Miljørapport. marts 2015 VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering. Vindmøller ved Torrild IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Transkript

1 Miljørapport marts 2015 VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering Vindmøller ved Torrild

2 Indhold Forord...3 Baggrund 1.1 Planlægning for projektet Beskrivelse af projektforslag Indhold af miljørapporten...7 Vurderinger 2.1 Påvirkning af landskabet Påvirkning ved naboejendomme Påvirkning af natur Klima og miljø Sundhed Andre forhold...19 Redaktion og layout: Urland URLAND 2

3 Forord Denne Miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opstille 3 vindmøller i et nyt vindmølleområde syd for Torrild, i Odder Kommune. I projektforslaget opstilles 3 stk. 2 MW møller med en totalhøjde på 100 meter på en lige øst-vestgående række i et landområde mellem Præsthøjvej og Petersholmvej, syd for Torrild, knap 4 km vest fra den vestlige udkant af Odder. Området er udpeget til opstilling af vindmøller i Kommuneplan Projektforslaget kræver, at der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) samt en Miljøvurdering (MV). Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede miljørapport. Redegørelsen er udarbejdet af ansøger og ansøgers konsulenter i samarbejde med Odder Kommune. Miljørapporten udgives af Odder Kommune, som herved står inde for oplysningerne i miljørapporten og for, at indholdet af redegørelsen lever op til de lovgivningsmæssige krav. Redegørelsen for projektets miljøkonsekvenser vil særligt fokusere på påvirkninger af landskabelig og visuel art, konsekvenser for naboer med hensyn til støj og skyggekast fra møllerne, sundhed samt evt. påvirkninger af natur- og artsbeskyttelsesinteresser. Dette dokument er kun et resumé af miljøundersøgelserne. Den samlede Miljørapport kan ses ved henvendelse til Odder Kommune eller på www. kommuneplan2013.odder.dk. 3

4 BAGGRUND 1.1 Planlægning for projektet Byrådet har i Kommuneplan udpeget en række områder til opstilling af vindmøller. På den baggrund har Ecopartner i samarbejde med lodsejer Peer Lund Boesen indsendt ansøgning om opstilling af vindmøller i et område syd for Torrild. Området er udpeget som vindmølleområde 1.V.2 i Kommuneplan , som det ene af i alt 5 nye områder til vindmøller. Retningslinjerne for området giver mulighed for opstilling af op til 4 stk. 100 meter høje møller. Byrådet besluttede at igangsætte planlægningen for nye vindmøller syd for Torrild ved udsendelse af et debatoplæg i april Energipolitiske mål Folketinget vedtog i 2012 Energiforlig I dette er det, ligesom i tidligere Energiforlig, et overordnet mål at forøge andelen af den vedvarende energiproduktion, både for at bidrage til nedbringelse af CO 2 - udledningen og for at sikre en større uafhængighed af fossile brændstoffer og dermed også en større forsyningssikkerhed. Det er et mål, at elproduktionen fra vedvarende energi øges til en andel på 50 % af den samlede produktion i år Visionen er, at Danmark helt skal frigøre sig fra brugen af fossile brændsler (kul, olie og naturgas) i år Det kræver særligt en satsning på vindmøller. Det gælder både store havmølleparker og et nyt fokus på kystnære havmøller. Den vigtigste bidragyder er dog fortsat en betydelig udbygning med vindmøller på land, og energiaftalen forventer opstilling af samlet 1800 MW nye vindmøller i perioden Planloven Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i planloven, som blandt andet stiller krav om en VVMredegørelse samt en Miljøvurdering. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Rapporten har til formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt at forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet. VVM-redegørelsen skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Det er desuden et krav, at der udarbejdes en Miljøvurdering af projektet. Den samlede Miljørapport, med både VVM-redegørelse og Miljøvurdering, sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Kommune- og lokalplaner Kommuneplan opstiller retningslinjer for Odder Kommunes fysiske planlægning og udvikling, herunder opstilling af vindmøller. Udpegningen af områder til nye vindmøller er baseret på en samlet planlægning for vindmøller i kommunen, som blev gennemført fra 2010 og frem mod vedtagelsen af Kommuneplan i august I Kommuneplanen er området syd for Torrild udlagt til opstilling af op til 4 stk. 100 meter høje møller. En gennemførelse af projektforslaget kræver, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Ved gennemførelse af projektforslaget skal der samtidig udarbejdes ny lokalplan for området. 4

5 Miljørapport for Vindmøller ved Torrild Projektforslagets placering af de enkelte vindmøller med nye adgangsveje og arbejdsarealer Målestok 1: Nye vindmøller Adgangsveje og arbejdsarealer Beskyttede diger Skovbyggelinje Krat Græs 5

6 1.2 Beskrivelse af projektforslag Projektforslaget omfatter 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 100 meter over terræn med vingetippen i øverste position. De 3 møller opstilles på en lige række med en indbyrdes afstand på ca. 350 meter. Beskrivelsen af vindmøllerne i projektforslaget tager udgangspunkt i en 2 MW mølle med en rotordiameter på 80 meter og en navhøjde på 60 meter. Oversigt over PROJEKTFORSLAG Antal møller Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Omdrejninger pr. minut 3 60 m 80 m 100 m 6-16,7 Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Effekt pr. mølle Samlet effekt Årlig produktion 2 MW 6 MW MWh Vindmøllerne skal hver markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela det svarer omtrent til en 9 W glødepære. Total produktion * MWh * For forventet levetid på 20 år for de nye møller På grundlag af beregninger vurderes det, at de 3 vindmøller tilsammen vil producere ca MWh om året. Det svarer til det årlige elforbrug for godt husstande. Vindmøllerne har en anslået teknisk levetid på 20 år. I deres levetid forventes det derfor, at energiproduktionen fra de nye vindmøller vil bidrage med ca MWh. 0-alternativ 0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens af, at projektforslagene ikke gennemføres; dvs. at der ikke opstilles nye vindmøller. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er løbende beskrevet i sammenligning med projektforslaget. 6

7 1.3 Indhold af miljørapporten En placering af nye vindmøller syd for Torrild rejser en række problemstillinger, som er belyst nærmere i Miljørapporten: Vindmøller på op til 100 meter totalhøjde har en væsentlig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold til synlighed er beskrevet med hensyn til farve, bemaling og belysning. Der er også redegjort for, hvordan møllevingernes bevægelse påvirker synligheden, ligesom forholdet mellem størrelse og synlighed på forskellige afstande er beskrevet og illustreret. Opstilling af store vindmøller har betydning for oplevelsen af landskaberne i et større område omkring opstillingsområdet. Miljørapporten redegør gennem landskabsanalyser og visualiseringer for, hvor langt denne visuelle indflydelse rækker ud i de omgivende landskaber. Det kan for eksempel være større beboelses områder og vigtige trafikale færdselsårer. Torrild ligger som den nærmeste by til vindmølleområdet med en afstand på omtrent 1,4 km mellem vindmøllerne og byens sydlige udkant. Herudover ligger den lille bebyggelse Fillerup godt 2 km øst for mølleområdet. Vindmøllernes påvirkninger af disse bysamfund er undersøgt nærmere. Fra den vestlige udkant af Odder By er der omtrent 4 km frem mod mølleområdet, og møllernes synlighed fra byområderne her må forventes at være begrænset. Dette er beskrevet nærmere i Miljørapporten. Der ligger 2 kirker inden for en afstand af 3,5 km (nærzonen) til mølleområdet: Torrild Kirke ca. 1,7 km mod nord samt Vedslet Kirke godt 3 km mod vest. Projektforslagets evt. visuelle påvirkning af ind- og udsynsforhold omkring kirkerne er undersøgt og beskrevet nærmere i Miljørapporten. En eksisterende møllegruppe på tre stk. 900 kw møller vest for Torrild vil stå ca. 1,8 km fra af de nye vindmøller og dermed inden for en afstand på 28Xtotalhøjden af møllerne (2,8 km), jf. Vindmøllecirkulærets bestemmelser om afstand mellem møllegrupper. Det er som en del af landskabsanalyser og visualiseringer undersøgt, hvordan det visuelle samspil mellem de to møllegrupper opleves, og hvordan det påvirker oplevelsen af landskaberne omkring de to mølleparker. To luftledninger løber henholdsvis nordvest og sydøst om mølleområdet på omkring meters afstand. Samspillet mellem vindmøller og højspændingsledninger er undersøgt som en del af landskabsundersøgelserne. Opstillingen af vindmøller har konsekvenser for de nærmeste beboelser. Miljørapporten redegør for naboforhold i forhold til visuel påvirkning, støj, skyggekast, reflekser og sundhed. Torrild er et såkaldt støjfølsomt areal, hvor der gælder skærpede krav til støjen fra vindmøller. På de givne afstande vil de nye møller ikke i sig selv have betydning ift. støjpåvirkninger af Torrild By. Derimod kan kumulative effekter, den samlede støj fra nye vindmøller og de eksisterende møller vest for Torrild, evt. betyde, at støjpåvirkninger i den vestlige del af Torrild øges. Der er udført beregninger af de kumulative støjpåvirkninger fra nye og eksisterende vindmøller sammenholdt med de skærpede støjkrav for støjfølsomme arealer i Torrild. Der er beskyttelsesinteresser, særligt i form af en del diger, omkring anlægsområdet, og placering af arbejdsarealer og adgangsveje frem til hver vindmølle skal så vidt muligt tage hensyn til disse. En mindre berøring af et beskyttet dige, som kræver dispensation, kan dog ikke undgås. Miljørapporten redegør for overvejelser bag placering af veje og indeholder beskrivelser af de arealer, som berøres under anlægsarbejdet. De større fredskovarealer omkring Sønderskov øst for mølleområdet og Oldrup Krat mod sydvest er omfattet af 300 meter skovbyggelinjer. Miljørapporten redegør for møllernes placering, herunder hvordan opstillingen er tilpasset, så skovbyggelinjerne ikke overskrides. Mulige effekter på arter af flagermus er vurderet med udgangspunkt i de landskabelige-/biotopmæssige forhold og generel viden om flagermusforekomsten i regionen. Der er gennemført lytteundersøgelser efter forskrifterne i den Nationale Forvaltningsplan for flagermus udsendt af Naturstyrelse i maj Resultaterne af lytteundersøgelserne er gennemgået i Miljørapporten. Mølleområdet placeres inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er redegjort for anlægsarbejder og for praksis omkring vindmøllernes drift; herunder hvorvidt dette kan have betydning for drikkevandsinteresserne. 7

8 Miljørapportens indhold og opbygning Miljørapporten er inddelt i 9 afsnit. 1. afsnit omtaler baggrunden for projektet og sammenholder dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslag og undersøgte alternativer præsenteres sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås rapportens indhold og metoder samt gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. 2. afsnit indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af projektforslag og 0-alternativ. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes under opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne. 3. afsnit indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslaget. Afsnittet indeholder fotovisualiseringer af det fremtidige mølleanlæg. 7. afsnit redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og påvirkning fra støj- og skyggekast. 8. afsnit redegør for øvrige forhold såsom projektforslagenes konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder, og der redegøres for socioøkonomiske forhold. 9. afsnit omhandler overvågningsmuligheder og afværgeforanstaltninger i forhold til de forskellige problemstillinger forbundet projektforslaget samt en oversigt over manglende viden ved udarbejdelsen af denne rapport. Da dette er et resume af den samlede beskrivelse, er kun de væsentligste temaer i det ovenfor beskrevne medtaget her. I øvrigt henvises til Miljørapporten for den samlede redegørelse for indholdet i de 9 afsnit. 4. afsnit redegør for påvirkningen af nabobeboelser; primært i form af visuelle forhold og beregninger af støj og skyggekast. 5. afsnit indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, påvirkning af fuglelivet og 3-beskyttede naturområder. 6. afsnit redegør for problemstillinger omkring miljø og risiko for forurening. Afsnit omhandler særligt positive effekter i form af sparede emissioner, ressourceforbrug, affald og genbrug samt påvirkningen af grundvandet. 8

9 Miljørapport for Vindmøller ved Torrild Det nye mølleområde ved Torrild Målestok 1: Nye vindmøller, 100 meter totalhøjde Afstandszone omkring møller meter 9

10 VURDERINGER 2.1 Påvirkning af landskabet I forhold til andre steder i regionen, ligger mølleområdet syd for Torrild i et relativt åbent og langstrakt landskabsrum, som giver god plads til større tekniske strukturer. Kommer man på så tilpas afstand (1-1,5 km), at man har et overblik ud over mølleområdet, vil møllerne falde ind i det mark- og kratlandskab, som præger nærområdet. På helt korte afstande, ned omkring meter, vil de store vind-møller have en væsentlig visuel dominans, og set fra de nærmeste naboejendomme og lokalveje vil de helt udfylde landskabsrummet omkring sig. De omkringliggende skove vil skærme en del for møllernes synlighed, både fra selve skovområderne, og fra de landområder længere ude, som ligger bag skovområderne. Andre steder, hvor afstanden til skovbrynet bliver tilpas stor, vil mølleanlægget derimod være delvist synligt henover skovområderne, og udsynet til de roterende møllevinger, stedvist synlige, kan virke visuelt forstyrrende. Fra de omkringliggende landområder er der tale om robuste landbrugslandskaber, som i forvejen er præget af både større landbrugs- og teknikanlæg som højspændingsledninger. Vindmøllerne vil have en vis synlighed set fra Rute 445 (Kongshusvej). Særligt fra strækningen ud ad Torrild, ned mod Sønderskov, vil møllerne opleves som et markant indslag i landskabet. Fra resten af vejstrækningen, fra Odder til Skanderborg, vil møllerne stort set kun være synlige fra en omkring 1 km lang strækning efter Fillerup i øst, og fra nordvest ad en 1-1,5 km lang strækning ind mod Gjesing. På disse strækninger vurderes møllerne ikke at have væsentlig betydning for landskabsoplevelsen som helhed. De nye vindmøller vil ikke fylde meget i landskabsbilledet set fra de øvrige trafikruter gennem regionen. Fra højtliggende bakkepartier vil vindmøllerne, på gode vejrdage, være synlige så langt væk som fra Hundslund-Trustrup området mod syd, og landområderne nordvest for Hovedgård, ud mod motorvej E45. Fra de høje udsigtspunkter kan man fornemme møllernes placering på et lokalt højdedrag, som tydeligt når op over omgivelserne. På større afstande vil de ikke fylde meget i landskabsbilledet som helhed, men indgå som en del af kulturlandskabet. Den simple opstilling på en lige række med ensartet indbyrdes afstand bidrager til at give indtryk af et enkelt, ordnet teknisk anlæg. Kombineret med den langsomme rotationshastighed vil mølleanlægget, på trods af møllernes størrelse, overvejende fremstå som et samlet, roligt anlæg set fra de omgivende landområder. Nærmeste landområder og bebyggelser Set fra de nærmeste lokalveje og naboejendomme langs Præsthøjvej og Petersholmsvej, og til dels fra Kongshusvej, vil de nye vindmøller være markant synlige, hvor der er mere eller mindre frit udsyn. Flere steder ligger bebyggelserne tæt, og der er generelt meget beplantning på og omkring ejendommene. Det betyder, at møllerne fra en del punkter vil være delvist skjulte, selv på helt kort afstand. Bilister langs Rute 445 og cyklister langs cykelruten ad Præsthøjvej vil opleve de store vindmøller som en markant del af landskabsbilledet, som flere steder, for eksempel fra syd ind på tværs af møllerækken, vil fylde meget i det nære landskabsrum. Den sydøstlige udkant af Torrild ligger med åbne marker på begge sider af Tinesvej, og fra denne del af byen er der flere steder vide udsigtsmuligheder mod mølleområdet i sydøst. Det samme gælder til dels for ejendommene langs sydsiden af Bygaden, i den nordøstlige ende af byen, samt for de sydvendte ejendomme langs Vandværksvej. Længere inde i byen vil huse og træer skærme for hinanden, og møllerne vil oftest ikke være synlige. Det gælder for eksempel for det mere tætte byområde omkring kirken. Hvor der er mulighed for udsyn vil de nye vindmøller være markant synlige i det store landskabsrum syd for byen. Møllerne vil her opleves sammen med højspændingsledningen i forgrunden. Med deres størrelse vil de bidrage væsentlig til at øge indtrykket af teknikanlæg, men det vurderes at det åbne markland skab syd for byen virker relativt robust i forhold til anlæg af denne type og størrelse. Skovområder De store skovarealer øst, syd og sydvest for mølleområdet skærmer for det meste af møllernes synlighed fra de nære omgivende landområder her. Fra selve skovområderne vil opstilling af nye vindmøller ikke have nogen mærkbar landskabelig betydning. Typisk skal man ikke mere end meter ind i skoven fra skovbrynet, før der ikke er meget visuel kontakt til det omgivende landområde, og møllerne vil ikke være synlige. For færdende i skovområderne vil møllerne derfor kun komme til syne, hvis man når frem til udkanten af skoven, og ud i det åbne land vendt mod mølleområdet. Overordnet vurderes vind møllerne ikke at have egentlig betydning for oplevelsen af de omkringliggende skove. Særlige landskaber og kulturmiljøer De nærmest udpegede landskabs- 10

11 områder omkring mølleområdet er de nærliggende skovstykker ved Sønderskov, Oldrup Krat og Lundhof Skov. Som beskrevet ovenfor vil vindmøllerne ikke være synlige fra selve skovområderne. Det åbne landområde langs bækdalen øst for Torrild er et andet område med landskabelig interesse. Set herfra vil vindmøllerne være markante nye elementer i landskabet. De spredte bebyggelser og landbrug, samt en eksisterende højspændingsledning, fylder i forvejen meget i udsigten mod syd herfra, og det nye mølleanlæg vurderes ikke at ændre afgørende på det indtryk af teknik og bebyggelser, som præger landskabet i dag. I Torrild er et mindre område omkring de nordlige bebyggelser og området omkring kirken udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Det nye mølleanlæg vil have en meget begrænset synlighed fra denne del af byen, hvor byens huse og træer skærmer for udsyn, og de nye vindmøller vil ikke have egentlig betydning for oplevelsen af det nære bymiljø her. Det nærmeste større, fredede område er omkring Rathlousdal og skov- og landområderne sydvest for Odder, som også er udpeget som kulturmiljø. Selve Rathlousdal ligger omkranset af skov uden visuel kontakt til landområderne mod vest, og de nye vindmøller vil ikke have nogen visuel-landskabelig kontakt med herregårdsbygningerne. Fra de åbne landområder syd for herregården vil det nye mølleanlæg være tydeligt synligt. Landskabet syd for Odder er præget af et bølget, kuperet terræn og store åbne marker med spredte mindre og større krat og ældre hegn. Området giver vide, lange udsigter mod vest, og møllerne vil være tydeligt synlige. Set herfra fremstår vindmøllerne generelt som tekniske strukturer i en enkel, samlet møllegruppe, der kan indpasses som en del af det store åbne kulturlandskab. Kirker De nye vindmøller vil ikke være synlige fra selve kirkeområdet omkring Torrild Kirke. Til gengæld kan møllerne være synlige i visuelt samspil med kirken set fra landområdet nord for byen. På vejen ind mod Torrild fra nord, ad Haldshavevej, har man på en kortere strækning en fin indsigt ind mod Torrild Kirke og set fra netop denne vinkel vil de tre nye møller stå omtrent lige bag kirkebygningen. Visualiseringer viser en situation, hvor møllerne vil være helt skjulte, og der derfor ikke vil være noget visuelt samspil med kirken. Bevæger man sig lidt op eller ned af vejstrækningen, kan de øverste dele af møllevingerne stedvist være synlige henover selve kirkebygningen. Der vil i givet fald være tale om en begrænset effekt, som ikke vurderes at have større betydning for oplevelsen af kirken som helhed. Fra området omkring Vedslet Kirke er der begrænsede udsynsmuligheder mod øst, i retning af det nye mølleområde. Man skal ned i det østlige hjørne af kirkeområdet eller ud på parkeringspladsen ud mod Vedsletvej for at kunne få et kig mod det nye mølleanlæg i øst. Det vurderes at møllerne herfra vil have en begrænset synlighed. Overordnet vurderes de nye vindmøller ikke at have betydning for oplevelsen af det nære miljø omkring kirken. Der er ikke konstateret indsigtspunkter (fra vest/nordvest), hvorfra både kirke og vindmøller vil være synlige på samme tid. Større bysamfund De nye vindmøller vil ikke være synlige fra de fleste byområder i Odder. En undtagelse er boligområderne mod vest, som generelt ligger højt i terrænet og stedvist har fine udsigtsmuligheder ud over landområderne. De bedste udsigtspunkter er omkring de højt beliggende grønne områder mellem Venneslaparken og Røddalsmindekvarteret. Vindmøllerne kan forventes at være stedvist synlige fra andre steder i boligkvarterne vest for Vennelundsvej. Hvor synligheden er størst, kan det delvist synlige mølleanlæg bag skoven i horisonten virke forstyrrende for oplevelsen af den tydelige skovlinje, som præger udsigten mod vest. På disse afstande, omkring 3,5-4,5 km, vil møllerne ikke syne af meget, og derfor vil deres visuelle betydning for landskabsbilledet her være begrænset. Under helt særlige vejrlige forhold kan de nye vindmøller være synlige fra Skanderborg. Et eksempel er fra Skanderborg Slotskirke, hvor den høje beliggenhed giver mulighed for et langstrakt udsyn ud over Skanderborg Sø, og ud mod de nye vindmøller i sydøst. På denne afstand fylder mølleanlægget ikke meget i landskabsbilledet og vurderes ikke at have betydning for landskabsoplevelsen som helhed. Fra langt størstedelen af byområderne omkring Skanderborg vil møllerne ikke være synlige. Andre vindmøller og tekniske anlæg Det visuelle samspil mellem de nye vindmøller og de eksisterende vindmøller vest for Torrild vil, på trods af afstanden på mindre end 2 km, være begrænset. Samspillet har særlig betydning i området nord-vest for de eksisterende (mindre) Torrild-møller. Set fra Gjesing og landområderne syd for, er der ikke konstateret standpunkter af betydning, hvorfra de nye vind- 11

12 møller vil være synlige. Forholdet mellem de to vindmøllegrupper vil derfor ikke have egentlig landskabelig betydning set fra Gjesing by eller fra hovedfærdselsårerne, Rute 445 og Rute 433, syd for byen. Nord for Gjesing vil man kortvarigt opleve de nye vindmøller lige bag de eksisterende Torrild-møller, når man kommer ind mod byen ad Rute 445. Det nye mølleanlæg er kun delvist synligt herfra, og det er svært at opfatte opstillingsmønstreret. Det bidrager til et visuelt kompliceret samspil mellem de to møllegrupper set herfra. Størrelsesforskellen på møllerne gør det overskueligt at adskille de to møllegrupper fra hinanden visuelt, og der er tale om et øjebliksbillede på en begrænset vejstrækning. Fra mange andre placeringer i området vil der være god visuel afstand mellem de to møllegrupper, som fremstår som adskilte, selvstændige mølleanlæg. Da der er meget få punkter, hvorfra de nye vindmøller overhovedet vil være synlige sammen med de eksisterende, vurderes det visuelle samspil mellem de møllegrupper ikke at have en landskabs mæssig betydning. De nye vindmøller vil opleves i visuelt samspil med højspændingsledningerne i nærområdet. Hvor møller og master har omtrent samme størrelse/højde, kan det lokalt give et visuelt forvirrende udtryk; fra mange andre punkter vil der være en tydelig størrelsesforskel, og man vil kunne adskille de to forskellige slags anlæg visuelt fra hinanden. De nye vindmøller vil tilføre et nyt teknisk element i landskabsbilledet, men de vil ikke i sig selv ændre på oplevelsen af de tekniske anlæg i de nære landområder i form af særligt landbrugsbyggeri og højspændingsledninger - som det for eksempel ses fra Torrild og ud i landskabsrummet mod syd. Visualisering af projektforslaget, 3 stk 100 meter vindmøller set fra naboerne mod nordøst (se Miljørapport for flere/større fotos) 12

13 13

14 2.2 Påvirkning ved naboejendomme Afstandskrav Vindmølleprojektets påbudte afstande til nærmeste vindmølle på minimum fire gange møllens totalhøjde er overholdt for alle nabobeboelser. Visuel påvirkning En del af de nærmeste naboer vil - i større eller mindre grad - kunne se møllerne fra deres ejendom, eller fra området omkring deres ejendom. For de tre mølleplaceringer i projektforslaget vurderes det, at knap 1/3 af naboerne vil have boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden skærmende bevoksning. For godt 1/3 af naboerne vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme helt eller delvist for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan andre områder af ejendommen have frit udsyn mod møllerne. I vinterhalvåret, uden løv på træerne, vil møllerne være mere synlige bag hegn og træer omkring ejendommen, end i sommerhalvåret. For knap 1/3 af naboerne vurderes det, at det meste af ejendommen vil være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Støj Beregningerne for projektforslaget viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for projektforslaget er 42,0/43,4 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s ved naboejendom A, som skal ses i forhold til de gældende støjkrav på 42/44 db(a) ved 6/8 m/s. Den samlede (kumulative) støj fra nye og eksisterende vindmøller betyder, at støjen omkring de tre eksisterende vindmøller vest for Torrild øges marginalt. Beregningen viser, at støjkravene vil være overholdt for alle naboer omkring de eksisterende vindmølier vest for byen. For selve Torrild By, som er støjfølsomt område med skærpede støjkrav, 37/39 db(a) ved 6/8 m/s, er det højest beregnede støjniveau (fra nærmeste hjørne af byens afgrænsning) 36,9 db(a) ved 6 m/s og 38,5 db(a) ved 8 m/s. Støjkravene er således også overholdt for alle støjfølsomme arealer i Torrild. Også i forhold til lavfrekvent støj er det maksimalt tilladte støjniveau overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau er her 19,2 db(a) ved 8 m/s ved naboejendom S, i forhold til de gældende støjkrav for lavfrekvent støj på 20 db(a) ved 6/8 m/s. Odder Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstilling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmåling. Støjmåling skal udføres inden for 3 måneder efter ibrugtagningen og følge Støjbekendtgørelsens retningslinjer for denne type målinger. Skyggekast Beregninger for projektforslaget viser, at de anbefalede retningslinjer for maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast ikke er overholdt ved alle naboer. For tre naboer er niveauet højere end 10 timer pr. år. Det højest beregnede niveau er ca. 12½ timer/år ved naboejendom A, samt godt 11 timer ved nabo W og knap 11 timer ved nabo B. Odder Kommune vil stille krav om, at der gennemføres afværge foranstaltninger i form af et såkaldt miljøstop på den eller de møller, der forårsager skyggekastet, således at skyggekastniveauerne ved naboerne A, B og W ikke overstiger kommuneplanens retningslinjer om for maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast. Reflekser Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et problem. 14

15 Miljørapport for Vindmøller ved Torrild AJ AI AF AG AK AM AH AL AE F E AD H G D AC AB I J K C B A O AA L M N Y Z X P W V U T S R Q Nye vindmøller Omkringliggende naboer Supplerende beregningspunkter (støj) Støjfølsomt område Kortoversigt over de nærmeste naboer 15

16 2.3 Påvirkning af natur På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser vurderes det, at projektet ikke vil påvirke disse i væsentligt omfang. Fugle Vindmølleprojektet kan påvirke fugle ved kollision, barrierevirkning, direkte habitattab og forstyrrelse. Barriereeffekten vurderes generelt at være begrænset og det direkte habitattab vurderes på grund af vindmøllefundamenternes beskedne omfang at være begrænset. Samlet set har projektområdet ikke en væsentlig betydning for sjældne og truede arter eller arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for de omkringliggende Natura2000 områder, hvoraf de nærmeste ligger på ca. 8,5 km afstand fra mølleområdet. Flagermus Der er registreret 10 arter af flagermus i området: Brun-, Dam-, Dværg-, Frynse-, Langøret-, Pipistrel-, Skimmel-, Syd-, Trold-, og Vandflagermus. Området er godt besøgt af flagermus både antal arter og antal individer. Hovedparten af de observerede flagermus blev registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i større eller mindre grad i nattetimerne. Dvs. langs skovkanten, langs læhegn, bevoksninger og træer. Damflagermus blev registreret 39 gange og Frynseflagermus 1 gang i undersøgelsesperioden. Begge arter er kategoriseret som særlig sårbar på den danske rødliste og kræver dermed særlig bevågenhed. Det kan ikke udelukkes, at vindmøllerne vil forårsage tab af individer. Odder Kommune vil stille krav om, at der gennemføres overvågning med to lytninger, sommer og efterår, samt afsøgning af døde flagermus for at afklare behovet for et evt. driftstop. Planter Området er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Der er ikke registreret beskyttelseskrævende plantearter. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da områderne indgår i landbrugsdrift. Beskyttede naturtyper I nærområdet til de planlagte møller er der enkelte områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven som 3 arealer. Der er enkelte mindre vandhuller i området og ca. 900 meter til nærmeste å-løb omfattet af naturbeskyttelsesloven. Selve placeringen og adgangsveje til møllerne ligger uden for de beskyttede arealer. De beskyttede naturtyper vil således ikke blive berørt hverken under anlægs- eller driftsfasen. 16 Visualisering af projektforslaget, 3 stk 100 meter vindmøller, set fra den nærmeste vejstrækning mod nordvest

17 2.4 Klima og miljø Luftforurening og klima Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer betydelige miljømæssige fordele sammenlignet med produktion af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO 2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO 2 og NO x. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen ca tons CO 2, ca. 17 tons SO 2 og ca. 58 tons NO x. Ressourcer og affald Livscyklusanalyser af vindmøller viser, at energibalancen ved vindkraft er særdeles god. En moderne vindmølle vil i løbet af 3-6 måneder normalt have produceret den mængde energi der forbruges ved fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse af møllen. Forbruget af ressourcer til et vindmølleanlæg er beskedent. Udover stål og glasfiber som de væsentligste materialer i selve møllekonstruktionen, består det primært af sand og grus til veje og fundamenter, samt beton og jern til armering. Langt størstedelen af materialerne, glasfiber undtaget, vil i et eller andet omfang kunne genanvendes efter afviklingen af anlægget. Grundvandsinteresser Samlet vurderes det, at etablering og drift af vindmøllerne ikke vil udgøre nogen forureningstrussel i forhold til drikkevandsinteresserne i området, dels på grund af afstanden fra de påtænkte møller til indvindingsboringerne og dels på grund af den minimale risiko for forurening forbundet med aktiviteten. Forureningsrisikoen består primært i spild af smøre- og hydraulikolie fra møllerne og tab af olie eller brændstof fra køretøjer. Der er systemer til opsamling af olie inde i møllerne, og omfanget af sandsynlige spild fra køretøjerne er lille og vil hurtigt kunne opdages og bortgraves. De underliggende jordlag i området har generelt gode beskyttende lerlag. Det kan dog ikke afvises, at man træffer sekundære vandspejl under anlægsfasen. Det skal sikres, at vand som ledes væk fra anlægsgraven under arbejdet ikke risikerer at løbe direkte mod nærliggende å-løb, beskyttede naturområder eller lignende og herved udgøre en forureningsrisiko for disse. Efter behov kan der etableres udfældningsbassiner på de tilstødende markarealer for at sikre udfældning, inden vandet ledes videre. På grund af områdets karakter med blandt andet spredte, mindre lavbundsarealer kan det ikke udelukkes, at der kan være visse okkerforekomster. Odder Kommune vil stille krav om at evt. oppumpet vand under anlægsfasen kontrolleres for blandt andet okker inden videreledning ved at iværksætte et overvågningsprogram for dette. Odder Kommune vil stille krav om at der udarbejdes en beredskabsplan for behandling af evt. olieudslip og for forurenet vand fra rensning af vindmøllerne Oversigt over MILJØ-BESPARELSER Beregnede årligt og totalt sparede emissioner for projektforslaget. Sparede emissioner: Pr. år Samlet levetid CO t t SO 2 0,85 t 17 t NO x 2,9 t 58 t 17

