Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004"

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004 Allan Nyhus Ditte Hoffmann Glarø Kim Erik Steenbrandt Kristian Drumm Maria Møller Mie Hørbo Vejleder: Tine Jensen 1

2 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Metode Projektrapportens opbygning Grafisk opbygning af projektrapporten Begrebsafklaring af motivation og påvirkning Valg af teori Videnskabsteori Introduktion til videnskabsteori Freuds videnskabsteoretiske ståsted Maslows videnskabsteoretiske ståsted Freud Freuds historiske baggrund Freuds teori Kritik af Freud Opsummering af Freud Maslow Maslows historiske baggrund Maslows teori Metamotivation Kritik af Maslow Opsummering af teori Analyse af videnskabsteori Analyse Analysestrategi Analyse Konklusion Bibliografi

3 1. Indledning 1.1 Problemfelt Som industrien har udviklet sig og op gennem det tyvende århundrede, er der kommet mere fokus på medarbejderbehov. Med tiden er det gået op for flere og flere virksomheder, at der kan være andre faktorer end blot de lønmæssige, der spiller ind, når det handler om at skabe motiverede og engagerede medarbejdere. Man gør som virksomhed meget for at motivere sine medarbejdere til at udføre et godt stykke arbejde for arbejdspladsen, men også for at skabe gode rammer for sine medarbejdere, så de vil (for-)blive loyale overfor arbejdspladsen. Det er en oplagt interesse for ledere at finde ud af, hvordan man kan få medarbejderne til at bevæge sig fra A til B på den rigtige tid og på den rigtige måde. Derimod er ingen tvivl om, at jo mere virksomhederne i deres kamp for at overleve bliver afhængige af medarbejdernes viden og engagement, jo mere bliver evnen til at motivere en helt central ledelseskompetence (Internet: 1). Det overskyggende mantra er altså motivation, og det er motivationen hos de ansatte, man som virksomhed gerne vil påvirke i positiv retning. Dette rejser nogle interessante spørgsmål til hvordan man motiverer: Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Hvad øger menneskers motivation generelt? Er det muligt at påvirke denne motivation udefra? For at kunne besvare disse spørgsmål må vi først begribe den grundlæggende drivkraft hos mennesket. Inden for psykologien findes mange forskelligartede bud på, hvad der motiverer mennesket, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de udelukker hinanden; de supplerer snarere hinanden. Psykoanalysens fader, Sigmund Freud ser, at mennesket er styret af sine drifter, hvilket vil sige, at mennesket ligger under for og agerer i forhold til henholdsvis sin libido 1 og dødsdrift. 2 Abraham H. Maslow, der er kendt for sin teori om 1 Kønsdrift, seksuel interesse. Hos Freud ses libido som en generel energikilde, der har forplantning som mål, men som hos mennesker giver sig alle de udtryk, der er karakteristiske for den menneskelige psyke og den menneskelige kultur (Nyt Psykologisk Leksikon). 3

4 menneskets behov, fremfører i 1954 (Maslow, 1970) kort fortalt, at drivkraften hos det enkelte mennesket er opfyldelse af behov som blandt andre er mad, søvn, tryghed og sex, hvorfor der her er tale om behovsopfyldelse frem for drifter som katalysator for menneskets handlinger. Freud og Maslow må siges at repræsentere en velkendt del af teorierne om menneskets bevæggrunde. Selvom de beskæftiger sig med menneskets motivation ud fra to forskellige vinkler, synes de dog at være enige om, at menneskets grundlæggende motivation kommer fra det indre, så kan vi overhovedet påvirke mennesker udefra? En nærmere belysning af de to ovennævnte teoretikeres syn på motivation vil derfor med rimelighed kunne danne baggrund for den videre anskuelse af menneskets adfærdsmæssige bevæggrunde og eventuelle påvirkningsmuligheder. Denne projektrapports ærinde vil således være at belyse menneskets grundlæggende drivkraft dets motivation. Det er hensigten at få belyst de basale mekanismer, der får mennesket til at handle, som det gør, hvilket leder frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan er det, ud fra en forståelse af Freuds og Maslows teorier om henholdsvis drifter og behov, muligt at motivere/påvirke mennesker til en given handling? Besvarelsen af ovenstående problemformulering vil i analysen blive foretaget i lyset af et overordnet virksomhedsperspektiv. At dette perspektiv inddrages i analysen tjener det formål, at teorien således forholdes til en konkret kontekst, hvilket giver anledning til eksemplificering af specifik, håndgribelig og ensartet karakter. 2 Dødsdriften er ifølge psykoanalytisk teori en grundlæggende selvdestruktiv og destruktiv drift, der modsvarer libidoen som et nødvendigt komplement i livsprocessen (Nyt Psykologisk Leksikon). 4

