MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Feltliv uden biler Danske erfaringer med ødemarksmarcher Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt, D K L G redegør i denne artikel for en række praktiske erfaringer med hensyn t il anvendeligheden under ekstreme klim atiske og terrænmæssige v ilk å r af m undering og enkeltmandsudrustning, der tilnærmelsesvis svarer til den i Forsvaret anvendte standard. Erfaringerne er indhøstet på en ødem arksvandring i Lapland i sommer. Den der går tilbage i Militæ rt tidsskrifts søsterillade i Norge og Sverige fra årgangene efter 1. verdenskrig, v il hyppigt støde på artikler, der omhandler fjeld- og ødemarksmarcher foretaget snart af et troppeled, snart af en skole, undertiden af en lille gruppe officerer. Beretninger af den art har altid været velvilligt modtaget, hyppigt liv lig t kommenteret og virket inspirerende på enhver, der som officer har fø lt ansvaret for at være inde i feltlivets jordnære krav til den enkelte mand. Tilsvarende beretninger ses aldrig at have fundet vej t il den danske militære fagpresse. Måske får vi en dag en omtale og - for at tale folketingsdansk - en»vurdering«af træning og gennemførelse af Nijmegenmarchen. Der er sikkert meget stof, som kunne være til nytte for et o fficerskorps med dansk værnepligtsungdoms fysiske udvikling som ansvarsområde. Når de følgende sider rummer en beretning om danske øboer på en ødemarksvandring, så er tilskyndelsen den enkle, at dels gennemførtes denne march under anvendelse af en betydelig mængde materiel, der idag er dansk hærnorm, og som her kom på en grundig prøve, dels at den afdækkede problemer, som ingen har lejlighed t il at tumle med i den årlige danske, militære øvelsesrytme. Problem er af fysisk, psykisk og forsyningsmæssig art, som im idlertid hurtigt kan blive aktuelle. Man kan vel uden alvorlig modsigelse fremføre den tanke, at det er sandsynligere, at danske hærstyrker i fremtiden v il

6 474 F e ltliv uden b ile r finde anvendelse uden end inden for rigets grænser. Og operationer i områder, præget af ubeboet ødemark, bjergrigt terrain og først og sidst vejløse landskaber, hvor alt må mandbæres, hvor intet motorkøretøj kan færdes, kan slet ikke udelukkes af det sandsynliges verden. Hvorsomhelst kan danske tropper idag blive udladet pr. fly - og være henvist til at fortsætte til fods. En ødemarksvandring med nogen tids afskæring fra vanlige forsyningskanaler v ille være en værdifuld disciplin at trække danske officers- og reserveofficersaspiranter igennem. Den her skildrede march gennemførtes af 10 medlemmer af»dansk Fjeldvandrer-Klub«, 7 mænd og 3 kvinder. A ld e r fra år - ingen i nogen speciel fysisk form, alle fra København og omegn med gennemgående stillesiddende arbejde, stabile økonomiske kår og prototyper på velfærdsstatens sovebys-borgere. Marchen strakte sig over 11 døgn, hvortil kom ca. 1 l/2 døgn op- og lijem- march pr. jernbane. Turens rute skal ikke skildres i detaljer. Den kan højst interessere andre laplandsvandrere - og de er næppe talrigt repræsenteret i tidsskriftets læserkreds. I al korthed: den strakte sig gennem Kebnekaise-Sarek-området. Fælles for samtlige deltagere var en vis berøring i en fjernere eller nærmere fortid med alm. danske m ilitæ re vilkår. A lle havde eller havde haft en eller anden tilknytning t il Hjemmeværnet, Danmarks Lottekorps, Kvindelige Marinere, Hærens Reserveofficerskorps. N u var»ekspeditionen«ikke nogen m ilitæ r operation, men vilkårene havde så mange paralleller t il en tilsvarende march, om den var foretaget i m ilitæ re rammer, at mange problemer kunne håndteres efter samme norm. Det gav mange fordele. V il man opdele erfaringerne til brug for danske officerer, kan de samles i de materielle, fysiske og psykiske. Tilfæ ldet ville, at mange effekter, der indgår som dansk standardudrustning i Hæren, dominerede det materiel, deltagerne var udrustet med. Det gjaldt beklædning, ras:- og kostudstyr, pakmidler, bivuakeringsmate- riel og forplejning. Da vejret var»hårdt«på det meste af turen, blæst, regn og atter regn, dagtemperaturer fra 7-11 grader og nattemperaturer om kring frysepunktet i de fleste døgn - dog oplevedes et enkelt døgn med dagtemperatur om-

