1 Generelt VarmeTransmission mission VarmeTransmission vision VarmeTransmission ydre vilkår Afskrivninger...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt VarmeTransmission mission VarmeTransmission vision VarmeTransmission ydre vilkår Afskrivninger VarmeTransmission takststruktur Opdeling af aktiviteter Produktion Levetidsforlængelse af Studstrupværket Træpiller på Studstrupværket Udbygning af grundlast produktion baseret på biobrændsel - biomassefyret kraftvarmeværk Udbygning af spids- og reservelast kapacitet Opgradering af Aarhusværkets eksisterende kedler Rådighedsbeløb til kommende produktionsaktiviteter Drift Produktionsplanlægning Ready Tilpasning af transmissionssytemet Nyt styrings- regulering og overvågningsanlæg Vedligeholdelse og renovering parts krav Den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn Igangværende udvidelser af vekslerkapaciteten Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej Etablering af varmeveksleranlæg Lisbjerg

3 1 Generelt VarmeTransmission er en selvstændig takstfinansieret virksomhed i AffaldVarme Aarhus. Takstområdet hedder Varmeplan Aarhus. Varmeplan Aarhus har som opgave at indkøbe og transmitterer varme til fjernvarmeselskaber i Aarhus, Syddjurs, Odder og Skanderborg kommuner. VarmeTransmissionen s aktiviteter og handlinger reguleres af Varmeforsyningsloven og underlagt Energitilsynets tilsyn. 1.0 VarmeTransmission mission VarmeTransmission planlægger og udfører på vegne af Varmeplan Aarhus indkøb, egenproduktion og videresalg af varme til fjernvarmeselskaberne med størst muligt fokus på pris og energieffektivitet. 1.1 VarmeTransmission vision VarmeTransmission er med til at sikre, at Aarhus Kommune er i front på fjernvarmeområdet med energieffektive løsninger til glæde for fjernvarmekunderne og til gavn for samfundet. 1.2 VarmeTransmission ydre vilkår Aarhus Kommune har en vision om at være CO2-neutral senest i En opgørelse fra 2008 viser, at omkring 15 % af den samlede CO2-udledning i Aarhus Kommune kan henføres til den kollektive varmeforsyning, hvorfor VarmeTransmission aktiviteter spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Overfor Aarhus Byråd er AffaldVarme Aarhus forpligtiget af følgende budgetmål: 1. AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum 2. AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi 3. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem VarmeTransmission arbejder i overensstemmelse med Aarhus Kommunes Klimaplan og har udarbejdet Klima- Varmeplan 2010 som en rettesnor for vores langsigtede aktiviteter. I den sammenhæng bliver VarmeTransmission målt på følgende effektmål VarmeTransmission skal som en overgangsløsning omlægge fra fossilforsyning til co2 neutrale brændsler VarmeTransmission skal på sigt etablere en forsyningsstruktur der sikre bæredygtig, ikke brændselsbaseret varme VarmeTransmission skal i videst muligt omfang aftage varme fra affaldsforbrænding og overskudsvarme fra industrien 3

4 1.3 Afskrivninger I henhold til Varmeforsyningsloven afskrives der efter følgende afskrivningsprofiler. IT afskrives over 5 år Værktøj afskrives over 5 år Biler afskrives over 10 år Inventar afskrives over 10 år Målere afskrives over 15 år Grunde og bygninger afskrives over 30 år Nye transmissionsnet samt opdimensioneringer afskrives over 30 år Brønde afskrives over 30 år Vekslere afskrives over 30 år Transmissionsnet, der renoveres, straksafskrives. 1.4 VarmeTransmission takststruktur VarmeTransmission drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, således indtægter og udgifter skal balanceres hvert enkelt budgetår. Såfremt VarmeTransmission årsregnskab viser et overskud (overdækning) skal overskuddet tilbagebetales til fjernvarmeværkerne det efterfølgende år over taksten. Hvis der optræder en underskud (underdækning) skal denne ligeledes overkræves over taksten det efterfølgende år. VarmeTransmission får finansieres sine aktiviteter gennem takster der gælder for Varmeplan Aarhus takstområdet. 1.5 Opdeling af aktiviteter Generelt kan aktiviteterne opdeles i fire områder. I det nedenstående er de fire listet med eksempler på aktiviteter Produktion hvor skal varmen komme fra? Eksempelvis opfyldelse af Klimavarmeplan 2010, sikre forsyningssikkerhed. Drift hvordan kommer varmen fra produktionsstederne til varmeværkerne? Eksempelvis teknisk drift af transmissionssystemet, tilpasning af spids- og reservelastanlæg Vedligeholdelse og renovering hvilken værdi og levetid skal opretholdes og hvordan? Eksempelvis renovering af passive komponenter og vedligeholdelse af aktive komponenter 3 parts krav. Eksempelvis flytning af ledninger, nye regulatoriske rammer Udover rådighedsbeløbene søges også én Kommunal Bevilling til løbende tilpasning af transmissionsanlægget samt én anlægsbevilling til indkøb og implementering af et produktionsplanlægningsværktøj. Større aktiviteter opstartes med driftsmidler og indbygges senere i en anlægsbevilling. Kapitel 2-5 beskriver aktiviteterne i den enkelte gruppe. Her udover er der tidligere igangsat udbygning af vekslerkapacitet. Disse aktiviteter vil i fremtiden finansieres af det enkelte fjernvarmeværk der har behovet. De igangværende projekter, der finansieres efter den gamle model af VPA takstområdet er listet kapitel 6. 4

5 2 Produktion To ting styrer i dag aktiviteterne omkring vores produktionsforhold. Disse er i prioriteret rækkefølge 1) at vi altid har den fornødne produktionskapacitet samt 2) at den gradvist overgår til energiformer der ikke er brændselsbaserede og medvirker til at forbedre klima- og miljøforhold. Udover dette er der selvfølgelig en lang række rammevilkår bestemt i national lovgivning og Aarhus kommunes styrings- og udviklingspolitikker. I Klimavarmeplan 2010 fastlægges en gradvis overgang til CO2 neutrale brændsler, dette er i dag implementeret i tre store aktiviteter, levetids-forlængelse og mulighed for træpillefyring på Studstrupværket samt opførelsen af et biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg. Ligeledes har det ved udbygningen af vores spids- og reservelast kapacitet sikret en overgang til C02 neutralitet. Dette er opnået gennem valget af en el-kedel på 80 MW. Her opnås både en billig nødvendig udbygning af reservekapacitet og mulighed for at få varme fra vindmøller når der er overskydende el-produktion. Disse fire projekter er besluttet og investeringerne er listet nedenstående. 2.0 Levetidsforlængelse af Studstrupværket For at sikre en forsat forsyningskapacitet på Studstrupværket er der indgået en aftale med DONG Energy om at levetidsforlænge blok 3 på Studstrupværket (SSV3) frem til Bevillingen er på 126 mio. kr. Projektet er lidt forsinket, og afsluttes først i Budget ,2 Budget ,2 Forskel 0,0 2.1 Træpiller på Studstrupværket Som en del af Klimavarmeplan 2010 er der indgået en aftale med DONG Energy om at SSV3 ombygges til fyring med træpiller. Bevillingen er på 629 mio. kr. De enkelte aktiviteter er skubbet lidt tidsmæssigt men der er ikke ændringer i total budgettet. Budget ,3 134,0 6,1 Budget ,3 134,0 6,1 Forskel 0,0 0,0 0,0 5

6 2.2 Udbygning af grundlast produktion baseret på biobrændsel - biomassefyret kraftvarmeværk Opførelsen af kraftvarmeværket er igangsat august Der er oprettet et kommunalt ejet selskab som investerer, ejer og driver værket. Derudover investerer Varmeplan Aarhus takstområdet i udbygning af transmissionssystemet. Bevillingen lyder på mio. kr. til etablering af det biomassefyrede kraftvarmeværk og 283 mio. kr. til etablering af transmissionsledningen, i alt mio. kr. I forhold til den allerede godkendte anlægsbevilling, er der ingen ændringer. Kraftværk Budget ,6 240,6 69,4 Budget ,6 240,6 69,4 Forskel 0,0 0,0 0,0 Transmission Budget ,2 91,1 23,3 Budget ,2 91,1 23,3 Forskel 0,0 0,0 0,0 2.3 Udbygning af spids- og reservelast kapacitet Der opføres en 80 MW el-kedel placeret på Studstrupværket. Den samlede bevilling til elkedlen er 71,5 mio. kr. Elkedelprojektet strækker sig over en LIDT længere periode end oprindeligt estimeret. Budget ,7 Budget ,7 Forskel 0,0 2.4 Opgradering af Aarhusværkets eksisterende kedler De eksisterende kedelanlæg på Aarhusværket vil fremover skulle bruges i større udstrækning. Af driftstekniske årsager skal det eksisterende kedelanlæg opgraderes til et højere trykniveau, fra 16 bar til 25 bar. Dette vil give større fleksibilitet samt driftstekniske besparelser. Bevilling til opgradering af Aarhusværkets kedler er på 7,2 mio. kr. Kedelprojektet strækker sig over en længere periode end oprindeligt estimeret. 6

7 Budget ,9 Budget ,9 Forskel 0,0 2.5 Rådighedsbeløb til kommende produktionsaktiviteter Der har tidligere været afsat et forholdsvis stort rådighedsbeløb på 223 millioner kr. til udbygning af grundlast med VE anlæg. Et så stort rådighedsbeløb er et værdifuldt signal om det strategiske sigte. Men det har vist sig ikke at være operationelt. Dels giver det anledning til et forkert billede af varmeprisudviklingen og dels giver det ikke den fornødne fleksibilitet i forhold til at forfølge de mulige udviklingsaktiviteter der løbende opstår. For at sikre overgangen til VE baseret produktion og tilpas produktionskapacitet, også efter 2030 hvor Studsstrupværket forventes udtjent, er det nødvendigt at deltage i udviklingsaktiviteter og understøtte innovation. Muligheder for dette opstår løbende, og kræver at der er et løbende anlægsbudget allokeret dette formål. Projekteringsbeløbet på 20 mio. afsat i 2014 budget reallokeres til 4 millioner kr./år frem til Eksempler på pludselig opståede mindre og større aktiviteter observeret i 2014 er; Samarbejde med Viborg om anlæggelse af lav-temperatur transmissionsledning mellem Viborg og Aarhus Renovering og effektivisering og udbygning med solvarme i Harlev, Solbjerg eller Sabro Værtskab for lavpris- høj effektivitets solvarme anlæg i Sabro Opstilling af beslutningsgrundlag for gennemførelse af seismiske undersøgelser til afklaring af geotermipotentiale i Aarhus Forøgelse af overskudsvarme modtagelse fra virksomheder på Aarhus Havn Det indstilles at der bevilliges en anlægsbevilling på i alt 20 mio. kr. fordelt ligeligt i årene Etablering af VE anlæg i større skala er kun sandsynlig såfremt det ikke påvirker varmeprisen negativt. Altså vil større investeringer i VE være balanceret af en lav produktionspris. En VE aktivitet der falder ind under denne kategori er for eksempel udbygningen af Aarhus Ø med en lokal varmepumpe baseret produktion. Her forventes varmeprisen ikke at blive højere trods en investering på 40 millioner kr. i et energianlæg på 14 MW. Det forventes at der kan investeres for yderligere ca.160 mio. kr. i VE anlæg frem til Dette med udgangspunkt i det nuværende prisleje for velafprøvede teknologier samt den nuværende produktionsportefølje. I forbindelse med det nye aftalegrundlag for Varmeplan Aarhus samarbejdet trådte i kraft 1. januar 2014, skal de enkelte forsyningsselskaber i Varmeplan Aarhus samarbejdet selv afholde omkostninger til lokale produktionsudvidelser som f.eks. aftage af overskudsvarme, udbygning af vekslerkapacitet o.l. For Varmes vedkommende betyder det, at Varmes takstområde fremover skal afholde de investeringer, der vedrører produktionsudvidelser, der kobles direkte på Varmes ledningsnet. 7

