Generelle bemærkninger til Budget

Transkript

1 Generelle bemærkninger til Budget Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2015 og overslagsårene er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober I hovedtal viser budgettet følgende resultat: Mio. kr Indtægter (skatter og tilskud) Driftsudgifter i løbende priser , , , , , , , , , ,9 Renter 13,4 12,6 14,2 14,6 14,8 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -63,1-60,6-31,5-13,5-3,5 Anlægsudgifter 130,2 102,2 87,0 50,0 50,0 Resultat af skattefinansieret område 67,1 41,6 55,5 36,5 46,5 Resultat af brugerfinansieret område -1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettolån -114,6-87,8-24,0-1,3 1,0 Finansforskydninger 1,8 4,1 3,9 4,0 4,1 Resultat i alt - finansiel balance -47,5-42,1 35,4 39,1 51,6 - = overskud/henlæggelse Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 60,6 mio. kr. i Resultatet af det skattefinansierede område derimod viser et underskud på 41,6 mio. kr. Underskuddet på det skattefinansierede område skyldes hovedsageligt, at Jammerbugt Kommune i 2015 i lighed med 2014 har prioritet et historisk stort anlægsbudget, hvor der hovedsageligt er afsat budget til det videre arbejde med opførelsen af den nye skole i Aabybro. Opførelsen af Aabybro Skole er hovedsageligt finansieret via låneoptagelse. På det brugerfinansierede område (affaldsområdet) er der budgetteret med, at driftsindtægterne har samme størrelse som driftsudgifterne (53,4 mio. kr.) Inklusiv nettolånoptagelse og finansforskydninger er der i 2015 en ændring af de likvide aktiver (overskud) på 42,1 mio. kr. I overslagsårene er der et underskud på henholdsvis 35,4 mio. kr., 39,1 mio. kr. og 51,6 mio. kr., men i budgetlægningen for de kommende år vil der blive sikret et overskud på bundlinjen. Indtægterne udgør 2.290,6 mio. kr., hvoraf skatteindtægterne udgør 1.637,2 mio. kr. Langt hovedparten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.444,1 mio. kr. i 2015, mens grundskylden udgør 183,0 mio. kr. De kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør 653,5 mio. kr. netto. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er 25,7 pct., mens grundskyldspromillen er 32,85 promille. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,20 pct. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.217,4 mio. kr. Driftsudgifterne herunder ændringerne er beskrevet i de specielle bemærkninger. Der er et samlet anlægsbudget på 102,2 mio. kr. i 2015 på det skattefinansierede område. Det største anlægspost er på 79,5 mio. kr. til det fortsatte arbejde med at bygge en ny skole i Aabybro. Generelle bemærkninger Side 3 Budget

2 Herudover er der afsat budget på 9,3 mio. kr. til vejområdet, 4,8 mio. kr. til asfalt samt 3,4 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse. Slutteligt er der afsat budget til haller, skoleområdet, specialbørnehave og skrotningsordning. Det brugerfinansierede driftsområde (affaldsområdet) forventes at balance. Med andre ord er der budgetteret med, at driftsindtægterne svarer til driftsudgifterne i Der er i 2015 indregnet lånoptagelse for 118,2 mio. kr. 88,7 mio. kr. heraf knytter sig til de låneberettigede anlægsudgifter, mens de 29,5 mio. kr. vedrører et likviditetslån. Den resterende låneoptagelse på 88,7 mio. kr. knytter sig til de låneberettigede anlægsudgifter. Heraf udgør låneoptagelsen vedrørende opførelsen af den nye skole i Aabybro 81,6 mio. kr. Herudover er der indregnet et afdrag på gælden på 30,4 mio. kr. Der er således et nettolåneoptag på 87,8 mio. kr. Finansforskydningerne udgør en udgift på 4,1 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret. Generelle bemærkninger Side 4 Budget