7 Feltliv uden biler 475 kring 25 grader og nattemperatur omkring 12, kan turen rent klim atisk siges at være et godt cxempel på, hvad man kan komme ud for i Danmark i februar-april. I den ramme blev erfaringerne af umiddelbar værdi for danske iagttagere. Beklædnings-problemer Beklædningen var for de flestes vedkommende baseret på sager, der stort set modsvarer: Kortærmet undertrøje, uldne, stopningsløse sokker kun eet par i støvlen. Ulden (halvulden) skjorte, uldne bukser (hvad man ville kalde»44-bukser«), langærmet pullover (»uldfoer til jakke 58«), vindjakke (»jakke 66«), hætte, bredbræmmet hat, uldne vanter, overtræksvanter, uldent halstørklæde. Skiftetøj: 3 par sokker, et sæt undertøj. Regntøj: fellregnslag (modificeret letvægts-). Støvler: 54-typen med kraftigt profilerede (gummi) såler. Gamacher. Påklædningens hensigtsmæssighed var helt overbevisende. De anvendte sager gav t il alle tider fu ld beskyttelse mod kulde og væde, og i varmt vejr var ventilation og»åndefrihed«let at opnå. 44-bukserne blev båret med store smøg, der gav lu ft t il ben og lår, vindjakke og pullover spændtes sammenrullet på oppakningens top sammen med hatten - al klæbende sveddannelse blev undgået. Enhver forestilling om, at de svingende døgn- og kropstemperaturer for buksernes vedkommende kunne reguleres med af- og påtagning af»giraftrusser«kunne, som for soldaten på slagmarken, hurtigt henføres til fantasiens verden. Der var alm indelig enighed om, at friluftsm andens, og h ertil kan trygt henregnes soldatens, feltskjorte hør have brystlommer og alm. flip som på skjorte 44 og lukkes med slips (!) i halsen - ikke med knap. Knapning i halsen giver enten for snæver og snærende et lukke eller vid en åbning. Halsens perimeter svinger stærkt med temperaturen både i og uden for kroppen, slipset kan regulere skjortekravens»flipnummer«på en enkelt og bekvem måde. A t gøre vindjakken (anorakken) til»fast element«(som i 58 eren) synes at savne enhver begrundelse i årets varme måneder. Feltskjorten må være indrettet som uniform soverdel (og for soldatens vedkommende indbefatte skulderklapper). Selv i stærk regn understregedes den gamle, for de fleste textil-teknikere uforklarlige sandhed: E t tyndt lag bomuld (vindjakken) båret uden på en luvrig ulden klædning (pullover) udelukker faktisk gennemblødning.

8 476 Feltliv uden biler Denne kombination gav derudover bekvemme muligheder for hurtig tørring. I bivuak blev den våde vindjakke hurtig tør, eller tørrede inden i teltet i nattens løb. Den let fugtige pullover gik med i soveposen - og tørrede ved kropsvarmen. Bukserne - uanset væden ligeså. Bomuldsovertræk over bukserne savnedes egentlig ikke. Ulden viste sin historiske værdi som beklædning for frilu ftsfo lk og soldater. Betydningen af i koldt vejr at kunne lukke tæt om håndled og bukseben (gamacherne) trådte klart frem. Hvad der for de fleste var en ny iagttagelse var den komfort, en vindtæt hætte yder. Under korte h v il var der en verden til forskel om der rastedes med eller uden hætte. Den gamle sandhed om varm hals- og øreregion = varm krop, trådte tydeligt frem. Grunden t il at regnslaget ikke anvendtes så hyppigt som man v ille gøre det i dansk terrain var det meget kuperede og knudrede terrain. Stigninger og fald på inden for 1 km vanskeliggør bevægelser under marcher, der ofte måtte karakteriseres som sidste stadium inden begrebet»klatring«skulle bruges. Feltregnslagenes anvendelighed var iøvrigt k ild e t il megen tilfredshed. E n iagttagelse man norm alt ikke får lejlighed t il at gøre, er