Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004"

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004 Allan Nyhus Ditte Hoffmann Glarø Kim Erik Steenbrandt Kristian Drumm Maria Møller Mie Hørbo Vejleder: Tine Jensen 1

2 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Metode Projektrapportens opbygning Grafisk opbygning af projektrapporten Begrebsafklaring af motivation og påvirkning Valg af teori Videnskabsteori Introduktion til videnskabsteori Freuds videnskabsteoretiske ståsted Maslows videnskabsteoretiske ståsted Freud Freuds historiske baggrund Freuds teori Kritik af Freud Opsummering af Freud Maslow Maslows historiske baggrund Maslows teori Metamotivation Kritik af Maslow Opsummering af teori Analyse af videnskabsteori Analyse Analysestrategi Analyse Konklusion Bibliografi

3 1. Indledning 1.1 Problemfelt Som industrien har udviklet sig og op gennem det tyvende århundrede, er der kommet mere fokus på medarbejderbehov. Med tiden er det gået op for flere og flere virksomheder, at der kan være andre faktorer end blot de lønmæssige, der spiller ind, når det handler om at skabe motiverede og engagerede medarbejdere. Man gør som virksomhed meget for at motivere sine medarbejdere til at udføre et godt stykke arbejde for arbejdspladsen, men også for at skabe gode rammer for sine medarbejdere, så de vil (for-)blive loyale overfor arbejdspladsen. Det er en oplagt interesse for ledere at finde ud af, hvordan man kan få medarbejderne til at bevæge sig fra A til B på den rigtige tid og på den rigtige måde. Derimod er ingen tvivl om, at jo mere virksomhederne i deres kamp for at overleve bliver afhængige af medarbejdernes viden og engagement, jo mere bliver evnen til at motivere en helt central ledelseskompetence (Internet: 1). Det overskyggende mantra er altså motivation, og det er motivationen hos de ansatte, man som virksomhed gerne vil påvirke i positiv retning. Dette rejser nogle interessante spørgsmål til hvordan man motiverer: Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Hvad øger menneskers motivation generelt? Er det muligt at påvirke denne motivation udefra? For at kunne besvare disse spørgsmål må vi først begribe den grundlæggende drivkraft hos mennesket. Inden for psykologien findes mange forskelligartede bud på, hvad der motiverer mennesket, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de udelukker hinanden; de supplerer snarere hinanden. Psykoanalysens fader, Sigmund Freud ser, at mennesket er styret af sine drifter, hvilket vil sige, at mennesket ligger under for og agerer i forhold til henholdsvis sin libido 1 og dødsdrift. 2 Abraham H. Maslow, der er kendt for sin teori om 1 Kønsdrift, seksuel interesse. Hos Freud ses libido som en generel energikilde, der har forplantning som mål, men som hos mennesker giver sig alle de udtryk, der er karakteristiske for den menneskelige psyke og den menneskelige kultur (Nyt Psykologisk Leksikon). 3

4 menneskets behov, fremfører i 1954 (Maslow, 1970) kort fortalt, at drivkraften hos det enkelte mennesket er opfyldelse af behov som blandt andre er mad, søvn, tryghed og sex, hvorfor der her er tale om behovsopfyldelse frem for drifter som katalysator for menneskets handlinger. Freud og Maslow må siges at repræsentere en velkendt del af teorierne om menneskets bevæggrunde. Selvom de beskæftiger sig med menneskets motivation ud fra to forskellige vinkler, synes de dog at være enige om, at menneskets grundlæggende motivation kommer fra det indre, så kan vi overhovedet påvirke mennesker udefra? En nærmere belysning af de to ovennævnte teoretikeres syn på motivation vil derfor med rimelighed kunne danne baggrund for den videre anskuelse af menneskets adfærdsmæssige bevæggrunde og eventuelle påvirkningsmuligheder. Denne projektrapports ærinde vil således være at belyse menneskets grundlæggende drivkraft dets motivation. Det er hensigten at få belyst de basale mekanismer, der får mennesket til at handle, som det gør, hvilket leder frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan er det, ud fra en forståelse af Freuds og Maslows teorier om henholdsvis drifter og behov, muligt at motivere/påvirke mennesker til en given handling? Besvarelsen af ovenstående problemformulering vil i analysen blive foretaget i lyset af et overordnet virksomhedsperspektiv. At dette perspektiv inddrages i analysen tjener det formål, at teorien således forholdes til en konkret kontekst, hvilket giver anledning til eksemplificering af specifik, håndgribelig og ensartet karakter. 2 Dødsdriften er ifølge psykoanalytisk teori en grundlæggende selvdestruktiv og destruktiv drift, der modsvarer libidoen som et nødvendigt komplement i livsprocessen (Nyt Psykologisk Leksikon). 4