18 2.5 Sundhed Reduktion af emissioner Produktionen af vedvarende energi fra det nye mølleanlæg vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO 2 og andre skadelige partikler som SO 2 og NO x i det omfang el fra vindkraft erstatter el fra specielt kulfyrede kraftvarmeværker. Særligt luftforurening fra SO 2, NO X og andre skadelige partikler som for eksempel flyveaske har lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr og afgrøder. Vindenergi kan spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø, og det nye mølleanlæg ved Torrild vil her udgøre et bidrag. Det vil overordnet have positiv betydning for det enkelte menneskes sundhed. Støj ved naboer Vindmøller i drift udsender lyde, som for moderne vindmølletyper først og fremmest genereres af mølle vingernes bevægelse gennem luften. Støj kan potentielt have sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Derfor er der i Danmark faste eller vejledende grænseværdier for, hvor meget støj, der må være fra industri, trafik og andre tekniske anlæg. Støjkravene for vindmøller er en bindende (ikke vejledende) grænse, som ikke må overskrides, og støjniveauet svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Mennesker reagerer forskelligt på støjniveauer, og der er ikke tvivl om, at nogle mennesker vil opleve støjen fra vindmøller som generende, selv om den er på niveau med eller lavere end de gældende støjgrænser. An dre vil ikke opleve nogen egentlig gene. Miljøstyrelsens grænseværdier er fastlagt på baggrund af, hvad der er miljø- og sundhedsmæssigt acceptabelt. Ingen af de hidtidige eller igangværende undersøgelser på området giver efter Miljøstyrelsens vurdering belæg for at ændre de gældende støjgrænser for vindmøller, som senest er reviderede med den nye støjbekendtgørelse fra januar 2012, hvor støjgrænsen for lavfrekvent støj blev indført. Ved en gennemførelse af projektforslaget forudsættes det, at støjkravene, herunder også støjkrav ift. lavfrekvent støj, er opfyldt for alle omkringliggende nabobeboelser. Odder Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstil ling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmålinger. Støjmålingen skal udføres inden for 3 måneder efter ibrugtagningen og følge støjbekendtgørelsens retningslinjer for denne type målinger. Skyggekast ved naboer Ligesom støjen kan skyggekast fra vindmøller virke stressende og have betydning i forhold til sundhed for de nærmeste omkringboende naboer. Der er gennemført skyggekastberegninger, som viser, at der ved tre naboer er overskridelser af vejledende grænseværdier for maksimalt 10 timer/år med skyggekast. Der gennemføres afværgeforanstaltninger for at sikre, at Odder Kommunes retningslinjer for maksimalt skyggekast ved naboer til vindmøller overholdes. Rekreative interesser Generelt vil opstillingen af vindmøller syd for Torrild ikke forhindre den rekreative brug af de nærliggende landskaber, herunder skovområderne og cykelruter langs de nærmeste landeveje. 18

19 2.6 Andre forhold Arealanvendelse Størstedelen af de berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Med det nuværende forslag til placering af arbejdsarealer og vejudlæg vurderes vindmøllerne ikke at være til hindring for en fortsat landbrugsmæssig drift af de omgivende arealer. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med nye vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Herved sikres overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket reducerer risikoen for havari i kraftig vind væsentligt i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop Som følge af havarier med ældre mølletyper, har Energistyrelsen udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf. Producenten udfører således serviceeftersyn på vindmøllerne min. 2 gange årligt. Disse inkluderer check af sikkerhedssystemer. Værditabsordning Lovgivningen på området for vedvarende energi indeholder, blandt flere andre nye tiltag, en værditabsordning ved opstilling af nye vindmøller på land. Værditabsordningen er i princippet uafhængig af den øvrige planlægning for mølleprojektet syd for Torrild og varetages af Energinet. dk, på vegne af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Med ordningen er bygherren for mølleprojekter forpligtet til at betale værditab til ejerne af de omgivende ejendomme, som skønnes at miste værdi som følge af opstillingen af nye vindmøller. Det er ingen begrænsninger for, hvilke ejendomme og på hvor lang afstand af mølleprojektet, man kan gøre krav på erstatning i forbindelse med værditab. Som udgangspunkt vil alle naboer indenfor 6 X møllernes totalhøjde, svarende til 600 meter for dette projektforslag, dog have krav på en gratis sagsbehandling ved taksationsmyndighederne, hvorimod alle øvrige ejendomme hver skal betale en sagsafgift. Bygherren har pligt til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleprojektets betydning for de omkringliggende ejendomme, senest 4 uger inden afslutningen på høringsperioden for VVM-redegørelsen. Lokalt medejerskab Lov om fremme af vedvarende e nergi giver lokale borgere købsret til andele i nye vindmølleprojekter. For nye vindmøller på land, heriblandt mølleprojektet syd for Torrild, er bygherren forpligtet til at udbyde mindst 20 % af ejerskabet som andele til lokale borgere. Alle over 18 år, som bor inden for 4,5 km afstand af vindmølleprojektet eller har bopæl i Odder Kommune, har mulighed for at købe andele. Hvis der er flere ansøgere til køb af andele, end der er udbudte andele, vil borgere med registreret adresse inden for 4,5 km af vindmølleprojektet have forret på køb af op til 50 andele. Andele, som ikke kan fordeles på anden vis, vil fordeles ved lodtrækning. Andelene skal sælges til kostprisen og skal tilbydes gennem annoncering og efter afholdelse af et informationsmøde. Ordningen administreres af Energinet.dk. Bygherren vil informere nærmere om muligheden for køb af andele i projektet i forbindelse med høringsfase og offentligt møde. Grøn ordning Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har i forbindelse med den nye lovgivning på området for vedvarende energi oprettet en grøn ordning, som finansieres gennem opstillingen af nye vindmøller, og kan yde tilskud til det lokale foreningsliv og kulturelle eller informative aktiviteter. Fonden kan også yde tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Ved en gennemførelse af projektforslaget stilles således et beløb til rådighed på kr pr. 1 MW effekt, som opstilles, som via Odder Kommune kan bruges til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Det betyder, at der ved nærværende projekt vil være omkring kr. til rådighed. Jævnfør Kommuneplan er det Byrådets hensigt, at puljen anvendes i de lokalsamfund, der berøres i forbindelse med etablering af nye vindmølleområder. Overvågning Odder Kommune har miljøtilsynet med vindmøllerne og skal sikre, at miljøkravene overholdes. Kommunen er her forpligtet til at udar-bej de en plan for overvågning af, om mølleejeren overholder miljøkravene. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har et indbygget styreog overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent 19

20 stopper møllen. I henhold til bekendtgørelsen om teknisk certificeringsordning for vindmøller er mølleejeren forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk, og ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har mølleejeren pligt til at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Tilsyn med arbejdsmiljø og -sikkerhed ved opstilling af vindmøllerne og ved efterfølgende serviceeftersyn og reparation varetages af Arbejdstilsynet. Det er Odder Kommune, som med miljøtilsynet skal sikre, at støjkravene til vindmøller, som fastsat i b ekendtgørelse om støj fra vindmøller samt i VVM-tilladelsen, overholdes. Odder Kommune vil stille krav om, at der efter møllernes opstilling og indsættelse i drift gennemføres kontrollerende støjmålinger, da det beregnede støjniveau ligger tæt på støjgrænsen. Støjmåling skal udføres indenfor 3 måneder efter ibrugtagningen og følge Støjbekendtgørelsens retningslinjer for denne type målinger. Klager fra naboer over støjen fra vindmøller i almindelig drift kan medføre, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Hvis kommunen vurderer, at støjbelastningen er for stor, kan ejeren pålægges at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVMtilladelsen ikke er overholdt. I VVM-tilladelsen vil der på baggrund af skyggeberegninger blive stillet betingelser for vindmøllernes skyggekast, således at ingen nabobeboelser udsættes for mere end 10 timers reelt skyggekast om året. Odder Kommune vil stille krav om at installere miljøstop på flere vindmøller for at hindre skyggekastbelastninger udover 10 timer jf. retningslinjer i Kommuneplan ved flere af de omkringliggende naboejendomme. Der er registreret en høj aktivitet og mange arter af flagermus, herunder to sjældne arter, i området. Det vurderes særligt, at den østligst placerede mølle, som placeres ca. 150 meter fra et skovparti med rig forekomst af flagermus, kan være årsag til tab af individer. Odder Kommune vil stille krav om, at der udarbejdes et overvågningsprogram med for eksempel lytning, autobokse og eftersøgning af døde flagermus, som kan bruges til at afklare behovet for afværgeforanstaltninger. Disse vil i fald givet indbefatte driftstop. Det vurderes, at midlertidige driftstop ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/sek. i rotorhøjde) i de perioder, hvor de store insektansamlinger kan forekomme (dvs. om natten i perioden ca. 15. juli til ca. 15. oktober) vil være en effektiv metode til at reducere tab af individer. Området omkring anlægsområdet har generelt gode beskyttende lerlag. På grund af områdets karakter med blandt andet spredte, mindre lavbundsarealer kan det ikke udelukkes, at der kan være visse okkerforekomster. Odder Kommune vil stille krav om at evt. oppumpet vand under anlægsfasen kontrolleres for blandt andet okker inden videreledning ved at iværksætte et overvågningsprogram for dette. Odder Kommune vil stille krav om at der udarbejdes en beredskabsplan for behandling af evt. olieudslip og for forurenet vand fra rensning af vindmøllerne. Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Fundamenter skal almindeligvis fjernes i en dybde af mindst 1 meter i henhold til miljømyndighedernes krav. Hvis ejeren af den matrikel, hvorpå vindmøllen er opstillet, ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fuldstændig fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Adgangsveje, som udelukkende er etableret af hensyn til vindmølledriften, og som ikke skal benyttes ved den fortsatte landbrugsdrift i området, skal fjernes og retableres til landbrugsjord. Nedlæggelse af veje med betydning for offentlighedens adgang til naturen kræver dog tilladelse fra Odder Kommune i henhold til Naturbeskyttelseslovens 26a, og på nedtagningstidspunktet vi kommunen tage stilling til om vejene har opnået denne status. 20

21 21