Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 1

Transkript

1 Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Fjernvarmes mission Fjernvarmes vision Fjernvarmes ydre vilkår Varmestrategi Dansk Fjernvarme standardkontoplan Afskrivninger Takststruktur Produktions- og varmeveksleranlæg Levetidsforlængelse af Studstrupværket Træpillekonvertering på Studstrupværket Opgradering af Aarhusværkets eksisterende kedler Renovering af Gellerup-central - bygningen Omlægning til VE-produktion Mindre VE-demonstrationsanlæg Ledningsnet Transmissionsledning fra Lisbjerg til Aarhus N Ændring af ledningstrace ift. gæsteprincippet Renovering af transmissionsnettet Tekniske anlæg Tilpasning af transmissionssystemet Nyt styrings- regulering og overvågningsanlæg Renovering af tekniske bygninger Øvrige budgetposter READY-projektet, produktionsplanlægning Udskiftningsplan for bilparken Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 2

3 1 Generelt Fjernvarme er en del af Aarhus Kommunes affalds- og fjernvarmeselskab AffaldVarme Aarhus, som er organiseret i en takstfinansieret enhed under Center for Miljø og Energi, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Fjernvarme er en fælles betegnelse for henholdsvis et transmissionsselskab, der leverer fjernvarme til 8 varmeværker i Aarhus Kommune og tre varmeværker i nabokommunerne samt et distributionsselskab, der leverer fjernvarme til 90 % af Aarhus kommunes borgere. Fjernvarmes regnskab er opdelt i to følgende selvstændige regnskaber/takstområder: Transmissionstaksten, der afholder omkostninger forbundet med driften af Varmeplan Aarhus samarbejdet (TN25-siden) Distributionstaksten, der afholder omkostninger forbundet med driften af distributionsnettet inkl. kunderne (TN10-siden) Fjernvarmes aktiviteter og handlinger reguleres af Varmeforsyningsloven, og er underlagt Energitilsynets tilsyn. Nærværende investeringsplan omfatter transmissionsregnskabet. Omkostninger til eventuelle udvidelser af transmissionssystemet (TN25-siden), der henfører til et enkelt varmeværk afholdes i henhold til aftalen for Varmeplan Aarhus samarbejdet af det enkelte varmeværk, hvorfor disse omkostninger ikke fremgår af nærværende investeringsplan. Omkostninger til udvidelser, der kan henføres til hele Varmeplan Aarhus samarbejdet afholdes fortsat af samarbejdet, og fremgår derfor i nærværende investeringsplan. 1.0 Fjernvarmes mission Fjernvarme har til opgave at sikre kunderne i Aarhus og omegn en stabil, sikker, effektiv og miljørigtig fjernvarmeforsyning. 1.1 Fjernvarmes vision Som en del af Teknik og Miljø er det Fjernvarmes vision af skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det gør vi gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder med hinanden, virksomheder, vidensinstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Kort fortalt er Fjernvarmes vision; at Vi skaber løsninger sammen. Derudover er visionen, at Fjernvarme skal være den fortrukne varmeleverandør i forsyningsområdet. 1.2 Fjernvarmes ydre vilkår I gennem de seneste år har den generelle samfundsudvikling gjort, at Fjernvarmes ydre vilkår har ændret sig. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 3

