Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker"

Transkript

1

2 Klummetitler kommer senere 1 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

3 Klummetitler kommer senere 3 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Redigeret af Karin Anna Petersen Med bidrag af: Francine Muel-Dreyfus, Staf Callewaert, Karin Anna Petersen, Tone Saugstad, Jonas Gabrielsen, Martin D. Munk, Søren Gytz Olesen, Bolette Moldenhawer, Erik Hygum, Jette Steensen, Henrik Windinge, Boel Englund, Britta Siegumfeldt, Martin Bayer, Kristian Larsen, Marianne Høyen, Ingrid Heyman, Peter Østergaard Andersen, Morten Nørholm, Johny Lauritsen, Stinne Glasdam, Britta Stenholt, Kirsten Beedholm, Vibeke Lorentzen, Inga Axelsen, Paul Riesman Frydenlund

4 4 Praktikker i erhverv og uddannelse Praktikker i uddannelse og erhverv Redigeret af Karin Anna Petersen 2004 Frydenlund 2. udgave, 1. oplag Sproglig bearbejdning og tilretning: Morten Nørholm, Iben Lund Forlagsredaktion: Katrine Graugaard, Nete Gress Omslag: Claus Nielsen Produktion: Pozkal, Polen ISBN Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax Tilegnet Staf Callewaert

5 Klummetitler kommer senere 5 Indholdsfortegnelse Indledning Karin Anna Petersen: Kort omtale af miljøet omkring Bourdieu-programmet at udvikle teori om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Karin Anna Petersen: Kort præsentation af bogens kapitler Om genese og struktur af nye fag Francine Muel-Dreyfus: Uddannelse, jobforventninger og knuste drømme. Oversat fra svensk af Birgit Lynggaard Professionel handlen Staf Callewaert: På vej mod en generel teori om professionel viden og handlen. Oversat fra engelsk af Jette Steensen Karin Anna Petersen: Om teoriens rolle i professionspraktikker og uddannelser hertil Tone Saugstad: Teori og praksis i et aristotelisk perspektiv Jonas Gabrielsen: Den teoretiske forskel eller forskellen i praksis Reproduktion, kommunikation og/eller socialisation Martin D. Munk: Social elimination uddannelse som ulighed og strukturel homologi Søren Gytz Olesen: Når scenen er sat... Om pædagoguddannelsen i spændingsfeltet mellem kommunikativt fællesskab og social reproduktion Disposition og position: Om at finde sin plads Bolette Moldenhawer: Uddannelse og kulturel identitet blandt pakistansk/danske og tyrkisk/danske unge

6 6 Praktikker i erhverv og uddannelse Erik Hygum: Leg & Læring: en ny organisering af skolen Jette Steensen: Udkast til seismologisk analyse af læreruddannelsen Henrik Windinge: Skolepolitikkens fordobling den statslige folkeskolepolitik i et modernitetsperspektiv Gender Boel Englund: Männens herradöme som Pierre Bourdieu ser det Bygninger som socialisationsagentur Britta Siegumfeldt: Skolebygningen som aktør i opdragelsen af den ny generation Martin Bayer: Praktikkens skjulte læreplan Kristian Larsen: Med arkitektur som læremester om praktikuddannelse af sygeplejestuderende Metodiske problemer i forbindelse med empiriske studier, forholdet mellem teori og praksis Marianne Høyen: Korrespondanceanalysen Ingrid Heyman: Om socioanalys i den vetenskapliga verkstaden Peter Østergaard Andersen: Praksisbeskrivelser og forskningstilknytning i udviklingsprojekter Morten Nørholm: Uddannelsesevalueringer og social reproduktion præliminære overvejelser over konstruktionen af et forskningsobjekt Johny Lauritsen: At læse pratique optegnelser i værk Kan man uddanne til heterodoksi? Udfordring til uddannelsen fra erhvervet Stinne Glasdam: Det danske hospitalsvæsens opståen