3 Resultatopgørelse for Jammerbugt Kommune Mio. kr. (2014 i 2014-priser - øvrige år i priser) A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter , , , , ,1 Tilskud og udligning m.v. -698,7-653,5-674,0-669,4-670,0 Indtægter i alt , , , , ,6 Driftsudgifter Børne- og Familieudvalget 682,7 687,7 681,3 680,1 676,6 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 47,7 47,0 46,3 46,0 46,0 Beskæftigelsesudvalget 522,9 525,6 525,5 527,5 523,9 Social- og Sundhedsudvalget 658,2 681,0 682,0 682,1 682,0 Teknik- og Miljøudvalget 79,2 74,0 74,7 74,7 74,7 Økonomiudvalget 211,0 202,0 205,6 204,6 204,6 Driftsudgifter i alt 2.201, , , , ,8 Renter 13,4 12,6 14,2 14,6 14,8 Pris- og lønregulering af overslagsår 42,1 85,4 129,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -63,1-60,6-31,5-13,5-3,5 Anlægsramme 130,2 102,2 87,0 50,0 50,0 Anlægsudgifter i alt 130,2 102,2 87,0 55,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område. 67,1 41,6 55,5 36,5 46,5 B. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Driftsvirksomhed -1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område -1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 C. Resultat i alt (A+B) 65,3 41,6 55,5 36,5 46,5 D. FINANSIERING Afdrag på lån 24,6 30,4 36,0 38,7 41,0 Optagne lån -139,2-118,2-60,0-40,0-40,0 Finansforskydninger 1,8 4,1 3,9 4,0 4,1 Finansiering i alt -112,8-83,7-20,1 2,7 3,1 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (C+D) -47,5-42,1 35,4 39,1 51,6 - = overskud/henlæggelse Generelle bemærkninger Side 5 Budget

4 Budgettets indhold og opbygning De generelle bemærkninger er opbygget, så der i afsnit 2 er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskrivningsmetode. I afsnit 3, Indtægter, lån og renter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskuds- og udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jammerbugt Kommunes låneoptagelse, afdrag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I afsnit 4, Udgifter på udvalg og aktivitetsområder, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter disse generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en kort præsentation af områdets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Herefter præsenteres de funktioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de enkelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktionerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante bemærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostningssted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 2015 bind 2 indeholder en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsoversigt. Herudover indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter, som viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for Generelle bemærkninger Side 6 Budget

5 Budgetmetode og fremskrivning Budgetmetode Budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har taget udgangspunkt i den budgetprocedure og tidsplan, der blev godkendt af Økonomiudvalget på deres møde den 22. januar I mange henseender har budgetproceduren været en forsættelse af tidligere års procedurer, idet disse har fungeret tilfredsstillende, men alligevel har der været tale om en ny måde at lave forarbejdet til budgettet på. Som en del af budgetproceduren godkendte Økonomiudvalget en økonomisk politik, som udstak målene for budgetlægningen. Samtidig besluttede Økonomiudvalget at ændre på tidsplanen, således at der tidligt i processen blev skabt et økonomisk råderum. Som en del af den godkende proces skulle der i højere grad end tidligere arbejdes med økonomisk mere indgribende, langsigtede og mere tværgående omstillingsforslag. Herudover kunne omstillingsforslagene have et flerårligt perspektiv, ligesom forslagene kunne kræve investeringer for at kunne realiseres. Hensigten med det ændrede forarbejde til budgettet skyldtes blandt andet kommunes økonomiske rammer herunder kravet om nulvækst og behovet for at skabe balance i budgettet og styrke likviditeten. Teknisk ændringsforslag Udgangspunktet har således været, at udvalgene skulle have uændrede økonomiske rammer i forhold til Herefter er budgettet blevet pris- og lønreguleret til 2015-niveau på baggrund af de pris- og lønfremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget besluttede på samme møde. I lighed med budgetlægningen for de senere år besluttede Økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et katalog med anbefalede tekniske budgetændringer. I det tekniske katalog har ændringsforslag har været opdelt på følgende kategorier indenfor de enkelte politikområder: Udvikling i befolkningen Ændringer i lovgivningen (herunder DUT-sager) Opdateringer og justeringer Det har været op til de enkelte udvalg at drøfte de tekniske ændringsforslag og indstille til Økonomiudvalget hvilke tekniske ændringer, der skulle indarbejdes i budgettet. Økonomiudvalget har på baggrund af indstillingerne besluttet hvilke tekniske ændringer, der skulle indarbejdes i budgettet. Omstillingsforslag For at kunne overholde kravet om nulvækst og balance i budgettet samt skabe omstillingsmuligheder i budgetfasen besluttede Økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et omstillingskatalog. De enkelte forvaltninger udarbejdede konkrete forslag til omstillingskataloget. Fagudvalgene har herefter haft til opgave at drøfte og prioritere de enkelte forslag i omstillingskataloget til brug for Økonomiudvalgets drøftelser heraf. Den 18. august traf Økonomiudvalget beslutning om hvilke forslag fra omstillingsforslag, der skulle sendes i høring. Forslagene i det tekniske katalog samt omstillings- og effektiviseringskataloget har indgået i de politiske prioriteringer for Herudover blev der også udarbejdet et katalog med budgetønsker, som ligeledes er indgået i de politiske prioriteringer. Generelle bemærkninger Side 7 Budget