5 2. Metode I metodekapitlet bliver det beskrevet, hvorledes og med hvilke midler problemformuleringen besvares. 2.1 Projektrapportens opbygning Nedenstående er en gennemgang af projektrapportens kommende kapitler, der giver et overblik over den samlede rapport, således at den røde tråd ekspliciteres. Kapitel 3, Videnskabsteori I kapitel 3 vil det videnskabsteoretiske ståsted for teoretikerne blive beskrevet for at give en introduktion til teorierne som et hjælpemiddel til at forstå disse. De to respektive teoriers ontologi, epistemologi og metodologi vil blive gennemgået. Kapitel 4, Freuds teori I dette kapitel vil Freuds historiske baggrund blive præsenteret. Derefter vil de relevante dele af Freuds teorier blive redegjort for, herunder hans personlighedsmodel og teorien om drifterne. Dernæst foreligger en kritik af Freuds teoretiske arbejde og til slut en opsummering, der i grove træk opridser grundbegreberne. Kapitel 5, Maslows teori Maslowkapitlet er skåret over samme læst som Freudkapitlet. Først en historisk introduktion, dernæst gennemgangen af Maslows behov hvorefter hans teori om metamotivation bliver gennemgået. Til slut en kritik og derefter en opsummering af teorien. Kapitel 6, Analyse af videnskabsteori Efter gennemgangen af teorierne vil der være en analyse af videnskabsteorierne, så læseren kan danne sig en forståelse for hvorledes de to teorier positionerer sig i forhold til hinanden. Dette kapitel er placeret netop dette sted i projektrapporten, som et resultat af et videnskabsteorierne giver sig til kende i henholdsvis Freud og Maslows teorier. En analyse mellem de to videnskabsteorier, er derfor først mulig efter et kendskab til teorierne. 5

6 Kapitel 7, Analyse I dette kapitel vil der først blive præsenteret en analysemodel. Afsnittet skal skabe en forståelse for hvorfor lige netop denne strategi er valgt og hvordan besvarelsen af problemformuleringen vil blive foretaget. Det er analysestrategiens ærinde at gå udover det rent opremsende, for at kunne analysere videre med den konkrete problemformulering. Analysen bliver inddelt i temaer der skal skabe stringens i den samlede analyse. Disse temaer dækker over om man kan påvirke andre, hvorledes man i så fald kan påvirke andre og hvilken form for handling, man kan påvirke andre til. Kapitel 8, Konklusion Her sammenfattes analysen, således at problemformuleringen besvares kort og præcist. 6

7 2.2 Grafisk opbygning af projektrapporten Problemfelt Problemformulering Metode Videnskabsteori Freuds teori Maslows teori Diskussion af videnskabsteori Analyse Konklusion 7

