DE SAMLEDE LÆREPLANER FOR BØRNEHAVERNE I REGNBUEN- VANDKUNSTEN

Transkript

1 DE SAMLEDE LÆREPLANER FOR BØRNEHAVERNE I REGNBUEN- VANDKUNSTEN

2 Evaluering af kulturelle udtryksformer 2010 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 15 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal erfare, at man igennem teater og optræden kan udtrykke sig, fortælle en historie, fremvise en fantasi i samarbejde med andre. Teater og optræden. Børnene skal arbejde med kostumer og kulisser. De skal øve sig i at optræde øve replikker og sange. Vi afslutter med en forestilling for hinandens børnehaver og en forestilling for forældrene. Alle aktiviteter er blevet gennemført. Vi valgte at spille teater over sangen: Tre små soldater med de største børn. Børnene har deltaget aktivt i hele projektet. De har været iderige og engagerede. Børnene kom i perioden flere gange om dagen og spurgte, hvornår vi skulle lave teater. De glædede sig. Alle har snakket om det derhjemme og forældrene har fortalt om børnenes iver til børnehaven. Børnene er begyndt at lege teater i deres egen leg. De synger sangene og leger sig ind i de forskellige roller. I høj grad. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål (se bilag) At børnene på eget initiativ spiller og leger teater. At børnene deltager aktivt i forløbet At børnene fortæller om teater derhjemme. At børnene synger sangene fra teaterstykket og inddrage disse i deres lege. Børnenes engagement har gjort, at projektet blev en succes. Børnene var gode til at følge med i processen om, hvordan man skaber et teaterstykke. Det var godt for helheden, at vi ikke lavede det større end vi gjorde. (Hele projektet var med kommende skolebørn) Denne gode erfaring har gjort, at vi formentlig kaster os ud i noget lidt større næste gang vi skal lave teater.

3 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Planlægning og information til børnene er vigtigt. Det giver børnene en sikkerhed og en tryghed, at de ved hvad de skal. Børnene var med at lave kulisser, male, klippe og klistre; hvilket gjorde, at de fik en større ejerfornemmelse for projektet. Dette var med til at løfte/styrke det samlede engagement. Det er vigtigt at finde ud af, hvad børn har i sig, og hvad de kan. I dette projekt, har vi erfaret at børn kan lidt mere end man måske engang imellem tror. Vi har institutionerne imellem brugt hinanden til at få gode ideer til opsætningen af teaterstykkerne. Vi har optaget Teaterstykkerne på video, så børnene kan se dem selv lave teater. Stor succes. Børneafdelingen på Rønne Sygehus, har fået malet Tre små soldater på væggen. Maleren har sin søn her i børnehaven og blev inspireret af sangen, da han begyndte at synge den, da de kørte hjem i bilen.

4

5 Evaluering af kulturelle udtryksformer 2010 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 43 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal erfare, at man igennem teater og optræden kan udtrykke sig, fortælle en historie, fremvise en fantasi i samarbejde med andre. Teater og optræden. Børnene skal arbejde med kostumer og kulisser. De skal øve sig i at optræde øve replikker og sange. Vi afslutter med en forestilling for hinandens børnehaver og en forestilling for forældrene. Øvet replikker. Øvet sange. Malet og syet kostumer og kulisser. Fotograferet et barn var fotograf på projektet. Klimaks var at optræde på en rigtig teaterscene. Vi havde lånt Jægerspris Amatør-scene. Første gang optrådte børnene for Vandkunsten og Regnbuens vuggestue. Anden gang optrådte de for 160 familiemedlemmer. Under hele processen har børnene været aktive og interesserede. Vi har set børnene lege teater og her har de især brugt sangene fra teaterstykket. I vores børneinterviews gav børnene udtryk for, at de er stolte over at de turde stå på scenen og sige deres replikker. Alle børnene har givet projektet glade smileys. Derudover har mange forældre givet udtryk for at både de og børnene har været meget glade for projektet. I høj grad. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål (se bilag) At børnene på eget initiativ spiller og leger teater. At børnene deltager aktivt i forløbet At børnene fortæller om teater derhjemme. At børnene synger sangene fra teaterstykket og inddrage disse i deres lege. Vi tror, at noget af årsagen til at målet blev opfyldt var, at alle arbejdede sammen om projektet. Der var et stort fællesskab om projektet, og hele huset summede af teater. Alle glædede sig til at vise resultatet i et rigtigt teater. Der har ingen hindringer været.

6 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Vi har lært, at børnene nyder, at få små opgaver med hjem, som at øve replikker og sange. Børnene kunne lide den højtidelighed, der var over projektet. De har hver især følt at deres rolle var vigtig for det endelige resultat. Inden man går i gang med sådan et projekt, er det vigtigt at være velforberedte, og f.eks. skrive alle detaljerne og arbejdsfordelingen ned i et slags manuskript Derudover er det vigtigt, at hele processen skal være præget af leg og en stemning af vi skal have det sjovt. Vi har løbende talt meget sammen om projektet og lavet justeringer. Der er blevet taget fotos en af børnene var fotograf. En medarbejder fra vandkunsten har video-filmet teater forestillingen. Vi har undervejs iagttaget børnenes engagement og interesse. Vi har fået mange positive forældrehenvendelser. Vi har interviewet børnene.