6 Borger- og brugerinddragelse Der har gennem hele budgetprocesen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. Blandt andet blev der i den vedtagne budgetprocedure sikret en høj grad af MED-involvering. Ifølge en aftale i Hovedudvalget har MED-systemet (forvaltnings-med og fag-med) indgået i budgetarbejdet såvel på 1) ide og forslagssiden som på 2) beskrivelsen af konsekvenserne af forslagene (vedrørende medarbejderforhold). Derfor blev der i februar og marts/april afholdt møder i MEDsystemet, hvor budgettet er blevet drøftet jævnfør budgetproceduren. Ligeledes blev budgettet drøftet i MED-systemet i maj/juni. Der blev afholdt orienteringsmøde om budgetudarbejdelsen for chefer og ledere, MED-systemet samt råd, nævn og relevante bestyrelser den 20. august I perioden fra den 21. august til og med den 3. september har der været afholdt høring af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, ligesom institutioner og foreninger har haft mulighed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Slutteligt blev der den 22. oktober 2014 afholdt orienteringsmøde for relevante parter, hvor resultatet af budgetlægningen for 2015 blev præsenteret. Pris- og lønudvikling KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 2014 til 2015 på 2,1 pct. Den samlede pris- og lønudvikling fra 2015 til 2016 samt mellem overslagsårene skønnes også af KL til 2,1 pct. Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på prisarterne vil blive på 2,19 pct. fra 2014 til 2015 og årene fremover. Økonomiudvalget valgte dog i budgetlægningen at anvende en 0-fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 2014 til 2015 vil blive på 2,0 pct. I overslagsårene skønner KL, at lønstigningen ligeledes vil blive på 2,0 pct. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL s anbefaling. Generelle bemærkninger Side 8 Budget

7 Indtægter, lån og renter Skatteindtægterne I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor. Mio. kr Indkomstskat , , , , ,2 Medfinansiering af det skrå skatteloft 2,8 2,5 2,7 2,7 2,7 Selskabsskat -6,4-11,0-11,0-11,0-11,0 Forskerskat -0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Dødsboskat -0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Grundskyld -178,6-183,0-188,5-194,1-199,9 Dækningsafgift af offentlige ejendomme -0,7-0,6-0,6-0,6-0,6 Skatteindtægter i alt , , , , ,1 - = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2015 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at den vil budgettere med det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). I vurderingen af om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammerbugt Kommune i 2015, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forventede udskrivningsgrundlag og befolkningsudvikling. Samlet set viste prognosen, at statsgarantien ville udløse et merprovenu på indkomstskatten på ca. 56,6 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 2015 i forhold til selvbudgettering. Derimod ville selvbudgetteringen give ca. 52,9 mio. kr. mere i udlignings- og tilskudsbeløb. Nettoeffekten ved statsgaranti og tilhørende tilskud ville derved være et merprovenu på 3,7 mio. kr. Ved valget af statsgaranti blev der selvfølgelig lagt vægt på merprovenuet ved statsgarantien, men også den konjunkturmæssige situation og befolkningsudviklingen blev taget med i betragtning. Dette skyldes, at forskellen mellem det budgetterede skatteprovenu og det endelig skatteprovenu for 2015 bliver afregnet i 2018 ved selvbudgettering. En eventuel fortsat lavkonjunktur og et fald i befolkningen vil afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket kan medføre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Ved et statsgaranteret udskrivningsgrundlag opnås en sikkerhed, da den udmeldte indkomstskat og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb er endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterreguleringer på både indkomstskatte- og udligningssiden. Jammerbugt Kommune har ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og en udskrivningsprocent på 25,7 pct. budgetteret med 1.444,1 mio. kr. i indkomstskat i Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at betale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes det skrå skatteloft. Hvis summen af kommuneskat og de Generelle bemærkninger Side 9 Budget

8 forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borgeren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen. Hvis kommuneskatten udgør højest 24,87 pct. i 2015, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af indkomstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. Det er fundet rimeligt, at kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Jammerbugt Kommunes udskrivningsprocent er på 25,7 pct., hvor kommunen skal bidrage med ca. 2,5 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat Ud over indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskatterne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune (den 1. april i året efter indkomståret). Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 2015 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2012 samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet til 11,0 mio. kr. i Der forventes samme provenu i overslagsårene. I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Udligningen udgør 50 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennemsnittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 14,3 mio. kr. i 2015 jævnfør afsnittet om tilskud og udligning. Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens 48E kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 2008 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoindkomsten med 33 pct. i op til 60 måneder. Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere. I 2015 er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på 0,5 mio. kr. Dødsboskat Dødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Der er budgetteret med 0,5 mio. kr. i indtægt fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser. Grundskyld De kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. De samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune forventes at udgøre 6.996,8 mio. kr. i Grundskyldspromillen er fastsat til 32,85 promille. Generelle bemærkninger Side 10 Budget

9 For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint dog maksimalt 7,2 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 promille på produktionsjord. Der er i 2015 budgetteret med et samlet provenu af grundskylden på 183,0 mio. kr. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Selv om ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget fra grundskyld, så er de ikke fuldstændig fritaget fra beskatning. Sådanne ejendomme kan pålægges dækningsafgift, og Jammerbugt Kommune opkræver dækningsafgift af offentlige ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller andre kommuner. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 50 pct. af grundskyldspromillen dog maksimalt 15 promille. Idet Jammerbugt Kommunes grundskyldspromille er fastsat til 32,85 promille, udgør dækningsafgiften 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat uændret til 8,75 promille. Provenuet for 2015 for de offentlige ejendomme, som kommunen ikke selv ejer, forventes at blive på 0,6 mio. kr. Tilskud og udligning Samtidig med Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskuds- og udligningsbeløb. Tilskuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og Jammerbugt Kommunes tilskud udgør 653,5 mio. kr. netto. Jammerbugt Kommunes samlede tilskud fordeler sig på følgende måde: Mio. kr Landsudligning -408,1-396,0-403,7-404,4-411,1 Tilskud til kommuner med højt strukturelt -44,7-37,5-49,0-51,1-53,6 underskud Statstilskud ordinært tilskud -102,8-54,9-55,7-53,4-50,4 Betinget bloktilskud - serviceudgifter -20,4-20,2-20,1-20,0-19,8 Betinget bloktilskud - anlæg ,7-6,7-6,6 Ekstraordinær finansiering - -25,9-20,0-20,0-20,0 Udligning af selskabsskat -13,4-14,3-15,0-16,1-16,7 Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge -9,8-9,9-10,1-10,3-10,5 Tilsvar vedr. indvandrere og flygtninge 26,0 26,7 27,0 27,4 27,7 Tilskud til et generelt løft i ældreplejen -5,2-5,4-5,5-5,6-5,7 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -6,9-7,2-7,3-7,4-7,6 Udviklingsbidrag til regionen 4,8 4,8 4,9 5,0 5,1 Beskæftigelsestilskud -95,5-87,2-87,2-87,2-87,2 Tilskud til bedre dagtilbud -3,3-3,4-3,5-3,5-3,6 Tilskud som vanskelig stillet kommune -13,0-17,0-10,0-10,0-10,0 Tilskud til omstilling af folkeskolen -6,0-6,0-12,3-6,1 - Tilskud og udligning i alt -698,7-653,5-674,0-669,5-670,0 - = indtægt Generelle bemærkninger Side 11 Budget