7 Klummetitler kommer senere 7 Britta Stenholt: Sygeplejefagets kampe i det medicinske felt Kirsten Beedholm: En spontan undren og dens metamorfose med inspiration fra Foucault Vibeke Lorentzen: Ritualer, overtro, magisk tankegang eller hvad det nu er... Om patienters og pårørendes usædvanlige tanke- og handlemønstre i forbindelse med alvorlig sygdom belyst i forhold til omsorgsuddannelser og praktik Inga Axelsen: Kan sundhedsplejerskeordningerne i Danmark siges at være sygdomsforebyggende eller sundhedsfremmende set i forhold til de svagest stillede børn og unge? en projektpræsentation i første fase Paul Riesman: Som det første: Find en god moder til dit barn. Oversat fra engelsk af Inga Axelsen Adresseliste over forfattere

8 8 Praktikker i erhverv og uddannelse

9 Klummetitler kommer senere 9 Indledning

10 10 Praktikker i erhverv og uddannelse

11 Klummetitler kommer senere 11 Kort omtale af miljøet omkring Bourdieu-programmet at udvikle teori om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Karin Anna Petersen Denne antologi er blevet til i studiemiljøer omkring faget pædagogik ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, studiemiljøet ved pædagog- og sygeplejeskolerne i Viborg Amt under samarbejdsaftalen med Det Humanistiske Fakultet og studiemiljøet ved Bourdieu-programmet for forskeruddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Bourdieus teorier og begreber som redskab for det forskningsmæssige håndværk inden for pædagogik etableredes i forlængelse af professor Staf Callewaerts forskning og undervisning ved Institut for Pædagogik, Københavns Universitet fra Staf Callewaerts etnologisk og teoretisk inspirerede tilgang til studier af skolen, klasseværelsesobservationer og uddannelse har siden midten af 1970 erne både i Sverige og i Danmark leveret et vigtigt bidrag til et brud med den mere positivistisk/ empiriske forskning, men også med den mere praksicistiske forskning hvor begge havde/har en tendens til at være a-teoretiske. For Callewaert er universitetets opgave især, om ikke kun, at være universitet i klassisk humboldtsk forstand. Dvs. således at i hvert fald nogen er betalt af staten for på alle medborgeres vegne at opretholde en kritisk indsigt i den sociale virkelighed og ikke bare stå til tjeneste for statens og de private virksomheders behov, så vi får noget at vide om denne verden og de spørgsmål vi stilles overfor. Hvorvidt den viden som forskeren graver frem, kan bruges til noget, er for så vidt uden interesse for forskeren i første omgang hvis han vil forstå sig selv som forsker, og det han laver som at skabe viden. Fordi hele styrken i det videnskabelige arbejde netop ligger i at man stiller sig uden for

12 12 Praktikker i erhverv og uddannelse og iagttager det som går for sig, samtidig med at man medtænker agenters definition af situationen, dvs. det man med Bourdieu kalder deltagende objektivering. Forskningsarbejdet bæres af sin egen logik og arbejder inden for et relativt autonomt felt. Siden leveres denne viden til offentligheden hvor politikere, praktikere mv. kan gøre brug af den, dvs. omvende den. Dette er ikke nødvendigvis det samme som at anvende denne viden og kundskab, så den bliver brugbar for dem på deres egne betingelser og i deres egen ret netop fordi også praktikerarbejdet, og herunder også det (fag-)politiske arbejde, bæres af en egen logik og arbejder inden for relativt set autonome felter. Det betyder samtidig at pædagogik har at gøre med kulturel reproduktion af de legitime meninger hvoraf de kommer og hvordan de virker, dvs. som symbolske og materielle størrelser. Det materielle objekt, med en aristotelisk term, vedrører da kulturel reproduktion i bred mening og uddannelsesforskning af al slags. Dvs. ikke alene det som spejler sig i folkeskolen; genstandsområdet omfatter også højere uddannelser som universitetsuddannelser, tekniske skoler, gymnasieskoler, foruden mellemuddannelser til pædagog og folkeskolelærer og også de sundhedsfaglige uddannelser som medicin, sygepleje-, fysioog ergoterapiuddannelserne, foruden sociale uddannelser. Det omfatter også kulturel reproduktion inden for samtlige institutioner, dvs. hjemmet såvel som erhvervene. Det vedrører nationale såvel som internationale forhold. Det vedrører hvad man kan kalde det almene såvel som det voksenpædagogiske område. Det vil sige at det væsentlige for den pædagogiske forskning er at spørge: Hvordan kan det være at vi f.eks. har en folkeskole, et sygehus, et universitet osv., hvoraf kommer disse institutioner (deres genese), og hvordan virker de (deres struktur)? Dermed omslutter faget pædagogik som teori og som praktikker i nogen mening al social menneskelig handlen, forstået som kulturel praktik der reproduceres og analyseres i det perspektiv. Derfor kan man også arbejde med såvel folkeskole, pædagogseminarier, sundhedsvæsen som disse områders modsvarende uddannelser i et forsøg på at forstå de kulturelle sociale praktikker som har fremkaldt disse institutioner hvor man gennem studier heraf kan få viden om hvoraf de kommer, og hvordan de virker.

13 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 13 Ærindet er altså hele tiden at reflektere over de sociale og kulturelle praktikker der har med reproduktion at gøre. Hvad gør mennesker når de gør noget og giver noget videre fra den ene generation til den næste? Det handler om menneskelige sociale praktikker, og derfor kan man f.eks. inden for faget pædagogik og i udforskning af de pædagogiske praktikker bedrive videnskab og forskning ved at spørge til disse praktikker og til den praktiker der gør dem, på flere måder. I arbejdet med at konstruere det formale objekt med en anden aristotelisk term kan man f.eks. spørge: Hvad gør praktikeren? Dvs. kritiske refleksioner over, for og sammen med praktikerne Hvordan gør praktikeren sin praksis professionelt? Teknologi, didaktiske overvejelser eller udvikling af teorier og metoder rettet mod den konkrete anvendelse i professionernes tjeneste Hvordan kan det være at praktikeren gør som han gør? Praktikteoretiske studier om konkrete og specifikke praksisproblematikker mhp. at udvikle teorier om praktikken og beskrive, forstå og forklare praksis Hvoraf kommer det som praktikeren gør? Videnskab om praksis med henblik på forklarende teorier om praksis Videnskab og professionsviden er i denne forståelse to sider af samme sag og må gå hånd i hånd, men er ikke samme sag. I brud med hverdagsviden om disse forhold og i konstruktionen af ny viden om disse forhold kan det materielle objekt være helt forskelligt mens det formale objekt kan binde forskning og videnskab sammen på tværs af bureaukratisk definerede discipliner, fag- og fakultetsgrænser, sådan som Bourdieu-programmet har praktiseret det. Callewaerts professorat har været kendetegnet af et forsøg på at opretholde den oprindelige mening med oprettelsen af et Institut for Pædagogik på Københavns Universitet. Indtil da havde faget ikke været på universitetsniveau i Danmark. Faget pædagogik betragtedes heller ikke i særlig høj grad som et videnskabsfag, men snarere som et praktisk fag som kunne støtte sig

