MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 432 Bøger Fo r fuldstændighedens skyld hør nævnes muligheden for enten soin enkeltforanstaltning eller i forbindelse med improviserede underholdningsarrangementer at uddele forskellige beskedne form er for ekstraforplejning. Det er en krigserfaring, at en cigaret eller en varm d rik på rette tid og sted undertiden har haft mere effekt end et par nok så tiltrængte kasser ammunition. Sammenfatning Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold må ses som et uundværligt led i et større hele - et led, der sigter mod at fremkalde og fastholde størst m ulig samhørighedsfølelse, kammeratskab og medborgerlig solidaritet og således bidrager til forøgelse af den psykiske modstandskraft og dermed til højnelse af kampmoralen. Virkelighedstro indøvelse i fredstid v il undertiden være vanskelig, men hensigten helliger midlet. P. Q. Nielsen. Bøgrer Johan Jørgen Holst: Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv, l- I l. Norsk Utenrikspolitisk Institutt, Oslo 1967, sider. Arne Olav Brundtland: Sikkerhetspolitisk omprøving? Norsk Utenrikspolitisk Institut, Tidens Ekko-bøkene, Oslo 1968, 254 sider, n.kr. 12,- Her i landet er der først i de senere år oprettet professorater i International Politik ved universiteterne i Årbus og K ø benhavn ligesom etablering af et udenrigspolitisk institut er af så ny dato, at dette endnu ikke egentlig har manifesteret sin eksistens i offentligheden. De studier, der er foretaget indenfor sikkerhedspolitiske områder, er derfor stort set foregået på privat basis og initiativ, bl.a. i tilslutning til Det udenrigspolitiske Selskab. Anderledes stillet har man været i Sverige og Norge, hvor man i en årrække har drevet sikkerhedspolitiske studier ved udenrigspolitiske institutter og de under forsvaret hørende forskningsråd. Der findes derfor i begge lande en række unge forskere indenfor dette speciale, ligesom der regelmæssigt i det norske tidsskrift Internasjonal Politikk, og det svenske Strategisk Bulletin offentliggøres studier om disse emner. Hertil kommer fremlæggelse af studier i bogform, på hvilket de to bøger, der her nærmere skal omtales er eksempler. Begge forfattere er typiske eksempler på den type specialister i sikkerhedspolitik og strategi, som er kommet frem i efterkrigstiden, og som navnlig i USA har været toneangivende i den sikkerhedspolitiske debat. Begge har de taget magistergraden i Statsvidenskab ved universitetet

6 Bøger 433 i Oslo i 1. halvdel af 60'erne. Johan Jørgen Holst har herudover en række studieår bag sig ved amerikanske universiteter og han er i øjeblikket forsker ved Hudson Institute, Croton-on-Hudson, N.Y. USA. Han har endvidere virket som forsker i en specialgruppe for nedrustningsspørgsmål og strategi ved det norske Forsvarets Forskningsinstitutt. Udover den her nævnte bog har han allerede en omfattende skribentvirksomhed i fagtidsskrifter og dagblade bag sig. Også Arne Olav Brundland har studeret i USA, ved Harvard University, Center for International Affairs. Han har i flere år været forsker ved Norsk Utenrikspoli- tisk Institutt med strategi og nedrustningsspørgsmål som speciale. Også Brundtland har en omfattende skribentvirksomhed bag sig. Den her foreliggende bog er en del af et større forskningsprojekt om Nordisk Balance, som gennemføres af instituttet og hvoraf en tidligere del blev fremlagt i tidsskriftet Internasjonal Poli- tikk nr. 5/1966. Sigtet med Johan Jørgen Holsts bog er, som det indledningsvis hedder,»at fremlægge en analyse som på systematisk vis søger at strukturere den samlede sikkerhedspolitiske problematik og tager sigte på at give læseren et brugbart begrebsapparat for videre tænkning.«bogen er således ikke tænkt som et indlæg i den aktuelle debat som - ligesom her i landet - foregår i anledning af, at Atlantpagtens 20-årige uopsigelighedsperi- ode udløber i Hensigten er derimod at fastlægge begreber og definitioner, som kan være hensigtsmæssige for den vurdering og diskussion om sikkerhedspolitik, som der altid vil være behov for i et demokratisk samfund og i en verden i udvikling. Holsts fremstilling får hermed et generelt sigte, selv om han tager sit udgangspunkt i Norges sikkerhedspolitiske situation som en småstat i en verden, der domineres af de to store supermagter USA og Sovjet. Norges nære beliggenhed ved sidstnævnte og medlemskab af den atlantiske alliance er en udmærket illustration til småstatens problemer. Holst har opdelt sin fremstilling i to hind, hvoraf det første, der benævnes analyse, er fremstillingens hoveddel, medens det andet udelukkende indeholder den fornødne dokumentation, i form af officielle dokumenter, erklæringer og vurderinger. Efter en kort indledning redegør forfatteren i de følgende kapitler for, hvad sikkerhedspolitik er og hvilken målsætning og funktion, den har. Sikkerhedspolitikken opfatter Holst som»de tiltak og den adferd som antas å verne om et lands sik- kerhet«(side 23). Det første krav til en relevant sikkerhedspolitik er at den baseres på en analyse af, hvor man står idag, og hvilken retning udviklingen synes at pege imod. Det nytter ikke at fortabe sig i abstrakte konstruktioner af idealtilstande. Opmærksomheden må vendes mod de processer som kan muliggøre tryggere forhold. Holst analyserer indgående det miljø, i hvilket sikkerhedspolitikken skal skabes og virke. Han opstiller eksempler på, hvorledes en sådan analyse kan foretages. Hans bog er i det hele som det anføres i forordet af det norske udenrigspolitiske instituts direktør John Sannes - et grundlæggende arbejde, som vil være til nytte for alle dem, der arbejder med forskning og med udformning af sikkerhedspolitikken. Bogen henvender sig naturligt i første række til et norsk publikum, men den har netop ved sit almene sigte også bud til alle, der er beskæftiget med lig nende virksomhed her i landet. I en tid hvor netop vor forsvarspolitik tages op til nyvurdering, burde den være obligatorisk læsning for alle ansvarlige.

7 434 Bøger Medens Holst således lægger vægt på en almen fremstilling, er Arne Olav Brundt- lands bog Sikkerhedspolitisk omprøving? et indlæg i debatten i anledning af, at det norske Storting i år skal tage stilling, både til en melding fra udenrigsministeriet om norsk NATO-politik i de kommende år, og til et forslag fra forsvarsministeriet om en ny langtidsplan for forsvaret. Også denne bog vil have interesse for et dansk publikum ikke mindst p. gr. a. den indgående diskussion, Brnndtland gennemfører af Norges sikkerhedspolitiske alternativer. Selv om udviklingen i Europa i denne sommer måske gør problemstillingen mere enkel end den tegnede til at blive ved årets begyndelse, er Brundtlands analyse af de forskellige alternativer egnet til at sætte tanker igang. Han siger selv i sine afsluttende bemærkninger:»de ændringer i sikkerhedspolitikken, som vi har diskuteret her, er ikke ændringer Norge ønsker,«men»idag er det mere påkrævet end for få år siden, at norske myndigheder, ud fra en realistisk vurdering af norske nationale interesser, ser landets udenrigspolitiske problemer i et fremtidsperspektiv, hvor både sikkerhedspolitiske, handelspolitiske og alment udenrigspolitiske interesser bliver varetaget. Det kræver samlet overblik og realistisk prioritering.«(side ) Det samme kunne siges om danske forhold. K. V. Nielsen. Niels Jørgen II aa ger up: N A TO ejter Berlingske Verdenspolitiske Bibliotek, 1967, 119 sider. Allerede ved årsskiftet udsendte Berlingske Forlag denne bog som en optakt til den debat, man måtte forvente ville komme i dette år i anledning af, at Atlantpagtens 20-årige uopsigelighedsperiode udløber næste år (jfr. pagtens artikel 13). Redaktør Haagerups forudsætninger for at indlede en debat om N ATO s fremtid behøver næppe nærmere begrundelse for dette tidsskrifts læsere. Det kan da også straks slås fast, at Haagerups bog er en god debat-indledning, præget som den er, af forfatterens store indsigt i N ATO s problemer og indtrængen i den europæiske sikkerheds problematik. Medens Haagerup skrev bogen, var indstillingen i det meste af offentligheden i den vestlige verden og ikke mindst her i landet præget af forventninger om, at der nu endelig en snes år efter den kolde krigs indledning var begyndt at ske en optøning af fronterne og at en tilnærmelse mellem blokkene lå lige om hjørnet. I kapitlet»natos fremtid«, der er bogens centrale, redegør Haagerup klart for de tilpasningsvanskeligheder, den formodede optøning har skabt inden for alliancen, men siger han»trods indre politiske storme i de enkelte medlemslande og afskyvækkende politiske tilstande i andre, er Atlantpagten et for vigtigt instrument at give afkald på«(side 57). Den seneste politiske udvikling omkring Czekoslovakiet turde være tilstrækkelig bekræftelse på disse betragtninger. Haagerup redegør indgående for problemstillingen omkring etablering af et eventuelt europæisk forsvarsfæuesskab, og han analyserer i forbindelse hermed det tyske problem, hvis løsning, når alt kommer til alt, er dette spørgsmåls kerne. Han peger på den række af vanskeligheder, der v il tårne sig op, og skriver herom bl.a.:»i det forløbne år har man set den forskrækkelse, som den vestlige åbning mod øst har fremkaldt. Hvad kan man da ikke forvente, hvis man i Vesteuropa udvider det bestående økonomiske samarbejde til også at omfatte det militære og opfordrer østlandene til at kvitte Warszawa-pagten eller de tosidede aftaler med Moskva til fordel for deltagelse i et europæisk for-

8 Bøger 435 svarssystem, hvis fritstående karakter i forhold til USA det vil være meget svært at overbevise russerne om«(side 82). Et europæisk forsvarsfællesskab ligger derfor efter Haagerups mening langt ude i fremtiden og dets realisation bør ikke søges forceret, for»den bevægelighed i den europæiske politik, som nu er blevet et hovedmål i den atlantiske alliances politik, tilsigter en pragmatisk og fleksibel politik, som langtfra at sigte mod et snævrere separat europæisk forsvarssamarbejde snarere bør fastholde det hidtidige forsvarssamarbejdes atlantiske karakter, indtil der en dag med begge supermagters samtykke kan tages skridt til at ordne de europæiske sikkerhedsproblemer på en anden vis end i dag. Men at lade det ske på trods af den ene supermagt og med uvisse reaktioner fra den anden kan være et politisk hasardspil, som situationen heldigvis ikke gør nødvendig«. (side 82) Også de væsentligste aspekter i nedrustningsspørgsmålet og især dets virkninger for N A T O har Haagerup fået med. Hertil kommer at bogen indeholder meget fyldige notehenvisninger og en supplerende bibliografi over den væsentligste sikkerhedspolitiske litteratur i efterkrigstiden. Trods sin ringe størrelse er denne bog et fyldigt og sobert indlæg i NATO-de- batten, som uanset udviklingen ikke har mistet sin aktualitet og som sammen med bogen»danmark og NATO«(anmeldt i nr. 7-8/68) er de hidtil væsentligste bidrag til årets NATO-debat. K. V. Nielsen. Dansk sikkerhedspolitik I-1I Udenrigsministeriet, København 1968, sider, kr. 45,- Med års forsinkelse udkom endelig i begyndelsen af august den ventede udenrigs- ministerielle redegørelse for dansk sikkerhedspolitik i efterkrigstiden. Redegørelsen rækker ikke længere end til 1966, og der er da også ved dens udgivelse stillet et supplement i udsigt, der skulle dække perioden op til idag. Redegørelsen er delt op i to bind, hvoraf det første i 14 kapitler giver en fortløbende fremstilling og et personregister, medens bind II indeholder dokumentationen i form af referater, udtalelser af politiske personligheder og officielle dokumenter i deres helhed erer i uddrag. Efter et forord af udenrigsminister Poul Hartling og en kort indledning tager fremstillingen sin begyndelse med en redegørelse for de skandinaviske forsvarsforhandlinger og deres forlis. Det følgende kapitel redegør for Danmarks tilslutning til den_ nordatlantiske traktat. Herefter følger to kapitler, der omhandler henholdsvis Grækenlands og Tyrkiets samt den tyske Forbundsrepubliks optagelse. Grønlands og Færøernes stilling indenfor traktaten er emnet for de følgende to korte kapitler. Et kapitel omhandler N ATO s civile og militære struktur og spørgsmålet om politiske konsultationer indenfor alliancen. Spørgsmålet om stationering af allierede flyverstyrker i Danmark, oprettelsen af NATO-enhedskommandoen i Østersøregionen samt dansk atompolitik behandles i de følgende kapitler. Det danske forsvar behandles i kapitel X I og i det følgende redegøres for forskellige praktiske sikkerhedspolitiske foranstaltninger, hvilket dækker over forholdsordren, regler for afvisning af krænkelser, fremmede krigsskibes og flys adgang til dansk område og regler for øvelsessamarbejde samt den såkaldte tankskibsaffære, hvor USA modsatte sig dansk levering af tankskib til Sovjet med henvisning til reglerne for strategisk eksportkontrol, men til sidst bøjede sig for de danske synspunkter. Et kapitel er viet en redegørelse for

9 436 Bøger dansk deltagelse i FNs fredsbevarende operationer, og i et afsluttende kapitel beskrives nedrustnings- og afspændingsforanstaltninger. Redegørelsen indeholder som helhed intet væsentligt nyt, mest interessant er klarlæggelsen af den rolle de danske ambassadører i Washington og London spillede under forhandlingerne om det skandinaviske forsvarsforbund og dansk tilslutning til den nordatlantiske traktat. Væsentligst betydning har redegørelsen ved fremlæggelse af dokumentarisk materiale, men her må man dog være opmærksom på, at redegørelsen kun indeholder et skønsomt udvalg. Udenrigsministeren peger i den forbindelse i sin indledning på, at Det udenrigspolitiske Nævn af principielle grunde har afslået at tillade Nævnets forhandlinger offentliggjort. V. Ole Helmer Jensen: Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Politikens Forlag, København 1968, 448 sider, kr. 24,- Politikens forlag har med denne bog føjet en ny til sin nyttige serie af håndbøger. Stoffet er ordnet kronologisk, men dog samlet i syv hovedafsnit, hver med en indledning, der kort redegør for de strategiske planer og hovedbegivenheder, inden man dag for dag kan følge krigens gang. Det er et enormt arbejde major 0. R. H. Jensen har lagt i denne bog, og resultatet er blevet en klar oversigt for den, der hurtigt ønsker at orientere sig om den anden verdenskrigs begivenheder. Udover det allerede nævnte indeholder bogen adskillige gode oversigtskort og skitser til anskueliggørelse af de krigsførendes planer og operationernes forløb. Hertil kommer et fyldigt billedmateriale. For at få det fulde udbytte af en sådan håndbog er et fyldigt register en nødvendig forudsætning, her synes forlaget imidlertid at have været for karrig med pladsen, man kan eksempelvis hverken finde Låne- og lejeloven, Singapore eller Stalingrad i registret. Det ville være en god idé af forlaget, i næste oplag at bevilge endnu nogle sider, så denne fejl kunne rettes. Man kunne måske så i tilgift også få plads til en fyldigere bibliografi og til en oversigt over kodenavne, som denne krig er så rig på. K. V. Nielsen. N. Borchgrevink: Den norske Brigade i Tyskland Forsvarets Krigshistoriske Avdeling, Oslo 1967, 60 sider. En kortfattet skildring af den norske brigade fra dens oprettelse til den i foråret 1953 blev trukket hjem. Bogen skildrer brigadens sammensætning, dens gar- nisonering og livet i garnisonerne og på orlov, bl. a. til Danmark. I sin afsluttende vurdering understreger forfatteren brigadetidens værdi for genopbygningen af den norske hær. Mulighederne for i Tyskland at kunne udnytte allerede eksisterende øvelsespladser, skoler, forsynings- og vedligeholdelsessystemer bevirkede, at der kunne gennemføres en effektiv og ensartet uddannelse på et tidspunkt, hvor den norske hær med den daværende forsvarsministers ord»lå med brukket rygg«. Bogen indeholder en række illustrationer samt oversigter over dislocering, væsentlige øvelser og navnene på kommando- og brigadechefer. K. V. Nielsen. Bodo Herzog: 60 Jahre deutsche U-Boote J. F. Lehmanns Verlag, München sider, 137 billeder, 118 skitser, 1 kort. D M indb. 92,-, heft. 88,-. Dette er historien om det tyske u-båds- våben fra dets fødsel ved århundredskiftet frem til idag. Det var ingeniøren Lorenzo D Equevilley, der fremsatte forslag om påbegyndelse af bygning af u-både overfor

10 Bøger 437 Krupp i Essen. I løbet af kort tid havde man konstrueret forsøgsubåden Forelle og og allerede i 1906 løb den første af den kejserlige marines ubåde, SM U 1, af stabelen. Forinden havde den kejserlige russiske marine bestilt tre ubåde. A lle væsentlige områder indenfor det tyske u-bådevåbens historie er dækket med denne bog. Stoffet er overskueligt stillet op i oversigter og tabeller, hver eneste u-båds data og skæbne findes her. I en 19 sider lang oversigt finder man samtlige ubåds kommandanter og hvilke både, de har ført. Bogen er særdeles velforsynet med k ildehenvisninger og bibliografi. Billedmaterialet, hvoraf noget ikke tidligere har været offentligjort, er nydeligt og instruktivt. V. Weyer: Taschenbuch der Kriegsflotten - X IX Jahrgang, J. F. Lehmanns Verlag, München sider, 1011 illustrationer, genoptryk, D M 42,-. A f hensyn til den store efterspørgsel, der har været på ældre udgaver af Weyer, specielt omkring 1. verdenskrig foreligger nu også 1918-udgaven i genoptryk. Alistair Maclean: Ørneborgen. Gyldendal, København 1968, 270 sider, kr. 31,50. En forrygende skildring af et engelsk specialkommandos angreb på den sydtyske efterretningstjenestes og Gestapos fælles hovedkvarter Schloss Adler i de bayerske alper under den anden verdenskrig. Dansk Tidsskrijt-lndex Bibliotekscentralens årlige tidsskrift-index foreligger nu i 53. årgang. Det indeholder som vanligt en systematisk fortegnelse over indholdet af ca. 300 danske og en del norske tidsskrifter. V O R D I N G B O R G D A M P V A S K E R I HUlUcece P rins Jørgens A llé 6 - V o rd in g b o r g T e le fo n 123 Kemisk tøjrensning Termax Metalvarer N Ü R N B E R G Q A D E K BH. S Sandby *37 15

11 438 Meddelelser Foreningen af Officerer udenfor akfiv Tjeneste FÆ LLE S S T Y R ELS EN : Ledreborg A llé 18, Gentofte. Telf. G E 560. Fællesstyrelsens post girokonto nr Meddelelse fra Københavns Kreds" KRED SEN S ADRESSE: Ledreborg Allé 18, Gentofte. Telf. G E 560. Kredsens post girokonto nr På pistolskydebanerne på Amager (Kalvebod) afholdes skydning: Søndag den 27. oktober kl. 9,00: Afslutning I Officersforeningens lokaler afholdes: Torsdag den 10. oktober kl. 19,30: Klubaften»» 24.»» 19,30: Foredrag af major A. N. Hvidt. Hærens Reserveofficerskorps gennem 125 år. OBS..: Efter foredraget overrækker formanden, oberst O. H. Permin præmierne til følgende vindere ved Kredsens Præmieskydning den 18. august 1968: Kl. A nr. 1: M ajor H. O. Petersen P. F lid : Løjtnant H. H indahl Kl. B nr. 1:» O. Høgsbro nr. 2: Ritmester Clauson Kaas Flid : Kaptajn S. Troels-Smith Kl. C nr. 1: Løjtnant E. V. Lindberg Flid :» A. V. Lindberg Kl. D nr. 1:» K. A. O. Rankov Oberst O. H. Perm ins pokal: M ajor H. O. Petersen, der endvidere for 3. gang tildeles Vandrepræmien for bedste samlede resultat af de tre Kredsskydninger. Torsdag den 14. november kl : Klubaften»» 28.»» 19.30: Foredrag af M ajor H. H. Jørgensen: Erindringer fra et opliold i Tyskland.

12 Meddelelser «9 Det krigsvidenskabelige Selskab Foredragssæsonen 1968/69 Mandag den 4. november 1968: M ajor P. K. Borrits:»Fransk stabsuddannelse, herunder taktiske doktriner og strategisk koncept.«mandag den 18. november 1968: Kommandør H. B. Gundersen:»Det norske forsvars reorganisering; grundlæggende synspunkter og disses gennemførelse.«mandag den 2. december 1968: Forsvarsminister E. Ninn-Hansen:»Det danske forsvar i forenklingens tegn.«selskabets medlemmer er af Artilleriofficersforeningen indbudt til følgende foredrag: Mandag den 25. november: Ingeniør T. K. Jensen, Artilleriskolen: Elektronisk beregnermateriel. Mandag den 9. december: Museumsinspektør N. M. Saxtorp: Med opsats og kvadrant, en gennemgang af ældre metoder og m idler til rettelse af skyts. Foredragene afholdes i Officersforeningen, H. C. Andersens Boulevard 20, nævnte dage kl Ilæ rcn 1968 I forbindelse med omtale af årsskriftet Hæren 1968 i oktobernummeret var fejlagtigt angivet, at forudbestilling kunne ske direkte t il forlaget. Forudbestilling sker ved henvendelse t il Selskabets sekretær, M ajor T. B. Pilgaard, Hærstaben, Kastellet. Tf. (01)

13