8 2.3 Begrebsafklaring af motivation og påvirkning. I denne projektrapport vil der blive arbejdet med nogle specifikke termer. Disse vil blive begrebsafklaret for at skabe den overordnede forståelse. Først vil der blive præsenteret nogle retninger som forskellige motivationsteorier har bevæget sig imod, deri vil Freud og Maslows ideer blive præsenteret. Til sidst vil der komme en arbejdsdefinition på det motivationsbegreb, der vil blive brugt gennem projektrapporten. I problemformuleringen bliver ordet påvirkning anvendt, og det ord vil derfor også blive givet en arbejdsdefinition Motivationsbegrebet og definitioner I dagligdagen kan man ofte støde på begrebet motivation i flere afskygninger. Motivation kan eksempelvis defineres som en bevidst oplevet bevæggrund eller impuls til handling (Madsen 3, 1980:264). Dette ligger tæt op ad den oprindelige betydning af motivation, som stammer fra ordet movére der på latin betyder at bevæge eller aktivere til handling (Becker-Christensen, leksikon, 2002). Begrebet har været brugt i psykologien siden 1930 erne, og hele motivationspsykologien opstod [ ] fordi man ikke ville nøjes med at beskrive adfærd, men også ville forklare og forudsige adfærd især de målrettede handlinger hos mennesker og højerestående dyr (Madsen, 1980:265). Det er projektrapportens forudsætning at [ ] enhver form for menneskelig handlings- og tankevirksomhed er motiveret (Hessellund, 1984:115). Der er flere ideer om hvad motivation er, som er nævnt nedenfor. Dog vil kun de to modeller som er relevante for dette projekt blive præsenteret. Der er fem overordnede anerkendte motivationsteorier (Madsen, 1980:268). Disse er: 1. Homøostasemodellen 2. Den hedonistiske incitamentsmodel 3. Den kognitive model 3 K. B. Madsen er den mest fremtrædende sekundære kilde i projektet og vil hovedsageligt blive anvendt i afsnit 3.2 og 3.3, Freud og Maslows videnskabsteoretiske ståsteder, i afsnit 5.2, Maslows teori og 5.4 kritik af Maslow. Derfor vil en kort præsentation være på sin plads. Madsen er psykolog dr. phil., tidligere professor i almen psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole, og har skrevet meget om psykologiens genstandsfelt og udvikling. Han har især beskæftiget sig en del med videnskabsteori indenfor psykologien, og hans indsigt i det videnskabsteoretiske felt har været til stor gavn for projektet. Madsen er en interessant sekundær kilde, fordi han har haft mulighed for at præsentere Maslow for sin egen fortolkning af Maslows teorier, der var positiv over for arbejdet med teorien om Human Motivation. 8

9 4. Aktivitets-motivations-modellen 5. Humanistiske motivationsteorier Homøostasemodellen 4 Denne er en biologisk funderet model der har været anvendt af blandt andre Freud.og Maslow. Det centrale i modellen er, at der skal være ligevægt i menneskets indre miljø (kroppen). Har man eksempelvis feber, vil kroppen gøre hvad der skal til for at få den i balance igen, idet vi i værste fald dø, hvis vi ikke får reguleret varmen i kroppen. Kroppen vil bruge flere mekanismer til at bringe dette i orden. Ved mindre temperaturafvigelser vil kroppen sætte processer i gang i form af at svede eller ryste. Hvis dette ikke er nok, sættes der en adfærd i gang, som kunne være at tage et bad eller gå hen til et køligere sted (Madsen, 1980:269). Freud mente at drifter opstod ved denne form for indre stimulering i kroppens organer. Derved kunne man gennem ydre handling søge at reducere spændingen i kroppen og genoprette ligevægten. Humanistisk motivationsteori Denne teori udgøres blandt andre af Maslows teori om den menneskelige motivation, der beskrives som værende et hierarkisk system af behov. Disse behov er de fysiologiske, tryghedsbehov, kærlighed og sociale tilknytninger, for værdsættelse og selvaktualiseringsbehovet. Der er dog forskel på disse behov, idet de første tre er mangelbehov, hvor de to sidste er vækstbehov. Motivation i denne kontekst, udgøres af opfyldelsen af alle disse behov, hvilket vil blive beskrevet mere indgående i kapitel 5. Begrebsafklaring af motivation Forskellige opfattelser af motivation er blevet præsenteret i det ovenstående, og nu ønskes en forståelsesramme præsenteret, der gør sig gældende i den resterende del af projektrapporten. Som oplyst i problemformuleringen ønskes det undersøgt hvorledes menneskets handlinger kan påvirkes. I forlængelse af dette gøres læseren opmærksom på indenfor hvilken ramme projektrapporten er forankret. Følgende citat giver en forståelse for hvad motivation er: [ ] at give mennesker gode grunde, så de med stor sandsynlighed vælger en handling, vi ønsker, de skal vælge (Bjerg, leksikon, 4 Homøostase er en betegnelse for den menneskelige organismes ligevægtstilstand. Mennesket vil søge at genoprette ligevægten efter ydre påvirkninger (Abrahamowitz, 1999 b). 9