denne munderingsgenstands værdi som læskærm i vegetations- og bebyggelsesøde terrain, hvor der skal hviles og koges i kold blæst, ofte ledsaget af stærk nedbør. Marchgruppen mødte flere grupper af andre ødemarksvandrere, for hvem de uundgåelige h vil uden læ var en hård prøvelse. N år man betænker, hvor sjældent man ser danske officerer»spille på«den m ilitæ re feltdragts mange m uligheder for at holde folkene tørre, varme eller fr i for sved (selv i gloende sommervarme gåes der næsten alle steder med buksebenene indstukket i støvlerne f. ex.) kan der jo være en vis rim elighed i at nævne alle tænkelige komfortgivende arrangementer, som kan iværksættes på stedet. Specielt under forhold, som vore soldater er afskåret fra at gøre erfaringer under, henset til den daglige tjenestes egenart herhjemme. A t feltregnslaget også savnedes i anden sammenhæng under stærk regn fremgår af den kendsgerning, at den rembårne oppakning dermed også blev regnvåd og kunne øge sin vægt med op t il 2 k g! Som hovedtøj fastsloges den tidløse fordel, der ligger i en filt- eller lærredshat med skygge hele vejen rundt. Deltagerne havde jo ikke Hærens ideelle regnvejrshat: inderhjelm en og måtte sørge for regnvandets afledning fra pande, nakke og tindinger på anden vis, og det blev hattebræmmernes opgave. De var også værdsatte i de få, til gengæld overvældende,

9 Feltliv uden biler 477 soldage, der oplevedes. Vindjakke-(anorak)-hætten bliver, selv i regn, ofte al for varm - ligesom regnslagshætten. Stærke profiler på støvlernes gummisåler er i fjeldom råder helt afgørende for marchevnen over stærkt stenet terrain - ved elvovervadninger under visse forhold et spørgsmål om liv og død. Ingen brugte 58-støvlen, flere 54-modellen, specielt forsålet. Den løse gamache var lige velkommen, når den var anlagt (der måtte gennemvådes flere sneområder og klatres over en del bræer) som når den var aftaget og sammen med opsmøgede bukseben gav et maximuin af luft til underextremiteteme. Daglig omhyggelig pudsning af støvlerne med fed vokscreme gav forbløffende gode muligheder for tørre fødder. I døgn med 24 timers skybrud var dog ingen forskånet for våde sokker. Der var de deltagere, der brugte tynde sokker -f- ragsokker vanskeligt stillet - og der kan uden tvivl argumenteres for at soldaten - uden for arktiske kuldeområder, kun bør bære eet par sokker i støvlerne. Kampen mod trenchfeet bliver ellers håbløs.»bepakningssager«toilet- og pudse-grejs-gruppen med tilhørende sy- og nødhjælpssager gav ikke anledning til mange iagttagelser. Toiletsagerne var flittig t i brug. Ødemarksvandrere har samme slid på moralen som soldater i felten - og respekterer stabiliseringsaktivet: gennemført toilettering og pudsning. A f vægtmæssige grunde holdtes»bepakningssagerne«på det absolutte m inimum - og som altid blev toiletpapiret den første mangelvare, mens andre måtte sande dette toiletm iddels svigtende effektivitet, når det, som så meget andet på turen var blevet gennemvådt. I vandløbs- og i det hele vandrige områder spillede denne mangel nu en underordnet rolle. Inden for denne gruppe må nævnes spørgsmålet: myg, som alle spørger om i en laplandsfarers selskab. Den her skildrede ekspedition var ikke plaget af myg i nævneværdig grad - men der var, hvad man v ille kalde, godt med myg. D ertil havdes to m idler: om natten helt myggetætte telte, og uden for disse (om dagen) fo rtrin lig dansk myggeolie på sprayflasker. Takket være velvilje fra Den kgl. M arine havde ekspeditionen yderligere rådighed over egentlige myggenet, som den altså ikke fik brug for. Den tanke slog af og t il en, om vore krigsforberedelser for Hærens vedkommende overhovedet indbefatter myggepræventiv udrustning, eller om vi på det område skal overraskes ved et pludseligt opstående massekrav, som vi v il blive ubehageligt overrasket for den manglende snesløringsudrustnings vedkommende.

10 478 Feltliv uden biler Sanitetstjenesten kunne indskrænkes t il et minimum: som forudset drejede det sig væsentligt om brandsår på fingrene og enkelte fodvablcr. Man skåncdcs for den alvorlige side af sagen: egentlige sygdomstilfælde og for fod- og benskader med tilhørende marchudygtighed. Man havde gerne v ille t medføre en m orpliinbeholdning t il brug i absolut påkommet tilfælde. Det v il sikkert glæde mange at børe, at det var komplet umuligt i Danmark at få så meget som en enkelt ampul til låns på ære og samvittighed m. v.! Uheld med tøj og anden udrustning forekom ikke, men som altid var der fra første t il sidste dag brug for en flad- og bidetang. Feltvante læsere v il nikke genkendende t il d e n iagttagelse. Folk, der bar ansvaret for isolerede troppeleds feltmæssige forsyninger bør ikke glemme, at det ikke alene er gruppen proviant og ammunition samt drivm idler, der skal tilgodeses. Toiletgrejs-gruppen (i videste forstand) rummer mange form er for forbrugsgods. Det drejer sig om små mængder, men de skal være til stede. For ekspeditioner af den lier omhandlede art krævede den totale isolation fra omverdenen og alle forsyningskilder en meget minutiøs planlægning, udstyrssammensætning og -pakning. K un at kunne påregne tilgang af vand - og helt tilfæ ldige mængder af brændsel - giver planlægningen en alvor og stiller krav t il en systematik, som ikke v il være officerer fremmed. Kostudstyr. Kostudstyret lå så tæt på Hærens norm, at det faktisk må kaldes identisk. Eneste forskel: Enmandskogekedel M/1954 medførtes i kombinationen: inderkedel -f- låg, der kunne anvendes som stegepande. Kedlen forsynet med regulerbart greb, som den kunne hænge. Plastfeltflasken M/1964 -j- aluminiumskrus. Spisebestik indskrænket t il ske (dertil havde alle i forvejen en slirekniv i bukseremmen}. A t ekspeditionen på intet tidspunkt savnede varm d rik og varm mad, kan den takke Hærens enmandskogere med hexamintekniketter (som det nu skal hedde) for. A t denne opfindelse bar revolutioneret soldatens forplejning i felten, fik man atter bekræftet. Tekniket-rationen bestod af en pakke (8 lange tekniketter pr. deltager pr. dag). Med sparsommelighed rakte det t il y2 liter morgentlie, 10 minutters kogning af præ fabrikeret middagsportion -f- y2 liter kaffe. 10 minutters kogning af aftensmad (nor-

11 Feltliv uden biler 479 malt suppe) + ]/2 liter varmt barber- og vaskevand om morgenen. Beholdningen kunne strækkes ved hjæ lp af indsamlet fje ld p il og andet brændsel (som der skulle et sært held t il at»støde på«). Tekniket-overskuddet kunne så anvendes under et formiddags- og efterm iddagshvil t il varm cacao. Det er med stor glæde, man kan konstatere, at Hærens nuværende norm for enkeltmand hvad forplejningsrekvisitter angår, for første gang i dens historie kan dække ethvert rim eligt (og for så vidt også urim eligt) krav fra feltsoldatens side. Hexaminens muligheder for indentelts kogning skal ikke forblive unævnt, ligesom dens evne som optændingsmiddel for kogebrænde. Proviant. Ikke m indre begejstrede vendinger skal bruges om Hærens konserverede rugbrød, som ekspeditionen ved velvilje fra Forsvarets Intendanturkorps side havde haft lejlighed t il at købe t il samtlige deltagere. E n pakke på 250 g udgjorde et døgns ration pr. deltager. Velsmagende, mættende, appetitligt, velpakket, let håndterligt. Derudover måtte man ty t il den svenske hærs frysetørrede middagsportioner, der i pakker å godt 100 g efter 10 minutters opvarmning gav en hel kogekedel fu ld af den delikateste kødog grøntsagsstuvning. Samtlige deltagere så hen t il dette m åltid, der altid indtoges m idt på dagen under»det store«hvil. Man mødte med en appetit, som ingen troede kunne forvandles t il mæthed. Men det kunne dette m åltid klare med sine 6-7 kalorier pr. gram. Og dertil efterlade et betydeligt velvære. Derudover bestod rationen af frugtsuppepulver (dansk t il aftenbrug), ost af danabluetypen og marmelade. Varm driksingredienser: the/kaffe/cacao -jsødepulver. Salt t il hovedmåltidet. Ingen brugte eller savnede smør - flere brugte mælkepulver i the og kaffe.»portionen«(for nu at holde hånden over denne gamle m ilitæ re term inologi modsætningsvis t il»rationen«- hestens daglige foderkvantum!) vejede 700 g pr. mand/dag -{- 100 g liexamin. Der var provianteret for 10 dage - altså 8 kg = oppakningens basisvægt øget med næsten 50 %. Marchen blev bekvemmere og bekvemmere! Tobak og»søde sager«spillede den sædvanlige rolle som for soldaten. Stormtændstikkerne viste sig uundværlige, dels i det læløse område, dels fordi liexam in faktisk er svær at antænde.

