MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale»ordet politik anvendes på mange forskellige måder i daglig sprogbrug. Det angiver næsten altid generelle retningslinier for en eller anden varig virksomhed. Man taler f. eks. om en virksomheds prispolitik, personalepolitik o. s. v. Ofte anvendes ordet politik i en meget ubestemt betydning, men med en nedsættende klang, f. eks. når det siges, at der er gået politik i et eller andet. Hermed kan man f. eks. mene, at et spørgsmål er gjort til genstand for partipolitik, d. v. s. at det er inddraget i den strid, der deler de politiske partier«1) Samfundsøkonomien og beskæftigelsessituationen har naturligt været den overståede valgkamps hovedemner. Danmarks vælgere har im idlertid også været præsenteret for en række erklæringer og forslag vedrørende sikkerhedspolitikken2), hvor forskellige slagord som f. eks. Danmarks frigørelse af N A T O, afrustning og neutralitet, m ilitæ rm illionerne, militærbudgettet skal beskæres, aktiv neutralisme m. fl. har fundet deres plads. Form ålet med det følgende er en orientering om, under hvilken form de forskellige partier i et udsnit af det anvendte valgmateriale har omtalt de forsvarspolitiske forhold. Der er knyttet enkelte kommentarer h ertil med henblik på at medvirke til, at forsvaret i højere grad frigøres for de valgtaktiske, partipolitiske synspunkter og henføres under det problem område, hvor forsvaret hører hjemme - d. v. s. at forsvaret primært betragtes som et m iddel t il gennemførelsen af den sikkerhedspolitik, der skal medvirke til fredens opretholdelse og hermed til bevarelsen af Danmarks selvstændighed. 1)»Politik«, Dr. jur. professor Poul Meyer. 2) Ved sikkerhedspolitik forstås i det følgende alle foranstaltninger, der har til formål at imødegå mulige trusler imod en stats selvbestemmelsesret og territoriale integritet. Basis for en stats sikkerhedspolitik udgøres af statens indenrigs-, udenrigs- og forsvarspolitik i videste forstand, idet disses naturlige overgribningsområder tilsammen danner sikkerhedspolitikken.

6 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale 127 Socialdemokratiet, ca stemmer. I»Det v il socialdemokratiet«findes følgende oplysninger om forsvaret og udenrigspolitikken: Forsvaret Hvad forsvaret angår, har Socialdemokratiet sluttet forlig med Venstre, Konservative og Radikale i 1960 om en ordning, der blev bekræftet så sent som i 1966 gennem tilslutning til regeringens forslag om en vidtgående tilpasning af værnenes organisation, aktivitet og tjenestetid med mere. Den opgave at gøre værnene så effektive som muligt, så Danmark kan yde sit bidrag til fredens opretholdelse, er løst så langt, det har været muligt under den socialdemokratiske forsvarsministers ledelse, og dermed er også muliggjort en nedsættelse af tjenestetiden - ja, i en del tilfælde er den allerede nedsat. Jo mere effektiv, man kan gøre uddannelsen, des kortere kan man gøre tjenestetiden - dog må der naturligvis tages hensyn til, at der til enhver tid er et passende beredskab. Denne positive indstilling til forsvaret er vokset langsomt men sikkert op i Socialdemokratiet. Nogle år før anden verdenskrig udformedes et andet forsvarsforlig, og det var vel ikke mindst nazismen, der var årsag til, at Socialdemokratiets tidligere afrustningspolitik blev forladt. I praktisk politik må man indrette sig efter forholdene ikke alene her i landet, men over hele verden. U d e n rig s p o litik Dette er baggrunden for den udenrigspolitik, der er ført siden krigen. Det var en naturlig ting for Danmark at søge ind i F N og dér gøre sin indsats for at styrke denne organisation i dens verdensomspændende afspændings- og nedrustnings-politik. Man kan vel ikke sige, det er lykkedes i videre udstrækning for F N at nå det mål, men det skal dog fremhæves, at det ved flere lejligheder har været muligt at skille stridende parter. E fte r vore forhold ganske store danske styrker gør for tiden tjeneste både i Gaza og på Cypern. Danmark er medlem af Nato i erkendelse af, at F N ikke har formået på betryggende måde at styrke freden. Trods den ulykkelige krig i Vietnam må man sige, at F N og Nato alligevel har medvirket til at styrke hovedformålet: Afspænding. Det er en politik, Socialdemokratiet vil fortsætte på den måde, der til enhver tid bedst fremmer formålet. Rent redaktionelt v ille det have været mere logisk, om forsvaret var omtalt efter udenrigspolitikken, idet forsvaret netop skal udbygges efter en målsætning, der er i nøje samklang med den førte udenrigspolitik. Såfremt forsvaret ikke opbygges efter denne målsætning, v il det i den givne situation kunne nedsætte den sikkerhedspolitiske handlefrihed, og et sådant forsvar v il heller ikke i en international krisesituation kunne udføre en indsats til gavn for opportunismen.»damarks forsvar under tilpasning«, ligeledes udsendt af Socialdemokratiet, giver et udmærket billede af forsvarets opgaver og målsætning,

7 128 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale forholdet mellem målsætning og m idler, tilpasningen af værnenes organisation, og en evt. nedsættelse af tjenestetiden vurderet i rette perspektiv ud fra kravene t il beredskabet og afhængigheden af en udenrigspolitisk udvikling, der kan motivere en ændring i den nugældende forsvarsordnings beredskabskrav. Endvidere beskrives rationahseringsvirksomlieden, forsvarets øverste ledelse, forsvarsdepartementet og øverste mihtære stabe, klim aet i forvaret og sluttebg konkluderes, at på grundlag af det forsvarspohtiske udvalgs arbejde kan de påbegyndte reform er fortsættes, således at der inden for den gældende forsvarslovs rammer foretages en stadig ajourføring af forsvarets opgaver og målsætning under hensyntagen t il den udenrigspolitiske situation og den militæ rtekniske udvikhng. Det radikale Venstre, ca stemmer. I»Hvad betyder et kryds for B«findes følgende synspunkter: Kryds for B er et kryds for en fremsynet sikkerhedspolitik med vægt på en uddannelse til fredsbevarende F N -o p g a v e r Militærbudgettet skal beskæres - øjeblikkelige besparelser på op til 200 miil. kr. - Der skal lægges vægt på FN-imlsats i forbindelse med en omlægning af forsvaret. Unge værnepligtige skal på sessionerne kunne vælge uddannelse ved specielle fredsbevarende FNstyrker. 2. De økonomiske bidrag til udviklingslandene skal forøges. Ved at mindske svælget mellem den rige og fattige del i verden - mindskes en af de væsenligste årsager til konflikt. 3. Der skal bevilges mere til konflikt- og fredsforskning. Viden om årsagen til en konflikt er nødvendig for at komme med forslag til en løsning. - Små lande har her særlige muligheder for at blive accepteret som mæglere - stormagterne vil altid blive mistænkt for at pleje egne interesser. 4. Der skal lægges pres på USA for at standse bombninger og krigshandlinger i Vietnam. 5. Kina skal bringes ud af isolationen - og ind i FN. 6. Et mål for dansk sikkerhedspolitikeren europæisk sikkerhedsordning, hvorved Tysklands-problemet loses, og N A T O - og Warszawapagten overflødiggøres. - Elvis dansk medlemsskab af N A T O skal opretholdes må det kræves, at alliancen arbejder for europæisk afspænding. Militær straffelov og retsplejelov revideres - Indførelse af militær ombudsmandsordning - Politiske motiver anerkendes som grundlag for militærnægtelse - Bedre talsmandsordning- Kvalificerede unge skal kunne vælge at aftjene værnepligt som U-Iandsfrivillige -

8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale 129 I dag er det dansk forsvars opgave som et led i det samlede N ATO - forsvar at råde over styrker inden for alle tre værn til umiddelbart forsvar mod evt. angreb1). Det radikale Venstre anfører ikke, at vi skal ud af N A T O, men at hvis dansk medlemsskab af N A T O fortsat skal opretholdes, må det kræves, at alliancen arbejder for europæisk afspænding. Sidstnævnte krav er iøvrigt under opfyldelse, idet N A T O s politiske planlæggere netop lia r sat sig som hovedopgave at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Det kunne måske være gavnligt at beskrive dansk forsvars opgave på lid t anden vis. Den primære opgave for dansk forsvar inden for N A T O er at være med til at forhindre, at det overhovedet kommer t il et angreb og hermed t il et brud på freden. D. v. s. få den potentielle modstander t il at vige tilbage fra et foretagende, hvor de eventuelle omkostninger (følger) ikke kan forudses - f. eks. kernevåbenbalancens sammenbrud. Fo r at forsvaret skal kunne løse denne opgave, må det have en organisation, udrustning og uddannelse, der tilsikrer opretholdelsen af magtbalancen og hermed forsvarets krigsforebyggende virkning inden for det danske ansvarsområde. Den relative ro, der hersker i Europa og hermed også i Nordeuropa, er ingen garanti for fortsat fred i området som helhed. De findes i Europa konfliktom råder, der fra dag t il dag kan ændre situationen: Berlinproblemet, Jerntæppet, Oder-Neisse linien, anerkendelse af Østtyskland. En d videre kan en k o n flik t andet steds på kloden (Vietnam, Det mellemste Østen, Cypern, A frik a, Korea) hurtigt skabe modsætninger også i det europæiske område. Selvom en direkte og afgørende forværring af forholdet mellem Øst og Vest ikke er sandsynlig, er en sådan udvikling absolut en mulighed. H vorvidt sandsynligheden for en sådan udvikling er større eller mindre er ikke afgørende. Så længe muligheden eksisterer, må vi sikre os imod den. A t man i troen på, at den europæiske situation er stabil, når denne stabilitet kan forsvinde i løbet af tim er eller få dage, helt afgørende skulle ændre forsvarets udbygning er således en betænkelig sag. Endvidere må dansk forsvarspolitik ikke vurderes isoleret. Den har sin plads i den europæiske sikkerhedspolitiske situation. V or geografiske placering mellem Øst og Vest og den lie r etablerede magtbalance, hvori også det danske forsvar har sin opgave og plads, må betragtes som en stabili- *) Jf. bemærkningerne til regeringens lovforslag af 5. marts 1959.

9 130 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale serende faktor. E n reduktion af dansk forsvars styrke v il øjeblikkeligt indvirke på vort forsvars krigsforebyggende værdi, der har så meget større betydning, som dansk forsvar alene ved sin effektive tilstedeværelse forhindrer, at der skabes et m ilitæ rt tomrum i et strategisk vigtigt område. I pjecen fremføres der ønske om, at der skal lægges vægt på FN-indsats i forbindelse med en omlægning af forsvaret. Indsatsen af FN-tropper har i adskillige tilfæ lde haft stor værdi i forbindelse med begrænsning af lokale krigeriske konflikter. Forudsætningen for en indsats af FN-tropper har in d til nu været, at det land, hvor operationen skulle finde sted, erklærede sig v illig t il at modtage tropperne, eller at begge parter erklærede sig indforstået med en FN-indsats. Norm alt skal FN-tropper undgå at komme i kamp med nogen af de i striden indblandede parter. FN-tropper kan, som det var tilfæ ldet med U N E F i 1967, uden videre opsiges af den stat, de befinder sig i. Endvidere kræves der enighed mellem de permanente medlemmer af F N s sikkerhedsråd, d. v. s. stormagterne og her især de to supermagter USA og Sovjet, inden der kan træffes nogen beslutning om indsats af FNtropper. Det er således ikke sikkert, at FN-tropper kan sættes ind i en givet situation, selv om dette kunne være ønskeligt. E n indsættelse af FNtropper mod en angriber, der under en truende international krisesituation skulle ønske at sætte sig i besiddelse af ind- og udsejlingen til Østersøen - og hermed det egentlige Danmark - er helt utænkelig. Den radikale opfattelse af FN-operationer bygger tilsyneladende på, at disse i højere grad er politiaktioner end egentlige m ilitæ re operationer. Enhver der har deltaget i en FN-operation ved, at uddannelsen af det personel, der indgår i de deltagende enheder, t il løsningen af egentlige kampopgaver er forudsætningen for at kunne yde en indsats i konfliktområderne, og at de danske FN-troppers uddannelse på dette område i forbindelse med en supplerende uddannelse inden udsendelsen er de faktorer, der har m uliggjort dansk deltagelse, uden at det endnu er kommet til tab af menneskeliv under løsningen af de forskellige opgaver. Dansk forsvar er under opbygning t il at kunne virke med maksimal effektivitet for den førte sikkerhedspolitik. Danmarks udenrigspolitik sigter mod at realisere tanken om et internationalt sikkerhedssystem, men her arbejdes der på langt sigt, og opstillingen af den eksisterende danske FN-beredskabsstyrke er kun det første famlende skridt på vejen t il en

10 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale 131 udvikling, hvor FN-styrker kan blive indsat også t il egentlige kampopgaver mod aggression. Opbygningen t il løsning af egentlige kampopgaver er afgørende for dansk forsvars status som en krigsforebyggende faktor og således også en væsentlig forudsætning for løsningen af de øjeblikkelige og fremtidige opgaver under FN-kontrol. Der savnes et konkret forsvarspolitisk alternativ fra radikal side, og selv om man søger hjæ lp i Det radikale Venstres princip-program eller i kulturm inister K. Helveg Petersens bog:»debat om forsvaret«, der bygger på den tidligere udsendte pjece:»forsvaret - synspunkter t il debat«lykkes det ikke at finde et sådant. K. Helveg Petersen anfører, at dansk sikkerhedspolitik i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesser, men det er ikke lykkedes for ham at redegøre for de principielle lin ie r i det sikkerhedspolitiske kompleks, således at der kan opstilles en målsætning for en forsvarspolitik, der kan begrunde helt afgørende ændringer i opbygningen af dansk forsvar. Sammenfattende kan det om de radikale synspunkter anføres, at disse præges af en række interne detailproblem er vedrørende forsvaret, hvoraf mange er en overvejelse værd, men som ikke har nogen direkte relation til den førte sikkerhedspolitik. Det konservative Folkeparti, ca stemmer. Sikring af freden ved styrkelse af F N s fredsbevarende virksomhed og fortsat medlemsskab af den frie verdens Forsvarsfællesskab (N ATO ) indgår i Det konservative Folkeparti s valgudtalelse t il folketingsvalget 23. januar I»De næste år«(arbejdsgrundlag for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe) hedder det: De forenede Nationers muligheder for at skabe en verden, hvor konflikter løses gennem forhandling og ad retslig vej, må yderligere styrkes og udbygges. Den atlantiske alliance har sikret Europa fred I tiden efter den anden verdenskrig. Indtil en universel fredssikring kan opnås, ønsker vi at bevare og videreudvikle NATO's effektivitet og evne til at hindre krig. NATO's fælles militære organisation må opretholdes og videre udvikles. De militære forpligtelser, som medlemsskabet af NATO pålægger os, må opfyldes, så vort forsvar kan løse sin del af opgaven i det samlede sikkerhedssystem. Det er iøvrigt ganske interessant at konstatere, at der i den konservative pjece»103 positive forslag«for de udenrigspolitiske problemers vedkom-

11 132 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale mende henvises til en anden pjece»danmarks Udenrigspolitik«, der indeholder afsnit om sikkerhedspolitik, fredspolitik, u-landspolitik, Europap o litik, Norden, handelspolitik og udenrigspolitisk samarbejde, uden at der findes noget egentlig afsnit om dansk forsvarspolitik, der naturligt hører hjemme i dette problemkompleks. E t tungtvejende supplement til belysning af de konservatives forsvarspolitik findes i general E. Kraghs»Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik«. Venstre, ca stemmer. I»Program for Venstre, Danmarks liberale parti«findes følgende synspunkter vedrørende forsvaret: Forsvaret Vor forsvarspolitik må stå i nøje samklang med vor udenrigspolitik. Et isoleret dansk forsvar er uden virkelighed. Det samlede danske forsvar skal styrke det nordatlantiske forsvarsfællesskabs krigsforebyggende evne. Del bør organiseres på en sådan måde, at det fratager en angriber muligheden for en isoleret, hurtigt gennemført besættelse af dansk område. Forsvarsviljen må styrkes som den enkelte borgers ret og pligt til personligt at deltage i landets værn. Derfor vil Venstre A l forsvaret frigøres for partipolitiske modsætninger og betragtes som en national opgave. At der gives det militære forsvar, herunder hjemmeværnet, civilforsvaret og det civile beredskab de vilkår, der er nødvendige for en forsvarlig løsning af deres opgaver. At de værnepligtiges tjenestetid udnyttes bedst muligt i overensstemmelse med, hvad uddannelse og beredskab kræver, og at mandskabets tillid til tjenestens nytte underbygges. A l der til opgaver, som kræver langvarig indøvelse, ansættes fast, frivilligt personel. At de værnepligtiges tjenestetid skal være så kort, som en forsvarlig uddannelse og et effektivt beredskab tillader. At kontrollen med kernevåben inden for NATO-staterncs kreds koncentreres mest muligt..4/ der tilstræbes så megen åbenhed i forsvarets anliggender og dagligliv, som sikkerhedshensyn tillader det, idet man derved kan styrke forvisningen om det samlede forsvars hensigtsmæssighed. At vor forsvarspolitik føres således, at der udadtil skabes tillid til Danmarks vilje til at bære sin andel af den fælles forsvarsopgave, og at der indadtil skabes tillid til forsvarets effektivitet. At befolkningens forståelse og den enkelte borgers ansvar og plads i lokalforsvaret søges fremmet gennem et selvstændigt oplysningsarbejde.

12 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale 133 Det fremtræder helt k la rt af Venstes forsvarspolitiske program, hvad der er form ålet med forsvaret. Der savnes dog en præcisering af forsvarets FN-opgaver. Danmarks Retsforbund, ca stemmer. I»Arbejdsprogram for Danmarks Retsforbund«fremføres følgende: Kapitel IV. Forsvaret Del nationale forsvar må afpasses efter de internationale forhold. Forsvaret afvikles i takt med gennemførelsen af en international retsorden. l'oisvarsforliget i 1960 blev i afgørende grad præget af Retsforbundets gamle krav om gennemførelse af frivillighedsprincippet i det danske forsvar. Hele den tekniske udvikling nødvendiggør en fortsættelse ad denne vej. En fremtidig forsvarsordning må derfor bygge på det princip, at enheder, der er udrustet med det komplicerede og kostbare materiel, bemandes overvejende med kontraktansat personel, medens det fornødne suppleringspersonel samt personel til de lette enheder hverves som frivilligt mandskab, det efter en kortvarig, men effektiv uddannelsestid hjemsendes med våben og udrustning. Såvel i uddannelsestiden som under den senere øvelsestjcneste holdes det frivillige mandskab skadeslos for tab af arbejdsfortjeneste efter ensartede takster Forsvarets stabsfunktioner og skolevirksomhed samt uddannelse og toring af de stående enheder varetages af et cnhedsofficcrskorps med en fælles grunduddannelse, som senere suppleres efter den enkeltes anlæg og forsvarets behov. I)e lette enheder føres hovedsageligt af reserveofficerer, det alene er tjenstgørende under enhedernes uddannelse og senere øvelsesvirksomhed. Målet for forsvarets organisation må på længere, sigt være etværnslorsvarct med en forenklet kommandostruktur, men udviklingen herimod må ske trinvis. Den forældede opdeling på våbenarter må snarest bringes til ophør. De påbegyndte bestræbelser for at indføre et bedre arbejdsklima og mere moderne undervisningsmetoder i forsvaret fortsættes og styrkes. I takt med hvervningen af frivilligt mandskab nedsættes tjenestetiden yderligere, og samtidig indstilles civilundervisningen af det værnepligtige mandskab. Forsvarets produktionsvirksomheder, f. eks. våbenarsenalet og den m ilitære klædefabrik, nedlægges. Den kirkelige betjening af forsvarets mandskab varetages af trossamfundene selv. En særlig militær kirkeordning afvises. Hjemmeværnet udrustes og bevæbnes mere hensigtsmæssigt. På længere sigt tilstræbes sammensmeltning af de forskellige hjemmeværnsgrene. Civilforsvaret gives en mere civilt præget opbygning, og tvangsudskrivning af personel bringes til ophør. Mulighederne for at tillægge civilforsvaret øgede opgaver i den fredsmæssige brand- og redningstjeneste må gøres til genstand for fornyet undersøgelse. Militærnægtcrne sættes til nyttigt arbejde, der svarer til deres evner og uddannelse, og deres tjenestetid nedbringes, så den kommer til at stå i et rimeligere forhold til den militære tjenestetid. H er mangler en k lar understregning af, at forsvaret må opbygges t il støtte for sikkerhedspolitikken. Forsvarets FN-opgaver nævnes ikke. Der findes i programmet visse forsvarstekniske detaljer med et sagligt perspektiv, uden at det kan siges, at de har direkte relation t il den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

13 134 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale Socialistisk Folkeparti, ca stemmer. H er er en række synspunkter, der i annonceform har været optaget i dagspressen, og som lie lt afviger fra de in d til nu nævnte: Militærbudgettet fo r 1968/69 é r på op Imod krone*, e lle r næsten 7 m illioner kroner hver dag - også om søndagen. Her kan spares, her bø r spares. H vorfor? F o r d i et militært forsvar af Danmark er umuligt I atomald eren. F o r d i vort lands fred og rikkerhed ene kan b e - trygges gennem en afm ilitarisering a f det centra e Europa. F o r d i en a k tiv neutralite tspolitik v il være vort lands bedste bidrag t il verdensfredens bevarelse. Militæ ret er spild af penge. Militæ ret er spild af arbejdskraft. M ilitæ re t er i selve sit væsen autoritæ rt, antldem okratisk. Forsvars for lig e t a f 1960 er en f r iv il'ig spændetrø je,de fire gamle partier (S,R,V og K) e r krøbet i. "R adikale" m ili- tæmedskæringer kan ikke gennemføres, før dette fo rlig e r ophævet. En stemme til SF er en stemme imod forsvarsforlig e t. Den nedsættelse a f forsvarsudgifterne, der b liv e r m ulig ved forsvarsforligets ophævelse, bør danne optakten t il en alm in delig a fv ik lin g a f det nytteløse rrilitæ r. Gennem medlemsskabet a f N ato e r vort land knyttet t il blokken a f rig e, kapitalistiske stater. Et medlemsskab a f Fællesmarkedet v ille på længere sigt totalt indeslutte Danmark i den vestlige b lok. Socialistisk Folkeparti vil, a t Danmark,sammen med de øvrige nordiske lande, skal skabe en international magtfakto r,d e r i samarbejde med irlan den e og FN kan planlæ gge, fremskynde og understøtte den industrielle og uddannelsesmæssige revolution i u -ian d en e.d et v il koste mange penge for a lv o r at investere i verdenssamfundets fremtid - men det e r der perspektiv i. DE kan give SFs udenrigs- og m ili'æ rp o litik gennemslagskraft på tirsdag. Stem SF stærk X SOCIALISTISK FOLKEPARTI De her fremførte synspunkter kan tolkes derhen, at Danmark skal føre en aktiv neutralitetspolitik, uden at dette begreb iøvrigt defineres, og at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande skal skabe en international magtfaktor, uden at dette begreb defineres nærmere, alt tilsyneladende med henblik på i samarbejde med udviklingslandene og gennem F N at fremskynde og understøtte den industrielle og uddannelsesmæssige revolution i udviklingslandene.

14 Forevaret i de politiske partiers valgmateriale 135 E t neutralt og afrustet Danmark i en eller en form for alliance med de øvrige nordiske lande, hvor vi årligt v il anvende op imod f. eks kr. eller næsten 7 m illioner kr. hver dag til hjælp til udviklingslandene, fremføres her som et sikkerhedspolitisk alternativ. Uden at gå i detaljer skal det nævnes, at bortfaldet af enhedskommandoen, det koordinerede fællesforsvar og hele den øvrige NATO-organisation v il lienvise os t il tosidede aftaler med Vesttyskland, hvilket ikke v il stille os stærkere i forhandlingerne. Endvidere skal nævnes de problemer, der v il opstå i vort forhold t il de tilbageværende NATO-lande, E F T A, EE C, Europarådet m. fl., såfremt vi vælger den af Socialistisk Folkeparti skitserede løsning. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at uanset at man i Socialistisk Folkeparti helt anerkender, at de moderne våben har en vis krigsforebyggende virkning (side 12 i SF s principprogram af november 1967), så fremsætter man et forsvarspolitisk program, der direkte går imod denne kendsgerning, der er anerkendt af såvel Øst som Vest som en stabiliserende faktor i den internationale situation. E t neutralt og uforsvaret Danmark v il derfor øge risikoen for os selv, idet vi v ille være helt uden forsvarsmidler selv mod den svageste politiske pression, der blot antydede anvendelsen af m ilitæ re magtmidler ja selv en politiaktion - mod vort område. E n situation, der i givet fald kan betyde, at der skabes uligevægt i den magtpolitiske situation og hermed en trussel mod verdensfreden. Hvad angår forslaget om etableringen af en nordisk alliance som en international magtfaktor er spørgsmålet i virkeligheden, om det overhovedet er m uligt at få de øvrige nordiske lande til at ændre sikkerhedspolitisk holdning, fordi Danmark skifter til en neutral og uforsvaret neutralitetspolitik - rent bortset fra, at der vel næppe kan tales om en magtfaktor i den herskende internationale situation, uden at der står m ilitæ r magt bagved. I den forbindelse skal det nævnes, at dette synspunkt var medvirkende til, at man ved udformningen af F N s statutter tog det standpunkt, at fredens bevarelse må hvile på et magtgrundlag. Konsekvensen af forslaget om en nordisk alliance skulle således være, at Norge melder sig ud af N A T O, at Sverige der er en absolut tilhænger af en væbnet neutralitetspolitik, der iøvrigt er tilpasset NATO-situationen, ligeledes skulle ændre sin over 150 år gamle traditionelle p olitik, og at Finland, der er indkalkuleret i den svenske neutralitetspolitik, og iøvrigt

15 136 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale selv fører en art neutralitetspolitik i u o fficie l alliance med Sovjet, for det første skulle ønske at skifte p o litik og for det andet få tilladelse t il at gøre det. På denne baggrund må det konstateres, at mulighederne for at etablere en nordisk magtfaktor i den eksisterende internationale situation ikke eksisterer. Danmarks kommunistiske Parti, ca stemmer. I»Natopagten udløber... Hvad så?«af Ib N ørlund findes følgende synspunkter vedrørende neutralitet og m ilitæ r: Neutralitet og militær Et andet jævnligt benyttet argument mod neutralitetspolitik er påstanden om, at den vil blive meget dyrere i militærudgifter. Det er ejendommeligt at bemærke, at det oftest anvendes af de kredse, som ellers ikke kender grænser for deres oprustningskrav. Påstanden begrundes oftest med en henvisning til Sverige, hvor militærudgifterne unægteligt er meget hoje. M en hvem har sagt, at.sverige har fort sin neutralitetspolitik på den rigtigste måde? Hvis man i stedet sammenholder ir.ed et andet neutralt land, Østrig, vil man se, at dets militærudgifter er relativt meget lavere end vore. N avnlig hvis man soger vejen gennem en garanteret neutralitet eller en kollektiv sikkerhedsordning, skabes der særdeles gode betingelser for at få almindelig tilslutning i befolkningen til at fore en afrustningspolitik igennem. M an vil have muligheder for at få neutrale områder anerkendt som militært ud tyndede zoner. I det hele taget er neutralitetspolitik også forbundet med den for små lande meget naturlige erkendelse, at deres selvstændighed i vor tid bedre værnes med fornuftig anvendelse af p olitiske midler end gennem en militær kraftudfoldelse, som man alligevel ikke magter. I denne forbindelse fremdrages olte sporgsmålet om dannelsen af et»nordisk forsvarsforbund««eller lignende. Det v il være særdeles naturligt og gavnligt, om de nordiske lande kunne finde sammen om at gennemfore en neutralitetspolitik. M en det er uberettiget at gore dette ensbetydende med en militær alliance. Ofte gores det netop af dem, som v il udnytte vanskelighederne herved til en begrundelse for at fortsætte med NATO -politikken. M en et neutralitetssamarbejde i særdeleshed under et kollektivt europæisk sikkerhedssystem vil også forst og fremmest være et politisk instrument. H vilken m ilitæ rpolitik et neutralt Danmark skal fore, vil det naturligvis til den tid være op til befolkningen at bestemme. Forst gennem frigørelsen fra N A T O v il den få muligheder for det. Mange v il sandsynligvis lade deres stilling bestemme af de til den tid rådende vilkår. M en aldeles meningsløst er det, hvis forskellige opfattelser desangående hindrer en fælles anstrengelse for at gore Danmark neutralt. For så bliver det stadigvæk kun NATO, der kommer til at bestemme. De under Socialistisk Folkeparti fremsatte kommentarer kan også findes anvendelse her. Det maner til eftertanke, at kommunisterne kan foreslå en neutralitets-

16 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale 137 p olitik, når netop dette begreb har en kommunistisk fortolkning, der går ud på, at fra at betyde ikke deltagelse i krig, er neutraliteten, som den kommer t il udførelse mellem de kapitalistiske stater, omformet t il en ubevæbnet krigsdeltagelse. I det originale marxistiske-leninistiske perspektiv er neutralitet under det herskende im perialistiske system i alle tilfæ lde ikke alene en fa rlig illusion, der ikke på nogen måder forhindrer en neutral stat i at blive inddraget i en krig, men en faktor, der indbyder til krigsdeltagelse. Liberalt Centrum, ca stemmer. Fra >Frihed og Fællesskab«Lib eralt Centrums program af december 1967 kan der hentes følgende programerklæring om dansk forsvarspolitik: Forsvarspolitik Forsvaret skal bibeholdes og værnepligten opretholdes, indtil internationale nedrustningsaftaler gennemføres i et sådant omfang, at en omfattende afrustning er en realitet. Indtil dette er opnået, må det militære beredskab have omfang og styrke til afværgelse af en isoleret aktion mod dansk område, ligesom Danmarks størrelse og beliggenhed nødvendiggør deltagelse i forsvarsalliancer. Det v ille have været ønskeligt, om det forsvarspolitiske program var bragt i direkte relation t il det sikkerhedspolitiske program. Der savnes en præcisering af forsvarets FN-opgaver, idet udbygningen af forsvaret t il løsning af opgaverne inden for de nævnte forsvarsalliancer - i den aktuelle situation N A T O - og t il løsning af opgaverne inden for F N må koordineres. De Uafhængige, ca stemmer. Følgende er hentet fra De Uafhængiges ideprogram, der blev vedtaget den 21. maj 1967: Udenrigspolitisk skal bevarelsen af vort land som en fri og demokratisk nation være hovedsynspunktet. Det er befolkningens selvfølgelige pligt at forsvare friheden og folkestyret mod angreb, såvel indefra som udefra. Dette forsvar omfatter også en kraftig økonomisk og kulturel stotte til danskheden og det danske arbejde i Sydslesvig. Forsvarspolitikken må, ud fra den udenrigspolitiske målsætning, i den ojeblikkelige situation bygge på vort medlemsskab i NATO med opfyldelse af de forpligtelser, dette medfører. I lighed med Lib eralt Centrums program savnes her FN-perspektivet i forsvarspolitikken.

17 138 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale Venstresocialisterne, ca stemmer. Følgende er uddrag af duplikeret materiale udsendt af dette parti: 1 u d e n r ig s - og m i l i t æ r p o l i t i k - Danmark træ d e r ud a f NATO i 1969 og t a g e r i f o r b in d e ls e hermed de f ø r s t e s k r i d t t i l en t o t a l a f r u s t n in g. - Danmark in d le d e r i sam arbejd e med de andre n o r d is k e la n d e en a k t i v u d e n r i g s p o l i t i k, d e r s k a l t j e n e t i l en y d e r lig e r e o p lø s n in g a f m agtb lokkene og t i l s k a b e ls e n a f a t o m f r i og a f m i l i t a r i s e r e d e z o n e r, J t y r k e de f a t t i g e la n d e s in t e r n a t i o n a l e p o s i t i o n og fremme F N 's m u lig h e d e r f o r en fre d s b e v a re n d e in d s a t s. - Den danske u - la n d s b is t a n d om læ gges, så den ik k e ydes t i l la n d e, h v o r den v i r k e r s t a b ilis e r e n d e f o r en fo r æ ld e t s ty r e fo r m, og m u lig h e d e rn e u n d e rs ø g e s f o r e t f æ lle s n o r d is k f o r s l a g i FN om p r o g r e s s iv u - la n d s s k a t f o r a l l e m ed lem slande. - Danmark o p g iv e r s in e forgæ føes fo r s ø g på a t komme in d i F æ lle s m arkedet og a r b e jd e r i s t e d e t f o r er h a n d e l s p o l i t i s k s t y r k e ls e a f N o rd e n, samt p å b e g y n d e r s p r e d n in g a f s in e h a n d e ls f o r b in d e ls e r med s p e c i a l t h e n b lik på ø s te u ro p æ is k e la n d e samt u - la n d e. Det kan konstateres, at der her mere er tale om standpunkter end om et motiveret forsvarspolitisk program. De under Socialistisk Folkeparti fremsatte kommentarer kan også finde anvendelse her. Efter denne kortfattede orientering om, hvordan de politiske partier i et udsnit af deres valgmateriale har behandlet de forsvarspolitiske problemer, skal det sammenfattende bemærkes, at forsvarspolitikken som nævnt skal være i nøje overensstemmelse med sikkerhedspolitikken. Målsætningen for Danmarks sikkerhedspolitik er primært at sikre Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig demokratisk nation. Arbejdet frem mod opfyldelsen af denne målsætning foregår i FN, i N A T O og gennem deltagelse i de europæiske og nordiske samlings- og samarbejdsbestræbelser. Danmarks forsvar virker i dag først og fremmest t il støtte for vor N A T O og FN -politik. U d fra den opfattelse af Danmarks sikkerhedspolitiske problem stilling, som 7 af de nævnte 10 partier, der repræsenterer ia lt ca vælgere, har givet udtryk for i deres valgmateriale, kan der formuleres følgende eksempelvise forsvarspolitiske målsætning for 70 erae. (a) Effektiviseringen af forsvaret fortsættes med henblik på endelig etablering af det m inim ale styrkeniveau, der er en forudsætning for opretholdelsen af magtbalancen og hermed forsvarets krigsforebyggende virkning inden for den del af det nordatlantiske forsvars-

18 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale 139 fællesskabs område, som Danmark har ansvaret for. (b) (c) Der opretholdes en permanent FN-beredskabsstyrke bestående af såvel observatører som egentlige enheder, der med kort varsel kan sættes ind overalt på kloden til støtte for fredsbevarende operationer, der bringes til udførelse efter h id til anvendt praksis i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel V I1). Der forberedes en udbygning af den permanente FN-beredskabsstyrke t il indsættelse i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel V II2). I snævert samarbejde mellem de politiske og m ilitæ re myndigheder søges forsvaret helt frig jo rt for valgtaktiske, partipolitiske synspunkter og betragtes udelukkende som et m iddel for dansk sikkerhedspolitik. Samtidig fortsættes effektiviseringen af forsvaret inden for N A T O s og F N s rammer gennem forenkling af kommandostrukturen og funktionel integration med henblik på opnåelse af maksimal effektivitet for m inim ale omkostninger. E n målbevidst sikkerhedspolitisk holdning - intensivt arbejde for afspænding og en k la r fastholdelse af forsvarsviljen og opbygningen af en effektiv forsvarsevne inden for rammerne af et krigsforebyggende alliancesystem (N A T O ), der samtidig kan virke t il støtte for det internationale sikkerhedssystem (FN ) - v il medvirke til alm indelig afspænding. H. B. Konradsen Litteraturhenvisninger: Det vil Socialdemokratiet«, Perfekta Tryk.»Danmarks forsvar under tilpasning«af Victor Gram, udgivet af Socialdemokratiet.»Vor politik«, udgivet af Socialdemokratiet, nr »Hvad betyder et kryds for B«, Det radikale Venstre.»Forsvaret - synspunkter til debat«og»debat om forsvaret«af K. Helveg Petersen, Det radikale Venstre.»Det radikale Venstres princip-program«.»de nærmeste år«, arbejdsgrundlag for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe.»103 positive forslag«, Det konservative Folkeparti.»Danmarks Udenrigspolitik«, indstilling til Det konservative Folkepartis Landsrådsmøde den 11. og 12. november 1967.»Tryghed og Tillid«, Det konservative Folkepartis valgudtalelse, folketingsvalget 23. januar )»Fredelig bilæggelse af tvistigheder«. 2)»Forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger«.

19 140 Bøger»Focus på Danmarks sikkerhedspolitik«af Erik Kragh.»Program for Venstre«, Danmarks liberale parti.»venstres valgprogram 1968«.»Udenrigs- og Forsvarspolitik«, fra serien»hvad Venstre vil«.»valgopråb fra Danmarks Retsforbund«.»Ideprogram for Danmarks Retsforbund«.»Arbejdsprogram for Danmarks Retsforbund«.»Sund Fornuft«, principprogram for Socialistisk Folkeparti vedtaget af partiets 3. kongres i oktober 1963, udsendt i 5. oplag november 1967.»SF«, politiske udtalelser vedtaget på SF s 5. kongres juni 1967.»Spil ikke hasard med flertallet«, Socialistisk Folkeparti.»Natopagten udløber... hvad så?«, Ib Nørlund.»Den står vi ikke model til«, Danmarks Kommunistiske Parti.»Frihed og Fællesskab«, Liberalt Centrums program.»uafhængig Politik«, tidsskrift for partiet»de Uafhængige«, januar 1968.»Venstresocialisterne«med bilag, duplikeret materiale udsendt af dette parti.»y«, udtalelse fra Venstresocialisterne om folketingsvalget den 23. januar 1968.»Venstresocialisterne er for socialisme«, udsendt af Venstresocialisterne. Bogrer JFeyers Flottentaschenbuch udgave. Redigeret af Gerhard Albrecht. 412 sider, 267 fotografier, 1243 skitser og planer. J. F. Lehmanns Verlag, München. Plastikbind, D M 48,-. Punktlig ved årsskiftet lå den nye Weyer på anmelderens bord. Alexander Bredt, der siden 1934 har stået for redaktionen, er af helbredsmæssige grunde trådt tilbage, og forlaget har opfyldt hans ønske om at lade Gerhard Albrecht, hans mangeårige medarbejder, overtage udgivelsen. Et andet stort ønske gik også i opfyldelse, inden Bredt trådte tilbage, idet lykkedes ham at få Weyer udsendt på engelsk for første gang. Hermed har Jane s Fighting Ships fået en alvorlig konkurrent. Der er nogle, der siger, at Jane ikke er helt så nøjagtig som Weyer - og så er den tre gange så dyr. Den sidste udgave af Weyers Taschenbuch adskiller sig ikke væsentligt fra forrige års, som den har ført à jour. Der er tilføjet oplysninger om endnu to lande, Kuwait og Zambia, og dermed er antallet af flådelister bragt op på 93. Kuwaits flåde omfatter fire bevogtnings- fartøjer af samme type, to fra 1966 og to, der endnu er på bedding. De måler 23,7X 4,7X1,4 m, er bevæbnet med en 40 mm luf-.væmskanon, og kan med en RoUs- Royce dieselmotor opnå en fart af 20 knob. Zambia har gjort sin entré blandt verdens flådemagter med en britisk L C T fra 1944, der har fået navnet»zambia Bastion«. Det ser ud til, at Gerhard Albrecht vil fortsætte traditionen, og det vil han næppe gøre forkert i. Alligevel er man spændt på, om han finder på noget ekstra til næste år, når Weyer kommer for 50. gang. R.