D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Et moderne forsrar Den 2. december 1967 holdt forsvarsminister E. Ninn-Hansen et foredrag i Det krigsvidenskabelige Selskab med emnet >Det danske forsvar i forenklingens tegne. Nærværende artikel baserer sig på forsvarsministerens udtalelser ved nævnte lejlighed. I den sidste tid har vi været vidne t il en meget omfattende diskussion om forsvaret; en diskussion, der er mere omfangsrig, end den har været i hvert fald i de senere år, og som omfatter en række problemer, man nok har beskæftiget sig med, men ikke på samme måde, som tilfæ ldet er i dag. Der er grund t il at nævne to episoder, vi har fået en ny regering, og vi har oplevet en invasion i Czekoslovakiet. På i hvert fald et område v ille vi uden tvivl have fået en diskussion alligevel, idet det jo er velkendt for enhver, at NATO-traktaten runder de første 20 år i Denne diskussion har der været optræk t il længe, og det er naturligt, at de politiske partier fører an. Jeg tror blot ikke, at den får helt den karakter, som nogen håbede på, nem lig at den skulle dreje sig om, hvorvidt Danmark skulle fortsætte medlemsskabet af N A T O eller ej. Der v il nok være tillø b hertil, men de fleste - må man regne med - v il ud fra en realistisk politisk bedømmelse gå ind for, at N A T O fortsætter, mindst i samme omfang som h id til og med Danmark som medlem. Regeringen ønsker, at der i lighed med andre lande - skal foretages en undersøgelse af vor sikkerhedspolitik, inden man skal tage stillin g t il den nye situation for N A T O s vedkommende. Denne undersøgelse er i fu ld gang og ledes af tre m inistre, en fra hvert regeringsparti. Den praktiske del af undersøgelsen ledes af ambassadør Seidenfaden, og jeg kan tilføje, at Forsvarsministeriet og forsvaret er repræsenteret i embedsmandsudvalget. E n efter sagens natur meget foreløbig rapport kan forventes afgivet i foråret Grundlaget er, som ovenfor strejfet, at det skulle være meningen, at man skulle undersøge, om der var andre eller bedre sikkerhedspolitiske m uligheder end dem, vi har, navnlig knyttet til vort medlemsskab af N ATO.

6 4 E t moderne forsvar Det er for så vidt også udmærket, men et væsentligt grundlag må ikke glemmes, nemlig den rapport, udenrigsm inisteriet har udarbejdet om de sidste 20 års sikkerhedspolitik. E n historisk vejledning, som jeg finder, må være en ganske værdifuld vejledning i forbindelse med en undersøgelse af denne art. Hvis man lægger det historiske materiale t il grund, kan der efter min opfattelse ikke herske tvivl om undersøgelsens resultat. Forsvaret er en meget central del af vor N ATO -politik, den forsvarsordning, vi bygger på, både den, vi har i dag, og den kommende, nedfældet i det lovforslag, der blev fremlagt i Folketinget den 13. november i år, får en central placering i diskussionen. Det drejer sig jo om, hvorledes vi i praksis skal opfylde vore sikkerhedsmæssige opgaver. Selv om den sikkerhedspolitiske undersøgelse ikke er afsluttet endnu, har regeringen alligevel fremsat et forslag om en forsvarsordning, der hygger på NATO-medlemsskab. Jeg mener, at dette er rigtigt og forsvarligt. Nogle v il måske mene, at det var uventet, at der blev fremsat forslag om en ny organisation. H e rtil må jeg minde om, at de problemer, dette lovforslag behandler, ikke er nye. Den tidligere regering besluttede i regeringens åbningstale i oktober 1967, at man agtede at foretage undersøgelser om indførelse af enhedsværn her i landet, og man fastslog samtidig, at dette måtte være et mål. Det, regeringen har foreslået, og det arbejde, der er gået forud, er altså blot en fortsættelse af det, der var angivet tidligere. Integration er jo heller ikke ukendt i udlandet; et enkelt land er gået meget langt, andre er gået mere beskedent t il værks. Inden for vort eget forsvar har vi i dag eksempler; materieltjenesten har igennem længere tid undergået en proces, der bevirker den form for integration, at man ikke bør have en dobbelt, eller om man vil, en tredobbelt administration, men snarere administration efter størstebrugerprincippet. Hvad nu det af den tidligere regering anvendte udtryk»enhedsværn«skal betyde kan være vanskeligt at forklare. Sprogligt synes den rette forståelse at være dette, at værnene ophæves t il fordel for et samlet værn. Jeg er ikke i stand t il på nuværende tidspunkt at sige, om det har været denne løsning, man har haft i tankerne. Tanken om integration har i høj grad interesseret regeringen. Men efter de råd, vi fik, og her tænker jeg i særlig grad på de råd, jeg selv fik på et tid lig t tidspunkt fra forsvarsstyrelsen, så var det, at omdanne værnene til eet værn, en opgave at stille sig, der ikke var særlig fornuftig. Det forekom mere rigtigt, at man på grundlag af de bestående værn søgte frem til en samling af opgaverne.

7 Et moderne forsvar 5 Der er også politiske grunde hertil. Igennem mange år har de såkaldte»gamle partier«samarbejdet godt om forsvaret. Den optakt, der lå i åbningstalen i 1967, og den optakt, der blev stærkt gentaget i en brevveksling, der var imellem den nuværende og den tidligere statsminister, måtte regeringspartierne naturligt lægge va gt på. Udover det politiske ligger der jo også det væsentlige, at vi med denne problem stilling kunne tænke os at opnå noget bedre for forsvaret. Som noget aldeles væsentligt og afgørende v il jeg gerne fremhæve, at den måde, hvorpå vi opbygger forsvaret, bør være den måde, hvorefter vi får de bedste muligheder for at opfylde de beredskabsmæssige situationer og for at virke i en krigssituation både som en del af NATO-forsvaret og med den selvstændige opgave, et dansk forsvar kan blive udsat for, i hvert fald i et tidsrum, in d til bistand når frem. Andre hensyn må vige for dette. Dette, mener jeg, taler i retning af, at vi får denne enhedsledelse, som det nye lovforslag indeholder. Den næste del er så at få så forenklet en ordning som muligt. Som ovenfor anført mener jeg ikke, vi skal have blot et enkelt værn. Det v il vare lang tid at opbygge dette; på kort sigt v il det være dyrt, og beredskabsmæssige problemer i overgangsperioden kan næppe undgås. Nærmere tror jeg, vi må finde en nøgle, hvorefter større samarbejde værnene imellem opnås. Jeg mener, det kan opnås gennem en fællesværnsordning. Som det er bekendt, tænkes det etableret på den måde, at forsvarschefen får ansvaret (planlægning og i vidt omfang kontrol) for centrale administrationsområder, der er fælles, nemlig: økonomien, materiel, personel og skoler. Forslaget bevirker en koncentration, men på den anden side er det tanken at foretage en vis decentralisering, således at de enkelte tjenestesteder ude i landet kan få større beføjelser; der bliver m indre grund t il at stille spørgsmål og til at indhente tilladelser. Værnchefernes opgaver bliver - på forsvarschefens vegne - at udøve inspektionsvirksomhed inden for de respektive værn samt overfor forsvarschefen at have ansvaret for uddannelse af personel og enheder. I denne forbindelse v il jeg gerne fremhæve den værdi, der ligger lieri. Det er et meget stort ansvar, der påhviler værnenes chefer og deres stabe. Det såkaldte E rik Thomsen-udvalg har netop afgivet en rapport, og klim a udvalget har afleveret en række betænkninger. Der peges på mange problemer, og værnene bliver stillet over for mange opgaver. Det er min opfattelse, at den planlægning, der sættes i gang på grundlag af disse betænk-

8 6 E t moderne forsvar ninger, bør foretages under ledelse af værnenes chefer. Det kan være rigtigt og rim eligt at få ideer og tanker udefra, men den dag, ideerne og problemerne skal sættes i system, da tror jeg, det er rigtigst, at det er den ansvarlige myndighed, der forestår dette. Det, vi i dag kalder forsvarsstyrelsen, v il i det nye system blive benævnt forsvarsrådet og v il bestå af forsvarschefen, chefen for forsvarsstaben, værnscheferne samt chefen for forsvarets operative styrker. Hjemmeværnet har på forespørgsel udtalt, at man ønsker at opretholde den lovgivning, man har, og chefen for hjemmeværnet v il herefter ikke blive repræsenteret i forsvarsrådet. Udover det struktuelle er der spørgsmålet om styrkemålene. Der er ikke foretaget ændringer i de gældende tal bortset fra, at der for søværnet er en anden opdeling end tidligere og for flyvevåbnets vedkommende er medtaget de to raketenheder i det antal kampenheder, der foreslås. H e rtil kommer, at betegnelsen»mindst«er ændret t il»cirka«. Nævnte ændring har sin begrundelse i, at der har fundet betydelige svingninger sted under den nugældende ordning, og jeg opfatter f. eks. ændringen for hærens vedkommende således, at antallet nu kan svinge mellem godt mand og knapt mand. Tjenestetiden er ikke nævnt i loven, men er meddelt samtidig med fremsættelsen i Folketinget. Værnene er anmodet om at stille forslag om de foranstaltninger, der skal gennemføres med henblik på nedsættelsen af tjenestetiden for hærens og sværnets vedkommende fra 14 til 12 mdr. E t enkelt område, der ikke er nævnt i loven, bør nok fremhæves: udflytningen. Det er regeringens opfattelse, at tanken om udflytning af statsinstitutioner t il den øvrige del af landet bør fremmes. Forsvaret indgår heri og har h id til ført an. Det synes jeg er naturligt, når vi ser på, hvor meget v i har i Københavns-området, og i hvilken stand meget af det er. Når så h ertil kommer, at de er os tilla d t at anvende det, vi får ind ved et salg, t il at lave noget bedre for andre steder, ja, så kan jeg ikke se andet, end at det er en fornuftig disposition. A lle ovennævnte spørgsmål afgøres af Folketinget ganske på samme måde, som Folketinget afgør andre institutioners problemer. H vis jeg skal vurdere den politiske situation, så tror jeg ikke, forsvaret kan regne med større budgetter. Inden for de rammer, der er givet, må vi derfor tilrettelægge et forsvar, der er rationelt, moderniseret og derfor bedre v il kunne klare den situation, hvortil ethvert forsvar skal indrettes; nem lig at klare et angreb på landet. E. Ninn-Hansen