10 Landsudligning Landsudligningen er en såkaldt nettoudligningsordning, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle under- eller overskud. Det strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et beregnet strukturelt underskud vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil kommuner med et strukturelt overskud skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. Jammerbugt Kommune modtager i 2015 et tilskud på 396,0 mio. kr. fra landudligningen. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et tilskud til de kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 37,5 mio. i Statstilskud Beløbet udgør Jammerbugt Kommunes andel af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til andelen af det samlede indbyggertal. Jammerbugt modtager 54,9 mio. kr. i Betinget bloktilskud Som en del økonomiaftalen for 2015 blev det besluttet, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer. På baggrund af kommunernes vedtagne budgetter har KL udmeldt, at kommunerne under ét overholder rammerne for De betingende bloktilskud svarer til henholdsvis 20,2 mio. kr. for Jammerbugt Kommune. Udligning af selskabsskat Kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Jammerbugt Kommune modtager i 2015 et tilskud på 14,3 mio. kr., hvilket er et udtryk for, at selskabsskatten i Jammerbugt Kommune ligger under landsgennemsnittet. Udligning af merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Tilskuddene finansieres ved indbyggertalsfordelte bidrag fra alle kommuner. Jammerbugt Kommune skal netto bidrage med 16,8 mio. kr. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført i 2002 og fordeles til kommunerne efter em demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2015 et tilskud på 5,4 mio. kr. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finansloven for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2015 et tilskud på 7,2 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 12 Budget

11 Udviklingsbidrag til regionen Jammerbugt Kommune skal betale et udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Størrelsen af udviklingsbidraget til regionen i 2015 er fastlagt til 127 kr. pr. indbygger svarende til i alt 4,8 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Jammerbugt Kommune modtager i ,2 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Tilskud til bedre dagtilbud Med finansloven for 2012 blev der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. I aftalen med KL indgår, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Jammerbugt Kommune modtager 3,4 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Jammerbugt Kommune har ansøgt om et tilskud på 45,0 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune i Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om et tilskud på 17 mio. kr. i Tilskud til omstilling af folkeskolen Den 7. juni 2013 blev der indgået en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Folkeskolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Til delvis finansiering af reformen er bloktilskuddet hævet med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover er bloktilskuddet løftet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsmuligheder, som kommunerne står over for lokalt. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet er fordelt på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. På baggrund af de objektive kriterier modtager Jammerbugt Kommune 6,0 mio. kr. i 2015 i tilskud til omstilling af folkeskolen. Låneoptagelse, afdrag og renter Lånoptagelse og afdrag på lån Afdrag på lån er beregnet ud fra allerede optagne lån samt af nye lån, der er en del af budgettet for de kommende år. Der er budgettet med 30,4 mio. kr. i afdrag på lån i På grund af de store investeringer i Aabybro Skole og DGI-Hallen Aabybro er der indregnet yderligere afdrag i overslagsårene. Generelle bemærkninger Side 13 Budget

12 Der er budgetteret med følgende låneoptagelse i 2015 samt overslagsårene. Låneoptagelse - mio. kr Kvalitetsfondsområderne/borgernære områder -23,2-29,9 OPP vedr. Aabybro Skole -32,3-53,5 Ordinære anlægsområder - -3,3 Styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kom. -31,0-29,5 Energibesparende foranstaltninger -1,0-1,0 Lån til betaling af ejendomsskat -1,5-1,0 Låneadgange overført fra tidligere år -26,7 - Energibesparende foranstalt. DGI-Huset Aab. -23,0 - Havne -0,5 - Lån i overslagsårene ,0-40,0-40,0 Låneoptagelse i alt -139,2-118,2-60,0-40,0-40,0 Jammerbugt Kommune har således i 2015 budgetteret med et samlet låneoptag på 118,2 mio. kr. Der er budgetteret med et lån på 53,5 mio. kr. til opførelsen af den nye skole i Aabybro. Lånene optages på baggrund af tidligere meddelte dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriets OPP-puljer. Til opførelsen af Aabybro Skole er der også budgetteret med et låneoptag på 28,1 mio. kr. Jammerbugt Kommune har ansøgt og fået tilsagn om en lånemulighed fra ministeriets lånepulje til borgernære områder i Det budgetterede låneoptag optages på baggrund af denne lånepulje samt tidligere meddelte låneadgange fra kvalitetsfondslånepuljerne. På de borgernære områder er der endvidere budgetteret med et låneoptag på 1,8 mio. kr. til øvrige skoleprojekter og udbygning af Børnehaven Børnehuset i Aabybro. Dette låneoptag er baseret på ministeriets tildelte låneadgang til borgernære områder i I 2015 er der budgetteret med et låneoptag til de ordinære anlægsområder på 3,3 mio. kr. Det drejer sig om låneoptag til asfaltvedligeholdelse og renovering af haller. Jammerbugt Kommune har i 2012 og 2014 fået tilsagn om låneadgang fra ministeriet til de ordinære anlægsområder, hvoraf en del af disse lånetilsagn anvendes i Jammerbugt Kommune har budgetteret med et låneoptag på 1,0 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, hvortil der er automatisk låneadgang. Nærmere bestemt forventes der udgifter til gadelys og energibesparende investeringer i Jammerbugt Kommunes bygninger. Herudover er der i 2015 budgetteret med et låneoptag på 1,0 mio. kr. til lån til betaling af ejendomsskatter, hvortil der også er automatisk låneadgang. De 29,5 mio. kr. af låneoptaget vedrører et lån til kommuner med lav likviditet. Jammerbugt Kommune ansøgte Økonomi- og Indenrigsministeriet om en lånemulighed på 45,0 mio. kr. fra lånepuljen til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 29,5 mio. kr., som der er budgetteret med. Generelle bemærkninger Side 14 Budget

13 Renter Jammerbugt Kommune har indgået en kapitalforvaltningsaftale med henblik på, at kommunens overskudslikviditet placeres mest profitabelt indenfor den risikoprofil, som kommunen har valgt. I tidligere år har der været placeret 50 mio. kr. i kapitalforvaltningsaftalen, som skønnes at have en forrentning (efter kursreguleringer) på ca. 1,0 pct. svarende til 0,6 mio. kr. Kapitalforvaltningsaftalen opretholdes, men det vurderes løbende, om behovet for likvide midler eller ændrede renteforhold gør, at aftalen i løbet af 2015 bør ophæves. På grund af placeringen af hovedparten af den ledige likviditet i kapitalforvaltningsaftalen vil de likvide aktiver komme under pres. Der er derfor ikke budgetteret med en renteindtægt på de likvide aktiver. Renter af gæld til Jammerbugt Forsyning A/S er beregnet ud fra en forrentning på ca. 2,2 pct. af deres tilgodehavende (jf. betingelser for 10-årigt lån), mens tilgodehavende hos affaldsområdet forrentes med ca. 1 pct. (jf. det bagvedliggende lån i KommuneKredit). Set under ét forventes en renteudgift på 0,5 mio. kr. til forsyningsvirksomhederne. Slutteligt er der budgetteret med renteudgifter af den bestående lånemasse og af nye lån. Der er regnet med et renteniveau på 3 pct. ved optagelse af nye fast forrentede lån og 1 pct. ved optagelse af variabelt forrentede lån. Der forventes i 2015 en renteudgift på 13,7 mio. kr. på langfristet gæld. I 2012 blev det politisk besluttet at opkræve provision i forbindelse med udstedelsen af kommunale garantier på forsyningsområdet. Der er indregnet en indtægt herfra på 1,0 mio. kr. i Nedenstående oversigt viser, hvilke renteudgifter der er budgetteret med i 2015 og overslagsårene. Renter - mio. kr Renter af likvide aktiver -0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Kapitalforvaltningsaftale (inkl. kurstab) 0,0-0,6-0,6-0,6-0,6 Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 Renter af langfristet gæld 14,9 13,7 15,3 15,7 15,8 Garantiprovision -1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Renter i alt - udgift 13,4 12,6 14,2 14,6 14,8 Generelle bemærkninger Side 15 Budget

14 Udgifter på aktivitetsområder I dette afsnit gives en samlet oversigt over fordelingen af udgifterne i budgettet. Først gennemgås de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter og dernæst de brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter (affaldsområdet). De skattefinansierede udgifter De skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter er nettoudgifter, det vil sige, at der er fratrukket brugerbetaling, refusion og øvrige indtægter. Disse nettoudgifter skal finansieres af skatter og generelle tilskud. De skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter fordeler sig således på de forskellige politikområder: Driftsudgifter - mio. kr. (2015-pri.) Dagtilbud 125,9 127,2 122,7 120,9 118,4 2 Undervisning og fritidstilbud 400,4 402,9 400,9 401,5 400,5 3 Forebyggelse, sundhed mv. 156,4 157,7 157,8 157,8 157,8 4 Kultur, fritid og landdistrikter 47,7 47,0 46,3 46,0 46,0 5 Arbejdsmarkedsområdet 427,4 438,5 438,4 440,3 436,7 6 Forsikrede ledige 95,5 87,2 87,2 87,2 87,2 7 Ældre- og handicapområdet 502,6 524,4 525,7 525,7 525,6 8 Sundhedsområdet 155,6 156,6 156,4 156,4 156,4 9 Natur og miljø 16,7 16,6 16,5 16,5 16,5 10 Infrastruktur og beredskab 62,6 57,3 58,1 58,1 58,1 12 Erhverv og turisme 8,4 8,3 8,3 8,3 8,3 13 Administrativ organisation 180,6 178,9 182,7 182,7 182,7 14 Politisk organisation 11,4 12,5 11,7 12,5 12,5 15 Kommunale ejendomme 1,9-1,2-1,8-3,6-3,6 16 Tværgående aktiviteter 8,6 3,6 4,7 4,7 4,7 Driftsudgifter - mio. kr , , , , ,8 Kommunalbestyrelsen har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde jævnfør afsnit 5, Bevillingsregler. I de specielle bemærkninger er der en detaljeret gennemgang af aktiviteterne og udgifterne på de enkelte politikområder. I de specielle bemærkninger er budgettallene for det korrigerede budget 2014 (pr. 1. november 2014) i 2014-priser, mens de øvrige år er opgjort i 2015-priser. Generelle bemærkninger Side 16 Budget

15 Driftsudgifterne på det skattefinansierede område opdeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet i en række forskellige typer, som det fremgår af nedenstående tabel. Driftsudgifter - mio. kr. (2015-pri.) Serviceudgifter 1.581, , , , ,0 Overførselsudgifter 422,3 429,1 429,2 431,4 427,3 Udgifter til forsikrede ledige 95,5 87,2 87,2 87,2 87,2 Indtægter fra refusionsordning -10,6-10,7-10,7-10,7-10,7 Aktivitetsbestemt medfinansi. sundhed 123,3 126,2 126,0 126,0 126,0 Ældreboliger -9,8-10,0-10,0-10,0-10,0 Driftsudgifter - mio. kr , , , , ,8 Serviceudgifter dækker over alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion det vil sige kommunens udgifter til at drive daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Endelig er udgifter til administration også en del af serviceudgifterne. Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Nogle steder kaldes overførselsudgifterne derfor også for de lovbestemte udgifter. Kommunes udgifter til forsikrede ledige dækker over udgifter til dagpenge til forsikrede ledige samt udgifter til kommunens beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige. Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007, og udgifterne hertil bogføres særskilt. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt. De skattefinansierede anlægsudgifter Der er i 20145afsat et anlægsbudget på 102,2 mio. kr. Fordelingen af anlægsbudgettet fremgår af nedenstående oversigt. I hvert af overslagsårene er der afsat et rådighedsbeløb på henholdsvis 87,0 mio. kr., 50,0 mio. kr. og 50,0 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 17 Budget

16 Anlæg - mio. kr. (2015-pri.) Aabybro Skole 85,0 79, Øvrige skoler 3,5 0, Specialbørnehavegruppe (Blå stue) - 2, Haller - 2, Vejområdet - 9, Asfaltvedligeholdelse - 4, Skrotningsordning 1,0 1, Bygningsvedligeholdelse - 3, DGI Huset Aabybro 30, Byforskønnelse Pandrup 1, Ramme teknik- og miljøområdet 7, Halpulje 1, Kunststofbaner (Jetsmark og Aabybro) 1, Brovst Speedwayklub 0, Dræning af boldbane Halvrimmen 0, Anlægsrammer i overslagsårene ,0 50,0 50,0 Driftsudgifter - mio. kr. 130,2 102,2 87,0 50,0 50,0 Brugerfinansierede udgifter (affaldsområdet) De brugerfinansierede forsyningsvirksomheder skal principielt hvile i sig selv. Nedenfor fremgår det, hvordan forsyningsområdets drifts- og anlægsudgifter fordeler sig. De brugerfinansierede driftsudgifter Den 30. juni 2010 blev kloak- og vandforsyningen udskilt i et selvstændigt selskab (kommunalt ejet aktieselskab) jævnfør ny lovgivning, mens affaldshåndteringen forblev kommunal. Der er i 2015 budgetteret med udgifter på 53,4 mio. kr. og indtægter på et tilsvarende niveau. Indtægterne opnås gennem borgerens betaling af takster for renovation mv. De brugerfinansierede driftsudgifter svarer til bevillingsniveauet på forsyningsområdet. I afsnittet Politikområde 11 Forsyningsområdet i de specielle bemærkninger gennemgås driftsudgifterne på forsyningsområdet nærmere. De brugerfinansierede anlægsudgifter I 2015 er der ikke budgetteret med en anlægsramme på affaldsområdet. men det forventes, at der vil blive overført et beløb fra 2014 til etablering af genbrugsplads i Pandrup. Generelle bemærkninger Side 18 Budget

17 Bevillingsregler Bevillingsreglerne er fastsat i Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune samt tilhørende rammebilag 4.1. Nedenfor er reglerne resumeret. Bevilling Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til et udvalg til at afholde udgifter og/eller oppebære indtægter inden for fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Oprindeligt budget Budgettet består af en række bevillinger. I budget- og regnskabssystemet angives bevillinger som hovedregel som nettobevillinger, hvilket betyder, at øgede indtægter kan anvendes til at finansiere øgede udgifter, mens et fald i indtægterne skal modsvares af en tilsvarende reduktion i udgifterne. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde, og der er til hvert politikområde givet en nettobevilling. I Jammerbugt Kommune findes følgende politikområder: Børne- og familieudvalget 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 4. Kultur, fritid og landdistriktsudvikling Beskæftigelsesudvalget 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Forsikrede ledige Social- og sundhedsudvalget 7. Ældre- og handicapområdet 8. Sundhedsområdet Teknik- og miljøudvalget 9. Natur og miljø 10. Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning Økonomiudvalget 12. Erhverv og turisme 13. Administrativ organisation 14. Politisk organisation 15. Kommunale ejendomme 16. Tværgående aktiviteter Det skal bemærkes, at Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2013 besluttede, at flytte landdistriktsudvikling (politikområde 18) til politikområde 4, således at politikområde 4 nu indeholder både kultur-, fritids- og landdistriktsudvikling. I forbindelse med andenbehandlingen af budget 2014 blev det besluttet at flytte de resterende udgiftsposter fra politikområde 6 til politikområde 5 og 7. Politikområde 6 anvendes fremadrettet til de forsikrede ledige. Generelle bemærkninger Side 19 Budget

18 Tillægsbevillinger Der må ikke foretages aktiviteter, der medfører merudgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Er der tegn på, at den enkelte bevilling ikke overholdes, har direktionen og det relevante udvalg til opgave at anvise kompenserede besparelser inden for udvalgets øvrige politikområder. For anlægsbevillinger gælder det, at rådighedsbeløbet knyttet til et planlagt anlægsarbejde skal frigives ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Overførselsadgang Den enkelte driftsenhed har adgang til at overføre 10 pct. af et års over- eller underskud til året efter. Reglerne herfor er beskrevet i styringsbilag 3.2 om decentralisering. Generelle bemærkninger Side 20 Budget