MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Bøger Raymond Aron: Peace and Wur. A Theory of International Relations. W eidenfeld and Nicolson, Lon don sider, 105 s. A lle de historisk kendte samfund har kendt problem et»internationale forbindelser» under en eller anden form ; mange af historiens kultursam fund er gået under, fordi de var ude af stand til at begrænse tidens krige. Spørgsmålet om de internationale forbindelsers betydning for fred og krig er ikke nyt, det er tværtimod lige så gammelt som samfund under den ene eller den anden form kendes. M en i vor tid er spørgsmålet ikke længere af begrænset og lo kal art. Det er hele menneskeheden, der v ille blive truet af en klodeomspændende krig. A t forhindre en sådan krig er for alle deltagere i det diplom a tiske spil et lige så klart mål, som forsvaret af de rene nationale interesser er det. M en det er også et spørgsmål, der er af brændende interesse langt udover de rene fagdiplomaters og fagmilitæres kreds. Derfor bar den franske sociolog og p o litiske skribent Raym ond Arons omfangsrige og velskrevne bog bud til enhver tænksom læser af historien og til enhver, der alvorligt interesserer sig for den internationale situation og dennes udvikling og i sidste ende menneskets historie, menneskehedens m ulige udvikling og skæbne. Forfatteren tager sit udgangspunkt i Clausevvitz definition om krigen som et voldeligt m iddel til at påtvinge en modstander sin egen vilje eller sagt på en anden måde: politikkens fortsættelse med andre m idler, og han analyserer - i historisk perspektiv - sammenhængen mellem strategien og diplom atiet eller den helhed, der karakteriserer udenrigspolitikken. Han finder, at krigens inderste væsen egentlig er af psykologisk art, hvilket i den nyere historie vel ret beset kun fascismen og kommunismen til fulde har forstået - og udnyttet! A t diplom ati, demonstration af magtmidler og krig er forskellige grader af og m idler til at»overbevise«giver forfatteren en række historiske eksempler på helt op til den seneste tid. Allerede Clausewitz sagde, at bestræbelserne på at lade et enkelt engagement være afgørende v ille føre til den totale krig. Det er netop denne situation, det tyvende århundredes moderne våben har skabt. T id lig e re har dette ikke været muligt. D erfor har spørgsmålet om»at vinde eller ikke tabe krigen«måske en betydning som næppe før i historien omend denne strategi tidligere - og med held har været anvendt som af Frederik den Store i syvårskrigen, et skoleeksempel på denne form for strategi, hvor kongen spillede på sine modstanderes formodede stigende uenighed og blev begunstiget af den russiske czars død. E t skæbnens held, som nazisterne alvorligt troede kunne gentage sig ved Roosevelts død. U nder den første verdenskrig havde H indenburg Luden-

6 96 Høger dorff-gruppen taget det modsatte standpunkt og søgte in d til foråret 1918 at fremtvinge en afgørelse. Tysklands forhold til krigen behandles iøvrigt indgående omend noget spredt gennem hele bogen. Også H itle r og Det tredie Rige behandles i køligt historisk perspektiv, en behandling, som dette ømtålelige stof iøvrigt stærkt har trængt til. Raym ond Aron, der er professor i sociologi ved universitetet i Paris, vier megen plads til behandlingen af de sociologiske spørgsmåls betydning for krig og fred. Særkendet for det moderne industrialiserede samfund er dets stigende produktivitet, der helt adskiller det fra alle tidligere kendte samfund. H an kommer her in d på en sammenligning mellem U S A og USSR og konstaterer, at bipolariseringen, det in ternationale system domineret af de to store, som verden har været domineret af de sidste tyve år, er forbi. U S A s mulighed for ekspansion også på rustningskapløbets område er intakt. U S A s m ilitæ re m ål i Vietnam afviger h e ller ikke fra det, de har sigtet mod i tyve år: stabilisering af en dem arkationslinie mellem den kom m u nistiske og den ikke-kommunistiske verden. M en hvad end udfaldet i Vietnam bliver, så v il begge parter være en erfaring klogere: på den ene side er frihedskrige farlige, hvis de irritere r»papirtigeren«; på den anden side er materiel, hvor meget, der end er, ikke nok til at få ende på guerillakrig. Forfatteren føler sig ikke overbevist om, at Sovjet ved afslutningen af den anden verdenskrig bevidst sigtede mod at sovjettisere Østeuropa, men han erkender, at Stalin ved sin p o litik selv fremkaldte denne tro hos vestmagterne. Fra 1946 til 1949 havde de to blokke i Europa da også kun en politisk karakter. Begivenhederne i Korea frembragte en ændring heri, således at de to blokke nu fik en m ilitæ r karakter. Siden undertegnelsen af N A T O - traktaten har disse landes territorier ikke ændret sig, og den frie verden har overlevet, hvilket betyder, at Atlant-pagten liar opfyldt sit form ål (at hindre krig). M en forfatteren mener til gengæld, at denne skærpelse af den m ilitæ re situation tværtimod at have lettet har gjort det vanskeligere at nå til en forståelse eller endog vanskeligere at akceptere status quo. Hans opfattelse heraf er måske skarpere - måske også klarere form uleret end andre har gjort det hidtil. Den politiske og strategiske situation i Europa har ændret sig. Det krigsforebyggende, det krigsafskrækkende er ikke længere det centrale problem, det er derim od faren for en eskalation af episoder, som kunne føre til en storkrig. Ingen tror idag på en hurtig løsning af det europæiske spørgsmål, helle r ikke forfatteren. Efter hans opfattelse må vestmagterne vælge mellem en klar m ilitæ r situation (en vis form for sikkerhed) og politiske ændringer. Det sidste indebæ rer risici; alle diplom atiske forbin delser, der har tilsigtet politiske æ ndringer har gjort dette. Spørgsmålet bliver herefter om europæerne har nok tillid til sig selv og til tyskerne til at ønske og ikke frygte politiske ændringer og stole mere på egne forsvarsmuligheder end på amerikansk protektion? I dag er svarene på disse spørgsmål negative. Måske v il udviklingen en dag tvinge Europa til at tage de risici, man idag viger tilbage for. Forfatteren håber på en fredelig verden, og tror at en sådan v il være mulig, men den v il ligge langt ude i fremtiden. Han giver heller ingen patentløsninger på en sådan som f. eks. våbenkontrol, nedrustning el. lign. I virkeligheden er det jo svært i historien at finde eksempler på, at rustninger som sådan har været årsag til krig. Det er derim od ikke svært at finde eksempler på, at manglende forsvarsforan-

7 Bøger 97 stakninger har kunnet udløse krige. M u lig heden for en fredelig verden skal søges dybt i det menneskelige sind, og Raym ond A ro n s værk har skabt et grundlag for en dyb forståelse af mennesket, dets samfund og dets relationer og dermed for m ulighederne eller mangel herpå for at leve i en fredelig verden. Dette værk handler egentlig om verden, som den er i dag, men den gør det med dybe rødder bagud i historien og peger i virkeligheden frem mod logiske relationer mellem politisk organiserede kollektiviteter - altså ikke nationalsamfund, en udvikling, som Europa vel ikke i dag står helt fremmed for. Bemærkelsesværdigt er mange analyser og vurderinger, men ikke mindst væsentligt forfatterens syn på de to supermagter USA og USSR, som han mener har en fælles interesse i at søge at undgå en total krig, hvori de ville blive de første ofre. De er ganske vist uundgåelige fjender bl. a. på grund af geografisk placering og ideologier. M en de har en fælles interesse i ikke sammen at herske over verden, hvilket de ville være ganske incapable til, men derimod i ikke at ødelægge h inanden. Denne politisk-strategiske doktrin har forfatteren fundet åbent fremført i U S A s universiteter og institutter, og den var meget nær ved at være Kennedy-regeringens o fficie lle doktrin. Sovjetlederne handlede, som om de i realiteten anerkendte den samme doktrin, men de talte ofte, som om de var uvidende om eller underkendte doktrinen. Cuba-krisen stillede Khrushchev over for truslen om en kernevåben-krig, og ban valgte uden lang tøven at trække sig tilbage selv med fare for at b live beskyldt for»kapitulation«af sine kinesiske venner. Sovjetlederne havde fået en lære, og de gik nu - omend tøvende- over til at antage den amerikanske doktrin. I praksis viste de dette ved undertegnelsen af traktaten om delvist atomprøvestop og ved etableringen af den direkte lin ie mellem K re m l og Det H vide Hus. Det var de to modstanderes alliance mod krigen. M en de to giganters ødelæggende magt sætter dem ikke i stand til at påtvinge de m indre stater deres vilje. Albanien er i opposition til Sovjet, som Cuba er det til U SA. Afskrækkelsesstrategien har delt magtindflydelsen i»lag«, der ikke direkte influerer på hinanden. I Europa er jerntæppet i de sidste fem år mellem de to blokke ikke længere helt uigennemtrængeligt. De enkelte lande har i højere grad kunnet varetage deres egne nationale og økonomiske interesser; mænd og idéer krydser nu jerntæppet og skaber øgede forbindelser mellem Øst- og Vesteuropa. Østblokken er ikke længere en ganske fasttømret blok, og Atlantpagtlandene føler sig m indre bundne af solidariteten. Det er ikke længere utænkeligt at forestille sig et Europa, der strækker sig fra Atlanten og til Ural. M en foreløbigt er dette fremtidsvisioner. Det tyske spørgsmål må først finde sin løsning. Kom m unismens historiske nederlag i Europa er et løfte for fremtiden, men samtidig en h in dring for, at de forlader det fodfæste i Østeuropa, der giver dem m ulighed for at holde blokken sammen. Den politiske situation i Europa er lettet. M en på samme tid er A sien blevet et center for uro. M en her falder de to magter Sovjets og U S A s interesser dog sammen som f. eks. i september 1965, da begge ønskede en hurtig standsning af Kashm ir-konflikten mellem Indien og Pakistan. Vanskeligheden bl. a. i Vietnam består i, at Sovjet har mistet muligheden for at påtvinge de asiatiske kommunistlande sin v ilje og derfor ikke har råd til at miste den revolutionære idés prestige i den asiatiske verdens øjne.

8 98 Bøger Således er verden i dag - set fra den demokratiske verdens le jr - ikke uden optimistiske træk. M en de fundamentale problem er i de internationale relationer i kernevåbnenes tidsalder er uændrede som for fem år siden: Hvordeles skal kernevåbnene anvendes i politikkens tjeneste, således at de ikke b liver anvendt militært. Der ligger års arbejde og en solid viden bag dette imponerende og inspirerende værk, der bag sin uangribelige saglighed rummer en opfordring til at arbejde for en fredelig verden ikke på trods af, men med de kendsgerninger, som historien om mennesket stiller til rådighed for os. V. K. Sørensen. Hertil Wedin: Soldat i Arktis. 128 sider, Prisma, Stockholm 1967, sv. kr. 34,50. Forfatteren, der er docent og knyttet til det svenske Forsvarets Forskningsanstalt, bar samlet materialet til denne bog under studierejser til U SA, Canada og Grønland. Bogen indledes med et forord af generalløjtnant Stig Synnergren og behandler herefter udviklingen i A rktis ud fra m ilitærstrategiske, økonomiske, klim atologiske samt samfærdselsmæssige synspunkter. Derefter behandles i de følgende afsnit bogens hovedemne, nemlig forskningen af kuldeskader og vinterbeklædning. E n delig indeholder bogen en kort omtale af forskellige forlægninger og materiel til etablering af sådanne. Bogen er forsynet med et godt billedm ateriale og gode plancher. Erich Grüner: Die deutschen Kriegsschiffe Band 2 X X V III, 428 sider med 331 tegninger og 100 våbenskjolde, J. F. Lehmanns Verlag, M ünchen 1968, D M 98,-. Allerede i 1966 fremkom 1. b ind af dette omfattende opslagsværk om den tyske marine (anmeldt i M T nr. 3/66). Værkets forfatter, m arinehistorikeren E rich G rüner, døde kort efter dets fuldendelse, udgivelsen er derfor forestået af hans medarbejdere, dr. Dieter Jung og M artin Maass. B in d 2 omfatter special- og hjælpeskibe, og m indre enheder, samt Skibs-ABC med register og litteraturfortegnelse. M ed udgivelsen af dette værk foreligger vel nok det mest omfattende og detaillerede håndbogsmateriale om et enkelt lands flåde. Peter Klepsch: Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. 284 sider med 138 tegninger og plancher, J. F. Lehmanns Verlag, M ünchen 1967, D M 14, findb.), 38,- (htf.). M ed udsendelsen af denne bog afrundes fra tysk side behandlingen af den 2. verdenskrig i den m aritim e håndbogslitteratur. Bogen giver et fuldstændigt billede af Tysklands modstanderes flåder. Hvert enkelt skibs data og skæbne er listet. M ed denne håndbog er det m uligt for marinehistorikere at skaffe sig et fuldstændigt billede af den 2. verdenskrigs flåder. Per Siegbahn: Hemvärnet. Symbol für svensk försvarsvilja. Folkforsvaret F o r lags A B, Karlskrona 1966, 113 sider, sv. kr. 10,-. I anledning af det svenske hjemmeværns 25 år har den tidligere, nu afdøde, redaktør for det svenske hjemmevæmsblad, P e r Siegbahn, skrevet dette jubilæ um sskrift. Det giver en gennemgang af det svenske hjemmeværns udvikling i de forløbne år samt en status for dets øjeblikkelige stilling og for de udviklingstendenser, man må regne med i de kommende år.

9 Bøger 99 Luis Bolin:»Spain the vital years«med forord af Sir Arthur B ry and, 396 sider, Cassell, London 1967, 50 sh. Det er med en vis forsigtighed, at man skrider til anmeldelse af en bog om den spanske borgerkrig, skrevet af en mand, der var på nationalisternes parti, og ovenikøbet en mand, der ved oprørets indledning spillede en ganske vigtig rolle. V i er jo herhjemme vant til at se borgerkrigen igennem republikanernes kikkert og bar vel i nogen grad låst os fast i den opfattelse, at nationalisterne med Franco i spidsen bekæmpede en lovlig regering, der nød størsteparten af det spanske folks fulde tillid. H ar man læst journalisten og diplom a ten Luis Bolins bog, bliver man im idlertid alvorligt rystet i sin førnævnte opfattelse. M an kan indvende, at Lu is Bolins skildring er farvet af den opfattelse, som ban var med til at kæmpe for; men det ei dog kun til en vis grad rigtigt. Hans historiske oplysninger om tiden op til borgerkrigen samt lians politiske og militære vurderinger gør et sobert indtryk og b i bringer i hvert fald den tvivlende læser en tydelig fornemmelse af, hvor svært det må være for en historiker at bedømme de skete begivenheder objektivt. Bolin, der i mange år boede i England, fik i ju li 1936 pålagt den opgave at flyve den daværende øverstbefalende på De Kanariske Øer (og i realiteten forviste) general Franco til spansk M arokko, hvor trofaste hærstyrker ventede ham med gevær ved fod. Flyveturen, der via mange m ellem landinger gik fra London over Las Palmas til Tetnan, lykkedes meget fint, og det er da derfor også naturligt, at forfatteren indledningsvis ofrer en hel del plads på beretningen om denne spændende begivenhed. Det er iøvrigt morsomt i dag, hvor mange mennesker gennem krig og besættelse er blevet fortrolige med underjordisk arbejde, at se, hvor amatøragtigt og kejtet der optrædes af mange af dramaets aktører. Så en del af flyveturens sukces må vist tilskrives den gode lykke. Forfatteren benytter iøvrigt bogen igennem lejligheden til at imødegå den»dårlige presse«, som har tynget Spanien gennem århundeder. Og ban har tydeligvis ret i, at en engelsk- og franskpræget verden siden koloniseringen af Am erika til stadighed bar underkendt såvel motiver for som resultater af spansk initiativ og virke. Det billede, der oprulles for læseren af de m ilitæ re operationer under borgerkrigen, er flim rende og stadigt skiftende. M an får et godt indtryk af hele en borgerkrigs karakter med im proviseret organisation, svigtende forbindelser, uforenelige interesser, tøjlesløs vildskab og gensidige beskyldninger. E t kapitel er ofret en omtale af den såkaldte Guernica-affære, hvor nationalisterne - efter forfatterens mening med urette - beskyldtes for at have bombet byen Guernica sønder og sammen. A lt i alt er bogen læseværdig, og der ej for anmelderen ingen tvivl om, at den repræsenterer et ønskeligt korrektiv til indgroede fordomme. A. C. Petersen

10 Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste F Æ L L E S S T Y R E L S E N : Ledreborg A llé 18, Gentofte. T e lf. G E 560. Fællesstyrelseng post girokonto nr Meddelelse fra Københavns Kreds" K R E D S E N S A D R ES S E: Ledreborg A llé 18, Gentofte. T e lf. G E 560. Kredsens post girokonto nr Torsdag den 8. februar 1968 kl : Klubaften.»» 22.» 1968 kl : Foredrag: Museumsinspektør ved Tøjhusmuseet cand. mag. E. Frederiksen: Københavns Bombardement 1807.»» 14. marts 1968 kl : Foredrag.»» 28.» 1968 kl : Generalforsamling. Det krigsvidenskabelige Selskab Foredragssæsonen 1967/68 Selskabet indbyder sine medlemmer til foredragssæsonen 1967/68: Mandag den 5. februar 1968: M ajor H. H. Jørgensen:»Tysk stabsuddannelse«. Mandag den 19. februar 1968: Oberstløjtnant N. Berg - major i flyvevåbnet J. M icliaelsen - orlogskaptajn S. M. H. Laub:»Officersuddannelse«. Mandag den 4. marts 1968: Captain V. J. Murphy, Royal Canadian Navy:»Enhedsværn«. Foredragene afholdes i Officersforeningen, H. C. Andersens Boulevard 20, nævnte dag kl