Integrationspolitikkens handleplan 2019

Transkript

1 Integrationspolitikkens handleplan 2019

2 Forsidefoto: Kasper Nybo, 2017 Integrationspolitikkens handleplan 2019 Frederiksberg Kommune, april 2019

3 Indhold Indledning 2 Oversigt over projekter til integrationspuljen Gennemgang af indsatser 8 Mål: at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund er aktive på arbejdsmarkedet 8 Indsats 1: Endnu flere skal med 8 Indsats 2: Bedre vilkår for kvinder i job 11 Indsats 3: Kursuscaféen 13 Indsats 4: Come on et tværfagligt beskæftigelsesforløb 15 Mål: at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomseller videreuddannelse 16 Indsats 5: Ung møder ung - rollemodeller 16 Mål: at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk har et sundt liv 18 Indsats 6: Fritid- og flygtningepas nr Indsats 7: Idrætsaktiviteter i fritiden drevet af gymnasielever 20 Indsats 8: Unge idrætsrollemodeller og igangsættere 22 Mål: at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund er aktive medborgere 24 Indsats 9: Mødrenetværk 24 Indsats 10: Projekt Bibliotekets Borgerservice to go 27 Indsats 11: Hverdagsrådgivning for flygtninge og indvandrere 30 Indsats 12: Samværsgrupper for ældre med etnisk minoritetsbaggrund 32 Mål: social bæredygtig by sammenhængende lokalområder Ingen særskilte indsatser 1

4 Indledning Integrationspolitikkens handleplan er implementeringen af Frederiksberg Kommunes integrationspolitik Integration af borgere med anden etnisk baggrund er en del af den daglige drift i Frederiksberg Kommune. For at kunne understøtte og styrke den daglige integrationsindsats, udarbejdes der årligt en handleplan til implementering af integrationspolitikken. Handleplanen har således til formål at kunne sætte ekstra fokus og tryk på integrationen hvor der viser sig behov, og indsatserne i handleplanen supplerer således dagligdagens integrationsindsats på Frederiksberg. Til at gennemføre handleplanen fordeles der årligt en integrationspulje, og indsatserne i den endelige handleplan er dermed knyttet sammen med fordelingen af integrationspuljen. Integrationspolitikkens handleplan 2019 Politikken bygger på grundprincipperne om mangfoldighed, inklusion og tilgængelighed med afsæt i et ressourceperspektiv. Formålet med politikken er at understøtte målgruppen til at navigere i samfundet med henblik på, at alle borgere udnytter deres egne evner og mestrer eget liv på egne livsbetingelser. Målsætningerne for integrationspolitik er, at flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk; Er aktive på arbejdsmarkedet Gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Har et sundt liv Er aktive medborgere Socialt bæredygtig by - sammenhængende lokalområder For hver målsætning er der en række sigtepunkter, der sætter retningen og ambitionen for den enkelte målsætning. Indsatsen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver kontinuerligt gennemført som en del af den daglige drift, og integrationspolitikken fordrer, at værdierne og pejlemærkerne bliver drivende for det daglige arbejde. Integrationstemaer indgår således i en række forskellige udviklings- og omstillingstiltag på de enkelte fagområder. Integrationsindsatsen understøttes desuden i planer, projekter og tværgående indsatser, herunder fx den boligsociale indsats og områdeudvikling. For at understøtte realiseringen af målene i integrationspolitikken yderligere, udarbejdes der årligt en konkret handleplan. Handleplanen har til formål at samle prioriteringen og omstillingen af den eksisterende indsats på integrationsområdet og at sikre sammenhæng og koordination i indsatserne. I handleplanen gennemgås overordnet hvordan integration er en del af den daglige drift og hvilke særlige indsatser, der understøttes af integrationspuljen med henblik på at udvikle integrationsindsatsen ud over driften. Indsatserne i handleplanen understøtter således de områder, hvor der er brug for en særlig opmærksomhed, som ikke håndteres i den daglige drift og som forudsætter ekstraordinære midler fra integrationspuljen. Der er i efteråret 2018 indgået aftale om finansloven for 2019, herunder en række stramninger på udlændingeområdet med det fokus, at flere flygtninge kun skal være midlertidigt i Danmark i stedet for at blive her permanent. Når aftalen er udmøntet, kan det være relevant at genoverveje nogle af indsatserne i handleplan for Det vil blandt andet ske ifm midtvejsstatus for indsatserne. Integrationspolitikken udmøntes i det daglige arbejde og understøttes af øvrige politikker Integration af borgere med anden etnisk baggrund indgår som en del af den daglige kerneindsats i Frederiksberg Kommune, hvor værdierne og pejlemærkerne i integrationspolitikken også er drivende for det daglige arbejde. Desuden understøtter arbejdet med en række andre politikker i kommunen også indsatsen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Nedenfor er et kort oprids af de mange ofte lovbestemte indsatser for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der foregår hver dag og/eller har politisk opmærksomhed gennem andre af kommunens politikker. 2

5 Beskæftigelse Frederiksberg Kommune har et stort fokus på beskæftigelse og uddannelse for alle borgere. Job i fokus er Frederiksberg Kommunes overordnede strategi på beskæftigelsesområdet, hvor beskæftigelsesindsatsen tager afsæt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Strategien understøttes af fx Beskæftigelsesplanen og Ungeplanen Unge godt på vej, hvor der målrettet arbejdes på at øge uddannelse og beskæftigelse blandt kommunens unge og voksne med afsæt i den enkeltes kompetencer. De seneste år har Frederiksberg kommune modtaget et relativt højt antal nyankomne flygtninge og familiesammenførte borgere til flygtninge. Der arbejdes målrettet med modtagelsen af flygtninge i kommunen og gennemførelsen af det lovpligtige integrationsprogram, herunder at de nye borgere hurtigt lærer dansk og får tilknytning til arbejdsmarkedet. Nyankomne flygtninge er berettiget til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud når de visiteres til en kommune. I Frederiksberg Kommune er der udviklet et introduktionsforløb, der rummer en bred introduktion til det danske samfund, herunder introduktion til arbejdsmarkedet, rettigheder som lønmodtager samt muligheder for uddannelse på sigt. Da det forudsætter et vist niveau af dansk. Den beskæftigelsesrettede indsats sker ud fra en konkret vurdering af den enkeltes behov og muligheder også set ift. hvor der er jobmuligheder. Integration af flygtninge og borgere med ikke-vestlig baggrund sker først og fremmest gennem tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at indsatsen sigter mod, at disse grupper hurtigst muligt efter ankomst til kommunen får en plads på det danske arbejdsmarked. Det sker ved at få opbygget kvalifikationer og netværk, som er nødvendigt for at komme i beskæftigelse og dermed blive selvforsørgende. Denne strategi har været udgangspunktet for den politiske prioritering og investering i beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og familiesammenførte gennem de seneste år på Frederiksberg. Det har bl.a. betydet, at kommunen har opnået solide resultater og er blandt de bedste til at få de nyankomne flygtninge i beskæftigelse. I Center for Integration er der opbygget dybdegående viden om flygtninge kombineret med solide arbejdsmarkeds- og virksomhedskompetencer, hvilket sikrer et velfungerende match mellem den enkelte flygtning og virksomhed. Her er en stærk og tværfaglig organisatorisk forankring i Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedsområdet og i den forbindelse oparbejdet mangeårig ekspertise på området samt erfaringer med implementering af best practice. Det skaber optimale rammer for en fortsat tværfaglig og evidensbaseret udvikling af integrationsindsatsen. I beskæftigelsesindsatsen arbejdes der ud fra antagelsen om, at alle flygtninge, familiesammenførte og borgere med ikke-vestlig baggrund både kvinder og mænd har et reelt og væsentligt beskæftigelsespotentiale. Det anerkendes, at der er en gruppe arbejdsmarkedsparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er vanskelige at få i varig beskæftigelse, hvilket resulterer i længerevarende forløb, der ikke er optimale for at sikre deres integration i samfundet. Der er en politisk målsætning om at videreudvikle tiltag og indsatser i den beskæftigelsesrettede del af indsatsen, der fungerer for størstedelen af flygtningene og de familiesammenførte til flygtninge, men som endnu ikke skaber de ønskede resultater over for restgruppen, der i særlig grad består af kvinder. Derfor arbejdes der med en vifte af indsatser, der også understøtter disse grupper. Et eksempel herpå er ansættelsen af en Integrations- og Beskæftigelsesambassadør under Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI). Ambassadøren skal bygge videre på den opnåede evidensbaserede ekspertise og best practice i Center for Integration. Kerneopgaverne for ambassadøren er dermed innovation, optimering, intensivering og udbredelse af tiltag og indsatser på integrationsområdet, der har skabt grundlaget for resultaterne i henhold til kommunes overordnede strategi Job i Fokus. Integrations- og Beskæftigelsesambassadøren er en tre-årig bevilling på 0,5 mio. kr. årligt til ansættelse af en projektleder, der koordinerer og igangsætter tiltag som fx dette pilotprojekt, og herefter følger op på best practice mhp at styrke den generelle indsats for at få flest mulige flygtninge i ordinær beskæftigelse. Der følger ikke yderligere indsatsmidler med denne bevilling. Unge og uddannelse Den brede ungeindsats har gennem de sidste år haft politisk høj prioritet i Frederiksberg Kommune, hvilket afspejles i den strategiske prioritering af ungeindsatsen. Ambitionen er, at flest mulige unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, da det i vid udstrækning er en forudsætning for at klare sig godt videre i livet og er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Ungeindsatsen er samlet i Ungecentret. Centret er tværfagligt og den unge kan her få vejledning og rådgivning om uddannelse, job og sociale forhold, og der samarbejdes tæt med misbrugscentret, sundhedscentret, boligsociale medarbejdere mv. Ungecentret har en lang række forskellige tilbud om 3

6 indsatser for unge, der har brug for ekstra støtte for at komme i, eller fastholde, uddannelse eller beskæftigelse. Indsatserne er beskrevet i planen Unge godt på vej. Ungecentret er også omdrejningspunktet for en mere koordineret indsats for den enkelte unge, herunder flygtningebørn se mere under Børn og skole. I arbejdet med den unge tages der udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, herunder også eventuelle kulturelle og sproglige barrierer. I Budget 2018 blev der afsat midler til en nærmere analyse af ungeområdet med henblik på at styrke en mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret ungeindsats. Der blev desuden afsat midler til Integrationspakken, som i et samarbejde mellem den boligsociale indsats og Ungecentret er en helhedsorienteret og relationel uddannelses- og beskæftigelsesindsats over for unge, der har svært ved at finde fodfæste i voksenlivet, herunder særligt ift. uddannelse og beskæftigelse. I Budget 2019 er der fokus på de svageste unge, hvor indsatsen fortsat skal udvikles, således at unge fastholdes på den rette vej via en håndholdt beskæftigelses- og uddannelsesindsats i kommunens fælles ungecenter. Desuden er der afsat midler til en erhvervsplaymaker, der skal fremme unges valg af erhvervsuddannelser. Børn og skole I hele børne- ungeområdet arbejdes der på mange niveauer for at lette nydanske børn og familiers mulighed for at blive integreret i det danske samfund, med fokus her på daginstitutions- og skolelivet. Der er på daginstitutioner og skoler såvel som i PPR og Familieafdelingen medarbejdere, som særligt er udpeget til at arbejde med nydanske børn og familier med flygtningebaggrund. Frederiksberg Kommune udvikler en medarbejderstab med særlige kompetencer inden for dette område gennem løbende dygtiggørelse og rekruttering af medarbejdere med relevante kompetencer. Der er etableret netværk til vidensdeling i både daginstitutions- og skoleregi samt i Familieafdelingen og i PPR, hvor der er fokus på udbredelse af gode erfaringer omkring fx trivsel og mistrivsel, sprogudvikling, interkulturelt forældresamarbejde og læring af fag med dansk som andetsprog. Der er udarbejdet foldere og vejledninger til institutioner og skoler og der afholdes kurser og møder for at styrke viden og lettere sagsgange. I alle dele af børne- ungeområdet arbejder man således proaktivt gennem udviklingstiltag og i driften med særlige indsatser ift. familier og børn med immigrant- og/ eller flygtningebaggrund, med særlig fokus på modtagelse, deltagelsesmuligheder, sprogudvikling og trivsel. Desuden sikrer man en skærpet opmærksomhed og tidlig indsats ift. håndtering af mistrivsel forårsaget af fx krigstraumer. Der er generelt et tæt samarbejde mellem skolernes modtagetilbud, UU-vejlederne, Familieafdelingen og PPR for at sikre smidige overgange. Særligt med henblik på en smidig brobygning/overgang fra basisdanskundervisning til almenundervisning, er der på seks skoler ansat modtagekoordinatorer. Også en rejseholdsfunktion med fokus på dansk som andetsprog findes på tværs af skoler. I forbindelse med afslutning af basisdansk udarbejdes der en afslutningsrapport og pædagogiske erfaringer videreformidles til modtagende skole/team, med henblik på en tidlig indsats. I Budget 2019 er der en række tiltag som dels understøtter alle børn og unge på Frederiksberg, og nogle der er målrettet børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der er afsat midler til, at alle børn og unge, også dem med psykisk sårbarhed, har adgang til rådgivning og et fælleskab og derfor suppleres kommunens eksisterende rådgivningstilbud med Headspace. Headspace er en organisation, som tilbyder anonym og gratis rådgivning samt vejledning til børn og unge i alderen år, samt støtte til at finde og bruge andre lokale tilbud. Headspace tager afsæt i ung-til-ung rådgivning. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2017 at iværksætte en udviklingsplan for en tidlig og mere effektiv forebyggende indsats for sårbare børn og unge. Resultatet af dette udviklingsarbejde fører nu til investering i en omlægning af arbejdsformen i de sociale børnesager. Der ansættes yderligere op til ni socialrådgivere i de kommende år, hvilket giver færre sager pr. medarbejder. Det skal understøtte, at der arbejdes målrettet, helhedsorienteret og langsigtet over for børn og unge i udsatte positioner. Målet er, at børn og familier hjælpes rettidigt og med den rigtige støtte fra starten så det kan undgås, at problemerne vokser sig store. Færre børn skal anbringes uden for hjemmet, og der skal udvikles nye metoder i arbejdet med de udsatte familier. Med afsæt i Mønsterbryderudvalget, fortsætter en række projekter, der har vist gode resultater, fx Dialogisk læsning og små læringsgrupper, Socialrådgivere i dagtilbud og Robusthed som investeringsstrategi, Tryghed i overgangen fra sundhedsplejen til dagtilbud samt Koordination og konkret indsats mod elevfravær. 4

7 Særligt for elever med anden etnisk baggrund end dansk iværksættes der, i overensstemmelse med Integrationsrådets anbefaling, et uddannelsesforløb for lærere og pædagoger med den hensigt at styrke identitets- og relationsdannelse hos elever med anden etnisk baggrund end dansk, så de kan få et større udbytte af skoledagen. Den boligsociale indsats I kommunens boligsociale indsatser arbejdes der helhedsorienteret med mange borgere med anden etnisk baggrund. I tråd med integrationspolitikken er formålet at klæde borgerne på til at kunne udnytte egne evner i eget liv. Det sker blandt andet gennem strukturerede forløb som fx Bydelsmødre, lektiecaféer i lokalområderne og fællesspisning, eller enkeltstående aktiviteter som fx Street Party eller fodboldturneringer, hvor hele Frederiksberg inviteres med. I alle tilfælde, er der fokus på en inddragelse af lokale aktører, frivillige og andre ressourcer for at sikre en bred og mangfoldig gruppe af deltagere. I Frederiksberg Kommunes budget for 2018 blev der afsat midler til et ekstra fokus på unge og uddannelse, som har resulteret i en styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem den boligsociale indsats og Ungecentret om en systematisk og struktureret indsats for unge, der mangler fodfæste i hverdagen. Den boligsociale indsats har traditionelt været forankret lokalt i udvalgte boligområder. De seneste år, har der dog været særlig fokus på, at brede den boligsociale indsats ud, så den inkluderer hele bydele og gerne i samarbejde med det øvrige lokalområde. Formålet har været at inkludere en mere mangfoldig målgruppe på tværs af etniciteter og sociale skel. I den boligsociale indsats arbejdes der relationelt og i øjenhøjde. Indsatsen er således krumtappen i det brobyggende arbejde mellem borgerne og de mange kommunale og øvrige indsatser, der kan understøtte borgerne. I Frederiksberg Kommune er der fokus på et stærkt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer om den boligsociale indsats. Samarbejdet medvirker blandt andet til, at der kan arrangeres fælles videns- og informationsaftener for udvalgte mål og medarbejdergrupper på tværs af boligafdelinger og organisationer. Særligt om emner af følsom karakter; såsom negativ social kontrol, radikalisering og æresrelateret vold er fordelene ved større arrangementer tydelige, da der er mulighed for at samle en større gruppe, så ingen oplever det som en stigmatisering af kulturel baggrund. På denne baggrund planlægges der i 2019 at arrangere dialogmøder for både forældre og pigegrupper om blandt andet negativ social kontrol. Det sociale og sundhed Tilbuddene på social- og sundhedsområdet gælder alle borgere i Frederiksberg Kommune. For sårbare borgere med behov for særlig støtte på grund af fx sygdom, handicap, psykiske lidelser eller hjemløshed, er der en lang række særlige tilbud, som alle borgere kan visiteres til. Tilbuddene tager afsæt i den enkelte borgers udfordringer, herunder også sproglige eller kulturelle barrierer. Dette håndteres således løbende i driften og udvikler sig i takt med ændringen i kommunens befolkningssammensætning. På Frederiksberg er der en ambition om, at alle borgere på Frederiksberg får et længere liv med flere gode leveår, fri for sygdom. Nogle grupper er i højere grad i risiko for at få en række kroniske sygdomme, ligesom mange er mere udsatte i forhold til ensomhed, stress og depression. De kan være svære at nå med standardiserede tilbud, pga. sprogbarrierer og andre sociale forhold, der gør, at målgruppen ikke kender til eller tager imod tilbuddene. Derfor er der på sundhedsområdet udviklet indsatser, der er målrettet borgere med anden sproglig og kulturel baggrund. Erfaringen er, at borgerne gennem de særlige tilbud får kendskab til en række ordinære tilbud, og derigennem adgang til den brede vifte af almene tilbud. På sundhedsområdet er der med udgangspunkt i ulighed i sundhed, opmærksomhed på, at ikke alle borgere profiterer af de forebyggende tilbud. Det gælder blandt andet for borgere med anden etnisk baggrund. Der udvikles derfor løbende tiltag, der henvender sig direkte til denne målgruppe, blandt andet et kvindemotionshold, rygestopkurser, diabeteskurser og diætvejledning med tolkebistand. Borgerservice Borgerservicecentret yder personlig assistance (hjælp til selvhjælp) til de borgere, hvor sprogvanskeligheder vanskeliggør brugen af selvbetjeningsløsninger, der er til rådighed i centret. Derudover udsteder Borgerservice løbende NemID til flygtninge umiddelbart efter deres ankomst til Frederiksberg Kommune. Udstedelsen sker ifm. Integrationscentrets informationsmøde til nye flygtninge og foregår via tolke, således at flygtningene får den nødvendige indføring i, hvad NemID bruges til og hvilke sikkerhedshensyn, man skal tage ifm. NemID. De sidste tre år er der i samarbejde med Bibliotekets Borgerservice blevet afprøvet løsninger med Åben Rådgivning på Hovedbiblioteket, som er en særlig borgerservice med tolk for flygtninge på vej ud af integrationsprogrammet. Parallelt er der i samarbejde med den boligsociale indsats arbejdet med lokal borgerservice i en række boligområder. Begge tiltag indgår i handleplanen og er hidtil blevet understøttet af integrationspuljen. 5

8 Kultur og fritid På kultur- og fritidsområdet eksisterer en række indsatser, som bidrager til integration på forskellig vis. Fritidsguidning og fritidspas til udsatte børn og unge favner især børn og unge fra familier med anden etnisk baggrund, som ikke kender til foreningslivet og dets muligheder. En tilsvarende ordning er oprettet for nytilkomne flygtninge i alle aldre. I budgettet for 2019 blev afsat midler til begge ordninger inklusiv ét fritidspas pr. borger. Som del af projektet Bevæg Dig For Livet arbejdes også med at endnu flere borgere med anden etnisk baggrund bliver idrætsaktive på Frederiksberg. Tilsvarende er der i 2017 og 2018 gjort forsøg med at fremme socialt udsattes deltagelse i byens kulturelle arrangementer i regi af formidlingsnetværket Kulturstilladset. Der arbejdes videre med netværket i Ved siden af disse indsatser har biblioteket flere faste tilbud, som er særligt relevante for borgere med anden etnisk baggrund. Det drejer sig både om bøger, musik, film, blade samt adgang til forskellige online tilbud på alverdens sprog. Udviklingen af byen Frederiksberg Kommune har vedtaget Frederiksbergstrategien, som er den overordnede strategi for udviklingen af byen. Det sker gennem byplanlægningsarbejde og gennem strategisk arbejde samt i samarbejde med byen i dialog med byens borgere og brugere. Målet er at sikre velfungerende, trygge, smukke, grønne og bæredygtige rammer for byens liv i tråd med Frederiksbergstrategiens målsætninger. Rammerne for byen og for boliger skal være med til at sikre livskvalitet i hverdagen for alle borgere på Frederiksberg, hvor der er fokus på at skabe en by i balance med plads til alle. Fra de overordnede planmæssige rammer for byen til den konkrete indretning af offentlige rum samt byggesager på konkrete byggerier. Der er gode erfaringer med at udvikle byområder med særlige udfordringer, fx gennem områdefornyelsesprojekter. Det er en helhedsorienteret indsats, hvor et område forsøges løftet via fysiske såvel som boligsociale og kulturelle tiltag. En hjørnesten i områdefornyelse er inddragelse af lokale aktører, som sikrer en forankring af tiltagene og dermed en bæredygtig udvikling. I 2019 arbejdes der videre med modningen af områdeudvikling i Finsensvej Vest med fokus på at koordinere fysiske, sociale og kulturelle indsatser i området, med forventning om synergi mellem indsatserne og dermed bedre kvalitet i udviklingen af området. 6

9 Oversigt over projekter til integrationshandleplan 2019 (1,7 mio.kr.) Indsats Udvalg Bevilget beløb 2019 Bevilget beløb 2020 Målsætning: Er aktive på arbejdsmarkedet 1. Endnu flere skal med en beskæftigelsesindsats målrettet flygtninge, der er længere fra arbejdsmarkedet AUU Bedre vilkår for at få kvinder i job AUU Kursuscaféen AUU Come on et tværfagligt beskæftigelsesforløb Målsætning: Gennemfører en ungdoms- eller videreuddannelse 5. Ung møder ung rollemodeller UU Målsætning: Har et sundt liv 6. Fritids- og flygtningepas nr. 2 KFU Idrætsaktiviteter i fritiden drevet af gymnasieelever KFU Unge idrætsrollemodeller og igangsættere Målsætning: Er aktive medborgere 9. Mødrenetværk SU Projekt Bibliotekets Borgerservice to go SU/KFU Hverdagsrådgivning for flygtninge og indvandrere 12. Samværsgrupper for ældre med anden etnisk baggrund i Frederiksberg Kommune SU/KFU ÆOU Integrationspriser, netværksdannelse mv I alt

10 Målsætning: Er aktive på arbejdsmarkedet 1. Endnu flere skal med en beskæftigelsesindsats målrettet flygtninge, der er længere fra arbejdsmarkedet Politisk udvalg Ansøgt beløb fra integrationspuljen Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget kr. Kontakt Centerleder Dina Haffar Wolf Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Nej Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Indsatsen bidrager direkte til følgende målsætninger i integrationspolitikken: Er aktive på arbejdsmarkedet Har et sundt liv Er aktive medborgere Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Indsatsen bidrager til og ligger på linje med Frederiksbergs Job-i-fokus-strategi, hvor det er virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der er bestemmende for den konkrete indsats over for vores ledige borgere. Indsatsen bidrager også til Frederiksbergstrategiens vision om, at Frederiksberg skal være en inkluderende by, der understøtter borgerne, samt skaber mulighed for at deltage i byens fællesskaber. Denne indsats vil bidrage til, at en udsat gruppe af borgere bliver en del af ét af byens største fællesskaber, nemlig arbejdsfællesskabet. Hvem er målgruppe for indsatsen Aktivitetsparate flygtninge samt familiesammenførte borgere til flygtninge både mænd og med særlig fokus på kvinder omfattet af integrationsprogrammet, som på nuværende tidspunkt har udfordringer med at deltage i den virksomhedsrettede aktivering på grund af fysiske og/eller psykiske udfordringer. Der er fokus på den gruppe af de aktivitetsparate flygtninge, som, på trods af sundhedsmæssige udfordringer, vurderes at have ressourcerne til at kunne deltage i og profitere af et undervisningsforløb med fokus på sundheds- og sygdomsforståelse i kontekst til arbejdsmarkedet. Derudover er det målsætningen, at alle deltagere ifm. indsatsen tilknyttes et relevant kommunalt eller frivilligt sundhedstilbud, hvilket vil understøtte deres muligheder for at opnå større tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette tilbud vil således være supplerende og understøttende ift. de beskæftigelsesrettede indsatser som Arbejdsmarkedsafdelingen i øvrigt tilbyder borgerne, da projektet vil kunne dokumentere om et særligt fokus på de sundhedsmæssige udfordringer vil få en positivt ift. borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Center for Integration arbejder beskæftigelses- og uddannelsesrettet med alle flygtninge jobparate såvel som aktivitetsparate. Aktivitetsparate borgere skal som udgangspunkt mødes med de samme krav som jobparate, og der opleves god effekt (bl.a. på kontanthjælpsområdet) ved at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for alle aktivitetsparate borgere. Erfaringen viser dog, at der for en stor del af de aktivitetsparate flygtninges vedkommende eksisterer nogle sundheds- og sygdomsrelaterede barrierer, som skal adresseres og følges op på, inden borgeren kan indgå i et meningsfuldt og holdbart samarbejde med en arbejdsgiver. En generel udfordring for målgruppen som helhed, er manglende viden om sundhed, og de har behov for at arbejde med egen sygdomsforståelse, da flere af borgerne i målgruppen ikke ser sig selv som værende en del af arbejdsmarkedet hverken nu eller på sigt. Dette skyldes ofte manglende kendskab til arbejdsmarkedets muligheder ift. helbred og helbredsproblemer. 8

11 Mange aktivitetsparate borgere med flygtningebaggrund har svært ved selv at opsøge og benytte sig af de mange sundhedstilbud kommunale såvel som frivillige - bl.a. pga. sprogbarrierer, isolation og dårlig økonomi. I dialogen med borgeren, oplever sagsbehandleren, at der er en interesse for de mange tilbud, men at borgeren ikke selv besidder ressourcerne til at tage kontakt til de relevante aktører. Beskrivelse af indsatsen Center for Integration ønsker med dette pilotprojekt både at styrke målgruppens forståelse for, hvordan man kan være en del af arbejdsmarkedet, selvom man har helbredsmæssige udfordringer samt styrke deres forudsætninger for at blive en del af arbejdsmarkedet. Med dette pilotprojekt vil det være muligt at afprøve nye metoder og indhente erfaringer, som efterfølgende såfremt projektet viser gode resultater skal implementeres i den generelle beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge. Indsatsen tager udgangspunkt i en målrettet og helhedsorienteret tilgang til de helbredsmæssige barrierer, der forhindrer borgeren i at blive en del af arbejdsmarkedet. Kombinationen af et undervisningsforløb med fokus på sundheds- og sygdomsforståelse i kontekst til arbejdsmarkedet, samt en indsats, der bygger bro til de kommunale og frivillige sundhedstilbud, vil styrke de aktivitetsparate flygtninges mulighed for at benytte disse tilbud på lige fod med andre borgere. Dette vil gøre dem mere selvhjulpne og på sigt understøtte deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Detaljeret beskrivelse af forløbet: Der deltager 10 borgere pr. forløb (i alt fire forløb af 10 borgere). Borgerne mødes én gang om ugen som en del af integrationsprogrammet, 5 timer i dagtimerne. Et forløb varer op til 4 måneder, da det kræver en intensiv og tværfaglig indsats at rykke denne målgruppe. Gruppen mødes hver uge, også selvom borgeren er kommet ud i et virksomhedsrettet tilbud og/eller et kommunalt eller frivilligt tilbud, da der her vil være fokus på nye redskaber til at håndtere hverdagen uanset om det gælder job, praktik eller sundhedstilbud. Der vil være en fast tovholder tilknyttet forløbet, og der undervises af fagprofessionelle såsom jobkonsulenter, psykologer og sundhedspersonale. Der undervises i emner såsom; sundhed og motion, sygdomsmestring, psykoedukation, foreningsliv og frivillige tilbud og arbejdsmarkedskultur. Hvis borgeren ikke er klar til virksomhedsrettet aktivering, småjob, mv., findes et relevant kommunalt eller frivilligt tilbud, hvori borgeren opstarter og fastholdes med henblik på at styrke borgerens muligheder for at leve et sundt liv, at være en aktiv medborger og at komme tættere på arbejdsmarkedet. Der ansættes en medarbejder, som vil afdække relevante sundhedstilbud, koordinere borgernes opstart, modtagelse og fastholdelse i tilbuddet. CFI har på beskæftigelsesområdet erfaring med, at gruppeforløb fungerer motiverende og understøttende for borgerne ift. at deltage i forskellige aktiviteter, da der i mødet og dialogen med andre opstår en positiv dynamik og lyst til at benytte tilbuddene samt modet til at gøre det, når man ikke er alene. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen Projektets overordnede målsætning er, at alle deltagerne afklares individuelt ift. deres arbejdsmarkedsperspektiv, og/eller ift. et relevant sundhedstilbud. Kvantitative mål: aktivitetsparate flygtninge deltager i 4 forløb à 10 borgere. 2. Minimum 50% af deltagerne kommer i et beskæftigelsesrettede tilbud ifm. forløbet. 3. Minimum 80% af deltagerne opstarter, fastholdes og gennemfører et kommunalt eller frivilligt sundhedstilbud på en varighed på minimum 3 måneder % af målgruppen går fra at være aktivitetsparate til at være jobparate Kvalitative mål: 1. 90% af deltagerne oplever en positiv forandring ift. sundheds- og sygdomsforståelse % af deltagerne har fået større kendskab til kommunale og frivillige sundhedstilbud. Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen 9

12 Center for Integration bruger en ekstern aktør til denne målgruppe, både ift. undervisning, mentorstøtte og praktikpladser. Ønsket er dog at afprøve et forløb, der understøtter Frederiksberg Kommunes Job i fokus - strategi, gør borgerne mere selvhjulpne, samt styrker deres følelse af medborgerskab i kommunen. Målsætningen er, at projektet skal forankres som en del af driften i Center for Integration. På sigt kan indsatsen udbredes til andre dele af Jobcentret, hvor der også arbejder med aktivitetsparate borgere med anden etnisk baggrund, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet udfordres af helbredsproblemer, sprogbarrierer, isolation og manglende netværk. Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Der vil være forskellige sundhedsfaglige undervisere tilknyttet forløbet, både interne aktører, såsom medarbejdere fra Frederiksberg Sundhedscenter, F86 og Virksomhedsservice, samt eksterne aktører såsom Gigtskolen og Tag Fat. Center for Integration vil derudover etablere et tværgående samarbejde med Flygtningeguidekoordinatoren og Frivillighedskoordinatoren fra Kultur og Fritid ift. indsatsen om opstart i relevante tilbud, samt modtagelse og fastholdelse af aktivitetsparate flygtninge i disse tilbud. Er der anden finansiering Indsatsen vil blive understøttet af de øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, og Center for Integration vil bidrage med ressourcer svarende til 1 3/4 årsværk fordelt på: Tovholder for projektet vil være Integrations- og Beskæftigelsesambassadør, hvor der bidrages med: 1/2 årsværk kr. Derudover: 1/2 årsværk jobkonsulent kr. 1/4 årsværk virksomhedskonsulent kr. 1/2 årsværk mentorer og tolke kr. 10

13 2. Bedre vilkår for at få kvinder i job Politisk udvalg Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Kontakt Centerleder Dina Haffar Wolf Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Nej Indsatsen bidrager direkte til følgende målsætninger i integrationspolitikken: Er aktive på arbejdsmarkedet Er aktive medborgere Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til: Indsatsen bidrager til og ligger på linie med Frederiksbergs Job-i-fokus-strategi, hvor det er virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der er bestemmende for den konkrete indsats overfor vores ledige borgere. Indsatsen bidrager også til Frederiksbergstrategiens vision om, at Frederiksberg skal være en inkluderende by, der understøtter borgerne, samt skaber mulighed for at deltage i byens fællesskaber. Denne indsats vil bidrage til, at en udsat gruppe af borgere bliver en del af ét af byens største fællesskaber, nemlig arbejdsfællesskabet. Hvem er målgruppe for indsatsen Fokus er på at styrke kvindernes beskæftigelsesmuligheder ved at sikre, at mændene støtter deres udvikling og de beskæftigelsesrettede tilbud kvinderne deltager i. Den primære målgruppe er ægtefæller til kvindelige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, som er på integrationsydelse. Sekundær målgruppe er de kvindelige flygtninge, som i en vis grad er inddraget i undervisningsforløbet med deres ægtefæller Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Negativ social kontrol er et emne, der drøftes bredt i den offentlige debat. Center for Integration møder også denne udfordring i det beskæftigelsesrettede arbejde med kvindelige flygtninge. Ægtefællens manglende viden, ønsker og eventuelle fordomme vedr. hustruens integrationsprogram, opleves ofte som en barriere for kvindernes adgang til arbejdsmarked og aktive deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud. Erfaring om udfordringerne er bl.a. indhentet hos kvinderne selv i forbindelse med Center for Integrations nuværende projekt Kvinder i job, samt via input fra kvindelige flygtninge, der har deltaget i en samskabelsesworkshop i regi af Arbejdsmarkedsafdelingen. Her satte kvinderne fokus på emnet ægtefælleinddragelse, hvilket de ser som ét af løsningsforslagene til, at kvinderne i højere grad kan holde fokus på at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, og dermed rykke tættere på arbejdsmarkedet. Dette er en generel problematik på tværs af Arbejdsmarkedsafdelingen, hvor der arbejdes med beskæftigelsesindsatsen for kvindelige etniske minoritetsborgere. Andre kommuner, såsom Haderslev, har ligeledes haft succes med inddragelse af ægtefællen, og har gjort brug af lignende forløb, da de har identificeret ægtefællens rolle og inddragelse som én af de afgørende faktorer ift. kvindens vej på arbejdsmarkedet. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen skal understøtte både mandens og kvindens arbejdsmarkedstilknytning. Målsætningen er, at mændene tager medansvar for og bakker op om, at kvinderne kan komme på arbejdsmarkedet, og dermed kan blive kvindens medspiller og ikke modspiller ift. tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette vil forsøges via kortere undervisningsdage, hvor jobkonsulenter og andre fagpersoner vil undervise i emner såsom lovgivning, kultur, ligestilling, arbejdsmarkedets krav, og der vil være gode historier og indslag fra rollemodeller - eksempelvis kvinder, der er i arbejde, arbejdsgivere og Baba-projektet. 11

14 Derudover vil der være besøg på virksomheder, der har ansat kvindelige flygtninge, samt besøg på projekt Kvinder i Job. Undervisningen vil tage afsæt i eksisterende viden, metoder og forskning på området. Overordnet beskrivelse af aktiviteten: 1 ugentlig undervisningsdag á 2 timer over 8 uger (i alt 4 forløb af 10 borgere) Der vil være en tovholder tilknyttet forløbet, og undervisningen udføres af jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter, familievejledere, rollemodeller, arbejdsgivere, mv. Deltagelse af mændenes ægtefæller ved opstart og afslutning, så kvinderne inddrages i processen, og får indblik i formålet og deres rolle i forbindelse med projektet. Fokus på samspillet mellem arbejde og hjemmeopgaver, såsom at aflevere børn i institution, passe børn ved barn-sygedag, deltage i udførslen af huslige pligter, mv. Opfølgning 3 måneder efter forløbets afslutning: kommer flere kvinder i beskæftigelsesrettede tilbud, og fastholdes de i disse tilbud? Relevante temaer under forløbet: Samfund og kultur herunder lovgivning, arbejdskultur, ligestilling etc. Kønsrollefordelingen i hjemmet. Fokus på krydspresset mellem arbejde og familie, og der arbejdes på forskellige måder med både mandens og kvindens forventninger og forståelse af rollerne i hjemmet kontra arbejdsmarkedet. Oftest er det kvinden, der bærer eneansvaret for børnene og hjemmet, hvorfor det kan være uoverskueligt at også skulle fokusere på udvikling mod arbejdsmarkedet. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen Det nuværende antal familier, der modtager ydelse (både supplerende og fuld ydelse), skal reduceres. Kvantitative mål: 5. Minimum 10 mænd deltager i forløbet % af deltagernes ægtefæller kommer i beskæftigelsesrettede tilbud og fastholdes i disse % af deltagernes ægtefæller kommer efter beskæftigelsesrettede tilbud i selvforsørgelse. Kvalitative mål: % af de deltagere, der gennemfører forløbet, har fået større kendskab til krav fra samfundet lovgivning, kultur, ligestilling etc % af de deltagere, der gennemfører forløbet, oplever en positiv forandring i familiens dynamik % af de deltagere, der gennemfører forløbet, vil i højere grad være støttende i kvindens beskæftigelsesrettede aktiviteter under integrationsprogrammet. 6. Der bliver skabt større viden om tilbud, som understøtter det moderne familieliv, såsom daginstitutioner, civilsamfundsaktører, mv. 7. Der skabes netværk på tværs af deltagerne. Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Hvis Center for Integration oplever gode resultater, er intentionen at udbrede det til målgruppen af selvforsørgende mænd, samt andre dele af Arbejdsmarkedsafdelingen, hvor der arbejdes med borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund. Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Øvrige relevante samarbejdspartnere er Familieafdelingen, Skoleafdelingen, Virksomhedsservice og civilsamfundsaktører, såsom Bydelsmødre og Baba. Er der anden finansiering Indsatsen vil blive understøttet af de øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, og Center for Integration vil bidrage med ressourcer svarende til 1 årsværk fordelt på: Tovholder for projektet vil være Integrations- og Beskæftigelsesambassadør, hvor der bidrages med: 1/4 årsværk kr. Derudover: 1/2 årsværk jobkonsulent og virksomhedskonsulent kombineret kr. 1/4 årsværk mentorer og tolke kr. 12

15 3. Kursuscaféen Politisk udvalg Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr Kontakt Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Jørgen Brorson Centerleder; Jobcenter Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Mahdis Ghiassi-Larsen SSA Boligsocial koordinator/projektleder Mette Steensig Boligsocialmedarbejder Boligsocialmedarbejder Sanne Mortensen Lejerbo FK Helle Bøtcher Kursustrappen Hvilken primære målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Integrationspolitikken: 1. Er aktive på Arbejdsmarkedet 2. Lever et sundt liv 3. Er aktive medborgere Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Socialt bæredygtig by Sigtepunkt: Sammenhængskraft i lokalområderne: 1. Vi arbejder tværgående Sigtepunkt: borgeren og fællesskabet 2. Vi skaber løsninger sammen Hvem er målgruppe for indsatsen Den primære målgruppe er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og som er uden for arbejdsmarkedet. Kvinderne kan både være aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere eller selvforsørgende kvinder uden kontakt til jobcenter. Målgruppen adskiller sig fra øvrige initiativer, ved at målgruppen har været i Danmark i min. 10år. Den sekundære målgruppe er hele familien. Indsatsen bidrager til, at kvinderne bliver gode rollemodeller for deres børn. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Jobcentret samarbejder med allerede med kursustrappen om at afklare aktivitetsparate kvinders ressourcer på jobmarkedet. Jobcentret har fokus på de kvinder, som de vurderer er klar til at modtage et intensivt forløb med henblik på at forbedre deres arbejdsevne eller blive afklaret. Der er dog en gruppe af kvinder, der af flere årsager ikke får det udbytte af kursustrappens forløb. Årsagerne er, at de på nuværende tidspunkt ikke har de nødvendige forudsætningerne for at deltage i det intensive forløb, som kursustrappen tilbyder. I det boligsociale partnerskab, er der henvendelser fra kvinder, der ønsker et tilbud der kan hjælpe dem på vej ind i ordinær beskæftigelse. De giver udtryk for et behov for læring i et, for dem, trygt miljø. Det drejer sig om kvinder, der meget gerne vil på det ordinære arbejdsmarked men som ikke af sig selv er i stand til at tage kontakt eller opsøge viden, der kan hjælpe dem på vej. I dialogen med kvinderne oplever både kursustrappen og de boligsociale medarbejdere, at der er stor interesse hos kvinderne til at udvikle deres ressourcer og få mere viden men, at afstanden mellem bopælen og kursustrappen ofte kan være for stor. Dette gælder både den fysiske afstand men i høj grad også en utryghed ved at involvere fremmede i privatlivet. Indsatsen vil derfor være forankret lokalt i de boligsociale områder og de boligsociale medarbejdere vil have en væsentlig rolle i at ruste kvinderne til deltagelse på Kursustrappen f.eks. ved at hente og bringe kvinderne til aktiviteten i en periode. Beskrivelse af indsatsen Kursuscafeen skal være et tilbud til kvinder med ingen eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. I kursuscafeen tilbydes en blid introduktion til kursustrappens egentlige indsats. Der gives mulighed for en 13

16 øvebane i kendte og trygge omgivelser, hvor kvinderne kan tilegne sig de nødvendige kompetencer, for at kunne gøre brug af kursustrappens tilbud. Konkret er der tale om et 26 ugers forløb, hvor kvinderne gennemgår flere forskellige tematikker, omhandlende eksempelvis, det danske arbejdsmarkedet, psykisk og fysisk sundhed, work/life balance, realistiske forventninger til egen præstation mv. De boligsociale medarbejdere vil være tilstede alle 26 gange, hvorimod kursustrappen vil være til stede hvert 14 dag. På den måde kan de boligsociale medarbejde støtte kvinderne i, at bearbejde og forholde sig til den viden som kvinderne tilegner sig i de uger, hvor kursustrappen deltager. Det skal understreges at indsatsens målgruppe er ud over de 40 personer, som jobcentret allerede har aftale om at visitere til Kursustrappen. Der kan være tale om personer, som ikke er blevet henvist til tilbuddet, men som jobcenter vurderer kunne have gavn af en øvebane, inden de bliver i stand til at kunne deltage i tilbuddet. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen Kvantitative mål: 1. Minimum 20 kvinder har deltaget i forløbet (fordelt på 2 boligområder) 2. Minimum 10 kvinder er klar til at modtage kursustrappens intensive forløb 3. Minimum 15kvinder oplever en klar forbedring af deres psykiske overskud og dermed af deres livskvalitet generelt 4. Minimum 10 kvinder deltager i andre aktiviteter i lokalområdet 5. Minimum 10 kvinder har fået forbedret deres danskkundskaber 6. Minimum 10 kvinder, udbreder deres nye viden til gavn andre i lokalområdet Kvalitative mål: 1. De involverede professionelle aktør oplever understøttelse af deres kerneopgave 2. Sammenhængskraften i boligområderne øges 3. Tværgående aktiviteter i kommunen udbygges og styrkes Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Hvis projektet er en succes er ambitionen at, projektet kan forankres i et samarbejde mellem jobcentret og den boligsociale indsats i alle de boligområder, hvor der er en boligsocial indsats. Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Bydelsmødrene kan præsenteres som brobyggere og støttepersoner for kvinderne. Bydelsmødrene opererer lokalt med, via opsøgende arbejde, at skabe empowerment, brobygning og oplysning til isolerede og udsatte kvinder. Desuden kan indsatsen bruges til at rekruttere nye bydelsmødre, såfremt der bliver oprettet en ny uddannelse i de kommende år. Jobcentret kan bidrage til rekrutteringen af kvinder Center for integration kan bidrage til rekruttering af kvinder Sundhedscentret det afklares om der kan etableres et samarbejde vedr. viden og aktiviteter om sundhed Er der anden finansiering Nej 14

17 4. Come on et tværfagligyt beskæftigelsesforløb Politisk udvalg Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. Kontakt Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Kasper Willems, Ungecentret Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Nej Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Job i fokus Hvem er målgruppe for indsatsen årige borgere med en aktiv beskæftigelsessag med komplekse problemstillinger. Der rekrutteres 12 unge til indsatsen. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Ungecentret oplever en gruppe unge, heraf mange med anden etnisk baggrund end dansk, der gennem de eksisterende tilbud har svært ved at lykkes med uddannelse og beskæftigelse. De har ofte komplekse problemstillinger og har enten allerede erfaringer med kriminalitet eller er kriminalitetstruede, dette ofte kombineret med andre psykosociale udfordringer såsom misbrug, problemer med vredeshåndtering mv. Tilbuddet skal sikre og understøtte de unges fastholdelse i forløb herunder virksomhedspraktik. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen handler om at nå og fastholde en målgruppe som det har været svært at nå med eksisterende tilbud. Det er et tværfagligt initiativ, hvor Ungecenter Frederiksberg, mentorordningen under beskæftigelsesområdet og den boligsociale indsats arbejder og udvikler et nyt helhedsorienteret tværgående og opfølgende indsats. Tilbuddet vil være et forløb med krav om dagligt fremmøde. Ambitionen er, at tilbuddet efter to uger vil være et kombinationsforløb, hvor to af dagene vil være virksomhedspraktik. De unge i tilbuddet vil have en aktiv beskæftigelsessag men formålet er at oprettet et tilbud der i højere grad understøtter både de unges fastholdelse i virksomhedspraktik og som skal bane vejen for beskæftigelse og uddannelse. Men da målgruppen netop har andre udfordringer end ledighed er formålet også at undersøge og understøtte hvordan der via en helhedsorientere,t tværgående og tæt opfølgende indsats kan arbejdes med de unges tilgang og valg i forhold til deres livsbane. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen 80% af de unge gennemfører forløbet 50% af de unge overgår til uddannelse og beskæftigelse indenfor 1 år efter afsluttet forløb Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Hvis indsatsen er en succes, vil det på sigt blive forankret i Ungecentret Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Den ordinære beskæftigelsesindsats og den boligsociale indsats Er der anden finansiering Den boligsociale indsats med XX kr. Den ordinære beskæftigelsesindsats med ¼ årsværk Ungecentret med konsulentbistand, projektledelse mm. ½ årsværk 15

18 Målsætning: Gennemfører en ungdoms- eller videreuddannelse 5. Ung møder ung rollemodeller Politisk udvalg Undervisningsudvalget Kontakt Brian Jørgensen, Tre Falke Skolen Karin Horsted Berg, Skoleafdelingen Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Nej Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse (på kort sigt) Er aktive på arbejdsmarkedet (på længere sigt) Derudover, at rollemodellerne vil opleve at være aktive medborgere, men dette måler initiativet ikke specifikt på. Hvem er målgruppe for indsatsen Den primære målgruppe er unge med anden etnisk baggrund end dansk som er i gang med sidste del af grundskolen. Den sekundære målgruppe er rollemodellerne, dvs. unge som fornyeligt har afsluttet grundskole og nu er godt i gang med en ungdomsuddannelse. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Den primære målgruppe: Manglende motivation i uddannelse. Den sekundære målgruppe: I højere grad at inddrage unge med anden etnisk baggrund end dansk som aktive medborgere, hvor de bidrager meningsfuldt til andres liv. At unge med anden etnisk baggrund end dansk kan møde andre unge, som for nyligt har stået i tilsvarende udfordrende situation, men som nu er kommet videre. Indsatsen skal bidrage til at give unge med anden etnisk baggrund end dansk motivation for videre uddannelse og erhvervstilknytning. Beskrivelse af indsatsen Etablering af et rollemodelkorps af tidligere elever. Unge som er kommet godt i gang med en ungdomsuddannelse (men som endnu ikke nødvendigvis har afsluttet en ungdomsuddannelse), anden uddannelse eller har fået fast job inddrages som mentorer/rollemodeller på Tre Falke Skolen. Rollemodellerne inddrages til lektiehjælpere, mentorer og samtalepartnere i mødet med nuværende elever på Tre Falke Skolen med anden etnisk baggrund end dansk, som særligt er udfordrede ift. fuldførelse af grundskolen pga. manglende motivation, udfordrende liv og evt. fraværstendenser. Skolen faciliterer mulighed for at disse unge skaber relationer, taler sammen. Derved motiverer og understøtter rollemodellerne nuværende elever til at arbejde målrettet med at fuldføre grundskoleuddannelsen. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen At der etableres mindst 4 ung-til-ung forløb. Mindst 80 procent af de unge i den primære målgruppe fuldfører grundskoleuddannelse med karakteren mindst 02 i dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik ved udgangen af skoleåret 2019/2020, (juni 2020). Mindst 80 procent af de unge i målgruppen starter på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af efter grundskole/ 10.kl. (august 2020 eller 2021) 16

19 Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen På længere sigt kan opbygges et rollemodelkorps på Tre Falke Skolen, hvor tidligere elever inddrages som motiverende rollemodeller ift nuværende elever Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Er der anden finansiering Der søges midler til aflønning til 4 tidligere elever, 3 timer om ugen i 40 skoleuger i alt kr. Ingen øvrig medfinansiering. 17

20 Målsætning: Har et sundt liv 6. Fritids- og flygtningepas nr. 2 Politisk udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Kontakt Kultur- og Fritid Sidse Korfitzen SiKo01@frederiksberg.dk Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. i 2019 og 2020 Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Hvis ja, hvilke/t år og beløb? kr. i 2018 Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til At flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk har et sundt liv og er aktive medborgere. Indsatsen har desuden kobling til Integrationspolitikkens fokus på uddannelse og beskæftigelse, idet et aktivt fritidsliv i foreningsregi er med til at disciplinere medlemmerne i at møde til tiden, øve dem i at modtage instrukser og kollektive beskeder, en mulighed for at øve sproget dansk, samt en anledning til at være fysisk aktiv og bruge energi, så man bedre kan koncentrere sig i skolen. Dertil den personlige trivsel og udvikling, der ofte følger med et aktivt fritidsliv i en forening. Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Sundhedspolitikkens Robuste fællesskaber og mental sundhed Hvem er målgruppe for indsatsen Målgruppen er udsatte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk samt nytilkomne flygtninge. Hvor flygtningepas er forbeholdt nytilkomne flygtninge i alle alder, er fritidspas et tilbud til byens udsatte børn og unge op til 18 år. I praksis er over 90 pct. af fritidspassene i 2017 givet til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere De seneste års erfaringer med fritids- og flygtningepas til udsatte børn og unge samt voksne flygtninge viser, at fastholdelse i foreningslivet, når fritids- eller flygtningepassets udløber, er den største udfordring. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen består i via flygtninge- og fritidsguiderne at tilbyde målgruppen endnu et fritids/flygtningepas á kr. for at fastholde medlemmerne i foreningslivet efter udløbet af det første pas. Et fritids/flygtningepas dækker et medlems foreningskontingent på op til kr. Der er stor variation i kontingentets størrelse for de forskellige fritidsaktiviteter, hvorfor det er forskelligt, hvor lang tid et pas på kr. rækker. Fritidsguidekoordinatorerne forventer, at 70 tidligere fritids-/flygtningepas-modtagere vil fortsætte i en fritidsaktivitet, såfremt de bevilges endnu et pas á 2000 kr., så medlemmet kan fortsætte i foreningslivet uden omkostning for familien hvad angår kontingent. Pilotforsøget med et fritids-/flygtningepas nr. 2 ønskes at gøre 2 årigt, så der både i 2019 og 2020 kan tilbydes endnu et pas via ordningen. I 2017 blev udleveret i alt 123 pas fordelt på 70 fritidspas og 63 flygtningepas. Integrationspuljen søges derfor om 2 X kr. til finansiering af 2 X 70 styks fritids/flygtningepas nr. 2 á kr. Af de ansøgte kr. afsættes kr. til en udstyrspulje. Indsatsen her er en videreudvikling af indsats 8 fra 2018 Fritidsguidning til flygtninge- og familiesammenførte. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen at der ultimo 2019 og igen ultimo 2020 er udleveret 70 Fritids-/flygtningepas nr. 2 til tidligere modtagere af fritids-/flygtningepas Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Fritids-/flygtningepas nr. 2 vil være med til at sikre, at flygtninge og udsatte børn og unge i højere grad bliver forankret i foreningslivet. Muligheden for at få økonomiske støtte til kontingent over en længere periode øger familiernes tilknytning og kendskab til foreningerne/aftenskolerne. 18

21 Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Fritids-/flygtningeguideordningen sker via et tæt samarbejde mellem fritids- og flygtningeguidekoordinatorerne og de medarbejdere i kommunen, som har den primære kontakt til målgruppen som fx familieafdelingens sagsbehandlere, skolesundhedsplejersker, jobkonsulenter, modtageklassekoordinatorer og boligsociale medarbejdere. Desuden via et tæt samarbejde mellem fritidsog flygtningeguidekoordinatorerne og foreningerne, der modtager målgruppen. Endeligt er der ofte tilkoblet frivillige i indsatsen til at følge målgruppen til træning i foreningen de første gange eller efter behov. Er der anden finansiering Med budgetforlig 2019 er afsat kr. pr år i tre år til lønninger til flygtninge- og fritidsguidekoordinatorerne de næste tre år (svarende til 15 hhv. 12 ugentlige timer) samt delvis finansiering af fritids- og flygtningepas. De afsatte midler i budgettet muliggør imidlertid ikke, at målgruppen via fritidsguiderne kan tilbydes endnu et fritidspas ( Fritids/flygtningepas nr. 2 ), hvorfor der søges om midler fra Integrationspuljen hertil. 19

22 7. Idrætsaktiviteter i fritiden drevet af gymnasieelever Politisk udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Kontakt Bevæg Dig For Livet Frederiksberg, Marianne Hovmand Skov Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Har et sundt liv Er aktive medborgere. Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Sundhedspolitikkens sundhed for alle og Robuste fællesskaber og mental sundhed samt Bevæg Dig For Livet. Hvem er målgruppe for indsatsen Målgrupper: Unge på H.C.Ørstedsgymnasiet (HCØ) og på Frederiksberg Gymnasium (FG) Primær gruppe: Idrætsudvalg med 5-10 elever på HCØ, pigegruppe på 5-6 elever på FG Sekundær målgruppe: Alle elever på begge gymnasier Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Vi ønsker at gøre idræt til noget unge dyrker sammen i deres fritid, de steder, hvor de er. Både for at styrke elevernes sundhed og højne især pigernes idrætsdeltagelse. Men især for at skabe gode sociale fællesskaber blandt unge i deres fritid og for at styrke deres evner til selv at drive fællesskaber, der skaber sammenhæng på tværs af elever, etniciteter og kulturer. Begge gymnasier har en høj koncentration af elever med 2. etnisk baggrund (over 40% begge steder). Indsatsen kører parallelt med Sundhedscentrets generelle indsats om tilbud til alle ungdomsuddannelser på Frederiksberg for at samarbejde om at styrke sundheden blandt eleverne. Beskrivelse af indsatsen Aktiviteter (detailplanlægges, når også efterårets erfaringer på de to gymnasier er kendt) Uddannelse af unge ift. at etablere bæredygtige fællesskaber (communities) omkring idræt Frikøb af en lærer på hvert gymnasium til at understøtte eleverne i etableringsfasen, så primærgrupperne lander i løbet af første halvår af 2019 Evt. instruktøruddannelse af 3-6 elever, afhængigt af interesser og behov Understøtte eleverne i at blive suppleret med nye årgange i august 2019 i såvel primær som sekundær målgruppe både årsplanlægning og markedsføring Netværksdannelse mellem de to gymnasiers elevfora for idræt og mulighed for at etablere turneringer og andre fritidsaktiviteter på tværs af de to gymnasier Erfaringsudveksling mellem de respektive gymnasiers kontaktlærere På HCØ er taget de første skridt ift. at etablere et Idrætsudvalg blandt eleverne i oktober 18. Samtidig har eleverne mulighed for at deltage i ugentlige boldspilsaktiviteter med instruktør i oktober/november Elevgruppen på FG er etableret i foråret 2018, men har været nødt til at afprøve forskellige veje ift. at finde tiltag, der virker i gymnasiets nye højskoleprofil. I efteråret 2018 har pigerne afholdt velbesøgte månedlige events med deltagere hver gang. Men der er behov for at skabe bæredygtig struktur omkring indsatsen for at initiativerne fra 2018 kan blive levedygtige på sigt. Det er en videreudvikling af en del af 2018-initiativet Flere trænere med 2. etnisk baggrund på baggrund af de erfaringer, der er gjort på Frederiksberg Gymnasium Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen På HCØ: At der etableres et Idrætsudvalg med 5-10 aktive elever som drivkraft for ugentlige idrætsaktiviteter. Og at de ugentlige idrætsaktiviteter samlet set aktiverer elever på fast basis. På FG: At pigegruppen bliver fuldt konsolideret (evt. med 1-2 elever mere som drivkraft) og at gruppen holder faste månedlige idrætsevents, som samler mindst elever hver gang. 20

23 Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Det forventes at indsatsen i 2019 kan sikre at begge elevfora kan fortsætte ad egen kraft fra skoleåret 19/20 uden behov for understøttelse ud over den, som de respektive gymnasier selv tilvejebringer i deres daglige drift. Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Se ovenfor eleverne understøttes til at være dem, som er drivende kraft i at skabe aktiviteter og fællesskaber på tværs af elevgrupper. Er der anden finansiering De indledende aktiviteter på HCØ er finansieret af Bevæg Dig For Livet og beløber sig til ca kr. Indsatsen i 2018 på Frederiksberg Gymnasium har ud over kr. fra Integrationspuljen modtaget kr. fra Socialstyrelsen. 21

24 8. Unge idrætsrollemodeller og igangsættere Politisk udvalg Ansøgt beløb fra integrationspuljen Kontakt Marianne Hovmand Skov, Bevæg dig for livet 22 Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Nej Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk har et sundt liv Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Kultur- og Fritidspolitikkens vision om at flere involverer sig Hvem er målgruppe for indsatsen Unge i fritidsklub, både de fremtidige rollemodeller (8-12 unge pr. klub i alderen år) og de øvrige klubmedlemmer, der deltager i rollemodellernes aktiviteter i klubregi. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Frederiksberg Kommune fik i 2016 udarbejdet en analyse af unge og deres idrætsvaner. Det viste, at unge generelt dyrker mindre idræt, herunder særligt pigerne. Undersøgelsen viser samtidig, at der særligt er blandt to-sprogede børn er en mindre fysisk aktivitet. Bevæg dig for livet arbejder med at udbrede idræt og bevægelse til borgere i Frederiksberg Kommune gennem alternative indsatser og projekter for at etablere gode idrætsvaner blandt alle borgere og derigennem forebygge sundhedsproblemer på sigt. Erfaringer viser, at jo tidligere de gode vaner etableres, jo mere forankrede er de. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen handler dels om at klæde unge på til at være idrætsrollemodeller og dels om at de unge organiserer idræt/bevægelse for deres jævnaldrende, fx i regi af fritidsklubben. Der samarbejdes med to fritidsklubber på Frederiksberg, Klub Jokeren og Klub Filippa om at rekruttere de unge (8-12 unge pr. klub) til et målrettet og struktureret forløb, hvor de unge deltager i en række idræts/bevægelsesaktiviteter og samtidig bliver klædt på til at kunne arrangere aktiviteter for og med de andre unge i fritidsklubben. Forløbet er med til at få idræt og bevægelse integreret i klubbens hverdagsliv og kan være med til at skabe fornyet fokus herpå og gennem anderledes aktiviteter ramme nogle andre målgrupper end sædvanligt. For at understøtte fritidsklubbens fremadrettede arbejde med unge-drevet idræt, opkvalificeres udvalgte medarbejdere i ungdomsklubben. Forløbet er bygget op omkring følgende aktiviteter: De to fritidsklubber rekrutterer hver især 8-12 unge i samarbejde med DGI Inddragelsesspor med fokus på at finde relevante aktiviteter og samarbejdspartnere, som falder i tråd med de unges interesser Uddannelsesforløb med de unge a 2-4 måneders varigheder Tværgående netværksaktiviteter på tværs af ungdomsklubberne mhp. erfaringsudveksling mellem unge og medarbejdere Opkvalificering af medarbejdere via on-the-job-training sideløbende med de unges uddannelse (der reserveres en mindre del af de samlede projektmidler til frikøb/vikardækning af medarbejdere i institutionerne svarende til kr. i alt) Igangsætning af unge-drevne aktiviteter i fritidsklubberne, der aktiverer flere øvrige unge Forankring af bevægelsesaktiviteter i fritidsklubberne, herunder brobygning/samarbejde til lokale foreningstilbud Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen 75 % af de rekrutterede unge har gennemført rollemodelsforløbet 3 større bevægelsestiltag pr. klub er gennemført af rollemodellerne, efter endt uddannelse. Der etableres tilbagevendende bevægelsesaktiviteter i ungdomsklubberne, som drives i samspil mellem de unge og medarbejdere unge pr. klub har deltaget i aktiviteterne gennemført af rollemodellerne

25 Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Forankringsperspektivet sikres via 1) uddannelse af unge, som fremadrettet kan understøtte de etablerede idrætsaktiviteter, 2) medarbejderopkvalificering, som medvirker til at klubbens personale er rustet til at støtte de unge trænere og de etablerede idrætsaktiviteter og 3) brobygning og samarbejde med idrætsforeninger, som sikrer at der skabes sammenhæng og mulighed for videre idrætsdeltagelse- eller træneropgaver i lokale idrætsforeninger. Ift. medarbejderuddannelsen, er det en centralt mål for indsatsen, at medarbejderne opkvalificeres til at kunne facilitere og igangsætte lignende unge-drevne bevægelsestiltag fremadrettet, således at medarbejderne efter indsatsens afslutning kan rekruttere en nye generationer af unge, der kan igangsætte og understøtte bevægelse i fritidsklubberne. I det omfang indsatsen giver gode erfaringer, kan det overvejes at gennemføre lignende tiltag i andre klubber (kan blive emne for senere ansøgninger eller fondssøgning i andre regi). Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Bevæg dig for livet, DGI Storkøbenhavn samt Klub Jokeren og Klub Filippa Er der anden finansiering Nej 23

26 Målsætning: Er aktive medborgere 9. Mødrenetværk Politisk udvalg Socialudvalget Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr Kontakt Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Mahdis Ghiassi-Larsen SSA Boligsocial koordinator/projektleder Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Susanne Dahl BUO Leder af sundhedsplejen Joan Juanita Andersen Boligsocial medarbejder Hvilken primære målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Er aktive på arbejdsmarkedet Gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Er aktive medborgere Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Socialt bæredygtig by: Sigtepunkt: Sammenhængskraft i lokalområderne: 3. Vi arbejder tværgående Sigtepunkt: borgeren og fællesskabet 4. Vi skaber løsninger sammen Hvem er målgruppe for indsatsen Den primære målgruppe er barslende mødre og deres små børn (0-6 år), på tværs af etnicitet, med sårbarhed i morrollen. Den sekundære målgruppe er mødre med små børn (0-6 år) med behov for et ekstra netværk under barsel, og som kan have en interesse i at støtte andre mødre under barsel. For både den primære og sekundære målgruppe gælder det, at beboere i boligområder i det boligsociale partnerskab har førsteret til at deltage. Hvis sundhedsplejen vurderer, at der er deltagere fra andre områder, for hvem det ville være relevant at deltage, har disse også mulighed for at deltage. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere I Frederiksberg Kommune får alle barslede kvinder tilbud om at deltage i mødregruppe. Mødregrupperne sammensættes indledningsvist af sundhedsplejen, derefter forventes de deltagende mødre selvstændigt at arrangere møderne og bevare kontakten. Der findes dog en gruppe af socialt og kulturelt sårbare kvinder, der erfaringsmæssigt ikke deltager i mødregrupper. Årsagerne hertil er forskellige, men primært er erfaringen, at de sårbare kvinder i forvejen, oplever den nye rolle som primæromsorgsperson, som værende vanskelig og derfor fravælger frivillige sociale tilbud. Herudover kan der være en række andre faktorer, såsom sprogvanskeligheder, kulturelle barrierer, viden om formålet med mødregrupper ml. indsatsen skal brobygge til de etablerede mødregrupper i regi af sundhedsplejen. Udfordringer kan anskues i to perspektiver: Et arbejdsmarkeds -og uddannelsesmæssigt perspektiv: Nogle nybagte mødre med anden etnisk baggrund end dansk, herunder særligt flygtninge og familiesammenførte kvinder, lever isoleret liv med ringe udsigter til uddannelse og varige jobs. For børnene kan dette medføre, at de vokser op i hjem med mangelfuldt sprog, og hvor den begrænsede viden om deres udviklingstrin og samfundets kulturbårne normer, kan medføre store udfordringer senere i livet, særligt i forhold til uddannelse, job og risiko for kriminalitet. Manglende sociale kompetencer: I de boligsociale områder er børn af minoritetsetniske familier ofte et fokusområde. Øvrige beboere henviser ofte til uhensigtsmæssig adfærd i boligområderne, b.la. hvor også små børn færdes ude sent om aftenen uden forældreopsyn, ødelægger fællesarealer, lader sig påvirke af usunde fællesskaber, har et mangelfuldt kendskab til demokrati, og har sociale vanskeligheder i skolen. Beskrivelse af indsatsen 24

27 Formålet med mødrenetværket er at bryde den negative sociale arv, og skabe lige muligheder for alle. Dette gøres, gennem en tidlig indsats og ved at styrke deltagernes forældrekompetencer, viden om pligter, rettigheder og muligheder, og evne til at reflektere og navigere imellem to kulturer. På denne måde opnås der større trivsel i barnets liv og i familien generelt. Indsatsen skal gennemføres i to boligsociale områder; Flintholm Alle/ Lindevangskvarteret (Privatbo) og enten Stjernen eller Danmarksgården (Hvor sundhedsplejen og de boligsociale medarbejdere vurderer, at der er størst behov, og hvor det er lettest at rekruttere). Det er den boligsociale erfaring, at nærhed er vigtig i forhold til kontinuerlighed og rekruttering. At indsatsen gennemføres i boligområderne danner grobund for en brobygning over i andre etablerede indsatser. Indsatser, som eksempelvis Bydelsmødrene, har vist, at lokale rollemodeller kan have en stor betydning for trivslen i de lokale områder. Der skal således arbejdes på at finde frivillige rollemodeller, der kan skabe positive forandringer på længere sigt. Overordnet beskrivelse af aktiviteten Kvinderne mødes en gang om ugen, 3 timer i dagtimerne, i to udvalgte boligområder. Et forløb varer mellem 6-12 måneder. Der er løbende optag Tovholderen vil stå for et skiftende program bestående af oplæg fra interne og eksterne gæster, reflekterende dialogmøder, fysisk træning, træning af sprog, sociale aktiviteter, samt mulighed for personlig samtale/ konsultation med hhv. sundhedsplejersker og boligsocial medarbejder. Der arrangeres ture til relevante steder, og der serveres sund frokost hver gang. Dertil kan særligt udvalgte familier få tilknyttet en venskabsfamilie eller -person gennem Røde Kors. Det er venskabsfamiliens opgave at støtte familien i spørgsmål, der omhandler forældreskab og integration, og agere som bindeled til en større deltagelse i foreningslivet og på arbejdsmarkedet. Ressourcetræk: For at skabe sammenhæng i metode og tilgang sendes 1 boligsocial medarbejder og 1 sundhedsplejerske på kursus i Circle of Security, som er en uddannelse, der er skabt med henblik på at styrke forældrekompetencer. Denne uddannelse er også benyttet i Familieafdelingen. Den boligsociale medarbejder er tovholder på projektet, og afsætter 12 timer om ugen (heraf 8 til afvikling af mødrenetværket) Sundhedsplejersken afsætter 8 timer om ugen til forberedelse og afvikling. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen Kvantitative mål: 7. Minimum 15 mødre har deltaget i forløbet 8. Minimum 10 familier har fået tilknyttet en venskabsperson eller familie 9. Minimum 5 familier (enten børn eller voksne) er startet i en frivillig forening. 10. Der er afholdt 20 møder i mødrenetværket i hvert boligområde 11. Minimum 3 deltagere er selv blevet frivillige/ rollemodeller i boligområdet eller i en forening. Kvalitative mål: % af deltagerne oplever en positiv forandring i deres forældre-rolle, og bruger deres lærdom og metoder fra netværket i dagligdagen % er blevet støttet i at søge job eller uddannelse efter endt barsel % af deltagernes familie og børn har oplevet positiv forandring i hjemmet % af deltagerne har fået et større kendskab til kommunale og private indsatser og tilbud, og benytter sig af dem % af mødrene har opnået en større viden om egne rettigheder og muligheder, og reflekterer over egen måde at være forælder på. 17. Der skabes et stærkt netværk på tværs af alder, etnicitet og boligområder. Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Mødrenetværket forankres i den boligsociale indsats med støtte fra Sundhedsplejen. Det er således meningen, at mødrenetværket skal videreføres i et eller andet omfang efter projektets afslutning. Det vil være et vigtigt fokuspunkt fra start, at indgå i dialog med de deltagende mødre om, hvordan mødrenetværket på sigt kan blive selvkørende med støtte fra den boligsociale indsats. Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med 25

28 Bydelsmødrene opererer lokalt med, via opsøgende arbejde, at skabe empowerment, brobygning og oplysning til isolerede og udsatte kvinder. Børne/ Familieafdelingen Kan holde oplæg om relevante emner, få sat ansigter på, samt aflive negative myter om kommunens børneindsatser. Jobcentret- Kan holde oplæg om CV og ansøgning, og overgangen fra barsel til job. Derudover en række interne og eksterne oplægsholdere, som inviteres til enkeltstående møder. Er der anden finansiering Det boligsocial partnerskab boligsociale bidrager med 5000kr. De deltagende boligorganisationer bidrager med 5000 kr. 26

29 10. Projekt Bibliotekets Borgerservice-to-go: Biblioteket Frederiksbergs opsøgende enhed i forhold til voksne indvandrere i boligsociale områder Politisk udvalg Socialudvalget/Kultur- og Fritidsudvalget Kontakt Projektchef: Sektionschef Vibeke Munch Kofoed Biblioteket Frederiksberg: viko02@frederiksberg.dk Projektleder: Heidi Jonesco. Ansøgt beløb fra integrationspuljen 2-årig: 2019: kr : kr. Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. pr. år Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Primært: Aktivt medborgerskab. Andet: Beskæftigelse, Uddannelse, Socialt bæredygtig by Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi , som forpligter kommunerne til at understøtte de digitalt svage grupper i deres kommunikation med det offentlige. Frederiksbergstrategien: Bl.a. Vi skaber løsninger sammen, Vi arbejder tværgående. Vi skaber plads til alle. Netværk og fællesskaber. Vi får mest muligt ud af investeringer. Hvem er målgruppe for indsatsen Voksne indvandrere, primært med ikke-vestlig baggrund, som har boet i landet i flere år, men som stadig har store udfordringer med at begå sig i det danske samfund, herunder kommunikere digitalt med det offentlige, overskue indgange til samt krav fra det danske samfund. Jf. målgrupper identificeret af Digitaliseringsstyrelsen vedr. Frederiksberg Kommune. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Overordnet er målet, at skabe digital inklusion for den del af befolkningen, som halter mest efter udviklingen. Danmark er verdens mest digitaliserede samfund mht. krav til borgerne om at kommunikere digitalt og via selvbetjening med det offentlige. Det kan de fleste borgere godt håndtere, men nogle grupper er blevet hægtet af. For ikke-vestlige-indvandrere måske endda i endnu højere grad end før digitaliseringen. Målet er i hht. Digitaliseringsstrategien, at understøtte og løfte de godt 20 % af borgerne, som har særlige udfordringer. Heraf udgør ikke-vestlige- indvandrere en forholdsmæssig stor del. Det gælder også for Frederiksberg. Målet med digital inklusion er at skabe kompetente borger, at løfte medborgerskabet, så målgruppen kan deltage i samfundet på lige fod med andre grupper mht. digital kommunikation, jobsøgning etc. Et hovedindsatsområde er fortsat at udvikle og udvide de digitale vejledningstilbud lokalt, samt at nå endnu bredere ud, så de grupper, som er mest sårbare og uden for fællesskaberne kommer mere i fokus fra Biblioteket har i de senere år fået flere borgerserviceopgaver, og det er dokumenteret, at biblioteket er et sted, hvor mønsterbrydere kan understøttes i uddannelse samt lære om demokrati og danske værdier. Erfaringerne fra Borgerservice-to-go, viser, at projektet har potentiale til at sætte den del mere i spil i de kommende år. Siden december 2016 har mere end 300 borgere benyttet projektets tilbud og haft gavn af vejledningsindsatsen. Bibliotekets opsøgende indsats er blevet bemærket flere steder, således følges projektet i 2019 af en forsker i Digital Inklusion ved ITU. Digitaliseringsstyrelsen har også holdt møder med biblioteket vedr. projektets muligheder som modelforsøg, der kan udbredes til andre kommuner. Beskrivelse af indsatsen Projektets mål er at understøtte målgruppens digitale kompetencer mhp at lære dem at kommunikere digitalt med det offentlige via selvbetjeningsløsninger samt overskue indgange til det danske samfund. Derudover imødekommes også behov for hjælp til andre digitale løsninger, f. eks. Netbank/økonomi, Jobnet og Forældreintra med henblik på at fremme deltagelsen i det danske samfund. 27

30 Projektet arbejder ud fra den teori, at når de digitale kompetencer samt overblikket over pligter og rettigheder i samfundet er til stede, så vil der være større overskud til at deltage som aktiv og kompetent borger i samfundet, søge job eller uddannelse m.v. Indsatsen i bygger videre på første bølge, dvs. de resultater, netværk og aktiviteter, som er opnået efter en opsøgende og tillidsskabende indsats bl.a. i boligafdelingerne Stjernen, Søndermarken og Danmarksgården. Projektet er gennem de sidste to år blevet kendt i områderne, og der er blevet skabt mange relationer og lokale samarbejder, som den videre indsats bygger på. Indsatsen i Projektets opsøgende enhed arbejder med digital inklusion ved at løfte målgruppens digitale kompetencer med henblik på øget digital selvbetjening, samt at skabe øget tillid og deltagelse i samfundet. Det sker bl.a. ved følgende indsatser Digital vejledning og opsøgende aktiviteter i flere boligsociale områder med henblik på at nå ud til flere borgere i målgruppen. Der etableres derfor opsøgende indsatser og vejledninger for målgruppen i 2 3 nye boligsociale områder, f. eks. Lindevang/Flintholm og Solbjerghave. De områder, hvor efterspørgslen er vedvarende høj, fastholdes. Det er et mål, at udbygge samarbejdet med Bydelsmødrene, for at skabe en mere lokal forankret indgang til boligområderne og målgruppen. Herunder at bydelsmødrene har kendskab til projektets tilbud til de digitalt svage og kan være ambassadører for projektet. Det sker bl.a. ved at deltage i netværk og møder med bydelsmødrene samt at projektlederen underviser på bydelsmødrenes uddannelse. Der tages initiativer til at nå bredere ud til den digitalt svageste del af målgruppen, bl.a. ved at samarbejde med sundhedsplejen, støtte-kontakt-personer og andre, som er tæt på de mest udfordrede familier. Herunder: o Der etableres mulighed for og test af booking af hjemmebesøg til borgere, som ikke selv opsøger vejledningstilbud eller læring. Det kræver en særlig indsats, at opsøge og nå den svageste del af målgruppen, bla. derfor ønsket om en 2-årig periode for at opnå størst mulig effekt. Projektet vil afsøge muligheden for at samarbejde med andre projekter i lokalområderne, om at nå målgruppen på en ny måde, f. eks. Ung-til-ung lommepengeprojekter eller Baba-projektet et forløb for fædre i kommunen. Formålet er også, at flere mænd og unge får kendskab til projektet og benytter vejledningen. Biblioteket ansætter studentermedhjælp med indvandrerbaggrund som en vigtig del af projektet Der gennemføres 3-4 aktiviteter i samarbejde med borgerne/målgruppen med fokus på at skabe møder på tværs af kulturer, f. eks. erindringsværksteder. Dette sker også for at øge medborgerskabet, kendskabet til projektets tilbud, samt biblioteket som mødested. Samarbejdspartner: Medborgercentret på Nordens Plads, herunder frivillige. Min 4. intromøder med rundvisning på biblioteket mhp. at sætte biblioteket mere i spil som mønsterbryder-sted. Bl.a. intro til bibliotekets relevante lærings- og kulturtilbud, herunder ITcafeen, som styres af frivillige. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen Min. 200 borgere understøttes i perioden 50 hjemmebesøg / bookinger gennemføres ift. den svageste del af målgruppen. 100 % af de borgere, som er i kontakt med projektet, får løst deres digitale udfordring eller bliver henvist til rette instans. 100 % af de borgere, som er i kontakt med projektet, får større digitale kompetencer samt kendskab til offentlige digitale løsninger. 100 % oplever bedre indblik i det offentlige, digitale Danmark herunder borgerens egne pligter og retligheder. 100 % af bydelsmødrene i de boligområder, hvor projektets tilbydes, har kendskab til de digitale tilbud og kan understøtte projektet og målgruppen Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen I løbet af projektperioden udarbejdes et forslag til en model, som kan forankre projektet helt eller delvist. I den forbindelse afsøges muligheden for samarbejder på tværs af forvaltninger, herunder SSA-området. Såfremt Biblioteket og BorgerserviceCentret fusionerer i løbet af 2020 forventes projektet forankret her. Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Projektet arbejder allerede tæt sammen med SSA-området, frivillige samt skoler og daginstitutioner. De boligsociale medarbejdere 28

31 Bydelsmødre, kvindegrupper, foreninger/netværk i områderne. Sundhedsplejen, skoleområdet (Lindevang, Bülowsvej) Jobcentret samt UU-vejledere fra Ungecentret, Støtte-kontakt-personer, modtagekoordinatorer. Start 2019 Opkrævningen Rådhuset vedr. nye selvbetjeningsløsninger. Udvikles i 2019 Gældsrådgivningen ved frivillige Er der anden finansiering: Biblioteket lægger selv mange personale- og andre ressourcer i planlægning, forberedelse af møder, IT-udstyr, materialeudgifter, den tværkulturelle del, møder på biblioteket for borgerne m.v. I alt ca. ¾ årsværk. Der søges om en 2-årig bevilling for at få skabt mulighed for at åbne dørene til miljøet og mulighed for at udnytte projektets fulde potentiale med en vedholdende, opsøgende indsats. 29

32 11. Hverdagsrådgivning for flygtninge og indvandrere Politisk udvalg Socialudvalget/Kultur- og Fritidsudvalget Kontakt Henrik Røgeskov, Biblioteket Frederiksberg E: T: Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr. Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Hvis ja, hvilke/t år og beløb? : kr. pr. år Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til Aktivt medborgerskab Er aktive på arbejdsmarkedet Gennemfører ungdoms- og videreuddannelse Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til Bibliotekets rådgivning af flygtninge og indvandrere har været spydspids for den samskabende og opsøgende tilgang, som er central for fremtidens borgerservice i Frederiksberg Kommune (Budget 2019). Hvem er målgruppe for indsatsen Den primære målgruppe er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Samtidig er øvrige indvandrere, der har behov for hjælp og støtte til aktivt, digitalt medborgerskab, også velkomne i rådgivningen. Hvilken udfordring søger indsatsen af håndtere Digitaliseringen af den offentlige sektor stiller store krav til den enkelte om at kunne betjene sig selv i kontakten med forskellige myndigheder. Dette skaber særlige udfordringer for en del flygtninge og indvandrere. Biblioteket Frederiksberg har taget en række initiativer med fokus på at yde nær og tilgængelig rådgivning i at bruge offentlige selvbetjeningsløsninger. Biblioteket har skabt solide resultater på dette område. Mange fra målgruppen er blevet hjulpet til at kunne begå sig på offentlige, digitale løsninger og har påbegyndt en læringsproces i kontakten med det offentlige, men der er stadig lang vej til selvhjulpenhed. Effekten af bibliotekets indsats peger på, at der fortsat er et behov for en særlig rådgivning, hvor nogle borgere har mulighed for en mere håndholdt hjælp. Dette behov er særligt hos flygtninge, som snart afslutter integrationsforløbet og derfor skal rustes til at stå på egne ben. Det overordnede mål med bibliotekets rådgivning er, at målgruppen kompetencer opkvalificeres og at de på sigt kan betjene sig selv, beskytte egne data og kommunikere sikkert med det offentlige. Biblioteket har opbygget særlige kompetencer på dette felt og kan desuden hjælpe målgruppen til at danne sig et overblik over den offentlige sektor og de indgange, der skal benyttes. Der er skabt tætte forbindelser til en række myndigheder og opbygget en effektiv praksis for at vise vej videre. Erfaringen fra de sidste år viser, at rådgivningen hurtigt og effektivt har håndteret forhold for den enkelte borger, som ellers ville skabe barrierer i hverdagen. Rådgivningen har således været et vigtigt supplement til CFI s målrettede beskæftigelsesindsats, og har sikret, at den enkelte borger har kunnet fokusere på beskæftigelsesindsatsen og fået kvalificeret vejledning i rådgivningen om hverdagsproblemer. Beskrivelse af indsatsen Der etableres en ugentlig rådgivning med individuel vejledning, som biblioteket faciliterer. Erfaringen fra tidligere år viser, at borgernes spørgsmål dels er myndighedsrelaterede, dels anden form for hjælp, fx forskudsregistrering hos Skat, digitale løsninger til tilmelding hos vikarbureau eller forståelse af breve fra det offentlige. På denne baggrund vil det derfor fremover blive prioriteret, at bibliotekets fagpersonale koncentrerer sig om de myndighedsrelaterede opgaver, og øvrig hjælp og spørgsmål varetages af frivillige med bred samfundsforståelse. Dansk Flygtningehjælp vil være ansvarlig for den frivillige del af hverdagsrådgivningen med henblik på rekruttering og frivilligvaretagelse. Denne organisering fremmer en mere effektiv brug af ressourcer i hverdagsrådgivningen og er med til at sikre en højere kvalitet i rådgivningen. Der vil fortsat være et tæt samarbejde med CFI om rådgivningen og biblioteket vil koordinere opgavevaretagelsen og samarbejdet med de frivillige. Selvhjulpenhed er et vigtigt tema for rådgivningen på biblioteket og vil også være det i dette nye tilbud. Indsatsen vil bygge på bibliotekets folkeoplysende tradition. Biblioteket udgør et frirum, der understøtter målgruppens kontakt med myndighederne. Samtidig kan rådgivningen drage nytte af bibliotekets fleksible åbningstider og tilrettelægges efter borgernes behov. Rådgivningen vil sigte mod, at målgruppen lærer at 30

33 kommunikere med myndigheder på dansk. Der arbejdes dog på en model, hvor der kan tilbydes tolkning ved behov. Rådgivningen kan dermed rumme helt nyankomne flygtninge og familiesammenførte og understøtte en tidlig indsats for aktivt medborgerskab. Der arbejdes med en synliggørelse at tilbuddet, så kommunens øvrige afdelinger kender til hverdagsrådgivningen og henviser målgruppen hertil. Der vil blive gennemført en evaluering som er klar medio 2019, med henblik på at undersøge hvordan rådgivningen understøtter den øvrige integrationsindsats for målgruppen. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen Der er udviklet et koncept for hverdagsrådgivning hvor bibliotekets medarbejdere og de frivillige løfter opgaverne i fællesskab med en fordeling på ca. 50/50. Minimum 15 flygtninge og indvandrere på ugentlig basis har benyttet sig af hverdagsrådgivningen. 100 % af rådgivningens deltagere har fået afklaret det spørgsmål, de har henvendt sig om. 90 % oplever, at de er blevet støttet i at betjene sig selv i kontakten med det offentlige. Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Der vil i løbet af 2019 blive gennemført en evaluering med henblik på at undersøge hvordan rådgivningen understøtter den øvrige integrationsindsats for målgruppen. Evalueringen vil danne grundlag for hvordan rådgivningen eventuelt kan indgå i den fremtidige drift på borgerserviceområdet med virkning fra Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Dansk Flygtningehjælp Center for Integration Jobcentret Borgerservice Andre relevante tilbud ad hoc Er der anden finansiering Det ansøgte beløb dækker bibliotekets tovholderfunktion, oplæring af frivillige samt ugentlig rådgivning med minimum en ansat vejleder fra biblioteket samt en 2-sproglig facilitator. Biblioteket stå for dokumentation og effektmåling af indsatsen. To aktiviteter (velkomstforløbet for nyankomne flygtninge og introduktion og vejledning af borgere ifm. danskundervisning), der lå i indsatsen i 2018, er blevet forankret i bibliotekets drift. 31

34 12. Samværsgrupper for ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Frederiksberg kommune Politisk udvalg Ældre- og Omsorgsudvalget Kontakt Hildur Thorisdottir hit@kab-bolig.dk Tlf Ansøgt beløb fra integrationspuljen kr Tidligere ansøgt beløb fra integrationspuljen Hvis ja, hvilke/t år og beløb? Nej Hvilken primær målsætninger fra integrationspolitikken knytter indsatsen sig til At have samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere og være aktive medborgere. Hvilke målsætninger fra andre politikker knytter indsatsen sig til At ældre borgere på Frederiksberg styrker byens sociale sammenhængskraft på tværs af generationer og sociale forskelle En socialt bæredygtig by styrker den enkelte ældre borger Ældre borgeres engagement i frivilligt arbejde er værdifuldt for både giver og modtager Hvem er målgruppe for indsatsen Ensomme ældre med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i egne lejligheder. Bydelsmødre-grupper eller foreninger, som gerne vil gøre en forskel frivilligt for ældre. Hvilken udfordring søger indsatsen at håndtere Ensomhed og isolation hos ældre med etnisk minoritetsbaggrund, som er resultat af sprogbarrierer og manglende netværk udover nærmeste familie. Beskrivelse af indsatsen På baggrund af erfaringer fra Københavns kommune og Bydelsmødrenes landsorganisation, vil vi gerne lave et projekt for ældre ensomme, med etnisk minoritetsbaggrund. Flere af de ældre har et begrænset netværk, især efter at deres børn er blevet voksne og flyttet hjemmefra. Mange af dem har kun ringe kendskab til sproget og har ikke eller i ringe grad været tilknyttet arbejdsmarkedet. Sproget og manglende forståelse for kommunale og foreningers tilbud udgør en ekstra barriere hos de ældre. Et samarbejde mellem de boligsociale indsatser, bydelsmødrene og fx hjemmeplejen kan finde nogle nye veje og nye tilbud, som de ældre finder meningsfulde og rent faktisk gerne vil deltage i. Bydelsmødrene har en stor viden hvorfor ældre med etnisk minoritetsbaggrund er ensomme og hvad der blokerer for, at de bliver en del af det generelle ældreliv i Danmark. Mange Bydelsmødre ønsker at gøre en forskel, men finder det svært at komme i gang. Indsatsen skal være for hele kommunen, med udgangspunkt i de områder hvor der er Bydelsmødre: Søndermarkskvarteret, Flintholm, Stjernen og Danmarksgården. Lokale Bydelsmødregrupper opstarter og kører samværsgrupper for en ældre gruppe borgere med etnisk minoritetsbaggrund som føler sig ensomme. Hver gruppe mødes 8-10 gange ca 1 gang pr. uge. Gruppen tilknyttes/ forankres i et aktivitetscenter/anden lokal ældreforening/indsats i området. Projektet er i samarbejde med Bydelsmødrenes landsorganisation, hvor den medarbejder, der skal tage sig af opgaven, er ansat. Succeskriterier og forventede resultater for indsatsen De frivillige bydelsmødre har skabt kontakt til 25 ældre ensomme, med etnisk minoritetsbaggrund. 12 ældre mødes ugentligt i samværsgrupper. Der er etableret samarbejde med tre andre etablerede tilbud i Frederiksberg kommune, som henvender sig til målgruppen. 5 ældre med etnisk minoritetsbaggrund, gør brug af de i forvejen etablerede tilbud for ældre på Frederiksberg. Hvad er forankringsperspektivet for indsatsen Gruppen tilknyttes/ forankres i et aktivitetscenter/anden lokal ældreforening/indsats i området. 32

35 Hvilke øvrige samarbejdspartnere er med Bydelsmorforeningen på Frederiksberg. Er der anden finansiering Nej 33

36 34