7

8 Evaluering af sociale kompetencer 2010 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: 3-6 år Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal lære, at man kan lege mange sammen, så alle kan inkluderes i en fællesleg, hvor alle har betydning. Vi forventede, at børnene lærte nye fælleslege som de selv kunne sætte i gang og lege uafhængigt af voksne. Vi forventede også at se nye legerelationer. Der planlægges 6 forskellige fælleslege, som er tilpasset de forskellige aldersgrupper. Rødt lys stop. Alle mine kyllinger Ståtrold Stikbold Svingfigur Banke banke bøf. Alle aktiviteter blev gennemført, nogle lege blev leget mere, end andre. Vi introducerede legene for grupper af børn i blandede aldersgrupper og erfarede hurtigt, at børnene vældig gerne ville være med, men at reglerne i legene skulle være meget enkle, før børnene selv kunne lege dem på eget initiativ. Børnene leger især Alle mine kyllinger på legepladsen og gemmeleg og fangeleg. Her kan både små og store være med, selv de voksne inviteres til at deltage. Desuden leger de rødt lys stop indenfor, på stuen, fra væg til væg. De er blevet gode til at vente på at det bliver deres tur og de små lærer hurtigt reglerne efter instrukser fra de store. Nogle af børnene løber rundt på legepladsen og kalder de andre sammen, de har altså opdaget, at flere børn i en leg kan gøre legen sjovere. Målet er delvis opfyldt. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Leger børnene videre selv og efterspørger de legene hos pædagogerne? Udvikler børnene selv på legene og inddrager hinanden? Deltager børnene i legene med glæde, energi og nysgerrighed? Har forløbet givet nogle børn nye legerelationer? Børnene synes det er sjovt at lege. Engagement fra pædagogerne i legene gør at børnene synes det er sjovt at være med, engagement smitter. Nogle af legene var svære at forstå for de 3-årige. De forstod ikke pointen i legene, men alligevel syntes de, at det var sjovt at lege/fjolle med. Her kan man sige, at målet ikke er nået, men børnene havde en god og sjov oplevelse alligevel.

9 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Det er vigtigt, hvis man vil opnå, at børnene har fuld forståelse af legene, at man vælger den rigtige målgruppe/aldersgruppe til legen. De udvalgte lege var måske en smule for avancerede til de helt små. Næste gang vi skal lave fælleslege, bør vi gøre det bredere, så der både er noget for de små, såvel, som de store. Dette er med henblik på, at børnene selv skal kunne lege legene, uden at en pædagog er med. Hvis børnene i en tidlig alder (3 år), får lyst til at lege diverse lege, bliver det formentlig på sigt nemmere for dem at indgå i nye lege/legerelationer, da præmissen for at lege/indtage en rolle er blevet lagt. Vi har evalueret undervejs i forløbet og forenklet reglerne, så de er tydelige for alle, hvilket betød at børnene selv kunne gentage dem. Den endelige evaluering er foregået på et husmøde med den involverede personalet.

10

11 Evaluering af sociale kompetencer 2010 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal lære, at man kan lege mange sammen, så alle kan inkluderes i en fællesleg, hvor alle har betydning. Vi forventede, at børnene lærte nye fælleslege som de selv kunne sætte i gang og lege uafhængigt af voksne. Vi forventede også at se nye legerelationer. Der planlægges 6 forskellige fælleslege, som er tilpasset de forskellige aldersgrupper. Rødt lys stop. Alle mine kyllinger Ståtrold Stikbold Svingfigur Banke banke bøf. Alle de lege vi havde planlagt, blev leget i løbet af de 14 dage projektet kørte. Der var selvfølgelig nogle lege der var mere populære og som blev leget mest: Bank banke bøf Rødt lys stop Alle mine kyllinger Børnene viste stor interesse og ville rigtig gerne være med, da de blev kaldt sammen. De var glade og aktive under legene og ville gerne være med i lang tid. De efterspurgte tit legene både under og efter projektet, ligesom de også inviterede de voksne til at være med. De store børn, var gode til at hjælpe/forklare de mindre børn om hvad de forskellige lege gik ud på. I vores børne-interviews gav børnene udtryk for at de havde haft det sjovt. Børnene har overvejende givet projektet glade smileys. Vores mål er delvis opfyldt. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Leger børnene videre selv og efterspørger de legene hos pædagogerne? Udvikler børnene selv på legene og inddrager hinanden? Deltager børnene i legene med glæde, energi og nysgerrighed? Har forløbet givet nogle børn nye legerelationer? På trods af, at legene ofte blev gennemført med kun én voksen til ca. 25 børn, gik det godt. Det forklarer vi med, at det er en enkel og nem aktivitet at gå til. Den kræver hverken forarbejde eller oprydning. Børnenes positive motivation var også en overvejende grund til at det gik godt.