10 2004). Denne forståelsesramme bedes læseren have in mente, igennem den resterende læsning Definition af påvirkning Denne projektrapport lægger vægt på, om man kan påvirke nogen i en bestemt retning, hvorfor en arbejdsdefinition er relevant. Der vil blive arbejdet ud fra en forståelse af, at en påvirkning er noget der kan ændre en persons tanker, følelser eller adfærd. Der kan også skelnes mellem om påvirkningen er tilsigtet, spontan eller ubevidst. 2.4 Valg af teori I det følgende afsnit begrundes valget af henholdsvis Maslow og Freud som de to teoretikere, der vil blive benyttet i projektrapporten. I denne proces argumenteres for deres relevans i forhold til problemformuleringen, endvidere redegøres for hvilke dele af deres teorier der er relevante i denne projektrapport. Målet med projektrapporten er at få en forståelse for og komme mere i dybden med to grundlæggende psykologiske teorier, som på baggrund af en teoretisk gennemgang samt en analyse hver især kan bidrage til besvarelse af problemformuleringen. Dette er en udelukkende teoretisk projektrapport, hvor der fortolkes og analyseres på baggrund af teorierne og projektets genstandsfelt. Det skal forstås således, at projektrapportens ærinde er at anvende teorierne og deres begrebsapparat frem for at stille skarpt på teoriernes anvendelsesbarrierer. Formålet er at besvare problemformuleringen bedst muligt ved hjælp af teorierne, og ved at være tro mod de teoretiske begreber. På trods af dette udsagn, indgår der en kritik af både Maslow og Freuds teori. Forud for projektet blev der arbejdet med en problemstilling, der gik på, hvorledes ledere i en virksomhed kan motivere medarbejderne til at yde noget ekstra til gavn for den pågældende arbejdsplads. Med denne problemstilling i tankerne var fokus på, hvordan en leder kan udnytte medarbejdernes allerede eksisterende kvalifikationer og evner optimalt, i stedet for eksempelvis at sende dem på kursus for at opnå yderligere kvalifikationer. I den forbindelse blev der læst bøger indenfor konsulentlitteraturen, 10

11 hvor emnerne blandt andet handler om vigtigheden af lederens indsigt i medarbejdernes behov. En af påstandene der blev præsenteret var, at alt afhængig af hvor man befinder sig som medarbejder, fysisk som psykisk, afspejler de behov man har og den personlige tilfredsstillelse af behov, af i hvor høj grad man yder mest muligt på en given arbejdsplads (Barret, 2000:46). I denne litteratur indgår figurer, som tydeligt er inspireret af Maslows teori om menneskets behov. Men Maslows teori bliver præsenteret en smule overfladisk og selvfølgeligt, hvilket resulterede i en interesse i at undersøge hans teori, herunder den kendte behovspyramide og de forskellige behovsniveauer mere dybdegående. Den del af projektrapportens teoretiske afsnit, der handler om Maslow, tager udgangspunkt i hans teori om Human Motivation, som er en del af hans personlighedsteori. Motivationsteorien giver et indblik i og et bud på, hvorledes menneskets handlinger kan tolkes som tilfredsstillelse af behov. Maslow definerer altså den menneskelige motivation udfra behovsopfyldelse. Teorien er interessant i forhold til problemformuleringen, fordi den giver et bud på, hvad der former personligheden, og på baggrund af denne indsigt gives der mulighed for en analyse af, hvorvidt det er muligt at påvirke menneskets handlinger samt hvordan. Maslows motivationsteori er yderligere interessant, fordi han i dag er anerkendt og betegnes som grundlægger af den humanistiske psykologi, og fordi han på sin tid var en pioner, der havde modet og gejsten til at udforske nye områder. Han gik en tredje vej, til forskel fra de to etablerede retninger, nemlig psykoanalyse og behaviorisme. Maslows teori om motivation bygger på hans egen kliniske erfaringer og er inspireret af studier lavet af adskillelige andre teoretikere - ikke mindst Freud. This theory is, I think, in the functionalist tradition of James and Dewey, and is fused with the holism of Wertheimer, Goldstein, and the Gestalt psychology, and with the dynamicism of Freud, Fromm, Horney, Reich, Jung, and Adler. This integration or synthesis may be called a holistic-dynamic theory (Maslow, 1970:15). 11

12 Maslows transpersonelle teori 5, det vil sige hans teori om højdepunktsoplevelser, værdier og religion, vil ikke blive behandlet, fordi det ikke anses for relevant i forhold til nærværende problemstilling. Maslow forholder sig i høj grad til Freud og hans teorier, og henviser ofte til den freudianske tradition og til psykoanalysen. Dette vakte en interesse for at undersøge Freuds teorier nærmere, med hensigten om at forstå hvad det var, Maslow udviklede sig fra. Freud har angiveligt været en kilde til inspiration for Maslow i udviklingen af hans teori om Human Motivation. Det teoretiske kapitel om Freud tager udgangspunkt i de dele af Freuds teorier, der er relevante for projektrapporten - herunder personlighedsmodellen og drifterne. Idet Freud har opstillet en stor teorikonstruktion og har introduceret mange begreber, vil præsentationen af teorien medtage andre begreber, som kan være nødvendige at være bekendt med for forståelsen af teorien. Freuds teorier er interessante at arbejde med, fordi de i dag er genstand for debat og fordi hans teori om psykoanalysen leverede afgørende materiale for videre psykologisk forskning, terapi og udviklingsteori. I problemformuleringen tager vi udgangspunkt i Freud, fordi hans driftsteori kan tolkes som en motivationsteori. I dette afsnit er Maslow blevet præsenteret før Freud, fordi valget af Freuds teori skete på baggrund af valget af Maslows teori, men fremover vil Freud blive præsenteret og nævnt først, idet han kronologisk set kom først. 5 Transpersonel psykologi er psykologien om personers transcendens (personens overskridelse) af de sædvanlige grænser for den individuelle bevidsthed, selvet eller jeg et. Dermed kommer transpersonel psykologi til at omhandle emner som højere bevidsthedstilstande forstået som hypnotisk trance, meditation, mystisk ekstase og psykodeliske tilstande fremkaldt af narkotika, dødsoplevelser mm. (Madsen, 1981:46). 12

13 3. Videnskabsteori I det videnskabsteoretiske kapitel vil de overordnede videnskabsteoretiske termer blive introduceret, hvorefter Freud og Maslows positioner tydeliggøres. 3.1 Introduktion til videnskabsteori Begrebet videnskabsteori kan anvendes i flere betydninger, og har ikke nogen almen accepteret definition. I en snæver betydning er videnskabsteori lig med videnskabsfilosofi, som blandt andet omhandler gyldighedsspørgsmål og hvad god videnskabelig praksis vil sige. For at klargøre hvad videnskabsteorien i denne projektrapport dækker over, følger nu en præsentation at de punkter, der medtages for at belyse forudsætningerne for Freud og Maslows teoridannelse. I det videnskabsteoretiske kapitel gives en kort oversigt over Freud og Maslows henholdsvis ontologi og epistemologi, som er to begreber der kræver en nærmere præcision. Den leksikalske betydning af ontologi er: læren om verdens eksistensform (Bjerg, leksikon, 2004). Ontologien er en verdensanskuelse, der i denne projektrapport først og fremmest indeholder en præsentation af Freud og Maslows menneskesyn. Dette er et godt udgangspunkt for at forstå hvordan Freud og Maslow står i forhold til hinanden. Er deres menneskesyn vidt forskellige må det nødvendigvis også afspejle en væsentlig forskel mellem deres teorier. En sådan forskel eller lighed er med til at skabe en forståelsesramme, som kan danne grundlag for analysen af teorierne. Begrebet ontologi indeholder flere inddelinger, en af dem som projektrapporten vil medtage, er inddelingen der skelner mellem tre ontologiske teorier: monisme 6, dualisme 7 og pluralisme 8 (Bjerg, leksikon, 2004). Dette er omfattende teorier, som vil blive anvendt overfladisk, men naturligvis tjener anvendelsen et formål, som er, at tydeliggøre hvilke ontologiske forudsætninger, der danner grundlag for teorierne. 6 Monisme: 0ntologisk antagelse af at der kun eksisterer én værensform, f.eks. materie (kroppen) eller ånd. Den neutrale monisme hævder at, det der, for mennesket fremtræder som to værensformer, materien og ånden, i realiteten er to sider af samme sag. Denne tredje egentlige værensform er det ikke mennesket forundt at erkende (Bjerg, 2004). 7 Dualisme: Ontologisk antagelse, af at der eksisterer to grundlæggende værensformer, f.eks. materien og ånden (Bjerg, 2004). 8 Pluralisme: Ontologisk antagelse af, at der eksisterer mere end to værensformer, nemlig et system ofte hierarkisk organiseret af kvalitativt forskellige substanser, f.eks. det fysiske, det biologiske, det psykiske og det samfundsmæssige (Bjerg 2004). 13

14 Den leksikalske betydning af begrebet epistemologi (erkendelsesteori) er: Teori om betingelser for opnåelse af sand erkendelse af verden (Bjerg, leksikon, 2004). Epistemologi er også et omfattende begreb, der i projektrapporten indsnævres til at beskrive Freud og Maslows syn på videnskab. Hvad er deres videnskabsideal? Hvordan skal en videnskabsmand ifølge Freud og Maslow arbejde for at lave god videnskab? Redegørelsen for de erkendelsesteoretiske standpunkter vil også belyse deres metodologi, som er en nødvendighed fordi psykologi er en empirisk videnskab. Metodologien er en slags underdisciplin der undersøger betingelserne for og konsekvenserne af anvendelse af bestemte undersøgelsesmetoder (Bjerg, leksikon, 2004). Videnskabsteorien skal skabe et grundlag for at lave en mere fyldestgørende analyse, og videnskabsteorien kan være med til at tydeliggøre, om Freud og Maslow overhovedet kan tale sammen. 3.2 Freuds videnskabsteoretiske ståsted I det foreliggende afsnit, vil Freuds videnskabsteoretiske udgangspunkt blive gennemgået for at give en forståelse for, hvorledes han positionerer sig i forhold til verden og viden. Afsnittet skal samtidig gøre det muligt senere hen at skabe en kobling mellem de i projektrapporten anvendte teorier rent analysemæssigt. I 1885 rejste Freud, som en del af sit studie, til Paris, hvor han studerede hos en på den tid kendt psykiater, Jean Charcot, der på daværende tidspunkt var leder af den psykiatriske klinik, La Salpetriere (Freud, 1983:19). Charcot havde i længere tid beskæftiget sig med hypnose, og det var under et af disse eksperimenter, at Freud for alvor fik øjnene op for det ubevidste hos mennesket. Freud overværede et forsøg, hvor en patient under hypnose, blev bedt om på et givent tidspunkt at give en paraply til en af lægerne. Da patienten kom ud af hypnosen gik der ikke længe inden patienten rejste sig op og gav en paraply til lægen. Dette overværede Freud og overbeviste ham om at mennesket ikke kun var styret at bevidste handlinger. 14

15 Ontologi Freuds menneskesyn er et biologisk menneskesyn. Dette ligger i forlængelse af hele udviklingsteorien, der var karakteristisk for hans tid. Eksempelvis er hele hans filosofi bag driftsteorien en biologisk udviklingsfilosofi, der viser udviklingen fra uorganisk stof over organisk liv, til den ubevidste og bevidste psyke (Madsen 1986: 247f). Det følgende citat viser således Freuds tanker om hvorledes det i biologien er muligt at finde svar som den psykologiske metode ikke kan levere: Det forekommer mig i det hele taget tvivlsomt, om det vil være muligt at få et afgørende vink om adskillelsen og klassificeringen af drifterne på grundlag af bearbejdelse af det psykologiske materiale. Det synes mere nødvendigt med en sådan bearbejdelse for øje at applicere bestemte antagelser om driftslivet på det pågældende materiale, og det ville være ønskeligt, hvis man kunne hente disse antagelser fra et andet område for at overføre dem til psykologien. Hvad biologien i den forbindelse kan præstere modsiger absolut ikke sondringen mellem jeg- og seksualdrifter. (Freud, 1983:128f) Citatet viser at Freud ikke finder den psykologiske metode fyldestgørende. Han henter derfor inspiration i biologien, som han mener skaber den forståelse der mangler i psykologien. Til at starte med delte Freud samtidens materialistiske verdensanskuelse, men gik senere hen væk fra den herunder hørende klassiske neuro-fysiologiske udredning og startede på at anvende forklaringer ved hjælp af psykologiske termer. Dette har ført til en opfattelse af Freuds teori som værende en form for dualisme, mens andre har opfattet hans teori som neutral monisme 9. Endelig har andre fortolkere sat Freuds teori i bås med moderne pluralistiske teorier samt systemteori 10 (Madsen 1986: 247f). Dette viser at Freuds ontologiske ståsted er blevet tolket på forskellige måder, hvilket resulterer i at han er svær at placere i en ontologisk forståelsesramme. I analysen af videnskabsteori, kapitel 6, vil det være Freuds biologiske menneskesyn, der bliver gjort til genstand for analyse. 9 Neutral monisme er den ontologiske opfattelse af, at det materielle og det bevidsthedsmæssige kan reduceres til et tredje der er givet udfra sanseerfaringer (Lübcke, 2002:95). 10 En teori om samfundet opfattet som et system med internt afhængige delsystemer (Lund, Encyklopædi, 2000). 15

