Projektledelsesrapport

Transkript

1 2015 Projektledelsesrapport 201 Bysekretariatet Marts

2 Forord Det er regeringens målsætning at andelen af udsatte boligområder inden 2016 skal være faldet med 25 % og 50 % i Pr. 1. oktober 2015 har ministeriet for By, bolig og landdistrikter orienteret om, at området omkring Glarbjergvej ikke længere er på listen over særligt udsatte boligområder pga. et fald i antal dømte. Det afspejler ligeledes, at det er marginaler der betyder, om et boligområde er på listen over særligt udsatte boligområder, og et fortsat fokus på udfordringerne i de almene boligområder med risiko for at komme på listen over særligt udsatte boligområder derfor er nødvendigt. Ministeriet for By, bolig og Landdistrikter har i rapporten Værktøjskasse i forhold til udsatte boligområder fra 2013 lagt op til, at det er med Helhedsplanen som strategi, at kommune og boligorganisationer sikrer en effektiv og koordineret indsats i de udsatte boligområder. Strategien/Helhedsplanen peger på de væsentligste problemområder og løsningerne heraf samt den finansiering, der ligger til grund for indsatsen. Den følgende afrapportering er udarbejdet med henblik på at holde styregruppen for den boligsociale Helhedsplan orienteret om opmærksomhedspunkter i forhold til målopnåelse og forventede resultater. Den har til hensigt at supplere med mere strategiske målsætninger formuleret i Helhedsplanen samt give en skriftlig afrapportering i forhold til økonomi. Rapporten kan suppleres med den kvartalsvise Fremdriftsrapport, der udgør det samlede projekts logbog, og forholder sig til aktiviteterne på særligt leveranceniveau. Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo De overordnede mål for Helhedsplanen er, at man i 2017 kan observere: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne færre anbringelsessager i de tre boligområder en øget tryghed i boligområderne 2

3 Indhold Forord... 2 Resume... 4 Driftsmæssig status på aktivitetsniveau... 4 Boligsocial monitorering... 4 Det eksterne samarbejde... 5 Status i forhold til økonomi... 6 Bilag

4 Resume På aktivitetsniveau er Helhedsplanen og øvrige boligsociale initiativer og projekter driftsmæssigt på fuldt omdrejningsniveau. Der er enkelte aktiviteter, hvor der er opmærksomhed på, om måltal indfris. Bysekretariatet har i februar 2015 gennemført revision for 2014, og samlet set over årene 2013 og 2014 er der uforbrugte midler for ca kr. Der er derfor lavet oplæg til et revideret budget, der skal indsendes til LBF til godkendelse. Driftsmæssig status på aktivitetsniveau Driftsmæssigt forløber hovedparten af aktiviteterne i Helhedsplanen som forventet. Der er fortsat enkelte, aktiviteter der følges tæt, da der er udfordringer med at indfri måltal. I Åben anonym rådgivning følges udviklingen nøje, da besøgstallet i rådgivningen ikke er stabilt. I aktiviteten Initiativ vedr. særligt udsatte er der udfordringer med at få aktiviteten til at spille sammen med ejendomsfunktionærernes driftsopgave, der det seneste halve år har gennemgået større omlægninger. Det giver udfordring i forhold til at kunne afholde de forventede temadage. Besøgstal i Babycafeen er fortsat nedadgående efter medarbejderskift. Der skal i foråret afholdes evalueringsmøde mellem leder af sundhedsplejen, den tilknyttede sundhedsplejerske og Bysekretariatet i forhold til aktiviteten. Ved denne lejlighed vil de faldende besøgstal vendes. I det følgende er der en mere udførlig opfølgning på aktiviteter, hvor der har været særlige udfordringer med driften i aktiviteten, og dermed indfrielsen af mål sat for aktiviteten. Jobklubber Der kommer pt. 6 personer i Jobklubben. Rekrutteringen til forløbet er bl.a. sket ved, at sagsbehandlerne fra Jobcentret er blevet inviteret over i Bysekretariatet. Både for at høre om Jobklubber, men også for at få mere viden om den boligsociale indsats og de muligheder, den rummer. På møderne gav sagsbehandlerne udtryk for, at de oplevede, at de oprindelige 4 uger som forløbet varede, var for kort tid. Jobcentret har derfor valgt at forlænge forløbet til 8 uger. Der er naturligvis opmærksomhed på, at det kan få følger for de øvrige succeskriterier, der er sat for aktiviteten, og derfor er der også flere der deltager pr. forløb. Selvom der har været gjort en del for at tydeliggøre tilbuddet, og der også efterfølgende er kommet henvisninger fra et par sagsbehandlere, så forudser medarbejderne, at der fortsat er udfordringer med rekrutteringen til tilbuddet. Efter holdstart er der ikke kommet yderligere henvendelser ligesom det desværre kun er 2 ud af de i alt 20 sagsbehandlere der har besøgt tilbuddet, som har valgt at bruge muligheden for at henvise til tilbuddet. Den tilknyttede faglige konsulent er derfor opsøgende overfor de enkelte sagsbehandlere for at styrke rekrutteringen til tilbuddet. Blandt de 6 deltagere der pt er i et forløb, er der to, der nu er klar til praktik. Men grundet arbejdspres hos jobkonsulenterne trækker det ud med at få etableret praktikpladser. Uddannelsesvejledning for unge Samarbejdet mellem UU og Bysekretariatet omkring aktiviteten er i den seneste periode styrket. Som det ser ud pt. er indfrielse af måltal for 2015 indenfor rækkevidde, og der er et godt samarbejde om at udvikle 4

5 platforme for beboerkontakt. Der har i den forløbne periode været afprøvet at holde åbent for henvendelse en gang ugentligt. Det er vejleder og den boligsociale medarbejders erfaring, at tilbuddet ikke benyttes af beboerne, og selvom der er gjort meget reklame for muligheden, har der endnu ikke været henvendelser til vejledningen. De henvendelser der er, går alle via de(n) boligsociale medarbejder(e) eller via de kollektive vejledninger der afholdes. For ikke at bruge ressourcer på en uhensigtsmæssig måde, er det valgt at fokusere på at etablere kollektive vejledninger og prøve kræfter med vejledning i fællesskaber, der begge kan give anledning til individuelle vejledninger, og derfor ikke længere have en fast åben tid om mandagen. Dernæst er der tæt sparring og dialog mellem UU og de aktiviteter i den boligsociale indsats der har iværksætteri, virksomhedssamarbejde og innovation som omdrejningspunkt. Herunder er der indledende dialog om forankring af projekt Mind Your Own Business i en Randers udgave. Boligsocial monitorering Bysekretariatet har i forbindelse med den snarlige frigivelse af KÅS-tabeller været i dialog med Danmarks Statistik. Her får vi oplyst, at Danmarks statistik og LBF har været i dialog om at ændre KÅS-tabellerne. Det betyder, at tabellerne vil komme til at tage sig anderledes ud end tidligere, da de lancerer et nyt standardprodukt. Dernæst flytter de datoen for, hvornår KÅS tabellerne frigives. Det betyder, at vi først kan bestille de nye tabeller ved udgangen af maj. Bysekretariatet ved først når tabellerne bliver frigivet, hvilke ændringer der er, og vil i samarbejde med den kommunale monitoreringsgruppe, gå ind i en dybere analyse af, hvad det betyder for de data, der monitoreres på. Tallene vil dog som sidst vedrører en femårig periode, og det vil derfor være muligt at følge en udvikling. Den noget senere frigivelse af tabellerne har betydning for Bysekretariatets muligheder for at følge op på mål sat på indsatsområdeniveau, og som indgår i nærværende projektledelsesrapport som bilag 1. Det eksterne samarbejde Bysekretariatet deltager i styregruppen og arbejdsgruppen for udvikling af en boligstrategi i Randers. Der har ikke været indkaldt til møde i Herudover deltager Bysekretariatet som repræsentant for RandersBolig i planlægningsgruppen for boligårskonferencen i Randers. Bysekretariatet deltager i en intern arbejdsgruppe i RandersBolig. Det er blandt andet denne gruppe der er tovholder for boligorganisationernes nye initiativ for forebyggelse af udsættelser. LOA, Friluftsrådet og Naturstyrelsen (De lokale grønne partnerskaber) har bevilliget ca. halvdelen af budgettet for MYRETUEN (ca. 1,5 mio. kr.) primo Projektansøgningsmaterialet og skitseprojektet er sendt til Real Dania, hvor materialet pt. behandles med hensigt på at rejse de resterende midler. Bysekretariatet indsendte til LBF inden julen 2014 et revideret budget og fordelingsnøgle for de 11 afdelinger i Glarbjergvej-området, der indgår i ansøgningen om infrastrukturændringer. I forbindelse med det reviderede budget blev ansøgningen øget til ca.30 mio. kr. LBF bekræftede at de indstillede ansøgningen til MBBL ultimo december MBBL godkendte ansøgningen primo marts Bysekretariatet har fortsat projektledelsen for projekterne Overskud til livet, Hotspot og Partnerskabet for Nordre Fælled. I alle tre projekter er der afholdt styregruppemøder som planlagt, dog har 5

6 styregruppemødet for Overskud til livet været udsat pga. at børne- og familiechefen i Randers kommune fratrådte sin stilling. I forbindelse med Partnerskabet for Nordre Fælled har der udover været afholdt visionsmøde, hvor nye initiativer er blevet besluttet og, der er blevet fastsat navne for veje, stier og pladser på den sydlige del af Nordre Fælled. Selve åbningen af den nye naturlegeplads BiStaden finder sted d. 30. april. Naturvejlederen startede i sin stilling d. 1. januar 2015 og er påbegyndt med indholdsdelen på Nordre Fælled, der byder på mange natur- og friluftstilbud for børn og voksne fra området og resten af Randers. Bysekretariatet har oplevet et stort antal flygtningen primært fra Syrien, der har søgt hjælp til at søge familiesammenføring. Bysekretariatet kan ikke løfte denne opgave i Helhedsplanens regi. Randers kommune har taget initiativ til at løfte denne opgave i et andet regi og der er indgået en aftale mellem Dansk Flygtningen Hjælp (DFH) og Sprogskolen, som sammen har søgt og fået 18 midler til formålet. Bysekretariatet skal ikke være involveret i partnerskabet, da målgruppen falder udenfor Helhedsplanenes. DFH frikøber en medarbejder fra Bysekretariatet ca. en dag om ugen resten af 2015, medarbejderen har nogle særlige kompetencer til at løfte denne opgave. Bysekretariatet er inviteret til at deltage i en branding-gruppe bestående af de lokale fritidshjem og skolen. Visionen er gennem fælles strategi at være med til at skabe et bedre image for nordbyen. De to første kortsigtede tiltag har været en julehilsen fra nordbyen i den husstandsomdelte amtsavis i december 2014 og et påske event, hvor familier i hele Randers er inviteret til at deltage. Gruppen er ved at udarbejde en langsigtet strategi, der dog er påvirket af ledelsesskifte på Nørrevangsskolen. Bysekretariatet har sammen med fællessekretariatet i Viborg været vært for det landsdækkende netværk for sekretariatsledere ved seneste møde i februar Værtskabet slutter ved det næste møde i september Status i forhold til økonomi Den boligsociale Helhedsplan er for perioden bevilget i alt kr. (jf. revideret budget, juni 2013). Siden juni 2013 har Bysekretariatet fået godkendt yderligere kommunal medfinansiering på medarbejdertimer. Herved udgør den samlede medfinansiering kr., og det samlede budget beløber sig til kr. Heraf skal minimum 25 % udgøre medfinansiering. I det nuværende godkendte budget udgør medfinansieringen 28 %. Medfinansieringen erlægges både som kontante midler, og som ressourcer der stilles til rådighed (lokaler, medarbejdere). Bevillingen fra Landsbyggefonden udgør kr. Som det fremgår af regnskabet er udviklingen i forbruget af projektmidler i 2015 i overensstemmelse med det afsatte. Fremskrivningen af udgifter er i nogle tilfælde sat til den ramme der er lagt, da forbruget i 2015 endnu er så lavt, at det ikke er muligt at fremskrive uden at det giver et misvisende billede. Ultimo februar blev der afholdt revision vedr. regnskabsåret Af årsregnskabet fremgår det, at Helhedsplanen kommer ud af bevillingsåret 2014 med uforbrugte midler for knap kr. Det er ca kr. mere end oprindeligt forventet. De uforbrugte midler vedrører bl.a. projektorganisationen, hvor der er forbrugt færre midler end afsat til aflønning af projektleder og administrativ medarbejder. Den lavere lønudgift skyldes, at de pågældende medarbejdere har leveret timer til andre projekter, og lønnen derfor er delvist finansieret med andre midler. Det samme gør sig gældende for medarbejder A og B, der begge har leveret timer til andre projekter. Fælles for de projekter der er leveret timer til er, at de understøtter og bidrager til den boligsociale Helhedsplan. Det drejer sig om projekterne Go ferie, HotSpot, Foreningsmentor og Frivillighed på tværs. 6

7 Der er ligeledes enkelte poster, hvor der er overskridelser i forhold til afsatte midler. Det drejer sig om aktivitetsmidler til intern og ekstern kommunikation. Her er der en overskridelse for året på kr. Overskridelsen har baggrund i, at Bysekretariatet har valgt at deltage i projekt Mind Your Own Business. Et projekt, der har givet en del medieomtale og har haft borgmesteren som ambassadør. Projektet har dertil spillet rigtig godt sammen med aktiviteterne uddannelsesvejledning for unge og PLUS12, og bidraget til de opnåede resultater. Set over årene 2013 og 2014 betyder det, at Helhedsplanen pt. har uforbrugte midler for ca kr. Der er derfor udarbejdet et revideret budget, som styregruppen skal tage stilling til. I det reviderede budget er der prioriteret midler, således at alle medarbejdere er ansat for hele perioden, som Helhedsplanen varer. Det vil sige frem til den 30. april Dernæst er det prioriteret, at der er afsat leje til alle lejemål samt øvrige driftsudgifter. Helt konkret betyder det, at der er sket en mindre omfordeling mellem de forskellige indsatsområder, hvilket fremgår af nedenstående opstilling. Nuværende budget Revideret budget Projektorganisation kr kr Børn, unge og familie kr kr Uddannelse, beskæftigelse kr kr Beboernetværk kr kr Sundhed kr kr Udsatte grupper kr kr Image og kommunikation kr kr Lokal evaluering kr kr I alt kr kr Medfinansieringen, der erlægges af hhv. Boligorganisationer og Randers kommune, fordeler sig på følgende vis: Boligorganisationer Randers kommune Medfinansieringsgraden er uændret. 7

8 Bilag 1 I Helhedsplanen opereres der med 6 indsatsområder. Inden for hvert indsatsområde er der sat succeskriterier, som Helhedsplanen har til hensigt at indfri inden 2017, og som leder hen mod de overordnede mål. Det kan illustreres på følgende vis: Overordnede mål Succeskriterier på indsatsområdeniveau - 6 indsatsområder Succeskriterier på aktivitetsniveau - 28 aktiviteter med hver 2-3 succeskriterier Overordnet kan man sige, at der er en forventning om, at de resultater der skabes på aktivitetsniveau siver igennem lagene i målhierakiet og har indflydelse på, om de overordnede mål indfries. Data til belysning af succeskriterier og de overordnede mål indhentes fra forskellige kilder: Randers kommunes boligsociale monitoreringssystem (er under opbygning). KÅS-tal leveret af Danmarks statistik Data fra boligorganisationerne (udredning er i gang) Beboerundersøgelser De boligsociale medarbejdere, Produktionshøjskolen og udførende kommunale medarbejdere I det følgende vil belysningen af succeskriterier og mål på de tre niveauer præsenteres nærmere. Succeskriterier på aktivitetsniveau Data til belysning af succeskriterier på indsatsområdeniveau indhentes primært fra de udførende medarbejdere. Det både de kommunale og de boligsociale medarbejdere, og flere af dataene vedr. leverancer og delmål(der er en indikator af iværksatte metoder). Enkelte succeskriterier bevæger sig mod indsatsområdeniveau som eksempelvis beboernes oplevelse af tryghed i boligområdet. Data til belysning af dette indhentes fra beboerundersøgelse. Næste beboerundersøgelse afvikles i

9 Styregruppen og andre kan orientere sig om Helhedsplanens fremdrift på de udvalgte succeskriterier i fremdriftsrapporten, der udarbejdes kvartalsvist. Succeskriterier på indsatsområdeniveau Data til belysning af succeskriterier på indsatsområdeniveau indhentes fra særligt KÅS-tabellerne, der købes af Danmarks Statistik af Bysekretariatet en gang årligt. Eftersom KÅS-tallene fremgår af tabellerne med en vis forsinkelse er det Randers kommunes vision, at man gennem opbygning af et boligsocialt monitoreringssystem kan indhente opdaterede tal. Dertil at man via øget frekvens får mulighed for at følge udviklingen i boligområderne mere nøje. Monitoreringen af succeskriterierne på indsatsområdeniveau sker i nærværende rapport, da der er en formodning om, at via indfrielse af succeskriterierne på indsatsområdeniveau, vil de overordnede mål for den boligsociale indsats indfries. Seneste data fremgår herunder. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Inden for uddannelse, beskæftigelse og erhverv er det overordnede mål, at flere beboere kommer i job eller uddannelse. Af nedenstående tabel fremgår de nyeste tal. Succeskriterium Status ved udfærdigelse af HP Status februar 2014 En øget andel af unge i alderen år skal gennemføre en ungdomsuddannelse En højere uddannelsesgrad overordnet set Et fald i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere KÅS-tal indhentet efteråret 2012, viste at for de tre boligområder samlet set, så udgjorde andelen af unge med en gymnasial uddannelse 20,9 % mod 44,6 % i Randers som helhed i I de tre boligområder samlet set, udgør andelen af beboere med en gymnasial uddannelse eller højere uddannelse 37,2 % mod 62,7 % i Randers. Det er desuden værd at bemærke, at i mens den i perioden for Randers kommune er steget fra 60,1 % til 62,2 %, er den i samme periode stagneret i de tre boligområder således den i 2009 var 37,3 %. I de tre boligområder skete der et fald i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere fra 2009 til 2010, således at der i 2009 var 8,9 % passive kontanthjælpsmodtagere mod 5,7 % i For Randers kommune skete der ligeledes et fald fra 3,8 % til 2,9 % I 2012 var der sket en øgning i antallet af unge med en gymnasial uddannelse eller kort erhvervsuddannelse fra 20,9 % i 2011 til 23,9 % i I samme periode var den for Randers kommune som helhed øget fra 44,6 % til 44,8 %. I 2012 var uddannelsesgraden blandt beboerne mere eller mindre uændret, og var således 37,1 %. Et mindre fald på 0,1 %. I Randers kommune generelt er uddannelsesgraden øget fra 62,7 % til 63,2 %. Ergo en stigning på 0,5 %. Der er sket en kraftig øgning i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere fra 5,7 % i 2010 til 16,6 % i Stigningen har været størst i Vangdalen, hvor der er sket en stigning fra 3,8 % til 22,5 %. I fuldtidspersoner drejer det sig om 41 personer. Også Randers kommune generelt har set en pæn stigning fra 2,9 % i 2010 til 8,6 % i 9

10 Et fald i antallet af ledige (KÅS-tabel 11) Af KÅS-tal fremgår arbejdsløse. I 2009 udgjorde disse 2,8 % af arbejdsstyrken i de tre boligområder mod 1,3 % i Randers kommune. Året efter var det steget til hhv. 7,5 % og 3,9 %, og toppede i 2011 med hhv. 12,2 % og 5,2 % Af seneste KÅS-tal fremgår det, at der er sket et fald i antallet af ledige i 2012, således de i de tre boligområder nu udgør 10,8 %. Dog viser KÅS-tallene også, at det i Jennumparken endnu ikke er lykkedes at knække kurven. Således er andelen af ledige fra 2011 til 2012 steget fra 12,6 % til 13,4 %, og lægger derved væsentligt over de to øvrige boligområder, hvor ledigheden i 2012 var hhv. 9,4 % i Vangdalen og 9,5 % i området omkring Glarbjergvej. I Randers generelt er der ligeledes sket et fald fra 5,2 % til 4,4 %. Børn, ung og familie Indenfor indsatsområdet børn, unge og familie er de overordnede mål med indsatsen at styrke familiernes handlekompetence samt sikre børn og unge adgang til støtte og vejledning, der skal hjælpe dem til at udnytte deres fulde potentiale. Succeskriterierne for indsatsområdet er følgende: Succeskriterium Der konstateres færre underretninger Der konstateres færre anbringelsessager Der kan observeres en øget tryghed blandt beboerne Der er et lavere skolefravær på hhv. Nørrevangsskolen, Nyvangsskolen og Vestervangsskolen Status ved udfærdigelse af HP Beboerundersøgelsen fra 2012 i området omkring Glarbjervej og i Gl. Jennumparken viste, at 30 % af beboerne følte sig utrygge ved at færdes i boligområdet om aftenen. Forventes at blive belyst af Randers kommunes boligsociale monitoreringssystem. Den første boligsociale monitoreringsrapport er udarbejdet oktober Beboernetværk, inddragelse og demokrati Indenfor indsatsområdet beboernetværk, inddragelse og demokrati er de overordnede mål med indsatsen at styrke naboskab og fællesskab i boligområderne samt øge beboernes oplevelse af tryghed. Succeskriterierne for indsatsområdet er følgende: Succeskriterium 90 % af beboerne udtrykker tilfredshed med at bo i boligområdet Andelen af beboere der føler mangel på respekt falder Status ved udfærdigelse af HP Beboerundersøgelsen fra 2012 i området omkring Glarbjergvej og i Gl. Jennumparken viste, at 82 % af respondenterne var tilfredse med at bo i boligområdet. Beboerundersøgelsen fra 2012 i området omkring Glarbjergvej og i Gl. Jennumparken viste, at 12,5 % oplevede 10

11 Fald i andelen af beboere der føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen. mangel på respekt fra de øvrige beboere. Beboerundersøgelsen fra 2012 i området omkring Glarbjergvej og i Gl. Jennumparken viste, at 30 % af beboerne følte sig utrygge ved at færdes i boligområdet om aftenen. Image og kommunikation Indenfor indsatsområdet image og kommunikation er de overordnede mål med indsatsen at positivt forandre ikke bare omverdens men også beboernes egen opfattelse af boligområdet. Succeskriterierne for indsatsområdet er følgende. Succeskriterium Færre beboere vurderer boligområdets omdømme negativt i forhold til i 2012 Lavere tomgang på ledige lejemål Status ved udfærdigelse af HP Beboerundersøgelsen fra 2012 i området omkring Glarbjervej og i Gl. Jennumparken viste, at 40 % af respondenterne vurderede deres boligområdes omdømme som værende negativt. Der samarbejdes med boligorganisationen om synliggørelse af dette. Udsatte grupper Indenfor indsatsområdet udsatte grupper er det overordnede mål med indsatsen at styrke beboernes handlemuligheder gennem økonomisk rådgivning. Succeskriteriet for indsatsområdet er følgende: Succeskriterium Status i 2012 Færre udsættelser end i 2011 Ved udfærdigelsen af Helhedsplanen blev det forsøgt at indhente data til belysning af udsættelser. Der arbejdes nu på alternativer. Evt. et samarbejde med Randersbolig kan afdække dette. Sundhed Indenfor indsatsområdet sundhed er det overordnede mål med indsatsen at fremme sundheden hos udsatte familier, børn og unge i Nordbyen. Succeskriteriet, der er sat for indsatsområdet, er følgende: Succeskriterium Status i 2012 At der opnås en sundere livsstil blandt Nordbyens udsatte familier, børn og unge. De overordnede mål Data til belysning af de overordnede mål forventes på sigt at kunne trækkes i boligsocialt monitoreringssystem. De overordnede mål er: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne 11

12 færre anbringelsessager i de tre boligområder en øget tryghed i boligområderne En analyse af de overordnede mål er indfriet ventes at ske i 2017 i forbindelse med Helhedsplanens udløb, men på samme vis som med succeskriterierne på aktivitets- og indsatsområdeniveau, er det styregruppens ønske at monitorere udviklingen. Udviklingen af et boligsocialt monitoreringssystem følges derfor nøje. 12