MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Oplysnings- og velfærdsvirltsomhcd under krigsforhold Indledning Major (R) P. Q. Nielsen, der er kontakt- og velfærdsofficer ved Østre Landsdelskommando, belyser i denne artikel - med udgangspunkt i eksisterende organisation - problematikken bag oplysning- og velfærdsvirksombedens udøvelse under krigsmæssige forhold samt skitserer mulige foranstaltninger i forbindelse hermed. Grundideen med opbygningen af vort forvar inden for N A T O er, at den samlede styrke kan virke afskrækkende og få en eventuel fjende t il at afstå fra krigsmæssige handlinger. V i håber således, at vore våbnede styrker aldrig må blive brugt. Sam tidig må man dog gøre sig klart, at styrkerne kun virker krigsforebyggende, livis de er effektive og kan bruges, ligesom det må være sandsynliggjort, at de i givet fald v il blive brugt. Dette betyder, - hvis anstrengelserne skal have nogen mening - at styrkerne ikke alene skal være vel ført, godt udrustet og uddannet, men tillig e være i besiddelse af reel kampvilje. Det er en krigserfaring, at en veludviklet og velorganiseret personeltjeneste er af væsentlig betydning for kampmoralen. Det er ligeledes alm indeligt anerkendt, at det i mindre grad er våbnenes kvalitet og kvantitet, men først og fremmest manden bag våbnet, der er afgørende for kampens udfald. Oplysnings- og velfærdsvirksomhed er investering i den eneste krigsmaskine, der ikke forældes: Mennesket. M an liar kunnet konstatere, at der blandt m ilitæ re ledere lia r været en tilbøjelighed t il at betragte den umiddelbare m ilitæ re effektivitet som det primære og oplysnings- og velfærdsvirksomhed som noget sekundært. Nok så god føring og en - mere eller m indre påtvungen - høj grad af m ilitæ r kunnen v il im idlertid være værdiløs, hvis forsvaret ikke er accepteret af samfundet, og hvis den enkelte soldat ikke betragter sig som ansvarlig medborger i dette samfund med andre ord: god borger = god soldat. Oplysnings- og velfærdsvirksomhedens form ål er kort udtrykt:»at frem-

6 424 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold me befolkningens forståelse for og kendskab til forsvaret, at fremme den enkelte soldats trivsel og hermed at styrke forsvaret som helhed«. Som anført i det foregående er der en nær sammenhæng mellem den udadrettede og den indadrettede virksomhed, d.v.s. virksomhed over for borgere henholdsvis udenfor og indenfor det m ilitæ re forsvar. De foranstaltninger, som kan træffes for at øge og styrke den enkeltes og helhedens modstandskraft i krig må være en fortsættelse af tilsvarende fredstidsforanstaltninger og må være således planlagt og indøvet i fredstid, at mindst m uligt skal improviseres. Fredstidsorganisationen bør afvige mindst m uligt fra krigsorganisationen. Det må im idlertid i denne forbindelse haves for øje, at mens taktisk føring, rent fysisk aktivitet og våbenbrug kan indøves ret virkelighedstro, er det ikke m uligt at fremkalde de særlige psykiske belastninger, som k rigen påfører soldaten. Der v il derfor være cn betydelig forskel i behov for velfærdsforanstaltninger under fredsmæssige feltøvelser og under virkelige krigsforhold. Dette forhold må tages i betragtning ved planlægning og især ved indøvelse. Organisation, personel, opgaver Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste er faglig myndighed m.h.t. kontakt-, oplysnings- og velfærdsvirksomhedens udførelse. Endvidere bidrager Forsvarets Civilundervisning gennem samtidsorientering til at gøre den enkelte soldat til en mere bevidst, positiv samfundsborger. Oplysnings- og velfærdsvirksomhed kræver specialuddannet personel i forskellige led, men ansvaret for det undergivne personels velfærd i bredeste betydning påhviler enhver chef (stab, myndighed). Yelfærdsansvaret i krigstilfæ lde kan ikke på forsvarlig vis placeres på og udøves af chefer, stabe m.v., med m indre det er indøvet i fredstid som et integrerende led i det daglige arbejde. Løsningen af velfærdsopgaverne under krigsmæssige forhold skønnes at rumme de fleste vanskeligheder for felthærens vedkommende. De efterfølgende betragtninger sigter fortrinsvis på hærens forhold og på de aktiviteter, som organisatorisk varetages eller koordineres af kontakt- og velfærdsofficeren (KVO ) d.v.s.: - kontakt med befolkningen (udadrettet kontakt- og oplysningsvirksomhed samt evt. pressetjeneste), - biblioteksvirksomhed,

7 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold social velfærd, samt erhvervsoplysning om mulighederne i det civile samfund, - oplysningsvirksomhed overfor eget personel, herunder forsyning med dagblade og tidsskrifter, evt. feltavis samt radio og fjernsyn, foredrag, studiekredse m.v., - beskæftigelse (hobby, idræt, boldspil og lege), - underholdning (film, optræden, musik, sang m.v.), - diverse serviceforanstaltninger. K V O virksomhed må ses som en del af et større hele, hvoraf især skal nævnes: - personeltjeneste (orlov), - forplejningstjeneste, - feltposttjeneste, - kantinetjeneste, - sanitetstjeneste, - feltpræsttjeneste, - musikkorpsenes virksomhed, - pressetjeneste (hvis denne ikke direkte er pålagt K V O ). Som tidligere nævnt, v il det være af betydning, at der ved overgang til krigsforhold sker så få organisatoriske ændringer som muligt. For så vidt angår brigader, regioner og visse højere stabe, hvor K V O indgår organisatorisk i krigsorganisationen som selvstændig funktion, må spørgsmålet løses gennem hensigtsmæssig designering af personel, der i fredstid udøver virksomheden ved regimenter m.v. Ved afdelinger og underafdelinger er udpeget hcfalingsmænd til at varetage virksomheden ved siden af deres øvrige tjeneste. H er skal der således ikke ske nogen ændring ved overgang til krigsforhold, men det v il formentlig ofte forekomme, at en befalingsmand, der under fredsmæssige forhold har rim elig tid t il at varetage funktionen, v il være afskåret herfra i krigstid - et forhold som de enkelte chefer må være opmærksomme på. E n hel del v il kunne klares ved at hygge på det system, som indeholdes i den nye samarbejdsordning. Ved de egentlige kampstyrker må organisationen udbygges yderligere således, at selvstændig - ledet - oplysnings- og velfærdsvirksomhed kan gennemføres ned til enheder af delings størrelse. Kontakt- og velfærdsofficcrens virksomhed er fortrinsvis af koordinerende art, idet han i fredstid kan støtte sig på forskellige specialister (bibliotekar, socialkonsulent, hobby- og idrætsledere m.v.).

8 426 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold Ved regioner (og ved flåde- og flyvestationer) må dette antages forisat at kunne lade sig gøre under krigsforhold, forudsat området er intakt, mens civile specialister ikke umiddelbart kan følge med brigaderne. For socialkonsulenternes vedkommende skønnes en ordning i lighed med feltpræsternes dog hensigtsmæssig. Dette forhold v il nærmere blive belyst senere. M ulighederne for iværksættelse af oplysnings- og velfærdsvirksomheden varierer med kamphandlingernes intensitet herunder, om der sker hyppige og store forskydninger, eller der er mere rolige og stationære forhold. E t nøje kendskab t il situationen - egne styrkers forhold og opgaver - danner grundlag for tilrettelæggelsen. Iværksættelse er vanskeligst under intensiv kampaktivitet, men netop i sådanne situationer, hvor kampmoralen sættes på den hårdeste prøve, kan det være afgørende, at egnede foranstaltninger iværksættes. De enkelte aktiviteter Den udadrettede kontakt-, oplysnings- og velfærdsvirksomheds opgave at udbrede»forståelse, samarbejde, kendskab t il forsvaret«som m iddel til at fremme befolkningens positive in d stillin g og modstandskraft overfor psykologisk krigsførelse v il i princippet være uændret, men aktiviteterne ændrer i væsentlig grad karakter ved overgang til krigsforhold. Det må forudses, at det under krigsforhold ofte kan blive nødvendigt i større eller mindre grad at lade den stedlige befolkning omfatte af m ilitære foranstaltninger (velfærdsvirksomhed i en bredere betydning) herunder især forsyningstjeneste, sanitetstjeneste m.v. Forståelsen for troppernes handlinger må antages at blive øget væsentligt. T il gengæld må man være forberedt på at skulle forklare nødvendigheden af lejlighedsvis ganske overordentlig dramatiske forholdsregler. Samarbejdet med pressen (massemedierne) er, hvad enten K V O selv er presseofficer eller ej, en integrerende del af den udadrettede oplysningsvirksomhed. Nyhedsform idlingen fra en brigade v il under krigsforhold være af særlig betydning for såvel befolkningen i alm indelighed som for tropper på andre frontafsnit, og må nødvendigvis foregå i et snævert (og form entlig ofte vanskeligt) samarbejde med den taktiske (og øvrige) efterretningstjeneste. Biblioteksvirksomheden er kendetegnet ved, at den gennem det eksisterende feltbibliotekssystem (bogpakker med billigbøger) kan iværksættes indi-

9 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold 427 viduelt og i enhver kampsituation. Feltbiblioteksordningen er let at administrere, ens i krig og fred. Bogen er på manden, der selv kan udnytte»velfærdsforanstaltningen«efter behov. Bogen v il måske i mange situationer være eneste mulige form for velfærd, men v il til gengæld være velegnet til at hindre, at mangel på rekreativ beskæftigelse i pauser fører t il rastløshed og kedsomhed. Supplerende forsyning med fcltbiblioteksbøger kan ske med forsyningstransporter af enhver art uden særlige foranstaltninger. Social velfærd udøves under krigsforhold i væsentlig grad af soldatens hjemstedskommune, der jf. forsorgslovcns 54 stk. 5 overtager soldatens legale forsørgerpligt. Denne foranstaltning løser im idlertid ikke alle de problemer, som må forudses at kunne opstå. En soldat, der er dybt optaget af og bekymret over personlige problemer, er ikke alene m indre effektiv, men kan i en k ritisk situation være direkte farlig at have i en kampenhed, idet han v il vane stærkt disponeret for et psykisk sammenbrud, og hans mismod kan smitte af på kammeraterne, der da også lettere når brudgrænsen. Det må derfor ligge enhver chef og alle førere ned t il de mindste led på sinde at holde øje med sådanne tilfæ lde og at tage initiativ til problemernes løsning. En forstående chef kan gøre meget, men har trods alt begrænsede muligheder, er stærkt bundet af sine føringsopgaver, og v il derfor ofte have brug for faglig assistance. Under indtryk af alvorligere begivenheder v il man sikkert opleve, at en stor del af det ugifte mandskab ønsker at indgå ægteskab med meget kort varsel (som det skete ved første Gaza-holds afgang). Oprettelse af testamenter må påregnes at komme t il at finde sted i et vist omfang. Såfremt evakueringer finder sted, v il der opstå problemer med at skabe kontakt mellem soldaten og hans evakuerede pårørende. Det må således forekomme ønskeligt, at socialkonsulent haves til rådighed også under krigsmæssige feltforhold. Da konsulentens virksomhed koordineres af K YO, bør dennes organisatoriske placering følges, hvilket peger mod placering af en socialkonsulent ved brigaden. I Sverige er ordningen udbygget så langt, at der ved underafdelingerne findes en velfærdsassistent, der har c iv il baggrund for at kunne virke som socialkonsulent (social uddannelse i stat, kommune og andre forsorgsgrene eller f.eks. teologisk, humanistisk eller juridisk uddannelse). De pågældende bistår tillige K Y O med alt andet velfærdsarhejde.

10 428 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold En dansk ordning må form entlig også på lavere trin end brigade tilpasses eksisterende organisation. E t nøje samarbejde med feltpræsterne må under alle omstændigheder etableres. Oplysningsvirksomhed over for eget personel omfatter - i tilslutning til den rent taktiske informationsvirksomhed, der påhviler chefer, E-personel m.fl. - alm indelig nyhedsform idling ved radio, dagblade og evt. feltavis eller TV. Virksomheden kan fremmes gennem koordineret anvendelse af transistorradioer, opslag (ophængning) af dagblade i plastikomslag i bivuakområder, på forplejningsudleveringssteder m.v. samt ved udgivelse af særlig feltavis. Hvor situationen tillader det, d.v.s. i længere rolige perioder, v il iværksættelse af ekskursioner eller anden almen oplysningsvirksomhed være nyttig adspredelse, ligesom man må være opmærksom på mulighederne for at give diskussioner vedrørende hl.a. den øjeblikkelige politiske situation en positiv og saglig form. Behov for rekreativ beskæftigelse bør tilgodeses, når muligheder foreligger. Pauser udfyldes primært med soignering, vedligeholdelses-, reparations- og forsyningstjeneste samt udbygning af underbringclses- og beskytlelsesforholdene. Sådan aktivitet v il form entlig i sine første stadier styrke mandskabets følelse af at beherske situationen, men v il trods sin helt indlysende nytte snart føles kedsommelig, og i tilslutning til almindelige hvilepauser v il indlæggelse af lege og boldspil, små nemme idrætskonkurrencer o.lign. være en nyttig og opkvikkende foranstaltning. P rin cip - når bortses fra den lie lt stabiliserede situation - må være simple former, der uden videre kan iværksættes, hurtigt når en naturlig afslutning og i øvrigt når som helst kan afbrydes uden særlige konsekvenser. Fo r iværksættelse af hobby virksomhed gælder tilsvarende princip om simple former, der i hovedsagen kan udføres med eksisterende feltvæ rktøj, lommekniv, blyant o.lign. og under anvendelse af naturligt forekommende materialer. Det er her vigtigt, at man søger at få den del af personellet med, som er mindst kontaktsøgende og lettest henfalder til tavs m elankoli. Evt. kan iværksættes små konkurrencer (f.eks. at lave den sjoveste maskot til indgangen t il undcrbringelsesrum e.lign.). I øvrigt v il adskillige former for moderne hobbyvirksomhed være egnet for feltforhold. Det må ved

11 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold 429 iværksættelsen stadig liaves for øje, at hovedformålet er frakobling (helst som kammeratligt samarbejde) og ikke produktion. Underholdning bør arrangeres som led i rekreative foranstaltninger. Under krigsforhold v il det have moralsk betydning, at professionelle kunstnere optræder tæt på kampzonen, men risikoen ved at samle en større tilskuermængde må tages i betragtning. Soldatenmderholdning via transportable fjernsyn er en kommende mulighed. Forevisning af underholdningsfilm bør iværksættes i det omfang, situationen tillader det. Man bør af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde være indstillet på hyppige forevisninger for mindre tilskuerhold. Organiseret anvendelse af transistorradioer er tidligere nævnt - må betragtes som en væsentlig faktor i underholdningsvirksomheden. Man bør i øvrigt i høj grad basere underholdningen på egne kræ fter og må endvidere være opmærksom på sangens værdi både som underholdning og til fremme af kammeratskab og sammenhold. Serviceforanstaltninger af forskellig art, herunder frisørvirksomhed, rensning og presning af uniform er, transport (koordination, billetservice) m.v., der i fredstid betragtes som rene velfærdsanliggender, må form entlig under krigsforhold i et vist omfang indkorporeres i forsynings-, vedligeholdelses- og sanitetstjeneste m.v. Det er im idlertid af stor moralsk betydning, at mulige foranstaltninger sættes effektivt og rettidigt ind, når en kampenhed endelig har en hårdt tiltrængt, men måske kort pause. A lle gode kræ fter må sættes ind herpå, og det må forudses, at der v il blive god brug for, at også K V O tager sin tørn. Planlægning og indøvelse i fredstid Større feltmæssige øvelser og skarpskydningsperioder v il nærmest svare t il og give m ulighed for indøvelse af nødvendige/mulige foranstaltninger under krigsforhold med ret stor kampaktivitet, mens et vist erfaringsgrundlag m.li.t. muligheder og behov under mere passive krigsperioder bl.a. kan fås ved at sammenholde med de ved FN-styrker iværksatte foranstaltninger. Som tidligere nævnt v il der ofte være væsentlig forskel på det øjeblikkelige behov for den enkelte foranstaltning og den betydning, der må t illægges indøvelsen med henblik på krigsforhold.

12 430 Oplysnings- og veuærdsvirksomhed under krigsforhold Aktiviteterne må tilrettelægges således, at det im plicerede personel (K Y O med hjælpere) får det størst m ulige uddannelsesmæssige udbytte, men samtidig begrænses til, hvad der kan falde naturligt ind i den øjeblikkelige situation, og ikke forceres ud over et punkt, hvor de kommer til at virke som en belastning og dermed mod hensigten. Udadrettet kontakt- og oplysningsvirksomhed bør tages i betragtning i forbindelse med gennemgang før større øvelser. Der bør instrueres i forhold t il befolkningen i øvelsesområdet, herunder om h øflig optræden, afgivelse af fornuftige forklaringer, øvelsens nødvendighed og form ål, markskadeproblemer, andre gener og regler for disses afhjælpning. Det af øvelsen skabte behov for kontakt og oplysning må vurderes og dækkes i m uligt omfang gennem kontaktmøder, samarbejde med pressen m.v. Biblioteksvirksomhedens gennemførelse ved hjælp af feltbiblioteker fungerer allerede tilfredsstillende og rutinemæssigt ved adskillige tjenestesteder. Mulighederne for feltmajssig forsyning med faglitteratur og udnyttelse af m usikbibliotekers plade- og båndsamlinger, som er under opbygning, bør nærmere undersøges. Forsyning med dagblade og tidsskrifter, som tidligere er omtalt som en del af den indadrettede oplysningsvirksomhed, er administrativt at betragte som en biblioteksfaglig funktion. M an bør form entlig koncentrere sig om at få dagblade frem t il enhederne. Adm inistration af kollektive læsemuligheder bør evt. delegeres til enheder af delingsstørrelse. Socialkonsulenters designering og regler for de pågældendes deltagelse i feltmæssige øvelser må fastsættes. Der v il erfaringsmæssigt også under fredstidsøvelser forekomme praktiske opgaver for socialkonsulenten, men det væsentligste er, at konsulenten bliver fortrolig med den feltmæssige tilværelse og de herunder eksisterende arbejdsvilkår. Det må påhvile K Y O at koordinere konsulentens virksomhed under øvelsen med henblik på, at deltagelsen kan give det størst mulige uddannelsesmæssige udbytte. K V O må herunder i fornødent omfang sørge for udrustning, underbringelse, forplejning og transport samt tilrettelægge besøgsvirksomhed ved enhederne. Oplysningsvirksomheden over for eget personel bør udover den tidligere omtalte forsyning med dagblade søges gennemført under anvendelse af

13 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold 431 transistorradioer og feltaviser. Sidstnævnte må forudses under visse omstændigheder helt eller delvis at måtte erstatte øvrig forsyning med dagblade. Produktion, fordeling m.v. bør derfor jævnligt gennemprøves. Transistorradioer spillede en stor rolle i den sidste israelisk arabiske krig, hvor israelerne i høj grad baserede beredskab og m obilisering herpå. D el synes nærliggende at bringe anvendelsen af transistorradioer ind i faste rammer til såvel oplysnings- som underholdningsmæssige form ål, evt. helt eller delvis baseret på privatejede apparater, som ofte forekommer i ret stort tal. I forbindelse hermed må fastsættes visse rammer m.h.t. antal i de enkelte delinger, sektioner m.v., regler for transport (transportkasser? - placering), forsikrings- og erstatningsregler samt nærmere bestemmelser for anvendelsen, herunder nødvendige restriktioner af taktiske og andre grunde. Som led i oplysningsvirksomheden må K V O bolde sig løbende orienteret om større øvelsers geografiske placering, herunder om øvelser i udlandet, skaffe egnet orienteringsmateriale, oplysninger om geografi, kultur, seværdigheder m.v. og bistå enhedernes chefer med tilrettelæggelse af evt. arrangementer (foredrag, ekskursioner m.v.). Egentlig hobbyvirksomhed kan normalt ikke gennemføres under fredstidsøvelser. K V O bør dog være opmærksom på øvelser, hvori der måtte forekomme pauser, f.eks. under udlægning i bivuak eller skydelejr, og drøfte med de implicerede chefer m.fl. muligheden for da at indøve forskellige aktiviseringsformer, som kunne være nyttige under krigsforhold. Bestemmelser om mcdbringelse af idrætsrekvisitter (bolde, ketsjere m.v.) må fastsættes, og K V O må medvirke til, at iværksættelse af idrætsvirksomhed lejlighedsvis finder sted som fritidsaktivitet under feltmæssige forhold. Generelt v il der være et begrænset behov og begrænsede muligheder for iværksættelse af underholdning under de fleste fredstidsøvelser. A f sim ple foranstaltninger, der evt. kan gennemføres, skal nævnes med- bringelse af de tidligere omtalte transistorradioer, af sangbøger samt evt. af personlige musikinstrumenter, fortrinsvis instrumenter af beskeden størrelse. Regler for transport og opbevaring, forsikring m.v. må afklares. Forskellige underholdningsspil bør lejlighedsvis medføres. Videregående arrangementer, som bør indgå i overvejelserne, kan omfatte medbringelse af filmgengivere, båndoptagelser m.v. samt evt. transportable fjernsyn. Endvidere må mulighederne for indlæggelse af arrangementer med professionel optræden undersøges.

14 432 Bøger Fo r fuldstændighedens skyld hør nævnes muligheden for enten soin enkeltforanstaltning eller i forbindelse med improviserede underholdningsarrangementer at uddele forskellige beskedne form er for ekstraforplejning. Det er en krigserfaring, at en cigaret eller en varm d rik på rette tid og sted undertiden har haft mere effekt end et par nok så tiltrængte kasser ammunition. Sammenfatning Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold må ses som et uundværligt led i et større hele - et led, der sigter mod at fremkalde og fastholde størst m ulig samhørighedsfølelse, kammeratskab og medborgerlig solidaritet og således bidrager til forøgelse af den psykiske modstandskraft og dermed til højnelse af kampmoralen. Virkelighedstro indøvelse i fredstid v il undertiden være vanskelig, men hensigten helliger midlet. P. Q. Nielsen. Bøgrer Johan Jørgen Holst: Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv, l- I l. Norsk Utenrikspolitisk Institutt, Oslo 1967, sider. Arne Olav Brundtland: Sikkerhetspolitisk omprøving? Norsk Utenrikspolitisk Institut, Tidens Ekko-bøkene, Oslo 1968, 254 sider, n.kr. 12,- Her i landet er der først i de senere år oprettet professorater i International Politik ved universiteterne i Årbus og K ø benhavn ligesom etablering af et udenrigspolitisk institut er af så ny dato, at dette endnu ikke egentlig har manifesteret sin eksistens i offentligheden. De studier, der er foretaget indenfor sikkerhedspolitiske områder, er derfor stort set foregået på privat basis og initiativ, bl.a. i tilslutning til Det udenrigspolitiske Selskab. Anderledes stillet har man været i Sverige og Norge, hvor man i en årrække har drevet sikkerhedspolitiske studier ved udenrigspolitiske institutter og de under forsvaret hørende forskningsråd. Der findes derfor i begge lande en række unge forskere indenfor dette speciale, ligesom der regelmæssigt i det norske tidsskrift Internasjonal Politikk, og det svenske Strategisk Bulletin offentliggøres studier om disse emner. Hertil kommer fremlæggelse af studier i bogform, på hvilket de to bøger, der her nærmere skal omtales er eksempler. Begge forfattere er typiske eksempler på den type specialister i sikkerhedspolitik og strategi, som er kommet frem i efterkrigstiden, og som navnlig i USA har været toneangivende i den sikkerhedspolitiske debat. Begge har de taget magistergraden i Statsvidenskab ved universitetet