4 På nuværende tidspunkt er følgende ændringer enten vedtaget eller varslet. Stramninger i Bygningsreglementet gør, at bygningers energiforbrug er faldet markant Lavenergibyggeri er fritaget for tilslutningspligten til fjernvarme Energiforliget pålægger, at energiproduktion baseret på fossile brændsel udfases først til CO2-neutrale brændsler og senere til vedvarende energikilder Vækstplanen påpeger, at fjernvarmebranchen generelt frem til 2020 skal effektiviseres svarende til 500 mio. kr. Et omfattende analysearbejde omkring en generel afgiftsomlægning er igangsat Fjernvarmebranchen skal årligt realisere 4,3 PJ / GWh hos kunderne, AffaldVarme Aarhus andel er ca MWh 1.3 Varmestrategi I 2013 udarbejdede Fjernvarme en varmestrategi, der løber frem til Varmestrategien er udarbejdet for at ruste Fjernvarme til at agere på et konkurrenceudsat marked. Konkurrencen er øget, bl.a. fordi der i Aarhus Kommune ikke længere er tilslutningspligt til fjernvarmen. Dette gør, at potentielle kunder, investorer og andre interessenter i højere grad er begyndt at afdække alternative opvarmningsmuligheder. Den primære konkurrent er individuelle varmepumpeanlæg eventuelt suppleret med solceller eller jordvarme. Undersøgelser viser, at fælles for de potentielle nye kunder uanset valg af opvarmningsform gælder, at deres valg dels afhænger af prisen (etablering og drift), og dernæst at opvarmningsformen er sikker og nem, og endelig, at opvarmningsformen er miljørigtig. Varmestrategien væsentlige mål er: 95 % af de potentielle nye kunder skal vælge fjernvarme Varmeproduktionen er CO2-neutral senest i 2017 Oppetiden på fjernvarmeforsyningen er minimum 99,5 % Af varmestrategien fremgår en lang række indsatser, der understøtter de ovenstående mål. For at sikre, at Fjernvarme fortsat er konkurrencedygtig på prisen, er der ligeledes med varmestrategien iværksat en effektiviseringsproces, der skal reducere omkostningerne pr. solgt kwh og på sigt reducerer de nuværende takster og bidrag. 1.4 Dansk Fjernvarme standardkontoplan Fjernvarmes regnskab er forberedt til også at følge Dansk Fjernvarmes Standardkontoplan. Derved sikres det, at der kan udtrækkes regnskabsposter til benchmarking på tværs af branchen. Der benchmarkes på produktions-, distributions- og administrative omkostninger. Transmissionsregnskabet benchmarkes med de tre øvrige transmissionsselskaber TVIS, CTR og VEKS. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 4

5 1.5 Afskrivninger I henhold til Varmeforsyningsloven afskrives der efter følgende afskrivningsprofiler. IT afskrives over 5 år Værktøj afskrives over 5 år Biler afskrives over 10 år Inventar afskrives over 10 år Målere afskrives over 15 år Grunde og bygninger afskrives over 30 år Nye ledningsnet samt opdimensioneringer afskrives over 30 år Brønde afskrives over 30 år Vekslere afskrives over 30 år 1.6 Takststruktur Fjernvarme drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket vil sige, at Fjernvarme ikke bevidst må oparbejde et over- eller et underskud. Såfremt Fjernvarmes årsregnskab viser et overskud (overdækning), skal overskuddet tilbagebetales til kunderne senest det efterfølgende år over taksten. Hvis der optræder et underskud (underdækning), skal denne ligeledes opkræves over taksten det efterfølgende år. Transmissionsaktiviteterne finansieres af følgende tre takstelementer 1. Forbrugsbidrag 2. Effektbidrag 3. Transmissionstarif Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 5

6 2 Produktions- og varmeveksleranlæg Transmissionssystemet aftager varme fra 8 varmeleverandør. Derudover er der anlagt tre spids- og reservelastcentraler samt en el-kedel, der alle skal opretholde forsyningssikkerheden ved eventuelle udfald. Udover fastholdelse af en tilstrækkelig forsyningssikkerhed, arbejdes der målrettet med på kort sigt at gøre varmeproduktionen i Aarhus CO2-neutral og på lang sigt at gøre varmeproduktionen brændselsfri (VEproduktion). 2.0 Levetidsforlængelse af Studstrupværket For at sikre en forsat forsyningskapacitet på Studstrupværket er der indgået en aftale med DONG Energy om at levetidsforlænge blok 3 på Studstrupværket (SSV3) frem til Bevillingen er på 126 mio. kr. Projektet forventes afsluttet primo Det forventes, at det resterende beløb på 4,9 mio. kr. anvendes i Budget ,9 Budget ,9 Forskel 0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 14 år frem til 2030 pga. levetiden for Studstrupværket, og finansieres over effektbidraget. 2.1 Træpillekonvertering på Studstrupværket Som en del af Klimavarmeplan 2010 er der indgået en aftale med DONG Energy om, at blok 3 ombygges, således kullet udfases og erstattes med træpiller. Bevillingen er på 629 mio. kr. Det forventes, at det resterende beløb på 175,2 mio. kr. anvendes i henholdsvis i 2016 og Budget ,1 6,1 Budget ,1 6,1 Forskel 0,0 0,0 Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 6

7 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 14 år frem til 2030 pga. levetiden for Studstrupværket, og finansieres over effektbidraget. 2.2 Opgradering af Aarhusværkets eksisterende kedler I forbindelse med at det nye biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg i løbet af 2016 begynder at levere fjernvarme ind i transmissionssystemet, er det nødvendigt at tilrette det eksisterende kedelanlæg på AarhusVærket, således varmeproduktion kan samtænkes i såvel almindelige driftssituationer som i spids- og reservelastsituationer. Den oprindelige bevilling er på 7,1 mio. kr. Det forventes, at det resterende beløb på 2,5 mio. kr. anvendes i 2016 Budget ,5 Budget ,5 Forskel 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.3 Renovering af Gellerup-central - bygningen Det må forventes, at bygningen, der huser Gellerup-centralen, står overfor en renovering af klimaskærmen. Renoveringen samtænkes med Helhedsplanen for Gellerups fremdrift samt behovet for en udvidelse af vekslerkapaciteten til distributionssiden. Omkostning til bygningsrenovering afholdes af transmissionstaksten, men omkostning til udvidelses af vekslerkapaciteten afholdes af distributionstaksten. Der foreligger endnu ikke et projektforslag for bygningsrenovering, hvorfor budgettet på nuværende tidspunkt ikke er kendt. Når der foreligger en projektbeskrivelse, og tidsplanen i forhold til Helhedsplanen er kendt, fremsendes en indstilling til byrådet. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 7

8 2.4 Omlægning til VE-produktion Aarhus Byråd godkendte i 2010 et rådighedsbeløb på 225 mio. kr. med det formål at afprøve nye teknologier, der understøtter, at den biomassebaserede varmeproduktion i Aarhus på lang sigt (2050) omlægges til en brændselsfri varmeproduktion. De 200 mio. kr. blev allokeret til blivende anlægsprojekter, mens de resterende 25 mio. kr. blev allokeret til analysearbejde og mindre måske midlertidige - demonstrationsanlæg. I 2015 blev rådighedsbeløbet opdelt, således 100 mio.kr. nu fremstod af distributionsregnskabet til anlægsprojekter, mens de resterende 125 mio. kr. fremgik af transmissionsregnskabet. Det indstilles, at de 16 mio. kr. (der er tilbage i 2016) der er afsat til projekteringsopgaver herunder diverse forundersøgelser, ændres til en driftsbevilling, således der regnskabsmæssigt ikke afskrives på beløbet. Såfremt forundersøgelserne senere udmøntes til konkrete anlægsprojekter, overføres de anvendte omkostninger til anlægsprojektet, og bliver derved en del af anlægsbevillingen til senere afskrivning. Det vurderes, at en årlig driftsbevilling på 3 mio. kr. vil afspejle det aktivitetsniveau, der foregår på området. Det indstilles ligeledes, at rådighedsbeløbet på 103,4 mio. kr. til anlægsprojekter deles på to bevillinger, en bevilling på 98,4 mio. kr. til større blivende anlægsprojekter, der fordeles over 5 år startende i 2017, og en årlig KB-bevilling på 1 mio. kr. til mindre demonstrationsprojekter se endvidere 2.5 Mindre VEdemonstrationsanlæg. På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt større anlægsprojekter i 2016, men når der foreligger et konkret projekt, fremsendes en byrådsindstilling. Det skal dog bemærkes, at rådighedsbeløbet ikke er indregnet i transmissionstaksten, da VE-anlægget kun etableres, såfremt den som minimum er takstneutral. Budget ,3 24,7 24,7 24,7 Budget ,0 19,7 19,7 19,7 19,7 19,6 Forskel*) -45,3-5,0-5,0-5,0 19,7 19,6 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.5 Mindre VE-demonstrationsanlæg Fjernvarme bliver ofte kontaktet af leverandører, der ønsker at afprøve nye teknologier i forsyningsområdet. Fælles for henvendelserne gælder, at der ofte er tale om demonstrationsprojekter, hvor leverandøren har behov for et svar her og nu. For at sikre, at Fjernvarme kan understøtte henvendelser, der understøtter Aarhus Kommunes strategier på energiområdet, som blandt indeholder elementer: Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 8

9 Vedvarende energi (VE) Innovation og vækst Forskning og udvikling Indstilles det, at Fjernvarme får en årlig KB-bevilling på et på 1,0 mio. kr., der kan anvendes til mindre demonstrationsprojekter på transmissionsnettet, der overholder de lokalplanmæssige rammer, der måtte gælde for området. Det eksisterende rådighedsbeløbet til omlægning til VE-produktion på 103,4 mio.kr. nedskrives med et tilsvarende beløb. De mindre demonstrationsprojekters investeringer kan ikke forventes at være neutrale i forhold til varmeprisen. Budget ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budget ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskel 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 9

10 3 Ledningsnet Transmissionsnettet er ca. 130 km. langt og strækker sig fra Hornslet i nord, til Odder og Skanderborg mod syd, til Aarhus Ø mod øst og til Årslev mod vest. Ledningsnettet sikrer, at der leveres en tilstrækkelig varmemængde til de 11 varmeværker, der indgår i Varmeplan Aarhus samarbejdet. 3.0 Transmissionsledning fra Lisbjerg til Aarhus N Ifølge af opførelsen af det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg anlægges en ny transmissionsledning fra Lisbjerg til Aarhus N, således at den producerede varme kan leveres ind på det eksisterende transmissionssystem. Der er bevilliget en anlægsbevilling på 283 mio. kr. til ledningsudvidelsen. Det forventes, at det resterende beløb på 140,6 mio. kr. anvendes i henholdsvis i 2016 og Budget ,2 24,5 Budget ,2 24,5 Forskel 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 3.1 Ændring af ledningstrace ift. gæsteprincippet Fjernvarmeledninger betragtes som værende gæst i vejen, og hvis der foretages ændringer af vejtraceen, der gør, at fjernvarmeledningerne ikke længere kan fastholde sin placering, må Fjernvarme flytte sine ledninger og afholde de forbundne omkostninger. Fjernvarme indgår altid i konstruktiv dialog med de involverede parter, således der søges helhedsløsning med stor fokus på de samlede omkostninger i hele projektet. På nuværende tidspunkt er der ikke afsat budget til ændring er ledningstrace som følge af Gæsteprincippet. Af større anlægsprojekter, der kan betyde ekstraordinære omlægninger, som følge af gæsteprincippet, og dermed en udvidelse af det nuværende budget kan nævnes. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 10

11 Letbaneprojektet etape 1 Der er oprindelig bevilliget en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til flytning af ledninger i forbindelse med letbane etape 1. Det resterende beløb på 5,2 mio. kr. er overført til 2016, da der fortsat kan komme ændringer i det planlagte letbanetrace, der kan kræve flytning af ledning. Letbaneprojektet etape 2 Forundersøgelser for etablering af Letbanens etape 2 er påbegyndt, og projektet forventes at blive byrådsgodkendt i På nuværende tidspunkt forventes det, at letbanens trace skal løber langs/over transmissionsledningen i Edwin Rahrs vej og Vester Allé/Thorvaldsensgade. Det forventes, at projektet vil påføre Fjernvarme en ikke uvæsentlig omkostning til flytning af ledninger, men budgettet for omlægningen kendes først, når letbanetraceet ligger endelig fast. Marselistunnellen 1. etape af Marselis-tunnellen er udført. Men da der også er anlagt transmissionsledninger i det spor, hvor Marselis-tunnellen er planlagt, skal der påregnes omkostninger til flytning af ledninger. Projektmaterialet vedrørende tunnellen er på et meget overordnet stadie, men det foreløbige estimat for flytning af transmissionsledninger anslås på nuværende tidspunkt til 20 mio. kr. Derudover kan der komme meromkostninger til oliedrift for at opretholde varmeforsyningen i anlægsperioden. På nuværende tidspunkt ligger projektet i dvale, men det forventes at projektet skal i gang igen efter Budget ,2 Budget ,2 Forskel 0,0 Budgetposten, der afhænger af byudviklingen, reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Budgetposten fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 3.2 Renovering af transmissionsnettet Som udgangspunkt forventes det, at et ledningsnet har en teknisk levetid på 30 år, og da de første strækninger i transmissionsnettet blev anlagt i 80 erne, må det forventes, at det i den nærmeste fremtid vil være nødvendigt at renovere dele af transmissionsnettet. På grund af den løbende vedligehold har det på nuværende tidspunkt ikke været nødvendigt at udskifte større ledningsstrækninger. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 11

12 Den omkostning, der er forbundet med at renovere et transmissionsnet, er forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke findes erfaringstal hverken hos Fjernvarme eller hos de tre øvrige transmissionsselskaber i Danmark. I 2015 blev der gennem investeringsplan bevilliget en samlet anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. for 2015 og 2016 til udredning samt udarbejdelse af en egentlig renoveringsstrategi på transmissionsnettet. Det indstilles, at bevillingen ændres til en driftsbevilling, da der regnskabsteknisk ikke kan afskrives på posten. Bedste bud på nuværende tidspunkt er, at der i den nærmeste fremtid må påregnes en årlig omkostning på op til 50,0 mio. kr. til renovering og levetidsforlængelse af transmissionsnettet. Når renoveringsstrategien er udarbejdet bliver det muligt at ramme renoveringsomkostningen mere præcist. Budget ,0 Budget ,0 Forskel -3,0 Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 12

13 4 Tekniske anlæg Teknisk anlæg er en fælles betegnelse for de komponenter som indgår i transmissionssystemet med undtagelse af selve ledningsnettet og produktionsenheder/varmeveksleranlæg. 4.0 Tilpasning af transmissionssystemet I takt med at varmeproduktionen omlægges, og nye varmeproducenter f.eks. det nye biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg begynder at levere varme ind på transmissionssystemet, er det til tider nødvendigt at foretage ændringer i komponentsammensætningen i transmissionssystemet. Det kan være ændringer af pumpestrategier, trykholdesystemer eller i styrings- og reguleringsstrategien (SRO). Der er bevilliget en KB-bevilling på 3,0 mio. kr. pr. år til området. Med en undtagelse i 2017 med 5,0 mio. kr. Beløbet reguleres nu til det samme, som de andre år. Budget ,0 5,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Budget ,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forskel 0,0-2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 4.1 Nyt styrings- regulering og overvågningsanlæg Styrings- regulerings og overvågningssystem (SRO), der overvåger varmeleverancen fra varmeproducenterne til de enkelte varmeværker, er utidssvarende. Funktionaliteten af systemet bliver udfordret i takt med, at nye varmeproducenter kobles på transmissionssystemet. Der er bevilliget et rådighedsbeløb til en totalrenovering af SRO-systemet på 30 mio. kr. Da det forventes, at investeringen på 30,0 mio. kr. modsvares en tilsvarende driftsbesparelse, er rådighedsbeløbet ikke indregnet i transmissionstaksten. Budget ,0 20,0 Budget ,0 20,0 Forskel 0,0 0,0 Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 13

14 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. 4.2 Renovering af tekniske bygninger Bygningsmassen i transmissionssystemet har været løbende vedligeholdt, og har derfor en sådan tilstand, at den ikke umiddelbart står overfor en større renovering. Med tiden må det dog forventes, at budgettet skal udvides med en post til levetidsforlængelse af bygningsmassen. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 14

15 5 Øvrige budgetposter 5.0 READY-projektet, produktionsplanlægning I 2014 godkendte Aarhus Byråd, at AffaldVarme Aarhus deltager i READY-projektet et projekt under Smart cities og Communites i EU's 7. Rammeprogram. Projektet har flere spor, og flere forskellige partnere. AffaldVarme Aarhus skal bidrage med forsøg med VEanlæg, forsøg med driftsoptimering af eksisterende ledningsnet herunder optimering af kundernes varmeinstallationer og klimaskærm. Transmissionsområdet finansierer en erhvervs Ph.d, der skal analysere strategier for en produktionsplanlægning, der tager højde for de forskellige varmeproducenters karakteristika i forhold kontraktforhold, brændsler, produktionsomkostninger o.l. Der er godkendt en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. dels til finansiering af en Ph.d studerende dels til interne mandetimer. EU har givet tilsagn om et tilskud svarende til 2,5 mio. kr. Nettoudgiften for transmissionstaksten forventes at være i størrelsesorden 1,7 mio. kr. Projektet finder sted i perioden Udgift ,0 1,4 0,3 Indtægt ,8-0,5-0,5 Budget ,2 0,9-0,2 Udgift ,0 1,4 0,3 Indtægt ,8-0,5-0,5 Budget ,2 0,9-0,2 Forskel 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over fem år. 5.1 Udskiftningsplan for bilparken Fjernvarme, Transmissions bilpark har været udskiftet løbende, men udskiftningsgraden var været lavere end bilernes nedslidningsgrad, derfor er der et mindre efterslæb i forhold til udskiftningsplanen. Det forventes, at bilerne har en levetid på 10 år, såfremt vedligeholdsomkostningerne ligger på et acceptabelt leje. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 15

16 Det indstilles, at der bevilliges en KB-bevilling på 1,0 mio. kr. til udskiftning af transmissionsområdets bilpark. Driftsbudgettet nedskrives med et tilsvarende beløb. Derved vil budgetposten fremadrettet fremgå af transmissionsområdets anlægsbudget, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Der udskiftes omkring 3 biler pr. år Budget ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budget ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Forskel 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Budgetposten styres ud fra slidtagegraden af bilparken. Investeringen afskrives over 10 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 16