Se udvikling på figur 1 og 2 side 7

Transkript

1 Inspirationskatalog

2 Indholdsfortegnelse Sundhedsstyrelsen side 4 Get moving kampagne side 8 Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger side 15 Danmarks Idræts-Forbund side 27 Skov- og Naturstyrelsen side 39 Kræftens Bekæmpelse side 49 Referencer side 56 Sundhedsstyrelsen. Center for Forebyggelse. Adresse: Islands Brygge 67, 2300 København S. Tlf.: Ansvarshavende redaktør: Just Bech Justesen. Grafisk produktion: Sunrise A/S, Hillerødgade 30 B, 2200 København N. Tlf.: Tryk: PrintDivision. Oplag: stk. September

3 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Børn og unge bevæger sig for lidt. Vi lever i et videnssamfund, hvor inaktivitet og stillesiddende aktiviteter er blevet en naturlig del af vores hverdag. Det er nemt at undgå fysisk aktivitet i hverdagen, omgivelserne motiverer ikke børn og unge til at være fysisk aktive, og de seneste 30 år er andelen af børn og unge, der køres i bil til og fra skole af deres forældre, steget ca. 200 % på alle alderstrin. Derfor har Sundhedsstyrelsen valgt, at problematisere børns passive transportformer i årets massemediekampagne. Ved at gøre opmærksom på det valg familien hver dag foretager mellem aktiv og passiv transport af barnet. I tillæg til dette inspirationskatalog udgiver Sundhedsstyrelsen også et idékatalog til at arbejde med bevægelsespolitikker i kommunen og skolen. Med idékataloget ønsker Sundhedsstyrelsen at gøre opmærksom på, at aktiv transport ikke alene er familiens opgave og ansvar, men at skolen, og dermed også kommunen, spiller en væsentlig rolle i at sikre skolevejen og dermed gøre børns aktive transport attraktiv. At bruge kroppen som transportmiddel udgør en meget væsentlig kilde til fysisk aktivitet for børn. Årets kampagne inddrager imidlertid også andre måder at være fysisk aktiv på. Dette gælder både børns muligheder for aktive oplevelser i naturen, børns syn på de fysiske rammer de opholder sig i og børns muligheder for at engagere sig i alternative idrætsdiscipliner. Med denne mangfoldighed af fysiske aktiviteter ønsker Sundhedsstyrelsen at bidrage til, at 2007 bliver året, hvor der er ekstra Gang i Danmark. Se udvikling på figur 1 og 2 side 7 Inspirationskataloget er udviklet i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Kræftens Bekæmpelse og Skov- og Naturstyrelsen. De fire parter tilbyder forskellige aktiviteter og tiltag, der kan give kommuner, skolelærere, skoleledelser og skolebestyrelser viden, inspiration, kompetencer og redskaber til at arbejde med fysisk aktivitet i skolernes 6. og 7. klasse. Inspirationskataloget indeholder en beskrivelse af kampagnen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, viden om fysisk aktivitet og præsentation af aktiviteter og tiltag i og omkring kampagneugen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed gennem fysiske aktiviteter med høj intensitet af minutters varighed Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse af skeletmuskulaturen, som øger energiomsætningen fx bevægelse i skolen, huslige gøremål og indkøbsture i supermarkedet. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor du føler dig lettere forpustet, men samtidig kan tale med andre imens. Som eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet kan nævnes: At cykle eller gå til og fra skole, at udføre havearbejde, gå på trapper, at jogge en tur og forskellige former for motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnits ganghastighed på 4 km/t. Målsætningen for inspirationskataloget er: At øge aktivitetsniveauet for klasses elever i kampagneugen At sætte fysisk aktivitet på dagsordenen i klasse At skolelærere skal tilegne sig konkrete handlingskompetencer til at arbejde med fysisk aktivitet Inspirationskataloget er en del af Sundhedsstyrelsens motionskampagne GetMoving målrettet årige børn og unge samt deres forældre. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen i minutter for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Som eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan nævnes svømning, løb, visse former for leg, spinning, styrketræning og boldspil. 5

4 Figur 1 Figur 3 Viden om fysisk aktivitet Andelen af årige drenge der sidder dagligt i mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren. Sammenholdt med alder (n=3228) Andelen af årige piger der sidder dagligt i mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren. Sammenholdt med alder (n=3380) Der er klare indikationer på, at der sker en reduktion i fysisk aktivitetsniveau omkring 12-års alderen, og at reduktionen fortsætter indtil endt ungdomsuddannelse, hvor der sker en stabilisering. Samtidig fordobles antallet af totalt fysisk inaktive børn og unge i perioden. Undersøgelser i Norge, Sverige og USA dokumenterer lignende resultater, dog falder det fysiske aktivitetsniveau først i 15-års alderen 7. De seneste 20 års undersøgelser har ydermere dokumenteret en polarisering af det fysiske aktivitetsniveau for 9-10-årige og årige børn/unge. Dvs. at aktive børn og unge bliver mere aktive og inaktive børn og unge bliver mere inaktive årige børn og unge: Sundhedsstyrelsens egne undersøgelser dokumenterer, at 55 % af alle 15-årige og 45 % af alle årige ikke lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet 1 Jo ældre børn og unge bliver, desto mindre bevæger de sig 2 To ud af tre 11-årige drenge er fysisk inaktive mindst tre timer om dagen (fritiden) foran computeren eller fjernsynet. Tendensen er stigende med alder 3 De seneste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget Procent Procent Se figur 3 på modsatte side næsten 200 % på alle alderstrin 4 Der er evidens for 8, at fysisk aktive unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Inden for de sidste 15 år er antallet af børn, der cykler til skole faldet næsten 30 % 5 Over halvdelen af alle børn mellem år ønsker at bevæge sig mere, 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år år Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og det er primært de inaktive, der ønsker at bevæge sig mere 6 og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Endvidere er der evidens for, at unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, Børn og unge vil gerne være mere fysisk aktive Det paradoksale, men samtidige positive er, at årige gerne vil bevæge mere end de gør i dag. Dvs. at halvdelen af alle børn og unge mellem år gerne vil bevæge sig mere. Se figur 4 på modsatte side Figur 2 Andelen af årige drenge der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag Sammenholdt med alder (n=3324) Figur 4 Andelen af årige piger der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag Sammenholdt med alder (n=3324) mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) 9. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring 10. Nyere undersøgelser har dokumenteret, at den stigende fysiske inaktivitet hos børn og unge i alderen år er socialrelateret. Børn, der har forældre med en kort uddannelse, bevæger sig generelt mindre end børn af forældre med en lang uddannelse. Præsentation af Sundhedsstyrelsens kampagne Sundhedsstyrelsen gennemfører i uge 41 kampagnen GetMoving. Formålet med kampagnen er at øge børn og unges kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen vil øge kendskabet til kampagnens hovedbudskab i den brede befolkning via tv og dagspressen. Procent Procent Se referencer side år 12 år 13 år 14 år 15 år år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år år 6

