MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Et britisk syn på forsvarsrrorgraniseringr ogr enhedsværn 1 tilslutning til artiklen i Militært tidsskrift, nr. 3/68, om det canadiske enhedsværn har kaptajn B. Reese-Petersen foretaget uddrag af og kommenterer en fremstående britisk officer, A ir Vice-Marshal C. N. Foxley-Norris omtale*) af hovedsynspunkterne vedrørende reorganiseringen af det britiske forsvar i årene siden 1957 samt kommentarer og paralleller til den canadiske reorganisering. A ir Vice-Marshal C. N. Foxley-Norris er nu Director General of Organisation (RAF) i det britiske forsvarsministerium, og har tidligere arbejdet i forsvarsstaben med udvikling og gennemførelse af spørgsmål vedrørende stærkere integrering af det britiske forsvarsapparat. Fælles udgangspunkt. E t punkt, som understreges uf canadierne, og hvorom der tydelig nok ikke hersker nogen uenighed, er det generelle behov for tilvejebringelse af den snævrest mulige koordinering på alle trin af al m ilitæ r organisation og administration. Dette behov kan for det første tilskrives udviklingen af fælles og overgribende kampmetoder, som indenfor et enkelt tids- og stedsbestemt mønster indebærer indsætning af mænd og materiel på landjorden, t il søs og i luften. Flåde-, bær- og luftstyrker er ifølge sagens natur helt og holdent afhængige af hinanden operativt, og hvis denne gensidige afhængighed tilsidesættes eller undervurderes, v il resultatet blive m ilitæ r ulykke eller, som det også er udtrykt fra canadisk side:»krigsførelse udøvet af selvstændige værn, som optræder i separate og uafhængige roller, er en anakronisme«. For det andet er det en ulykkelig, men uigendrivelig kendsgerning, at krig på et hvilket som helst niveau såvel som de nødvendige forberedelser og det nødvendige materiel hertil, nu til dags er en meget kostbar affære, ) I RAF-tidsskriftet T H E H A W K, FEB 1968.

6 Et britisk syn på forsvarsreorganisering og enhedsværn 227 så kostbar, at den kan udgøre en skæbnesvanger byrde på de nationale budgetter. Under sådanne omstændigheder kan det spild, som opstår ved en fordobling eller tredobling af m ilitæ re udgifter eller ressourcer, ikke accepteres. Ingen v il rejse nogen tvivl om dette, men det er måske værd at notere sig, at den første af disse faktorer ikke er helt så ny, som det af og til antydes. Der er en tendens t il at betragte behovet for snævert samarbejde i felten som en dulgt afsløring af en ny sandhed, som man ikke tidligere har været opmærksom på. Det fremgår im idlertid tydeligt af den anden verdenskrigs historie, at begge sider snart forstod at værdsætte denne uvurderlige lære, som derefter blev praktiseret i alle efterfølgende operationer. På samme måde er der en tendens t il at betragte den anden af de nævnte faktorer som en patentløsning:»lad os slå alle tre m ilitæ re budgetter sammen og halvere vore udgifter«. Men dette er at gå uden om sagens kerne. Det er ikke på nogen måde bevist, at tre nødvendigvis kan leve lige så b illig t som én, eller ikke engang som to. Det kan vise sig at være tilfæ ldet, men det er ikke en naturnødvendig økonomisk konsekvens af en sammenligning, således som det undertiden hævdes. Alternative problemstillinger. Hvis man nu erkender, at både operative og økonomiske faktorer uimodsigeligt understreger behovet for en nær tilknytning mellem de forskellige værn, så står det endnu tilbage at drøfte, hvor snæver og af hvilken art denne tilknytning skal være. I den ene ende af skalaen har vi et ikke nærmere defineret samarbejde om arbejdsopgaverne, som kun opretholdes gennem naturlige fælles interessebånd og gennem fælles problemer. I den anden ende finder vi så selve sammenlægningen, d.v.s. sammensmeltningen af de forskellige værn m. in. til et enhedsværn. Mellem disse to yderpunkter har vi da forskellige ordninger og systemer af delvis integrering og rationalisering. Den canadiske løsning kan kort karakteriseres som det yderpunkt på skalaen, hvor vi har sammenlægningen. Det kan være værd at anføre, at dette prin cip ikke blot er nyt, men også enestående, og at det efter britisk opfattelse er i direkte modstrid med den udvikling, som har fundet sted indenfor den m ilitæ re organisation andre steder. Fo r blot at nævne to eksempler, anerkendte hverken USA eller Sovjetunionen før den anden verdenskrig tilstedeværelsen af eller behovet for et selvstændigt luftvåben. Som følge af den lære, man drog af den anden verdenskrig og de indgåede

7 228 Et britisk syn på forsvarsreorganisering og enhedsværn overvejelser og undersøgelser i efterkrigstiden, blev dette behov im idlertid erkendt, og luftvåbnene anerkendtes som selvstændige våben i den efterfølgende organisatoriske omlægning af forsvaret. Det kan være værd at citere den politiske målsætning for forsvaret, som USA opstillede i denne forbindelse, og som afgjort har krav på en vis almen godkendelse:»at tilvejebringe et samlet program for den fremtidige sikkerhedspolitik; at opstille tre m ilitæ re etater: Hæren, søværnet og luftvåbnet; at sikre disses koordinering og samordnede ledelse under civ il kontrol, dog uden at sammenlægge dem, samt at tilvejebringe effektiv strategisk ledelse af de væbnede styrker under samlet kontrol. (Juli 1947)«. Princippet er helt klart. K ontrollen skal være samordnet, ledelsen skal være samordnet, og værnene skal forblive adskilte og selvstændige. Det er dette princip, som Canada nu har forladt. E n kort gennemgang af den britiske efterkrigspolitik på dette område v il derimod vise, at England stort set accepterer og følger dette princip. Den britiske problemstilling og de opnåede resultater. I januar 1957 blev forsvarsministeren pålagt at omforme og omorganisere forsvaret i overensstemmelse med de aktuelle strategiske behov og under hensyntagen til landets økonomiske evne. Som følge heraf blev hans funktioner i relation til væmsministerieme og Forsyningsministeriet omvurderet, og han fik tillag t større myndighed t il at træffe afgørelse i de generelle forsvarspolitiske spørgsmål, som berører de væbnede styrkers størrelse, udformning, organisation og udrustning. Endvidere blev der nedsat en Forsvarskomité under kabinettet for tilvejebringelse af større smidighed inden for forsvaret. E t Forsvarsråd blev oprettet med henblik på at bistå forsvarsministeren med udform ning af forsvarspolitiken og behandling af fællesværnsproblemer. Stillingen som chef for Forsvarsstaben blev oprettet, og den kombinerede stillin g som form and for Væmschefskomitéen og stabschef hos forsvarsministeren blev nedlagt. I marts 1963 bekendtgjorde forsvarsministeren, at nyordningen fra 1957 alligevel ikke i praksis havde tilsikret den ønskede grad af fuld central kontrol over forsvarsapparatet. Det blev derfor besluttet at oprette et samordnet forsvarsministerium for at styrke forsvarets centrale organisaion, og Marinem inisteriet (Adm iralty), Krigsm inisteriet (W ar Office) og Lu ftforsvarsministeriet (A ir M inistry) blev nedlagt. Hensigten var at forbedre kontrollen med forsvaret på det centrale plan, uden derved at svække

8 Et britisk syn på forsvarsreorganisering og enhedsvæm 229 kampstyrkernes effektvitet og moral. Disse styrkers identitet skulle bevares. Hovedtrækkene i denne reorganisering, som blev bekendtgjort i H vidbogsbefaling 2097 af ju li 1963, var i øvrigt følgende: - A lle lovfæstede beføjelser vedrørende forsvaret, som h id til havde været tillagt værnsministerierne, blev tillagt forsvarsministeren, for derigennem at give denne fuld kontrol både med forsvarspolitiken og med det til ledelsen af værnene rådige apparat. - De tre værnsministerstillinger med tilhørende departementer blev nedlagt. - Tre viceforsvarsministre blev udnævnt med den hovedopgave på forsvarsministerens vegne at gennemføre den vedtagne p o litik overfor de tre væmsmyndigheder. - E t Forsvarsnævn blev oprettet under forsvarsministeren med den opgave - via tre værnsnævn (Arm y Board, Navy Board og A ir Board) - at udøve de kommandomæssige og administrative beføjelser, som h id til var blevet udøvet af værnsministerierne. - Side om side med allerede eksisterende fælles planlægningsstabe blev der oprettet en operationsstab, en forsyningsstab, en signalstab og en efterretningsstab. - Forsvarets Sekretariat blev dannet ved at sammenføje visse civ ile administrative stabe fra det eksisterende forsvarsministerium samt værnsministerierne. Sekretariatet blev bl. a. pålagt ansvaret for at undersøge og udpege områder inden for forsvaret, hvor administrationen med fordel kunne udføres på fællesvæmsbasis frem for på enkeltvæmsbasis. - Ansvaret for forsvarsprogrammets og forsvarsbudgettets fulde omfang, indhold og samordning blev samlet på ét sted. - En særlig afdeling blev oprettet i forsvarsstaben for at varetage forvaltningsmæssige spørgsmål (logistik og personel) på fællesvæmsbasis. I januar 1967 foretog forsvarsministeren ændringer, som skulle hjælpe ham yderligere i udformningen og ledelsen af forsvarsapparatet samt styrke de m ilitæ re stabes administration og forvaltning i alle tre værns fælles interesse. De tre viceforsvarsministre blev erstattet af en viceforsvarsminister for administration og en viceforsvarsminister for materiel. Disse ændringer havde ingen indflydelse på de tre værns status, idet forvaltningen af værnene fortsat blev varetaget af de tre fagmilitæ re nævn (Arm y Board, Navy Board og A ir Board). Sideløbende med disse reorganisationer kørtes et kontinuerligt rationaliseringsprogram. Denne rationalisering påbegyndtes i 1957, hvor der blev

9 230 Et britisk syn på forsvarsreorganisering og cnhedsvæm startet nærmere undersøgelser af, hvordan værnene kunne opnå økonomisk gevinst ved at være fælles om visse ydelser. H id til har disse undersøgelser hovedsageligt været koncentreret om logistikom rådet. Norm alt er princippet dette, at nærmere angivne forsyningsmæssige opgaver, fælles for alle tre værn, tildeles ét bestemt værn; f. eks. har flyvevåbnet fået ansvaret for drivm idler og bygningsvæsen, hæren for transportvirksomhed og flåden for forplejning. Da det samordnede forsvarsministerium blev oprettet i a p ril 1964, fik det bemyndigelse t il at søge opnået besparelser og større effektivitet ved, når som helst det var m uligt, at elim inere uligheder mellem de enkelte værns metoder. I midten af 1964 blev der nedsat en komité for rationalisering, som igen blev bemyndiget til at nedsætte arbejdsgrupper til behandling af områder, som måtte anses for egnede for rationalisem ig. Arbejdsgrupperne udfører alle nødvendige undersøgelser og kommer med indstillinger, som for det meste anbefaler enkeltværnsforvaltning af området. Dette er en kontinuerlig proces, men det er interessant (og måske skuffende) at lægge mærke til, at t il dato foreligger der ikke noget absolut bevis for, at større ændringer i organisationen nødvendigvis har medført besparelser i større omfang. Sammenlægning eller integrering? - Valg af fremtidig kurs. M an kunne gå mere i detaljer om sådanne punkter som den nye afdeling for koordinering af forsyningstjenesten etc. Den her givne frem stilling v il im idlertid vise, at man i England har taget spørgsmålet om forsvarets reorganisering meget alvorligt gennem en række år. Der er gennemført store og omfattende ændringer, og denne proces fortsætter. Det er endvidere klart tilkendegivet, at koordinering af kontrol og ledelse samt rationalisering af støttefunktionerne for tre selvstændige værn foretrækkes frem for den canadiske løsning. Bare fremtidige erfaringer kan vise, hvilken løsning der er den bedste. E fter b ritisk opfattelse peger den hidtidige u dvikling ikke i retning af sammenlægning, men mod integrering. Der er ingen uoverensstemmelser mellem Canada og England for så vidt angår behovet for integrering, men det er vanskeligere at følge argumentet for det langt større og revolutionære spring fra integrering til sammenlægning. Det er i øvrigt et spørgsmål, om det, som nu forsøges fra canadisk side, virkelig er sammenlægning i den betydning af ordet, at ét enkelt værn

10 Et britisk syn på forsvarsreorganisering og enbedsværn 231 fuldstændig erstatter tre. I vor tidsalder med den højtudviklede teknik, som bruges inden for forsvaret, er fortsat specialisering nem lig nødvendig, hvis der skal drages fuld nytte af den moderne teknik. Det må understreges, at enkeltværnsspecialisering fortsat er uundgåelig, og at dette ikke kan camoufleres ved hjælp af fælles uniform er og fælles gradsbetegnelser. Det skal t il slut præciseres, at man i England i mange henseender er enige med canadierne, herunder også om de grundlæggende principper, at de væbnede styrker må arbejde sammen, øve sammen, kæmpe sammen, underkastes samme kontrol og ledelse samt opretholde den snævrest mulige koordinering, hvad angår alle udgifter i denne sammenhæng. Ved at slå alle tre værn sammen t il ét, går det canadiske eksperiment et skridt videre, end noget andel land h id til har forsøgt. E llers er det på ingen måde en hverken ny eller omtvistet tanke. De bestræbelser, som England har udfoldet i de senere år inden for området forsvarsorganisation, og de resultater, der er opnået, viser, at der er lagt lige så megen vægt på dette spørgsmål her, som i Canada. Det er først, når det drejer sig om den sidste fase af den canadiske løsning, at der er divergerende opfattelse, idet gradvis integrering og rationalisering i modsætning til fu ld stændig sammenlægning - er målet for den britiske fortsatte stræben. Det canadiske eksperiment følges med stor interesse, og forhåbentlig kan der læres meget af det, men på nuværende tidspunkt må man nok forudse alvorlige praktiske vanskeligheder, som det måske ikke bliver så let at overvinde. Briterne føler sig fuldt overbeviste om, at en total sammenlægning efter de canadiske retningslinier hverken er ønskelig eller acceptabel for de britiske væbnede styrker. Så vidt A ir Vice-Marshal Foxley-Norris. Det er bemærkelsesværdigt at konstatere den grad af enighed, der er til stede mellem briterne og canadierne på alle andre områder end netop selve sammensmeltningen af værnene. Det forhold, at England og Canada hver for sig og på grundlag af års arbejde med rationalisering af forsvarsorganisationen lægger afgørende vægt på behovet for snævrest m ulig koordinering på alle trin af m ilitæ r organisation og administration etc. er en klar indikation af, at»integrering«er et nøgleord i arbejdet med opbygningen af et moderne og tidssvarende forsvarsapparat. Dette ikke kun af økonomiske grunde, men i lige så høj grad af liensyn til forsvarets effektivitet. For bedømmelse af, om det så v il være rigtigt at følge canadierne ud-

11 232 Sovjet ekspanderer på havet over integreringsfasen helt frem til sammensmeltningen af de tre værn m. m. til et enhedsværn, v il form entlig kun praktiske erfaringer i fremtiden, og ikke de synspunkter som fremføres i dag, være den rette målestok. B. Reese-Petersen Sovjet ekspanderer på havet Den sovjetiske militære doktrin synes fra hidtil at have været defensiv mere og mere at blive præget af en offensiv målsætning. Dette afspejler rig i valg af våbensystemer og i øget bevægelighed samt i den ekspansive optræden på havene, som især har kunnet spores i de senere år, og som ikke mindst er kommet til udtryk i Middelhavet efter juni-krigen i 1967 mellem Israel og dets arabiske naboer. I denne artikel af kommandørkaptajn Stig Strombak, der er hentet fra det svenske tidsskrift Vort Forsvar nr. 1/68, redegøres for Sovjets maritime opbygning og målsætning. Sovjetunionens forsvarsudgifter, som nu beløber sig t il 16,7 m illiarder rubler - 13,5 /o af hele statsbudgettet - er i løbet af de seneste år blevet forøget successivt. I 1966 skete der en forøgelse på 1,1 m illiarder rubler. I oktober 1967 blev der offentliggjort en forøgelse på 2,2 m illiarder rubler, d.v.s. ca. 19 m illiarder danske kroner. Denne forøgelse kan dog snarere tages som et udtryk for Kremis alvorlige vurdering af verdenssituationen end en reel budgettering af kommende udgifter. En stor del af Sovjetunionens virkelige forsvarsbudget formodes nemlig skjult inden for budgetterne for den tunge industri og den kemiske industri. Åbenbart er Sovjetunionens militære byrde im idlertid forøget kraftigt i de seneste år. Der kræves m idler t il - forøgelse af hjælpen til Nordvietnam, - erstatning for de våben, som Den forenede arabiske Republik og Syrien mistede i juni-krigen mod Israel, samt - hurtig udvikling af nye våbensystemer med øget strategisk og taktisk bevægelighed.