16 Som det ses ovenfor, hersker der en del uenighed og tvivl om hvor Freuds psykofysiske teori skal placeres. Derimod er der bred enighed om at hans svar på årsagsproblemet skal karakteriseres som kausal-deterministisk (Madsen, 1986:249) I Freuds terminologi blev det til at: Alt psykisk er fuldstændig årsagsbestemt også de tilsyneladende mest tilfældige fænomener som drømme, fejlreaktioner, fortalelser og lign. (Madsen, 1966:133). Dette betyder at de handlinger mennesket foretager sig, på en eller anden måde er bestemt af andre tidligere handlinger; der vil altid være en årsagsforbindelse med de handlinger som gik forud for en given handling (Brenner, 1984:10). Et eksempel er, hvis en person der nynner en melodi, han aner dog ikke hvorfor han gør dette. Det viser sig at melodien få øjeblikke før blev afspillet, uden personen dog bevidst lagde mærke til dette, altså en tilsyneladende handling kunne altså årsagsbestemmes til det faktum at melodien for minutter forinden var blevet afspillet (Brenner, 1984:11). Som den psykiske determinisme 11 lægger op til, så er mennesket styret af nogle ubevidste processer. Naturligvis styres mennesket også af bevidste processer, men Freud selv sammenlignede sjælen eller personligheden med et isbjerg, der har 9/10 under vandet (Madsen, 1966:134). Epistemologi Der er to problemer i erkendelsesteorien; erkendelsens oprindelse og erkendelsens virkelighedsforhold, hvor begge hos Freud er behandlet under ét. Freud var antagelig stærkt inspireret af Kants 12 forsøg på at skabe en syntese af de klassiske erkendelsesteorier, hvor menneskets erkendelse er en syntese af perception og tænkning. Dette fører til at erkendelse ikke kan vise mennesket, hvorledes virkeligheden bag fænomenerne er uafhængigt af vores erkendelse. Det antages hermed, at der er en uafhængig objektiv virkelighed (Madsen 1986: 250). 11 Bliver forklaret i Freuds teori, kapitel Immanuel Kant: Tysk filosof (Lübcke, 2001:227) 16

