Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

Transkript

1

2 Klummetitler kommer senere 1 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

3 Klummetitler kommer senere 3 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Redigeret af Karin Anna Petersen Med bidrag af: Francine Muel-Dreyfus, Staf Callewaert, Karin Anna Petersen, Tone Saugstad, Jonas Gabrielsen, Martin D. Munk, Søren Gytz Olesen, Bolette Moldenhawer, Erik Hygum, Jette Steensen, Henrik Windinge, Boel Englund, Britta Siegumfeldt, Martin Bayer, Kristian Larsen, Marianne Høyen, Ingrid Heyman, Peter Østergaard Andersen, Morten Nørholm, Johny Lauritsen, Stinne Glasdam, Britta Stenholt, Kirsten Beedholm, Vibeke Lorentzen, Inga Axelsen, Paul Riesman Frydenlund

4 4 Praktikker i erhverv og uddannelse Praktikker i uddannelse og erhverv Redigeret af Karin Anna Petersen 2004 Frydenlund 2. udgave, 1. oplag Sproglig bearbejdning og tilretning: Morten Nørholm, Iben Lund Forlagsredaktion: Katrine Graugaard, Nete Gress Omslag: Claus Nielsen Produktion: Pozkal, Polen ISBN Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax post@frydenlund.dk Tilegnet Staf Callewaert

5 Klummetitler kommer senere 5 Indholdsfortegnelse Indledning Karin Anna Petersen: Kort omtale af miljøet omkring Bourdieu-programmet at udvikle teori om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Karin Anna Petersen: Kort præsentation af bogens kapitler Om genese og struktur af nye fag Francine Muel-Dreyfus: Uddannelse, jobforventninger og knuste drømme. Oversat fra svensk af Birgit Lynggaard Professionel handlen Staf Callewaert: På vej mod en generel teori om professionel viden og handlen. Oversat fra engelsk af Jette Steensen Karin Anna Petersen: Om teoriens rolle i professionspraktikker og uddannelser hertil Tone Saugstad: Teori og praksis i et aristotelisk perspektiv Jonas Gabrielsen: Den teoretiske forskel eller forskellen i praksis Reproduktion, kommunikation og/eller socialisation Martin D. Munk: Social elimination uddannelse som ulighed og strukturel homologi Søren Gytz Olesen: Når scenen er sat... Om pædagoguddannelsen i spændingsfeltet mellem kommunikativt fællesskab og social reproduktion Disposition og position: Om at finde sin plads Bolette Moldenhawer: Uddannelse og kulturel identitet blandt pakistansk/danske og tyrkisk/danske unge

6 6 Praktikker i erhverv og uddannelse Erik Hygum: Leg & Læring: en ny organisering af skolen Jette Steensen: Udkast til seismologisk analyse af læreruddannelsen Henrik Windinge: Skolepolitikkens fordobling den statslige folkeskolepolitik i et modernitetsperspektiv Gender Boel Englund: Männens herradöme som Pierre Bourdieu ser det Bygninger som socialisationsagentur Britta Siegumfeldt: Skolebygningen som aktør i opdragelsen af den ny generation Martin Bayer: Praktikkens skjulte læreplan Kristian Larsen: Med arkitektur som læremester om praktikuddannelse af sygeplejestuderende Metodiske problemer i forbindelse med empiriske studier, forholdet mellem teori og praksis Marianne Høyen: Korrespondanceanalysen Ingrid Heyman: Om socioanalys i den vetenskapliga verkstaden Peter Østergaard Andersen: Praksisbeskrivelser og forskningstilknytning i udviklingsprojekter Morten Nørholm: Uddannelsesevalueringer og social reproduktion præliminære overvejelser over konstruktionen af et forskningsobjekt Johny Lauritsen: At læse pratique optegnelser i værk Kan man uddanne til heterodoksi? Udfordring til uddannelsen fra erhvervet Stinne Glasdam: Det danske hospitalsvæsens opståen

7 Klummetitler kommer senere 7 Britta Stenholt: Sygeplejefagets kampe i det medicinske felt Kirsten Beedholm: En spontan undren og dens metamorfose med inspiration fra Foucault Vibeke Lorentzen: Ritualer, overtro, magisk tankegang eller hvad det nu er... Om patienters og pårørendes usædvanlige tanke- og handlemønstre i forbindelse med alvorlig sygdom belyst i forhold til omsorgsuddannelser og praktik Inga Axelsen: Kan sundhedsplejerskeordningerne i Danmark siges at være sygdomsforebyggende eller sundhedsfremmende set i forhold til de svagest stillede børn og unge? en projektpræsentation i første fase Paul Riesman: Som det første: Find en god moder til dit barn. Oversat fra engelsk af Inga Axelsen Adresseliste over forfattere

8 8 Praktikker i erhverv og uddannelse

9 Klummetitler kommer senere 9 Indledning

10 10 Praktikker i erhverv og uddannelse

11 Klummetitler kommer senere 11 Kort omtale af miljøet omkring Bourdieu-programmet at udvikle teori om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Karin Anna Petersen Denne antologi er blevet til i studiemiljøer omkring faget pædagogik ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, studiemiljøet ved pædagog- og sygeplejeskolerne i Viborg Amt under samarbejdsaftalen med Det Humanistiske Fakultet og studiemiljøet ved Bourdieu-programmet for forskeruddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Bourdieus teorier og begreber som redskab for det forskningsmæssige håndværk inden for pædagogik etableredes i forlængelse af professor Staf Callewaerts forskning og undervisning ved Institut for Pædagogik, Københavns Universitet fra Staf Callewaerts etnologisk og teoretisk inspirerede tilgang til studier af skolen, klasseværelsesobservationer og uddannelse har siden midten af 1970 erne både i Sverige og i Danmark leveret et vigtigt bidrag til et brud med den mere positivistisk/ empiriske forskning, men også med den mere praksicistiske forskning hvor begge havde/har en tendens til at være a-teoretiske. For Callewaert er universitetets opgave især, om ikke kun, at være universitet i klassisk humboldtsk forstand. Dvs. således at i hvert fald nogen er betalt af staten for på alle medborgeres vegne at opretholde en kritisk indsigt i den sociale virkelighed og ikke bare stå til tjeneste for statens og de private virksomheders behov, så vi får noget at vide om denne verden og de spørgsmål vi stilles overfor. Hvorvidt den viden som forskeren graver frem, kan bruges til noget, er for så vidt uden interesse for forskeren i første omgang hvis han vil forstå sig selv som forsker, og det han laver som at skabe viden. Fordi hele styrken i det videnskabelige arbejde netop ligger i at man stiller sig uden for

12 12 Praktikker i erhverv og uddannelse og iagttager det som går for sig, samtidig med at man medtænker agenters definition af situationen, dvs. det man med Bourdieu kalder deltagende objektivering. Forskningsarbejdet bæres af sin egen logik og arbejder inden for et relativt autonomt felt. Siden leveres denne viden til offentligheden hvor politikere, praktikere mv. kan gøre brug af den, dvs. omvende den. Dette er ikke nødvendigvis det samme som at anvende denne viden og kundskab, så den bliver brugbar for dem på deres egne betingelser og i deres egen ret netop fordi også praktikerarbejdet, og herunder også det (fag-)politiske arbejde, bæres af en egen logik og arbejder inden for relativt set autonome felter. Det betyder samtidig at pædagogik har at gøre med kulturel reproduktion af de legitime meninger hvoraf de kommer og hvordan de virker, dvs. som symbolske og materielle størrelser. Det materielle objekt, med en aristotelisk term, vedrører da kulturel reproduktion i bred mening og uddannelsesforskning af al slags. Dvs. ikke alene det som spejler sig i folkeskolen; genstandsområdet omfatter også højere uddannelser som universitetsuddannelser, tekniske skoler, gymnasieskoler, foruden mellemuddannelser til pædagog og folkeskolelærer og også de sundhedsfaglige uddannelser som medicin, sygepleje-, fysioog ergoterapiuddannelserne, foruden sociale uddannelser. Det omfatter også kulturel reproduktion inden for samtlige institutioner, dvs. hjemmet såvel som erhvervene. Det vedrører nationale såvel som internationale forhold. Det vedrører hvad man kan kalde det almene såvel som det voksenpædagogiske område. Det vil sige at det væsentlige for den pædagogiske forskning er at spørge: Hvordan kan det være at vi f.eks. har en folkeskole, et sygehus, et universitet osv., hvoraf kommer disse institutioner (deres genese), og hvordan virker de (deres struktur)? Dermed omslutter faget pædagogik som teori og som praktikker i nogen mening al social menneskelig handlen, forstået som kulturel praktik der reproduceres og analyseres i det perspektiv. Derfor kan man også arbejde med såvel folkeskole, pædagogseminarier, sundhedsvæsen som disse områders modsvarende uddannelser i et forsøg på at forstå de kulturelle sociale praktikker som har fremkaldt disse institutioner hvor man gennem studier heraf kan få viden om hvoraf de kommer, og hvordan de virker.

13 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 13 Ærindet er altså hele tiden at reflektere over de sociale og kulturelle praktikker der har med reproduktion at gøre. Hvad gør mennesker når de gør noget og giver noget videre fra den ene generation til den næste? Det handler om menneskelige sociale praktikker, og derfor kan man f.eks. inden for faget pædagogik og i udforskning af de pædagogiske praktikker bedrive videnskab og forskning ved at spørge til disse praktikker og til den praktiker der gør dem, på flere måder. I arbejdet med at konstruere det formale objekt med en anden aristotelisk term kan man f.eks. spørge: Hvad gør praktikeren? Dvs. kritiske refleksioner over, for og sammen med praktikerne Hvordan gør praktikeren sin praksis professionelt? Teknologi, didaktiske overvejelser eller udvikling af teorier og metoder rettet mod den konkrete anvendelse i professionernes tjeneste Hvordan kan det være at praktikeren gør som han gør? Praktikteoretiske studier om konkrete og specifikke praksisproblematikker mhp. at udvikle teorier om praktikken og beskrive, forstå og forklare praksis Hvoraf kommer det som praktikeren gør? Videnskab om praksis med henblik på forklarende teorier om praksis Videnskab og professionsviden er i denne forståelse to sider af samme sag og må gå hånd i hånd, men er ikke samme sag. I brud med hverdagsviden om disse forhold og i konstruktionen af ny viden om disse forhold kan det materielle objekt være helt forskelligt mens det formale objekt kan binde forskning og videnskab sammen på tværs af bureaukratisk definerede discipliner, fag- og fakultetsgrænser, sådan som Bourdieu-programmet har praktiseret det. Callewaerts professorat har været kendetegnet af et forsøg på at opretholde den oprindelige mening med oprettelsen af et Institut for Pædagogik på Københavns Universitet. Indtil da havde faget ikke været på universitetsniveau i Danmark. Faget pædagogik betragtedes heller ikke i særlig høj grad som et videnskabsfag, men snarere som et praktisk fag som kunne støtte sig

14 14 Praktikker i erhverv og uddannelse til videnskabsfag, som f.eks. filosofi, historie, psykologi og sociologi. Faget var følgelig også lokaliseret på institutioner som uddannede praktikere. Den første professor, Knud Grue-Sørensen, var en rationalistisk filosof og havde den eksplicitte bestræbelse at fastholde faget som videnskabsfag på et institut som dengang bar navnet Institut for Teoretisk Pædagogik. Den markering blev særlig synlig da Grue-Sørensen publicerede en lille bog for at kritisere oprettelsen på universitetet af et Institut for Anvendt Universitetspædagogik erne var en periode med enorm ekspansion for instituttet og en periode hvor der både blandt de nye lærere og de studerende var nye paradigmer. F.eks. fik Frankfurterskolens kritiske teori stor betydning og vedblev i en periode med at opretholde kravet om at faget på universitetet skulle være et videnskabsfag. Det vi i dag benævner Bourdieu-programmet, er opbygget siden 1980, til at begynde med hovedsagelig gennem professor Staf Callewaerts undervisning og gennem en mindre gruppe kollegers arbejde, men frem for alt ved de af hans studerende som systematisk har læst og skrevet empirisk funderede og teoretisk reflekterede opgaver og afhandlinger i forlængelse af og/ eller op imod den på det tidspunkt i Danmark ret ukendte uddannelsesforsker Pierre Bourdieu. Den Bourdieuske tradition kom til at fungere som en kraftig påmindelse om ambitionen om at opretholde faget som et videnskabsfag i et miljø som med tiden var blevet ekstremt diversificeret og i store dele snarere orienteret mod at vejlede den pædagogiske praksis. De allerseneste år er ambitionen om at arbejde videnskabsfagligt også kommet fra andre udgangspunkter end Bourdieu. Nogle af bidragene, f.eks. Tone Saugstads og Jonas Gabrielsens, er inviteret med fordi de arbejder med Aristoteles og dermed beskæftiger sig med flere beslægtede temaer og parallelle aspekter. 1 Grue-Sørensen, Knud (1970): Kritiske betragtninger over universitetspædagogik. Gyldendal. Jf. også Nordenbo, Sven Erik (1984): Bidrag til den danske pædagogiks historie. Museum Tusculanums Forlag, især afsnittet: Pædagogikken etableres som fag, pp og Tilføjelse 1984, p. 103.

15 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 15 Bourdieu-programmet som forskningsprogram fik som konsekvens også en kraftigt forstærket ambition om at levere ikke bare videnskabelige, men også sofistikerede empiriske undersøgelser. Det afspejler sig i dag i en lang række empiriske ph.d.- afhandlinger som spænder over en lang række emner og metoder inden for det reproduktive felt. Marianne Høyens bidrag til den metodiske og statistiske udvikling af miljøet har her været afgørende. I forbindelse med denne antologi har Marianne Høyen bidraget med teknisk assistance og konsultative råd. Om sin egen forskning og den derudaf afledte teori og udviklede begrebssæt siger Bourdieu selv at de skal bruges in actu. Det betyder at Bourdieu er en med- og/eller modspiller, og at det man bruger, ikke er hans i specifikke lande udarbejdede specifikke problematikker og forklaringer herpå som en normativ tilgang til at forstå og forklare verden. Det man derimod bruger, er Bourdieus begrebsapparat, dvs. habitus og praktisk sans, felt med dets egenlogikker, relative autonomi og udledte dispositioner (kapitaler), positioner, stillingtagen osv. og teori om praktikker som instrumenter til at håndtere de empiriske studiers datamængder på samme måde som f.eks. den lægevidenskabelige forskning bruger det klinisk kontrollerede forsøg og typer af statistiske tilgange til at analysere med. Det som den traditionelle lægevidenskabelige (medicinske) forskning ofte savner, på lige fod med den mere praksicistiske pædagogiske forskning, er at bruge tid til at udvikle en teori om hvad sagsområdet er for noget inden man gør noget ved det. En teori til f.eks. at forklare kernefamiliens reproduktionsmønstre, folkeskolens selektionsarbejde, sundheds- og sygdomsårsager osv. Her er den Bourdieuske tilgang et tilbud til brug og til diskussion. At sætte verden på begreb er det som teori handler om, og det vil sige det som det videnskabelige arbejde handler om. For Bourdieu og hans arvtagere indebærer dette en tro på at også den sociale verden kan sættes på begreb og i hvert fald situationsadækvat kan begrebsliggøres, præcis som naturen sættes på begreb af naturvidenskaben. Derudover er Bourdieus tilgang en overskridelse af den klassiske subjektivisme og objektivisme idet hans praxeologiske pa-

16 16 Praktikker i erhverv og uddannelse radigme muliggør at forskeren ikke alene objektiverer sit forskningsobjekt, men også samtidig medtænker de individuelle handlingsstrategier som de udforskede agenter gennemsætter som praktikker. En hel del af de studerendes forskningsarbejde udspringer af undervisning og vejledning på overbygning og i forskeruddannelsen. Arbejdsmåden er dokumenteret af bl.a. Callewaerts bog Kultur, pædagogik og videnskab. Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori (1992) og ved redaktion og oversættelse af tekster af Bourdieu sammen med de studerende: Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori (1994). Begge fra Akademisk Forlag. Dertil kom den serie af publikationer som begyndte med Bourdieu-studier udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet udkom fra samme miljø og fra samme institut bogen Praktikteori i sundhedsvidenskab, også fra Akademisk Forlag. Flere forfattere fra denne første antologi vil genfindes i nærværende antologi, men også nye forfattere er kommet til, og et samarbejde med forskere fra Bourdieu-receptionen ved Uppsala Universitet ses udmøntet i to svenske artikler. Emmy Brandt Jørgensen samlede rækken af de første studerendes afløsningsopgaver fra det nystartede cand.cur.-studie ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet i to antologier: En antologi om sundheds- og sygepleje (1994) og Sundhedsvidenskabelige praktikker. Et bud på fagindhold på medicinsk humaniora (1996), begge også fra Akademisk Forlag. Bourdieu-receptionen stod på det tidspunkt centralt i studiet, og flere bidrag i disse antologier er stærkt inspireret af Bourdieu-miljøet på Københavns Universitet. Flere af de cand.cur.-studerende har efterfølgende fortsat deres studier på Københavns Universitet eller i Viborg Amt, og nogle vil også genfindes som forfattere i nærværende antologi. Det skal understreges at det forskningsmiljø som Bourdieu-programmet på Københavns Universitet har udgjort, med den levende dialog på de velkendte halvdagsseminarer afholdt hver uge eller hver fjortende dag i København eller i Viborg, har bygget på den aktive deltagelse af ph.d.-studerende fra stort set alle danske

17 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 17 universiteter og stort set alle fag inden for humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Måske ligger dér det mest originale bidrag, men også det klareste bevis for bæredygtigheden i en vis måde at opfatte faget pædagogik på. Faget pædagogik på Københavns Universitet omfatter naturligvis en hel del andre retninger og aktiviteter. Man har tilmed kunnet påstå at der findes lige så mange retninger som ansatte. I denne antologi medvirker et antal lærere og studerende som er tæt knyttet til andre paradigmer end Bourdieu-paradigmet, men som arbejder i en stadig dialog mellem de forskellige paradigmer. Bidragene er leveret af lærere fra instituttet, undervisningsassistenter, videnskabelige medarbejdere, kandidater, ph.d.-ere der nyligt er færdige såvel som unge ph.d.-studerende mv. Nogle af disse ph.d.-studerende knytter sig til samarbejdsaftalen under Det Humanistiske Fakultets indgået med Viborg Amt omkring ph.d.-studerende og ph.d.-kurser i amtet. I første omgang udsprang ideen om igen at publicere arbejder fra dette miljø i forbindelse med at flere af forfatterne var deltagere på NFPF s Nordic Society for Educational Research 27. kongres på Danmarks Lærerhøjskole, marts Her arrangerede Bourdieu-programmet et formelt symposium kaldet Mellemuddannelserne og mellem-erhvervene på videnskabelig grund. Ph.d.-studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, andre undervisere og studerende deltog også i egne og forskellige andre symposier og er gået sammen i arbejdet med at udgive denne antologi. Bogen er opbygget omkring de tematikker og bidrag der var på NFPF-konferencen, dog sådan at enkelte andre bidrag også er med. Hvert bidrag resumeres ganske kort i indledningen. Professor Staf Callewaerts key-note fra NFPF-konferencen bringes også som artikel i denne bog: Mod en generel teori om professionel handlen. Artiklen præsenteres på dansk, men blev på konferencen afholdt på engelsk. Artiklen findes i sin originale engelske version i Nordisk Pedagogik (Journal of Nordic educational Research) 1999, nr. 4, pp Den danske oversættelse har cand.mag. et ling.merc., ph.d.-stud. Jette Steensen foretaget.

18 18 Praktikker i erhverv og uddannelse Bogen er opdelt efter de emner som forfatterne har til diskussion. Det betyder at uagtet mellemuddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske er omdrejningspunkter for forskningsarbejderne, dvs. der hvorfra forskerne henter og indkredser deres empiri, så behandles disse emner gennem hele antologien og ikke i specifikke professionsafsnit. Det er de kulturelle praktikker (det materielle objekt), og de erkendelser der knytter sig hertil (det formale objekt) som er i fokus, snarere end de bureaukratisk og fagpolitisk afgrænsede professionsdefinitioner. De temaer der behandles, er: Om genese og struktur af nye fag, professionel handlen, reproduktion, kommunikation og/eller socialisation, disposition og position: Om at finde sin plads, gender, bygninger som socialisationsagentur, metodiske problemer i forbindelse med empiriske studier, forholdet mellem teori og praksis samt spørgsmålet: Kan man uddanne til heterodoksi? Udfordring til uddannelsen fra erhvervet. Jeg skal til sidst rette en stor tak til Morten Nørholm som har påtaget sig det store arbejde at deltage i forlagsredaktionen. Morten Nørholm har gennem en årrække været en god studiekammerat, han var i en periode ansat som assistent for Staf Callewaert og bistod mig da i arbejdet med empiriske data. Jeg skal også rette tak til rektor Aase Lydiksen, Viborg Sygeplejeskole, som er initiativtager til projektet i Viborg Amt, og til rektor Mona Rasmussen, Thisted Sygeplejeskole, og rektor Leif Ærø, Viborg Seminariet, samt til Willy Mathiesen og Bodil Primsø fra Undervisnings- og Kulturforvaltningen i Viborg Amt. Disse personer har muliggjort en kortere vej mellem forskningsproduktion og forskningsformidling ved bl.a. at tildele lærere ved de mellemlange videregående uddannelser ph.d.-stipendier, og har sikret muligheden for to dage om måneden med vejledning og ph.d.-seminar lokalt i amtet. Derved er skabt et unikt samarbejde mellem Københavns Universitet og i første omgang Viborg Amt; et samarbejde som også er åbent for deltagelse af især ph.d.-studerende fra mellemlange videregående uddannelser i hele landet. Dvs. at initiativet danner model for forskningsanknytning; det der i dag er lovgivet om som Center for Videregående Uddannelse (CVU).