5 2. Metode I metodekapitlet bliver det beskrevet, hvorledes og med hvilke midler problemformuleringen besvares. 2.1 Projektrapportens opbygning Nedenstående er en gennemgang af projektrapportens kommende kapitler, der giver et overblik over den samlede rapport, således at den røde tråd ekspliciteres. Kapitel 3, Videnskabsteori I kapitel 3 vil det videnskabsteoretiske ståsted for teoretikerne blive beskrevet for at give en introduktion til teorierne som et hjælpemiddel til at forstå disse. De to respektive teoriers ontologi, epistemologi og metodologi vil blive gennemgået. Kapitel 4, Freuds teori I dette kapitel vil Freuds historiske baggrund blive præsenteret. Derefter vil de relevante dele af Freuds teorier blive redegjort for, herunder hans personlighedsmodel og teorien om drifterne. Dernæst foreligger en kritik af Freuds teoretiske arbejde og til slut en opsummering, der i grove træk opridser grundbegreberne. Kapitel 5, Maslows teori Maslowkapitlet er skåret over samme læst som Freudkapitlet. Først en historisk introduktion, dernæst gennemgangen af Maslows behov hvorefter hans teori om metamotivation bliver gennemgået. Til slut en kritik og derefter en opsummering af teorien. Kapitel 6, Analyse af videnskabsteori Efter gennemgangen af teorierne vil der være en analyse af videnskabsteorierne, så læseren kan danne sig en forståelse for hvorledes de to teorier positionerer sig i forhold til hinanden. Dette kapitel er placeret netop dette sted i projektrapporten, som et resultat af et videnskabsteorierne giver sig til kende i henholdsvis Freud og Maslows teorier. En analyse mellem de to videnskabsteorier, er derfor først mulig efter et kendskab til teorierne. 5

6 Kapitel 7, Analyse I dette kapitel vil der først blive præsenteret en analysemodel. Afsnittet skal skabe en forståelse for hvorfor lige netop denne strategi er valgt og hvordan besvarelsen af problemformuleringen vil blive foretaget. Det er analysestrategiens ærinde at gå udover det rent opremsende, for at kunne analysere videre med den konkrete problemformulering. Analysen bliver inddelt i temaer der skal skabe stringens i den samlede analyse. Disse temaer dækker over om man kan påvirke andre, hvorledes man i så fald kan påvirke andre og hvilken form for handling, man kan påvirke andre til. Kapitel 8, Konklusion Her sammenfattes analysen, således at problemformuleringen besvares kort og præcist. 6

7 2.2 Grafisk opbygning af projektrapporten Problemfelt Problemformulering Metode Videnskabsteori Freuds teori Maslows teori Diskussion af videnskabsteori Analyse Konklusion 7