17 Gennem hele livet opretholdt Freud et nomotetisk 13 videnskabsideal, som var et resultat af hans uddannelse som læge. Freud opfattede selv psykoanalysen som en del af naturvidenskaben, der havde nære bånd til biologien. Ved siden af Freuds nomotetiske videnskabsideal, praktiserede han hermeneutiske 14 fortolkninger. Dette fører til at psykoanalysen som videnskab, integrerer både hermeneutisk og nomotetisk videnskab. Dette foregår som en dialektisk vekselvirkning. Den psykoanalytiske analyseproces består af en vekselvirkning mellem to planer; de nomotetiske forklaringer og de hermeneutiske fortolkninger (Madsen 1986: 250ff). Metodologi Ved at kombinere observations- og terapimetode, er den psykoanalytiske metode speciel. Den skal placeres indenfor den kvalitative metode, der ligger tæt på interviewmetoden samt felt-observationer (Madsen, 1986:253). Freud gør opmærksom på, at den psykoanalytiske metode er overlegen i forhold til den klassiske psykologis introspektion, der især er svag i forhold til spørgsmålet om det ubevidste (Madsen 1986: 254). Det kan konkluderes at den psykoanalytiske metodologi er: [ ] en unik psykologisk metode, som dog har lighedspunkter med andre psykologiske metoder. Metodens egenart består især i, at den producerer såvel private oplevelsesdata som offentlig adfærdsdata, der kan gøres til genstand for såvel hermeneutisk fortolkning som nomotetisk forklaring. (Citat Madsen 1986: 254). 3.3 Maslows videnskabsteoretiske ståsted I følgende afsnit vil Maslows videnskabsteori blive gennemgået udfra de punkter, der blev beskrevet i introduktion til videnskabsteori afsnit 3.1. Men inden da præsenteres den humanistiske psykologi og Maslows forhold til denne psykologiske retning. 13 Et nomotetisk videnskabsideal betyder at man kan opstille lovmæssige beskrivelser af det særegne og enkeltstående (Lübcke 2001: 316) 14 Hermeneutik er fortolkningsvidenskab. 17

18 Den humanistiske psykologi har også navnet den tredje vej, eller den tredje kraft som står i modsætning til psykoanalysen og behaviorismen, der i USA indtil 1960 erne havde været de to dominerende teorier om den menneskelige natur. Den humanistiske psykologi organiserede sig i begyndelsen af 1960 erne i Association of Humanistic Psychology med tidsskriftet Journal of Humanistic Psychology. Maslows psykologiske humanistiske udgangspunkt blev godt modtaget i 1960 erne, med sit alternative videnskabs- og menneskesyn, der tog afstand fra den reduktionistiske 15 og mekaniske psykologi. Den humanistiske psykologi beskæftiger sig mere med forståelse, indlevelse og tolkning end med statiske sammenhænge og generelle love (Levander, 1998:41). Maslow var en del af et vigtigt opgør på denne tid, der især var karakteriseret ved modstand af krig, blandt andet udtrykt ved den populære parole: make love not war. De humanistiske psykologers optimistiske menneskesyn, medførte et forsvar for mennesket i arbejdet og en kritik af umenneskelige arbejdsforhold. Mange var på udkig efter mening og formål med livet, og nogle var endda åbne for en højere og mere mystisk mening. Maslow var fortaler for en psykologi, der kunne rumme dette behov og han var en af pionererne, der var med til at bringe mennesket tilbage i psykologien. Den humanistiske psykologi handler om at fremhæve forskellige humanistiske eksistentielle aspekter og tilhængerne opfattede sig som arvtagere til den ældre åndsvidenskabelige, filosofiske psykologi og for manges vedkommende specielt til den eksistentialistiske filosofi, herunder Maslow. Generelt kan man sige, at den humanistiske psykologi opfatter mennesket som noget spontant, kreativt og noget der skal udfolde sig selv i harmoni med omgivelserne. Essensen i den humanistiske bølge var, at psykologien skulle koncentrere sig om mennesket som et bevidst og meningssøgende væsen, og ikke om mennesket som en livløs genstand der objektivt skulle observeres og opstilles lovmæssigheder for (Bjerg, leksikon 2004). Den humanistiske psykologi adskiller sig således fra andre 15 Reduktionisme er at føre et komplekst fænomen tilbage til et enklere grundlag (Bjerg, 2004) 18

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

At læse, forstå og fortolke Kierkegaard

At læse, forstå og fortolke Kierkegaard At læse, forstå og fortolke Kierkegaard - en problematisering af Nordentofts analyse af Kierkegaards psykologi Indledning og problemformulering "Saaledes gaaer det altid, saa barmhjertig, saa rig er Tilværelsen:

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Ordbog - psykologiske termer. Som det fremgår af ovenstående kunne udfaldet af en fase både være positivt eller negativt.

Ordbog - psykologiske termer. Som det fremgår af ovenstående kunne udfaldet af en fase både være positivt eller negativt. Ordbog - psykologiske termer 4.Skolebarnet: Evne til at gå op i opgaverne en følelse af underlegenhed (latensfasen) 5.Identitet uklar rolleopfattelse (puberteten). 6.Tidlig voksenalder : Intimitet

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 14 Herning HF

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere