MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Bøgrer Adam Roberts (red.): The Strategy of Civilian Defence. Faber and Faber, London 1967, 320 sider, 42 sh. At titlen kunne man måske umiddelbart få det indtryk, at denne bog beskæftiger sig med civilforsvar. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Bogen er en samling af essays om det, der her i landet betegnes som ikke voldelig modstand mod en angriber eller ikke- voldsforsvar. Et problem som længe har indgået i debatten om forsvaret i Sverige (jfr. Forsvar i vår tid, omtalt i tidsskriftets nr. 4/68) og som efter vedtagelse af en udtalelse på DSUs kongres i april dette år formentlig også kan komme til at indgå stærkere i den hjemlige debat om forsvaret i fremtiden. Bogen er et resultat af en international konference om ikke-vold, som afholdtes i Oxford i 1964, og indeholder i revideret form de fleste af de papirer, der frem- lagdes her. Ikke alle forfattere kan gå ind for tesen om et ikke-voldsforsvar, men alle er enige om, at problemet trænger til dybtgående at blive analyseret. I bogens første del forsøger Lord Chal- font, den engelske regerings nedrustnings- forhandler, den canadiske militærhistoriker, oberst Goodspeed og dr. Bramsted, historieprofessor ved universitetet i Sidney, at indkredse problemet og de omstændigheder, under hvilke ikke-voldelig modstand må kunne forventes at virke. Det er karakteristisk, at det er lettere at fastslå, hvad ikke-voldsforsvar ikke indebærer, end hvad det indebærer. Heri må man da også se forsøget på at benævne det som Civilian Defence i stedet for at anvende negationen»ikke-vold«. Herved understreges, at det drejer sig om et forsvar gennemført af det civile samfund uden anvendelse af egentlige militære magtmidler, men med vægt på passiv modstand, strejker, boykot - og i visse tilfælde guerillaaktivitet. Bogens midterste del gennemgår en række praktiske eksempler på ikke-volds metoders succes og fejlslag fra Ruhr i begyndelsen af 1920 eme, over modstanden mod nazisterne i det besatte Europa til 16. juni-opstanden i Østberlin i A f særlig interesse er her en gennemgang af den danske modstandskamp mod nazisterne, skrevet af englænderen J. Bennett. I bogens tredie og sidste del tages en række tekniske, organisatoriske og praktiske problemer ved denne form for forsvar op til nærmere undersøgelse. Bogen klarlægger en række problemer og rejser mindst lige så mange, dens formål er - som det understreges i forordet - da heller ikke at give løsninger, men at medvirke til at få sat undersøgelser i gang med henblik på at få klarlagt, hvorvidt ikke-voldsmetoder kan udvikles videre og måske engang danne basis for en nations forsvarspolitik.

6 346 Bøger Ikke-voldsforsvaret vil, som det under den svenske debat er blevet udtrykt, stille store krav, lige så store som et militært forsvar. Ikke-voldsforsvaret vil kræve stor offervilje og i sin ekstreme form svære lidelser og tab af menneskeliv. Den afgørende skelnen mellem denne form for forsvar og et militært forsvar ligger i, at ansvaret fordeles på en anden måde. Det bliver ikke spørgsmålet om at afskaffe forsvaret med om at ændre det. Efter læsningen af denne bog har man en tydelig fornemmelse af, at der ikke findes nogen patentløsning for en gennemførelse af denne ændring, således som nogle synes at mene. K. V. Nielsen II. H. Liddell-Hart: Strategy: The Indirect Approach. 1967, 430 sider, 45 sh. Faber and Faber, London Denne bog, der betragtes som Liddell- Harts hovedværk, udkom i sin første udgave allerede i 1920 under titlen The Decisive Wars of History. I 1946 udsendtes den i en udvidet udgave under titlen The Slrategy of Indirect Approach og igen i 1954, denne gang under titlen, som også denne udgave bærer (1954-udgaven an- meldtes her i tidsskriftet november 1956). For liver ny udgave har forfatteren foretaget revisioner og udvidelser. Ny tilkommet i den nu foreliggende udgave er et kapitel om Guerrilla lvarfare. Liddell-Harts grundtese er, at målet for strategien er at nå de mål, nationen sætter sig med de mindst mulige omkostninger. De største omkostninger, en nation kan betale for sine nationale aspirationer, er de, der må betales gennem en voldelig konflikt. En sådan bør derfor undgås. V i ser den sig imidlertid uundgåelig bør ens stræben rettes mod først at levere slag, når modstanderen psykisk og fysisk er bragt sådan ud af balance, at han er moden til underkastelse:»i ethvert felttog er den sundeste strategi at udsætte slaget, og den sundeste taktik at udsætte angrebet indtil afgørelsen er muliggjort ved, at fjenden moralsk er bragt ud af balance.