5 Film Kampagne i øjenhøjde: Get moving, pattebarn! Bliver du stadig kørt af dine forældre? Get moving, pattebarn! Filmen viser situationer, hvor teenagere bliver transporteret af deres forældre på måder, man normalt kun transporterer små børn: Klapvogn, barnevogn, indkøbsvogn og på armen. Budskabet er: Du skal bevæge dig mindst 60 minutter om dagen. Selv forstås. Den kommunikationskampagne, der bakker op om din skoles og kommunes aktiviteter op til og i uge 41, er rettet direkte mod de årige. Tonen er uhøjtidelig og sjov, stilen er moderne, og der er masser af muligheder for at interagere. En kommunikation, der foregår på deres præmisser og i deres univers. Formålet er selvfølgelig at få de unge til at bevæge sig mere. Transport er et oplagt område at sætte ind på, fordi de unge i dag som tidligere beskrevet i stigende grad bliver kørt af deres forældre til skole og fritidsaktiviteter. Men det er ikke nogen nem opgave at motivere netop denne målgruppe til at bruge kroppen som transportmiddel. De er for unge til at have en egentlig bevidsthed om sundhed og motion. Og de er gamle nok til, at mageligheden har indfundet sig. Derfor prøver vi ikke at gøre det trendy at cykle. Det ville de unge straks gennemskue. I stedet vender vi tingene på hovedet og deres spirende selvstændighed hjælper os på vej. Vi gør ganske enkelt opmærksom på, hvor pinligt det er at blive kørt af forældrene: Get moving, pattebarn! 8 9

6 Alle elementer i kampagnen viser ind på denne hjemmeside. Her er en stor konkurrence, film, ringetoner man kan downloade, postkort til forældrene, underholdning og vidensdelingsaktiviteter. Desuden er der links og henvisninger til samarbejdspartnernes forskellige aktiviteter og Sundhedsstyrelsens opfordringer. Kig forbi og bliv inspireret. Hjemmesiden er i luften fra uge 36. De årige udsmykker deres egen cykel med fx sølvpapir, blomster eller hvad fantasien rækker til tager et billede og sender det ind via hjemmesiden. Præmien er tre fede choppercykler, og de unge står selv for afstemningen. Vi håber, at konkurrencen også kan blive en klasseaktivitet. Konkurrence: Pimp your bike Denne konkurrence foregår på nettet og starter i uge 36. Navnet Pimp your bike spiller på et MTV-program om biler, der er populært i målgruppen. En nem indfaldsvinkel til at snakke om kroppen som transportmiddel. Webbannere Der vil være bannerannoncering for kampagnen på Arto og msn, med opfordring til at besøge og deltage i Pimp your bike-konkurrencen

7 Her kan du vinde en pimpet chopper, downloade ringetoner og få nogle gode ideer til, hvordan du klipper navlestrengen til de gamle. Annoncer Lokalpakken Magasinannoncer bliver indrykket i Frikvarter og Chili i tiden op til og under kampagnen. Målet er at øge opmærksomheden omkring kampagnens budskab og de forskellige elementer. Sammen med dette katalog finder du de tre kampagneelementer, der skal øge opmærksomheden lokalt i kommuner og på skoler. Brug dem, del dem ud, hæng dem op. Jo større synlighed kampagnen har, desto større chance for at ændre de unges vaner og holdning til transport. Tre forskellige plakater med genkendelige motiver fra filmen. Plakaterne skal motivere, skabe genkendelse og trafik på BLI R DU STADIG HENTET? KOM VIDERE PÅ GETMO- BLI R DU STADIG KØRT? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK BLI R DU STADIG KØRT? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK Her kan du vinde en pimpet chopper, downloade ringetoner og få nogle gode ideer til, hvordan du klipper navlestrengen til de gamle. BLI R DU STADIG HENTET? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK BLI R DU STADIG HENTET? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen. De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen

8 Lokalpakken Postkort med tilhørende tøjklemme (kan sættes på cyklen og lave knallertlyd ). Her opfordres til at deltage i Pimp your bike konkurrencen på Postkort med genkendelige motiver fra filmen skal skabe og vedligeholde en opmærksomhed omkring kampagnen og de tilhørende aktiviteter pimp your bike Giv din cykel en overhaling og vind en chopper på getmoving.dk BLI R DU STADIG KØRT? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK BLI R DU STADIG KØRT? KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen. 14

9 Tænd børnene på idræt Det vigtigste for børn er at opleve glæde og personlig succes, når de bevæger sig og deltager i fysisk aktivitet eller idræt. Det er gennem netop motivation og glæden ved at blive udfordret lige tilpas, at børn får lyst til mere fysisk aktivitet og idræt, og dermed styrker deres motoriske kunnen, evne til at koordinere, deltage i et fællesskab og samarbejde. Fysisk aktive børn er gladere, sundere og lærer bedre. Det er også vigtigt, at der er balance mellem netop udfordringerne for den enkelte, oplevelse i et fællesskab og sundheden. Idrætten må for eksempel aldrig blive så udfordrende eller belastende, at det går ud over sundheden. Ligesom fokus på sundheden aldrig kan stå alene for det er motivation, leg og glæde, der driver de fleste børns lyst til at bevæge sig. Derfor byder DGI ind med fire forskellige aktivitetsområder til idrætslærere og deres elever: Fest, fart og fodbold, Gymnastikkaravanen, GetRunning og Idrætscross. Fælles for dem er følgende holdning: At man ikke skal sætte alt og alle til side for at vinde/være den bedste At der skal være passende udfordringer til alle på holdet At der skal være plads til kammeratskab At det er tilladt at presse sig selv og hinanden, men ikke mere end sundt er Begejstrede børn bøvler bedst Begejstring er en forudsætning for at lære. Det betyder, at bliver børnene involveret i processen, vil de helt automatisk arbejde med, afprøve, eksperimentere og bøvle med hinanden for at mestre nye færdigheder alene eller sammen med kammeraterne. Her er det vigtigt at turde slippe legen fri. Måske vælger børnene selv, hvad de vil lege, vælger reglerne, vurderer eller dømmer, ændrer betingelser undervejs, ændrer holdsammensætning og så videre. Dermed lærer de at tage ansvar for egne valg og handlinger. Underviseren skal ikke kun stille passende udfordringer til alle, men også give børnene mulighed for og tid til at mærke, hvad der sker i kroppen og i samspillet med kammeraterne. Derfor hører time-out og dialog også med til god træning. IdrætsCross IdrætsCross er en form for Adventure racing, som er tilpasset deltagernes niveau med hensyn til det fysiske, mentale og sociale. Samtidig tages hensyn til, hvilke ressourcer der er til rådighed i form af for eksempel tid, materialer, bemanding og lokaliteter. IdrætsCross tager udgangspunkt i skolens, elevens og lærerens virkelighed. Hvad er idrætscross: Ideen kommer fra Adventure racing en benhård konkurrence inspireret af en blanding af inspiration fra triathlons Ironman-distance, motorsportsløbet Paris-Dakar krydret med ekspeditionstanken. Dermed er Adventure Racing en sportsgren, der involverer masser af udstyr, logistik og bemanding. Den kræver tid og økonomi som de fleste skoler ikke kan honorere. Derfor er IdrætsCross et spændende alternativ til Adventure Racing. IdrætsCross er en krydsning af flere forskellige kendte idrætter med fokus på udholdenhed, kombineret med team-opgaver og holdsamarbejde. I IdrætsCross er der altid en konkurrence involveret. Enten som en selvstændig begivenhed, for eksempel på skolens idrætsdag, eller som afslutning på et forløb i idrætsundervisningen. Nøgleordene i IdrætsCross er: Konkurrence Hold/samarbejde Færdsel i og brug af naturen/omgivelserne Alsidige færdigheder Fysiske og mentale udfordringer Orientering Konkurrence I konkurrencen motiveres eleven til at yde sit bedste. Samtidig er holdsamarbejde en vigtig faktor, og vigtigheden af samarbejde bliver umiddelbart synlig. Konkurrencen er dermed en vigtig drivkraft i IdrætsCross. Hold/samarbejde IdrætsCross foregår altid på hold, oftest med 3-4 elever pr. hold. Et hold med gode samarbejdsevner vil ofte være godt stillet, selv om det ikke ser stærkt ud på papiret. Ved aktivt at skabe situationer, hvor holdsamarbejdet sættes på en prøve kan læring om gruppeprocesser og samarbejde fremmes. Alt efter elevgruppens formåen kan konkurrence- og samarbejdselementet op- eller nedprioriteres. Færdsel i og brug af naturen/omgivelserne Det er oplagt at henlægge undervisning og konkurrence i IdrætsCross til andre områder, end de vanlige idrætsfaciliteter såsom boldbanen og idrætssalen. Er der umiddelbar adgang til skov, giver det en mulighed for orienteringsløb, cykling og andre aktiviteter. En legeplads kan laves til en forhindringsbane ved hjælp af afmærkningsbånd, og sti- eller vejnettet i en bydel kan bruges til forskellige former for løb og cykling. Måske råder I over bygninger, der kan bruges til for eksempel trappeløb og bouldering (horisontal klatring i lav højde uden sikring). Kun fantasien sætter grænsen for, hvordan I udnytter jeres område. Udfordringer En vigtig del i IdrætsCross er at forskellige færdigheder tilgodeses. Her tænkes på specifikke færdigheder inden for forskellige idrætsgrene, der indgår i Idræts- Cross-løbet samt motoriske og fysiske færdigheder. Et IdrætsCross-løb må hverken være for let eller for uoverskueligt og dermed en potentiel dårlig oplevelse. Løbet skal udformes så det i videst muligt omfang udfordrer holdene både fysisk og mentalt. De aktiviteter DGI her i kataloget beskriver bygger på Idræt med lige vægt på udfordring, sundhed og fællesskab, leg, begejstring, involvering og mulighed for refleksion. Orientering Et IdrætsCross-løb er ofte bygget op sådan, at holdene selv skal finde vej rundt i området på forskellig vis, og ind imellem møde andre udfordringer som for eksempel præcisionskast, klatring, diverse samarbejdsopgaver etc

10 Forslag til IdrætsCross-løb Eleverne deles op i hold af fire. De skal bære synligt holdnummer. Hvert hold udstyres med papir og blyant. Løbet foregår som et stjerneløb med udgangspunkt i en åben plads, for eksempel boldbane eller skolegård. Hvert hold har stillet to cykler parat. Før løbet startes modtager alle fælles instruktion: Holdet skal hele tiden være samlet Alle disciplinerne skal gennemføres umiddelbart efter hinanden Trafikreglerne skal følges (evt. skal der benyttes cykelhjelm ved cykling) Beskrivelse af løbet (stjerneløb, evt. hvilke discipliner løbet indeholder, særlige regler ved de enkelte discipliner fx Bike & Run og forhindringsbane) Snyd ødelægger løbet for alle! (fairplay) Løbet startes med en opgave, som alle hold skal løse. For eksempel er der rundt om pladsen ophængt sedler med bogstaverne b l e Ø o S k t s e y r Østerby Skole. Når holdene har samlet bogstaverne og kombineret dem rigtigt, starter de på stjerneløbet (holdene fordeles på de forskellige sløjfer, så der ikke opstår ventetid ved disciplinerne): 1. Bike & Run: Holdet skal løbe/cykle en rundstrækning, men må deles om de to cykler, de har til rådighed (kun en på cyklen af gangen). 2. Vandbærer: Holdet får 4 plastflasker (eller plastposer), hvori der er boret huller. Sammen skal holdet fylde en spand med vand, som de henter et stykke derfra (fx baljer, som er placeret meter væk, gerne opad en bakke eller trappe ). 3. Orienteringsløb: Kan laves enten som et traditionelt løb med hvide/orange o-poster med klippetænger, men et alternativ som sparer tid for arrangøren, er at holdet skal skrive en kode ned ved hver post. Fx er der ved hver postmarkering på kortet et spørgsmål: Hvem bor i huset på hjørnet af Søndergade og Algade? eller Hvor mange vinduer er der i Salon Laila på Storegade? osv. 4. Selvhenter: Præcisionskast med bold til spand. Når holdet kommer til denne disciplin, får hver deltager en bold. Hvis en eller flere misser deres kast, skal hele holdet hente nye bolde et passende stykke derfra eller kan købe nye bolde med en fysisk aktivitet (fx skal noget stables, hentes, bæres ). 5. Forhindringsbane: Brug de forhindringer, der er på skolen: Trapper, halvmure, legepladsen, borde og bænke og marker en rute med afmærkningsstrimmel. Centralt på pladsen placeres en person, som fordeler holdene i de forskellige sløjfer. Lav fx et system med et antal brikker for hver sløjfe, som holdene får med, når de indleder en sløjfe og afleverer igen, når de er tilbage, derved kan det let overskues, hvilke sløjfer der er plads på. Afhængig af deltagerantallet kan det være nødvendigt med flere hjælpere, fx ved selvhenter og vandbærer. Løbet bør tilrettelægges efter forholdene på og omkring skolen og deltagernes alder, antal, motivation osv. Det er altid en fordel, og forhåbentlig en ekstra motivation for eleverne, hvis et IdrætsCross-løb indgår som afslutningen på et forløb i idrætsundervisningen. Forløbet bør indeholde de discipliner, som indgår i det afsluttende løb. Dermed er eleverne bekendt med for eksempel Bike & Run og orienteringsløb. Læs evt. hæftet Kroppen i skolen IdrætsCross for flere ideer til undervisningsforløb og IdrætsCross-løb

11 GetRunning Når man skal lave løbetræning for børn, er der nogle få principper, der er gode at følge: Jo yngre børnene er, jo mere fokus på leg og alsidig træning Det skal være sjovt og socialt, dvs. træningen skal organiseres, så børnene træner sammen i større eller mindre grupper Træningen skal være varieret for at øge motivationen Opvarmning Som opvarmning kan man inddrage forskellige elementer. Fangelege Brug gerne helt almindelige fangelege til opvarmning. Det kan være kædefange, ståtrold, hospitalsfange osv. Brug naturens muligheder. Det er særligt godt at varme op i skov eller park, hvor der er blødt underlag og varieret/kuperet terræn. Reaktionsøvelser Æbler og appelsiner Børnene deles i to hold; æblerne og appelsinerne. De to hold ligger på maven overfor hinanden. Ved lærerens signal skal det ene hold op og fange det andet. Råber læreren æbler, skal æblerne fange appelsinerne og omvendt. Man kan udvide øvelsen ved, at børnene laver en styrkeøvelse fx, ryg- eller mavebøjninger indtil lærerens signal. Der kan løbes i serie, fx min. Man løber altså et halvt min. ud, råber VEND, og løber tilbage igen, så er der løbet 1 min. i alt. Pausen bør være ca. ½ af løbeperioden, dvs. 1 min. løb, 30 sek. pause, 2 min. løb, 1 min. pause, 3 min. løb 1½ min. pause osv. Par-intervaller Der løbes på en rundstrækning. Gruppen deles op i hold a 2 personer (I og II). Alle I erne løber den ene vej, mens II erne løber den anden vej. Når makkerparret møder hinanden, klappes der i hænderne, vendes og der løbes retur. Alle kommer til at løbe lige lang tid, og hele gruppen kommer til at holde pause sammen. Der kan løbes på en rundstrækning, fx meter. Start og mål er samme sted, og pausen kan vare ca. 1 min., eller så længe at pulsen når at falde igen. Teknikøvelser På et kortere stykke fx 50 meter trænes teknik og koordinationsøvelser. Det kan være hælspark, gadedrengeløb, høje knæløft, chasséløb osv. Fokus skal være på at få en aktiv fodafvikling og overdrive øvelserne. Husk pauser, fx ved at gå tilbage efter 50 meter med øvelser. Afslut gerne teknikdelen med et par stigningsløb. Der startes i langsomt tempo, hvorefter farten øges. Stigningsløb kan løbes over fx meter, hvor man øver løbestilen: Frem med hoften, slap af i skuldre og træk med armene, kom lidt frem på foden løb på tæerne osv. Samarbejdsøvelser Der kan indlægges forskellige samarbejdsøvelser i opvarmningen. Fx par-øvelser, 2 og 2 sammen: Papir, saks, sten To hold står overfor hinanden. Der aftales indbyrdes på holdet hvilket tegn, der skal vælges: Papir, saks eller sten. Læreren tæller: nu. På signalet nu viser hvert hold deres tegn. Det vindende hold fanger det andet hold. Når man bliver fanget, ryger man over på modstanderens hold. Der fortsættes indtil det ene hold har fanget alle på modstanderens hold, eller legen kan køre på tid. Efter 5 min. tælles: Hvilket hold har flest deltagere? Terninger Samme princip, men med terninger og et lige og ulige hold. Hvis terningen viser et lige antal (2, 4, 6) skal det lige hold fange det ulige og omvendt. Først laves legen med én terning. Dernæst kan man have to terninger og først kaste den ene og herefter den anden. De to tal lægges sammen, fx 2+3 = 5, dvs. de ulige fanger de lige. Terningernes tal kan også ganges med hinanden. Løb cykel intervaller Hvis man har cykler til rådighed, kan man lave løb cykel intervaller. Her skal man være to og to sammen om en cykel. Man finder en passende rundstrækning, hvor man skiftes til at løbe og cykle. Det kan være skiftevis 2 min. løb, 2 min. cykling osv. Det er lettest for den person, der cykler, så her får man en såkaldt aktiv pause. Man skal dog være opmærksom på, at det er lidt koldere for den person, der cykler og derfor skal intervallerne ikke være for lange. Gruppeintervaller Gruppen deles op i to: Gruppe A og B. Der løbes på en rundstrækning eksempelvis m, og de to hold løber hver sin vej på rundstrækningen, dvs. modsat hinanden. Gruppe A starter med at løbe hurtigt, mens gruppe B jogger ganske langsomt. Når gruppe A møder gruppe B, slår de over i jog, mens gruppe B sætter tempoet op osv. På den måde løber man i ryk. Man kan fx løbe på denne måde fx 10 min. i alt. Gruppen skal forsøge at holde sig nogenlunde samlet. Klappe knæ: Med front mod hinanden gælder det om at ramme indersiden og ydersiden af knæene på hinanden. Du skal altså både ramme modstanderens knæ og forsvare dine egne. Klappe bagdel: Samme princip, men nu gælder det om at ramme modstanderens bagdel og forsvare sin egen. Intervaller Intervaller betyder afbrudte perioder, dvs. løb med pauser. Der kan fx løbes 1 min. og holdes 1 min. pause og serien fortsættes i alt 10 min. I pauserne kan man også gå, så der skiftes mellem løb og gang. Det vigtige ved intervaltræning er, at få pulsen op under løbet og ned i pausen. Derved kommer man til at løbe med højere intensitet, end hvis man løber en tur uden pauser. Intervaltræning skal organiseres, så læreren holder styr på tiden eller distancen. Der kan løbes i større eller mindre grupper. Klappe hænder: Samme princip, men nu liggende på hænder og fødder. Det gælder om at klappe modstanderen over fingrene og forsvare sine egne hænder. Balanceøvelse: Overfor hinanden med håndfatning. Det gælder om at skubbe den anden ud af balance. Man kan stå på et ben eller med begge ben i jorden. Abedans: 4 og 4 sammen i kredsopstilling. Alle holder hinanden i hænderne. Det gælder nu om at træde hinanden over tæerne og undgå selv at blive trådt på. Kongens efterfølger Man kan skiftes til at føre, hvor alt er tilladt. Der kan løbes i ring, baglæns, sidelæns, hurtigt, langsomt, på trapper osv. Hvis man løber på en lang række, kan bagerste mand sætte tempoet op og løbe frem forrest i rækken. Den bagerste løber kan også løbe zig zag op gennem rækken og tage føringen. Stafetløb Stafetløb er en sjov måde at træne intervaller på. Man sætter børnene sammen to og to, der vælges en passende distance, fx ud omkring en kegle og hjem. Der kan inddrages et spil kort eller en terning. Hvert hold løber det antal ture, som terningen eller kortet viser. Der kan også indlægges en quiz, så man først må løbe, når spørgsmålet er besvaret. Opvarmningen kan strække sig over ca. 20 min, alt efter hvor mange øvelser, der vælges. Ud-Hjem intervaller Der løbes ud fra et startsted, hvorefter læreren råber: VEND og der løbes tilbage til startstedet. Alle starter og slutter altså samme sted. Det er individuelt, hvor langt man når at løbe ud, før man vender. Dem, der ligger forrest ud, kommer til at ligge bagerst når der vendes, og alle skulle gerne komme i mål nogenlunde samtidigt. Gruppen holder fælles pause og starter på en ny tur samtidig. Afjog og stræk Det er vigtigt at afslutte løbetræning med lidt afjogning og strækøvelser. Der kan løbes 5 min. i langsomt snakke-tempo og afslut med fælles strækøvelser

12 Fest, fart og fodbold DGI Fest, fart og fodbold ønsker at skabe begejstring omkring fodboldspillet. Tip: En hula-hop ring eller to kan udgøre zonen. Her skal der skiftes zone hver Turnering Eleverne skal være aktive, udfordres og få oplevelser med fodboldspillets gang. Kan også laves som fodtennis, hvor eleverne laver en eller anden form for fællesskab. net i zonen. Det er vigtigt, at du laver nogle overvejelser, før du går i gang med en fodbold- turnering. Hvilken turneringsform skal vælges og hvordan sættes holdene? Formål: Fjols Læreren bør sætte holdene og en turneringsform med 3 mod 3, giver højt aktivi- At vise at fodbold er mere end fodbold Et spil af ældre oprindelse. Det gælder om at holde bolden i luften, ellers får man tetsniveau og involvering. Nedenstående bud på turnering Superliga giver også At give elever mulighed for at lære sammen et bogstav i ordet fjols for hver gang bolden tabes. Spil med at når den første dynamik med op- og nedrykning samt at holdene både får den lige modstand, At give elever bedre forudsætninger for at bruge bolden elev har fået 5 bogstaver = FJOLS, så stopper spillet og den/de, som har færrest men også drømmen om avancement. Gå i dialog med eleverne om turnerings- At give elever mulighed for selv at skabe det gode læringsrum bogstaver, vinder. Dernæst kan en ny runde begynde (og ikke som eleverne måske formen den livgivende kamp, lyt, justér og spil bold! At skabe begejstring og livsglæde samt motivere eleverne til mere bevægelse kender fra fodboldklubben, hvor den/de med 5 bogstaver går ud ). Superliga Forslag til undervisningsforløb Sjove spil Der laves 4 små baner, bane 1, 2, 3 og 4. Der kan fx laves 8 hold á 3 spillere. Lav korte kampe af 5 min. (dobbelt lektion) Sjovt opvarmende spil Blender bold Sjovt spil for hele klassen. Lav to store hold, som skal spille mod hinanden på stor Turneringen spilles således: 1. runde: bane. Blenderen i spillet er, at man spiller to spil på samme tid og bane! Dvs. at Holdene sættes på banerne tilfældigt. Bane er superligaen, bane er Bordfodbold hvis man fx spiller inde i en hal, så skal man spille fodbold og håndbold samtidig! 1. division. Første runde kampe spilles. Emneuge(r): Sjov opvarmning for hele klassen. Lav nogle rækker med eleverne som vi kender Når nogen på holdet rører ved håndbolden dømmes der efter håndboldregler, fx Fodbold har indhold nok til et tema på klassen. Her kan konceptet med at købe det fra bordfodbold samt een målmand i hver ende. Rækkerne må kun bevæge sig overtrådt, men når eleven så pludselig er i kontakt med fodbolden, så er fodbold- 2. runde, som er: og sælge spillere indgå. Det kan for eksempel lade sig gøre ved at lave 4-6 hold til siden og fremad (og skal hele tiden holde hinanden i hånden = ubrudt række). reglerne gældende. Dvs. at en elev kan stå i håndboldfeltet og sparke en fod- Bane 1: Vinderne af bane mødes i finalen i klassen, få børnene med på at arbejde og sætte rammerne omkring dette emne. bold i målet, men hvis vedkommende modtager håndbolden i spillet, vil der blive (vinderen deraf bliver mester, får guld og taberen får sølv. Inspiration kan hentes fra computerspillene FIFA og Cimcity. Erfaring viser, Tip: Rækkerne kan rotere således, at forsvar bliver midtbane og midtbane til dømt overtrådt. Begge bliver i superligaen). at eleverne tager mange initiativer ved et sådant tema. Læreren bør indgå som angreb osv. Prøv at lege med boldstørrelser, fx kan en meget stor være vild sjovt. Bane 2: Taberne af bane mødes i nedrykningsspillet Game-master. Tip: Man kommer som lærer virkeligt på arbejde som dommer, men det kan (vinderen bliver/får bronze) og taberen rykker ned i 1. division = bane 3. Små øvelser sagtens lade sig gøre. Man kan dog også bruge elever som dommere i hver ende. Lav taktikpauser, hvor holdene kan lave strategier. Hvem siger det skal være Bane 3: Vinderne af bane mødes i oprykningsspillet til superligaen (vinderen rykker op og taberen bliver i 1. div.). Faglige muligheder Der skal skrives pressemeddelelser om køb af ny stjerne fra 6.a håndbold/fodbold? Få eleverne til at lave deres eget spil med en anden kombi- Bane 4: Taberne af bane mødes i 1. divisions taberfinale Der skal handles med penge og laves regnskab (SKAT kunne jo komme forbi) Trylle-værksted (alene eller i grupper): nation. Kan også let laves med små hold på mindre baner. (begge hold bliver i 1. div. i næste runde). Skal holdene/klubberne på børsen? Lav en station, hvor eleverne kan lege med bolden selv, øve sig på en finte eller Man kunne lave powerpoint med klubbens historie og præsentation af lignende. 3. runde spilles således: hver spiller (elev) Bane 1: Mesterholdet mod bronze-vinderen. Skal der være en fanklub med vedtægter og arrangementer? Tip: Lav eventuelt Showtime til sidst, hvor hver elev viser noget for de andre. Bane 2: Sølv vinderen mod nye oprykningshold. og så skal der naturligvis spilles kampe mod hinanden hver dag! Skab en stemning, hvor alle klapper hver gang af alle, fx ved at give point til det Bane 3: Vinder af 1. div. taberfinale mod nyt nedrykningshold. bedste heppekor, som i Vild med dans, jeg giver 5 point! Bane 4: Taber af 1. div. taberfinale mod taber af oprykningsspillet. Zonebold 4. runde: Link til gode praksis relaterede fodboldbøger: Spilles to og to. Aftal et område (zone), hvor bolden skal ramme, men kun ramme Spilles som runde 2 osv. Boldspilundervisning fra boldbasis til temabold af Anders én gang. De to spillere skiftes til at ramme zonen. Rammes zonen ikke, får den Halling og Per Fibæk Laursen, Odense Universitetsforlag 2001 anden spiller point. Når en spiller ikke at fange bolden, inden den har ramt Tip: Hvis du laver nogle af holdene i turneringen med 4 spillere, kan du: Miniturneringer let at organisere af Jan M. Hansen. zonen anden gang, får modstanderen point. a: Udskifte ved scoring = målscoreren går ud, udskiftningsspiller går ind. Købes på b: At nogle hold har 4 spillere hele tiden, for at få den lige kamp. Spil bold med livet som indsats af Max Rasmussen og Knud Aage Nielsen. Købes i DGI-butikken på Samt teorien bag DGI Fest, fart og fodbold konceptet i: Brug Bolden af Max Rasmussen og Kirsten Harkjær Larsen, som også kan bestilles i DGI-butikken på

13 Gymnastikkaravanen.dk Målet med Gymnastikkaravanen.dk er at styrke arbejdet med børns fysiske aktivitet med fokus på motorik og sundhed. 4) Styrkegivende øvelser (musik: Drenge & Piger THE CON-C-KVENS) Formål med Gymnastikkaravanen.dk: Øge interessen og lysten for motion og gerne gymnastik Møde børnene, hvor de er i det daglige i skoletiden såvel som i fritiden Bygge bro mellem foreningslivet og folkeskolen Eksempel på rytmisk opvarmningsprogram Musikken kan købes på 1) Gangvariationer på langs af salen (musik: Drenge & Piger Lets go for a walk ) Almindelig gang Gang på tå Gang rundt mellem hinanden: Eleverne mødes parvis og går skulder mod skulder eller ryg mod ryg Gå fire skridt og lav øvelser i 4 takter: (Kan også laves med 8 takter) Øvelser: 4 hinkehop på venstre eller højre ben 4 hop rundt på stedet med samlede eller spredte ben 2 Sprællemandshop 4 hop med armene som løftes og sænkes find selv på flere øvelser 2) Sving og vrid (musik: Drenge & Piger Det svinger...) 8 rundsving med højre arm (1 8) 8 rundsving med venstre arm (1 8) Fejesving (1 2), baglæns rundsving (3 4) fejesving og rundsving gentages (5 8) Let sidebøjning (1 2). 2 frontale rundsving med øverste arm (3 4). Gentages til modsat side (5 8) Vægtoverføring og kropvridning til venstre med træk i stilllingen (1 2), diagonalvridning til højre fod (3) og venstre fod (4) Gentages til modsat side (5 8) Forsideøvelse Rygliggende med bøjede knæ. Begge hænder foldet bag nakken. Albuerne ud til siden. Løft overkrop (1), sænk på (2). (1 8), (1 8) Venstre fod på højre knæ Venstre arm ligger på gulvet til venstre. Løft over-krop skråt op mod venstre knæ (1). Sænk på (2). Gentag til modsat side. (1 8), (1 8) Rygstrækkere Maveliggende med flettede hænder bag nakke. Løft overkroppen på (1), sænk på (2). Løft samlede ben (1), spred ben og læg dem i gulvet (2), løft og saml ben (3), sænk ben til gulv (4). Øvelsen gentages. (1 8), (1 8) 5) Programmet afsluttes med udstrækning Eksempel på en rytmisk sammensætning Kondidans Musik: Propellerheads: Take California 2 og 2 sammen, stå med front mod hinanden og sæt håndfladerne mod hinanden. 4 sidehop frem + tilbage 4 sidehop, hvor den ene drejer under armen på den anden. Modsat på tilbagevejen 4 sidehop og den ene løber rundt om den anden. Modsat på tilbagevejen 4 sidehop og den ene kravler gennem benene på den anden Modsat på tilbagevejen 4 sidehop og den ene hopper op på ryggen af den anden Modsat på tilbagevejen 4 x 8 gadedrengehop mellem hinanden og ende med at finde ny makker og ovenstående gentages herefter Eksempler på lege 3) Løb (musik: Drenge & Piger Løbefesten) Løb parvis med hoftefatning. (Den ene kan have lukkede øjne) Løb med håndfatning og dan broer som de andre par skal over eller under Frit løb rundt i hele salen. Mødes parvis og løb rundt i højre og venstre armkrog Frit løb rundt i hele salen. Mødes parvis og lav små knæløft over for hinanden Kamplege, der udfordrer på styrke og at skubbe hinanden ud af balance, giver ofte de lidt større børn en fordel, idet de har mere vægt at lægge bag deres styrke. Samtidig er de sværere at flytte tyngdepunktet på, når de kæmper med en mindre person. Foruden at træne balance og styrke er de et godt virkemiddel til at give de svært stillede børn succesoplevelser. Måtte-fribrydning Alle deltagerne sidder på en tyk måtte, hvorpå det gælder om at skubbe hinanden ud. Sidste mand på måtten vinder... 25

14 Kamplege to og to De traditionelle kamplege, hvor man er sammen to og to. (Kan lægges ind imellem noget løbemusik) Vende spejlæg. Spejlægget lægger sig helt fladt på gulvet med arme og ben ud til siden Stå med front mod hinanden og armene ud til siden som en målmand. Det gælder nu om for den ene at skubbe den anden ud af balance ved at støde hænderne sammen Liniekrig Deltagerne bliver delt i to hold, der hver har base bag en linie. I det frie område mellem linierne (ca. 3 meter) er der kamp om mennesker, dvs. at det gælder om at trække modstanderne over bag sin egen linie. Hvis man bliver trukket over til de andre, kommer man på deres hold. I det frie rum i midten kan der laves rytmisk sammensætning eller forskellige lege. Rokering på redskaber kan ske enten med tidsintervaller på hver bane, eller der kan i midten være nogle store pap/skumterninger, som man skal slå med og så gå ud til den station, som terningens øjne bestemmer. Inspirationsmaterialer Yderligere inspiration kan findes i DGI butikken på DGIs hjemmeside, hvor der især henvises til: Yde, Palle & Vind, Niels Martin: Spring for drenge Pixibogen Lege for drenge. Kan downloades gratis på DGIs Børnegymnastikudvalg: Sanser i børnegymnastikken Eksempler på springaktiviteter 2: Bukkespring 1: Forlæns bugomsving i bommen 3: Baglæns koldbøtte på skråt blødt underlag 4: Salto fra springbræt over en forhøjet blød måtte med modtagning som her eller uden Frit rum i midten 6: Håndstand op ad ribbe, anden elev eller lærer som vist herunder 5: Vejrmølle på tynd måtte 26

15 DIFs GetMoving kampagne Kender du fx spillet teenvolley, som volleyballforbundet har udviklet helt fra bunden specielt til teenagere? Vidste du, at børn synes, det er sjovt at lege med stavgangsstave? Gymnastikforbundet viser dig hvordan. Kan man kun dyrke atletik på et atletikstadion? Findes der børnevenlige måder at være triatlet på? Kan piger spille rugby, og kan drenge blive tændt på en god slåskamp? Hvor mange måder kan man spille bordtennis på? Bliver man glad af at danse? En række af forbund under Danmarks Idræts-Forbund tilbyder ny inspiration til aktivitet, motion og sjov. Inden for idrætsgrenene Atletik, Bordtennis, Brydning, Dans, Gymnastik, Rugby, Triathlon, Volleyball og Vægtløftning får lærere, pædagoger og forældre serveret de traditionelle idrætter i nyudviklet form tilpasset de årige. De ni idrætsgrene præsenterer dig for den nyeste udvikling inden for deres felt. Hvis vi som voksne skal rykke ved børnenes motionsvaner, må vi også selv være opdateret med de muligheder, der er for god, sund og sjov motion for børnene. Kast dig ud i et alsidigt tag-selv-bord af forskellige inspirationskurser og aktivitetstilbud af høj faglig kvalitet med de bedste instruktører. Læs mere om de forskellige tilbud i inspirationskataloget og se, hvordan du rekvirerer kurser og inspirationsaktiviteter. Det er til og med gratis i kampagneperioden, så først til mølle... Danmarks Gymnastik Forbund Gang i gymnastikken Movin Kids og Stavlege Få gang i gymnastikken på jeres skole med træningsforløbet, Movin Kids fra Danmarks Gymnastik Forbund. Movin Kids består af fire af gymnastikkens discipliner, som på en enkel og sjov måde viser vejen frem mod basale gymnastiske færdigheder. Træningsforløbene er rettet mod folkeskolens mellemtrin, og niveauet er lagt, så alle kan være med så det er bare om at komme i gang! I får nu muligheden for at sætte træningen i gang med en workshop af en gymnastikinstruktør. På workshoppen deltager både du og dine elever, og vi kan garantere, at I får grinet og svedt sammen. Du vælger selv, hvilken Movin Kids disciplin, der skal gennemgås på workshoppen, som typisk vil vare 1-1½ time. Movin Kids er Jumpin Kids (måttespring), Turnin Kids (redskabsspring), Twistin Kids (rytmisk gymnastik) og Skippin Kids (rope skipping). Hvis du vil vide mere om Movin Kids så kig på DGFs hjemmeside under Movin Kids er tilrettelagt efter, at alle aktiviteterne kan foregå i en almindelig gymnastiksal og kræver derfor ikke ekstra rekvisitter (bortset fra Skippin Kids, hvor vores instruktør vil medbringe sjippetove). Hvis Movin Kids er lige noget for jer, så skynd jer at bestille en af de 15 GRATIS workshops, som udbydes til børn og unge i 6. og 7. klasse i forbindelse med Sundhedsstyrelsens GetMoving kampagne i ugerne 41, 43 og 44. Send Workshop bestillingen til Danmarks Gymnastik Forbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Via til sho@dgf.dk eller fax tlf Bestillingsfrist senest den 3. september. Maks elever pr. workshop Stav-lege Gratis workshops Stav-lege en anderledes aktivitetsform og et frisk motionspust i folkeskolen. PRØV SELV Sæt stav-leg i gang med en gratis workshop og en uddannet stavgang-/lege-instruktør. På workshoppen deltager du og dine elever i aktiviteter, der udfordrer jeres idrætslige kompetencer og samtidig får de glade smil klistret på ansigterne. En workshop varer typisk 1½-2 timer. JO... stavgang er også oplagt som børnemotion. Stavene kan bruges til andet end at stolpre af sted med... Stav-lege er eksempelvis stafetter aktiviteter og øvelser, der kræver samarbejde et stjerneløb, hvor deltagerne kommer rundt i stjernen ved brug af stavgang, gaggede gangarter, kængurohop, længdehop, rækkegang og meget andet. ER I FRISKE på at prøve, så bestil hurtigt en af de GRATIS WORKSHOPS, som udbydes i forbindelse med Sundhedsstyrelsens GetMoving kampagne i oktober 2007/ugerne 41, 43 og 44 for børn og unge i 6. og 7. klasse, deres lærere og forældre. STAV-LEGE WORKSHOP BESTILLING (Oktober 2007: Ugerne 41, 43 og 44) Skolens navn og adresse: Kontaktperson: Tlf.: Forslag til dato og tidspunkt: (DGF forbeholder sig ret til at tilbyde en anden dato og tidspunkt samt at afvise workshopønsker) Send Workshop bestillingen til Danmarks Gymnastik Forbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Via til sho@dgf.dk eller fax tlf Bestillingsfrist senest den 3. september. Maks elever pr. workshop 28 29