12 480 Feltliv uden biler Bivuak- og rastudstyr. Rast- og bivuakudstyr udgjordes af soveposer af toga-typen, altså den, som Hæren ikke har valgt. Men trods dette kan det fastslås som essentielt, at manden i felt kan bruge sin sovepose t il koldtvejrs-beskyttelse i oprejst evt. marcherende stand. Som tæppesvøb anvendtes Hærens M/1961, som gav bekvem mulighed for hesteskorullet sovepose, var meget anvendt som nødregnslag i bivuak (feltregnslaget oprigget) og som underlag udentelts ved spisning, toilettering o. 1. og først og fremmest som bivuakunderlag. T il bivuakering brugtes af myggepræventive grunde ikke feltregnslagstelte, men liver deltager var forsynet med et dansk enmandstelt (600 g -jteleskopstang, pløkke og barduner). Det ydede den før omtalte myggefrilie d om natten. Som oversejl brugtes feltregnslaget. Ekspeditionen eksperimenterede indgående med forskellige letvægtsluftmadras-typer. Spørgsmålet synes endnu ikke at liave en endelig løsning i sigte. Kulden om aftenen tvang norm alt fo lk i soveposerne efter spisning og aftensoignering (gennemført tandbørstning), ligesom man norm alt kogte sin varme morgendrik endnu liggende i soveposen! Det var lyst hele natten - dem, der kender t il danske vinterbivuakker (mørke fra kl t il 0830, det sidste stearinlys brugt, feltlygten udbrændt), v il kunne værdsætte dette gode. Der medførtes en spade i form af en aluminiumsplade, der skruedes på en dolk. Det rakte. Økse til kløvning af brænde savnedes ikke nævneværdigt - det var brændet, der savnedes. E n enkelt gang, livor der skulle kløves, brugtes kombinationen: dolk -(- sten. Pakmidler og oppakning. A f pakm idler brugtes Hærens bagagesæk M/1950 båret på mejs med skulderpuder. Den kunne fra starten lige rumme 10 dagsrationer, toiletog pudsegrej, ekstra sokker og undertøj. Ind til der var»spist plads«, var kogekedlen spændt udenpå. Udenpå førtes tillig e rastrullen (i hestesko) ovenpå denne teltrulle, under sækken regnslaget. Hængende ned fra mejsen i nå-med-hånden-højde: korttaske med småfornødenheder, orienterings-udrustning og fotoudstyr. T illig e feltflaske med krus og ske. Den rembårne oppakning vejede ved starten 22 kg pr. deltager, hvad der lå i overkanten af det behagelige t il feriebrug, trods betydelig lempelse ved veltilpassede mejse og anvendelse af fede skulderpuder. Man

13 Feltliv uden biler 481 mødte mange ødemarksvandrere med betydelig større vægte op til 40 kg! Men de så for de flestes vedkommende ud som galejslaver på styrtestadiet. A f de 22 kg var 8 proviant. T il sammenligning bør anføres, at den danske infanterist efter virkeligt videnskabeligt udførte målinger foretaget herhjemme i 1962 har (havde) en hasisvægt, remhåret, på 11 kg. Differencen på 3 kg mellem ekspeditionen og vor infanterists kan forklares ved hæringen af enmandstelt, letvægtsluftmadras, undertøj, 2 ekstra par sokker, rygsæk (hagagesæk) i stedet for paksæk, mejs med skulderpuder og korttaske med en del»førerudrustning«, som giver et tilskud af»funktionsudrustning«, som ikke indgår i infanteristens vejning, der ikke inkluderer våben med tilbehør. Der stilledes store styrkekrav t il remtøj og pakmidler. Dansk liærnorm klarede alt og blev ofte beundret af udenlandske vandrere. Sliddet i fjeld områder på selve pakmiddelstoffet er betydeligt. Folk med tynde nylonpakninger kom hurtigt t il kort. Det bekræftedes atter, at pakmidler, der rummer proviant og tøj, må kunne»ånde«(mugdannelser).»funktionsudrustning«(»førerudrustning«). Denne udrustningsform omfattede kort, kompas, lygte, termometer og rejselekture. Om kortene var der ikke så forfæ rdelig meget godt at sige - de bedste kort var ]/2 cm s - og de var ikke nøjagtige. Kompas = Hærens M/1945 (Silva type 15) - helt tilfredsstillende. K ik k e rt er et vigtigt march-recognoscerings-instrument i fje ld og ødemark.»operative«iagttagelser»taktiske«erfaringer kan der selvsagt ikke tales om - og dog må vedholdende fodmarcher i vanskeligt terrain vel være en marchform, hvoraf der kan ledes taktiske erfaringer. I så henseende blev det fastslået, at moderat marchprogram de første dage -f- regelmæssige rastdage (3., 7. og 10. dagen) med total liv ile m uliggør en rim elig kadance selv med lavlændere i højlandet. M aterielt må der tilgodeses egnet og fuldkommen tilvant støvlemateriale, velsiddende oppakning og regelmæssig varm og nærende forplejning. D ertil streng marchdisciplin og»pudsedisciplin«(se senere). Ekspeditionens oppakning havde som ovenfor nævnt en basisvægt på kg pr. mand - dertil kom 8 kg proviant og brændstof. Det var ikke soldater - og gennemsnitsalderen lå et godt stykke over soldaters men kun beskedent over bataljons- og kom-

14 482 Feltliv uden biler pagnicliefers. H er må det igen erindres, at ingen bar funktionsudrustning - bortset fra lid t kortm ateriel, en enkelt kikkert, fotoudrustning o. 1., der kan modsvare lid t førerudrustning. Men det kan fastslås, at»man«altså godt kan gennemføre en»længere«marchrute (ialt 8 egentlige marchdage med gennemsnitlig 6y2 times fodmarch i døgnet) med danske i hårdt terrain og under hårde vejrforhold - så hårde som sommerhalvåret kan give. Operationer i de her skildrede områder v il altid kræve folk, der har fjeld-erfaring og bl. a. kender teknikken ved overgang over vandløb og bræer. Psykologiske erfaringer. A t sådanne»taktiske«iagttagelser må have den m aterielle status som baggrund siger sig selv. Men den psykologiske spiller som bekendt mindst lige så meget ind. Et par bemærkninger herom. Ekspeditionen havde ikke på noget tidspunkt eller i nogen forbindelse»mørke dage«, eksempler på felt- eller fjelddepression eller ødemarksspleen. H e rtil bidrog selvsagt den alm indelige feriestemning, et selskab af relativt homogent kundskabs- og intelligensniveau (hvor højt eller lavt, det var, skal forfatteren af disse lin ier selvsagt ikke ytre sig om). Endvidere områdets berigende skønhed, der gjorde dybt og opbyggende indtryk på alle, et exceptionelt fornøjeligt kammeratskab og bymenneskers alm indelige tilfredshed med at være udkoblet af dagliglivets hurlumhej og støjcentrer. Det skal med glæde anføres, at der aldrig hørtes eller form entlig udtaltes et eneste snærrende ord på hele turen - trods træthed, uundgåelige skuffelser, småærgrelser, og hvad der mere hører med t il felt- og teltliv; flere indrømmede, at de meget forsætligt havde besluttet at afholde sig fra enhver mishagsytring, hvad der end måtte hænde på denne tur. Den totale afskæring fra omverdenen, derunder ingen forbindelse t il eller fra hjemmet i relativ mange dage, fik også deltagernes»korpsånd«udviklet - og den kammeratlige hjælpsomhed kendte ingen grænser. Det skal i forbindelse med den forud anførte bemærkning om ekspeditionens gennemgående kendskab t il danske m ilitæ re normer oplyses, at turens psykologiske velvære kraftigt blev båret oppe af en streng efterleven af de gamle m ilitæ re dyder: renlighed med person og udrustning - og gennemført orden i bivuak og i oppakningen. Der skal en vis disciplin til under kolde og våde forhold at gennemføre to gange daglig tandbørstning, daglig blankpudsning af støvler, rengøring af tøjet i almindelighed,