«den rette strategi er den, der samstemmer samtlige de til nationens rådighed stående midler - politiske, økonomiske, moralske og militære - med henblik på at påtvinge modstanderen ens vilje. Heri er for så vidt intet nyt, navnlig ikke i en epoke som vor, der måske bedre end nogen tidligere er i stand til at fatte de perspektiver, der indeholdes i Clausewitz filosofi om totalitet. Tanker, som ikke mindst gennem den anvendelse Lenin og dermed kommunismen har gjort af dem, er velkendte for os idag, men som da Liddell-Hart først begyndte at beskæftige sig med dem, havde fået en drejning i indhold gennem den fortolkning bl. a. den tyske generalstab havde givet dem. Man må imidlertid være opmærksom på, at Liddell-Harts udgangspunkt for at beskæftige sig med den totale strategis mangfoldige midler først og fremmest er Englands insulære beliggenhed, der netop har begunstiget den»indirekte strategi«. Den analyse Liddell-Hart foretager af konflikter fra det antikke Grækenland og helt frem til vore dage, har derfor først og fremmest til formål at underbygge hans tese om den indirekte strategis overlegenhed, mere end den har til formål at afdække en tese om indirekte strategi. Holder man sig denne Liddell-Harts forudsætning for øje, er nærværende bog interessant læsning. K. V. Nielsen André Beaufre: N A T O and Europe. Faber and Faber, London 1967, 141 sider, 28 sh. Nærværende bog er den engelske udgave af den franske originaludgave L O T A N et

7 Bøger 347 VEurope, som general Beaufre udgav i 1966, på det tidspunkt, hvor den såkaldte krise inden for N A T O var på sit højeste som følge af Frankrigs udtræden af det integrerede forsvarssamarbejde inden for alliancen. Denne «krise«, finder Beaufre, skyldes dels Frankrigs holdning, dels den omstændighed, at den nuværende verdenssituation har ringe lighed med den situation, som herskede, da alliancens forsvarsstruktur blev skabt i begyndelsen af 50erne, samt endelig den måde, på hvilken amerikanerne har behandlet problemet om en grundlæggende strategisk koncept for alliancen. I bogens første halvdel analyserer forfatteren disse forhold og giver derefter i dens anden del sit personlige syn på, hvorledes den opståede situation bør løses gennem en rekonstruktion af alliancen baseret på fredstidens krav. Forfatteren mener, at nødvendigheden af at tage alliancen op til overvejelse frembyder en enestående mulighed til også at analysere Europas situation ud fra nye synspunkter. Han ser et europæisk forsvarsfællesskab i lang tid fremover knyttet til Amerikas kernevåben-potentiel og forestiller sig, at vejen til europæisk enhed går over en strukturel ændring af alliancens opbygning, så den kommer til at bestå af en europæisk, en amerikansk og en atlantisk kommando. For den europæiske kommandos vedkommende med en europæer som chef og med en amerikansk stedfortræder med ansvar for de i Europa stationerede styrker samt for alle spørgsmål vedrørende anvendelse af atomvåben. De enkelte landes bidrag til alliancens forsvar skulle forblive under national kommando, men med et fælles europæisk rustningsprogram. Forfatteren synes med sit forslag at ville forsøge at forlige Frankrigs negative holdning med nødvendigheden af at opretholde alliancen, som han anser for stadig at være nødvendig. Hans forslag synes im idlertid endnu ikke at have vundet større genklang blandt alliancens medlemmer. Bogen er sammen med Beaufres