16 Dansk Triathlon Forbund Triathlon en sport i flere hastigheder Triathlon er en sportsgren for de seje og for de sunde. En sport med mange elementer, som kan fange de fleste. Med to forskellige tilbud giver Dansk Triathlon Forbund skolerne mulighed for at lære sporten bedre at kende. Emneuge Sund kost og motion Få sund kost og motion på skoleskemaet i en emneuge, hvor eleverne skal op af stolen og samarbejde om et fælles projekt. I samarbejde med Børneprojekt Danmark, har Dansk Triathlon Forbund udarbejdet et koncept for afvikling af en emneuge om sund kost og motion for folkeskolens klasse. Triathlon Skolebesøg Lær en ny sportsgren at kende på en sjov og afvekslende måde, gennem et skolebesøg fra Dansk Triathlon Forbund. Skolen får besøg af DTriF s breddekonsulent, der fortæller om triathlon og laver en triathlonaktivitet for eleverne. Besøget varer et par timer og er for elever på klassetrin. Der er plads til 50 elever på den praktiske del, mens foredraget er for alle interesserede. Den praktiske del skifter mellem indendørs og udendørs aktiviteter og kræver adgang til en gymnastiksal, samt at eleverne medbringer træningstøj til ude og inde. Skolen får mulighed for selv at arbejde videre med triathlon, idet skolebesøget inkluderer et eksemplar af hæftet Kroppen i skolen Triathlon samt en video om børn og unge i triathlonsporten. Under emneugen lærer eleverne om sund kost og motion fra flere vinkler. Eleverne arbejder tværfagligt med emnerne i fag som fx matematik, historie, idræt, hjemkundskab og billedkunst. Der skal røres, måles, smages, undersøges og ses af eleverne selv. Emneugen handler ikke kun om sundere levevaner, men også om samarbejde, fokusering og ansvar. Eleverne skal nemlig bruge den viden, de opnår i løbet af ugen, til at arrangere og afvikle et triathlon- eller duathlonstævne for hinanden. Skolebesøget tilbydes i alt 10 skoler fordelt med seks besøg i Jylland/Fyn og fire besøg på Sjælland. Ønsker din skole et besøg, sendes en ansøgning til: breddekonsulent@dtrif.dk eller kontakt Kim Jessing Pedersen. Tlf.nr Alle deltagende skoler modtager en emneugepakke bestående af en del undervisningsmateriale. Emneugen tilbydes på en skole i hver af byerne: Århus, Odense, Esbjerg, Fredericia og København. Ønsker din skole at deltage, sendes en ansøgning til: breddekonsulent@dtrif.dk 30 31

17 Dansk Vægtløftnings-Forbund Dansk Volleyball Forbund Giv idrætstimen et løft Vægtløftning giver sundhed og velvære. Vægtløftning sikrer smidighed, styrke og eksplosivitet, og er en ideel aktivitet at supplere andre idrætsgrene med. Vægtløftning er også godt for børn og unge. I vægtløftning træner man på en gang både kredsløb, muskler og koordination/motorik. I modsætning til styrketræning i stationære maskiner er træning med frie vægte en holistisk træning, som lærer udøveren at håndtere vægte på den rigtige måde. Disse effekter er også til gavn for børn og unge, da de blandt andet sikrer et stærkere bevægeapparat, hvilket på sigt vil hjælpe de unge til at undgå rygproblemer og andre skader. Vægtløftning er velegnet til børn og unge i alle størrelser, da der konkurreres i vægtklasser. Dansk Vægtløftnings-Forbund tilbyder to aktiviteter: Opvisningsbesøg Få besøg af en instruktør og løfter i idrætstimen. Instruktøren vil stå for en opvisning i vægtløftning. Efterfølgende vil eleverne få mulighed for selv at prøve kræfter med stængerne under kyndig vejledning. Kursus i frivægtstræning Dette kursus er målrettet skolens idrætslærere. Kurset sammensættes til min. 6 idrætslærere. Kurset giver et indblik i ægte vægtløftning med de to discipliner: Træk og Stød! Eftersom vægtløftning er en meget teknisk krævende aktivitet vil kursets omdrejningspunkt dog være de grundlæggende øvelser og tilknyttede træningsmetodikker. De fysiologiske aspekter og fordele ved træning med frie vægte vil også blive gennemgået! Volleyball: Den sjoveste sveder Volleyball kan sagtens spilles og læres under uvante rammer. Og sporten er ideel for teenagere. Det er budskabet i de to tilbud Dansk Volleyball Forbund har til skolerne. Teenvolley skolestævne med rock og UV-lys Få et Teenvolley by night arrangement til din skoles 6-7. klasser. Det er en event, hvor der spilles teenvolley i en mørk hal kun oplyst af UV-lamper. Under kampene vil der blive spillet rock og popmusik. Der er en super god stemning, masser af bevægelse, og de unge er vilde med det! Hvis ikke I kender til Teenvolley, gør det ikke spor, da vi gennemgår spillet på dagen. I kan også finde oplysninger omkring reglerne på vores hjemmeside: www. teenvolley.dk Krav til arrangementet: I skal have en hal, der kan mørklægges Lærerkursus i teenvolley Få et 3-timers lærerkursus i Teenvolley og bliv klædt på til at kunne lave en endnu bedre undervisning i volleyball. Teenvolley bygger videre på den succes, vi har med Kidsvolley. Vi har med det nye koncept fået et spil, så volleyball også lykkes for de ældste elever i folkeskolen. Teenvolley er den nye samlede betegnelse for volleyball i overbygningen og er målrettet eleverne på 6. til 9. klassetrin. På kursuset gennemgår du: Præsentation og introduktion til Teenvolley Spillene Teen 1 og Teen 2 prøves Forskellige spilformer afprøves Øvelser til træning af volleyballs grundteknikker Spillene Teen 3 og Teen 4 prøves Teenvolleys muligheder i overbygningen diskuteres Alle deltagere vil få udleveret et træningskompendium, hvoraf flere øvelser egner Der skal være mindst fem badmintonbaner Kurset rekvireres hos Peter Morell, sig godt til opvarmningsøvelser og/eller cirkeltræning! Minimum 100 elever og max. 125 elever (inviter evt. naboskolen) peter.morell@get2net.dk, telefon: Stævnet varer 3 timer og afvikles i perioden mellem og DVF håber, at idrætslærerne efter kurset eller opvisningsbesøg bedre vil være i Deltagerne skal medbringe en hvid T-shirt, som der skal spilles i stand til at henvise elever, hvor vægtløftning er det oplagte valg af aktivitet til den lokale klub! Kontakt Christina Attrup Juhl for at få et Teenvolley-stævne op at stå hos jer: chr@volleyball.dk, telefon: Har man interesse i at afvikle et af ovenstående tilbud, kan man kontakte breddekonsulent Henrik Schou Madsen på tlf eller via mail på: bredde.konsulent@danskvaegtloeftning.dk og aftale tid og sted 32 33

18 Dansk BordTennis Union Find glæden i bordtennis Lad eleverne gå i Michael Mazes fodspor og brug bordtennissporten i den daglige idrætsundervisning. Med en smule teknisk og taktisk instruktion, et idékatalog af lege og øvelser til bordtennisundervisningen samt hjælp til afvikling af en miniturnering lokalt på skolen/institutionen kan bordtennis hurtigt skabe aktivitet, glæde og begejstring hos jer. Bordtennis er en sport, der er let at organisere og bruge som aktivitet i undervisningen. De fleste ved, hvordan man holder på battet og har en smule erfaring med det hurtige spil. Danmarks Brydeforbund Alle kan lære at slås på den gode måde og under ordnede forhold. Danmarks Brydeforbund præsenterer to tilbud, hvor brydesporten er målrettet skolerne. Dette er en ideel mulighed for at bringe slåskulturen ind i idrætsundervisningen med en kampsport uden slag og spark. Tilbud 1: 3 timers kursus i brydning Dette kursus er målrettet underviseren. Idrætslæreren får indblik i brydesporten, redskaber til en anderledes idrætstime bliver præsenteret, og læreren opnår færdigheder i at organisere den gode kamp, hvor man slås for sjov. Færdighederne kan efterfølgende bruges til at introducere brydning i en idrætstime. Dansk BordTennis Union tilbyder: Et gratis 3-timers kursus for lærere og pædagoger med instruktion i tekniske og taktiske basisfærdigheder, inspiration til opvarmningslege og simple spiløvelser samt gode råd om organisering af bordtennisundervisningen Idékatalog med diverse lege samt slag- og spiløvelser udviklet specifikt som inspirationsmateriale til lærere og pædagoger Hjælp til afvikling af en intern skoleturnering (fx klasseturnering for klasse) i samarbejde med en lokal bordtennisklub Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående. Breddekonsulent Jakob Staun jakob.staun@dbtu.dk Telefon Kurset vil hovedsagligt bestå af praksis. Idrætslæreren kommer til at opleve bryderelaterede øvelser, brotræning, smidighedsøvelser, par-øvelser, præsentation af brydegreb og kamptræning. Brydesportens historiske og teoretiske elementer bliver flettet ind løbende. Der udleveres materiale, og det forventes, at deltagerne er aktive. Tilbud 2: Skolebrydedag Aktivitetsdag Få stiftet bekendtskab med skolebrydning og få inspiration til en anderledes gymnastiktime eller idrætsdag. Aktivitetsdagen er beregnet til klasser og deres idrætslærere. På skolebrydedagen får I mulighed for at bruge jeres kraft på en god og fair måde. I kommer til at slås for sjov under givne rammer. Brydning styrker det motoriske, og det er ikke kun for de vilde drenge. Glæden ved at bruge sine kræfter er ens for alle. Et brydepas varer typisk 1½ time og vil være bygget op omkring kamplege, bryderelaterede øvelser, bro-træning, smidighedsøvelser, par-øvelser, præsentation af brydegreb og kamp. I vil blive præsenteret for en forenklet form for brydekamp, og det forventes, at både elever og lærer møder omklædte Tilmelding til et af de to brydetilbud: Palle Nielsen, breddekonsulent for Danmarks Brydeforbund. Mail: breddekonsulent@compaqnet.dk, telefon NB: Vi kan efter aftale med jer sammensætte kursus eller arrangement, som det passer ind i jeres skema. Henvendelse på ovenstående mailadresse

19 Dansk Atletik Forbund Dansk Rugby Union Få nye ideer til atletik i skolen Dansk Atletik Forbund har i den seneste tid fået flere tilkendegivelser af, at idrætslærere savner et grundigere atletikkendskab. Derfor forsøger Dansk Atletik Forbund nu at imødekomme dette behov og arbejde for at idrætslærere er godt rustet til at undervise i atletik. Vi har udviklet et kursustilbud om atletik i idrætsundervisningen, som vi ønsker udbudt til nuværende skoleidrætslærere. Tanken er, at kurserne skal fungere som et kort videreuddannelsestilbud i form af et kursus á ca. 3-4 timers varighed, der giver faglig indsigt og inspiration til at sætte atletik på skemaet; om sommeren såvel som om vinteren. Kurset tager højde for, at der på nogle skoler kan være dårlige atletikforhold og søger at imødekomme denne udfordring med alternativ atletiktræning. Kort sagt vil kurset kunne skræddersys, så det passer til forholdene på skolen. Kursets formål: At inspirere og motivere idrætslæreren til at arbejde med atletik i idrætsundervisningen inden for rammerne af skolernes gængse faciliteter Gennem lektionsforslag at give nye idéer til, hvordan ventetiden til øvelserne kan minimeres Kurset henvender sig til undervisere med elever på mellemtrinnet (6.-7. klasse). Kurset er praktisk orienteret. Fokus på kurset er, hvordan atletik kan bruges indendørs og/eller udendørs, at atletik skal være sjovt og sjovt for alle. Der vil blive introduceret lektionsforslag med brug af hhv. deciderede atletikredskaber og alternative redskaber. Kurset er gratis og kursisten modtager et skriftligt kompendium. Deltagerantal: Kurset vil blive afholdt ved minimum 8 deltagere, og flere skoler er meget velkomne til at slå sig sammen om kurset, ligesom personale i skolefritidsordninger er velkomne. Henvendelse og nærmere information kan fås hos: Dansk Atletik Forbund, Kim Bremer, breddekonsulent. kirse@dansk-atletik.dk, telefon Rugby for alle piger og drenge Dansk Rugby Union tilbyder alle lærere og pædagogisk personale i SFO og lign. et 3-timers kursus i rugbysportens hemmeligheder. Formålet med kurset er at give inspiration til brug for hverdagens idrætsundervisning, emnearbejde eller temauge, eller blot som inspiration til nye måder at bevæge sig på. På kurset får deltagerne de nødvendige forudsætninger for at undervise i en idrætsaktivitet, hvor alle kan være med uanset størrelse, køn og alder. Rugby er en ideel skolesport, idet der i kraft af de forskellige positioner og funktioner på holdet er brug for alle kropstyper. Til både den tykke, den tynde, den høje, den lave, den hurtige, den langsomme er der opgaver på en rugbybane. Tag-rugby Er en modificeret form for rugby, som i kraft af ringe fysisk kontakt er velegnet til, at piger og drenge kan spille sammen, uden at nogen lider fysisk overlast. Det er en udvidet form for soft-rugby, som ligger tættere på rigtig rugby. Tag-rugby er nemt at undervise i, da materialet er nemt at arbejde med, og reglerne er nemme at formidle. Kurset rekvireres via konsulent John Aage Petersen, john.aage@rugby.dk, telefon At give nye idéer til, hvordan atletik kan give alle elever mulighed for at opdage, at de med træning kan blive bedre til noget At præsentere et indestævne i atletik, der kan gennemføres på en dobbeltlektion Mini-rugby Går et skridt videre, og her indføres flere fysiske elementer fra det rigtige rugbyspil. Der findes glimrende undervisningsmateriale og udstyr til spillene At kvalificere idrætslærerens undervisningsmæssige færdigheder i udvalgte atletikdiscipliner Kurset rekvireres via konsulent John Aage Petersen, john.aage@rugby.dk, telefon Links:

20 Danmarks Sportsdanserforbund Get moving kids!!! Dans for skolebørn! Vild med dans er over os igen... Danmarks Sportsdanserforbund tilbyder alle danske skolebørn et 2-timers get-moving arrangement, der giver mulighed for at lære de grundlæggende elementer inden for de basale sportsdanse nemlig cha-cha, jive, vals og quickstep. Musikken der undervises efter, vil være baseret på de sidste nye moderne rytmer og tilsat lidt traditionelle rytmer. Underviserne vil være kendte danske sportsdansere, bl.a. flere kendte fra tv s Vild med dans. Krav til arrangementets gennemførelse er, at der stilles med et deltagerantal på mellem børn. Bestilling af arrangement kan foregå via følgende flemmingriis@gmail.com 38