14 14 Praktikker i erhverv og uddannelse til videnskabsfag, som f.eks. filosofi, historie, psykologi og sociologi. Faget var følgelig også lokaliseret på institutioner som uddannede praktikere. Den første professor, Knud Grue-Sørensen, var en rationalistisk filosof og havde den eksplicitte bestræbelse at fastholde faget som videnskabsfag på et institut som dengang bar navnet Institut for Teoretisk Pædagogik. Den markering blev særlig synlig da Grue-Sørensen publicerede en lille bog for at kritisere oprettelsen på universitetet af et Institut for Anvendt Universitetspædagogik erne var en periode med enorm ekspansion for instituttet og en periode hvor der både blandt de nye lærere og de studerende var nye paradigmer. F.eks. fik Frankfurterskolens kritiske teori stor betydning og vedblev i en periode med at opretholde kravet om at faget på universitetet skulle være et videnskabsfag. Det vi i dag benævner Bourdieu-programmet, er opbygget siden 1980, til at begynde med hovedsagelig gennem professor Staf Callewaerts undervisning og gennem en mindre gruppe kollegers arbejde, men frem for alt ved de af hans studerende som systematisk har læst og skrevet empirisk funderede og teoretisk reflekterede opgaver og afhandlinger i forlængelse af og/ eller op imod den på det tidspunkt i Danmark ret ukendte uddannelsesforsker Pierre Bourdieu. Den Bourdieuske tradition kom til at fungere som en kraftig påmindelse om ambitionen om at opretholde faget som et videnskabsfag i et miljø som med tiden var blevet ekstremt diversificeret og i store dele snarere orienteret mod at vejlede den pædagogiske praksis. De allerseneste år er ambitionen om at arbejde videnskabsfagligt også kommet fra andre udgangspunkter end Bourdieu. Nogle af bidragene, f.eks. Tone Saugstads og Jonas Gabrielsens, er inviteret med fordi de arbejder med Aristoteles og dermed beskæftiger sig med flere beslægtede temaer og parallelle aspekter. 1 Grue-Sørensen, Knud (1970): Kritiske betragtninger over universitetspædagogik. Gyldendal. Jf. også Nordenbo, Sven Erik (1984): Bidrag til den danske pædagogiks historie. Museum Tusculanums Forlag, især afsnittet: Pædagogikken etableres som fag, pp og Tilføjelse 1984, p. 103.

15 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 15 Bourdieu-programmet som forskningsprogram fik som konsekvens også en kraftigt forstærket ambition om at levere ikke bare videnskabelige, men også sofistikerede empiriske undersøgelser. Det afspejler sig i dag i en lang række empiriske ph.d.- afhandlinger som spænder over en lang række emner og metoder inden for det reproduktive felt. Marianne Høyens bidrag til den metodiske og statistiske udvikling af miljøet har her været afgørende. I forbindelse med denne antologi har Marianne Høyen bidraget med teknisk assistance og konsultative råd. Om sin egen forskning og den derudaf afledte teori og udviklede begrebssæt siger Bourdieu selv at de skal bruges in actu. Det betyder at Bourdieu er en med- og/eller modspiller, og at det man bruger, ikke er hans i specifikke lande udarbejdede specifikke problematikker og forklaringer herpå som en normativ tilgang til at forstå og forklare verden. Det man derimod bruger, er Bourdieus begrebsapparat, dvs. habitus og praktisk sans, felt med dets egenlogikker, relative autonomi og udledte dispositioner (kapitaler), positioner, stillingtagen osv. og teori om praktikker som instrumenter til at håndtere de empiriske studiers datamængder på samme måde som f.eks. den lægevidenskabelige forskning bruger det klinisk kontrollerede forsøg og typer af statistiske tilgange til at analysere med. Det som den traditionelle lægevidenskabelige (medicinske) forskning ofte savner, på lige fod med den mere praksicistiske pædagogiske forskning, er at bruge tid til at udvikle en teori om hvad sagsområdet er for noget inden man gør noget ved det. En teori til f.eks. at forklare kernefamiliens reproduktionsmønstre, folkeskolens selektionsarbejde, sundheds- og sygdomsårsager osv. Her er den Bourdieuske tilgang et tilbud til brug og til diskussion. At sætte verden på begreb er det som teori handler om, og det vil sige det som det videnskabelige arbejde handler om. For Bourdieu og hans arvtagere indebærer dette en tro på at også den sociale verden kan sættes på begreb og i hvert fald situationsadækvat kan begrebsliggøres, præcis som naturen sættes på begreb af naturvidenskaben. Derudover er Bourdieus tilgang en overskridelse af den klassiske subjektivisme og objektivisme idet hans praxeologiske pa-

16 16 Praktikker i erhverv og uddannelse radigme muliggør at forskeren ikke alene objektiverer sit forskningsobjekt, men også samtidig medtænker de individuelle handlingsstrategier som de udforskede agenter gennemsætter som praktikker. En hel del af de studerendes forskningsarbejde udspringer af undervisning og vejledning på overbygning og i forskeruddannelsen. Arbejdsmåden er dokumenteret af bl.a. Callewaerts bog Kultur, pædagogik og videnskab. Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori (1992) og ved redaktion og oversættelse af tekster af Bourdieu sammen med de studerende: Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori (1994). Begge fra Akademisk Forlag. Dertil kom den serie af publikationer som begyndte med Bourdieu-studier udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet udkom fra samme miljø og fra samme institut bogen Praktikteori i sundhedsvidenskab, også fra Akademisk Forlag. Flere forfattere fra denne første antologi vil genfindes i nærværende antologi, men også nye forfattere er kommet til, og et samarbejde med forskere fra Bourdieu-receptionen ved Uppsala Universitet ses udmøntet i to svenske artikler. Emmy Brandt Jørgensen samlede rækken af de første studerendes afløsningsopgaver fra det nystartede cand.cur.-studie ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet i to antologier: En antologi om sundheds- og sygepleje (1994) og Sundhedsvidenskabelige praktikker. Et bud på fagindhold på medicinsk humaniora (1996), begge også fra Akademisk Forlag. Bourdieu-receptionen stod på det tidspunkt centralt i studiet, og flere bidrag i disse antologier er stærkt inspireret af Bourdieu-miljøet på Københavns Universitet. Flere af de cand.cur.-studerende har efterfølgende fortsat deres studier på Københavns Universitet eller i Viborg Amt, og nogle vil også genfindes som forfattere i nærværende antologi. Det skal understreges at det forskningsmiljø som Bourdieu-programmet på Københavns Universitet har udgjort, med den levende dialog på de velkendte halvdagsseminarer afholdt hver uge eller hver fjortende dag i København eller i Viborg, har bygget på den aktive deltagelse af ph.d.-studerende fra stort set alle danske

17 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 17 universiteter og stort set alle fag inden for humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Måske ligger dér det mest originale bidrag, men også det klareste bevis for bæredygtigheden i en vis måde at opfatte faget pædagogik på. Faget pædagogik på Københavns Universitet omfatter naturligvis en hel del andre retninger og aktiviteter. Man har tilmed kunnet påstå at der findes lige så mange retninger som ansatte. I denne antologi medvirker et antal lærere og studerende som er tæt knyttet til andre paradigmer end Bourdieu-paradigmet, men som arbejder i en stadig dialog mellem de forskellige paradigmer. Bidragene er leveret af lærere fra instituttet, undervisningsassistenter, videnskabelige medarbejdere, kandidater, ph.d.-ere der nyligt er færdige såvel som unge ph.d.-studerende mv. Nogle af disse ph.d.-studerende knytter sig til samarbejdsaftalen under Det Humanistiske Fakultets indgået med Viborg Amt omkring ph.d.-studerende og ph.d.-kurser i amtet. I første omgang udsprang ideen om igen at publicere arbejder fra dette miljø i forbindelse med at flere af forfatterne var deltagere på NFPF s Nordic Society for Educational Research 27. kongres på Danmarks Lærerhøjskole, marts Her arrangerede Bourdieu-programmet et formelt symposium kaldet Mellemuddannelserne og mellem-erhvervene på videnskabelig grund. Ph.d.-studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, andre undervisere og studerende deltog også i egne og forskellige andre symposier og er gået sammen i arbejdet med at udgive denne antologi. Bogen er opbygget omkring de tematikker og bidrag der var på NFPF-konferencen, dog sådan at enkelte andre bidrag også er med. Hvert bidrag resumeres ganske kort i indledningen. Professor Staf Callewaerts key-note fra NFPF-konferencen bringes også som artikel i denne bog: Mod en generel teori om professionel handlen. Artiklen præsenteres på dansk, men blev på konferencen afholdt på engelsk. Artiklen findes i sin originale engelske version i Nordisk Pedagogik (Journal of Nordic educational Research) 1999, nr. 4, pp Den danske oversættelse har cand.mag. et ling.merc., ph.d.-stud. Jette Steensen foretaget.

18 18 Praktikker i erhverv og uddannelse Bogen er opdelt efter de emner som forfatterne har til diskussion. Det betyder at uagtet mellemuddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske er omdrejningspunkter for forskningsarbejderne, dvs. der hvorfra forskerne henter og indkredser deres empiri, så behandles disse emner gennem hele antologien og ikke i specifikke professionsafsnit. Det er de kulturelle praktikker (det materielle objekt), og de erkendelser der knytter sig hertil (det formale objekt) som er i fokus, snarere end de bureaukratisk og fagpolitisk afgrænsede professionsdefinitioner. De temaer der behandles, er: Om genese og struktur af nye fag, professionel handlen, reproduktion, kommunikation og/eller socialisation, disposition og position: Om at finde sin plads, gender, bygninger som socialisationsagentur, metodiske problemer i forbindelse med empiriske studier, forholdet mellem teori og praksis samt spørgsmålet: Kan man uddanne til heterodoksi? Udfordring til uddannelsen fra erhvervet. Jeg skal til sidst rette en stor tak til Morten Nørholm som har påtaget sig det store arbejde at deltage i forlagsredaktionen. Morten Nørholm har gennem en årrække været en god studiekammerat, han var i en periode ansat som assistent for Staf Callewaert og bistod mig da i arbejdet med empiriske data. Jeg skal også rette tak til rektor Aase Lydiksen, Viborg Sygeplejeskole, som er initiativtager til projektet i Viborg Amt, og til rektor Mona Rasmussen, Thisted Sygeplejeskole, og rektor Leif Ærø, Viborg Seminariet, samt til Willy Mathiesen og Bodil Primsø fra Undervisnings- og Kulturforvaltningen i Viborg Amt. Disse personer har muliggjort en kortere vej mellem forskningsproduktion og forskningsformidling ved bl.a. at tildele lærere ved de mellemlange videregående uddannelser ph.d.-stipendier, og har sikret muligheden for to dage om måneden med vejledning og ph.d.-seminar lokalt i amtet. Derved er skabt et unikt samarbejde mellem Københavns Universitet og i første omgang Viborg Amt; et samarbejde som også er åbent for deltagelse af især ph.d.-studerende fra mellemlange videregående uddannelser i hele landet. Dvs. at initiativet danner model for forskningsanknytning; det der i dag er lovgivet om som Center for Videregående Uddannelse (CVU).

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste

SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste 20. november 2009 SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste Tema: Orientering og Sykepleie i filosofisk perspektiv ved Kap: Hansen, Karstein M. (1999): Katie Erikssons omsorgsteologi,

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse

Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse Nyhedsbrevet#55 Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2015 ISSN 235-7895 www.praktiskegrunde.dk Et spørgsmål om klasse Billeder fra Hexis velbesøgte arrangement

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE

MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE - EKSEMPLER PÅ PRAKTISK EMPIRISK ARBEJDE ÅRSSKRIFT FOR HEXIS FORUM FOR SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING RED. JENS ARNHOLTZ HANSEN OG PETER KOUDAHL FORLAGET

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Når børn læser fiktion

Når børn læser fiktion BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Nordisk retssociologi

Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen (red.) Anette Storgaard (red.) Nordisk retssociologi Status aktuelle udfordringer visioner Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere