MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Spaniens forsvar og dets baggrund Major A. C. Petersen, Hærinspektoratet, giver i denne artikel en indføring i det spanske forsvars opbygning og dets rolle i det spanske samfund. Forfatteren peger på de muligheder det udvidede forsvarsmæssige samarbejde med USA indebærer for overgang til en demokratisk styreform i Spanien. I modsætning t il de fleste af de øvrige lande vest for jerntæppet, kan de spanske forsvarsstyrker, de spanske værn, siges at opfylde et tredobbelt formål. For det første det traditionelle for alle lande, nemlig et um iddelbart forsvar af staten, landområdet, mod eventuelle ydre fjender. For det andet en - omend in d til nu noget tilsløret - deltagelse i den fælles front mod potentiel kommunistisk aggression som udgøres af USA og af forskellige verdensomspændende alliancer som N A T O, S E A T O o. a. Og endelig repræsenterer de spanske forsvarsstyrker en indrepolitisk afstivning af - eller måske snarere et afgørende fundament for - den siddende spanske regering med landets caudillo, Francisco Franco, i spidsen. Det sidste form ål tilgodeses vel traditionelt navnligt af de spanske hærstyrker - el Ejército Espanol. Tilsyneladende skulle man mene, at de sidstnævnte to form ål kun vanskeligt ville kunne forenes, da de nævnte forsvarsalliancer hviler på en demokratisk livsopfattelse, mens det spanske styre i bøj grad stadig er autoritært. Men dels som følge af den politiske og økonomiske udvikling efter Verdenskrig II, dels på grund af en klog balancep o litik fra Francostyrets side, er det in d til nu lykkedes ganske godt for det spanske forsvar at indrette sig på løsning af alle tre opgaver. A t navnlig den spanske hær har haft og stadig har en helt afgørende politisk magt er uomtvisteligt. Direktøren for»centro de Documentacion y de Estudios«i Paris, D ionisio Ridruejo, der under Borgerkrigen var falangist. men nu har taget afstand fra Franco og som landsforvist opholder sig i Frankrig, har bl. a. i sit tidssskrift»manana«1) som sin opfat- *) Tidsskriftet Perspektiver, nr. 1,»Spaniens situation«.

6 Spaniens forsvar og dets baggrund 79 telse hævdet, at kun hæren, d.v.s. de militæ re ledere, er i stand t il at ændre det politiske system i Spanien. Han siger, at Franco kom t il magten med det specielle form ål at lede og vinde en krig. Da det i Spanien drejede sig om en krig, der allerede var i færd med at udvikle sig, kunne den magthavende gruppe umuligt blive andet end en miltærgruppe. Dette er grunden til, at magten koncentreredes i selve hæren (de m ilitæ re styrker). Tager man hele den sociale realitet i betragtning, sidder Franco som toppunkt på en militærpyramide, og det afhænger derfor ikke af ændringer i de underordnede politiske spændinger (de rivaliserende civile grupper), om ban kan holde ligevægten. Selv om alle politiske grupper sluttede sig sammen for at tilintetgøre Francos magt, ville det ikke lykkes for dem, sålænge lians m ilitæ rpyram ide forbliver intakt. På denne alene beror Francos magt, mener Ridruejo, og opfordrer derfor hæren og dens højere officerer til at give slip på denne magt og»fjerne alle de stilladser, der udgør en hindring for et progressivt demokrati i Spanien«. Ila r Ridruejo ret i sine betragtninger, ligger det nær at antage, at det m ilitæ re og økonomiske samarbejde, som siden 1951 i stadigt stigende grad bar fundet sted mellem USA og Spanien, v il kunne lette overgangen fra Franco-diktatur til mere demokratiske styreformer. Efter anden verdenskrig kaldte de fleste vestlige demokratiske lande deres ambassadører hjem fra Spanien, og man lod landet isolere sig som uønsket i»gode landes kreds«, udelukket fra bl. a. Marshall-hjælp o. lign. I slutningen af 1951 begyndte de første tegn på forsoning im idlertid at vise sig, idet en gruppe spanske officerer blev inviteret på instruktionskursus i USA. USA havde efterhånden erkendt Spaniens betydning folden amerikanske og atlantiske strategi i M iddelhavet og i 1953 afsluttedes hele tre overenskomster2) af m ilitæ r og økonomisk art mellem USA og Spanien, T il gengæld for m ateriel m ilitæ r hjæ lp og instruktørassistance fik USA ret til oprettelse af fem m ilitæ re sø- og luftbaser (I Cådiz, Sevilla, M adrid og to ved Zaragoza) med en amerikansk besætning på ialt mand. Disse baser er siden blevet forbundet med lange pipelines, der kan befordre alle arter af flydende bra'ndstof. Endvidere blev der etableret flere radarstationer, og visse flådehavne, hl. a. Cadiz og Cartagena, blev udhygget til al kunne anvendes af såvel spanske som amerikanske flådestyrker. Overenskomsterne omfatter også et stort civilt økonomisk hjælpeprogram, bl. a. for det spanske landbrug, for etablering ) Military Review, jaly 03, pug. 39.

7 80 Spaniens forsvar og dets baggrund af kommunikationsmidler og for vandingsanlæg. I alt er der, in d til aftalerne fornyedes i 19633), vandret m illioner af dollars i den spanske statskasse og m illionerne ruller fortsat. Spanien har herved fået»ansigtsløftet«sine forsvarssiyrker, således at de nu organisatorisk og våhenteknisk i væsentlig grad er koordinerede med det amerikanske forsvar. De fornyede aftaler forpligter USA til ikke hlot at forsvare amerikanske baser i Spanien, men til også at betragte en eventuel trussel mod Spanien som et»fælles anliggende«. Aftalen udgør således i realiteten en integrerende bestanddel i de vestlige sikkerhedsarrangementer for Atlanten og Middelhavet. E t direkte spansk medlemsskab af N A T O har endnu ikke kunnet opnås af Franco-regeringen på grund af modstand fra bl. a. Danmark, Norge, Storbritannien, H olland og Canada; men Vesttyskland, Frankrig og Portugal er alle positive over for en spansk medvirken i det atlantiske forsvarsfællesskab under en eller anden form. Foruden den nævnte traktat med USA har Spaniens optagelse i året 1959 i O ECD 4) haft den allerstørste betydning for landets økonomi. Industrialisering og teknisk modernisering har siden da taget et så kolossalt opsving, at man næsten kan tale om et»spansk økonomisk vidunder«. A t den stadigt stigende turisme også har indvirket på økonomien, må ikke glemmes i denne forbindelse. H ele denne økonomiske udvikling i stedse bedre forståelse med den vestlige verden v il im idlertid form entlig kunne bidrage til, at Spanien også politisk og m ilitæ rt langsomt, men sikkert, glider på plads i de demokratiske landes lejr. A t det i hvert fald på grund af landets beliggenhed v il være en strategisk gevinst for den vestlige verden, at også Spanien udgør et led i forsvarsfællesskabet, er hævet over enhver tvivl. Det kan derfor være af interesse at danne sig et overblik over Spaniens militære styrker, over deres størrelse, organisation, udrustning og uddannelse samt over det tjenstgørende mandskabs udskrivning, kvalitet og levevis. Endelig er det ønskeligt undervejs at sammenligne de spanske forsvarsstyrker med forsvarsstyrkerne i de øvrige vestlige lande. Det spanske forsvar er organiseret under tre m inisterier 1), el M inisterio del Ejército, el M inisterio de la M arina og el M inisterio del Aire. De tre ministre udgør tilsammen det øverste militære organ, la Junta de Defence. ) Spanien i vantan (Adolph Rastén), pag. 15. *) Ibid, pag. 16. r ) Espaha Contemporånea, pag

8 Spaniens forsvar og dets baggrund 81 Sammen med politiet optager de væbnede styrker - las Fuerzas Armadas - ca. 25 c/c af det spanske nationalbudget og andrager ifølge»the M ilitary Balance en styrke på ca mand. H eraf tegner hæren sig for ca mand. Hæren H istorisk er liæren0) Spaniens hovedvæm, og hver våbenart - arma - og m ilitæ re enhed holder stolt sine traditioner vedlige. Berømte feltherrer og historiske slag æres den dag i dag i de forskellige divisioners og regimenters navne, som f. eks.»guzmån el Bueno«,»Inmortal Gerona«,»Duque de Alha«,»Gran Capitån«og»Lepanto«. Efter Borgerkrigen blev hæren i 1939 reduceret t il en art fredstidsstyrke, men Verdenskrig II tvang gradvis igen styrketallet i vejret, og til trods for organisatoriske ændringer i 1943, 1950, 1954 og 1958 hviler tyngden stadigvæk på infanterienhederne, der udgør ca. 70 % af samtlige hærstyrker. Siden 1953 er der dog sket en stedse tiltagende teknisk reorganisering og modernisering, som form entlig i løbet af få år v il gøre alle enheder motoriserede og delvis pansrede, således som det efterhånden er tilfæ ldet for de fleste vestlige hære. Organisation og garnisonering Hæren var tidligere inddelt i 8 armékorps - cuerpos de ejéreito - der var ansvarlige for og garnisoneret i hvert sin m ilitæ re region. Korpsinddelingen blev im idlertid ved organisationsændringen i 1958 forladt. I dag er selve Pyrenæerhalvøen inddelt i 9 militæ re regioner, der hver er ramme om een eller to infanteri- eller bjergdivisioner samt andre enheder af forskellig art og størrelse, bl. a. enheder, der er tilstræ kkelige til, at der i givet fald kan skabes tre armékorps. Ialt er der 12 divisioner, hvoraf de fire er bjergdivisioner. I Madrid-regionen findes desuden tre store m obile reserveenheder, nemlig én opklaringsdivision, én panserdivision og en faldskærmsjægerstyrke. De m ilitæ re styrker i N ordafrika omfatter to generalkommandoer i henholdsvis Ceuta og M e jilla samt troppeenheden i Ifn i og Sahara. I de afrikanske styrker indgår såvel regulære spanske enheder som fremmedlegionærer og indfødte styrker. På Balearem e og de kanariske øer indgår hvert sted afbalancerede enheder af ca. divisionsstørrelse. 6) Se bl. a. E l Gubierno Informa, 3 (hovedkilde).

9 82 Spaniens forsvar og dels baggrund Styrkerne er overalt garnisoneret således, at sanunendragning kan ske på de taktisk og organisationsmæssigt bedst mulige vilkår. Bjergcnhedeme er således garnisonerede i de nordlige m ilitæ rregioner langs Pyrenæerne fra Lérida i øst til Navarra i vest. A dskillige af enhederne er ikke på fu ld styrke i fredstid, men afhængige af en omfattende m obilisering. Efter m obilisering må det skønnes, at ca. 1 m illio n mand kan bringes under våben. De fleste styrker består af udskrevet mandskab, men udover traditionelle form er for enheder bar Spanien bl. a. sin berømte fremmedlegion - la Legion de Extranjeros - der består af friv illig e, der bar forpligtet sig t il mindst 5 års tjeneste. I dag er de fleste legionærer spaniere. Legionen gør nu kun tjeneste i A frik a, fortrinsvis i Spansk Saliara (Rio de Oro) og i Ifn i, hvor der ofte er m indre kampe igang med indfødte stammefolk. Fremmedlegionen benytter den gamle spanske regimentsbetegnelse»tercio«om sine enheder. La Guardia Civil For en fuldstændighed skyld bør Guardia C ivil omtales. Ganske vist er dette korps på ca mand nærmest af politimæssig art, og udgifterne t il det posteres både under Hæ rm inisteriet og Indenrigsm inisteriet, men korpsets organisation og bevæbning er m ilitæ r, og det v il - navnlig i krigstid - have mange m ilitæ re opgaver, bl. a. af bevogtnings- og efterretningsmæssig karakter. Det kan derfor med visse m odifikationer sammenlignes med andre landes hjemmeværn. Materiel og udrustning Da Borgerkrigen sluttede, stod hæren med en uensartet blanding af materiel og udrustning hidrørende fra mange forskellige lande, og der var ingen penge til nyanskaffelser i større stil. Allerede inden modtagelsen af den første amerikanske våbenhjælp havde Spanien im idlertid formået at påbegynde egen produktion af materiel. Tin g som personlig udrustning, håndvåben, lettere artilleripjecer og morterer samt amm unition af alle typer er stadig for hovedpartens vedkommende af ren spansk fa b rikation. Således har Spanien i de senere år udviklet og indført et automatgevær - fusil de asalto C E T M E (7,62 mm) -, som har en rækkevidde på op mod 1000 meter, er let at bære og betjene samt standardiseret t il NATO-am m unition. Dette gevær er hl. a. indført i den vesttyske hær og i m odificeret udgave i det danske hjemmeværn. Tungere våben, tunge

10 Spaniens forsvar og dets baggrund 83 køretøjer samt kampvogne har dog måtiet anskaffes gennem amerikansk støtte. De fleste pansrede enheder er således i dag udrustet med amerikanske M-47 kampvogne. Pansrede mandskabsvogne er under anskaffelse t il infanteriet, men endnu anvendes i udstrakt grad gammeldags»halftracks«. Visse kanoner og køretøjer fremstilles af spanske fabrikker på amerikansk licens gennem de såkaldte»contratos de Ultram ar (Offshore)«-. B l. a. foregår der i Zaragoza en stor produktion af jeeps og lastmotorvogne, ligesom de store civile autom obilfabrikker i Barcelona i givet fald v il kunne omstilles til m ilitæ r produktion. Uniform Den spanske bærs uniform 7) er moderne og praktisk. Soldatens hue -»la teresiana«- kan f. eks. ved få greb forvandles t il en lun»pasainontailas«til brug i kølige bjergegne. Den grå lette feltuniform -»la sahariana«eller»la cazadora«- er meget slidstærk og kan suppleres med en trekvart lang trench-coat foret med lammeskind. T il køligere vejr bæres normalt en svær våbenfrakke -»el tabardo«. Specialenheder har særlige uniform er, panserfolkene således en art sorte kedeldragter samt sorte baretter. Udskrivningen Som tidligere nævnt er kun et fåtal spanske soldater friv illig e, som f. eks. i fremmedlegionen. Det store fle rtal af menige soldater rekrutteres som i de fleste store hære ved udskrivning efter tvungen værnepligt. Udskrivningen daterer sig i Spanien tilbage t il forfatningen af 1812, men også før den tid var der tale om forskellige form er for tvungen tjeneste. Man betragter i Spanien indkaldelse t il militærtjeneste som noget ærefuldt, og kun som en undtagelse bevilges der fritagelse for indkaldelse, f. eks. hvor der er tale om en enkes eneste søn. Indkaldelse sker af hensyn t il beredskabet flere gange om året. Indkaldelsesalderen er norm alt år og tjenestetiden er nominelt 2 år. I øjeblikket er den i hæren dog kun på 16 mdr. De første tre måneder er rekruttid med en grundig uddannelse af enkeltmand. Herefter følger så 9 måneder ved den våbenart (infanteri, artilleri, pansertropper, ingeniører m. v.), h vortil den pågældende er udtaget. Endelig følger de sidste fire måneder, hvor soldaterne virker i særlige job, f. eks. som hjælpeinstruktører for yngre indkaldelses- 7) The Spanish Army Today.

11 84 Spaniens forsvar og dets baggrund hold, som vagt- og gamisonsmandskab m. m.). Efter hjemsendelsen kan soldaten genindkaldes nårsomhelst, men genindkaldelser er i øjeblikket sjældne. Officerer og underofficerer Den spanske officers prestige i befolkningen er meget høj, hvorfor det er relativt nemt at opnå et tilstræ kkeligt stort antal af kvalificeret officerspersonel. Antallet af faste officerer ligger på om kring med en årlig tilgang på ca. 300 kadetter. Officersaspiranter kan, såfremt de har studentereksamen, optages direkte på Officersskolen la Academia General M ilitar. Uddannelsen varer her to år, hvorefter kadetten overføres t il en skole ved den våbenart, som han ønsker at tilhøre. Uddannelsen her varer ligeledes to år, og efter endnu tre måneder på Officersskolen bliver kadetten udnævnt t il løjtnant (teniente) og sendt t il den enhed, hvor han skal gøre tjeneste. Hærens underofficerer rekrutteres blandt såvel friv illig e som værnepligtige. Uddannelsen t il de lavere grader, underkorporal og korporal, sker ved regimentsskoler, mens uddannelsen t il sergent sker på skoler ved våbenarterne. Såfremt underofficerer ønsker en videregående uddannelse, sker det norm alt gennem en»specialofficersskole«- la Academia A u x ilia r M ilitar. Der er også et betragteligt antal reserveofficerer - oficiales de complemento - i den spanske hær. De rekrutteres fortrinsvis blandt studenter, der i stedet for at aftjene den normale værnepligt melder sig t il en reserveofficersuddannelse ved»la Instruccion Prem ilitar Superior«. På grund af deres civile forpligtelser melder kun relativt få reserveofficerer sig efter deres første tjeneste t il årlig opfriskningstjeneste, og de spanske reserveofficerers værdi er derfor måske noget tvivlsom. Skal en officer avancere fra kaptajn - capitån - t il major - comandante -, må han norm alt gennemgå en uddannelse på stabsskole - la Escuela de Estado Mayor - eller på en anden specialskole. Det samme gælder avancement fra oberst t il brigadegeneral, hvor der forinden kræves gennemgang af et kursus på»la Escuela Superior del Ejército«. Stabsskolen uddanner officerer som hjælpere i stabe, og den nævnte særlige skole uddanner ældre officerer t il at kunne virke som førere af divisioner og højere led. Å rlig t sendes desuden en del spanske officerer på»united States Arm y Command and General Staff College«i Fort Leavenworth i Texas.

12 Spaniens forsvar og dets baggrund 85 Pensionsaldrene ligger gennemsnitligt noget højere end f. eks. i den danske hær. Majoren skal i Spanien gå med 56 år, mens han i Danmark afskediges i 52 års alderen. De ældre officerers alder bliver herved norm alt I løjere end i andre vestlige hære, men dette kompenseres i øjeblikket af, at de fleste har krigserfaring fra Borgerkrigen, fra»den blå division«på Østfronten eller fra stammekrigene i A frika i årene U ddannelse Rekrutuddannelsen foregår på konventionel vis. Noget før end normalt i andre vestlige lande begynder dog uddannelsen i skydning med skarp ammunition og i håndgranatkastning.8) Uddannelsen i m indre enheder som gruppe, deling og kompagni er fortrinlig. Den spanske soldat er af naturen en god enkeltkæmper, men har samtidig sans for betydningen af det m ilitæ re samvirke inden for en enhed. Navnlig guerillavirksomhed og hvad vi vel i den danske hær ville kalde kamppatruljevirksomhed, interesserer ham levende. Selvom de stadig mere komplicerede pansrede køretøjer, radiokom m unikationsm idler m. v. kræver en specialiseret og langvarig uddannelse, har dette ikke budt på nævneværdige uddannelsesvanskeligheder for det berørte mandskab. Større øvelser på regimentstrin og opefter er endnu relativt få i Spanien, og der er vel endnu et stykke vej igen, før den nødvendige rutine, bl. a. hvad angår stabsarbejde, er opnået overalt. Bjergenhederne er den spanske hærs stolthed. Der findes en særlig skole - la Escuela M ilitar de M ontaiia - beliggende i Jaca i Pyrenæerne til uddannelse af officerer og menige i bjergkrig. Her uddannes eleverne bl. a. som instruktører i skiløb og bjergbestigning og de får en intensiv træning i guerillavirksomhed. I det hele taget ofres der i den spanske hær megen opmærksomhed på guerillataktikken. De som»guerrilleros«uddannede bliver automatisk ledere af guerilla- og sabotagevirksomhed i deres hjemegn, hvis behov derfor måtte opstå. Samtidigt med den m ilitæ re træning gennemføres der efterhånden et stort program for alm indelig oplysning og elementær civ il uddannelse, det sidste navnligt for de soldater, som ved indkaldelsen måtte være analfabeter. Soldatertjenesten er således en meget vigtig faktor i den *) Military Review, july 63, pag. 43.

13 86 Spaniens forsvar og dets baggrund spanske»lucha contra el analfabetismo«. Ingen forlader lia-ren uden at have modtaget i hvert fald nogen c iv il uddannelse. Også museumsture og kulturelle rundvisninger hører som andre steder til dagens orden. Mange soldater modtager desuden en sådan teknisk uddannelse, f. cks. som mekanikere, elektrikere og radiooperatører, som kan komme dem tilgode under deres senere beskæftigelse i det civile liv. Denne sidstnævnte undervisning organiseres i modsætning til den danske civilundervisning gennem Undervisningsministeriet og belaster således ikke forsvarsbudgettet. Søværnet Det spanske søværn andrager - iflg.»m ilitary Balance«- en mandskabsstyrke på ca mand og et fartøjsantal - iflg.»armed Forces of the W orld - på 225 fartøjer af forskellig art. De største skibe er et par krydsere og en halv snes destroyere. H e rtil kommer et m indre antal fregatter, korvetter og undervandsbåde samt et betragteligt antal minestrygere, inspektionsskibe og patruljebåde. Der findes også i hvert fald eet h elikopterhangarskib og et stort antal helikoptere (hl. a. af»sikorskytypen«i. T il trods for at flåden - la Arm ada - er en af de største i Europa og den næststørste i Middelhavet, har dette værn aldrig kunnet hævde sig som rival over for hærens popularitet. Dog er det navnlig efter anlægget af de kombinerede spansk-amerikanske flådebaser blevet af stedse større betydning. I 1966 gennemførtes et omfattende moderniseringsprogram, der har bragt tonnagen»up-to-date«med hensyn til bl. a. radarfaciliteter og antiubådsmidler. Store flådeøvelser med amerikanske, engelske, franske og italienske styrker hører til dagens orden. Sammen med flyvevåbnets redningstjeneste har marinens søredningstjeneste i Middelhavet og Atlanterhavet både under og efter Verdenskrig II haft den allerstørste internationale betydning og ydet værdifuld hjælp ved mange skibskatastrofer. Som i hæren hviler udskrivningen på værnepligt, fortrinsvis blandt søkyndigt personel i havnebyerne. Tjenestetiden er i øjeblikket 24 måneder og uddannelsen er stærkt specialiseret og meget intensiv. Flyvevåbnet Flyvevåbnet har været selvstændigt siden Det nyder en vis popularitet blandt byungdommen og har derfor ikke haft vanskeligheder ved at skaffe sig kvalificeret tilgang af både officerer og menige. Våbnet er organiseret i et luftforsvarskommando, et kommando for

14 Spaniens forsvar og dets baggrund 87 taktisk flystøtte og et lufttransportkommando. Mandskabsstyrken cr iflg.»m ilitary Balance«ca mand. De tilgængelige oplysninger om antallet af fly varierer meget, men med ældre og vel nok m indre krigsduelige flytyper v il det nok være forsvarligt - som» M ilitary Balance«gør det - at sætte antallet til ca. 270 maskiner, en af de største luftflåder i Vesteuropa. Luftforsvarsenhedcrne, de enheder der foretager»interception«mod fjendtlige fly, er organiseret i 5 eskadriller med ialt 75 F-86 F jagere og 1 eskadrille med 25 F-104 G jagerbombere (en type som også indgår i det danske flyvevåben). Enhederne til taktisk flystøtte består af 2 eskadriller F-86 jagere samt 2 eskadriller F-6 Texan bombere. Endvidere indgår der 70 stk. F-5 A /B jagere, en eskadrille fly til særlig støtte af flådestyrker samt visse forbindelses- og redningsenheder med H-19 B helikoptere og L-19 A fly. Transportenhederne er organiseret i 2 m iddcltunge transporteskadriller (med C-46, C-47 og DC-4 maskiner) samt 7 lette transporteskadriller med fly af forskellig type. Efter forsvarsaftalcn med USA i 1953 opførte og bemandede amerikanerne en række radarstationer i det såkaldte kontrol- og varslingsnet - la Red de Alerta y Control. Siden er dette net udvidet og betjenes siden 1965 udelukkende af spansk personel. For de værnepligtige soldater i flyvevåbnet er tjenestetiden 16 måneder. Spanske piloter og teknikere uddannes i stor udstrækning i USA, men også uddannelsen i Spanien tager fart. Spanierne påpeger med stolthed, at deres kontrol- og varslingsnet hører til de bedste i verden, og at deres jagereskadriller af amerikanske eksperter anses for at va-rc på højde med de bedste amerikanske. Den spanske luftredningstjeneste blev takket være sin uundværligbed, bl. a. under Verdenskrig II, som den første spanske institution inddraget i det internationale samarbejde, idet der i 1949 i M adrid blev underskrevet en traktat0) mellem Frankrig, Italien og Spanien om redningstjeneste i Middelhavsområdet. Også englamderne og amerikanerne er siden inddraget i dette samarbejde. Også den civile luftfart henhører under»el M inisterio del Aire«, således at planlægningen af lufttrafikken, benyttelse af flyvepladserne og den gensidige hjælp kan centraliseres. ") E l Gobierno Injormit, 3, pag. 379.

15 88 Spaniens forsvar og dels baggrund Spaniens isolerede stillin g vinder og efter Verdenskrig II medførte, at en betydelig selvstændig flyveinaskineindustri opstod i Spanien. I dag foregår der i samarbejde10) med tyske og amerikanske fly virksom heder en vældig produktion af såvel nykonstruktioner som flyvcm askindcle. Den spanske soldat Det spanske udskrevne mandskab er nogenlunde ensartet, men tilgår de forskellige værn og enheder efter en særlig udvælgelse. Således foretrækkes søkyndigt personel fra havnebyerne t il flåden, mere teknisk-»minded«personel fra storbyerne til flyvevåbnet og de teknisk betonede våbenarter i hæren, mens bjergenhederne foretrækker soldater, der er født og opvokset i bjergegne, som f. eks. Pyrenæerne. Medbestemmende for garnisoneringen er en lodtrækning, hvorved norm alt fo lk med lave numre kommer til tjeneste i A frika og på øerne, mens vie højere nummererede forbliver på fastlandet. I alm indelighed må det siges, at den spanske soldat af alle værn er interesseret, disciplineret, in itiativrig og udholdende. Han er ikke vænnet t il den store kom fort og accepterer derfor hurtigt den m ilitæ re spartanske rutine som værende helt naturlig. Hovednæringsmidlet i spanske kostforplejninger er brød -»chusco«-, og pålægget er nok mere spartansk end i andre bære, en dåse sardiner og en stump pølse klarer i alm indelighed behovet. Den varme mad er også beskeden, men rigelig. Under samlede øvelser og manøvrer består middagsmaden ofte af feltrationer af præserveret kød eller fisk. Norm alt hører der en hæderlig landvin til maden. Under garnisonsforbold er der i dag sørget for fornødne fritid sfaciliteter. Der er norm alt soldaterhjem, biblioteker, pudse- og tørrestuer samt i stor udstrækning bademuligheder. Også socialrådgiver findes der i de fleste garnisoner. Der vises film et par gange om ugen, der findes aviser, og på sportspladsen om aftenen dyrkes der alle form er for boldspil. Fodbold er spaniernes foretrukne sport, og fodboldkam pe er derfor altid i stand t il at trække mand af huse. Som den menige er også officererne af alle tre værn af høj karat, pligtopfyldende, lærenemme og ivrige efter at sætte sig ind i ny taktik og ny teknik. I0) E l Gobierno Informa, 3, pag. 490.

16 Spaniens forsvar og (lets baggrund 89 Afsluttende bemærkninger Generelt må det siges, at det spanske forsvar i dag på de fleste områder er af høj standard. Det»egentlige«forsvarsbudget for året på ia lt 582 m ili. dollars") forekommer ganske vist relativt beskedent (mindre end Belgiens), men h ertil må lægges den meget store amerikanske hjælp og udnyttelsen af de eksisterende amerikanske baser. Sam tidigt må man tage hensyn til landets lave prisniveau, der navnlig kommer t il udtryk i lønninger, driftsudgifter og anskaffelse af spansk fabrikerede våben og udrustning. I Vesteuropa bar kun Frankrig, Tyskland, Italien og England en større totalstyrke under våben, og materielkvalitet og -kvantitet i samtlige værn er stadigt stigende. Manglerne synes først og fremmest at være afhængigheden af indførsel af brændstof og af tungt, kom pliceret materiel. H e rtil kommer den endnu ikke gennemførte reorganisering og modernisering af alle tre værn samt mangel på tilstræ kkeligt teknisk-uddannet personel og på tilstræ kkeligt effektive kommunikationsmidler. Uddannelsen i større enheder hænger bl. a. på grund af ovennævnte mangler endnu noget bagud. Udviklingen er im idlertid bl. a. takket være USA i rivende fremgang, således at Spanien om få år vil have nået et fuldt moderne stadium. En klog og liberal p o litik fra den spanske regerings side og en positiv, vejledende holdning bos Europas øvrige lande v il nok i den aktuelle situation kunne gøre Spanien t il et værdifuldt medlem af det vestlige demokratiske fælesskab, også på det militære område. En lykkelig udvikling på det politiske område v il også kunne fritage Spaniens væbnede styrker for den p o lilitisk belastende opgave som det i øjeblikket løser ved at fungere som nødvendig understøtning for et totalitært styre. Kildehenvisning : A. C. Petersen Junta Interministerial Conmemoradora de los 25 anos de Paz Espanola:»El Gobierno Inforaia, 3: Defensa Nacional (1964)«Haensch, Dominquez og Eguiagaray:»Espana Contemporånea«(Max Hueber Verlag, München) Ridruejo, Dionisio:»Spaniens Situation«(Tidsskriftet»Perspektiver«, nr. 1) Rastén, Adolph:»Spanien i vüntan«(utrikespolitiska Institutet, Stockholm 1966) Ewing og Seilers:»Armed Forces of the World«(1966) edition) The Institute for Strategie Studies, London:»The Military Balance «O'Ballance, Edgar:»The Strength of Spain«(»Military Review, July 63«) Army Information Digest, July 1958:»The Spanish Army Today«") The Military Balance