8 2.3 Begrebsafklaring af motivation og påvirkning. I denne projektrapport vil der blive arbejdet med nogle specifikke termer. Disse vil blive begrebsafklaret for at skabe den overordnede forståelse. Først vil der blive præsenteret nogle retninger som forskellige motivationsteorier har bevæget sig imod, deri vil Freud og Maslows ideer blive præsenteret. Til sidst vil der komme en arbejdsdefinition på det motivationsbegreb, der vil blive brugt gennem projektrapporten. I problemformuleringen bliver ordet påvirkning anvendt, og det ord vil derfor også blive givet en arbejdsdefinition Motivationsbegrebet og definitioner I dagligdagen kan man ofte støde på begrebet motivation i flere afskygninger. Motivation kan eksempelvis defineres som en bevidst oplevet bevæggrund eller impuls til handling (Madsen 3, 1980:264). Dette ligger tæt op ad den oprindelige betydning af motivation, som stammer fra ordet movére der på latin betyder at bevæge eller aktivere til handling (Becker-Christensen, leksikon, 2002). Begrebet har været brugt i psykologien siden 1930 erne, og hele motivationspsykologien opstod [ ] fordi man ikke ville nøjes med at beskrive adfærd, men også ville forklare og forudsige adfærd især de målrettede handlinger hos mennesker og højerestående dyr (Madsen, 1980:265). Det er projektrapportens forudsætning at [ ] enhver form for menneskelig handlings- og tankevirksomhed er motiveret (Hessellund, 1984:115). Der er flere ideer om hvad motivation er, som er nævnt nedenfor. Dog vil kun de to modeller som er relevante for dette projekt blive præsenteret. Der er fem overordnede anerkendte motivationsteorier (Madsen, 1980:268). Disse er: 1. Homøostasemodellen 2. Den hedonistiske incitamentsmodel 3. Den kognitive model 3 K. B. Madsen er den mest fremtrædende sekundære kilde i projektet og vil hovedsageligt blive anvendt i afsnit 3.2 og 3.3, Freud og Maslows videnskabsteoretiske ståsteder, i afsnit 5.2, Maslows teori og 5.4 kritik af Maslow. Derfor vil en kort præsentation være på sin plads. Madsen er psykolog dr. phil., tidligere professor i almen psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole, og har skrevet meget om psykologiens genstandsfelt og udvikling. Han har især beskæftiget sig en del med videnskabsteori indenfor psykologien, og hans indsigt i det videnskabsteoretiske felt har været til stor gavn for projektet. Madsen er en interessant sekundær kilde, fordi han har haft mulighed for at præsentere Maslow for sin egen fortolkning af Maslows teorier, der var positiv over for arbejdet med teorien om Human Motivation. 8

9 4. Aktivitets-motivations-modellen 5. Humanistiske motivationsteorier Homøostasemodellen 4 Denne er en biologisk funderet model der har været anvendt af blandt andre Freud.og Maslow. Det centrale i modellen er, at der skal være ligevægt i menneskets indre miljø (kroppen). Har man eksempelvis feber, vil kroppen gøre hvad der skal til for at få den i balance igen, idet vi i værste fald dø, hvis vi ikke får reguleret varmen i kroppen. Kroppen vil bruge flere mekanismer til at bringe dette i orden. Ved mindre temperaturafvigelser vil kroppen sætte processer i gang i form af at svede eller ryste. Hvis dette ikke er nok, sættes der en adfærd i gang, som kunne være at tage et bad eller gå hen til et køligere sted (Madsen, 1980:269). Freud mente at drifter opstod ved denne form for indre stimulering i kroppens organer. Derved kunne man gennem ydre handling søge at reducere spændingen i kroppen og genoprette ligevægten. Humanistisk motivationsteori Denne teori udgøres blandt andre af Maslows teori om den menneskelige motivation, der beskrives som værende et hierarkisk system af behov. Disse behov er de fysiologiske, tryghedsbehov, kærlighed og sociale tilknytninger, for værdsættelse og selvaktualiseringsbehovet. Der er dog forskel på disse behov, idet de første tre er mangelbehov, hvor de to sidste er vækstbehov. Motivation i denne kontekst, udgøres af opfyldelsen af alle disse behov, hvilket vil blive beskrevet mere indgående i kapitel 5. Begrebsafklaring af motivation Forskellige opfattelser af motivation er blevet præsenteret i det ovenstående, og nu ønskes en forståelsesramme præsenteret, der gør sig gældende i den resterende del af projektrapporten. Som oplyst i problemformuleringen ønskes det undersøgt hvorledes menneskets handlinger kan påvirkes. I forlængelse af dette gøres læseren opmærksom på indenfor hvilken ramme projektrapporten er forankret. Følgende citat giver en forståelse for hvad motivation er: [ ] at give mennesker gode grunde, så de med stor sandsynlighed vælger en handling, vi ønsker, de skal vælge (Bjerg, leksikon, 4 Homøostase er en betegnelse for den menneskelige organismes ligevægtstilstand. Mennesket vil søge at genoprette ligevægten efter ydre påvirkninger (Abrahamowitz, 1999 b). 9

10 2004). Denne forståelsesramme bedes læseren have in mente, igennem den resterende læsning Definition af påvirkning Denne projektrapport lægger vægt på, om man kan påvirke nogen i en bestemt retning, hvorfor en arbejdsdefinition er relevant. Der vil blive arbejdet ud fra en forståelse af, at en påvirkning er noget der kan ændre en persons tanker, følelser eller adfærd. Der kan også skelnes mellem om påvirkningen er tilsigtet, spontan eller ubevidst. 2.4 Valg af teori I det følgende afsnit begrundes valget af henholdsvis Maslow og Freud som de to teoretikere, der vil blive benyttet i projektrapporten. I denne proces argumenteres for deres relevans i forhold til problemformuleringen, endvidere redegøres for hvilke dele af deres teorier der er relevante i denne projektrapport. Målet med projektrapporten er at få en forståelse for og komme mere i dybden med to grundlæggende psykologiske teorier, som på baggrund af en teoretisk gennemgang samt en analyse hver især kan bidrage til besvarelse af problemformuleringen. Dette er en udelukkende teoretisk projektrapport, hvor der fortolkes og analyseres på baggrund af teorierne og projektets genstandsfelt. Det skal forstås således, at projektrapportens ærinde er at anvende teorierne og deres begrebsapparat frem for at stille skarpt på teoriernes anvendelsesbarrierer. Formålet er at besvare problemformuleringen bedst muligt ved hjælp af teorierne, og ved at være tro mod de teoretiske begreber. På trods af dette udsagn, indgår der en kritik af både Maslow og Freuds teori. Forud for projektet blev der arbejdet med en problemstilling, der gik på, hvorledes ledere i en virksomhed kan motivere medarbejderne til at yde noget ekstra til gavn for den pågældende arbejdsplads. Med denne problemstilling i tankerne var fokus på, hvordan en leder kan udnytte medarbejdernes allerede eksisterende kvalifikationer og evner optimalt, i stedet for eksempelvis at sende dem på kursus for at opnå yderligere kvalifikationer. I den forbindelse blev der læst bøger indenfor konsulentlitteraturen, 10

11 hvor emnerne blandt andet handler om vigtigheden af lederens indsigt i medarbejdernes behov. En af påstandene der blev præsenteret var, at alt afhængig af hvor man befinder sig som medarbejder, fysisk som psykisk, afspejler de behov man har og den personlige tilfredsstillelse af behov, af i hvor høj grad man yder mest muligt på en given arbejdsplads (Barret, 2000:46). I denne litteratur indgår figurer, som tydeligt er inspireret af Maslows teori om menneskets behov. Men Maslows teori bliver præsenteret en smule overfladisk og selvfølgeligt, hvilket resulterede i en interesse i at undersøge hans teori, herunder den kendte behovspyramide og de forskellige behovsniveauer mere dybdegående. Den del af projektrapportens teoretiske afsnit, der handler om Maslow, tager udgangspunkt i hans teori om Human Motivation, som er en del af hans personlighedsteori. Motivationsteorien giver et indblik i og et bud på, hvorledes menneskets handlinger kan tolkes som tilfredsstillelse af behov. Maslow definerer altså den menneskelige motivation udfra behovsopfyldelse. Teorien er interessant i forhold til problemformuleringen, fordi den giver et bud på, hvad der former personligheden, og på baggrund af denne indsigt gives der mulighed for en analyse af, hvorvidt det er muligt at påvirke menneskets handlinger samt hvordan. Maslows motivationsteori er yderligere interessant, fordi han i dag er anerkendt og betegnes som grundlægger af den humanistiske psykologi, og fordi han på sin tid var en pioner, der havde modet og gejsten til at udforske nye områder. Han gik en tredje vej, til forskel fra de to etablerede retninger, nemlig psykoanalyse og behaviorisme. Maslows teori om motivation bygger på hans egen kliniske erfaringer og er inspireret af studier lavet af adskillelige andre teoretikere - ikke mindst Freud. This theory is, I think, in the functionalist tradition of James and Dewey, and is fused with the holism of Wertheimer, Goldstein, and the Gestalt psychology, and with the dynamicism of Freud, Fromm, Horney, Reich, Jung, and Adler. This integration or synthesis may be called a holistic-dynamic theory (Maslow, 1970:15). 11