12 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Fælleslegene åbnede for nye legerelationer mellem børnene. Vi fik et større kendskab til vores børn, ved at iagttage dem i de forskellige roller de indtog i legen. Vi så børnenes glæde ved at lege mange sammen. Det sociale samvær blev styrket. Vi kan overføre det til andre former for fællesaktivitet som sanglege og boldspil. Vi skal helt sikkert fortsætte med den slags fællesaktiviteter. Det kræver så lidt og er så givende for alle børn. Vi har undervejs iagttaget børnenes engagement og interesse. Vi har evalueret løbende. Vi har interviewet børnene.

13

14 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: 3-6 år Antal børn:40 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Evaluering af Sprog 2010 Sprog Krop og Natur bevægelse Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Kulturelle udtryksformer Aktiviteterne omkring sprog er gennemført, men den medarbejder, der havde skrevet evalueringsskemaet er blevet opsagt og vedkommendes brugerkonto er derfor nedlagt, hvorfor vi ikke har haft adgang til dokumentet. I stedet for at digte en historie, vælger vi at udelade evalueringen, men bekræfter hermed, at læreplanen er gennemført som planlagt.

15 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: 4-5 år Antal børn: 16 Tema: Personlig udvikling Evaluering af sprog 2010 Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal lære forskellige sanglege, så de udvikler deres sprog i kombination med bevægelse. Vi udvælger 4 sanglege, hvori der indgår sang, bevægelse, rim og remser. Jeg gik mig over sø og land Bro bro brille Jeg har fanget mig en myg (med rytmiske klap) Tante Lucia Børnene kendte Jeg gik mig over sø og land og Bro bro brille i forvejen, så de var lette at lære. Tante Lucia fangede børnene med det samme, de syntes den var sjov og de fik den hurtigt lært. Jeg har fanget mig en myg var svær at lære, alligevel var børnene meget interesserede i sangen. Teksten var svær for dem, men klapperytmen kunne de let følge. Børnene gik rundt og sang sangene af sig selv efter projektet, de havde virkelig fået lyst til at synge og opfordrede også de voksne til at synge med. Børnene begyndte pludselig at lege Tre små soldater, de var blevet inspireret af at have set Vandkunstens børn opføre den som teaterstykke i vores forrige læreplansforløb. De havde vældig travlt med at få fordelt alle roller og der var rift om at være med. I det hele taget var børnene meget interesserede, når vi legede sanglegene, de ville gerne være med og kom glade hen og deltog. Da vi legede Bro bro brille, som børnene kendte fra andre gange. Jeg gik mig over sø og land oplevede vi at drengene gik efter kammeraternes land, hvor pigerne kunne andre og forskellige. Målet er delvis opfyldt. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Deltager børnene aktivt og koncentreret i aktiviteterne? Efterspørger børnene aktiviteten hos pædagogerne? Udvikler børnene nye sanglege med hinanden uden pædagogernes hjælp? Synger børnene sangene/ siger remserne efterfølgende? Det er vigtigt med voksenstyring af forløbet. Børnene blev både præsenteret for noget kendt og noget ukendt, det var med til at skærpe interessen for at være med.

16 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Jeg har fanget mig en myg var en svær tekst, måske havde det været bedre at vælge en tekst som Mariehønen evigglad, den kender børnene i forvejen og dermed skulle de kun koncentrere sig om de rytmiske klap. Nogle af børnene blev den sidste gang spurgt om, hvilken sang der var deres bedste. 6 syntes om Jeg gik mig over sø og land 7 syntes om Bro bro brille 2 syntes om Tante Lucia 1syntes om Jeg har fanget mig en myg Børnegruppen kunne godt lide at lave sanglege.

17

18 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 25 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Evaluering af Natur 2010 Sprog Krop og bevægelse Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Natur Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Børnene skal erfare glæden ved at undersøge og samle ting fra naturen, lære hvor de kommer fra og hjemme i institutionen genbruge dem i en kreativ sammenhæng. Samle naturens ting og male på forskellig vis. Børnene skal på ture i skoven og ture i Kulhuse strand og indsamle F.eks. tang, sten, muslinger, blade og andre spændende tinge de møder. Børnene skal tage de ting de finder med hjem i institutionen og male eller kombinere med forskellige materialer og efterfølgende udstille det. Alle ovenstående aktiviteter er blevet gennemført, dog blev turen til Kulhuse ændret til Frederikssund, pga. bustiderne. Vi har, udover det, lavet et relief, bestående at rester af indsamlede ting fra stranden. Vi har holdt udstilling i børnehaven, hvor vi inviterede forældre og Regnbuen. Det er børnene selv, som har fundet alle de ting vi har arbejdet med. Sten, skaller, sand, tang, drivtømmer osv. Børnene har udvist ejerskab for projektet og har været engagerede. Alle ville rigtig gerne være med, når vi skulle male, lime og lave de konkrete aktiviteter. Børnene var meget deltagende på turen. De løb rundt og prøvede at finde så mange forskellige ting som muligt. De udviste stor nysgerrighed ved at komme og spørge bl.a. hvad muslinger hed og vi talte om at en musling er et dyr og at man faktisk kan spise dem. De fandt døde krabber og krabbeklør og talte om, at de kunne nive med kløerne, men vi fortalte så, at man godt kan holde en krabbe, hvis man holder den bag på rygskjoldet. De mødte også en dame som havde fanget hornfisk som hun viste dem. Hun fortalte, at hun skulle hjem og lave den til aftensmad. Børnene lærte, at naturen rummer mange spændende ting, man ikke ser, hvis man ikke leder efter dem. De lærte, at der er en historie bag alt og at de kan bruges til, at lave små kunstværker og sjove ting af f.eks. en lang kroget gren malet som en slange og et stort fælles relief af sand og strandting. Børnene lavede selv en tallerken med sand, muslinger, pinde og tang som ansigter. Høj grad. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Er børnene deltagende og nysgerrige på turene? Vækkes børnenes interesse for ny viden og bruger de sproget til at sætte orde på deres oplevelser? Skærpes børnenes iagttagelsesevne og opmærksomhed på naturen? Går børnene til den kreative aktivitet med en fantasifuld tilgang?