to andre bøger Introduction to Strategy og Deterrence & Strategy udførligt behandlet af major G. K. Kristensen i tidsskriftets nr. 1/68. K. V. Nielsen Budde-Lund: Haandskydevaabnenes H i storie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Fotografisk genoptryk, Forlaget ZAC, Lyngby 1968, 189 sider + 12 tavler, kr. 65,-. I forordet til bogen, der udkom 1855, har forfatteren, artillerimajor Budde-Lund, bl. a. skrevet følgende: Med hensyn til Indholdet i dette Skrift, da er først givet en Oversigt af hvad man veed om Krudtets tidligste Brug, inden der er begyndt paa det egentlige Emne, nemlig:»haand- skydevaabnenes Historie«, hvilket er for- meent rigtigst, fordi man af bemeldte Oversigt vil kunne erfare den Ubestemthed, der hersker angaaende denne Compositions Opfindelse, og første Anvendelse --- «og videre»geværlaasenes Historie er særskilt afhandlet, hvilket er antaget rettest, eftersom de derved fremtræde tydeligere, og det unægteligen er dem, hvorom saa at sige, Haandskydevaabnenes H i storie drejer sig - -«og endelig»af Geværfabrikkerne ere de fire største beskrevne saaledes, som de til Dato ere udviklede og organiserede, da det formenes, at ville have sin Nytte, at lære at kjende, paa hvilket T rin denne Fabricationsgreen staaer, ved nogle af de hedste Fabrikker i Udlandet«. Hertil skal kun tilføjes, at forlaget ZAC igen med dette genoptryk har leveret en perle i nydeligt udstyr og med anvendelse af fremragende reproduktionsteknik. -V.

8 348 Bøger Svend Balslev: Den kristne og krigen. Gads forlag, København 1967, 63 sider, kr. 16,50. tage stilling til den problematik, som de ovenfor citerede slagord er udtryk for. -V. I serien randbemærkninger under redaktion af fliv. kirke- og kulturminister Bodil Koch og biskop Bent Noah har hærprovsten, pastor Svend Balslev, skrevet denne lille bog, i hvilken han gennemgår sit syn på den kristnes forhold til krigen. Forfatteren tager sit udgangspunkt i det 5. bud:»det må ikke slå ihjel«og i bjergprædikenen, hvor Jesus kommenterer dette bud; han peger på, at både dette bud og andre slagord, som f. eks.»øje for øje, og tand for tand«og»du skal elske din næste som dig selv«alle bør ses og vurderes i den sammenhæng, hvori de er fremsat. Forfatteren har set det som sin opgave netop at placere disse slagord i deres rette sammenhæng. I tilslutning hertil kommer forfatteren ind på forholdet mellem pacifisme og kristendom og omtaler Luthers lære om de»to regimenter«, det åndelige og det verdslige regimente, som efter Luthers opfattelse begge er Guds værk, gennem hvilke han hersker over menneskene. Begge er uundværlige, men sammenblanding bør man vare sig for. Ud fra denne anskuelse bør man se feltpræstens virksomhed i et af det verdslige regimentes midler, de væbnede styrker. Det er en meget læseværdig lille bog for enhver, der i sin gerning i de væbnede styrker kan blive stillet overfor at skulle Bemandede rumskibe. Farvetavler: John lv. TV ood og Tony Mitchell. - Tekst: Kenneth TV. Gatland. - Dansk udgave: Thomas Heilmann. Redaktion: Jørgen Lundø. 80 farvetavler sider tekst, Politikens Forlag, København 1968, kr. 21,00. Dette første bind i Politikens Forlags nye serie Rumfart i Farver giver i tekst og illustrationer et helhedsbillede at de erfaringer, som mennesket hidtil har indhøstet under rumflyvninger, og af de betragtelige tekniske bedrifter, som erobringer af verdensrummet repræsenterer. Endvidere skitseres de nærmeste begivenheder, der lig ger foran den bemandede rumfart, herunder rejsen til månen og etableringen af det første rumlaboratorium i kredsløb om jorden. Hovedparten af farvetavleme er blevet til ved et samarbejde mellem flydesigneme John IV. TV ood og Tony M itchell fra Hanker Aircrajt Ltd. og North American Aviation's tegnere, hvilket sidste har»rekonstrueret«den visionære serie af begivenheder fra Apollomånerejsen efter det planlagte program for denne, medens resten er baseret på farvefotografier stiuet til rådighed fra officiel amerikansk og sovjetisk side.