8 Produktionsudvidelser, der kobles på transmissionsnettet, og kommer alle selskaber til gavn afholdes fortsat af Varmeplan Aarhus taksten. Det eksisterende rådighedsbeløb på 225 mio. kr. indeholder ca. 204 mio. kr. til anlæg. Disse deles i de to takstområders investeringsplan, således 100 mio. kr. anvendes i Varmes forsyningsområde, og de resterende 104 mio. kr. anvendes til fælles løsninger i Varmeplan Aarhus regi. På nuværende tidspunkt planlægges etablering af varmepumpe på Aarhus Ø på 60 mio. kr. i 2015/2016, hvor havvandet anvendes som energikilde, derudover arbejdes der på løsninger, der bygger på vedvarende energikilder som supplement i halmvarmeområderne. Der er overført et rådighedsbeløb fra 2014 til 2015, hvor det i stedet søges som en anlægsbevilling. Projektering Budget ,3 Budget ,3 4,0 4,0 4,0 4,0 Forskel -16,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Anlæg Budget ,9 50,9 50,9 50,8 0,0 Budget ,7 20,7 20,7 20,7 20,7 Forskel -30,2-30,2-30,2-30,1 20,7 Investeringerne foretages i forventning om en upåvirket varmepris. 3 Drift I takt med at varmebehovet ændres og nye produktioner indfases vil der være behov for at ændre på det eksisterende net. I forbindelse med strategiarbejdet vil der være investeringer til afklaringsprojekter. Der må også forventes udført ekstra tilstandsmålinger. Strategierne skal udarbejdes før eventuelle større investeringer kan budgetteres præcist. Strategiarbejdet indlægges i driftsbudgetterne og de resulterende investeringer i anlægsbevillinger. 3.0 Produktionsplanlægning I takt med vores markedsbetingelser bliver mere komplekse er det nødvendigt med værktøjer der kan håndtere dette. Ved indgåelsen af aftalen med DONG om varmeleverance frem til 2029 aftaltes også at vores prognoseværktøjer skulle forbedres. Dette til gensidig fordel da det muliggør en billigere produktion af både el og varme. Vi forventer at kravspecificere ultimo 2014 og et behov for indkøb vil ligge i Det indstilles at der bevilliges en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til indkøb og idriftsættelse af et produktionsplanlægningsværktøj. 8

9 Budget ,0 Budget ,0 Forskel 2,0 Der søges anlægsbevilling samtidig som en del af denne investeringsplan. 3.1 Ready I 2014 godkendte Aarhus Byråd, at AffaldVarme Aarhus deltager i READY-projektet et projekt under Smart cities og Communites i EU's 7. Rammeprogram. Projektet har flere spor, og flere forskellige partnere. AffaldVarme Aarhus skal bidrage med forsøg med VEanlæg jf afsnit 2.5 samt forsøg med driftsoptimering af eksisterende ledningsnet herunder optimering af kundernes varmeinstallationer og klimaskærm. VarmeTransmission deltager med finansiering af et erhvervs Ph.d. samt intern tid svarende til 4,2 mio. kr. EU har givet tilsagn om tilskud svarende til en indtægt på 2,5 mio. kr. Nettoudgiften for VarmeTransmission vil være i størrelsesorden 1,7 mio. kr. Projektet indeholder også en eventuel etablering af varmelager og varmepumpe. Samlet investering vil være i størrelsesorden 57 mio. kr. og et muligt tilskud fra EU på ca. 4 mio. kr. Der fremsendes indstilling på dette. Disse investeringer vil være en del af strategien om nye produktioner beskrevet i afsnit 2.5. Aktiviteterne forventes kun gennemført såfremt det ikke påvirker varmeprisen. Projektet finder sted i perioden Phd studerende og mandetimer Udgift 1,20 1,20 1,20 1,20 Indtægt -0,55-0,55-0,55-0,55 Budget 2014, netto 0,65 0,65 0,65 0,65 Udgift 1,40 1,40 1,40 0,30 Indtægt -0,50-0,50-0,50-0,50 Budget 2015, netto 0,90 0,90 0,90-0,20 Forskel 0,25 0,25 0,25-0,85 9

10 3.2 Tilpasning af transmissionssytemet Der lukkes en blok på Studsstrupværket, der bygges en el-kedel og et nyt biomassefyret kraftvarmeværk. Med disse ændringer følger der ændringer af pumpestrategier, trykholdesystemer og styring/reguleringsstrategi. Ændringerne skal analyseres og de nødvendige tiltag skal beskrives og implementeres. Dette vil medføre investeringer i trykhold, pumper, ventiler og andet materiel. Det må forventes at være løbende over en længere periode og der søges derfor en KB-bevilling på generelt set 3 mio. kr. pr. år. Budget ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budget ,0 3,0 5,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forskel 1,0 3,0 5,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3.3 Nyt styrings- regulering og overvågningsanlæg Vores nuværende Styrings- regulerings og overvågningssystem med tilhørende netværk skal udskiftes. Det er ikke længere tidssvarende og en investering i en større renovering er nødvendig for levetidsforlænge. Det vurderes at en investering i et helt nyt anlæg, dels ikke vil koste meget mere og dels vil give driftsbesparelser. Der har ikke tidligere været investeret i dette. Analysearbejdet opstartes i 2015 og udgifterne tages over driftsbudgettet. Disse indbygges senere i en forventet anlægsbevilling. Budget ,0 0,0 0,0 Budget ,0 10,0 20,0 Forskel 0,0 10,0 20,0 4 Vedligeholdelse og renovering Transmissionssystemet har indtil nu været vedligeholdt ud fra at bibeholde funktionalitet, udskifte sliddele og reparerer ting der er gået i stykker. Med den stigende alder vil der gradvist opstå et behov for egentlig renoveringsaktiviteter. Disse adskiller sig fra vedligehold i det formålet er at levetidsforlængelse. De to aktiviteter vil naturlig påvirke hinanden. Det er således nødvendigt at lave en egentlig renoveringsstrategi der er stramt koordineret med vedligeholdelsesaktiviteterne Renoveringsstrategien skal fastsætter rammer for hvilken teknisk kvalitet og levetid der ønskes opretholdt. Der skal tages en lang række forhold ind, såsom behov for levetid af komponenter, investeringsbehov, restlevetid, risiko for teknisk nedbrud og meget mere. Det har ikke været muligt at finde tidligere erfaringer med renoveringsudgifter i et sammenligneligt anlæg. Det syntes ikke relevant at udskifte større ledningsstrækninger. Derfor er nedenstående estimat af anlægsinvesteringer baseres på en forventning om at systemets enkelte komponenter udskiftes efter behov. Der udover forventes det mest fordelagtigt at bruge en del ressourcer på at lave tilstandsvurderinger således at det eksisterende systems restlevetid udnyttes optimalt. Udgifterne er skønnet og påført som orientering fra 2017, men der søges ikke en rådighedsbevilling på nuværende tidspunkt. 10

11 Budget til afklaring i 2015 og 2016 ansøges som en anlægsbevilling. Der har ikke tidligere været afsat midler til disse formål. Budget ,0 0,0 Budget ,0 3,0 (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) (50,0) Forskel 2,0 3,0 Budgettet er angivet i mio. kr. og i 2015-priser 5 3 parts krav Transmissionsledninger har status af gæst i vejen. Hvis der foretages ændringer af vejtraceen, der gør, at det ud fra en helhedsbetragtning, at ledningerne skal flyttes må VarmeTransmission flytte sine ledninger for egen regning. I de kommende år sker der ændringer i den nuværende infrastruktur som har afsmittende virkning på Transmissionsnettet. På nuværende tidspunkt kan der ske flytning af ledninger som følge af nedenstående projekt. 5.0 Den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn På nuværende tidspunkt skønnes det, at omkostningerne vil være ca. 20 mio. kr. Der er ikke indhentet tilbud på udførsel så beløbsstørrelsen er kun vejledende. Når tunnelprojektets endelige tidsplan og udformning er kendt, præciseres med et forprojekt og indstilles dernæst til byrådet. Afhængig af tidsplanlægningen kan der komme ekstra udgifter til oliedrift i det ledningen forventes afbrudt i længere tid. Projektet har tidligere været budgetteret som en rådighedsbevilling, men udelades nu af budgettet, indtil der er klarhed over projektets økonomi og tidsplan. 6 Igangværende udvidelser af vekslerkapaciteten 6.0 Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej En udbygning af Stenvej veksleren er under udførsel. Aktiviteterne er indlagt i varmeområdetss driftsbudgetter, Varmes anlægsbudget samt VarmeTransmissions anlægsbudget. Samlet anvendes ca. 60,5 mio. kr. Det samlede projekt for VarmeTransmission er bevilliget til i alt 35,3 mio. kr. Projektet strækker sig over en længere periode end oprindeligt estimeret. Det skyldes, at tilkoblingen ved Stenvej først kommer til at ske til foråret. Der er overført et budget fra 2014 til Budget ,2 Budget ,2 Forskel 0,0 11

12 6.1 Etablering af varmeveksleranlæg Lisbjerg Der har tidligere været afsat et beløb på 11 mio. kr. til udbygning af vekslerkapacitet til forsyning af Lisbjerg Ny by. Med den nye aftale er det ikke længere Varmeplan Aarhus-taksten, der skal finansiere disse udgifter, men takstområdet Varme. Aktiviteten er derfor taget ud af investeringsplanen for VarmeTransmission. 12