12 Maslows transpersonelle teori 5, det vil sige hans teori om højdepunktsoplevelser, værdier og religion, vil ikke blive behandlet, fordi det ikke anses for relevant i forhold til nærværende problemstilling. Maslow forholder sig i høj grad til Freud og hans teorier, og henviser ofte til den freudianske tradition og til psykoanalysen. Dette vakte en interesse for at undersøge Freuds teorier nærmere, med hensigten om at forstå hvad det var, Maslow udviklede sig fra. Freud har angiveligt været en kilde til inspiration for Maslow i udviklingen af hans teori om Human Motivation. Det teoretiske kapitel om Freud tager udgangspunkt i de dele af Freuds teorier, der er relevante for projektrapporten - herunder personlighedsmodellen og drifterne. Idet Freud har opstillet en stor teorikonstruktion og har introduceret mange begreber, vil præsentationen af teorien medtage andre begreber, som kan være nødvendige at være bekendt med for forståelsen af teorien. Freuds teorier er interessante at arbejde med, fordi de i dag er genstand for debat og fordi hans teori om psykoanalysen leverede afgørende materiale for videre psykologisk forskning, terapi og udviklingsteori. I problemformuleringen tager vi udgangspunkt i Freud, fordi hans driftsteori kan tolkes som en motivationsteori. I dette afsnit er Maslow blevet præsenteret før Freud, fordi valget af Freuds teori skete på baggrund af valget af Maslows teori, men fremover vil Freud blive præsenteret og nævnt først, idet han kronologisk set kom først. 5 Transpersonel psykologi er psykologien om personers transcendens (personens overskridelse) af de sædvanlige grænser for den individuelle bevidsthed, selvet eller jeg et. Dermed kommer transpersonel psykologi til at omhandle emner som højere bevidsthedstilstande forstået som hypnotisk trance, meditation, mystisk ekstase og psykodeliske tilstande fremkaldt af narkotika, dødsoplevelser mm. (Madsen, 1981:46). 12

13 3. Videnskabsteori I det videnskabsteoretiske kapitel vil de overordnede videnskabsteoretiske termer blive introduceret, hvorefter Freud og Maslows positioner tydeliggøres. 3.1 Introduktion til videnskabsteori Begrebet videnskabsteori kan anvendes i flere betydninger, og har ikke nogen almen accepteret definition. I en snæver betydning er videnskabsteori lig med videnskabsfilosofi, som blandt andet omhandler gyldighedsspørgsmål og hvad god videnskabelig praksis vil sige. For at klargøre hvad videnskabsteorien i denne projektrapport dækker over, følger nu en præsentation at de punkter, der medtages for at belyse forudsætningerne for Freud og Maslows teoridannelse. I det videnskabsteoretiske kapitel gives en kort oversigt over Freud og Maslows henholdsvis ontologi og epistemologi, som er to begreber der kræver en nærmere præcision. Den leksikalske betydning af ontologi er: læren om verdens eksistensform (Bjerg, leksikon, 2004). Ontologien er en verdensanskuelse, der i denne projektrapport først og fremmest indeholder en præsentation af Freud og Maslows menneskesyn. Dette er et godt udgangspunkt for at forstå hvordan Freud og Maslow står i forhold til hinanden. Er deres menneskesyn vidt forskellige må det nødvendigvis også afspejle en væsentlig forskel mellem deres teorier. En sådan forskel eller lighed er med til at skabe en forståelsesramme, som kan danne grundlag for analysen af teorierne. Begrebet ontologi indeholder flere inddelinger, en af dem som projektrapporten vil medtage, er inddelingen der skelner mellem tre ontologiske teorier: monisme 6, dualisme 7 og pluralisme 8 (Bjerg, leksikon, 2004). Dette er omfattende teorier, som vil blive anvendt overfladisk, men naturligvis tjener anvendelsen et formål, som er, at tydeliggøre hvilke ontologiske forudsætninger, der danner grundlag for teorierne. 6 Monisme: 0ntologisk antagelse af at der kun eksisterer én værensform, f.eks. materie (kroppen) eller ånd. Den neutrale monisme hævder at, det der, for mennesket fremtræder som to værensformer, materien og ånden, i realiteten er to sider af samme sag. Denne tredje egentlige værensform er det ikke mennesket forundt at erkende (Bjerg, 2004). 7 Dualisme: Ontologisk antagelse, af at der eksisterer to grundlæggende værensformer, f.eks. materien og ånden (Bjerg, 2004). 8 Pluralisme: Ontologisk antagelse af, at der eksisterer mere end to værensformer, nemlig et system ofte hierarkisk organiseret af kvalitativt forskellige substanser, f.eks. det fysiske, det biologiske, det psykiske og det samfundsmæssige (Bjerg 2004). 13

14 Den leksikalske betydning af begrebet epistemologi (erkendelsesteori) er: Teori om betingelser for opnåelse af sand erkendelse af verden (Bjerg, leksikon, 2004). Epistemologi er også et omfattende begreb, der i projektrapporten indsnævres til at beskrive Freud og Maslows syn på videnskab. Hvad er deres videnskabsideal? Hvordan skal en videnskabsmand ifølge Freud og Maslow arbejde for at lave god videnskab? Redegørelsen for de erkendelsesteoretiske standpunkter vil også belyse deres metodologi, som er en nødvendighed fordi psykologi er en empirisk videnskab. Metodologien er en slags underdisciplin der undersøger betingelserne for og konsekvenserne af anvendelse af bestemte undersøgelsesmetoder (Bjerg, leksikon, 2004). Videnskabsteorien skal skabe et grundlag for at lave en mere fyldestgørende analyse, og videnskabsteorien kan være med til at tydeliggøre, om Freud og Maslow overhovedet kan tale sammen. 3.2 Freuds videnskabsteoretiske ståsted I det foreliggende afsnit, vil Freuds videnskabsteoretiske udgangspunkt blive gennemgået for at give en forståelse for, hvorledes han positionerer sig i forhold til verden og viden. Afsnittet skal samtidig gøre det muligt senere hen at skabe en kobling mellem de i projektrapporten anvendte teorier rent analysemæssigt. I 1885 rejste Freud, som en del af sit studie, til Paris, hvor han studerede hos en på den tid kendt psykiater, Jean Charcot, der på daværende tidspunkt var leder af den psykiatriske klinik, La Salpetriere (Freud, 1983:19). Charcot havde i længere tid beskæftiget sig med hypnose, og det var under et af disse eksperimenter, at Freud for alvor fik øjnene op for det ubevidste hos mennesket. Freud overværede et forsøg, hvor en patient under hypnose, blev bedt om på et givent tidspunkt at give en paraply til en af lægerne. Da patienten kom ud af hypnosen gik der ikke længe inden patienten rejste sig op og gav en paraply til lægen. Dette overværede Freud og overbeviste ham om at mennesket ikke kun var styret at bevidste handlinger. 14

15 Ontologi Freuds menneskesyn er et biologisk menneskesyn. Dette ligger i forlængelse af hele udviklingsteorien, der var karakteristisk for hans tid. Eksempelvis er hele hans filosofi bag driftsteorien en biologisk udviklingsfilosofi, der viser udviklingen fra uorganisk stof over organisk liv, til den ubevidste og bevidste psyke (Madsen 1986: 247f). Det følgende citat viser således Freuds tanker om hvorledes det i biologien er muligt at finde svar som den psykologiske metode ikke kan levere: Det forekommer mig i det hele taget tvivlsomt, om det vil være muligt at få et afgørende vink om adskillelsen og klassificeringen af drifterne på grundlag af bearbejdelse af det psykologiske materiale. Det synes mere nødvendigt med en sådan bearbejdelse for øje at applicere bestemte antagelser om driftslivet på det pågældende materiale, og det ville være ønskeligt, hvis man kunne hente disse antagelser fra et andet område for at overføre dem til psykologien. Hvad biologien i den forbindelse kan præstere modsiger absolut ikke sondringen mellem jeg- og seksualdrifter. (Freud, 1983:128f) Citatet viser at Freud ikke finder den psykologiske metode fyldestgørende. Han henter derfor inspiration i biologien, som han mener skaber den forståelse der mangler i psykologien. Til at starte med delte Freud samtidens materialistiske verdensanskuelse, men gik senere hen væk fra den herunder hørende klassiske neuro-fysiologiske udredning og startede på at anvende forklaringer ved hjælp af psykologiske termer. Dette har ført til en opfattelse af Freuds teori som værende en form for dualisme, mens andre har opfattet hans teori som neutral monisme 9. Endelig har andre fortolkere sat Freuds teori i bås med moderne pluralistiske teorier samt systemteori 10 (Madsen 1986: 247f). Dette viser at Freuds ontologiske ståsted er blevet tolket på forskellige måder, hvilket resulterer i at han er svær at placere i en ontologisk forståelsesramme. I analysen af videnskabsteori, kapitel 6, vil det være Freuds biologiske menneskesyn, der bliver gjort til genstand for analyse. 9 Neutral monisme er den ontologiske opfattelse af, at det materielle og det bevidsthedsmæssige kan reduceres til et tredje der er givet udfra sanseerfaringer (Lübcke, 2002:95). 10 En teori om samfundet opfattet som et system med internt afhængige delsystemer (Lund, Encyklopædi, 2000). 15

16 Som det ses ovenfor, hersker der en del uenighed og tvivl om hvor Freuds psykofysiske teori skal placeres. Derimod er der bred enighed om at hans svar på årsagsproblemet skal karakteriseres som kausal-deterministisk (Madsen, 1986:249) I Freuds terminologi blev det til at: Alt psykisk er fuldstændig årsagsbestemt også de tilsyneladende mest tilfældige fænomener som drømme, fejlreaktioner, fortalelser og lign. (Madsen, 1966:133). Dette betyder at de handlinger mennesket foretager sig, på en eller anden måde er bestemt af andre tidligere handlinger; der vil altid være en årsagsforbindelse med de handlinger som gik forud for en given handling (Brenner, 1984:10). Et eksempel er, hvis en person der nynner en melodi, han aner dog ikke hvorfor han gør dette. Det viser sig at melodien få øjeblikke før blev afspillet, uden personen dog bevidst lagde mærke til dette, altså en tilsyneladende handling kunne altså årsagsbestemmes til det faktum at melodien for minutter forinden var blevet afspillet (Brenner, 1984:11). Som den psykiske determinisme 11 lægger op til, så er mennesket styret af nogle ubevidste processer. Naturligvis styres mennesket også af bevidste processer, men Freud selv sammenlignede sjælen eller personligheden med et isbjerg, der har 9/10 under vandet (Madsen, 1966:134). Epistemologi Der er to problemer i erkendelsesteorien; erkendelsens oprindelse og erkendelsens virkelighedsforhold, hvor begge hos Freud er behandlet under ét. Freud var antagelig stærkt inspireret af Kants 12 forsøg på at skabe en syntese af de klassiske erkendelsesteorier, hvor menneskets erkendelse er en syntese af perception og tænkning. Dette fører til at erkendelse ikke kan vise mennesket, hvorledes virkeligheden bag fænomenerne er uafhængigt af vores erkendelse. Det antages hermed, at der er en uafhængig objektiv virkelighed (Madsen 1986: 250). 11 Bliver forklaret i Freuds teori, kapitel Immanuel Kant: Tysk filosof (Lübcke, 2001:227) 16