19 Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Planlægning er vigtigt for at sådanne forløb kan afvikles. Materialerne vi har brugt til projektet har været nemme at få fat i, eftersom vi har brugt naturens egne materialer. Børnenes naturlige lyst til at undersøge ting, har forstærket det endelige resultat. Det har været synligt og nemt for børnene, at relatere til projektet som et forløb. Det er vigtigt at holde vores planlægning for, at sådanne projekter kan udføres. Det erfarede vi i starten, da vores planlægning var lidt ustruktureret og vi var nødsaget til at omlægge den. Børnene udstillede deres ting 14 dage efter projektet var færdig. Det gjorde at børnene mistede interesse for det stille og roligt. Næste gang vil vi lave udstilling eller lignende, gør det vi det i forbindelse med selv projektet. Når vi skal laver sådanne projekter fremadrettet, ville det være en ide, at gøre projektet én uge længere og fravælge andre aktiviteter. Dette vil gøre projektet mere intenst og fyldestgørende. Børnene har været meget deltagende i projektet. På selve turene, gjorde børnene meget ud af, at samle alt mulig med stor interesse. Børnene har vist nysgerrighed omkring de ting de har fundet og hvad man kan bruge dem til. Børnene fortalte hinanden og pædagogerne om, hvad deres intention var med det konkrete de havde fundet. Hver ting havde sin historie og formål. Vi måtte lave afkrydsningslister og navneskilte for at kunne overskue, hvilke børn der havde lavet hvad, så børnene kunne få deres egne kreationer med hjem.

20

21 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 40 Tema: Personlig udvikling Evaluering af Natur 2010 Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal Børnene skal erfare glæden ved at undersøge og samle ting fra naturen, lære hvor de kommer fra og hjemme i institutionen genbruge dem i en kreativ sammenhæng. den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Samle naturens ting og male på forskellig vis. Børnene skal på ture i skoven og ture i Kulhuse strand og indsamle F.eks. tang, sten, muslinger, blade og andre spændende tinge de møder. Børnene skal tage de ting de finder med hjem i institutionen og male eller kombinere med forskellige materialer og efterfølgende udstille det. Børnene har været på tur i deres alders grupper. De små børnehavebørn havde en tur til Kulhuse strand sammen med de store vuggestuebørn. Mellemgruppen var på tur i skoven med Vandkunsten De store fik tur til Frederikssund stand og i skoven. Der blev samlet en masse pindefiskehoveder og muslingeskaller. Fra strand turen blev der slæbt store sten med hjem. Udstilling af de ting der var blevet samlet og malet på. Blev vist for børnene fra Vandkunsten og for Regnbuens forældre. Alle børn nød turene enten det var til skov eller strand. Børnene viste glæde og interesse for at samle ting. Vi oplevede en ejer fornemmelse hos børnene over de ting de hjem bagte til børnehaven. Selv om der gik tid inden vi fik malet og anbragt tingene, kunne børnene huske tingen de havde taget med hjem. De store børn lavede en fælles strandcollage af ting fra stranden. Børnene malet på deres sten. Der var taget store træstykker med hjem som blev malet i fælles skab. Der blev lavet malerier, hvor rammen var lavet af træpinde. Der skulle stor overvindelse til at male på trærammen. Børnene samlede ind med stor iver. Børnenes ejer fornemmelse viser at tingene betyder noget for dem. Der var en glæde hos børnene da vi lavede en udstilling af tingene. Vi inviterede børnene fra Vandkunsten til at se udstillingen om formiddagen, hvilket var ok for børnene, men de glædede sig endnu mere til at vise deres forældre tingene ved eftermiddags udstilling, Børnene kunne selv udpege deres ting. I høj grad. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Er børnene deltagende og nysgerrige på turene? Vækkes børnenes interesse for ny viden og bruger de sproget til at sætte ord på deres oplevelser? Skærpes børnenes iagttagelsesevne og opmærksomhed på naturen? Går børnene til den kreative aktivitet med en fantasifuld tilgang?

22 Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Forarbejdet var gjort, der var lavet plan over hvornår der var mulighed for at komme af sted i grupperne. Tidspunktet for projektet maj/juni måned gjorde at maling af tingene kunne laves på legepladsen. Forarbejdet var gjort, der var lavet plan over hvornår der var mulighed for at komme af sted i grupperne. Tidspunktet for projektet maj/juni måned gjorde at maling af tingene kunne laves på legepladsen, hvilket var en rigtigt god ide. Der er taget fotos fra turene, som løbende er blevet hængt op til stor gensynsglæde for børnene. Der er også taget billeder af udstillingen.

