Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker"

Transkript

1

2 Klummetitler kommer senere 1 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

3 Klummetitler kommer senere 3 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Redigeret af Karin Anna Petersen Med bidrag af: Francine Muel-Dreyfus, Staf Callewaert, Karin Anna Petersen, Tone Saugstad, Jonas Gabrielsen, Martin D. Munk, Søren Gytz Olesen, Bolette Moldenhawer, Erik Hygum, Jette Steensen, Henrik Windinge, Boel Englund, Britta Siegumfeldt, Martin Bayer, Kristian Larsen, Marianne Høyen, Ingrid Heyman, Peter Østergaard Andersen, Morten Nørholm, Johny Lauritsen, Stinne Glasdam, Britta Stenholt, Kirsten Beedholm, Vibeke Lorentzen, Inga Axelsen, Paul Riesman Frydenlund

4 4 Praktikker i erhverv og uddannelse Praktikker i uddannelse og erhverv Redigeret af Karin Anna Petersen 2004 Frydenlund 2. udgave, 1. oplag Sproglig bearbejdning og tilretning: Morten Nørholm, Iben Lund Forlagsredaktion: Katrine Graugaard, Nete Gress Omslag: Claus Nielsen Produktion: Pozkal, Polen ISBN Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax Tilegnet Staf Callewaert

5 Klummetitler kommer senere 5 Indholdsfortegnelse Indledning Karin Anna Petersen: Kort omtale af miljøet omkring Bourdieu-programmet at udvikle teori om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Karin Anna Petersen: Kort præsentation af bogens kapitler Om genese og struktur af nye fag Francine Muel-Dreyfus: Uddannelse, jobforventninger og knuste drømme. Oversat fra svensk af Birgit Lynggaard Professionel handlen Staf Callewaert: På vej mod en generel teori om professionel viden og handlen. Oversat fra engelsk af Jette Steensen Karin Anna Petersen: Om teoriens rolle i professionspraktikker og uddannelser hertil Tone Saugstad: Teori og praksis i et aristotelisk perspektiv Jonas Gabrielsen: Den teoretiske forskel eller forskellen i praksis Reproduktion, kommunikation og/eller socialisation Martin D. Munk: Social elimination uddannelse som ulighed og strukturel homologi Søren Gytz Olesen: Når scenen er sat... Om pædagoguddannelsen i spændingsfeltet mellem kommunikativt fællesskab og social reproduktion Disposition og position: Om at finde sin plads Bolette Moldenhawer: Uddannelse og kulturel identitet blandt pakistansk/danske og tyrkisk/danske unge

6 6 Praktikker i erhverv og uddannelse Erik Hygum: Leg & Læring: en ny organisering af skolen Jette Steensen: Udkast til seismologisk analyse af læreruddannelsen Henrik Windinge: Skolepolitikkens fordobling den statslige folkeskolepolitik i et modernitetsperspektiv Gender Boel Englund: Männens herradöme som Pierre Bourdieu ser det Bygninger som socialisationsagentur Britta Siegumfeldt: Skolebygningen som aktør i opdragelsen af den ny generation Martin Bayer: Praktikkens skjulte læreplan Kristian Larsen: Med arkitektur som læremester om praktikuddannelse af sygeplejestuderende Metodiske problemer i forbindelse med empiriske studier, forholdet mellem teori og praksis Marianne Høyen: Korrespondanceanalysen Ingrid Heyman: Om socioanalys i den vetenskapliga verkstaden Peter Østergaard Andersen: Praksisbeskrivelser og forskningstilknytning i udviklingsprojekter Morten Nørholm: Uddannelsesevalueringer og social reproduktion præliminære overvejelser over konstruktionen af et forskningsobjekt Johny Lauritsen: At læse pratique optegnelser i værk Kan man uddanne til heterodoksi? Udfordring til uddannelsen fra erhvervet Stinne Glasdam: Det danske hospitalsvæsens opståen

7 Klummetitler kommer senere 7 Britta Stenholt: Sygeplejefagets kampe i det medicinske felt Kirsten Beedholm: En spontan undren og dens metamorfose med inspiration fra Foucault Vibeke Lorentzen: Ritualer, overtro, magisk tankegang eller hvad det nu er... Om patienters og pårørendes usædvanlige tanke- og handlemønstre i forbindelse med alvorlig sygdom belyst i forhold til omsorgsuddannelser og praktik Inga Axelsen: Kan sundhedsplejerskeordningerne i Danmark siges at være sygdomsforebyggende eller sundhedsfremmende set i forhold til de svagest stillede børn og unge? en projektpræsentation i første fase Paul Riesman: Som det første: Find en god moder til dit barn. Oversat fra engelsk af Inga Axelsen Adresseliste over forfattere

8 8 Praktikker i erhverv og uddannelse

9 Klummetitler kommer senere 9 Indledning

10 10 Praktikker i erhverv og uddannelse

11 Klummetitler kommer senere 11 Kort omtale af miljøet omkring Bourdieu-programmet at udvikle teori om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Karin Anna Petersen Denne antologi er blevet til i studiemiljøer omkring faget pædagogik ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, studiemiljøet ved pædagog- og sygeplejeskolerne i Viborg Amt under samarbejdsaftalen med Det Humanistiske Fakultet og studiemiljøet ved Bourdieu-programmet for forskeruddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Bourdieus teorier og begreber som redskab for det forskningsmæssige håndværk inden for pædagogik etableredes i forlængelse af professor Staf Callewaerts forskning og undervisning ved Institut for Pædagogik, Københavns Universitet fra Staf Callewaerts etnologisk og teoretisk inspirerede tilgang til studier af skolen, klasseværelsesobservationer og uddannelse har siden midten af 1970 erne både i Sverige og i Danmark leveret et vigtigt bidrag til et brud med den mere positivistisk/ empiriske forskning, men også med den mere praksicistiske forskning hvor begge havde/har en tendens til at være a-teoretiske. For Callewaert er universitetets opgave især, om ikke kun, at være universitet i klassisk humboldtsk forstand. Dvs. således at i hvert fald nogen er betalt af staten for på alle medborgeres vegne at opretholde en kritisk indsigt i den sociale virkelighed og ikke bare stå til tjeneste for statens og de private virksomheders behov, så vi får noget at vide om denne verden og de spørgsmål vi stilles overfor. Hvorvidt den viden som forskeren graver frem, kan bruges til noget, er for så vidt uden interesse for forskeren i første omgang hvis han vil forstå sig selv som forsker, og det han laver som at skabe viden. Fordi hele styrken i det videnskabelige arbejde netop ligger i at man stiller sig uden for

12 12 Praktikker i erhverv og uddannelse og iagttager det som går for sig, samtidig med at man medtænker agenters definition af situationen, dvs. det man med Bourdieu kalder deltagende objektivering. Forskningsarbejdet bæres af sin egen logik og arbejder inden for et relativt autonomt felt. Siden leveres denne viden til offentligheden hvor politikere, praktikere mv. kan gøre brug af den, dvs. omvende den. Dette er ikke nødvendigvis det samme som at anvende denne viden og kundskab, så den bliver brugbar for dem på deres egne betingelser og i deres egen ret netop fordi også praktikerarbejdet, og herunder også det (fag-)politiske arbejde, bæres af en egen logik og arbejder inden for relativt set autonome felter. Det betyder samtidig at pædagogik har at gøre med kulturel reproduktion af de legitime meninger hvoraf de kommer og hvordan de virker, dvs. som symbolske og materielle størrelser. Det materielle objekt, med en aristotelisk term, vedrører da kulturel reproduktion i bred mening og uddannelsesforskning af al slags. Dvs. ikke alene det som spejler sig i folkeskolen; genstandsområdet omfatter også højere uddannelser som universitetsuddannelser, tekniske skoler, gymnasieskoler, foruden mellemuddannelser til pædagog og folkeskolelærer og også de sundhedsfaglige uddannelser som medicin, sygepleje-, fysioog ergoterapiuddannelserne, foruden sociale uddannelser. Det omfatter også kulturel reproduktion inden for samtlige institutioner, dvs. hjemmet såvel som erhvervene. Det vedrører nationale såvel som internationale forhold. Det vedrører hvad man kan kalde det almene såvel som det voksenpædagogiske område. Det vil sige at det væsentlige for den pædagogiske forskning er at spørge: Hvordan kan det være at vi f.eks. har en folkeskole, et sygehus, et universitet osv., hvoraf kommer disse institutioner (deres genese), og hvordan virker de (deres struktur)? Dermed omslutter faget pædagogik som teori og som praktikker i nogen mening al social menneskelig handlen, forstået som kulturel praktik der reproduceres og analyseres i det perspektiv. Derfor kan man også arbejde med såvel folkeskole, pædagogseminarier, sundhedsvæsen som disse områders modsvarende uddannelser i et forsøg på at forstå de kulturelle sociale praktikker som har fremkaldt disse institutioner hvor man gennem studier heraf kan få viden om hvoraf de kommer, og hvordan de virker.

13 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 13 Ærindet er altså hele tiden at reflektere over de sociale og kulturelle praktikker der har med reproduktion at gøre. Hvad gør mennesker når de gør noget og giver noget videre fra den ene generation til den næste? Det handler om menneskelige sociale praktikker, og derfor kan man f.eks. inden for faget pædagogik og i udforskning af de pædagogiske praktikker bedrive videnskab og forskning ved at spørge til disse praktikker og til den praktiker der gør dem, på flere måder. I arbejdet med at konstruere det formale objekt med en anden aristotelisk term kan man f.eks. spørge: Hvad gør praktikeren? Dvs. kritiske refleksioner over, for og sammen med praktikerne Hvordan gør praktikeren sin praksis professionelt? Teknologi, didaktiske overvejelser eller udvikling af teorier og metoder rettet mod den konkrete anvendelse i professionernes tjeneste Hvordan kan det være at praktikeren gør som han gør? Praktikteoretiske studier om konkrete og specifikke praksisproblematikker mhp. at udvikle teorier om praktikken og beskrive, forstå og forklare praksis Hvoraf kommer det som praktikeren gør? Videnskab om praksis med henblik på forklarende teorier om praksis Videnskab og professionsviden er i denne forståelse to sider af samme sag og må gå hånd i hånd, men er ikke samme sag. I brud med hverdagsviden om disse forhold og i konstruktionen af ny viden om disse forhold kan det materielle objekt være helt forskelligt mens det formale objekt kan binde forskning og videnskab sammen på tværs af bureaukratisk definerede discipliner, fag- og fakultetsgrænser, sådan som Bourdieu-programmet har praktiseret det. Callewaerts professorat har været kendetegnet af et forsøg på at opretholde den oprindelige mening med oprettelsen af et Institut for Pædagogik på Københavns Universitet. Indtil da havde faget ikke været på universitetsniveau i Danmark. Faget pædagogik betragtedes heller ikke i særlig høj grad som et videnskabsfag, men snarere som et praktisk fag som kunne støtte sig

14 14 Praktikker i erhverv og uddannelse til videnskabsfag, som f.eks. filosofi, historie, psykologi og sociologi. Faget var følgelig også lokaliseret på institutioner som uddannede praktikere. Den første professor, Knud Grue-Sørensen, var en rationalistisk filosof og havde den eksplicitte bestræbelse at fastholde faget som videnskabsfag på et institut som dengang bar navnet Institut for Teoretisk Pædagogik. Den markering blev særlig synlig da Grue-Sørensen publicerede en lille bog for at kritisere oprettelsen på universitetet af et Institut for Anvendt Universitetspædagogik erne var en periode med enorm ekspansion for instituttet og en periode hvor der både blandt de nye lærere og de studerende var nye paradigmer. F.eks. fik Frankfurterskolens kritiske teori stor betydning og vedblev i en periode med at opretholde kravet om at faget på universitetet skulle være et videnskabsfag. Det vi i dag benævner Bourdieu-programmet, er opbygget siden 1980, til at begynde med hovedsagelig gennem professor Staf Callewaerts undervisning og gennem en mindre gruppe kollegers arbejde, men frem for alt ved de af hans studerende som systematisk har læst og skrevet empirisk funderede og teoretisk reflekterede opgaver og afhandlinger i forlængelse af og/ eller op imod den på det tidspunkt i Danmark ret ukendte uddannelsesforsker Pierre Bourdieu. Den Bourdieuske tradition kom til at fungere som en kraftig påmindelse om ambitionen om at opretholde faget som et videnskabsfag i et miljø som med tiden var blevet ekstremt diversificeret og i store dele snarere orienteret mod at vejlede den pædagogiske praksis. De allerseneste år er ambitionen om at arbejde videnskabsfagligt også kommet fra andre udgangspunkter end Bourdieu. Nogle af bidragene, f.eks. Tone Saugstads og Jonas Gabrielsens, er inviteret med fordi de arbejder med Aristoteles og dermed beskæftiger sig med flere beslægtede temaer og parallelle aspekter. 1 Grue-Sørensen, Knud (1970): Kritiske betragtninger over universitetspædagogik. Gyldendal. Jf. også Nordenbo, Sven Erik (1984): Bidrag til den danske pædagogiks historie. Museum Tusculanums Forlag, især afsnittet: Pædagogikken etableres som fag, pp og Tilføjelse 1984, p. 103.

15 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 15 Bourdieu-programmet som forskningsprogram fik som konsekvens også en kraftigt forstærket ambition om at levere ikke bare videnskabelige, men også sofistikerede empiriske undersøgelser. Det afspejler sig i dag i en lang række empiriske ph.d.- afhandlinger som spænder over en lang række emner og metoder inden for det reproduktive felt. Marianne Høyens bidrag til den metodiske og statistiske udvikling af miljøet har her været afgørende. I forbindelse med denne antologi har Marianne Høyen bidraget med teknisk assistance og konsultative råd. Om sin egen forskning og den derudaf afledte teori og udviklede begrebssæt siger Bourdieu selv at de skal bruges in actu. Det betyder at Bourdieu er en med- og/eller modspiller, og at det man bruger, ikke er hans i specifikke lande udarbejdede specifikke problematikker og forklaringer herpå som en normativ tilgang til at forstå og forklare verden. Det man derimod bruger, er Bourdieus begrebsapparat, dvs. habitus og praktisk sans, felt med dets egenlogikker, relative autonomi og udledte dispositioner (kapitaler), positioner, stillingtagen osv. og teori om praktikker som instrumenter til at håndtere de empiriske studiers datamængder på samme måde som f.eks. den lægevidenskabelige forskning bruger det klinisk kontrollerede forsøg og typer af statistiske tilgange til at analysere med. Det som den traditionelle lægevidenskabelige (medicinske) forskning ofte savner, på lige fod med den mere praksicistiske pædagogiske forskning, er at bruge tid til at udvikle en teori om hvad sagsområdet er for noget inden man gør noget ved det. En teori til f.eks. at forklare kernefamiliens reproduktionsmønstre, folkeskolens selektionsarbejde, sundheds- og sygdomsårsager osv. Her er den Bourdieuske tilgang et tilbud til brug og til diskussion. At sætte verden på begreb er det som teori handler om, og det vil sige det som det videnskabelige arbejde handler om. For Bourdieu og hans arvtagere indebærer dette en tro på at også den sociale verden kan sættes på begreb og i hvert fald situationsadækvat kan begrebsliggøres, præcis som naturen sættes på begreb af naturvidenskaben. Derudover er Bourdieus tilgang en overskridelse af den klassiske subjektivisme og objektivisme idet hans praxeologiske pa-

16 16 Praktikker i erhverv og uddannelse radigme muliggør at forskeren ikke alene objektiverer sit forskningsobjekt, men også samtidig medtænker de individuelle handlingsstrategier som de udforskede agenter gennemsætter som praktikker. En hel del af de studerendes forskningsarbejde udspringer af undervisning og vejledning på overbygning og i forskeruddannelsen. Arbejdsmåden er dokumenteret af bl.a. Callewaerts bog Kultur, pædagogik og videnskab. Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori (1992) og ved redaktion og oversættelse af tekster af Bourdieu sammen med de studerende: Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori (1994). Begge fra Akademisk Forlag. Dertil kom den serie af publikationer som begyndte med Bourdieu-studier udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet udkom fra samme miljø og fra samme institut bogen Praktikteori i sundhedsvidenskab, også fra Akademisk Forlag. Flere forfattere fra denne første antologi vil genfindes i nærværende antologi, men også nye forfattere er kommet til, og et samarbejde med forskere fra Bourdieu-receptionen ved Uppsala Universitet ses udmøntet i to svenske artikler. Emmy Brandt Jørgensen samlede rækken af de første studerendes afløsningsopgaver fra det nystartede cand.cur.-studie ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet i to antologier: En antologi om sundheds- og sygepleje (1994) og Sundhedsvidenskabelige praktikker. Et bud på fagindhold på medicinsk humaniora (1996), begge også fra Akademisk Forlag. Bourdieu-receptionen stod på det tidspunkt centralt i studiet, og flere bidrag i disse antologier er stærkt inspireret af Bourdieu-miljøet på Københavns Universitet. Flere af de cand.cur.-studerende har efterfølgende fortsat deres studier på Københavns Universitet eller i Viborg Amt, og nogle vil også genfindes som forfattere i nærværende antologi. Det skal understreges at det forskningsmiljø som Bourdieu-programmet på Københavns Universitet har udgjort, med den levende dialog på de velkendte halvdagsseminarer afholdt hver uge eller hver fjortende dag i København eller i Viborg, har bygget på den aktive deltagelse af ph.d.-studerende fra stort set alle danske

17 Klummetitler Kort omtale af kommer miljøet senere omkring Bourdieu-programmet 17 universiteter og stort set alle fag inden for humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Måske ligger dér det mest originale bidrag, men også det klareste bevis for bæredygtigheden i en vis måde at opfatte faget pædagogik på. Faget pædagogik på Københavns Universitet omfatter naturligvis en hel del andre retninger og aktiviteter. Man har tilmed kunnet påstå at der findes lige så mange retninger som ansatte. I denne antologi medvirker et antal lærere og studerende som er tæt knyttet til andre paradigmer end Bourdieu-paradigmet, men som arbejder i en stadig dialog mellem de forskellige paradigmer. Bidragene er leveret af lærere fra instituttet, undervisningsassistenter, videnskabelige medarbejdere, kandidater, ph.d.-ere der nyligt er færdige såvel som unge ph.d.-studerende mv. Nogle af disse ph.d.-studerende knytter sig til samarbejdsaftalen under Det Humanistiske Fakultets indgået med Viborg Amt omkring ph.d.-studerende og ph.d.-kurser i amtet. I første omgang udsprang ideen om igen at publicere arbejder fra dette miljø i forbindelse med at flere af forfatterne var deltagere på NFPF s Nordic Society for Educational Research 27. kongres på Danmarks Lærerhøjskole, marts Her arrangerede Bourdieu-programmet et formelt symposium kaldet Mellemuddannelserne og mellem-erhvervene på videnskabelig grund. Ph.d.-studerende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, andre undervisere og studerende deltog også i egne og forskellige andre symposier og er gået sammen i arbejdet med at udgive denne antologi. Bogen er opbygget omkring de tematikker og bidrag der var på NFPF-konferencen, dog sådan at enkelte andre bidrag også er med. Hvert bidrag resumeres ganske kort i indledningen. Professor Staf Callewaerts key-note fra NFPF-konferencen bringes også som artikel i denne bog: Mod en generel teori om professionel handlen. Artiklen præsenteres på dansk, men blev på konferencen afholdt på engelsk. Artiklen findes i sin originale engelske version i Nordisk Pedagogik (Journal of Nordic educational Research) 1999, nr. 4, pp Den danske oversættelse har cand.mag. et ling.merc., ph.d.-stud. Jette Steensen foretaget.

18 18 Praktikker i erhverv og uddannelse Bogen er opdelt efter de emner som forfatterne har til diskussion. Det betyder at uagtet mellemuddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske er omdrejningspunkter for forskningsarbejderne, dvs. der hvorfra forskerne henter og indkredser deres empiri, så behandles disse emner gennem hele antologien og ikke i specifikke professionsafsnit. Det er de kulturelle praktikker (det materielle objekt), og de erkendelser der knytter sig hertil (det formale objekt) som er i fokus, snarere end de bureaukratisk og fagpolitisk afgrænsede professionsdefinitioner. De temaer der behandles, er: Om genese og struktur af nye fag, professionel handlen, reproduktion, kommunikation og/eller socialisation, disposition og position: Om at finde sin plads, gender, bygninger som socialisationsagentur, metodiske problemer i forbindelse med empiriske studier, forholdet mellem teori og praksis samt spørgsmålet: Kan man uddanne til heterodoksi? Udfordring til uddannelsen fra erhvervet. Jeg skal til sidst rette en stor tak til Morten Nørholm som har påtaget sig det store arbejde at deltage i forlagsredaktionen. Morten Nørholm har gennem en årrække været en god studiekammerat, han var i en periode ansat som assistent for Staf Callewaert og bistod mig da i arbejdet med empiriske data. Jeg skal også rette tak til rektor Aase Lydiksen, Viborg Sygeplejeskole, som er initiativtager til projektet i Viborg Amt, og til rektor Mona Rasmussen, Thisted Sygeplejeskole, og rektor Leif Ærø, Viborg Seminariet, samt til Willy Mathiesen og Bodil Primsø fra Undervisnings- og Kulturforvaltningen i Viborg Amt. Disse personer har muliggjort en kortere vej mellem forskningsproduktion og forskningsformidling ved bl.a. at tildele lærere ved de mellemlange videregående uddannelser ph.d.-stipendier, og har sikret muligheden for to dage om måneden med vejledning og ph.d.-seminar lokalt i amtet. Derved er skabt et unikt samarbejde mellem Københavns Universitet og i første omgang Viborg Amt; et samarbejde som også er åbent for deltagelse af især ph.d.-studerende fra mellemlange videregående uddannelser i hele landet. Dvs. at initiativet danner model for forskningsanknytning; det der i dag er lovgivet om som Center for Videregående Uddannelse (CVU).

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE

MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE - EKSEMPLER PÅ PRAKTISK EMPIRISK ARBEJDE ÅRSSKRIFT FOR HEXIS FORUM FOR SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING RED. JENS ARNHOLTZ HANSEN OG PETER KOUDAHL FORLAGET

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG Praktikkens læringslandskab 1 2 Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde Redigeret

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob

Læs mere

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke?

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Morten Nørholm, ph.d.-studerende morn@dpu.dk; hjemmeside: www.dpu.dk/om/morn

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Sygeplejestuderendes positioneringer mellem akademisering og erhvervsudøvelse, selvstændiggørelse og dominans

Sygeplejestuderendes positioneringer mellem akademisering og erhvervsudøvelse, selvstændiggørelse og dominans Kandidatspeciale Sygeplejestuderendes positioneringer mellem akademisering og erhvervsudøvelse, selvstændiggørelse og dominans En sociologisk undersøgelse af sygeplejestuderendes bacheloropgaver af Lise

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

At studere sygepleje på vej mod en teori om professionsdidaktik

At studere sygepleje på vej mod en teori om professionsdidaktik At studere sygepleje på vej mod en teori om professionsdidaktik Af Karin Anna Petersen Fra virksomheds- til teoritænkning og tilbage igen Nogle foreløbige didaktiske overvejelser i studier af sygepleje

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Mundtlighed, kommunikation og undervisning Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Det er jo den vej det går

Det er jo den vej det går Sygeplejes mange ansigter Dokumentation af, refleksion over og udforskning af sygepleje Det er jo den vej det går Af Raymond Kolbæk underviser, cand.cur., ph.d. stud. Temadag på Viborg Sygeplejeskole onsdag

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere