MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Hærens StabsskoJe i Norge 279 Barry M iller:»studies Seek Improved ASM Guidance«(A.W. & S. T. 6. dec. 1965). C. M. Planner: >SAMs Spur Changes in Combat Tactics«(A. W. & S. T. 24. jan. 1966). Cecil Brownlow:»Lim ited War Problems Challenge Industry«(A. W. & S. T. 14. mar. 1966). Cecil Brownlow:»Airpower Gives US. Edge in Vietnam W ar«(a. W. & S. T. 9. jan. 1967). Cecil Brownlow:»USAF Boosts North Viet E C M Jammings (A. W. & S. T. 6. feb. 1967). Barry M iller:»electronic Warfare Gains Key Viet Roles (A. W. & S. T. 1. jan. 1968). Barry M iller:»major Role in Electronic A ir War Earned by Radar Chaffs (A. W. & S. T. 11. mar. 1968). W illiam Green:»'Che W orld Guide to Combat Planess, London, A ir Farce/Space Digest, maj 1967:»A Gallery of Missiles and Space Weaponss. Herudover mange korte meddelelser i tidsskrifteme: Aviation Week & Space Technology, Soldat und Technik og Flight International. Hærens Ntabsskole i Norgre Major H. V. Jørgensen, Bornholms Værn, der i gennemgik generalstabskursus på den norske hærs stabsskole, skildrer i denne artikel sine indtryk af opholdet på skolen. Det norske forsvar har øjnene vidt åbne for, hvad der foregår rundt omkring i verden uden for Norge. Således har man i en årrække været interesseret i at få udenlandske dog helst skandinaviske elever t il de tre værns stabsskoler i Oslo. På Sjøforsvarets og Luftforsvarets Stahsskoler har i årenes løb en række danske officerer af de respektive værn modtaget deres stabsuddannelse, men først i kursusåret ønskede man fra dansk side at benytte en norsk invitation t il at sende en officer af hæren som elev på Hærens Stabsskole i Oslo. T idligere har den norske stabsskole haft en svensk elev, idet man finder, at udenlandske elever»betyr et vesentlig insitament for skolen«, som det er blevet sagt. I det følgende skal der gøres rede for en række iagttagelser og erfaringer gjort under gennemgang af stabskursus ved Hærens Stabsskole (HSTS) i Norge bl. a. med det form ål om m uligt at bringe nye tanker og ideer ind i debatten om den højere uddannelse inden for det danske forsvar.

6 280 Hærens Stabsskole i Norge Hærens Stabsskoles niveau og formål HSTS cr den højeste læreanstalt inden for den norske hær. Skolen er direkte underlagt Hærens Overkommando (H O K ), og chefen for hærstaben - generalstabschefen, som han kaldes i Norge - er skolens nærmeste foresatte og skal godkende dens mere vidtgående dispositioner. Stabsskolen er organiseret, opbygget og ledet i overensstemmelse med de mest moderne principper på dette område i den vestlige verden. Det første ordinære kursus gennemførtes i 1950, og skolen har nu erfaringer fra 15 kurser at se tilbage på. Skolen regnes for at ligge på niveau med»krigshogskolan«i Sverige, med»command and General Staff College«i USA og med»staff College«i Storbritannien. Det skal dog her bemærkes, at det norske kursus som følge af kursets længde (fra september til ju li), undervisningsugernes udnyttelse, den enkelte undervisningsdags udnyttelse og længde (fra 0900 til 1535 med meget kort frokostpause og en lørdagsundervisning fra 0900 til 1345) samt gennem arbejdspresset såvel på skolen som hjemme, må give betydeligt mere udbytte end det kortere britiske kursus, der af norske officerer, hvoraf ganske mange har gennemgået det britiske kursus, betegnes som mere»gentlemanlike«. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at HSTS på kommende kurser v il afsætte de fleste lørdage som studiedage, d.v.s. t il studiearbejde hjemme eller i studiegrupperne. HSTS gennemfører primært de såkaldte ordinære kurser, der svarer til det danske generalstabskursus. Her optages ældre kaptajner eller yngre majorer, der udvælges blandt dem, der dels bar kvalificeret sig gennem deres praktiske tjeneste og endvidere har bestået en omfattende skriftlig optagelsesprøve med følgende tre emner : - organisation m. v., - aktuelle spørgsmål, - sprog. Uddannelsen på disse ordinære kurser tager sigte på at - forberede eleverne t il generalstabstjeneste - som det kaldes på norsk - i hærens forskellige stabe samt i forsvarets fællesstabe. - forberede dem t il tjenesten som chefer for hærens operative enheder, hvorved fortrinsvis tænkes på brigader (kombinert regiment), - give dem orientering om totalforsvarets forudsætninger, organisation og problemer. Endvidere gennemfører HSTS stabskurs?r for chefer i bæren op til og

7 Hærens Stabsskole i Norge 281 med brigadechefer med det form ål at orientere disse om det sidste nye inden for den stabstekniske, taktiske og våbentekniske udvikling. Skolens Stab og Lærerkollegium Allerede ved første b lik inden for HSTS enemærker får man indtrykket af, at man her står over for en veludbygget og moderne undervisningsinstitution. Skolechefen er oberstløjtnant, der først i en længere årrække har været instruktør på Krigsskolen, som svarer t il Hærens Officersskole i Danmark, samt på HSTS. Endvidere er den pågældende prøvet som bataljonschef i såvel Nord- som Sydnorgc samt som afdelingschef i hærstaben. Skolen lia r endvidere adjudant, administrationsofficer og fem-seks personer t il maskinskrivning, stencilering, tegning, kopiering, fotografering og betjening af materiel såsom et stort signalnet under stabsøvelser etc. E t meget positivt og iøjnefaldende træk ved HSTS er, at den i en årrække har haft et læ rerkollegium på velkvalificerede lærere fast tilkommanderede. Disse lærere kommer fra alle hærens våbenarter og bar gjort såvel geled- som stabstjeneste inden for deres våben i både Nord- og Sydnorge og for en stor dels vedkommende også udenlands. Endnu et iøjnefaldende træk er, at alle skolens lærere foruden det norske stabskursus også har gennemgået et tilsvarende kursus udenlands, idet de bar været sendt på kurser i USA, Storbritannien, Sverige, Vesttyskland og nu også Danmark. Foruden lærergerningen ved HSTS udfører denne fast tilkoinmanderede lærerstab en del reglementsarbcjde for H O K, og en af dem udfører tilm ed reglementsarbejde for de nordiske FN-beredskabsstyrker. H an har endvidere virket som instruktør og planlægger af kurser for FN-observatører i Sverige, hvortil Danmark, Finland, Norge og Sverige har sendt deltagere. Ved at have så stor og velkvalificeret en lærerstab fra alle våbenarter opnår HSTS den store fordel, at specialisten på et eller andet område kan træde ind i undervisningen på den dag og i den time, hvor det er ønskeligt og passende, og skulle under en stabsøvelse eller en diskussion et særligt spørgsmål opstå, kan den pågældende specialist hentes. HSTS har endvidere den store fordel, at timeplanen for hele kurset kan lægges - selv ret detaljeret - måneder før kurset begynder, hvorved fremmede instruktørhold, f. eks. fra Oberammergau eller O ld Sårum, og fremmede foredragsholdere kan rekvireres med måneders varsel.

8 282 Hærens Stabsskole 1 Norge Lokaler HSTS har sammen med Sjøforsvarets Stabsskole og Luftforsvarets Stabsskole t il huse i et bygningskompleks af ældre dato, som administreres af Forsvarets Høgskole. Det ligger ligesom H O K på Akershus Festning. HSTS råder over en række kontorer, skrivestuer, bogdepoter, depotrum for undervisningsmateriel, stencilrum, tegnestuer og fire undervisningsrum til studiegrupppeme samt selvstændigt og veludstyret kontor t il næsten hver lærer. H e rtil kommer så en foredragssal med scene og moderne undervisningsm idler og endvidere m ulighed for at låne Forsvarets Høgskoles aula t il større foredrag. Endvidere har HSTS elever inden for bygningskomplekset adgang t il Forsvarets Høgskoles ganske store bibliotek og tidsskriftsamling, hvor en bibliotekar står t il rådighed. A lt er indrettet, så det giver de bedste betingelser for en effektiv undervisning efter de mest moderne metoder. Stabsskolerne er endvidere i besiddelse af kantinelokaler, der foruden kaffe og læskedrikke bl. a. kan levere små, varme retter. Kort og reglementer Det kortm ateriale, der blev stillet t il elevernes rådighed, var af varierende værdi. På grund af landets størrelse og uvejsomme karakter står kortm aterialet langt fra på højde med det danske. Norm alt findes ikke kort i større målestok end 1:50.000, som over store dele af landet er et sort-hvidt kort, der efter sproget at dømme må være opmålt et godt stykke tid før første verdenskrig. Da reglementsfornyelsen ikke helt har kunne følge trit med udviklingen i forsvaret, har HSTS ladet udarbejde og frem stille en imponerende samlin g af instruktionshefter og forelæsningshefter, der findes i serier på op til 38 numre i en række forskellige fag såsom stabstjeneste, adm inistration, forsyningstjeneste og taktik for blot at nævne nogle. Disse hefter holdes hele tiden å jour, idet de efter hvert elevholds afgang gennemrevideres og genoptrykkes efter indarbejdelse af den seneste udvikling og de seneste erfaringer høstet under undervisningen. A t holde et sådant materiale af instruktions- og forelæsningshefter å jour er kun m uligt, når pågældende skole har en tilstræ kkelig stor, fast og veluddannet stab af lærerkræfter. Det skal her bemærkes, at udarbejdelse af reglementer, ajourføring af dem samt deres rationelle indretning, der virker fremmende for ajour-

9 Hærens Stabsskole i Norge 283 føring, har formået langt bedre at holde trit med udviklingen i Danmark end i broderlandet mod nord. Fagområder og timefordeling Det v il føre for vidt i denne artikel at give detailleret redegørelse for, hvad fagene omfattede, og hvor mange timer, der anvendtes på dette eller hint speciale, men for dog at give læseren en idé om, hvordan kursusperioden stort set fordeltes mellem hovedfagene, medtages nedenstående oversigt: Fagområde T imer Stabstjeneste Organisation Administration og forsyningstjeneste T aktik Krigshistorie Strategi Specielle stridsm idler herunder ABC-krigsførelse og m ilitæ rteknisk udvikling M ilitæ r uddannelse Forskelligt herunder orienteringer givet af forsvarschefen og chefen for hærstaben samt orienteringer om mobiliseringsopgørelser, overvågningstjeneste, hæren og public relation o.s.v Ialt timer 1504 Selve undervisningen og undervisningsmåden Hærens Stabsskoles elever opdeles i undervisningsgrupper på op t il ni elever, og disse undervisningsgrupper undervises norm alt hver for sig. Hver gruppe lia r sin gruppeinstruktør og sit grupperum med viewgraph, en mindre reglements- og lovsamling og normale undervisningsmidler såsom tavle, kortstativ, kortplader etc. Efter 7-8 ugers forløb foretages ny opdeling af eleverne og ny fordeling af instruktørerne. Undervisningen gennemføres bl. a. ved, at eleverne enten enkeltvis eller i grupper af varierende størrelse har foretaget visse studier, som så bliver præsenteret og gjort t il genstand for diskussion og k ritik i undervisningsgruppen. Da undervisningsgruppen rummer elever

10 284 Hærens Stabsskole i Nor»e fra næsten alle hærens våbenarter, kan emnet blive ganske godt belyst efter selv kort tids behandling. H e rtil kommer, at gruppeinstruktøren til sin rådighed har skolens eksempelvise løsning på eller plan for diskussionen, så han hele tiden kan»styre«diskussionen hen i den retning og ind på de emner, som skolen i dette tilfæ lde sigter efter. Sådanne gruppediskussioner, som undertegnede selv bl. a. har oplevet og deltaget i på Oxford University, kan virke særdeles udviklende, og eleverne kaster 3ig ind i emnet langt mere frigjort, end hvis det bliver behandlet i en større klasse. Norske officerer synes at være ganske fortrolige med arbejde i studiegrupper. I en række fag, såsom strategi, krigshistorie og forvaltning, blev eleverne inddelt i grupper på fra seks til otte mand, hvorefter hver gruppe fik t ildelt en større, fælles opgave. E n enkelt elev blev af skolen udpeget som gruppeleder, hvorefter det var hans sag at fordele detailopgaverne inden for gruppen og lede både udarbejdelsen af besvarelsen samt præsentationen heraf i form af et foredrag af op til tre timers varighed. E t sådant gruppearbejde må betragtes som meget udviklende, fordi gruppemedlemmerne arbejder som stabsmedlemmer ledet af gruppelederen som stabschef. Eleverne har foruden de her nævnte eksempler på gruppeopgaver en række større og talrige m indre individuelle opgaver at udarbejde. Kursus er meget rigt på foredrag, idet der bliver afholdt talrige foredrag af personer, der sidder på nøgleposter inden for totalforsvaret. Under disse foredrag er der altid lejlighed til at stille spørgsmål i min., og denne spørgetid bliver altid fuld t udnyttet. Det skal bemærkes, at der i passende tid forud for alle gruppeopgaver o. lign. afheddes en serie indoktrinerende foredrag dels af skolens lærere dels, af ovennævnte foredragsholdere, der er for specialister at regne, hvorved skolens elever får en god baggrund for udarbejdelse af besvarelserne. Bemærkninger til undervisningsfagene Taktik: Dette fag indtager en fremtrædende plads på HSTS program, idet den norske hær ikke har noget egentligt taktisk kursus for sine yngre lin ieofficcrer, efter at de har forladt krigsskolen. H er må det endvidere bemærkes, at de norske stående styrker - selv efter dansk målestok - er ret begrænsede og næsten udelukkende findes i Nord-Norge, hvorfor det er ret besværligt for norske lin ieofficerer at få praktisk erfaring og rutine i føring af taktiske enheder.

11 Hærens Stabsskole i Norge 285 På HSTS stiller man sig altid målet klart for øje, og da de norske operative enheder er på brigadeniveau, uddanner man fortrinsvis eleverne t il at kunne føre disse enheder. Dog bibringes eleverne også et stabilt kendskab til forsvarsdistrikt eller, som det kaldes i Nord-Norge, landforsvar. E n del øvelser gennemspilles på disse trin såvel indendørs som ude i terrænet. Forsvarsdistrikt v il svare t il en kombination af division og region efter vore begreber. Kampform erne er i det store og bele de samme, som doceres i Danmark, men på grund af såvel terrænmæssige som klim atiske forhold er der dog en bel række særprægede problem er at lægge mærke t il for en dansk officer. Disse iagttagelser kan blive særdeles nyttige, især hvis han senere skal gøre tjeneste ved H Q A F N O R T H. H er skal blot nævnes: - norsk tcrrain er meget gunstigt for udvigende kamp, - begrebet»fri strid«, hvorved forstås guerilla- eller partisankrig, dyrkes en hel del bl. a. under henvisning til finske erfaringer, - am fibieoperationer behandles og gennemspilles i en række øvelser - også i treværnsstabc. En nordnorsk enhed specialtræner disse problemer, og bl. a. enhedens chef boldt indoktrinerende foredrag for skolen, - elveovergang med alle dertil hørende problemer dyrkes meget, - anvendelsen af de mest moderne våben og kampmidler bliver også indgående behandlet og gennemspillet, - alle problem er i forbindelse med vinterkrig er kendt og aktuelt stof for norske officerer. H er skal blot nævnes anvendelse af ski, tolkning efter wc ascis (snørckjøring), anvendelse af pakheste (kløvheste), snerydning og helikopterens enorme anvendelighed under disse forhold, - lokalværns- og hjemmevæmsenheder figurerer i alle øvelser, - samarbejdet med kystartilleri, hvoraf Norge råder over særdeles moderne batterier, bliver gennemgået, - skovenes og fjeldviddernes taktiske betydning bliver indgående behandlet. Operationer i skove indtager en langt større plads i uddannelsen i Norge end i Danmark, - infiltration studeres meget på HSTS, - taktiske, forsyningsmæssige, administrative og retsma?ssige problemer i forbindelse med allierede styrkers ankomst til og indsættelse i Norge studeres nøje. Strategi: Undervisningen i dette fag gennemførtes efter de nyeste p rin cipper og tanker på dette område inden for den vestlige verden. Skolens

12 286 Hærens Stabsskole i Norge to speciallærere på dette felt havde været på generalstabskursus i henholdsvis USA og Sverige, og de havde indarbejdet alle de nyeste og bedste tanker i skolens plan for denne undervisning. Den elevcentrerede undervisning anvendtes i rigt mål. De allerfleste, opgaver blev løst i studiegrupper, dels i grupper af liæren og dels i trevæmsgrupper, og emnerne var meget aktuelle for skandinaviske medlemmer af Atlantpagten. Stabstjeneste: H er var undervisningen meget omfattende og grundig. Dels undervistes der efter skolens mange, udmærkede og ajourførte instruktionshefter, og dels gennemspilledes et stort antal stabsøvelser på alle trin, hvor eleverne fik lejlighed t il at indleve sig i alle tjenestestillinger såvel under konventionel krigsførelse som under anvendelse af de mest moderne kampmidler. Det stabsmæssige samvirke med andre værn samt med totalforsvarets forskellige instanser blev hyppigt trukket frem og også gennem spillet i en række trcværnsøvelser med såvel deltagere som kontrolpersonel (instruktører og tilkomm anderet personel) fra alle tre værn. Også en FN-emergencyøvelse gennemspilledes fra sammendragningen til indsættelsen. Administration og forsyningstjeneste: Disse tjenester lægges der meget vægt på i det norske forsvar, og undervisningen er meget energisk og v irkelighedsnær. I et stort, tyndt befolket og uvejsomt land med et hårdt klim a betyder forsyningstjenesten og dennes rette planlægning alt for operationernes beldige forløb. Ja, selv under fredstidsøvelser kan en fejlslagen forsyningstjeneste blive skæbnesvanger for det deltagende personel, hvilket er grunden til, at normalt ingen øvelse i stabstjeneste får lov til at blive spillet videre, dersom der ikke er forsvarlig forsyningsmæssig støtte. Under dette fag sorterer også emnet forvaltning, bvor problemer såsom personel-, materiel-, ejendoms- og pengeforvaltning samt økonomi og rationaliseringsforanstaltninger behandles bl. a. i form af større gruppeopgaver. M ilitæ re styrkers - herunder N A TO - og FN-styrkers - retlige forhold, status og kompetence behandles også her. Krigshistorie: Eleverne løste her en række gruppearbejder, hvoraf nogle var ret traditionelle, medens andre havde mere karakter af strategiske studier med ganske aktuelt indhold. Når en gruppe havde præsenteret sin løsning, dannede den derefter»panel«for en efterfølgende liv lig og udviklende diskussion. Moderne stridsmidler: Disse emner blev indgående behandlet under hele

13 Hærens Stabsskole i Norge 287 kursus også i talrige stabs-øvelser. Der er tradition for, at HSTS bliver indoktrineret af de bedste fremmede kræfter, h vortil kommer, at skolen selv har specialister på dette felt. E t amerikansk instruktørliold fra Ober- ammergau underviste således alle tre værns stabsskoler i en lie l uge. E t meget positivt træk var, at forskere fra Forsvarets Forskningsinstitut jæ vnligt orienterede skolens elever om, hvilke opgaver man arbejdede på ved instituttet, og hvilke resultater man havde opnået. Elektronisk krigsførelse, raketter og elektronisk databehandling var eksempler på emner for disse forskere. Forskellige emner: Her kunne nævnes en række emner såsom beredskabssystemer, mobiliseringsopgørelser og befæstningsfilosofi, men blot eet skal trækkes frem, nemlig P u b lic Relation (PR ). Det norske forsvar siger, at da enhver større, d riftig virksomhed har P R, så bør den store arbejdsplads - forsvaret - også have det. E t panel med PR-specialister fra Forsvarsstaben, fra alle tre værn, Civilforsvaret og det civile næringsliv var t il skolens rådighed. Særlige kurser: De norske værns stabsskoler har blikket åbent ud mod verden og søger at få friske pust ind i hverdagens slid ved at få instruktørhold fra kendte britiske og amerikanske kursuscentre t il Oslo. Som nævnt underviste et amerikansk instruktørhold fra Oherammergau i en uge ved stabsskolerne, og to forskellige instruktørhold fra O ld Sårum kom også. Det ene behandlede emnet»offensive Support«og gav et udmærket in d b lik i og også direkte øvelse i trevæmsplanlægning og gennemførelse af kombinerede operationer med de mest moderne våben og hjælpemidler. E t andet britisk instruktørhold gennemførte et kursus i»amphibious Warfare«for de tre stabsskoler. Eleverne fik igen indblik i de mest avancerede våben og hjæ lpem idler, der findes på dette felt, og de fik blikket åbnet for de store muligheder, som anvendelse af eksempelvis helikoptere og hovercraft v il indebære. Flere øvelser gennemspilledes. Udeøvelser HSTS gennemfører en række såkaldte udeøvelser af op til en uges varighed i næsten alle norske terrænformer lige fra det relativt frugtbare Østfold i sydøst, over det særprægede Jæren i vest, i højfjeldsområderne ved Røros og endvidere i Nord-Norges enorme vildmarker med det harske klim a. Skolen anvender den fremgangsmåde, at eleverne først studerer opgaven grundigt hjemme, hvorefter den bliver gjort t il genstand for diskussion

14 288 Hærens Stabsskole i Norge i grupperne, hvorunder gruppeinstruktøren, der har skolens retningslinier og løsning, hele tiden kan»styre«diskussionen på en sådan måde, at alle problemer bliver berørt eller bragt ind i elevernes overvejelser. Derefter drager hele skolen ud i terrænet, hvorefter eleverne så i ca. en uge formeret som taktiske stabe rekognoscerer - evt. pr. helikopter -, fuldender deres overvejelser, udarbejder deres befalinger og planer m. v. Sluttelig gennemgår så stabsskolens instruktører gruppernes løsninger på de aktuelle steder. Dette forekommer at være en meget udbytterig og rationel fremgangsmåde, idet evt. tvivlsomme løsninger blot baseret på kort kun bliver t il tankevirksomhed hos eleverne - alt efter den plads i organisationen, de beklæder. De virkelige løsninger bliver udformet i terrænet på en rationel og fornuftig måde. H er er meget for en dansk officer at lægge mærke til, såsom norsk terræns store panserhæmmende og -hindrende evne, de dybe rivende elve, der ligefrem skærer landet i stykker, skovkampens store betydning, de rige m uligheder for in filtra tio n og den dybe sne, der kan hindre såvel forsyninger som tunge våben i at komme frem. A lt dette er im idlertid særdeles nyttig viden for danskere, der skal gøre tjeneste ved H Q A F N O R T H. Studierejser Hærens Stabsskole søger al give sine elever den bedst tømkelige orientering om ikke blot hærens våbenarter, men også om de andre værn, om forsvarets forskellige institutioner samt om totalforsvaret og NATO. Derfor foretog skolen en række studierejser (såkaldte befaringer) rundt i det langstrakte land i reglen i forbindelse med udeøvelser. Ialt besøgtes 26 forskellige skoler, øvelsesafdelinger, større og m indre stabe og N ATO - hovedkvarterer samt fem historiske steder og tre store virksomheder af nationaløkonomisk og strategisk betydning. Det v il føre for vidt her at give en detaljeret beskrivelse af alle de tanker og indtryk, man som dansk officer får ved at besøge forsvarsenheder i et fremmed land med et klim a og en natur, der afviger så stærkt fra det, vi kender. En enestående interessant og læ rerig tur t il Nord-Norge v il blive omtalt senere i artiklen. H er skal blot følgende uklassificerede iagttagelser fremdrages som noget, der evt. kan give nye ideer t il et øget samarbejde over Skagerak: - Hærens Sanitets Skole- og Øvingsavdelings demonstrationer af sanitetstjeneste under feltforhold helt op på forsvarsdistriktniveau gav

15 Hærens Stabsskole i Norge 289 indtryk af, at denne tjeneste ligger i en god ramme og er vel indøvet. Denne skoles demonstrationer samt indtryk fra feltøvelser gav også indtryk af, at forståelsen for og gennemførelsen af felthygiejne er meget god i den norske hær. - Ved Hærens Skole- og Øvingsavdeling i Hestetjeneste fik man demonstreret, hvad et kompagni kløvheste, d.v.s. pakheste t il transport af forsyninger og tunge våhen, virkelig kan præstere i uvejsomt fjeld terræn eller i dyb sne. Disse hestekompagnier er nu på vej ud af den norske hær, idet helikopteren forlængst lia r begyndt at overtage deres rolle samt en række andre opgaver. - Under et flerdages ophold ved Skyte- og Vinterskolen for Infanteriet, der svarer til Infanteriskolen i Danmark, gav denne en række terrænbordsdemonstrationer af de forskellige kampformer op t il brigadeniveau - med indlagte elevopgaver. Specielt var skolens demonstration i oppholdende strid (henholdende kamp) meget instruktiv. H e rtil skal dog føjes, at norsk terræn er fortrinligt egnet t il denne kampform. - Ved Ingeniørvåpnets Skole- og Øvingsavdeling lagde man mærke til, at det norske ingeniørvåben selv er ved at udforme nyt materiel, der svarer t il klimaets og terrænets store krav. Endvidere falder det i øjnene, at snerydningsmateriel kan være noget af det vigtigste ingeniørm ateriel i de nordlige lande. Om vinteren, som varer ca. 5 måneder i den sydlige del af landet og ca. 9 i den nordlige, kan intet køretøj med sikkerhed påregne at komme frem og intet tungt våben påregne at komme i stilling, uden at det er sikret brøytestøtte, d.v.s. snerydningsstøtte. M an fik et klart indtryk af, at de forskellige enheder, der blev besøgt, alle ønsker at give skolen, hvis anseelse er meget høj, den mest gedigne briefing om enhedens virksomhed, stillin g og betydning inden for forsvaret. De fleste chefer og flere gange også generalinspektørerne var t il stede og var med til at orientere skolens elever. Studietur til Nord-Norge Blandt stabsskolens mange udeøvelser, befaringer og studieture står turen t il de tre nordnorske fylker, hvor man bl. a. kom helt ud mod øst til grænserne mod Sovjetunionen og Finland, som den absolut mest interessante og mest givende. I nogle dage spillede eleverne sammen med stahspersonel fra Troms

16 290 Hærens Stabsskole i Norge Landforsvar og Brigade Nord og i nogle af de nordnorske enheders felthovedkvarterer en stabsøvelse på meget realistisk grundlag. Foruden selve øvelsen var der lie r meget andet for en dansk officer at lægge mærke til, såsom det nordnorske terræn og den nordnorske, barske natur, midnatssolens indvirkning på mennesket, den norske hærs teltm ateriel, rastudstyr, problemerne med at sove på svagt lugtende, vædskende og fældende renskind, som iøvrigt isolerer fortrinligt, de norske soveposer, myggeplagen, felthygiejne etc. I de nævnte forberedte og halvvejs nedgravede hovedkvarterer anvender den norske hær bl. a. såkaldte Moelv-arbejdsvogne, som ellers anvendes på bygge- og arbejdspladser over det ganske land. De er gravet ind i grusskrænter o. lign. og sat på klodser, men et hjulsæt opbevares ved vognen. Felttelefonnettet er udlagt, brændsel oplagt og alle arkivkasser er fyld t op med kontorm ateriel, aktuelle kor'.planer og reglementer. I tilfæ lde af alarmering behøver stabene i garnisoner og lejre blot at fatte de klassificerede planer og køre til felthovedkvartererne. Pakningsfasen forkortes således væsentligt. Det må bemærkes, at disse Moelv-vogne er betragtelig billigere end de kontorvogne, vi kender, og dog kan et sådant felthovedkvarter gøres m obilt ved hjæ lp af eksempelvis landbrugstraktorer og de føromtalte hjulsæt. Såvel chefen for Troms Landforsvar som chefen for Brigade Nord samt medlemmer af deres stabe gav indgående orienteringer om deres situation og problemer. Finnmark I A lta gav chefen for Finnm ark Landfc-rsvar en meget interessant orientering om landsdelens problemer. Hans kommandoområde er l 1/^ gange så stort som Danmark, og om vinteren er landsdelen i lange perioder afskåret fra det øvrige land, ligesom landsdelen på grund af de enorme sneog ismasser også er delt op i flere isolerede dele. To studieture ud over den enorme Finnmarksvidda blev foretaget. Den ene blev foretaget gennem canyon-landskabet mod Kautokeino i strålende midnatssol, medens den anden gik over samebyen Karasjok t il den finske grænse ved Karagasniemi. HSTS havde et meget læ rerigt studieophold på tre dage i Kirkenes. Chefen for grænsegamisonen i Sørvarangsr, grænsekommissæren og andre specialister gav meget interessante orienteringer om aktuelle problemer langs Norges grænse mod Sovjetunionen samt mod Finland. Der blev foretaget interessante ture t il grænseposter, grænsekommissærens forband-

17 Hærens Stabsskole i Norge 291 lingshus, grænseovergangsstedet Skafferliullet (kendt fra grænseåbningen t il Boris Gleb i 1965) samt langs grænseelvcn. Dette norske område var i besat af Sovjetunionen, og Finland har tidligere i dette århundrede vist en påfaldende interesse for dette område. Nordland Chefen for Nord-Hålogaland Landforsvar gav en orientering om N ordlands særlige forhold. Under denne kommando finder den norske hærs uddannelse i am fibiekrigsførclse sted. Krigsskuepladser i Narvik-områ- det blev beset under kyndig vejledning. Loussavaara-Kiirunavaara A B s enorme kajanlæg, livis strategiske betydning kom tydeligt frem under 2. verdenskrigs første måneder, blev beset. I Harstad gav chefen for Distriktskommando Nord-Norge (svarer t il en dansk landsdelskommando) en orientering om sine problemer, ligesom staben ved Sjøforsvarsavsnit H arstad orienterede om fortrinsvis kystartilleriets rolle i forsvaret af denne ørige del af Norge. HSTS foretog med motortorpedobåde en meget interessant heldagstur i disse farvande. Herunder foretoges en detaljeret gennemgang af kystartilleriets meget moderne Grøtavær Fort med dets imponerende kommando- og beregneranlæg. Skolen aflagde også et studiebesøg på den forblæste ishavsø Andøya, der giver et levende og slående indtryk af den barske og ensomme tilværelse, forsvarets personel frister heroppe langt mod nord. Turen fortsattes gennem Lofotens ø-og skærgård t il Bodø, hvor staben hos Øverstkommanderende i Nord-Norge (svarer t il C O M B A LT - A P ) gav en orientering om denne kommando. Denne studietur t il Nord-Norge var særdeles læ rerig og interessant og anskueliggjorde på udmærket vis en række af de problemer, der under kursus var blevet behandlet i eksempelvis strategi, taktik og under stabstjenesteøvelser i såvel treværns- som i totalforsvarsramme. For danske o fficerer, der påtænkes anvendt i H Q A F N O R T H, giver en sådan studietur - i forbindelse med deres i forvejen gode viden om problemerne i den sydlige del af Nordregionen - den helt rigtige baggrund for deres kommende virke. HSTS fornyer sig HSTS søger stadig at forny sig og søger stadig at få de sidste og mest moderne landvindinger på forsvarssektoren med i sit program. På kursus har man således taget faget»operations- og systemanalyse«med

18 292 Hærens Stabsskole i Norge på programmet med 22 timer. Ifg. skolens program er form ålet med dette fag at give eleverne kendskab til - operations- og systemanalysens muligheder og begrænsninger for derved at klarlægge hvordan og på hvilke af forsvarets problem er disse analysemetoder kan anvendes, - hovedlinierne i arbejdsmetodikken og hvordan resultaterne fra disse analyser kan udnyttes for at give bedre grundlag for beslutninger. I faget forvaltning er»moderne databehandling«og»rationalisering«nu taget direkte med som undervisningsemner med ialt 16 timer. Fysisk træning er nu sat på som fag med ia lt 44 timer, skønt det skal understreges, at norske officerers - og i øvrigt hele det norske folks - interesse for at holde sig veltrænede og i god fysisk form er meget levende. A lle lærere og elever ved HSTS»motionerer sig«, som det hedder på norsk, såsnart lejlighed gives. Undertegnede har således sammen med skolechefen løbet lange, krævende ture i hårdt fjeldterræn i Nord-Norge. Afsluttende bemærkninger Denne artikels form ål er bl. a., som det fremgår af indledningen, at komme med nye tanker og ideer t il debatten om den højere og højeste uddannelse inden for det danske forsvar. Punkterne om undervisningen og undervisningsmåden på HSTS, om undervisningsfagene, om særlige kurser, om nye fag, om udøvelser og om studieturen t il Nord-Norge indeholder muligvis visse nye tanker. I dette tidsskrifts septembernummer af 1967 skriver Oberst M. Rosenløv i anmeldelsen af Generalmajor Odd Lindbåck-Larsen s bog:»høyere M ilitær Utdannelse i Norge «bl. a., - at man i Norge ved, hvor man står, at man har klart for sig, hvad der står tilbage at gøre, og at man i så henseende har orden i sit hus. E fter at have gennemgået det sidst gennemførte norske stabskursus ved HSTS og efter flere års kendskab til arbejdet og undervisningen ved HSTS kan undertegnede her bekræfte, at der i hvert fald er god og gennemført orden, planlægning og målsætning i Hærens Stabsskoles hus. H. V. Jørgensen