23

24 Evaluering af Personlig udvikling 2010 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 40 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Hvilke Børnene skal udvikle deres nysgerrighed og viden om, hvem er jeg? kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Kulturelle udtryksformer Alle børn udarbejder en bog om hvem er jeg, sammen med min familie og andre? Bogen skal indeholde følgende elementer: Hvad hedder jeg? Hvor bor jeg? Hvem er mine forældre? Hvad arbejder mine forældre med? Resten af min familie Mine bedste venner Ovenstående aktiviteter er blevet gennemført. Alle børnene fik i den første uge, en tom bog med hjem, som de skulle udfylde med tekst, tegninger og billeder, sammen med deres forældre, en hjemmeopgave. Ugen efter blev børnene inddelt i små grupper efter alder (Små, mellem, store). Disse grupper blev brugt som et samtaleforum, hvor børnene skiftedes til at fortælle om deres liv og vise deres bøger frem for hinanden. Ugen efter blev alle bøger samlet i en kurv, så alle kunne se alles bøger og vise dem frem på tværs af aldersgrupperne. De stod hele tiden fremme på bordet, så børnene selv kunne tage dem. Samtlige børn har vist stor interesse for deres bog. Vi havde som udgangspunkt planlagt, at børnene i de individuelle samtalegrupper, skulle skiftes til at fortælle om dem selv, ud fra deres egen bog. Men samtlige børn ville gerne fortælle på samme tid. Der var meget at fortælle. Vi droppede at gøre det alt for struktureret, da der var så meget information børnene gerne ville ud med. I stedet blev det lidt mere løst, og børnene begyndte selv, at snakke løst og fast med dem som var nærmest. Det var tydeligt at se interessen og nysgerrigheden hos børnene. Både som fortæller og som lytter. Børnene kunne fortælle mange korte historier med en masse detaljer om deres liv. De brugte både billeder og tekst (dem der kan forstå og læse små ord) til at forklare ud fra. Det var interessant, at se hvordan børnene prioriterede siderne i bøgerne. Der var faktisk ikke noget der var mere vigtigt end andet. Alle sider var interessante for det enkelte barn og havde en essentiel betydning for helheden. Dette resulterede i, at nogle børn spontant henvendte sig til nogle af de børn, De ikke har den største legerelation til. De var meget stolte. Alle børnene havde én eller flere bedste venner. Om børnene har fået nye legerelationer, har været lidt svært at få øje på, eftersom børnene jo leger sammen i forvejen. Men det har været tydeligt, at børnene efterfølgende har fået åbnet op for et nyt værktøj i form af information og kommunikation med andre børn/mennesker.

25 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? I høj grad. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: - Har alle børnene bedste venner/ gode relationer i børnehaven? - bruger børnene bogen/tegninger til at fortælle om sig selv? - udvikler børnene nye familielege og relationslege med andre børn? - er børnene nysgerrige og spørgende til hinandens familier? Børnene har fra starten af, selv været med til at bestemme hvad der skulle med i deres bog. (ud fra de rammer de nu har fået) Det har resulteret i at børnene har fået et meget stort tilhørsforhold til deres egen bog. Den er visuelt nem at forstå for børnene, da det er billedsprog de skal fortælle ud fra. Det gør det til dels nemmere, at huske og nemmere at snakke om, for børnene selv, da billedsprog appellerer meget til børns naturlige måde at søge og forstå informationer på. Det har været en af årsagerne til, at børnene med billeder i deres bog uden problemer har kunnet fortælle om alt i den, da billederne giver associationer og bindeled til hvad de ved i forvejen. Hvilket har gjort dette projekt succesfuldt. Hvis det kun havde været ren tekst, havde det nok ikke været så spændende og lidt mere forvirrende for børnene. Desværre havde et par børn kun tekst i deres bøger og det var tydeligt, at det var svært at fortælle ud fra. Interessen dalede da også ligeså. Når børnene leger med hinanden i det daglige, er det ofte med en jævnaldrende. Dette forløb har givet anledning til, at børnene pludselig henvendte sig på tværs af aldersgrupperne. Interessen for at vide noget om ens venner og ens generelle bekendtskaber har været stor og det er gået begge veje. De store har henvendt sig til de små de små har henvendt sig til de store. Det giver god anledning til at bygge videre på relationerne, når en god kommunikation mellem børnene er opstået. I denne situation har bogen været et fælles tredje som har samlet børnene på tværs af aldersgrupperne og stuerne. Hvis vi skal lave sådan et projekt igen, bør vi sikre os, at børnenes bøger bliver baseret på billeder og symboler, hvis børnene skal havde mest muligt ud af det. Det er vigtigt, at børnene er med i arbejdsprocessen med deres egen bog, for at få et rigtigt tilhørsforhold til den. Fremadrettet ville det være en ide for de børn som har lidt svært ved at opbygge faste relationer, at relationen blev bygget på et fælles tredje. Det ville være en nem og effektiv hjælp til det enkelte barn. Der er evalueret løbende. I børneevalueringen indgik smileys.

26

27 Evaluering af personlig udvikling 2010 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: Alle børn Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal udvikle deres nysgerrighed og viden om, hvem er jeg? De kommende skolebørn udarbejder en bog om hvem er jeg, sammen med min familie og andre? Bogen skal indeholde følgende elementer: Hvad hedder jeg? Hvor bor jeg? Hvem er mine forældre? Hvad arbejder mine forældre med? Resten af min familie. Mine bedste venner. De mindre børn laver tegninger om de samme emner. Vi valgte at lave plancher med de ældste børn. Forældrene fik en seddel hvor vi bad om billeder af familie, deres hjem, kæledyr etc. Vi tilbød at hjælpe med at trykke billederne. Det enkelte barn valgte hvilke billeder der skulle være på planchen. Planchen blev derefter lamineret og hængt op på gangen. De mindre børn blev af en voksen tegnet på et stort stykke papir, som de farvede og disse blev også hængt op. Børnene brugte meget tid på at snakke med hinanden om billederne og vise dem frem til forældrene og personalet. De virkede stolte af dem, når de viste frem. Det var tydeligt at børnene var glade for billederne. Børnene fortalte mange søde og sjove historier om deres familie, til stor begejstring for de andre børn og ikke mindst personalet. Det gav personalet en ny viden omkring det enkelte barn, som der kan bygges videre på mellem barn/voksen relationen. Delvis opfyldt Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Har alle børnene bedste venner/gode relationer i børnehaven? Bruger børnene bogen/tegninger til at fortælle om sig selv? Udvikler børnene nye familielege og relationslege med andre børn? Er børnene nysgerrige og spørgende til hinandens familier? Vi har desværre ikke, som planlagt, lavet smiley på denne aktivitet. Vi valgte at laver plancher i stedet for en bog, fordi det var lettere at få tid til og fordi vi mente at børnene ville få mere ud af at lave en planche.

28 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Børn vil meget gerne tale om sig selv og vise sine familie frem med stolthed. Vi kan endnu engang konstatere, at børn kan lide at udstille deres produkter. Det gav personalet et kendskab til det enkelte barns familie og deres forhold til de forskellige onkler, tanter, hunde og ikke mindst i hvilken grad de har kontakt de har dem. Det var godt at børnene var med til at vælge deres billeder, det gav dem ejerskab til plancherne. Processen er løbende blevet evalueret.

29

30 Evaluering af Krop og bevægelse 2010 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: 3-6 år Antal børn:25 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene skal lære at bruge deres krop med glæde og mærke, at det er rart og sjovt, at bevæge sig sammen med andre. Bevidst tilrettelagte og målrettede idrætsøvelser og lege. Der arbejdes med forhindringsbaner i skoven, tilrettelagt til de forskellige aldersgrupper. Racerkørsel på cykler på skolestien. Fælleslege for begge huse. Forhindringsbanerne blev i den første uge, lavet nede i parken. Der blev gået på bænke og nedlagte træer som balanceøvelse. Vi lavede æggestafet; både med plastik og rigtige æg. I den anden uge, mødtes børnene fra Regnbuen og Vandkunsten på marken bagved begge huse. Alle børn havde løbecykler med og der blev lavet en racerbane på asfaltvejen, som børnene skiftedes til at køre på. Banen var mærket op med kegler og afmærkningsbånd. Børnene var meget engagerede i legene, de stillede sig glædeligt i kø, for at prøve igen. Nogle børn syntes det var grænseoverskridende, at skulle lave æggestafet, det startede med, at være Farligt at gå med rigtige æg, (tænk hvis det nu gik i stykker) men efter at have set de andre børn lidt an; hvordan de gjorde, blev det mere indlysende for de lidt usikre børn, hvordan de skulle gøre. Derefter blev det en sjov oplevelse alligevel. De fleste børn udstrålede lysten til, at være med i legene og lysten til, at udforske det ukendte. Nogle spurgte nysgerrigt ind til legene andre observerede og kommenterede de andre børn, imens de selv stod og ventede på deres tur. Vi har desværre ikke oplevet, eller set, børnene bruge ovenstående aktiviteter i deres daglige leg, ligesom børnene heller ikke efterspørger andre, anderledes fysiske aktiviteter, som kunne kædes direkte sammen med dette læreplanstema. Enkelte børn har dog efterspurgt nogle af de konkrete aktiviteter, der blev lavet. Bl.a. Racerkørsel på stien. Det syntes, drengene specielt, var sjovt.

31 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Målet blev delvis opfyldt. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Deltager børnene i aktiviteten med opmærksomhed, energi og glæde? Giver børnene udtryk for ny forståelse eller bruger børnene deres nye viden i andre sammenhænge? Lader børnene sig udfordre og tør overskride grænser? Efterspørger børnene andre fysiske udfordringer? Racerbanen og æggestafetten var en succes, bl.a. fordi det ikke krævede den største opsætning og brugen af for mange materialer. Det gjorde det nemt for børnene at overskue, hvad de skulle gøre. Det gør det nemt at gå til og nemt at bruge for alle aldersgrupper. Forhindringsbanerne blev skudt lidt over mål, da det ved nærmere eftertanke krævede alt for mange materialer, for at blive, som vi ville have det, derfor blev parkens/skovens egne remedier brugt i stedet for. Det viste sig at være ligeså givende for børnene. For at børnene skal få mest muligt ud af det, er det vigtigt, at børnene har forstået hvad de skal og hvad aktiviteten går ud på. Derfor er det godt når aktiviteten har simple regler og remedier, samt få instrukser. Det simple og tilgængelige giver en tryghed hos børnene, de ved hvad de skal. Det gør det nemmere for børnene at indgå i aktiviteten, hvilket gør den logisk og formentlig sjovere. Også for de voksne. Fremadrettet behøver vi ikke nødvendigvis at planlægge aktiviteter, hvor der indgår mange ting og aspekter, for at børnene får noget ud af det, man kan sagtens have det sjovt og lære noget alligevel. Der er evalueret løbende.

32

33 Evaluering af Krop og bevægelse 2010 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: 3-6 år Antal børn:40 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Børnene skal lære at bruge deres krop med glæde og mærke, at det er rart og sjovt, at bevæge sig sammen med andre. Bevidst tilrettelagte og målrettede idrætsøvelser og lege. Der arbejdes med forhindringsbaner i skoven, tilrettelagt til de forskellige aldersgrupper. Racerkørsel på cykler på skolestien. Fælleslege for begge huse. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Vi lavede en forhindringsbane i puderummet, hvor børnene skulle huske en bestemt rute, hvor de skulle holde balancen, kravle og hoppe. Der har været æggeløb, hvor børnene kunne vælge rigtige æg, eller plastikæg. Anden uge: cykelløb på en bane, vi brugte ikke cykelstien men et område med en ubenyttet vej, og marken ved siden af. Vi brugte institutionernes løbecykler, dette var en udfordring for de mindste og gav de store en chance til at ræs, som de havde lyst til, dog skulle de holde sig til banen. Tredje uge: forhindrings bane i parken, Børnene blev til alle aktiviteterne delt ind i tre alders grupper, således at aktiviteterne kunne blive aldersvarende. Vi valgte at være sammen med Vandkunsten i alle aktiviteter, dette var hyggeligt. Børnene viste meget engagement og gik til opgaven med begejstring, Børnene var meget aktive, virkede glade for at bevæge sig. De har lavet raser løb på løbecyklerne og baner i puderummet efterfølgende. Børnene har fået en forståelse for at vi kan lave aktiviteter med bevægelser i nærområdet. Børnene oplevede at det var sjov, at bevæge sig og bruge naturen (parken) og legetøjet, på en ny måde.

34 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Målet blev delvis opfyldt. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Deltager børnene i aktiviteten med opmærksomhed, energi og glæde? Giver børnene udtryk for ny forståelse eller bruger børnene deres nye viden i andre sammenhænge? Lader børnene sig udfordre og tør overskride grænser? Efterspørger børnene andre fysiske udfordringer? Racerbanen og æggestafetten var en succes, bl.a. fordi det ikke krævede den største opsætning og brugen af for mange materialer. Det gjorde det nemt for børnene at overskue, hvad de skulle gøre. Det gør det nemt at gå til og nemt at bruge for alle aldersgrupper. Forhindringsbanerne blev skudt lidt over mål, da det ved nærmere eftertanke krævede alt for mange materialer, for at blive, som vi ville have det, derfor blev parkens/skovens egne remedier brugt i stedet for. Det viste sig at være ligeså givende for børnene. Børnene kan lide bruge omgivelserne og legetøjet på en ny måde, få udfordringer, det kunne vi godt gøre noget oftere i hverdagen. At vi var sammen med Vandkunsten omkring aktiviteterne gjorde, at det var lettere at få gennemført, selv med fravær. Det var også hyggeligt, både for børn og voksne, det virkede egentlig ekstra motiverende. Der er løbende evalueret.

35

36 DE SAMLEDE LÆREPLANER FOR VUGGESTUERNE I REGNBUEN- VANDKUNSTEN

37 Evaluering af kulturelle udtryksformer 2010 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: ½-2år Antal børn: 10 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal erfare, at man igennem teater og optræden kan udtrykke sig, fortælle en historie, fremvise en fantasi i samarbejde med andre. Der vil over den periode temaet kører blive læst De tre bukke bruse hver dag, så børnene får kendskab til andre måder at udfolde sig på. Eventyret er næsten daglig blevet fortalt og dramatiseret for de største af børnene i vuggestuen. Børnene har efterhånden som de har lært historien at kende, deltaget mere og mere i fortællingen, f.eks. at råbe hvem er det der tramper på min bro når det passede i fortællingen. Børnene har taget historien til sig og har været meget aktive, f.eks. ved at komme med de dukker vi har brugt i fortællingen og været med til at bygge broen og de har været aktive i selve fortællingen ved at sige replikker og prøve at arbejde med at lave stemmerne om så de passer til de forskellige bukke bruse. Børnene har også prøvet at lege, og dramatisere legen uden voksne. De har leget med de dukker vi har brugt til fortællingen og har selv leget med begreber om bro og vand. Børnene har været meget deltagende i fortællingen og har taget den til sig som en god historie. I høj grad. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: At børnene på eget initiativ spiller og leger de tre bukke bruse. At børnene deltager aktivt, med glæde og at børnene kan holde opmærksomheden på processen. At børnene fortæller om historien derhjemme. At børnene øver sig i at sætte ord på historien og forsøger at genfortælle den. Historien er forholdsvis kort og ikke så kompliceret for børnene at forstå, børnene har hørt historien dagligt og er blevet inddraget i fortællingen af historien. Men af flere årsager har det primært været én pædagog, der har stået for fortællingen, dvs., at det ikke var hele personalegruppen der brugte historien i dagligdagen, hvis dette var sket ville en større børnegruppe måske have taget historien til sig.

38 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Det er vigtigt med daglige rutiner, gerne planlagte aktiviteter. Projektet skal være overskueligt for både børn og voksne og morsomt. Ville fungere optimalt hvis hele personalegruppen har mulighed for at involvere sig i projektet. Snak mellem personalet om vores observationer af børnenes reaktioner på vores husmøder og i dagligdagen.

39

40

41 Evaluering af kulturelle udtryksformer 2010 Institutionens navn: Regnbuen Målgruppe: ½-2år Antal børn: 10 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal erfare at man igennem teater og optræden kan udtrykke sig fortælle en historie fremvise fantasi samarbejde med andre. At de store leger videre med bukke bruse og genfortæller historien for de mindre. Der vil over den periode temaet kører blive læst De tre bukke bruse hver dag, så børnene får kendskab til andre måder at udfolde sig på. Vi læste og legede bukke bruse hver dag, vi legede, at forskellige legodyr var bukke bruse. De store børn var desuden i Rejsestalden og se teater. Hele gruppen var i Jas og se børnehavebørnene spille teater. Vi har fortalt historier gennem handskedukker og de store vuggestuebørn var i puderummet og lege bukke bruse. Når børnene finder de dyr vi har brugt som bukke bruse siger de se bukke bruse. De små peger på bogen og de store spørger efter bogen. De største vuggestuebørn legede efterfølgende bukke bruse. F.eks. på en tur i parken, hvor børnene skulle over en bro, begyndte de at lege bukke bruse af sig selv. De store der var i rejsestalden fortalte gladelig forældrene og andre i huset at de har set et teaterstykke som hedder engle og røde æbler. De peger på plakaten fra teatret som hænger på i vuggestuen. De peger og spørger efter kurven med handskedukkerne. Børnene vil meget gerne have handskedukkerne på. I høj grad Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: At børnene på eget initiativ spiller og leger de tre bukke bruse. At børnene deltager aktivt, med glæde og at børnene kan holde opmærksomheden på processen. At børnene fortæller om historien derhjemme. At børnene øver sig i at sætte ord på historien og forsøger at genfortælle den. Det er nemt at fortælle en historie, Der er ikke noget planlægning i det.

42 Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Børnene fik et godt kendskab til fortællingen, fordi det var den samme hver dag. Det virkede også godt, at der indgik figurer i legen. Vi kunne godt gøre det på denne måde noget oftere i hverdagen, for børnene var så glade, når de genkendte historien. Vi har evalueret processen løbende. Der er udarbejdet fotodokumentation.

43

44 Evaluering af sociale kompetencer 2010 Institutionens navn: Vandkunsten Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 21 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal lære at man kan lege mange sammen, så alle kan inkluderes i fælleslege, hvor alle har betydning. Børnene skal præsenteres for 2 forskellige fælleslege, som vi vil lege gentagne gange, så børnene genkender dem. Kom hjem alle mine kyllinger. Ud i det blå med bumletoget. Vi har valgt at lære sanglegen ud i det blå med bumletoget som er en sangleg hvor børnene holder hinanden på skulderen og danner en kæde medens de synger. Vi vil introducere børnene til fælles-legen kom hjem alle mine kyllinger som er en rolleleg hvor der er spilleregler der skal overholdes for at legen kan fungere. Vi har sunget ud i det blå med bumletoget når vi har været på stuen, på tur og på legepladsen. Vi har nogle få gange prøvet at lege kom hjem alle mine kyllinger Børnene kan genkende sangen bumletoget og kan synge lidt med og de store kan i en kort periode holde hinanden på skulderen og gå i kæde. Dvs. at de er på vej til at lære sangen. Rollelegen, kyllinger kom hjem, vil tage tid for børnene at lære, det at tilegne sig spillereglerne i en leg kræver måske nok lidt mere kognitiv udvikling end vuggestuebørn har, men de er blevet introduceret til legen. Målet er delvis opfyldt. Vi har lavet og udfyldt læringshjulet ud fra følgende læringsmål: Leger børnene videre selv? Udtrykker børnene at de gerne vil lege igen? Opfordrer børnene hinanden til at holde i hånden efterhånden som de genkender legen? Er børnene deltagende i legen og viser glæde? Det tager tid for børn i vuggestuealderen at lære og at tilegne sig nye sange og lege, derfor vil børnene ikke i løbet af en måned, fuldt ud have tilegnet sig dem og vi bliver derfor nødt til at lege videre efterfølgende. Børnene genkender sangene men de endnu ikke kommet på repertoiret dvs. de synger og leger dem ikke af sig selv endnu. Rollelegen med kom hjem alle mine kyllinger kræver tid og voksenstyring.