17 Gennem hele livet opretholdt Freud et nomotetisk 13 videnskabsideal, som var et resultat af hans uddannelse som læge. Freud opfattede selv psykoanalysen som en del af naturvidenskaben, der havde nære bånd til biologien. Ved siden af Freuds nomotetiske videnskabsideal, praktiserede han hermeneutiske 14 fortolkninger. Dette fører til at psykoanalysen som videnskab, integrerer både hermeneutisk og nomotetisk videnskab. Dette foregår som en dialektisk vekselvirkning. Den psykoanalytiske analyseproces består af en vekselvirkning mellem to planer; de nomotetiske forklaringer og de hermeneutiske fortolkninger (Madsen 1986: 250ff). Metodologi Ved at kombinere observations- og terapimetode, er den psykoanalytiske metode speciel. Den skal placeres indenfor den kvalitative metode, der ligger tæt på interviewmetoden samt felt-observationer (Madsen, 1986:253). Freud gør opmærksom på, at den psykoanalytiske metode er overlegen i forhold til den klassiske psykologis introspektion, der især er svag i forhold til spørgsmålet om det ubevidste (Madsen 1986: 254). Det kan konkluderes at den psykoanalytiske metodologi er: [ ] en unik psykologisk metode, som dog har lighedspunkter med andre psykologiske metoder. Metodens egenart består især i, at den producerer såvel private oplevelsesdata som offentlig adfærdsdata, der kan gøres til genstand for såvel hermeneutisk fortolkning som nomotetisk forklaring. (Citat Madsen 1986: 254). 3.3 Maslows videnskabsteoretiske ståsted I følgende afsnit vil Maslows videnskabsteori blive gennemgået udfra de punkter, der blev beskrevet i introduktion til videnskabsteori afsnit 3.1. Men inden da præsenteres den humanistiske psykologi og Maslows forhold til denne psykologiske retning. 13 Et nomotetisk videnskabsideal betyder at man kan opstille lovmæssige beskrivelser af det særegne og enkeltstående (Lübcke 2001: 316) 14 Hermeneutik er fortolkningsvidenskab. 17

18 Den humanistiske psykologi har også navnet den tredje vej, eller den tredje kraft som står i modsætning til psykoanalysen og behaviorismen, der i USA indtil 1960 erne havde været de to dominerende teorier om den menneskelige natur. Den humanistiske psykologi organiserede sig i begyndelsen af 1960 erne i Association of Humanistic Psychology med tidsskriftet Journal of Humanistic Psychology. Maslows psykologiske humanistiske udgangspunkt blev godt modtaget i 1960 erne, med sit alternative videnskabs- og menneskesyn, der tog afstand fra den reduktionistiske 15 og mekaniske psykologi. Den humanistiske psykologi beskæftiger sig mere med forståelse, indlevelse og tolkning end med statiske sammenhænge og generelle love (Levander, 1998:41). Maslow var en del af et vigtigt opgør på denne tid, der især var karakteriseret ved modstand af krig, blandt andet udtrykt ved den populære parole: make love not war. De humanistiske psykologers optimistiske menneskesyn, medførte et forsvar for mennesket i arbejdet og en kritik af umenneskelige arbejdsforhold. Mange var på udkig efter mening og formål med livet, og nogle var endda åbne for en højere og mere mystisk mening. Maslow var fortaler for en psykologi, der kunne rumme dette behov og han var en af pionererne, der var med til at bringe mennesket tilbage i psykologien. Den humanistiske psykologi handler om at fremhæve forskellige humanistiske eksistentielle aspekter og tilhængerne opfattede sig som arvtagere til den ældre åndsvidenskabelige, filosofiske psykologi og for manges vedkommende specielt til den eksistentialistiske filosofi, herunder Maslow. Generelt kan man sige, at den humanistiske psykologi opfatter mennesket som noget spontant, kreativt og noget der skal udfolde sig selv i harmoni med omgivelserne. Essensen i den humanistiske bølge var, at psykologien skulle koncentrere sig om mennesket som et bevidst og meningssøgende væsen, og ikke om mennesket som en livløs genstand der objektivt skulle observeres og opstilles lovmæssigheder for (Bjerg, leksikon 2004). Den humanistiske psykologi adskiller sig således fra andre 15 Reduktionisme er at føre et komplekst fænomen tilbage til et enklere grundlag (Bjerg, 2004) 18

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fokuserings Institut

Fokuserings Institut Skandinavisk Fokuserings Institut for personlig indsigt Danmark - Finland - Norge - Sverige http://focusing.dk/ Fokuserings Institut Den verdenskendte metode "FOKUSERING - Hør hvad din krop fortæller dig".

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere