækst. Den nederste del af ydervæggen bliver ikke opvarmet med denne løsning. I hulrummet under trægulvet, men over isoleringen på betondækket, vil der forsat være betingelser tilstede på ydervæggen som kan give skimmelvækst. Grundet de mange kuldebroer ved sokkel/tunge ydervægge vil der også i et område lige over trægulvet kunne være betingelser for skimmelvækst. Det vil især være områder bag skabe og møbler tæt ved ydervæggen, som er udsat for det. Denne løsning indebærer ikke arbejder i krybekælderen, og er således mere bygbar end den forrige løsning. Anlægsomkostningerne er mindre end løsningen med opvarmning i krybekælderen. Vi har overslagsmæssigt beregnet denne løsning til at koste ca ,- kr. inkl. moms for boligtype A på ca. 115 m 2. Driftsomkostningerne ved løsningen er svære at vurdere, men det er vores bud, at der vil være behov for en driftstid på 7-8 måneder om året. Ud fra den betragtning er den årlige driftsomkostning til el overslagsmæssigt beregnet til ca ,- kr. Her er der også taget udgangspunkt i en boligtype A på ca. 115 m 2. I forbindelse med den delvise optagning af trægulvet og efterfølgende reetablering, vil det medføre synlige skel i gulvene langs ydervæggene. Hvor gulvbrædderne er parallelt med ydervæggen kan der udskiftes gulvbrædder i en naturlig samling. Men hvor de er vinkelret på ydervægge, vil der være et synligt snit i alle brædder 400 mm fra ydervæggen. Gulvbrædderne vil alle steder have forskellig patina, men der er medtaget en slibning og lakering for at sikre en jævn overgang. Samlet set er denne løsning bygbar og med realiserbare anlægsomkostninger. Den årlige driftsudgift er høj, og den vil skulle fortsætte i resten af boligernes levetid, hvilket skal tages med i den totaløkonomiske betragtning. Løsningen er på ingen måde en gennemprøvet standardløsning, og der er ingen erfaringer med en sådan løsning, så vi kan ikke med sikkerhed sige, at den under alle forhold vil løse problemet. Dette sammenholdt med, at der stadig vil være risikoområder for skimmel i nærheden af knudepunktet gør, at vi ikke umiddelbart kan anbefale denne løsning. Tredje bud på en løsning etablering af gulvvarme Den tredje mulige løsning er at etablere gulvvarme i alle rum i boligerne. Det er også den mest omfattende løsning, både hvad angår bygningsmæssige arbejder og økonomi. Løsningen omfatter at samtlige trægulve i boligen demonteres og bortskaffes. Herefter udlægges der en tæt og robust membran på betondækket, f.eks. udført af tagpap. Den afsluttes op ad alle ydervægge, så samtlige utætheder og konvektive kuldebroer tætnes. Der skal desuden udføres tætning af alle øvrige gennemføringer i dækket. Herefter udstøbes der et nyt betondæk af thermobeton. Der udlægges vandbårne gulvvarmeslanger i samtlige rum, og herefter udstøbes et afsluttende gulv i flydemørtel. Som gulvbelægning anvendes der svømmende trægulve, og i badeværelset udføres der fliser. Der monteres nye fodpaneler og køkkenet de- og genmonteres. Denne løsning kræver også de samme udvendige forudsætninger, som den forrige løsning i forhold til tætning af facaderne, herunder også yderligere udvendig efterisolering af de tunge facader og sokler for at minimere de mange konstruktive kuldebroer. Ved at få mulighed for at udlægge en helt tæt membran over hele dækket fjernes også alle de utætheder som er i dækket, og dermed kan der ikke ske transport af fugtig og skimmelholdig luft fra krybekælder til bolig. Der tætnes desuden mod radon indtrængning i boligerne. Løsningen medfører, at der ikke længere vil være et hulrum under trægulvet, hvor der kan gro skimmel, idet der støbes en kompakt konstruktion. Det vil eliminere den problematik med risiko for skimmel mellem isolering og trægulv, som er beskrevet under løsning nr. 2. Ved at anvende thermobeton til udstøbningen, får man et isolerende betonlag. Dette skyldes at produktet anvender polystyren som tilslag i stedet for stenmaterialer. Det giver et lettere betongulv, Side 4 af 28

7 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 og det har samtidig en isolerende egenskab. Det skal dog bemærkes, at løsningen ikke opfylder bygningsreglementets krav om isolering ved gulvvarme. Fordelen ved denne løsning er desuden, at der nu sker opvarmning på hele krybekælderdækket, så der ikke vil være risiko for skimmeludvikling på dækket midt i en bolig. Der vil også blive en mere ens fordeling af varmen i boligen, i stedet for de nuværende radiatorer, som i øvrigt også har en begrænset levetid tilbage. Når hele varmeanlægget omlægges til gulvvarme, vil det også medføre en oplevet forbedring for beboerne, i modsætning til løsning 2. Som nævnt er det vigtigt at gøre noget ved kuldebroerne på de tunge ydervægge. De er så massive, at der fortsat vil kunne ske skimmeldannelse på vægoverflader, uanset at der etableres mekanisk balanceret ventilation. Ventilationsanlægget vil dog minimere denne risiko, og det kan på ingen måde anbefales at undlade at etablere ventilationen. Denne løsning er bygbar, gennemprøvet og er væsentligt mere rationel at udføre end løsning 2. Vi har overslagsmæssigt beregnet udgiften for en boligtype A på ca. 115 m 2, og den beløber sig til ca ,- kr. inkl. moms. Hvis prisen sammenholdes med prisen for løsning 2, så er den naturligvis dyrere på anlægstidspunktet. Men hvis den løbende årlige udgift på ca ,- kr. til eltracing fra løsning 2 medregnes, så vil merudgiften til løsning 3 være tjent ind på 8-10 år. Så ud fra en totaløkonomisk betragtning er løsning 3 også bedre på længere sigt. Sammenfatning Samlet set er det vores klare vurdering, at løsning 3 med etablering af gulvvarme, inkl. de forudsatte yderligere efterisoleringstiltag mv., er det bedste bud, der med størst mulig sikkerhed kan løse udfordringerne med skimmelsvamp i knudepunktet ved ydervæg/dæk/sokkel. Løsningen sikrer samtidig, at de øvrige dele af dækkene og den nederste zone af væggene fremover ikke står tilbage, som potentielle områder for mulig skimmelvækst. Vi anbefaler, at der udføres en række prøveboliger for at efterprøve løsningen, inden man gennemfører det i hele bebyggelsen. Tilføjelse til rapporten i revision af 23. april 2019 Første udgave af rapporten har været drøftet på møde med Landsbyggefonden d. 28.marts Her blev det blev aftalt, at der tilføjes en simulering af løsningen med gulvvarme (se bilag 8). Desuden ønskes erfaringer med Thermobeton undersøgt. IBF oplyser at de har leveret Thermobeton i Danmark i 3 år til en lang række boligbyggerier. IBF oplyser desuden, at produktet har været kendt og anvendt i en lang årrække i andre europæiske lande. Hvis det ikke er tilstrækkeligt for at kunne godkende Thermobeton, kan der alternativt anvendes letbeton med tilslag af Leca. Vi gør opmærksom på, at EKAS er kommet med forslag til en principiel løsning jf. den stillede opgave. Vi har ikke foretaget nogen form for projektering i forhold til det konkrete projekt. Den opgave skal udføres af den ansvarlige rådgiver på projektet, som har projekteringsansvaret samt ansvaret for valg af de endelige og konkrete tekniske løsninger. Øvrige forhold/tiltag renoveringen bør indeholde Granskningen har vist os, at der som nævnt under de enkelte løsningsforslag, udover knudepunktet mellem sokkel/facade/dæk over krybekælder, er forskellige forhold, som tillige har indflydelse på risikoen for dannelse af skimmelvækst i boligerne. Disse forhold bør der efter vores opfattelse også tages højde for/tiltag til at afhjælpe i den samlede helhedsplanløsning for at sikre, at den samlede renovering resulterer i fremtidssikrede boliger med et sundt indeklima. I kort stikordsform er der tale om følgende forhold (i ikke-prioriteret rækkefølge): Samling facade/dæk på 1. sal - bør tætnes så konvektive kuldebroer som et minimum undgås. Kolde tunge facader med mange kuldebroer som første prioritet en efterisolering af knudepunktet op til et stykke over terræn (f.eks. underkant vinduesniveau), men hvis man vil slippe for de mange kuldebroer, burde der foretages en mere omfattende isolering af de tunge facader end helhedsplansprojektet omfatter. Opfugtning af facader og sokler overfladevand (regnvand) på terrænet bør alle steder afvises og ledes bort fra facaden. Utætheder mod krybekældre der bør ske tætning af dæk mod krybekælder oppefra, de steder det er muligt. Dette er medtaget i løsning 3. Generelle utætheder i facaderne der bør være mere fokus på tæthed af konstruktioner og samlinger end helhedsplansprojektet i sin nuværende form kan sikre. Side 5 af 28

8 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Møder med deltagelse af EKAS EKAS har før og under granskningen deltaget i følgende møder med BO-VEST og LBF: Møde med BO-VEST og afdelingen/driftskontoret på stedet d Kort præsentation på ejendomskontoret Fremvisning af boliger, med besigtigelse af nogle af de udfordringer, der er omkring opfugtning, byggeskader og skimmelvækst besigtigelse af prøveboliger Afslutning på kontoret, med gennemgang af opgørelser og rapporter Møde med BO-Vest, beboerrepræsentanter, afdelingsbestyrelse og drift på stedet d Kort præsentation og opridsning af EKAS vedr. det givne granskningsopdrag Afdelingsbestyrelsens supplerende oplysninger og synspunkter Besvarelse af overordnede spørgsmål fra afdelingsbestyrelsen (fremsendt til EKAS inden mødet) Møde med LBF, BO-VEST, driften og enkelte medlemmer af afd. bestyrelsen hos LBF d Kort redegørelse fra LBF vedr. støttesagen Redegørelse af EKAS for sagens kompleksitet og nødvendigheden af et udvidet granskningskommissorium Drøftelser og indgåelse af aftale med LBF om det udvidede granskningstemas indhold Møde med BO-VEST og driften vedr. status på sagen hos EKAS d Overordnet redegørelse fra EKAS vedr. status for granskningen og de undersøgelser og simuleringer, der er foretaget Aftale om deadline for den færdige rapport Modtaget materiale Til grund for granskningen er der fra BO-VEST fremsendt forskelligt materiale i form af tidligere udarbejdede undersøgelser, rapporter, notater, tegninger og udbudsmateriale. Den samlede dokumentoversigt fremgår af medfølgende bilag 2. I stikordsform handler det om følgende materiale (i ikke-prioriteret rækkefølge): Rapporter og notater vedr. simuleringer udført af BUNCH Bygningsfysik Notat vedr. arbejdsmiljø i krybekældre udført af Nova 5/ EGGERSEN Rapporter vedr. geotekniske og hydrogeotekniske undersøgelser udført af GEO Mikrobiologiske undersøgelser udført af Hussvamplaboratoriet Notat vedr. løsninger for krybekældre samt tegninger vedr. ventilationsforslag udført af Orbicon Fugt- og indeklimatekniske undersøgelser udført af SBMI A/S Tegninger (renoveringsprojekt) udarbejdet af Nova 5 Tegninger af eksisterende forhold Udbudsmateriale fra 2012 udført af diverse firmaer Side 6 af 28

9 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Udvalgte tidligere undersøgelser Nedenstående er uddrag og delkonklusioner fra udvalgte tidligere undersøgelser, som vi mener har relevans for granskningen. Det uddragne er for overblikket og overskuelighedens skyld, anført i kort stikordsform: Notat vedr. arbejdsmiljø i krybekældre De i notatet indsatte fotos viser, at det ikke er muligt i praksis at etablere en effektiv og totalt dækkende isolering af underside af betondæk mod boliger Ovenstående gælder både de rent fysiske muligheder og de arbejdsmiljømæssige forhold, som håndværkerne vil skulle arbejde under Notat vedr. løsninger for krybekældre udført af Orbicon For at undgå skimmel under gulvene som følge af for lav temperatur på undersiden af betondækket i krybekælderen og dermed skimmelrisiko under gulvene i boligen foreslår Orbicon at der kan: Etableres varm krybekælder (Bunchs forslag) Ombygning af krybekælder som terrændæk Etablering af gulvvarme i boligerne Etablering af varme ved samlinger mellem dæk over krybekælder og ydervægge Rapporter vedr. fugttekniske undersøgelser udført af SBMI Der er ikke udlagt fugtspærre mellem både lette/tunge ydervægge og sokkel og heller ikke mellem indervægge og fundament. Manglen på fugtspærre udgør en risiko for opstigende fugt nedefra, hvor konstruktioner i tidligere kælderundersøgelser har vist sig at fremstå med opfugtning helt op til underside af betondæk flere steder i bebyggelsen. Overordnet set har målingerne i 25 krybekældre vist, at middeltemperaturen i de undersøgte krybekældre ligger på et niveau på mellem 13,7 C og 20,9 C. Fordelt på boligtype er middel-temperaturerne følgende: o o o Type A-boliger: 13,7 C til 16,2 C. Type B-boliger: 14,3 C til 20,9 C. Type C-boliger: 15,6 C til 17,6 C. Teknisk undersøgelsesrapport af oktober 2012 udført af Niras Undersøgelse, registrering og påvisning af en række utætheder og kuldebroer i både de lette og tunge facader, som kan have betydning for dannelse af mulig skimmelvækst i boligerne. Side 7 af 28

10 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Undersøgelser foretaget af EKAS I forbindelse med granskningen har EKAS foretaget og fået udført følgende undersøgelser: 1. Stikprøvevise besigtigelser af enkelte boliger Der er foretaget stikprøvevise besigtigelser i enkelte boliger, fremvist af driftsledelsen. Der har været tale om fraflyttede boliger og boliger under renovering for bl.a. skimmel. 2. Gennemgang af skimmelrapporter Gennemgang af driftens dokumenterede skimmelsager i perioden Blower door- og termograferingsundersøgelse Udførelse af Blower door- og termograferingsundersøgelse i 3 boliger, herunder ejendomskontor, som er blevet renoveret som prøvebolig. Undersøgelsen er udført af firmaet Isolink ApS. 4. Simuleringsberegninger Udførelse af fugttekniske simuleringsberegninger af forskellige afhjælpningsmæssige scenarier og løsningsforslag. Beregningerne er udført af ingeniørfirmaet Wissenberg A/S v/ ingeniør Thomas Jahr. 5. Stikprøvevise målinger af temperaturer i krybekældre EKAS har udlagt temperatur- og fugtloggere i 3 krybekældre for en stikprøvevis måling af sammenhørende værdier af temperatur- og luftfugtighed over en kort periode. Resultat af undersøgelserne I nærværende afsnit gennemgås resultaterne af de enkelte undersøgelser. Ad 1. Stikprøvevise besigtigelser af enkelte boliger Besigtigelserne er foretaget på følgende adresser: Øster 1, 6A - boligtype D Torv 5, 4A - boligtype C Neder 1, 3B - boligtype A Mark 2, 6B - boligtype A (ejendomskontor) Skrænt 3, 2A boligtype B Øster 7, 4A boligtype C Ved besigtigelserne kunne der registreres bl.a. følgende forhold, angivet i kort stikordsform: Utætte gennemføringer for installationer i betondæk fra bolig til krybekælder med mulighed for luftbevægelse mellem krybekælder og bolig. Optræder fortrinsvis nær ved samling væg/dæk, men kan også registreres ude på dækket Tætning mellem bundrem og betondæk i de lette facader er udført med skummateriale Tætning mellem tung facade og sokkel er ikke 100% tæt Diverse utætheder ved sokler mellem facade og dæk, set som følge af installationsgennemføringer, svigtende opklodsninger, manglende/bortgnavet skummateriale Adgang for rotter, bevoksning mv. gennem ovennævnte utætheder Forhold i krybekældre (installationsføringer, højder, utilgængelige områder) umuliggør efterisolering af underside af betondæk og besværliggør evt. opvarmningsmæssige tiltag i krybekældrene Ved prøveboliger er der stadig mulighed for afkøling af sokkel- og dækkonstruktion ved konvektion fra kold udeluft. Dette forstærkes, hvor der tillige er utætheder Lodrette samlinger med neoprenfugebånd mellem de tunge facadeelementer bremser ikke konvektion af udeluft, som afkøler både vægge og sokler/dæk Side 8 af 28

11 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Ad 2. Gennemgang af skimmelrapporter Driften har igennem en længere periode registreret og dokumenteret de skimmelsager, der har været i Galgebakken. Vi har fra driften fået udleveret en mappe med disse registreringer for perioden Som aftalt på mødet med LBF, og som det fremgår af det aftalte granskningstema, har vi foretaget en omhyggelig gennemgang af skimmelundersøgelser og rapporter med henblik på at klarlægge årsag, omfang og stedbestemmelse af skimmelforekomster. Resultatet fremgår af skemaet i bilag 4. På baggrund af de mange skimmelsager har driften udarbejdet det pågældende skema som ses i dets rene form fra løbenr. (linjenr.) 97 og fremefter. Den udleverede mappe med registreringer mv. omfatter boligerne fra løbenr. 1 96, og det er således kun dem vi har forholdt os til. Vores bemærkninger er samlet i den yderste kolonne til højre. Farvemarkeringerne er påført for at give et bedre overblik over hvad vores gennemgang har ført til: De med grønt markerede felter er sager/boliger, hvor det registrerede er skønnet ikke at relatere sig til knudepunktsproblematikken eller øvrige deciderede kuldebroer De med gult markerede felter er generelt de boliger, hvor vi har kunnet finde relevant dokumentation i de udleverede registreringer De hvide felter er boliger, hvor der ikke forefandtes dokumentationsmateriale i mappen De orange felter angiver de steder vi har fundet anledning til at kommentere det i skemaet anførte, i relation til det vi kan se i dokumentationsmaterialet Stikordsmæssige noter/konklusioner: I 24 ud af de i alt 75 rapporter svarende til 32% - omhandler forholdet ikke knudepunktsproblematikken I de resterende 68% af tilfældene kan forholdene relateres til områder omkring knudepunktet og/eller kolde vægge og hjørner Der er mange steder angivet Opfugtning af sokkel som årsag dette er dog intet sted dokumenteret ved måling eller lignende. Driftsleder Susanne Palstrøm kan oplyse, at firmaet, der foretog afhjælpningsarbejdet i boligerne, foretog fugtmålinger ved sokkel og vægge målingerne er dog ikke verificeret Skimmel konstateret under gulve er næsten alle steder ved eller i nærhed af ydervægge Skimmelproblemer optræder langt overvejende ved tunge (beton)vægge 5 tilfælde ved lette vægge, 44 tilfælde ved tunge vægge Ad 3. Blower door- og termograferingsundersøgelse Blower door- og termograferingsundersøgelserne blev udført i følgende 3 boliger: Skrænt 3, 2A boligtype B Mark 2, 6-B boligtype A Øster 7, 4A boligtype C For resultatet af undersøgelserne henvises der til bilag 5. Her resumeres de vigtigste forudsætninger og konklusioner fra undersøgelserne: Skrænt 3, 2A (ikke renoveret bolig) Blower door Testresultat: qf50 (w50) = 3,39 l/s pr. m 2 Lovkravet for nye bygninger er i dag 1,0 l/s pr. m 2, almindelig accepteret for ældre bygninger er en definition om, at rimelig tæt er under 3,0 l/s pr. m 2. Side 9 af 28

12 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Termografering De tunge vægge er ekstremt kolde, pga. massive kanter på elementerne og reelt ingen isolering i flere områder. Forholdet bevirker, at der mange steder er stor risiko for skimmel. Samlet konklusion Det vil være ekstremt ressourcekrævende at løfte bygningerne til et nutidigt niveau. Ved mindre tiltag vil de kraftige kuldebroer ved efterisolering stadig være en udfordring. Det er her vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis man f.eks. kun efterisolerer de lette facadedele vil bygningens samlede effektforbrug falde og dermed bliver de tunge konstruktioner endnu koldere. Dvs. en kuldebro under gulv på tung konstruktion med overflade temperatur på grader, vil falde 1-2 grader yderligere ved en efterisolering af andre bygningsdele - dermed øges risikoen for skimmel og fugtproblemer. Ad Mark 2, 6B (ejendomskontor renoveret prøvebolig) Blower door Testresultat: qf50 (w50) = 1,85 l/s pr. m 2 Lovkravet for nye bygninger er i dag 1,0 l/s pr. m 2, almindelig accepteret for ældre bygninger er en definition om, at rimelig tæt er under 3,0 l/s pr. m 2. Termografering Overfladetemperaturen på de tunge facader er generelt lav, og der ses der relativt kraftige kuldebroer. Forholdet bevirker, at der mange steder er risiko for skimmel. Der er mange utætheder ved de lette facader og det virker som om, at energirenoveringen er udført uden skærpet fokus på tæthed. Temperaturen på dækket ved de stikprøvevise oplukninger af gulvet viser temperaturer på mellem 8,3 og 11,0 grader. Samlet konklusion Det vurderes at netop problemstillingen opsat i rapporten for boligen Skrænt 3, 2A hvor det påpeges at isolering af de lette vægge kan forværre situationen for de tunge vægge, ses i bygningen her. Det er muligt at det installererede ventilationsanlæg kan holde den relative luftfugtighed så langt nede, at skimmel kan undgås, men det er tydeligt, at der ved de tunge konstruktioner er meget koldt. Ad Øster 7, 4A (renoveret bolig) Blower door Testresultat: qf50 (w50) = 3,54 l/s pr. m 2 Lovkravet for nye bygninger er i dag 1,0 l/s pr. m 2, almindelig accepteret for ældre bygninger er en definition om, at rimelig tæt er under 3,0 l/s pr. m 2. Termografering Boligen ligger på niveau med målingerne udført på bolig Skrænt 3, 2A. Samlet konklusion Der kan drages de samme konklusioner som bolig Skrænt 3, 2A (ikke renoveret bolig). Hvis man sammenligner de 3 udførte Blower door tests, så ses det, at den målte værdi i langt højere grad er sammenlignelig i forhold til konstruktionsprincip og ikke til renoveret og ikke renoveret. Side 10 af 28

13 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Ad 4. Simuleringsberegninger Resultatet af simuleringer inkl. konklusioner fremgår af bilag 6. Valget af de forskellige simuleringsscenarier er valgt efter drøftelser mellem EKAS og Thomas Jahr fra Wissenberg A/S. Simuleringerne er koncentreret omkring knudepunktet ved samlingen mellem sokkel/facade og betondæk over krybekælder. Både tunge og lette facader er omfattet af simuleringerne. Her resumeres de vigtigste forudsætninger og konklusioner fra simuleringerne: De forskellige scenarier tager udgangspunkt i forskellige isoleringsløsninger omkring knudepunktet, med det formål at få hævet temperaturen på oversiden af dækket til et niveau, hvor der ikke længere er risiko for skimmeldannelse på de kritiske tidspunkter af året under forudsætning af normale indvendige temperatur- og luftfugtighedsforhold i boligen. Der er taget udgangspunkt i det seneste helhedsplanforslag fra Nova 5 kombineret med forskellige suppleringer/ændringer. Følgende scenarier/løsningsforslag er beregnet og vurderet: Dæk- og sokkeldetalje ved tung facade 1. Yderligere efterisolering af sokkel samt efterisolering af ydervæg til underside af vindue. 1.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 2. Eksisterende sokkelisolering bevares, og isolering under gulv fjernes. 2.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 3. Begge tiltag under punkt 1 og 2 kombineres. 3.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt mm sokkelisolering tilføjes, og de 25 mm kuldebrosisolering i forlængelsen af betondækket udelades. 4.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. Dæk- og sokkeldetalje ved let facade 5. Yderligere efterisolering af sokkel og ydervæg med 50 mm ift. projekt fra NOVA5. 5.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 6. Eksisterende isoleringstykkelse bevares, og isolering under gulv fjernes. 6.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 7. Begge tiltag under punkt 5 og 6 kombineres. 7.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 8. Eksisterende isoleringstykkelse bevares, og isolering under gulv bevares. 8.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. Princippet i simuleringerne er, at det for de enkelte løsninger beregnes, hvad temperaturen i krybekælderen skal hæves til, for at den tilfredsstillende min. temp. på oversiden af betondækket kan opnås. Det er i beregningerne forudsat, at der ikke sker nogen form for konvektion af kold udeluft udefra og ind gennem samlingerne i facaden dvs. facaden er forudsat til at være helt tæt. Samlet konklusion Under de antagne forudsætninger kan det afledes, at temperaturen i krybekælderen skal hæves, uanset hvilke af ovenstående efterisoleringstiltag der i øvrigt foretages. Den bedste effekt af at hæve temperaturen i krybekælderes fås, når isoleringen mellem krybekælder og bolig fjernes samtidig med, at soklen isoleres op over terræn. Samlet set er konklusionen, at løsning 4 og 8 under alle omstændigheder, som minimum anbefales udført samtidig med, at alle konvektive kuldebroer lukkes se figur nedenfor. Side 11 af 28

14 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Side 12 af 28

15 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Derudover vurderer Wissenberg A/S, at et af de tre nedenstående tiltag skal udføres før temperaturen under gulvet, kan hæves tilstrækkeligt, så risikoen for skimmel undgås. 1. Etablering af vandbåret gulvvarme i hele boligen 2. Etablering af eltracing i randzonen mellem isolering og betondæk 3. Etablering af varmeafgivere i krybekælderen Det anbefales at undgå at etablere overtryk i krybekælderen ved indblæsning af varm luft, hvis dækket mellem bolig og krybekælder ikke tætnes. Derudover anbefales det, at etagedækket mod krybekælderen tætnes mod opstigende fugt, især omkring gennemføringer. Dette kan evt. gøres ved at brænde gulvpap på etagedækket og anvende tætningsmasse omkring gennemføringer. Ovenstående tiltag sikrer samtidig mod indtrængning af radon. Ad 5. Stikprøvevise måling af temperaturer i krybekældre I forbindelse med granskningen har EKAS stikprøvevis udlagt temperatur- og luftfugtighedsmålere i udeluften og i 2 krybekældre under følgende 2 boliger: 1. Skrænt 3, 2 i høje del af kælder 2. Skrænt 3, 1 i høje del af kælder Loggerne er udlagt i perioden Resultatet fremgår af bilag 7. Minimum, maksimum og middelværdi ses i nedenstående skemaer: Skrænt 3, 2 Skrænt 3, 1 Side 13 af 28

16 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Vurdering af undersøgelsesresultater I nærværende afsnit vurderes og kommenteres de forskellige forhold, der kan påvirke risikoen for skimmeldannelse i boligerne med udgangspunkt i de udførte undersøgelser, samt det materiale der ligger til grund for granskningsopgaven. Afsnittet opdeles i bygningsdele, knudepunkter, undersøgelser eller øvrige forhold i henhold til denne oversigt: A. Tunge ydervægge B. Lette ydervægge C. Samlinger mellem tunge og lette facader D. Sokkeldetalje ved tung ydervæk E. Sokkeldetalje ved let ydervæg F. Krybekælderdæk G. Grundfugt og overfladevand A. Tunge ydervægge De eksisterende tunge ydervægge er meget kolde og har kraftige og betydelige kuldebroer. Det ses på resultaterne af Blower door test, termograferingsundersøgelser, granskning af eksisterende projektmateriale og ved visuel besigtigelse af bebyggelsen. Kuldebroerne er primært lokaliseret ved sokkel, ved vinduer og døre, ved bygningshjørner, ved samlinger i elementer og ved etageadskillelsen på 1. sal. Eksempler er herunder vist med røde cirkler. Kuldebroer i eksisterende konstruktioner Boligtype A Boligtype B og C Side 14 af 28

17 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Termografering tunge ydervægge Rapporterne viser meget kolde indvendige overflader på de tunge facader. Det er her illustreret fra rapport 4414 fra boligen Skrænt 3, 2A. Billedet viser en tung ydervæg i betonfacaden i stueplan. Der måles indvendige overfladetemperaturer helt ned til 11,6 gr. Det betegnes som ekstrem kold indvendig overflade. I tilsvarende værelse på 1. salen er der målt temperaturer ned til 13,6 gr. I helhedsplansprojektet er der ingen tiltag for at forbedre disse kuldebroer. Her ses termografering fra samme bolig. Det er den tunge ydervæg som er gavl i blokken. Der måles også meget lave temperaturer på ned til 14,7 gr. I helhedsplansprojektet er det kun sokkeldetaljen ved terræn, hvor der er planlagt tiltag i form af beskeden efterisolering af soklen. Alle de øvrige kuldebroer vil fortsat bestå efter gennemførelse af helhedsplansprojektet. Side 15 af 28

18 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Udvendige samlinger i tunge ydervægge På fotoet her ses vandrette og lodrette samlinger i de tunge betonvægge. Foto er fra gavle på boligtype B og C. Den lodrette samling er udført med et neoprenbånd som er indsat i en not i begge sider af betonelementet. Den samlingstype anvendes også i de lodrette samlinger på boligtype A, som kun er i en etage. Samlingen er ikke tæt, og derfor vil vind og konvektionsstrømme medføre yderligere afkøling af betonvæggene. Afhjælpning af dette forhold er ikke indeholdt i helhedsplanprojektet. Vandrette samlinger af tunge ydervægge I den vandrette samling er der en betydelig kuldebro, som vil medføre markant køling flere steder i det viste knudepunkt. Der er ingen tætning eller isolering, så der vil være udetemperatur i hulrummet mellem elementerne, også helt inde ved den røde pil. Det vil medføre meget lave temperaturer, indvendigt ved den blå pil. Der er også flere andre direkte kuldebroer igennem konstruktionen, hvor betonkonstruktionerne er helt uisolerede mod det fri. Det er vist med de grønne pile. Det vil medføre meget lave temperaturer på de indvendige overflader, hvilket også underbygges af termograferingsresultaterne. Disse forhold vil betyde markant risiko for skimmelvækst. Der tages ikke hånd om de problemer i helhedsplansprojektet. Betonydervæggene bør som minimum få udført tætning mod træk/konvektion i de lodrette samlinger. De vandrette samlinger bør også som minimum blive isoleret og tætnet for at begrænse konvektive kuldebroer Lodret snit i etageadskillelse tunge ydervægge Vurdering Det er vores klare vurdering, at der fortsat vil være konstruktioner og betingelser omkring de tunge ydervægge, hvor der kan opstå skimmel i boligerne, uanset at helhedsplanen gennemføres, herunder med etablering af balanceret ventilation. For at begrænse/fjerne risikoen for skimmel som følge af ovenstående, vil det være nødvendigt at udføre udvendig efterisolering af de tunge ydervægge, herunder sikring mod træk i alle samlinger og sammenbygninger for at eliminere konvektive kuldebroer. Side 16 af 28

19 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 B. Lette ydervægge De lette ydervægge bliver i forbindelse med helhedsplansprojektet isoleret udvendigt med 145 mm mineraluld. Konstruktionen udføres med en træskeletkonstruktion uden på eksisterende lette trækonstruktion med ca. 100 mm mineraluld. Udvendigt udføres vindspærre, afstandsliste og afsluttende en facadeplade. Den valgte konstruktion har en række forhold som vurderes at kunne give problemer i boligerne i relation til bl.a. kuldebroer, træk og skimmelvækst. Derudover er der en række udførelsesmæssige forhold fra prøveboligerne der også vurderes at kunne medføre problemer. Herunder ses et lodret snit i konstruktionen fra tegningsmaterialet fra helhedsplansprojektet: 145 mm >< 100 mm Dampspærre type og placering Der er i projektet anvendt en såkaldt dampbremse (rød understregning herover). Den type materiale bliver også ofte betegnet som en fugtadaptiv dampspærre. Dampbremsen er placeret for langt ude i konstruktionen. Normalt må dampspærre maksimalt placeres 1/3 inde i konstruktionen fra den varme side. I denne konstruktion er forholdet 100/145 mm isolering på hver side af dampbremsen. Ved den valgte placering, skal der være mindst 200 mm isolering på den udvendige (kolde) side. Vurdering Det er vores vurdering, at den valgte placering, og valg af dampbremse, kan give fugtskader i konstruktionen. Vi vurderer at der ikke er tilstrækkeligt med erfaringer i anvendelse af en dampbremse i denne type konstruktioner. Derfor anbefaler vi at der anvendes en traditionel dampspærre af 0,2 mm PE folie. Det er også vores vurdering og anbefaling, at konstruktionstykkelsen øges for at få det korrekte forhold af isolering på hver side af dampspærren. Side 17 af 28

20 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Tæthed i lette ydervægge I bebyggelsen er der 2 boliger der er udført som prøveboliger med de i helhedsplansprojektet tiltænkte konstruktioner og løsninger. Det er hhv. Mark 2, 6B (ejendomskontor og boligtype A) og Øster 7,4A (boligtype B/C). Granskning af helhedsplansprojektmaterialet og resultaterne fra Blower door undersøgelserne viser, at der er udfordringer med tætheden i de nye konstruktioner. På det viste eksempel her til højre fra tæthedsundersøgelserne, ses det tydeligt at der er store udfordringer med tætheden i de lette ydervægge. I rapporterne ses endnu flere eksempler. Afslutninger af dampspærre Her ses detalje fra helhedsplansprojektet, hvor der er en række udfordringer med tætheden i forhold til afslutning af dampspærre. Ved rød pil er der udført et fugebånd og det er ikke diffusionstæt. Dermed vil der komme træk ind i konstruktionen. Dampspærre stoppes for tidligt ved eksisterende træskelet (grøn pil). Bør udføres tæt til sokkel og vindue. Ved blå pil er der forudsat en eksisterende tætning indvendigt, men den findes ikke. Der er tværtimod utæt mellem betondæk og eksisterende træskelet, se foto på næste side. Lodret snit i let ydervæg: Side 18 af 28

21 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Utætheder i sokkelovergang Her ses overgang mellem let ydervæg og sokkel hvor skumtætning mangler. Den udførte tætning med skum fra byggeriets oprindelse vurderes ikke at være tæt nok. Derfor vil der være risiko for markante utætheder under gulvene. Helhedsplansprojektet bør indeholde en bygbar og robust tætning mellem de lette ydervægge og betondækket. Her ses et andet eksempel på en utæthed mellem betondæk og let ydervæg. Der er hul ud til det fri. Foto er taget i en bolig hvor der ikke er udført de i helhedsplansprojektet foreslåede tiltag. Der er også registreret andre steder, hvor skadedyr har gnavet skummet væk, og herefter fået adgang til hulrummet under gulvet. Kuldebro ved nedløb De lette ydervægge har i helhedsplansprojektet indbygget en kuldebro ved nedløbsrør på boligtype A. Her ses et udsnit af plantegningen: Der er ret begrænset isolering mellem betonbagvæg og facadeplade. Samlet vurdering for lette ydervægge Både de eksisterende konstruktioner og nye tiltag i helhedsplansprojektet medfører at de lette ydervægge ikke er tætte. I tidligere udførte undersøgelser, herunder Tekniske undersøgelser udført af Niras i oktober 2012, ses udfordringer med utætheder i eksisterende konstruktioner. Tæthedsundersøgelserne i prøveboligerne viser også, at udfordringerne med tæthed ikke er løst i helhedsplansprojektet. Det er vores vurdering, at de utætte konstruktioner vil medføre lokale kuldebroer, som vil kunne give skimmelvækst. Dette ses også allerede i den prøvebolig, der skulle være ejendomskontor, men som er ramt af skimmelsvamp. Side 19 af 28

22 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 C. Samlinger mellem tunge og lette facader I helhedsplansprojektet er der flere forskellige udformninger af sammenbygninger mellem de tunge og lette ydervægge. Fælles for dem alle er, at de udgør betydelige kuldebroer, som kan være med til at sænke temperaturen på de indvendige vægoverflader. Det kan ske ved direkte kuldebroer, og ved nedkøling af konstruktionen som følge af konvektive kuldebroer. Nedenstående vandrette snit viser et eksempel herpå. Der er anvendt diffusionsåbent fugebånd (rød pil), som kan medføre træk og nedkøling ind i konstruktionen. Derudover er der en markant kuldebro (grøn pil) i det eksisterende betonelement, som går langt ind i konstruktionen. Begge forhold vil i høj grad påvirke overfladetemperaturen på væggene indvendigt, og det vil være forstærket i knudepunktet ved overgangen til sokkel. Vandret snit i samling af ydervægge: I termograferingerne ses problemet også. Her måles lave temperaturer i hjørner og sammenbygninger. Billedet her viser samling mellem let og tung ydervæg ved gulv. Der måles 9,7 gr. i den viste firkant. Se Isolink rapport 4414 vedr. Skrænt 3, 2A. Vurdering Der er vores klare vurdering, at der er en række kuldebroer i sammenbygningen af lette og tunge facader som ikke løses i helhedsplansprojektet. Der vil være forhold til stede som vil give skimmelvækst, hvis der ikke foretages yderligere tiltag i form af udvendig efterisolering og tætning mod konvektive kuldebroer. Side 20 af 28

23 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 D. Sokkeldetalje ved tung ydervæg I helhedsplansprojektet er sokkeldetaljen ved den tunge ydervæg udført med 20 mm udvendig efterisolering på de øverste 250 mm fra betonfacaden og nedefter. Længere nede er der udført 125 mm isolering i en højde på 400 mm, det er herunder vist med røde pile. Hulrummet bag tåen på forsiden af betonelementet (grøn pil) er usioleret, og er tætnet med et diffusionsåbent fugebånd (blå pil) i projektet, men ikke i prøveboligen. Grundet utætheder i elementsamlinger og anvendelse af fugebånd som tætning, vil hulrummet blive afkølet markant og være en konvektiv kuldebro. Hulrummet medvirker til en kraftig afkøling af det kritiske punkt under trægulvet (orange pil) Ved vinduet ses også en markant kuldebro, hvor betonforpladen er ført ind til bagpladen (gul pil). På termograferingsbillederne ses disse kuldebroer også meget tydeligt. Eksisterende isolering ved dæk (lilla pil) er nogle steder ikke eksisterende. Dermed vil den kuldebro være endnu mere udtalt og påvirke temperaturen negativt ved den orange pil. Lodret snit i sokkel ved tung ydervæg: Side 21 af 28

24 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Fotoet viser soklen ved den tunge ydervæg. Hvis virkeligheden skulle svare til tegningen på forrige side, så skulle der være synlig isolering ved den røde pil. Det er ikke tilfældet. Dette billede viser samme forhold ved en endeafslutning af den tunge ydervæg og sokkel. Ved disse hjørner er kuldebroerne endnu mere udtalte grundet geometrien. Vurdering Det er vores klare vurdering, at de 20 mm udvendig efterisolering ved soklen ikke er tilstrækkelig. Der skal efterisoleres væsentligt mere for at imødegå de lave temperaturer i knudepunktet, og dermed bidrage til at undgå skimmel. De konvektive kuldebroer skal også elimineres. Ved vinduerne ses der også markante kuldebroer, og et løsningsforslag kan være at der udføres udvendig efterisolering op til underkanten af vinduerne. Denne løsning er der udført simuleringer på, hvor der er 100 mm udvendig isolering på facaden og 125 mm på soklen. For at eliminere de omfattende kuldebroer som konstruktionerne har, så vil det være nødvendigt, at der isoleres udvendigt på alle de tunge betonydervægge, hvilket også er påpeget under afsnittet om de tunge ydervægge. Side 22 af 28

25 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 E. Sokkeldetalje ved let ydervæg I helhedsplansprojektet bliver den lette ydervæg isoleret udvendigt med 145 mm isolering (rød pil) udover de eksisterende 100 mm isolering, dette i modsætning til den tunge ydervæg som ikke efterisoleres. Soklen ved de lette ydervægge bliver også efterisoleret markant mere end soklen ved de tunge ydervægge. Der udføres 150 mm isolering (grøn pil) på soklen under de lette ydervægge. Disse tiltag er er gode ift. udfordringerne med at imødegå risikoen for skimmel i knudepunktet ved soklen, det er dog ikke tilstrækkeligt til helt at undgå skimmel. Derudover har sokkelløsningen en række udfordringer ift. konvektive kuldebroer, herunder udførelse af dampspærre (gul pil), tætning mellem den eksisterende lette ydervæg og betondæk (orange pil) samt sammenbygning mellem facade- og sokkelisolering (blå pil). Disse forhold er yderligere beskrevet under pkt. B. lette ydervægge. Lodret snit i sokkel ved let ydervæg: I boligtype A er der en variant af ydervægge med let facadebeklædning. Disse vægge er gavlvægge i hhv. køkken og værelse i forlængelse af opholdsstuen. Væggene er udført med et betonelement som bagmur og med udvendig skeletkonstruktion med isolering. Plantegningen her viser placeringen af denne vægtype. Se snit af konstruktionen på næste side. Side 23 af 28

26 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Her ses lodret snit af gavlkonstruktionen i boligtype A. Hvor der er betonelement (grøn pil) med 195 mm udvendig efterisolering (rød pil) i træskelet. Sokkelisoleringen er dog kun 100 mm i forhold til konstruktionen på forrige side, her var der 150 mm sokkelisolering. Løsningen er teoretisk godt efterisoleret, men i prøveboligen Mark 2, 6B er der alligevel konstateret skimmel under gulvet ved denne vægtype. Det pågældende sted er det i forbindelse med lyskassen som er nedgangen til krybekælderen. Lodret snit i kombinationsydervæg: Her ses uddrag fra termograferingen som viser 11 gr. i den viste firkant. Se Isolink rapport Vurdering Trods umiddelbare fornuftige efterisoleringstiltag i løsningerne omkring de lette ydervægge ved soklerne, så forekommer der betingelser som vil give skimmel. Det vurderes at temperaturen i krybekælder samt konvektive og konstruktive kuldebroer er årsagen til dette. Side 24 af 28

27 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 F. Krybekælderdæk Krybekælderdækkene er udført i 185 mm betonhuldæk med 22 mm parketgulv på strøer og opklodsning. Der er isoleret med 70 mm isolering under gulvet. Granskningen har påvist en række forhold som giver skimmelbetingelser på oversiden af krybekælderdækket. Det er generelt lave temperaturer på oversiden af betondækket, kuldebroer som følge af konvektion og utætheder i konstruktionerne, konstruktive kuldebroer og for lidt efterisolering på sokler og ydervægge ved de tunge ydervægge. De fleste steder har forholdene været koncentreret omkring bygningens ydervægge, og det knudepunkt som har været genstand for granskningen. Der er desuden registreret andre forhold i relation til krybekælderdækket som også ses at kunne give skimmelvækst i boligerne. Der er konstateret rørføringer som ikke er tætsluttende til betondækket, og dermed kan der trænge luft fra krybekælderen op i boligerne. Driften har oplyst, at hullerne i dækket også er konstateret midt i boligerne, altså væk fra facaderne og det knudepunkt som er genstand for granskningen. Boligerne har fået installeret tv og internet i en række rum. Kablerne er ført frem i krybekældrene, og der er boret huller fra boligerne og ned gennem dækket. Hullerne er ikke tætnet, og der er konstateret træk fra krybekælder til boligerne ved stikkene. Dette ses også ved tæthedsundersøgelserne. Der er i øvrige undersøgelser konstateret krybekældre med skimmelvækst. Når der etableres balanceret ventilation, vil det medføre et mindre undertryk i boligerne, og dermed kan fugtig luft og luft med skimmelsporer trænge op i boligerne. Vurdering Det er vores vurdering, at de registrerede utætheder mellem bolig og krybekælder skal imødegås for at forhindre at fugtig luft og luft med skimmelsporer kan trænge op i boligerne. Forholdet ses ikke løst i de tiltag som er indeholdt i helhedsplansprojektet. For at sikre et tæt dæk over krybekælderen er det vores vurdering, at der bør udføres en tæt membran på oversiden af dækket. Membranen bør udføres af tagpap som brændes fast på betonoverfladen. Derudover skal samtlige gennemføringer til krybekælderen tætnes grundigt. Side 25 af 28

28 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 G. Grundfugt og overfladevand I forbindelse med de tidligere udførte undersøgelser er det konstateret, at der mellem sokkel/fundament og facade ved både lette og tunge facader ikke er udført nogen fugtspærre. SBMI bemærker følgende i sine undersøgelser: manglen på fugtspærre udgør en risiko for opstigende fugt nedefra, hvor konstruktioner i tidligere kælderundersøgelser har vist sig at fremstå med opfugtning helt op til underside af betondæk flere steder i bebyggelsen. Desuden er det tidligere registreret, at der flere steder via bagfald i terrænet ledes overfladevand mod sokler og facader. Dette vil være medvirkende til at kunne opfugte sokler og facader. De lette facaders bundrem er adskilt fra betondæk/sokkel med et skummateriale, som ikke umiddelbart vil kunne føre opstigende grundfugt op i den lette facade. De tunge facader er opklodset på betondæk/sokkel og hulrummet er delvis udfyldt med mørtel/isoleringsstrimmel, som i et vist omfang teoretisk vil kunne overføre evt. opstigende grundfugt til betonfacadevæggene. På trods af, at der i de fleste krybekældre er målt relativt høje temperaturer og lave relative luftfugtigheder, viser andre undersøgelser også, at der i nogle krybekældre er blevet registreret blankt vand på krybekælderbunden. I hvilket omfang dette forhold vil kunne have en indvirkning på opfugtningsgraden af fundamentsvæggen ved dæk og sokkel er vanskelig at bedømme, men vores umiddelbare vurdering vil være, at det næppe har nogen afgørende betydning. Vurdering Da der ikke er udført nogen fugtspærre, og da det næppe er realiserbart (både udfra en økonomisk og en teknisk betragtning), at etablere en sådan fugtspærre i forbindelse med helhedsplanprojektet, er det vigtigt, at der udføres tiltag, der kan minimere risikoen for, at der sker opstigende grundfugt i facadevæggene i et sådant omfang, at det kan danne grobund for vækst af skimmel i væggene. For at hindre opfugtning af fundamentsvæg og sokkel udefra er det vigtigt dels at sørge for at overfladevand på terrænet ledes effektivt bort fra facader og sokler og dels at væggen fugtisoleres på ydersiden mod jord. Hvis ovenstående tiltag udføres, og sammenholdt med at det er en forudsætning, at der udføres balanceret ventilation i boligerne, der sikrer et normalt niveau af den relative luftfugtighed, er det vores vurdering, at der vil være minimal risiko for en skadelig opfugtning af facadevæggene, som følge af opstigende grundfugt. Side 26 af 28

29 Granskningsrapport Galgebakken Albertslund rev. udgave af 23. april 2019 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Granskningstema Dokumentliste udarbejdet af BO-Vest Fotodokumentation fra besigtigelse Gennemgang af skimmelrapporter Blower door- og termograferingsundersøgelser Fugttekniske simuleringer Stikprøvevise målinger af temp. og RF i krybekældre Fugtvurdering af sokkeldetalje over krybekælder med gulvvarme tilføjet i revision af 23. april Side 27 af 28

30 BILAG 1 Granskningstema Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

31 Landsbyggefonden Studiestræde København V Dato : Sag nr. : Initialer : -/fmn fmn@ekas.dk Sider : 1/3 Att.: Lars Holmsgaard Vedr.: Vridsløselille Boligforening, Afd. 9, Galgebakken Honorarbrev vedr. granskning og beskrivelse af nyt granskningstema Med henvisning til møde hos Landsbyggefonden d har vi opsummeret det aftalte som følger: Udgangspunkt for oprindeligt granskningstema I mail af fra Finn Lykkegaard-Madsen, LBF til Christian Lind, BO-Vest står der: Vridsløselille Boligforening, Afd. 9, Galgebakken Granskning af knudepunkt. Med baggrund i Landsbyggefondens ønske om en granskning af mulighederne for løsning af skimmel- / kuldebroproblematikkerne i boligerne i afd. 9, Galgebakken i Albertslund anmodes I om at tage kontakt til Finn Mørck Nielsen, EKAS med henblik på en uvildig granskning af nedenstående. Knudepunkt: Sokkel / facade / dæk over krybekælder. Det forudsættes at Bo-Vest stiller alt relevant materiale til rådighed for gransker og herunder alle byggetekniske rapporter og notater mv. Granskningen har til formål at afdække simplest mulige løsning og forventelig økonomisk mindst omfangsrige løsning. Det er alene formålet at afdække muligheder for mindskning af kuldebro i knudepunkt til passende niveau. Det er ikke formålet at nå isoleringsgrad svarende til bygningsreglement eller lignende. I materialet forud for granskningen skal det oplyses, at der som en del af renoveringen etableres balanceret ventilation i boligerne. Granskeren opstiller flere alternative forslag og underbygger disse, samt foretager en prioritering af løsninger baseret på byggeteknisk kvalitet, bygbarhed og anslået pris. Det forudsættes, at der afholdes et orienterende og afklarende møde mellem gransker, Bo-Vest og Landsbyggefonden når gransker har sat sig ind i eksisterende materiale. Ved dette møde kan granskningstemaet mv. eventuelt justeres efter nærmere aftale. Byggesagen afholder udgifter vedrørende granskning og udgiften indgår i skema B og C. EKAS bemærkninger og holdning til granskningstemaet EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

32 Som Finn Lykkegaard-Madsen skriver indledende i sin mail ønsker LBF overordnet set en granskning af mulighederne for løsning af skimmel-/kuldebroproblematikkerne i boligerne i afd. 9, Galgebakken i Albertslund. Med udgangspunkt i dette er vi, efter at have gennemgået en stor del af de foregående undersøgelser og analyser, af den opfattelse, at granskningstemaet er for begrænset i forhold bygningernes kompleksitet, og de skavanker/faktorer, der kan have indvirkning på de skimmel- og kuldeproblematikker man oplever i Galgebakken. Som det fremgår af ordlyden i mailen, defineres opgaven således, at det alene er formålet at afdække muligheder for mindskning af kuldebro i knudepunkt til passende niveau. Vi er umiddelbart af den opfattelse, at man ikke kan løse fugt- og skimmelproblematikken i Galgebakken ved udelukkende at se på dette knudepunkt. Dette begrundes i, at vi mener at følgende forhold også spiller ind (beskrevet i kort stikordsform): Fugten i krybekælderen spiller en betydende rolle - Aktiv skimmelsvamp i kældrene kan påvirke indeklimaet i boligerne (SBMI). - Fugtopstigning i fundamenter til dæk over krybekælder og vægge (SBMI). - Er ventilationen af krybekælderen tilfredsstillende? (spørgsmålet stilles i NIRAS rapport basis for skema A.) - Gammelt dræn, der ikke virker mere plasticmembran, blankt vand i krybekælder (SBMI). - Bagfald på terræn der tilledes vand til krybekælder (GEO). Betondæk mod krybekælder - Utætheder og huller i dækket direkte til krybekælderen kulde, fugt og skimmelsporespredning til boligerne. - Lav overfladetemperatur på dækket som helhed selvom knudepunkt er løst risiko for skimmel på overside dæk. Huller ved sokkel trækileproblematik - Adgang for indtrængende kold luft og fugt. - Adgang for skadedyr, bl.a. mus og rotter. Første sals knudepunkt - Svag samling i relation til indtrængende kold luft og fugt (trækiler/kuldebro/skimmel). Balanceret ventilation - Skimmelforekomst i ca. 25% af husene i 2018 indikerer, at der ikke kun kan være tale om, at det skyldes beboerrelateret adfærd. Fugt- og skimmeldannelsen kan således ikke forventes løst ved ventilering alene (også SBMI s holdning se rapport maj 2014). Skimmelomfang efter renovering af prøvebolig som ejendomskontor. Nyt ejendomskontor blev skimmelramt efter renovering og brugen/fugtbelastningen var mindre end hvis det havde været en bolig. Nyt granskningstema / forslag til undersøgelses- og analysemetodik (oplæg fra EKAS) Med baggrund i ovenstående, og at det i særlig grad er skimmelproblematikken, der giver problemer i bebyggelsen, er vi af den opfattelse, at granskningen som i vores optik nærmere kan beskrives som en undersøgelse af mulighederne for afhjælpning af skimmel- og kuldeproblematikkerne, bør indeholde følgende: Der foreligger hos driften en omfattende og meget veldokumenteret registrering af skimmelforekomster og foretagne afhjælpninger over de senere år, og vi mener derfor at der bør tages udgangspunkt i disse undersøgelser, for at kunne klarlægge, hvor problemerne er koncentreret og hvilket omfang de har. Vi vil derfor som udgangspunkt foretage følgende: Side 2 af 3

33 - Omhyggelig gennemgang af skimmelundersøgelser og rapporter med henblik på at klarlægge årsag, omfang og stedbestemmelse af skimmelforekomster. - Granskning/undersøgelse af de områder, der har indflydelse på skimmeldannelserne: o Knudepunkt mellem Sokkel / facade / dæk over krybekælder o Dæk mod kælder o Defekter ved dæk og vægge o Evt. andre kuldebroer? (kan fremkomme ved granskning af skimmelrapporter) Med baggrund i ovenstående bør man se på helheden, dvs. krybekælder (fugt og temperatur), dæk (/gulve), sokler(/vægge), terræn i sin helhed for at sikre, at de forslag man måtte komme frem til, vil løse de problemer bebyggelsen har. I forbindelse med en sådan helhedsbetragtning kan det også vise sig nødvendigt/givtigt at få foretaget simuleringsberegninger for varmestrømme og temperaturprofiler (med bistand fra et specialistfirma). Som udgangspunkt vil vi ikke gå ind i ventilationsproblematikken, men blot forudsætte, at der etableres et balanceret ventilationssystem, som bl.a. kan sikre, at der konstant er overtryk i boligen i forhold til krybekældrene, så der ikke kan forekomme luftbevægelser fra krybekælderen og op i boligerne. Efter aftale med Landsbyggefonden skal vi for en god ordens skyld gentage de præmisser fra det oprindelige granskningstema, som fortsat er gældende: Det forudsættes at Bo-Vest stiller alt relevant materiale til rådighed for gransker og herunder alle byggetekniske rapporter og notater mv. Granskningen har til formål at afdække simplest mulige løsning og forventelig økonomisk mindst omfangsrige løsning. Det er alene formålet at afdække muligheder for mindskning af kuldebro i knudepunkt til passende niveau. Det er ikke formålet at nå isoleringsgrad svarende til bygningsreglement eller lignende. I materialet forud for granskningen skal det oplyses, at der som en del af renoveringen etableres balanceret ventilation i boligerne. Granskeren opstiller flere alternative forslag og underbygger disse, samt foretager en prioritering af løsninger baseret på byggeteknisk kvalitet, bygbarhed og anslået pris. Der er jfr. ovenstående afholdt et orienterende og afklarende møde mellem gransker, Bo-Vest og Landsbyggefonden. Ved dette møde blev granskningstemaet mv. justeret som angivet. Såfremt der viser sig behov herfor, kan der evt. senere afholdes endnu et afklarende møde mellem gransker, Bo- Vest og Landsbyggefonden. Byggesagen afholder udgifter vedrørende granskning og udgiften indgår i skema B og C. Vi håber, at ovenstående er i overensstemmelse med vore drøftelser, men er naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger, såfremt det måtte være ønskeligt. Venlig hilsen Finn Mørck Nielsen Side 3 af 3

34 BILAG 2 Dokumentliste udarbejdet af BO-Vest Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

35 GALGEBAKKEN DOKUMENTLISTE BUNCH INDHOLD DATO BUNCH KON145-N003B Sokkelisolering Vurdering af sokkelisolering, Rev. B BUNCH NOTAT Krybekælder Renovering af krybekælder BUNCH-R Beregning og vurdering af facader KON145-N001 Resume af rapport om facader fra 1. juli KON145-N002 Opfølgende notat vedrørende facader KON145-N003A Galgebakken Sokkelisolering Vurdering af sokkelisolering EGGERSEN MILJØ Eggersen bilag til PSS Notat vedr. afklaring af arbejdsmiljømæssige udfordringer ved arbejde i krybekældre. GEO R3 Afløbssystemet - Regnvand Rapport Boringer-foreløbige Foreløbig placering af 25 boringer Boringer-foreløbige2 Foreløbig placering af 25 boringer Foreløbig rapport_juni 2014 Jord- og grundvandsundersøgelse Rapport Galgebakken_dec_2014 Galgebakken. Vand i krybekældre dec-14 Galgebakken_oplæg_ Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser GEO-REGNVAND Afløbssystemet - Regnvand Rapport HUSSVAMPLAB Mikrobiologisk undersøgelse - Galgebakken Mark 2-6B og Skrænt 3-5AB Mikrobiologisk undersøgelse - Galgebakken Øster 5-3A, 2620 Albertslund Mikrobiologisk undersøgelse - Galgebakken Øster 5-2A, 2620 Albertslund Mikrobiologisk undersøgelse - Galgebakken. Øster 7, 5A, 2620 Albertslund Plantagninger med prøvepunkter Skrænt 3-5 A B & Mark 2-6B Plantagninger med prøvepunkter Øster 5-3 A Plantagninger med prøvepunkter Øster 5-2 A Plantagninger med prøvepunkter Øster 7-5 A ORBICON notat vedr. krybekældertiltag Etablerings- og driftsomkostninger ved krybekældertiltag XN-A Ventilationsforslag boligtype A

36 XN-B Ventilationsforslag boligtype B XN-C Ventilationsforslag boligtype C XN-D Ventilationsforslag boligtype D SBMI Rapport, Krybekældre i Galgebakken Undersøgelse af krybekældre under 25 lejemål 31. maj Rapport, Fugtundersøgelse i Galgebakken Fugttekniske undersøgelser i 5 lejemål 30. september Statusnotat, Galgebakken Galgebakken, fugtundersøgelse Statusnotat 15. september 2016 Prisoverslag - Opfugtede konstruktioner, Galgebakken Prisoverslag Vedr.: Undersøgelse af opfugtede konstruktioner, 14. juni 2016 Prisoverslag - Screening af krybekældre, Galgebakken Screening i krybekældre, Galgebakken i Albertslund 18. marts 2016 sbmi Galgebakken, indeklimateknisk undersogelse Indeklimateknisk undersøgelse i Galgebakken Albertslund maj-14 sbmi Galgebakken Neder 6,1 Indeklimaundersøgelse Galgebakken Neder 6,1 Albertslund mar-14 sbmi Galgebakken Over 3,1 Indeklimaundersøgelse Galgebakken Over 3,1 Albertslund mar-14 sbmi Galgebakken Soender 9,14 Indeklimaundersøgelse Galgebakken Soender 9,14 Albertslund mar-14 sbmi Galgebakken Vester Indeklimaundersøgelse Galgebakken Vester 3,1 Albertslund apr-14 NOVA5 TEGN ark A-bolig samlet AN-X-0-100_OVERSIGT AN-X-0-100_OVERSIGT B-bolig samlet / C-bolig samlet D-bolig samlet TEGN eksist forhold Boligtype A Var. Boligtype B Var. Boligtype B+C Var. Boligtype C Var. Boligtype D Var. Udbudsmateriale Tilstandsundersøgelser af betonfacader - Rambøll apr Pilotundersøgelse i 15 boliger 8. februar Tekniske undersøgelser, fase 2, sept sep Anbefalede renoveringsløsninger, rev., feb feb Tekniske undersøgelser, fase 2, rev. maj 2008 sept 2006/rev maj 2008

37 08. Termografi, notat 15. april Termografi_Bilag - TermoSyn Tilstandsvurdering af betonfacader, sokler og støttevægge Bilag til tilstandsvurdering af betonfacader, sokler og støttevægge Supplement til Tekniske Undersøgelser maj Anbefalinger vedr. renoveringsløsninger, rev. 3, maj maj Foreløbig helhedsplan maj Tekniske undersøgelser, oktober 2012 okt Undersøgelse af årsag til skimmel i ejendomskontoret Ventilation og forbrugsmåling

38 BILAG 3 Fotodokumentation fra besigtigelse Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

39 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund GENERELLE OVERSIGTSFOTOS Foto 1 Havefacader boligtype B/C Foto 2 Let facade boligtype B/C EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

40 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Foto 3 Boligtype A Foto 4 Boligtype A EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

41 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund FOTOS AF KRYBEKÆLDRE Foto 5 indgang til krybekælder boligtype B/C Foto 6 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

42 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Foto 7 Foto 8 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

43 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Renoverede boliger Foto 9 boligtype A Foto 10 boligtype A EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

44 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Foto 11 boligtype B/C Foto 12 Boligtype B/C EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

45 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Foto 13 Sammenbygning let og tung facade ved sokkel Foto 14 Utæt samling i elementer EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

46 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Utætheder i dæk mv. Foto 15 Foto 16 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

47 Fotobilag til Granskningsrapport Galgebakken Albertslund Foto 17 Uæthed ved bundrem i let facade Foto 18 Uæthed ved bundrem i let facade EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf CVR:

48 BILAG 4 Gennemgang af skimmelrapporter Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

49 3 Neder 10-1A Kun regning fra afhjælpning. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 6 Vester 7-8A Kun regning fra afhjælpning. 2 ydervægge i soveværelse. Sokkel-kuldebro. 19 Øster 5-5A Badeværelse - ikke "knudepunktsproblem". 20 Øster Kun regning fra afhjælpning. Tilsyneladende skimmel på kolde vægge (+ skimmel i bad) 24 Neder 6-4B Kun regning fra afhjælpning. Ikke byggeskade (radiator tæret??) 26 Neder 8-4A Kun regning fra afhjælpning. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 28 Torv 3-14A Afventer flytning 1 Kolde kondenserende ydervægge 29 Vester3-2A(B?) Skjult skimmel under gulv Vester 3.2B: Ved vægge: ydervæg og mod bad. Hul i sokkel? - Foto 30 Øster Kun regning fra afhjælpning. Tilsyneladende skimmel på kold væg / Side 1 af 7 SKIMMELSAGEROVERSIGT 2018 GENNEMGÅET AF EKAS IFM. GRANSKNING Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 1 Skrænt 3-1a På vinduesinddækning i soveværelse Torv 9-6A Utæt inddækning ved AT-vindue 1 4 Over 8-4A Vester 4-18A Skadedyrssag - død rotte under gulv 1 1 Død rotte 7 Over 4-3A Skrænt 1-11A Vester 7-3A Neder 3-4A Sten 4-5B Kun regning fra afhjælpning. Oplukning af gulv ved væg - viser 100 digits (Gann-måler?). Ingen skimmelanalyse. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke.. 12 Neder 1-2b Denne sag er oprettet som sag nr Kun regning fra afhjælpning. Ydervæg afrenset i ½ m s højde. 13 Mark 2-7B Skimmelhund skal på - afv. Beboer 1 14 Skrænt 3-15A? Skrænt 4-7A? Sten 2-3A Kun regning fra afhjælpning. Afrensning af vægge i 3 hjørner. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Kun regning fra afhjælpning. 0,5 m af nedeste væg saneret. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 17 Torv 3-3A Prøve udtaget - tidligere vandskade Ikke "knudepunktsproblem" 18 Vester 5-7 A Mark 6-5A Neder Kun regning fra afhjælpning. 23 Neder 1-2B Denne sag er oprettet som sag nr Neder 7-4A Kun regning fra afhjælpning. 27 Torv 3-12A Torv 5-16A Kun regning fra afhjælpning. Nederste del af ydervæg. 32 Vester 3-5B Neder 10-9A Kun regning fra afhjælpning. 34 Skrænt 2-3B Denne er opprette 3 gange Sten 4-3A Neder 1-3B Gulve fjernes ved fraflytning 1 37 Sten 2-8A Revne i gulvvinyl - skørter opfugtede Kun regning fra afhjælpning. Entre, værelse og bad - 4 gulvbrædder fjernet. Gulv nær væg. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Regning fra afhjælpning + reg.skema. Afrensning af vægge i flere hjørner. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Under gulv fremgår ikke af regning. Kun regning fra afhjælpning. Oplukning af gulv ved væg. Ingen skimmelanalyse. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Skimmel reg. både ved tung og let facade. Let facade tilføjet af EKAS. Under gulv er langs med vægge. Fotos. EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

50 56 Mark 2-8A(B?) Kun reg.skema. Koldt ydervægshjørne. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 65 Vester 1-17a Skimmel i baderum nederst på vægge - ikke "knudepunktsproblem" / Side 2 af 7 Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 38 Sønder 8-1A? Skjult skimmel under gulv Sønder 9-14A? Torv Skimmel på sofa Ikke "knudepunktsproblem" 41 Mark Skrænt 2-5B Skimmelhund - markering langs vægge. Bl.a. hul ved sokkel til det fri under let parti ved køkken (foto). Ikke dokumentation for afhjælpning. Under gulv er antagelig ved vægge (?) Skimmelreg. ved både tung og let facade og ved både væg og betondæk. Under gulv er langs med vægge. Kun TI-analyse: Kun tapeprøver af reoler og hylder. Ingen dokumentation for skimmel på vægge og under gulv. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 43 Skrænt 3-4B Sten 6-5A Neder 8-11A kondensering på skabe grundet køleskab 1 1 TI-prøver af væg 2 steder - skimmel det ene sted. Væg afrenset. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 46 Sten 4-1A Sønder 4-16A minus skimmel men møl-sag 1 48 Torv 9-1A Over 5-4A Ingen oplysninger udover Mycometertest under køkkengulv. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 50 Skrænt 1-13A Over 1-4a Sten 2-22a Badvægge. Kun reg.skema. 53 Skrænt 2-3b Denne er opprette 3 gange Neder 6, Kun registrering - ingen målinger eller afhjælpning. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Koldt ved væg/loft. Kun reg.skema + foto. Let skimmel ved ydervægshjørne ved gulv. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 55 Torv 5, 11A Skjult skimmel under gulv 1 1 Langs facade - kun billeder. Slyngplanter under gulv. Tung/let facade? 57 Over 4-2B Torv 3-8A Over 7-8A Neder 9-1a ??? Minus skimmel 1 Kun regning fra afhjælpning. Lavt rengøringsniveau - delvis beboerrelateret? Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Kun regning fra afhjælpning. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. - både stue og 1. sal. Tilsyneladende skimmel på kold væg. 61 Torv 3-10a SAGEN ER SLETTET 62 Øster 7-10A Torv 5-4a Torv 7-20a Kun regning fra afhjælpning. Væg ved gulv. O Skimmelhund. Mycometertest viste normal baggrundsvækst. Kuldebro ikke dokumenteret? Ingen resultater af målinger med fugtmåler. 66 skrænt 2-3B Denne er opprette 3 gange Sten 4-2B? Regning fra afhjælpning + reg.skema. Afrensning af vægge. 68 Vester 7-3a Over 7-4a Over 8-4a Mark 6-5a Skrænt 2-7b Øster 5-6a Skimmel i hjørne badvæg/ydervæg - antagelig ved sokkel. Kuldebro indikerer ved facade. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Kun regning fra afhjælpning + Mycometertest - viser ikke skimmel. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. - både stue og 1. sal. Tilsyneladende skimmel på kold væg. Kun reg. Skema. Koldt ydervægshjørne. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. Tung væg tilføjet (EKAS) Kun regning fra afhjælpning. Kun vægge afrenset og behandlet. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

51 75 Vester 2-14a Skimmel bag badekar 1 1 Badeværelse 1. sal. - ikke "knudepunktsproblem". 77 Skrænt 4-8b A1 delen 1 1 Ydervægshjørne i værelse - gulv ved væg - manglende understøbning (foto). 78 Torv 1-3a Værelse på 1. sal. "Kold kondenserende ydervæg". 80 Mark 6-7a AT-Vindue 1 Kun skimmel på vindue - manglende rengøring. Ikke "knudepunktsproblem" 81 Sønder 8-8a Kun reg.skema. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. "Kold kondenserende væg" 88 Skrænt 3-4a Kun reg.ark. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 93 Vester 3-3b Antagelig ikke "knudepunktsproblem" - kuldebro? 94 Vester 1-7a Revnet gulvvinyl - opfugtede vægge m.m. 1 1 Antagelig ikke "knudepunktsproblem" / Side 3 af 7 Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 74 Neder 2-4B Skimmel på Brystning / og under gulve Skimmelhund - Kun lav markering. Billeder viser ikke skimmel. Ingen resultater af målinger med fugtmåler. Ingen reg. af fugtig sokkel. Billede taget ved fraflytning viser skimmel forneden på væg. TI taget prøver - viser på steder skimmelvækst på dæk mod krybekælder - antagelig ved facadevæg. Markering under gulv påført af EKAS 76 Vester 1-8b Ydervægshjørne i soveværelse 79 Sønder 8-1a ingen skimmel fundet 1 82 Torv 5-10a SAGEN ER SLETTET 1 83 Torv 3-16a Skjult skimmel under gulv - endnu ikke omfangsbestemt 1 Skimmelhund - markering. Ingen nærmere us. Ingen resultater af fugtmålinger?? 84 Vester 7-2b Overfladisk skimmel på entregulv (rengørin 1 Ikke "knudepunktsproblem" - beboerrelateret. 85 Torv Kun regning fra afhjælpning. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. "Kolde kondenserende vægge" - både rævegrav og 1. sal 86 Skrænt 1-7a Kun reg.ark. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 87 Sønder 9-13a Kun i baderum. Kun reg.skema. 89 Neder 5-4B Kun reg.ark. 90 Neder 4-1B Kun reg.ark. Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 91 Sønder 2-9a Ingen skimmel - plamage skyldes helligdag på slib/lak 92 Torv 5-17a Vandskade - utæt tag Vandskade 1 95 Skrænt 4, 4a Støv og kondens 1 26 grader udenfor! 96 Skrænt 1-13A Torv 5-5a Øvre væg langs ydervægge. Nedre vær. Hele gulvet Torv 5-7a PVC-kant 1 1 Foto af skimmel forneden på væg ved fodpanel i hjørne i værelse - må stamme fra vinter. 26 grader udenfor! Opfugt sokkel? - målinger foreligger ikke. 99 Skrænt 6-11a PVC-kant. Gammel vandskade ved AT-vindu Øster 7-12a Skimmel på døre/vinduer samt under bund Torv 9-7a Prøver i soveværelse udtages 11. juni Vester 2-1a Prøver udtaget Vester 8-10a Prøver udtaget 7. juni Torv Vester 7-6b Torv 9-3a Vester 8-8a Hundebesigtigelse den 12. juni Over 8-4B Bag/under køleskab Over 9-1A Neder 9-4a Opfugtning fra bad på 1. sal 1 1 EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

52 / Side 4 af 7 Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 111 Vester 4-5A Mark 4-2b Øster 8-1a Øster 10-1a Revner/utætheder rørbæringen bad 1. sal Neder 8-11a Skimmel i/bag højskabe Torv 9-3a Neder 1-4A Udføres i uge 36 og Øster Skimmel, bobler og krakelering Sønder 8-6a Mark 4-8b Almindelig rengøring / indvendig vedligeho Sønder 9-9a Skimmel i højskabene, samt på tapet bag kø Torv Rotter / skimmel under gulve (Flyttelejlighe Over 7-8a Mark 2-1b Skimmel på bundfuge Over 7-3b Øster 4-2a Torv 1-1a Gl. skade fra Køleskab Sønder 6-3a Forstærket af beboeradfærd Skrænt 4-3a Lugt fra køkkenafløb. Bedt beboer hælde kogende vand i jævnligt 130 Sønder Prøver udtages 6/9. Skimmelsanering færdi Neder 5-1b Skrænt 4-1b Trinettehuller ikke tilstøbt Neder 10-3a Forstærket af manglende varme/udluftning Vester 8-10a Diverse huller i betondæk mod krybekælde Vester 5-7a Utætt/kondenserende T-hætter Mark 6-17a Affugtning efter rørbrud i krybekælderen Skrænt 6-3a /10 afventer fraflytning / Let rem skadedy Torv 1-11a Torv 3-6a Prøver udtages 30/8-18 / Let rem skadedyr Vester 2-1a /10 afventer fraflytning Vester 6-2a Rottesag - alt gulv skal fjernes / Let rem samt hul i betondæk ved elkabler 142 Øster 3-6a Prøven frikender boligen Øster 7-3a Hul i betondæk ved elkabler Torv Anbefaling er sendt til EK, afventer Over 10-1a /10 afventer fraflytning. Prøven under gul Vester 6-5a Kloakbrud i krybekælder. Kloak/rottelugt / Krybekælder desinficeret. 147 Øster 4-3b /10 afventer fraflytning Torv 1-1a Gulv under køleskab Vester 8-1a /10 afventer Genhusning - stort borehul i EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

53 / Side 5 af 7 Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 150 Sønder 9-6a Vester 3-5b Torv 5-14A Mark 6-7A Vester 8-13A Vandskade damp fra krybekælder Vester 8-15A Vandskade damp fra krybekælder Vester 8-17A Vandskade damp fra krybekælder Vester 8-19A Vandskade damp fra krybekælder Vester 8-21A Vandskade damp fra krybekælder Vester 8-23A Vandskade damp fra krybekælder Vester 2-7A /10 afventer fraflytning Vester 9, 20a Prøver udtaget d. 5/ Over 7-4a Prøver udtaget d. 5/ Mark 2-8b Byggesagen Sten 2-7b Revnedannelse i væg mellem vær/bad Over 7-8A Prøver udtaget d. 2/10 - Kuldebro bag køkk Neder 5-4A Mark 2-4A Byggesagen Skrænt 2-2A /10 afventer fraflytning. Prøver udtaget de Skrænt 2-5A Skrænt 6-8B Meget støv, beboer vender tilbage efter ren Torv 1-17a Løs PVC-kant udenfor vådzone Skrænt 6, 2b Overlapper sag+a177:bg Sønder 2-9a Gammel vandskade Øster 2-3b Prøven udtaget den 5. november Vester 6-1a Hul i betondæk ved elkabler (rotter/fugt) Øster 10-2a Fugt/skimmel på/bagf glasvæv Mark 2-2b Byggesagen Neder 5-4a Overlapper sag Over 1-4a Sten 2-28a Skiftet gulv bad og Køkken Torv 7-13a Sønder Opstuvning af kloakvand under gulv Øster 5-8a Over 4-3a Torv 5-4a Øster 9-1a Fugt i gulvklinker og bag glasvæv Torv 1-19a Skrænt EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

54 / Side 6 af 7 Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 189 Øster Ingen skimmel har talt med beboeren Vester 7-4b Skimmel bag underskabe i køkken Øster 9-5a Skimmel på loft og vægge Sønder 6-5a Sten 4-7A Termisk god. Ingen skimmel Mark 4-7a Hjørner i soveværelse Øster 10-5a Ingen skimmel. Lugt fra afløb Over 3-4b Afventer fraflytning 14/ Neder 6-2b Over 2-3b Sønder 9-14A Vandskade Skrænt 3-1A Over 4-3a Afventer fraflytning Torv 7-6a Prøver udtaget den 13/ Øster 10-4a Afventer fraflytning Vester 5-4a Afventer fraflytning Torv 1-16a Afventer fraflytning Sten 2-24a Skrænt 6-8b Øster 2, 4b Torv Skrænt 2-6a Afventer fraflytning Torv 5-9a Torv 7-15a Sønder 9-8a Mark 2-5b Mark 6-7A Mark 2-1b Torv 1-14A Skrænt 4-7a Over 9-7a Neder 10-8a Torv 3, 5a Vester 1, 11a Mark 2, 4b Skrænt 3-15a Øster 7-5a Øster 7-6a Vester 1-4a EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

55 / Side 7 af 7 Udfyldes af Ejendomskontoret Adresse L.M. nr. Facade Oprettet yy-mm-dd Let Tung Vægge Bygningsdel Under Loft gulv Bad vægge Udfyldes af Skimmelteamet EKAS bemærkninger til det anførte (generelt) Årsager Rekv. Rekv. Rekv. Træ- Let- Gl. tag- Opfugt Kulde Ikke byg Andet DSS Tømrer Maler EKAS bemærkninger til de anførte skema"krydser" kile rem nedløb sokkel bro skade EKAS: Ikke relevant i relation til skimmel/"knudepunktsproblem" 228 Skrænt 2-28a Grønne = ingen rapporter Lilla = Sagen er slettet ingen skimmel fundet. Januar ########## Februar ########## Marts ########## April ########## Maj ########## Juni ########## Juli ########## August ########## September ########## Oktober ########## November ########## December ########## halvår ########## EKAS gennemgang af skimmelrapporter ifm. granskning

56 BILAG 5 Blower door- og termograferingsundersøgelser Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

57 Bygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN Blower Door-test efter DS/EN Bygningstype: boliger Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm Infrarød metode. Ved undersøgelsen er den simple undersøgelsesmetode benyttet. Tæthedsmåling er udført efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator Ansvarlig virksomhed for testen: Certificeret til Blower Door-test og bygningstermografering ved Byggeriets Kvalitetskontrol under BK/SVC/13829 Itc. Level III Thermografher Læs mere om termografering på ISOLINK ApS Korsør Landevej Boeslunde Tlf Mobil ID nr Lars Due Sags nr Dato for und Dato rapportering Indholdsfortegnelse: Konklusion side 2 Kuldebro og isoleringsforhold side 4 Tæthedsundersøgelse. side 24 Måledata Blower Door-test side 36 Adresse på den undersøgte bygning Kontaktperson Galgebakken Albertslund, Skrænt 3, 2A EKAS ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 1 af 35

58 Generelt / konklusion Om undersøgelsen: Undersøgelsen er en registrering af forhold før en renovering, undersøgelsen er delt op i følgende: Termografering efter kuldebroer og isoleringsforhold. Her er trykket mellem ude og inde, så tæt på 0 som vind og vejr tillader og temperaturforskellen mellem ude og inde skal være min 10 grader, hvilket den konkrete dag på ingen måde var et problem. (konkret var der ΔT gaader) Tæthedsundersøgelse, hvor der aktivt etableres et -50 pa. undertryk med Blower Door-blæser, efter ca. 15 min er alle utætheder kølet og lokaliseres let og effektivt med termografering. Registreringer: Blower Door-test resultat. qf50 (w50) = 3,39 l/s pr. m 2 Lovkravet for nye bygninger er i dag 1,0 l/s pr. m 2, almindelig accepteret for ældre bygninger er en definition om, at rimelig tæt er under 3,0 l/s pr. m 2 Byggeriet her har arvet det værste fra 2 byggesystemer. o o De tunge vægge er ekstrem kolde, pga. massive kanter på elementerne og reelt ingen isolering i flere områder. Forholdet bevirker, at der mange steder er stor risiko for skimmel. De lette vægge er udført på et tidspunkt, hvor der ikke har været fokus på lufttæthed og dermed tilfølge, at de alle meget utætte. Problemstillingen giver store trækgener og heftig køling ved kraftig vind, der er sandsynligtvist områder der har været vanskelig at opvarme ved kraftig kold vind. Konklusion: Det vil være ekstremt resursekrævende at løfte bygningerne til et nutidigt niveau, og det må betragtes som urealistisk. Ved mindre tiltag vil de kraftige kuldebroer ved efterisolering stadig være en udfordring, et er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis man f.eks. kun efterisolere de lette facade-dele vil bygningens samlet effektforbrug falde og dermed bliver de tunge konstruktioner endnu koldere dvs. en kuldebro under gulv på tung konstruktion med overflade temperatur på grader, vil falde 1-2 grader yderligere ved en efterisolering af andre bygningsdele, dermed øges risikoen for skimmel og fugtproblemer. Kun en 100% gennemgribende renovering kan anbefales, og vil man ikke det, er næstbedste løsning, mekanisk ventilation og rå mængder af varme på bygningerne. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 2 af 35

59 Med venlig hilsen Lars Due Bygningsingeniør itc. Level III termograf og instruktør Certificeret under Byggeriets Kvalitetskontrol ID nr til Blower Door-test /SVC/13829 Bygnings-termografering DS/EN 13187:1999 ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 3 af 35

60 Rapport ID: 1. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 18.3 C Temperature Sp2 Spotmeter 16.5 C Temperature Ar1 Area Min C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 31.9 C Ar Sp Sp Vurdering: Kraftig kuldebro ved gavl i overgangen mellem gavl og let ydervæg. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 4 af 35

61 Rapport ID: 2. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 6.0 C Temperature Ar1 Area Min. 2.5 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 17.3 C 16 Ar1 Sp Vurdering: Helt ekstrem køling, men kølingen relateres til utætheder og undersøges mere detaljeret under tæthedsundersøgelsen. Trykforskellen er tæt på 0 på dette tidspunkt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 5 af 35

62 Rapport ID: 3. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 18.0 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 22.6 C Sp Vurdering: Ingen kritiske forhold bygningens alder taget i betragtning. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 6 af 35

63 Rapport ID: 4. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 21.7 C Vurdering: Ingen kritiske forhold, bygningens alder taget i betragtning. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 7 af 35

64 Rapport ID: 5. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 16.8 C Temperature Sp2 Spotmeter 15.6 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 21.5 C Sp2 Sp Vurdering: Ingen kritiske forhold, bygningens alder taget i betragtning. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 8 af 35

65 Rapport ID: 6. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 14.3 C Temperature Sp2 Spotmeter 11.6 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 23.6 C 22 Sp Sp Vurdering: Facaden er ekstrem kold, 11,6 gader måles kun i helt uisoleret konstruktioner. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 9 af 35

66 Rapport ID: 7. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 13.5 C Temperature Ar1 Area Min C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 18.5 C 18 Sp Ar Vurdering: 13,5 grader er ekstremt kritisk, i forhold til skimmel, ved denne type huse og brug, hvor der kun er naturlig ventilation. En almindelig familie vil genere fugt i et sådant omfang, at skimmel vil være stort set umulig at undgå. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 10 af 35

67 Rapport ID: 8. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Ar1 Area Min. 9.7 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 18.8 C 18 Ar Vurdering: 13,5 grader er ekstremt kritisk, i forhold til skimmel, ved denne type huse og brug, hvor der kun er naturlig ventilation. En almindelig familie vil genere fugt i et sådant omfang, at skimmel vil være stort set umulig at undgå. Og her hvor der måles under 10 grader er det selvfølgeligt helt ekstremt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 11 af 35

68 Rapport ID: 9. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 18.8 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 31.5 C Sp Vurdering: De lette facader giver en acceptabel overfladetemperatur. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 12 af 35

69 Rapport ID: 10. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 20.5 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 22.3 C Sp Vurdering: De lette facader giver en acceptabel overfladetemperatur. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 13 af 35

70 Rapport ID: 11. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 11.0 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 33.6 C Sp Vurdering: Relativt ekstreme forhold, og senere destruktive undersøgelser viste en ø50-60 mm hul ud til det fri under gulvet. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 14 af 35

71 Rapport ID: 12. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 15.7 C Temperature Sp2 Spotmeter 14.7 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 43.1 C Sp2 Sp Vurdering: Kuldestrålingen og kuldenedfald fra en så stor kold flade giver en kraftig dis komfort til rummet + div. udfordringer med skimmel. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 15 af 35

72 Rapport ID: 13. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 10.7 C Temperature Sp2 Spotmeter 12.1 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 51.4 C Sp Sp Vurdering: Det er et kæmpe problem, at der under gulvplankerne er så koldt, ved normal brug af lejligheden vil det praktisk set være umuligt at undgå skimmel. Målingerne her, er hvor gulvet er åbent, dvs. normalt er der endnu koldere under plankegulvet. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 16 af 35

73 Rapport ID: 14. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature C Sp1 Temperature 2.3 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 8.3 C Sp Vurdering: Udvendig termografering bidrager sjældent til ny viden i forhold til den indvendige undersøgelse, og det er også tilfældet her. Resurserne benyttes indvendigt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 17 af 35

74 Rapport ID: 15. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature C Sp1 Temperature 0.2 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 7.6 C 6 Sp Vurdering: Udvendig termografering bidrager sjældent til ny viden i forhold til den indvendige undersøgelse, og det er også tilfældet her. Resurserne benyttes indvendigt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 18 af 35

75 Rapport ID: 16. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature C Sp1 Temperature 6.7 C Sp2 Temperature 4.1 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 7.0 C Sp1 3 2 Sp Vurdering: Ved Sp2 blev der indvendigt målt 9,7 grader. Forholdene er relativt ekstreme, 6 graders forskel mellem ude og inde. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 19 af 35

76 Rapport ID: 17. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 21.8 C Vurdering: Overfladetemperaturne omkring vinduerne er gode. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 20 af 35

77 Rapport ID: 18. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Temperature 15.4 C Sp2 Temperature 13.6 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 20.4 C 20 Sp Sp Vurdering: Relativt kold ydervæg helt som på stueetagen. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 21 af 35

78 Rapport ID: 19. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Temperature 17.9 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 18.9 C Sp Vurdering: Her den lette del af facaden, som har en acceptabel overfladetemperatur på fladen. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 22 af 35

79 Rapport ID: 20. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Temperature 13.2 C Sp2 Temperature 17.7 C Sp3 Temperature 16.3 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 18.7 C Sp Sp2 Sp Vurdering: Forskellen ses tydeligt mellem let og tung konstruktion. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 23 af 35

80 Rapport ID: 21. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Hvor den lette facade, ved ren termisk betragtning præsterede godt, så er det ved tæthedsundersøgelsen lige omvendt, her er tætheden i den lette facade ringe. Vinduet er meget utæt I facaden er alle overgange meget utætte og selve vinduets indbygning er ligeledes ringe. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 24 af 35

81 Rapport ID: 22. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Over 8 m/s er helt uacceptabelt. Selvfølgelig vil strømningen bremses lidt når gulvet er lukket, men potentialet for energiforbedring er stort ved at sikre den slags lukket. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 25 af 35

82 Rapport ID: 23. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Mk Vurdering: 0,6 m/s ved markeringen. Det skal bemærkes, at utætheden er i hele samlingens længde væg/loft og derfor vurderes registreringen som kritisk. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 26 af 35

83 Rapport ID: 24. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Store utætheder omkring den gamle dør, hvilket ikke er overraskende, det kan visuelt ses at der her er udfordringer. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 27 af 35

84 Rapport ID: 25. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Den tunge konstruktion har en god lufttæthed, væggen er kold men lufttæt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 28 af 35

85 Rapport ID: 26. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Den lette facade er utæt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 29 af 35

86 Rapport ID: 27. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Her måles over 5 m/s og det viser sig ved destruktiv undersøgelse, at der under gulv er et meget stort hul ud til det fri. Ca. Ø mm ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 30 af 35

87 Rapport ID: 28. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Generelt har de lette facader udfordringer med tætheden ved overgang væg/loft ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 31 af 35

88 Rapport ID: 29. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Samme billede ses 1. salen Tung facade er tæt, og let facade og vinduet her er utæt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 32 af 35

89 Rapport ID: 30. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Samme billede ses 1. salen Tung facade er tæt, og let facade og vinduet her er utæt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 33 af 35

90 Rapport ID: 31. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Samme billede ses 1. salen Tung facade er tæt, og let facade og vinduet her er utæt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 34 af 35

91 Rapport ID: 32. Placering: Skrænt 3, 2A Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Ingen kritiske forhold ved ovenlyset. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 35 af 35

92 BUILDING LEAKAGE TEST ISOLINK ApS Korsør Landevej 500 Boeslunde, Website: Date of Test: Technician: Lars Due Project Number: 4414 Customer: EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Att: Michael Thomsen Test File: 4414 BD-test Building Address: Galgebakken Albertslund Skrænt 3, 2A Phone: Fax: Test Results at 50 Pascals: q 50 : l/s (Airflow) 440 ( +/- 1.5 %) n 50 : q F50 : lps/m² (Floor Area) 3.39 q E50 : Leakage Areas: ELA 50 : m² ( +/- 1.5 %) ELA F50 : m²/m² ELA E50 : Building Leakage Curve: Air Flow Coefficient (C env ) = 38.9 l/s/paⁿ ( +/ %) Air Leakage Coefficient (C L ) = 38.8 l/s/paⁿ ( +/ %) Exponent (n) = ( +/ ) Coefficient of Determination (r²) = Test Standard: ISO 9972 Test Mode: Pressurization Type of Test Method: Method 3 - Test of Building for a specific purpose Purpose of Test: Før renovering Pressurize _ Building Leakage (l/s) Building Pressure (Pa)

93 Date of Test: Test File: 4414 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 2 of 4 Building Information Internal Volume, V (m³) ( according to ISO) Net Floor Area, A F (m²) ( according to national regulation) 130 Envelope Area, A E (m²) ( according to ISO) Height (m) Uncertainty of Dimensions (%) Year of Construction ca 70 Type of Heating Type of Air Conditioning Type of Ventilation None Building Wind Exposure Highly Protected Building Wind Class Light Air Equipment Information Type Manufacturer Model Serial Number Custom Calibration Date Fan Energy Conservatory Model 4 (230V) - Micromanometer Energy Conservatory DG

94 Date of Test: Test File: 4414 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 3 of 4 Pressurization Test: Environmental Data Indoor Temperature ( C) Outdoor Temperature ( C) Barometric Pressure (Pa) Pre-Test Baseline Pressure Data Post-Test p 0,1 - p 0,1 + p 0, p 0,2 - p 0,2 + p 0, Data Points - Automated Test (TTE ) Nominal Building Pressure (Pa) Baseline adjusted Building Pressure (Pa) Fan Pressure (Pa) Nominal Flow q r (l/s) Adjusted Flow q env (l/s) Adjusted Flow q L (l/s) % Error Fan Configuration -0.3 n/a n/a Ring B Ring B Ring A Ring A Ring A Ring A Ring A 0.5 n/a n/a Deviations from Standard ISO Test Parameters - The minimum pressure is not within +/- 3Pa of the greater of 10 Pa or (5 * zero-flow pressure p01).

95 Date of Test: Test File: 4414 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 4 of 4 None Comments

96 Tjekskema for Blower Door-test af småhuse Tjekskema før test. 1 Temperatur er målt ude og inde 2 Vindforhold er Vurderet visuelt 3 Barometerstand Standard i program er benyttet 4 Udvendig trykmåler er monteret Min. 5 m væk fra bygningen 5 Alle vinduer og udv døre lukket 6 Alle indvendige døre er åbne 7 Klimaskærmen Er færdig og uden midlertidige forseglinger 8 Friskluftventil er Alle lukket 9 Ventilationsanlæg Intet ventilationsanlæg 10 Afløb i gulv er Vandlås fyldt 11 Afløb til vaske er Etableret med vandlås og fyldt med vand 12 Brændeovn Ingen brændeovn 13 Emhætte er Emhætte er lukket med ballon 14 Opvarmningsinsallation Kræver ingen lukning som f.eks. fjernvarme 15 Ovenlysvinduer er Ovenlys er lukket Kontrolpunkter under test 16 Bygningen er sat i undertryk og bygningen er før egentlig test gennemgået og er kontrolleret for at sikre korrekt lukning 17 Eventuelle midlertidige forseglinger i klimaskærmen er kontrolleret 18 Tætninger udført under forberedelse til test er kontrolleret 19 For bygninger med brændeovn er dennes tætning kontrolleret 20 Alle indvendige døre er åbne 21 Baseline måling er udført før og efter test 22 Ved 50 Pa. Overtryk Aflæses i softwaren ring B På blæsere aflæses B 23 Tæthedsmåling udført ved Kun overtryk (se bemærkning) Supplerende bemærkninger: Blæser er monteret i køkkendøren, BD-testen udføres kun ved overtryk pga. risiko for skimmel, der køres også undertryk men i så begrænset omfang som muligt. Lille velux vindue kunne ikke lukke friskluftventilen korrekt.

97 Bygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN Blower Door-test efter DS/EN Bygningstype: boliger Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm Infrarød metode. Ved undersøgelsen er den simple undersøgelsesmetode benyttet. Tæthedsmåling er udført efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator Ansvarlig virksomhed for testen: Certificeret til Blower Door-test og bygningstermografering ved Byggeriets Kvalitetskontrol under BK/SVC/13829 Itc. Level III Thermografher Læs mere om termografering på ISOLINK ApS Korsør Landevej Boeslunde Tlf Mobil ID nr Lars Due Sags nr Dato for und Dato rapportering Indholdsfortegnelse: Konklusion side 2 Kuldebro og isoleringsforhold side 4 Tæthedsundersøgelse. side 10 Måledata Blower Door-test side 18 Adresse på den undersøgte bygning Kontaktperson Galgebakken Albertslund, Mark 2, 6b EKAS ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 1 af 17

98 Generelt / konklusion Om undersøgelsen: Undersøgelsen er en registrering af forhold efter en delvis renovering, undersøgelsen er delt op i følgende: Termografering efter kuldebroer og isoleringsforhold. Her er trykket mellem ude og inde, så tæt på 0 som vind og vejr tillader og temperaturforskellen mellem ude og inde skal være min 10 grader, hvilket den konkrete dag på ingen måde var et problem. (konkret var der ΔT gaader) Tæthedsundersøgelse, hvor der aktivt etableres et -50 pa. undertryk med Blower Door-blæser, efter ca. 15 min er alle utætheder kølet og lokaliseres let og effektivt med termografering. Registreringer: Blower Door-test resultat. qf50 (w50) = 1,85 l/s pr. m 2 Lovkravet for nye bygninger er i dag 1,0 l/s pr. m 2, almindelig accepteret for ældre bygninger er en definition om, at rimelig tæt er under 3,0 l/s pr. m 2 Konklusion: Det vurderes at netop problemstillingen opsat i rapport 4414 hvor det påpeges at isolering af de lette vægge kan forværre situationen for de tunge vægge ses i bygningen her. Det er muligt at det installereret ventilationsanlæg kan holde den relative luftfugtighed så langt nede, at skimmel kan undgås, men det er tydeligt, at der ved de tunge konstruktioner er meget koldt. Energirenoveringen af de lette facader er udført uden skærpet fokus på tæthed og det er ærgerligt, forholdene kunne have været betydelige bedre ved relativt små indsatser. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 2 af 17

99 Med venlig hilsen Lars Due Bygningsingeniør itc. Level III termograf og instruktør Certificeret under Byggeriets Kvalitetskontrol ID nr til Blower Door-test /SVC/13829 Bygnings-termografering DS/EN 13187:1999 ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 3 af 17

100 Rapport ID: 1. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 19.3 C Temperature Sp2 Spotmeter 17.5 C Temperature Ar1 Area Min C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 20.0 C Sp Ar1 13 Sp Vurdering: Det ses tydeligt at overfladetemperaturen på den tunge facade er lav. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 4 af 17

101 Rapport ID: 2. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 8.3 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 15.8 C Sp Vurdering: 8,3 grader under gulvet. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 5 af 17

102 Rapport ID: 3. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 31.1 C Vurdering: Ingen kritiske forhold. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 6 af 17

103 Rapport ID: 4. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 13.9 C Temperature Sp2 Spotmeter 18.9 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 21.7 C Sp Sp Vurdering: Den tungekonstruktion i gavl er ekstrem kold. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 7 af 17

104 Rapport ID: 5. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 12.2 C Temperature Ar1 Area Min C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C Ar C Sp Vurdering: Der vil stadig efter renoveringen være ekstremt koldt under gulvplanker, her er isoleringen netop fjernet og der måles 11 grader. Er den relative luftfugtighed over 40% vil der være betingelser for skimmelvækst. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 8 af 17

105 Rapport ID: 6. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Sp1 Spotmeter 17.9 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / 21 C 28.3 C Sp Vurdering: Forholdene i bygningen er ensartet, ved de tunge konstruktioner ses der relativt ekstreme kuldebroer. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 9 af 17

106 Rapport ID: 7. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Tæthedsundersøgelse i gang. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 10 af 17

107 Rapport ID: 8. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Utæt ved gulvet, målte luftstrømme viser over 1,3 m/s hvilket uden tvivl vil kunne mærkes som træk. I renoveringen bør der være højere fokus på lufttæthed. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 11 af 17

108 Rapport ID: 9. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Mk Vurdering: Utæt ved gulvet, målte luftstrømme viser over 1,3 m/s hvilket uden tvivl vil kunne mærkes som træk. I renoveringen bør der være højere fokus på lufttæthed. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 12 af 17

109 Rapport ID: 10. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Mk Vurdering: Kun mindre utætheder, kølingen skyldtes primært manglende isolering. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 13 af 17

110 Rapport ID: 11. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Generelt ses problemstillingen med utætheder ved gulvet, her måles over 2 m/s ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 14 af 17

111 Rapport ID: 12. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Under bundstykket, ingen lukning her er frit flow igennem med over 8 m/s ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 15 af 17

112 Rapport ID: 13. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Generelt ses problemstillingen med utætheder ved gulvet, her måles over 1,8 m/s ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 16 af 17

113 Rapport ID: 14. Placering: Mark 2, 6b Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Endnu et eksempel på at arbejdet er udført uden fokus på tæthed, ventilationsgennembrydningen er ført igennem klimaskærmen uden fokus på tæthed. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 17 af 17

114 BUILDING LEAKAGE TEST ISOLINK ApS Korsør Landevej 500 Boeslunde, Website: Date of Test: Technician: Lars Due Project Number: 4415 Customer: EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Att: Michael Thomsen Test File: 4415 BD-test Building Address: Galgebakken Albertslund Mark 2 6b Phone: Fax: Test Results at 50 Pascals: q 50 : l/s (Airflow) 241 ( +/- 1.2 %) n 50 : q F50 : lps/m² (Floor Area) 1.85 q E50 : Leakage Areas: ELA 50 : m² ( +/- 1.2 %) ELA F50 : m²/m² ELA E50 : Building Leakage Curve: Air Flow Coefficient (C env ) = 18.1 l/s/paⁿ ( +/ %) Air Leakage Coefficient (C L ) = 18.1 l/s/paⁿ ( +/ %) Exponent (n) = ( +/ ) Coefficient of Determination (r²) = Test Standard: ISO 9972 Test Mode: Pressurization Type of Test Method: Method 3 - Test of Building for a specific purpose Purpose of Test: Før renovering Pressurize _ 200 Building Leakage (l/s) Building Pressure (Pa)

115 Date of Test: Test File: 4415 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 2 of 4 Building Information Internal Volume, V (m³) ( according to ISO) Net Floor Area, A F (m²) ( according to national regulation) 130 Envelope Area, A E (m²) ( according to ISO) Height (m) Uncertainty of Dimensions (%) Year of Construction ca 70 Type of Heating Type of Air Conditioning Type of Ventilation None Building Wind Exposure Highly Protected Building Wind Class Light Air Equipment Information Type Manufacturer Model Serial Number Custom Calibration Date Fan Energy Conservatory Model 4 (230V) - Micromanometer Energy Conservatory DG

116 Date of Test: Test File: 4415 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 3 of 4 Pressurization Test: Environmental Data Indoor Temperature ( C) Outdoor Temperature ( C) Barometric Pressure (Pa) Pre-Test Baseline Pressure Data Post-Test p 0,1 - p 0,1 + p 0, p 0,2 - p 0,2 + p 0, Data Points - Automated Test (TTE ) Nominal Building Pressure (Pa) Baseline adjusted Building Pressure (Pa) Fan Pressure (Pa) Nominal Flow q r (l/s) Adjusted Flow q env (l/s) Adjusted Flow q L (l/s) % Error Fan Configuration 0.4 n/a n/a Ring B Ring B Ring B Ring B Ring B Ring B Ring B 1.1 n/a n/a Deviations from Standard ISO Test Parameters - The minimum pressure is not within +/- 3Pa of the greater of 10 Pa or (5 * zero-flow pressure p01).

117 Date of Test: Test File: 4415 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 4 of 4 None Comments

118 Tjekskema for Blower Door-test af småhuse Tjekskema før test. 1 Temperatur er målt ude og inde 2 Vindforhold er Vurderet visuelt 3 Barometerstand Standard i program er benyttet 4 Udvendig trykmåler er monteret Min. 5 m væk fra bygningen 5 Alle vinduer og udv døre lukket 6 Alle indvendige døre er åbne 7 Klimaskærmen Er færdig og uden midlertidige forseglinger 8 Friskluftventil er Alle lukket 9 Ventilationsanlæg Lukket ved ventilationsaggregatet 10 Afløb i gulv er Vandlås fyldt 11 Afløb til vaske er Etableret med vandlås og fyldt med vand 12 Brændeovn Ingen brændeovn 13 Emhætte er Emhætte er lukket med tape/pe-folie 14 Opvarmningsinsallation Kræver ingen lukning som f.eks. fjernvarme 15 Ovenlysvinduer er Intet ovenlys Kontrolpunkter under test 16 Bygningen er sat i undertryk og bygningen er før egentlig test gennemgået og er kontrolleret for at sikre korrekt lukning 17 Eventuelle midlertidige forseglinger i klimaskærmen er kontrolleret 18 Tætninger udført under forberedelse til test er kontrolleret 19 For bygninger med brændeovn er dennes tætning kontrolleret 20 Alle indvendige døre er åbne 21 Baseline måling er udført før og efter test 22 Ved 50 Pa. Overtryk Aflæses i softwaren ring B På blæsere aflæses B 23 Tæthedsmåling udført ved Kun overtryk (se bemærkning) Supplerende bemærkninger: Blæser er monteret i køkkendøren, BD-testen udføres kun ved overtryk pga. risiko for skimmel, der køres også undertryk men i så begrænset omfang som muligt.

119 Bygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN Blower Door-test efter DS/EN Bygningstype: boliger Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm Infrarød metode. Ved undersøgelsen er den simple undersøgelsesmetode benyttet. Tæthedsmåling er udført efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator Ansvarlig virksomhed for testen: Certificeret til Blower Door-test og bygningstermografering ved Byggeriets Kvalitetskontrol under BK/SVC/13829 Itc. Level III Thermografher Læs mere om termografering på ISOLINK ApS Korsør Landevej Boeslunde Tlf Mobil ID nr Lars Due Sags nr Dato for und Dato rapportering Indholdsfortegnelse: Konklusion side 2 Kuldebro og isoleringsforhold side 4 Tæthedsundersøgelse. side 9 Måledata Blower Door-test side 18 Adresse på den undersøgte bygning Kontaktperson Galgebakken Albertslund, Øster 7, 4a EKAS ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 1 af 17

120 Generelt / konklusion Om undersøgelsen: Undersøgelsen er en registrering af forhold efter en delvis renovering, undersøgelsen er delt op i følgende: Termografering efter kuldebroer og isoleringsforhold. Her er trykket mellem ude og inde, så tæt på 0 som vind og vejr tillader og temperaturforskellen mellem ude og inde skal være min 10 grader, hvilket den konkrete dag på ingen måde var et problem. (konkret var der ΔT gaader) Tæthedsundersøgelse, hvor der aktivt etableres et -50 pa. undertryk med Blower Door-blæser, efter ca. 15 min er alle utætheder kølet og lokaliseres let og effektivt med termografering. Registreringer: Blower Door-test resultat. qf50 (w50) = 3,54 l/s pr. m 2 Lovkravet for nye bygninger er i dag 1,0 l/s pr. m 2, almindelig accepteret for ældre bygninger er en definition om, at rimelig tæt er under 3,0 l/s pr. m 2 Konklusion: Hvis man sammenligner de 3 udførte Blower Door test, så ses det, at den målte værdi i langt højere grad er sammenlignelig i forhold til konstruktionsprincip og ikke til renoveret og ikke renoveret. Boligen her ligger på niveau med først udførte måling på ikke renoveret bolig. Lufttæthed kommer ikke af sig selv og har der i den udførte efterisolering ikke været krav til tæthed, så er det nok heller ikke udført. Isolink har sammen med Teknologisk Institut udført en række målinger på energirenoveringer og her kunne der registreres ingen, eller endog en forværring af konstruktionernes tæthed ved energirenovering. Registreringerne her ændre ikke ved konklusionerne i rapport 4414 og 4415 ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 2 af 17

121 Med venlig hilsen Lars Due Bygningsingeniør itc. Level III termograf og instruktør Certificeret under Byggeriets Kvalitetskontrol ID nr til Blower Door-test /SVC/13829 Bygnings-termografering DS/EN 13187:1999 ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 3 af 17

122 Rapport ID: 1. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 18.0 C Temperstur ude / inde -3 C / C 23.7 C Vurdering: Let facade ingen kritiske forhold. Det er vigtigt at være opmærksom på den lave rumtemperatur (16-18 C) ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 4 af 17

123 Rapport ID: 2. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 16.0 C Sp1 Spotmeter 12.5 C Temperature Sp2 Spotmeter 10.2 C Temperature Ar1 Area Min. 7.4 C Temperature Temperstur ude / inde -3 C / C 19.9 C Sp Ar1 10 Sp Vurdering: Det er tydeligt at boligen her har samme udfordringer med relativt kraftige kuldebroer ved de tunge facadevægge. Det er vigtigt at være opmærksom på den lave rumtemperatur (16-18 C) ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 5 af 17

124 Rapport ID: 3. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Temperstur ude / inde -3 C / C 16.8 C Vurdering: Igen ses et relativt velfungerende ovenlys, ingen kritiske forhold. Det er vigtigt at være opmærksom på den lave rumtemperatur (16-18 C) ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 6 af 17

125 Rapport ID: 4. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Temperstur ude / inde -3 C / C 16.2 C Vurdering: Ingen kritiske forhold, den kraftige køling ved vinduet skyldtes åben ventil. (blev selvfølgelig sikret lukket før BD-test) Det er vigtigt at være opmærksom på den lave rumtemperatur (16-18 C) ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 7 af 17

126 Rapport ID: 5. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Kuldebro-undersøgelse Date Emissivity 0.93 Reflected Temperature 23.0 C Temperstur ude / inde -3 C / C 15.3 C Vurdering: Forholdet mellem den tunge og lette facade er meget tydelig. Det er vigtigt at være opmærksom på den lave rumtemperatur (16-18 C) ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 8 af 17

127 Rapport ID: 6. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Tæthedsundersøgelse i gang. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 9 af 17

128 Rapport ID: 7. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Relativt store utætheder ved loft i køkken. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 10 af 17

129 Rapport ID: 8. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Kølingen ind under gulvet er relativt ekstrem og er sammenlignelig med den registrering set i sag 4414, hvor der under gulv var et ø50-60 mm hul. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 11 af 17

130 Rapport ID: 9. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Samme billede som set i de øvrige boliger, hvor den lette facade er relativ utæt. 1,2 m/s måles der i hjørnet. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 12 af 17

131 Rapport ID: 10. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Samme billede som set i de øvrige boliger, hvor den lette facade er relativ utæt. Mange små utætheder ind over gulvfladen. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 13 af 17

132 Rapport ID: 11. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Her i rummet hvor facaden er tung ses en tæt konstruktion dog lige med undtagelse i hjørnet. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 14 af 17

133 Rapport ID: 12. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Under indgangspartiet må der være en krybekælder med mange installationer, det kan konstateres, at der fra underliggende dele kommer meget luft op. (varm luft) ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 15 af 17

134 Rapport ID: 13. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Det motorstyret vindue har en defekt, det ser ud som om glasset ikke sidder korrekt i den gående ramme. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 16 af 17

135 Rapport ID: 14. Placering: Øster 7, 4a Undersøgelsestype: Tæthedsundersøgelse Date Trykforskel ude / inde -50 Pa C Vurdering: Her på 1. salen samme billede som set i den andre bygninger, let facade er meget utæt og tung facade er tæt. ISOLINK ApS Korsør Landevej 500, 4242 Boeslunde tlf , mobil side 17 af 17

136 BUILDING LEAKAGE TEST ISOLINK ApS Korsør Landevej 500 Boeslunde, Website: Date of Test: Technician: Lars Due Project Number: 4416 Customer: EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Att: Michael Thomsen Test File: 4416 BD-test Building Address: Galgebakken Albertslund Øster 7 4a Phone: Fax: Test Results at 50 Pascals: q 50 : l/s (Airflow) 319 ( +/- 1.5 %) n 50 : q F50 : lps/m² (Floor Area) 3.54 q E50 : Leakage Areas: ELA 50 : m² ( +/- 1.5 %) ELA F50 : m²/m² ELA E50 : Building Leakage Curve: Air Flow Coefficient (C env ) = 28.7 l/s/paⁿ ( +/ %) Air Leakage Coefficient (C L ) = 28.9 l/s/paⁿ ( +/ %) Exponent (n) = ( +/ ) Coefficient of Determination (r²) = Test Standard: ISO 9972 Test Mode: Pressurization Type of Test Method: Method 3 - Test of Building for a specific purpose Purpose of Test: Før renovering Pressurize _ Building Leakage (l/s) Building Pressure (Pa)

137 Date of Test: Test File: 4416 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 2 of 4 Building Information Internal Volume, V (m³) ( according to ISO) Net Floor Area, A F (m²) ( according to national regulation) 90 Envelope Area, A E (m²) ( according to ISO) Height (m) Uncertainty of Dimensions (%) Year of Construction ca 70 Type of Heating Type of Air Conditioning Type of Ventilation None Building Wind Exposure Highly Protected Building Wind Class Light Air Equipment Information Type Manufacturer Model Serial Number Custom Calibration Date Fan Energy Conservatory Model 4 (230V) - Micromanometer Energy Conservatory DG

138 Date of Test: Test File: 4416 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 3 of 4 Pressurization Test: Environmental Data Indoor Temperature ( C) Outdoor Temperature ( C) Barometric Pressure (Pa) Pre-Test Baseline Pressure Data Post-Test p 0,1 - p 0,1 + p 0, p 0,2 - p 0,2 + p 0, Data Points - Automated Test (TTE ) Nominal Building Pressure (Pa) Baseline adjusted Building Pressure (Pa) Fan Pressure (Pa) Nominal Flow q r (l/s) Adjusted Flow q env (l/s) Adjusted Flow q L (l/s) % Error Fan Configuration 1.2 n/a n/a Ring B Ring B Ring B Ring B Ring B Ring B Ring B 0.6 n/a n/a Deviations from Standard ISO Test Parameters - The minimum pressure is not within +/- 3Pa of the greater of 10 Pa or (5 * zero-flow pressure p01).

139 Date of Test: Test File: 4416 BD-test BUILDING LEAKAGE TEST Page 4 of 4 None Comments

140 Tjekskema for Blower Door-test af småhuse Tjekskema før test. 1 Temperatur er målt ude og inde 2 Vindforhold er Vurderet visuelt 3 Barometerstand Standard i program er benyttet 4 Udvendig trykmåler er monteret Min. 5 m væk fra bygningen 5 Alle vinduer og udv døre lukket 6 Alle indvendige døre er åbne 7 Klimaskærmen Er færdig og uden midlertidige forseglinger 8 Friskluftventil er Alle lukket 9 Ventilationsanlæg Lukket ved alle ind og udblæsninger 10 Afløb i gulv er Vandlås fyldt 11 Afløb til vaske er Etableret med vandlås og fyldt med vand 12 Brændeovn Ingen brændeovn 13 Emhætte er Emhætte er lukket med tape/pe-folie 14 Opvarmningsinsallation Kræver ingen lukning som f.eks. fjernvarme 15 Ovenlysvinduer er Ovenlys er lukket Kontrolpunkter under test 16 Bygningen er sat i undertryk og bygningen er før egentlig test gennemgået og er kontrolleret for at sikre korrekt lukning 17 Eventuelle midlertidige forseglinger i klimaskærmen er kontrolleret 18 Tætninger udført under forberedelse til test er kontrolleret 19 For bygninger med brændeovn er dennes tætning kontrolleret 20 Alle indvendige døre er åbne 21 Baseline måling er udført før og efter test 22 Ved 50 Pa. Overtryk Aflæses i softwaren ring B På blæsere aflæses B 23 Tæthedsmåling udført ved Kun overtryk (se bemærkning) Supplerende bemærkninger: Blæser er monteret i køkkendøren, BD-testen udføres kun ved overtryk pga. risiko for skimmel, der køres også undertryk men i så begrænset omfang som muligt.

141 BILAG 6 Fugttekniske simuleringer Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

142 NOTAT 15. marts 2019 EKAS - Galgebakken Wissenberg A/S Hejrevej 26, København NV Tlf: info@wissenberg.dk CVR-nr.: Fugtvurdering af sokkeldetalje over krybekælder Efter aftale med Michael Thomsen fra EKAS Rådgivende Ingeniører er Wissenberg blevet bedt om fugtteknisk rådgivning samt om at udføre beregninger og vurderinger af forskellige løsningsforslag på problemstillingen vedrørende fugt under gulvet i sokkeldetalje over krybekælder. Opgaven omhandler Galgebakken i Albertslund. Kontaktoplysninger: Init.: TJA/.ls Tlf.: tja@wissenberg.dk Sag nr.: w19020 Det forventes, at læseren er bekendt med nedenstående notater, og dette notat er ikke en erstatning, men fungerer udelukkende som en supplering. Anbefalinger i nedenstående notater kan stadig være relevante. Nærværende notat behandler udelukkende nedenstående løsningsforslag, under de beskrevne forudsætninger. Indhold 1. Indledning... 2 Der er til sagen fremsendt følgende dokumenter:... 2 Nærværende notat omhandler en vurdering af følgende løsningsforslag:... 2 Fugtbelastningsklasse... 3 Krybekælder Simuleringer af den tunge facade... 6 Model og geometri - tung facade... 6 Løsning 1 og 1.a... 7 Løsning 2 og 2.a... 8 Løsning 3 og 3.a... 9 Løsning 4 og 4.a Simuleringer af den lette facade Model og geometri - let facade Løsning 5 og 5.a Løsning 6 og 6.a Løsning 7 og 7.a Løsning 8 og 8.a Diskussion Konklusion G:\DATA\2019\w19020\C05_Analyse\K09_Konstruktion\C05.01_Beregning\ Fugtvurdering af sokkeldetalje over krybekælder.docxside 1

143 1. Indledning Der er til sagen fremsendt følgende dokumenter: Notater SBMI-notat af Rapport, Krybekældre i Galgebakken. SBMI-notat af Rapport, Fugtundersøgelse i Galgebakken. Orbicon-notat af notat vedrørende krybekældertiltag. Bunch-notat af KON145-N003A Galgebakken, Sokkelisolering. Bunch-notat af KON145-N003B Sokkelisolering. Bunch-notat af KON145-N004A Galgebakken, Renovering af krybekældre. Bunch-notat af KON145-N005 Galgebakken, Efterisolering af betondæk. 16. Supplement til Tekniske Undersøgelser fra Maj Tegninger, hæfte A-Boliger samlet B-Boliger samlet C-Boliger samlet D-Boliger samlet Diverse snit i bolig type A, B, C og D af eksisterende konstruktioner Nærværende notat omhandler en vurdering af følgende løsningsforslag: Dæk- og sokkeldetalje ved tungfacade 1. Yderligere efterisolering af sokkel samt efterisolering af ydervæg til underside af vindue. 1.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 2. Eksisterende sokkelisolering bevares, og isolering under gulv fjernes. 2.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 3. Begge tiltag under punkt 1 og 2 kombineres. 3.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt mm sokkelisolering tilføjes, og de 25mm kuldebrosisolering i forlængelsen af betondækket udelades. 4.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. Dæk- og sokkeldetalje ved let facade 5. Yderligere efterisolering af sokkel og ydervæg med 50 mm ift. projekt fra NOVA5. 5.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 6. Eksisterende isoleringstykkelse bevares, og isolering under gulv fjernes. 6.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 7. Begge tiltag under punkt 1 og 2 kombineres. 7.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 8. Eksisterende isoleringstykkelse bevares, og isolering under gulv bevares. 8.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. Side 2

144 Fugtbelastningsklasse For at kunne præcisere hvilken fugtbelastningsklasse, nærværende boliger skal beregnes efter, skal temperaturen fra krybekælderen sammenlignes med temperatur og relativ luftfugtighed i boligerne, der måles i samme periode. Disse målinger kan derefter bruges som randbetingelser i beregningen og vurderingen af løsningsforslagene. Af notatet fra Niras, maj 2012, ses det af afsnit 3.2, omhandlende krybekældre, at der, som et gennemsnit over fem måneder, er målt en relativ luftfugtighed og temperatur i henholdsvis krybekælder og i bolig. Målingerne er foretaget i de kolde måneder i 2011/2012. Den relative luftfugtighed i boligerne blev målt mellem 52 % RF og 55 % RF ved omkring 22 grader, hvilket er i den høje ende og i sammenligning ligger tæt på fugtbelastningsklasse 3, når temperaturen tages i betragtning. Indledningsvis er løsningsforslag 1, beregnet for nedenstående måneder med randbetingelser i henhold til SBi-Anvisning 224 for det danske referenceår. Det er valgt at medtage fugtbelastningsklasse 3, idet bebyggelsen består af lejeboliger. Der er dog mekanisk ventilation, og derfor vurderes fugtbelastningen at ligge mellem kategori 2 og 3. Oktober Nov. Dec. Januar Februar Marts April % RF kritisk punkt DRY 2 91 % 100 % 96 % 92 % 92 % 87 % 75 % % RF kritisk punkt DRY % 115 % 116 % 116 % 117 % 103 % 82 % Ved en relativ luftfugtighed på 100 % opstår der kondens, hvor vanddampen i luften fortættes og afsættes som dråber på overflader. Ovenstående angivelser i procent over 100 % er en indikation af, hvor langt over kondensgrænsen den relative luftfugtighed er i niveau. Det ses, at det er i november måned, den værste kombination af temperatur og relativ luftfugtighed mellem isolering i gulv og betondæk finder sted. I de efterfølgende beregninger lægges grænseværdien for risiko for skimmel i området mellem 75 % og 80 % relativ luftfugtighed, idet der er organisk materiale under gulvet i form af strøer. Normalt vurderes det, at grænsen for skimmel ligger ved 75 % relativ luftfugtighed ved 20 C. Temperaturen ved det kritiske punkt ligger lidt under 20 C, og derfor lægges grænsen lidt højere end 75 % relativ luftfugtighed, da vækstbetingelserne for skimmel ved faldende temperaturer kræver en samtidig højere relativ luftfugtighed. Ved vurderingen beregnes både fugtbelastningsklasse 2 og 3, idet det vurderes at være rimeligt at indregne en form for sikkerhed, idet de faktiske fugtbelastninger i bebyggelsen ikke kendes. Dog vides det, at der etableres balanceret ventilation, hvilket nedbringer vurdering fra fugtbelastningsklasse 3 til et sted mellem klasse 2 og klasse 3. Krybekælder Forholdene i krybekælderen vedrørende luftskifte, ventilationstab, varmebidrag og varmetab er meget usikre. Det vurderes derfor, at det er forbundet med stor usikkerhed, når temperaturen i krybekælderen vurderes. Side 3

145 Af notatet fra Niras, maj 2012, ses det i afsnit 3.2, omhandlende krybekældre, at der, som et gennemsnit over fem måneder, er målt en relativ luftfugtighed og temperatur, henholdsvis i krybekælderen og i boligen. Målingerne er foretaget i de kolde måneder i 2011/2012. Det ses, at temperaturen i krybekælderen i gårdhusene er omkring grader og noget højere i rækkehusene. Det er svært at udlede temperaturvariationerne for hver måned i notatet, dog er gennemsnitstemperaturen lidt højere end vurderet i Buchs notat. For at vurdere temperaturen i krybekælderen samt indflydelsen af det forøgede varmebidrag til krybekælderen, når isoleringen mellem betondækket og gulve fjernes, foretages en forsimplet beregning. Denne beregning vil indeholde en vis usikkerhed. Modellen beregnes stationær, og det forudsættes i beregningen, at krybekælderen er uventileret for at kunne vurdere det faktiske varmebidrag fra boligen. Fremgangsmåden for opbygning af modellen er, at krybekælderen beregnes som et hulrum med konvektion. Temperaturen i jorden, modelleret under krybekælderen, sættes til 8 C med en overgangsisolans på 2 m 2 K/W. Når der beregnes varmetransport gennem krybekælderen, betyder længden af betondækket meget. Modellen opbygges efter AN-A-1-001, plantegning over boligtype A. Dækkets længde sættes efter halvdelen af bredden af værelse 09 (2 meter), og der indsættes en adiabatisk grænse ved midten af modellen. Opbygning af Heat 2 model, svarende til Løsning 1. Side 4

146 Varmestrømmen beregnes gennem krybekælderen ved konvektion i krybekælderen. Krybekælderen beregnes uventileret. Løsningsforslag 1 vs 3 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Temperatur ude C 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 6,6 Temperatur inde C Temperatur krybekælder Løsning 1 (center i kælder) C 12,3 10,3 8,6 7,6 7,4 8,8 10,8 Temperatur krybekælder Løsning 3 (center i kælder) C 14,1 12,6 11,4 10,6 10,5 11,7 13,2 Temperatur forskel C 1,8 2,3 2,8 3 3,1 2,9 2,4 Som det fremgår af ovenstående tabel, vil temperaturen stige omkring 2-3 C i krybekælderen, når isoleringen under terrændækket fjernes. Dette forudsætter, at krybekælderen er uventileret i modsætning til de faktiske forhold. Den beregnede temperaturkurve for krybekælderen, beregnet i Bunchs notat af 24. marts 2017, er sammenlignet med måleresultaterne fra SBMI s notat, foretaget primo april til medio maj Der er taget udgangspunkt i måleresultaterne fra boligtype A. På baggrund af ovenstående temperaturberegning vurderes det rimeligt, at temperaturkurven i Bunchs notat tillægges 1-2 C. I beregningerne for løsning 2, 2.a, 3 og 3.a hæves temperaturen yderligere 1 grad på grund af det øgede varmetab fra boligen til krybekælderen, når isoleringen under gulvet fjernes. Dette er vurderet ud fra, at krybekælderen er ventileret. For at kunne foretage valide vurderinger af løsningsforslagene skal temperaturen i krybekælderen måles i årets kolde måneder. Nedenstående resultater er derfor kun gældende under de forhold, der er antaget. Side 5

147 2. Simuleringer af den tunge facade Model og geometri - tung facade Geometri og materialetykkelser er udledt af tegning AN-X Der er regnet med 70 mm isolering under gulv, og der er tillagt sokkelisolering, svarende til en tykkelse på 100 mm ved ydervæggen og 125 mm herunder. I forbindelse med alle nedenstående beregninger, forudsættes det, at alle konvektive kuldebroer lukkes. Det gælder alle samlinger i hele facaden og særdeles hulrummet nederst på alle facaderne under forpladen på sandwichelementerne. Hulrummet kan fyldes med skum samtidig med, at sokkelisoleringen sluttes tæt til forpladen. Samlingerne i facaderne skal gennemgås med nye fuger. Det er medtaget i beregningen, at der er 25mm isolering mellem betondækket og plinten på fundament. Denne isolering fremgår dog ikke af notaterne, udarbejdet af Bunch Bygningsfysik. ateriale Lambda - Værdi (W/mK) Jord 2,3 Beton 2,3 Isolering (gammel) 0,45 Skum (udfyldning af hulrum) 0,1 Hulrum (under gulv) 0,21 Træ (trægulv) 1,5 Isolering (ny) 0,037 Følgende materialeparametre er anvendt: Farveangivelse Modellen er opbygget med 1,2 meter dyb krybekælder. Udeklima Indeklima Krybekælder Side 6

148 Løsning 1 og 1.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 1. Yderligere efterisolering af sokkel samt efterisolering af ydervæg til underside af vindue. 1.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 15,4 C 15 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 1a for november. Løsningsforslag 1 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 13 10,3 9,6 9,5 9,4 11,3 % RF kritisk punkt DRY 2 89 % 99 % 96 % 91 % 91 % 86 % % RF kritisk punkt DRY 3 98 % 114 % 115 % 114 % 115 % 101 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 1.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 16,5 15,5 14,6 13,8 13,8 14,6 % RF kritisk punkt DRY 2 71 % 70 % 69 % 68 % 68 % 69 % % RF kritisk punkt DRY 3 78 % 81 % 83 % 86 % 86 % 82 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst på betondækkets indvendige overside. Side 7

149 Løsning 2 og 2.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 2. Eksisterende sokkelisolering bevares, og isolering under gulv fjernes. 2.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 15,1 C 14 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 2a for november. Løsningsforslag 2 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 14,8 12,7 12,7 11, % RF kritisk punkt DRY 2 79 % 84 % 78 % 77 % 77 % 77 % % RF kritisk punkt DRY 3 88 % 97 % 94 % 97 % 97 % 91 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 2.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 16 15,1 14, ,7 % RF kritisk punkt DRY 2 73 % 72 % 71 % 67 % 67 % 69 % % RF kritisk punkt DRY 3 81 % 83 % 85 % 85 % 85 % 81 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 8

150 Løsning 3 og 3.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 3. Begge tiltag under punkt 1 og 2 kombineres. 3.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 15,5 C 14 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 3a for november. Løsningsforslag 3 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 15 12,8 12, ,4 % RF kritisk punkt DRY 2 78 % 84 % 81 % 77 % 77 % 75 % % RF kritisk punkt DRY 3 86 % 96 % 98 % 97 % 97 % 88 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 3.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 16,3 15,5 14, ,9 14,1 % RF kritisk punkt DRY 2 72 % 70 % 68 % 67 % 68 % 71 % % RF kritisk punkt DRY 3 79 % 81 % 82 % 85 % 85 % 84 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 9

151 Løsning 4 og 4.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 4. 75mm sokkelisolering tilføjes, og de 25mm kuldebrosisolering i forlængelsen af betondækket udelades. 4.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 14,9 C 15 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 4a for november. Løsningsforslag 4 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 12, ,1 10,8 % RF kritisk punkt DRY 2 91 % 101 % 100 % 94 % 93 % 88 % % RF kritisk punkt DRY % 116 % 120 % 118 % 117 % 105 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 4.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 16,1 14,9 13,8 13,6 13,6 14 % RF kritisk punkt DRY 2 73 % 73 % 73 % 69 % 69 % 72 % % RF kritisk punkt DRY 3 81 % 84 % 87 % 87 % 87 % 85 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 10

152 3. Simuleringer af den lette facade Model og geometri - let facade Geometri og materialetykkelse er udledt af tegning AN-X Dog er isoleringen i den inderste/originale facade modelleret til 100mm samt 20mm luft. Dette er gjort efter informationen på tegning Boligtype B-C, lodret snit II (6)015. Der er regnet med 70 mm isolering under gulv. Der er modelleret sokkelisolering, svarende til en tykkelse på 150 mm. I forbindelse med alle nedenstående beregninger forudsættes det, at alle konvektive kuldebroer lukkes. Det gælder alle samlinger i hele facaden og særdeles samlingen til sokkelen. Følgende materialeparametre er anvendt: Materiale Lambda - Værdi (W/mK) Jord 2,3 Beton 2,3 Isolering (gammel) 0,45 Stål 55 Hulrum (ikke ventileret) 0,21 Træ (trægulv) 1,5 Isolering (ny) 0,037 Gips 0,25 Farveangivelse Modellen er opbygget med 1,2 meter dyb krybekælder. Udeklima Indeklima Krybekælder Side 11

153 Løsning 5 og 5.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 5. Yderligere efterisolering af sokkel og ydervæg med 50 mm ift. projekt fra NOVA5. 5.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 15 C 15 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 5.a for november. Løsningsforslag 5 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 13 10,2 9,3 9,1 9,0 10,5 % RF kritisk punkt DRY 2 89 % 100 % 98 % 93 % 94 % 90 % % RF kritisk punkt DRY 3 98 % 115 % 118 % 117 % 118 % 107 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 5.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt ,8 13,7 13,6 13,8 % RF kritisk punkt DRY 2 73 % 73 % 73 % 69 % 69 % 73 % % RF kritisk punkt DRY 3 81 % 84 % 87 % 87 % 87 % 86 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 12

154 Løsning 6 og 6.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 6. Eksisterende isoleringstykkelse bevares, og isolering under gulv fjernes. 6.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 15,3 C 16 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 6.a for november. Løsningsforslag 6 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 13,9 11,3 10,2 9,9 9,9 11,6 % RF kritisk punkt DRY 2 84 % 93 % 92 % 88 % 88 % 84 % % RF kritisk punkt DRY 3 93 % 107 % 111 % 111 % 111 % 99 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 6.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 15,9 15,3 14,2 13,9 13,7 14,3 % RF kritisk punkt DRY 2 74 % 71 % 71 % 68 % 69 % 70 % % RF kritisk punkt DRY 3 82 % 82 % 85 % 85 % 87 % 83 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 13

155 Løsning 7 og 7.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 7. Begge tiltag under punkt 1 og 2 kombineres. 7.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 15,4 C 15 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 7.a for november. Løsningsforslag 7 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 14,2 11,7 10,8 10,6 10,6 12,3 % RF kritisk punkt DRY 2 82 % 90 % 88 % 84 % 84 % 80 % % RF kritisk punkt DRY 3 91 % 104 % 106 % 106 % 106 % 95 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 7.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 16,3 15,4 13,7 13,6 13,6 13,8 % RF kritisk punkt DRY 2 72 % 71 % 73 % 69 % 69 % 73 % % RF kritisk punkt DRY 3 79 % 82 % 88 % 87 % 87 % 86 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 14

156 Løsning 8 og 8.a Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 8. Eksisterende isoleringstykkelse bevares, og isolering under gulv bevares. 8.a Temperaturen i krybekælderen hæves, indtil en tilfredsstillende overfladetemperatur opnås i kritisk punkt. 5 C 20 C 14,6 C 16 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af 8.a for november. Løsningsforslag 8 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 12,3 9,3 8 7,7 7,8 9,7 % RF kritisk punkt DRY 2 93 % 106 % 107 % 102 % 102 % 95 % % RF kritisk punkt DRY % 122 % 129 % 129 % 128 % 113 % I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på over 100 % vil der opstå kondens. Angivelsen over 100 % er derfor en angivelse af, hvor langt over kondensgrænsen forholdene er. Det ses, at der i alle månederne er risiko for skimmelvækst. Løsningsforslag 8.a Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Temperatur ude 9,2 5 1,6-0,6-1,1 2,6 Temperatur krybekælder Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt 16 14,6 14,1 13, ,6 % RF kritisk punkt DRY 2 73 % 75 % 71 % 71 % 72 % 74 % % RF kritisk punkt DRY 3 81 % 86 % 86 % 90 % 91 % 87 % I ovenstående tabel, i celler markeret med blå, ses den teoretiske, nødvendige temperatur i krybekælderen for, at temperaturen i det kritiske punkt hæves tilstrækkeligt til, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Side 15

157 4. Diskussion Udformningen af krybekælderene under de forskellige boligtyper består alle af en høj og en lav del. De målte temperaturer, der er tilgængelige i det udleverede materiale, er alle formentlig målt i den høje del, idet den lave del er meget svært tilgængelig. Af samme grund er målingerne formentlig udført midt i krybekælderen og ikke i hjørnerne. Temperaturen vil højst sandsynligt variere meget, fra den høje del af krybekælderen til den lave del af krybekælderen, ligesom temperaturen vil variere fra midt i rummet til ude ved hjørnerne. Derfor anses det ikke realistisk, at temperaturen i hjørnerne i de lave krybekældre vil nå op på C i de kolde måneder. Ovenstående beregninger viser, at C er temperaturgrænsen for skimmelvækst ved løsning 4 og 8. Til ovenstående skal det samtidig nævnes, at fjernvarmetemperaruren vil blive sænket, hvilket betyder, at den opvarmning, som fjernvarmekablerne i krybekældrene bidrager med, vil blive reduceret i fremtiden. 5. Konklusion Under de antagne forudsætninger kan det afledes, at temperaturen i krybekælderen skal hæves, uanset hvilke af ovenstående efterisoleringstiltag der i øvrigt foretages. Den bedste effekt af at hæve temperaturen i krybekælderes fås, når isoleringen mellem krybekælder og bolig fjernes samtidig med, at soklen isoleres op over terræn. Samlet set er konklusionen, at løsning 4 og 8 under alle omstændigheder som minimum anbefales udført samtidig med, at alle konvektive kuldebroer lukkes. Derudover skal et af de tre nedenstående tiltag udføres før, temperaturen under gulvet kan hæves tilstrækkeligt, således at risikoen for skimmel undgås. 1. Etablering af vandbåret gulvvarme i hele boligen. 2. Etablering af eltracing i randzonen mellem isolering og betondæk. 3. Etablering af varmeafgivere i krybekælderen. Det anbefales at undgå at etablere overtryk i krybekælderen ved indblæsning af varm luft, hvis dækket mellem bolig og krybekælder ikke tætnes. Derudover anbefales det, at etagedækket mod krybekælderen tætnes mod opstigende fugt, især omkring gennemføringer. Dette kan evt. gøres ved at brænde gulvpap på etagedækket og anvende tætningsmasse omkring gennemføringer. Ovenstående tiltag sikrer samtidig mod indtrængning af radon. Wissenberg A/S Thomas Jahr Side 16

158 BILAG 7 Stikprøvevise målinger af temp. og RF i krybekældre Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

159 Side 1/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

160 Side 2/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

161 Side 3/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

162 Side 4/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

163 Side 5/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

164 Side 6/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

165 Side 7/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

166 Side 8/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

167 Side 9/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

168 Side 10/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

169 Side 11/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

170 Side 12/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

171 Side 13/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

172 Side 14/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

173 Side 15/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

174 Side 16/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

175 Side 17/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

176 Side 18/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

177 Side 19/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

178 Side 20/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

179 Side 21/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

180 Side 22/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30:

181 Side 23/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00: :30: :00:

182 Side 24/ :56:16 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :30: :00: :30: :00: :30:

183 Side 1/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

184 Side 2/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

185 Side 3/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

186 Side 4/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

187 Side 5/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

188 Side 6/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

189 Side 7/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

190 Side 8/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

191 Side 9/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

192 Side 10/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

193 Side 11/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

194 Side 12/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

195 Side 13/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

196 Side 14/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

197 Side 15/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

198 Side 16/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

199 Side 17/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

200 Side 18/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

201 Side 19/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

202 Side 20/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

203 Side 21/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

204 Side 22/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37:

205 Side 23/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07: :37: :07:

206 Side 24/ :59:42 ID Dato/klokkeslet Temperatur [ C] Fugtighed [%rh] :37: :07: :37: :07: :37:

207 BILAG 8 Fugtteknisk simulering af sokkeldetalje med gulvvarme Nærværende bilag 8 er tilføjet d til den oprindelige granskningsrapport fra Granskningsrapport Galgebakken Albertslund EKAS Rådgivende Ingeniører A/S

208 NOTAT 11. april 2019 EKAS - Galgebakken Wissenberg A/S Hejrevej 26, København NV Tlf: info@wissenberg.dk CVR-nr.: Fugtvurdering af sokkeldetalje over krybekælder med gulvvarme Efter aftale med Michael Thomsen fra EKAS Rådgivende Ingeniører er Wissenberg blevet bedt om fugtteknisk rådgivning samt om at udføre beregninger og vurdering af to konkrete løsningsforslag på problemstillingen vedrørende fugt under gulvet i sokkeldetalje over krybekælder. Opgaven omhandler Galgebakken i Albertslund. Kontaktoplysninger: Init.: TJA/.ls Tlf.: tja@wissenberg.dk Sag nr.: w19020 Dette notat er udarbejdet i forlængende af et tidligere udarbejdet notat, og er en videre bearbejdning af to løsninger. Læseren af dette notat forventes derfor at være bekendt med indholdet af det tidligere fremsendte notat, Fugtvurdering af sokkeldetalje over krybekælder. Formålet med notatet er at afklare, om det er muligt at løse problemerne med skimmel under gulvene ved at etablere gulvvarme samtidig med, at der udføres et minimum af sokkelisolering. Nærværende notat behandler udelukkende nedenstående løsningsforslag under de beskrevne forudsætninger. Indhold 1. Indledning... 2 Nærværende notat omhandler en vurdering af nedenstående løsningsforslag. 2 Afgrænsning... 2 Fugtbelastningsklasse... 2 Krybekælder Simulering af den tunge facade... 3 Model og geometri - tung facade... 3 Løsning 4 med gulvvarme Simulering af den lette facade... 5 Model og geometri - let facade... 5 Løsning 8 med gulvvarme Diskussion Konklusion... 7 G:\DATA\2019\w19020\C05_Analyse\K09_Konstruktion\C05.01_Beregning\ Fugtvurdering af sokkeldetalje over krybekælder m. gulvvarme.docx Side 1

209 1. Indledning Nærværende notat omhandler en vurdering af nedenstående løsningsforslag Fælles for begge løsningsforslag: Dæk- og sokkeldetalje ved tung facade 4. 75mm sokkelisolering tilføjes, de 25mm kuldebrosisolering i forlængelsen af betondækket udelades. Gulvopbygningen ændres til en opbygning med EPS beton, gulvvarme og afretningslag med flydende trægulv. Dæk- og sokkeldetalje ved let facade 8. Eksisterende isoleringstykkelse samt isolering under gulv bevares. Gulvopbygningen ændres til en opbygning med EPS-beton, gulvarme og afretningslag med flydende trægulv. Afgrænsning Dimensionering af selve gulvvarmeanlægget behandles ikke i nærværende notat. Projektering af styringssystemet for gulvvarmeanlægget, i forhold til temperaturforhold ude og i krybekælderen, udføres ikke i nærværende notat. Færdig projektering er derfor nødvendig, når den endelige gulvopbygning, gulvvarmeløsning og temperaturforhold i krybekælderen kendes. Fugtbelastningsklasse Normalt vurderes det, at grænsen for skimmelvækst på organisk materiale, ligger ved 75 % relativ luftfugtighed ved 20 C. Temperaturen ved det kritiske punkt ligger lidt under 20 C, og derfor lægges grænsen lidt højere end 75 % relativ luftfugtighed, da vækstbetingelserne for skimmel ved faldende temperaturer kræver en samtidig højere relativ luftfugtighed. Ved vurderingen beregnes både fugtbelastningsklasse 2 og 3, idet det vurderes at være rimeligt at indregne en form for sikkerhed, idet de faktiske fugtbelastninger i bebyggelsen ikke kendes. Dog vides det, at der etableres balanceret ventilation, hvilket nedbringer vurdering fra fugtbelastningsklasse 3 til et sted mellem klasse 2 og klasse 3. Krybekælder Forholdene i krybekælderen vedrørende luftskifte, ventilationstab, varmebidrag og varmetab er meget usikre. Det vurderes derfor, at det er forbundet med stor usikkerhed, når temperaturen i krybekælderen vurderes. Det er yderligere oplyst, at det påtænkes at fjerne installationerne i krybekældrene, og derved vil varmebidraget til krybekældrene også fjernes. Derfor er der i dette notat foretaget beregninger, hvor krybekælderen er lig udetemperaturen i de to yderste måneder, der normalt ikke betragtes som indeholdt i perioden, hvor der er behov for opvarmning. Fremgangsmåden for opbygning af modellen er, at krybekælderen beregnes som et hulrum med konvektion. Temperaturen i jorden, modelleret under krybekælderen, sættes til 8 C med en overgangsisolans på 2 m 2 K/W. Side 2

210 2. Simulering af den tunge facade Model og geometri - tung facade I forbindelse med alle nedenstående beregninger forudsættes det, at alle konvektive kuldebroer lukkes. Det gælder alle samlinger i hele facaden og i særdeleshed hulrummet nederst på alle facaderne under forpladen på sandwichelementerne. Hulrummet kan fyldes med skum samtidig med, at sokkelisoleringen sluttes tæt til forpladen. Samlingerne i facaderne skal gennemgås med nye fuger. Det er ikke medtaget i beregningen, at der er 25mm isolering mellem betondækket og plinten på fundament. Det mistænkes, at denne isolering ikke er udført ved gavlene, hvorfor der regnes på den sikre side. Gulvopbygningen er her valgt som 50mm EPS beton, gulvvarme pr. 200 og 45mm afretningslag. Følgende materialeparametre er anvendt: Materiale Lambda - Værdi (W/mK) Jord 2,3 Beton 2,3 Isolering (gammel) 0,45 Skum (udfyldning af hulrum) 0,1 Hulrum (under gulv) 0,21 Træ (trægulv) 1,5 Isolering (ny) 0,037 EPS Beton 0,12 Farveangivelse Indeklima Udeklima Krybekælder Modellen er opbygget med 1,2 meter dyb krybekælder. Side 3

211 Løsning 4 med gulvvarme Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 21 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af model 4 med gulvvarme for februar. Løsningsforslag 4 med gulvarme Februar Maj September Temperatur ude -1,1 10,6 13,7 Temperatur, krybekælder 7 10,6 13,7 Gulvvarmetemperatur 28 Slukket 20 Temperatur, inde Overfladetemperatur, kritisk punkt 20,7 16,5 19,8 % RF kritisk punkt Klasse 2 44,1 69,8 71,0 % RF kritisk punkt Klasse 3 55,6 74,7 74,4 I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Generelt kan det betragtes, at hvis temperaturen i krybekælderen kommer under 16 grader, er det nødvendigt at opretholde en konstant aktiv gulvvarme med en temperatur omkring gulvvarmeslangerne på grader. Derved holdes temperaturen i bunden af den lette facade over 18 grader. Det ses dog, at beregningen for maj måned viser, at det ikke er nødvendigt med en aktiv gulvvarme trods den lave temperatur i krybekælderen. Det skyldes dog den meget lave relative luftfugtighed, der er om foråret. Side 4

212 3. Simulering af den lette facade Model og geometri - let facade I forbindelse med alle nedenstående beregninger forudsættes det, at alle konvektive kuldebroer lukkes. Det gælder alle samlinger i hele facaden og især i samlingen til soklen. Gulvopbygningen er her valgt som 50mm EPS beton, gulvvarme pr. 200 og 45mm afretningslag. Følgende materialeparametre er anvendt: Materiale Lambda - Værdi (W/mK) Jord 2,3 Beton 2,3 Isolering (gammel) 0,45 Stål 55 Hulrum (ikke ventileret) 0,21 Træ (trægulv) 1,5 Isolering (ny) 0,037 Gips 0,25 Farveangivelse EPS Beton 0,12 Indeklima Udeklima Krybekælder Modellen er opbygget med 1,2 meter dyb krybekælder. Side 5

213 Løsning 8 med gulvvarme Herunder vises opbygningen og resultaterne for følgende løsningsforslag: 5 C 22 C 19 C Opbygningen af modellen, der regnes på. Beregning af model 8 med gulvvarme for februar. Løsningsforslag 8 med gulvarme Februar Maj September Temperatur, ude -1,1 10,6 13,7 Temperatur, krybekælder 7 10,6 13,7 Gulvvarmetemperatur Temperatur inde Overfladetemperatur kritisk punkt % RF kritisk punkt Klasse 2 48,9 67,6 74,6 % RF kritisk punkt Klasse 3 61,7 72,4 78,2 I ovenstående tabel oplistes overfladetemperaturen og den afledte relative luftfugtighed. Hvis temperaturen i krybekælderen kommer under 16 grader, er det nødvendigt at opretholde en konstant aktiv gulvvarme med en temperatur omkring gulvvarmeslangerne på grader. Derved holdes temperaturen i bunden af den lette facade over 18 grader. Side 6