Indhold. Svar på høringssvar

Transkript

1 Sagsnr P Dato: Svar på høringssvar Høringen om tilslutningspligten til fjernvarmen for Hatting, Lund og Gedved er færdig. Der er modtaget høringssvar gennem en webløsning, pr. mail og på papir. Alle høringssvar er vedlagt sagsfremstillingen som bilag. I dette notat svares samlet på de indkomne spørgsmål. Indhold Svar på høringssvar...1 Hvordan kan og hvorfor skal byrådet bestemme opvarmningsformen?...2 Hvorfor skal vi have fjernvarme, og hvorfor ikke bare individuelle løsninger?...3 Tilslutningspligten hvad er det og hvorfor gør man det?...3 Hvorfor hører man 2100 boliger på en gang?...4 Hvordan kan I pålægge tilslutningspligt, når den bliver ophævet den 1. januar 2019?...4 Tilslutningspligtens ikrafttræden hvornår skal man betale de faste gebyrer?...4 Stiller man ikke mange borgere dårligere ved at give tilslutningspligt flere år før der kommer fjernvarme i ens område?...4 Pris for installation det første år?...5 Pris for installation fra det andet år og frem?...5 Skal jeg have fjernvarme efter 9 års fristen? Og hvad skal jeg betale efter 9 års fristen?...5 Er der kontrol med varmepriserne, så de ikke bare stiger?...5 Ødelægger de faste gebyr ikke at man spare på varmen?...6 Kan man få fritagelse fra tilslutningspligten?...6 Hvordan fastsætter man hvad 50 pct. vedvarende energi er?...6 Er det ikke kommunens opgave at få lavet en energirapport for at kunne beregne mit hus energibehov?...7 Bliver de borgere som ønsker fritagelse, ikke forskelsbehandlet i kravet om dokumentation fra en rådgiver?...8 Hvorfor kan jeg ikke få en forhåndsgodkendelse af afgørelsen?...8 Hvorfor kan Kommunen ikke rådgive om størrelsen på et VE anlæg?...8 Kan man senere blive fritaget for fjernvarme og de faste bidrag?...9 Er der andre muligheder for at få fritagelse og dispensation end 15?...9 El-opvarmede huse?...9 Hvordan dokumenterer jeg 50% vedvarende energi installeret i ejendommen?...9 Hvornår skal jeg have installeret vedvarende energi i huset for at få fritagelse og hvordan opgør jeg det?...10 Er der særlige muligheder for folkepensionister?...10 Kan der gives dispensation til førtidspensionister og efterlønsmodtagere?...10 Hvor længe gælder en dispensation for en folkepensionist og skal jeg betale noget til fjernvarmen?...10

2 Hvad gør jeg, når jeg har fået et nyt gasfyr?...11 Er der miljøkontrol med fjernvarmeværker?...11 El forsyningen til varmepumper og CO²-udledning i elforbruget?...11 Kan vi ikke bare bruge biogas i stedet for naturgas?...11 Fjernvarmeprojektet er udarbejdet på forkerte forudsætninger?...12 Ønske om at lave en genberegning af samfundsøkonomien pga. biogas?...12 Overskudsvarme gør bygningen af blok 2 på Endelavevej, samt tilslutningspligten unødvendig?...12 Hvorfor mangler Fjernvarme Horsens a.m.b.a. og Fjernvarme Horsens A/S vedtægter på hjemmesiden?...13 Hvordan kan og hvorfor skal byrådet bestemme opvarmningsformen? Byrådet har via plan- og varmeforsyningsloven, mulighed for at vælge opvarmningsform på vegne af byens ejendomme. Den ret skal bruges til at tænke langsigtet for hele bysamfundet, både hvad angår forsyningssikkerhed, økonomi og miljø. Byrådet kan på samme måde bestemme at ejendommene i byen skal tilkobles spildevands-, drikkevands- og elforsyning, eller benytte en specifikt renovationsordning. Via lokalplanerne for udstykningsområderne vælger byrådet på samme måde de forsyningsselskaber, som borgerne skal bruge, ved nybyggeri. Fastlæggelsen af forsyningsselskabernes rettigheder og pligter, sker for at få den mest effektive administration og forsyning af byen, med færrest mulige gener for borgerne. Fjernvarmeudbygningen er også en forberedelse til fremtidens Horsens, fordi den samtidigt med levering af opvarmning, sænker CO2-udledningen, sænker naturgasforbruget, løser affaldsproblemer, sikre lokale faste arbejdspladser, sikre mulighed for køling til industrien, og kan flytte overskudsvarme fra industrien til boligerne. Udbygningen af fjernvarmenettet, giver tekniske muligheder for industrien og erhvervslivet som de ikke har haft før, og sikre grundlaget for den fremtidige cirkulær økonomi, fordi overskudsvarme bliver en ny energiressource i stedet for at være et affaldsproblem. Varme fra solceller, vindenergi, affaldsforbrænding, biogas, varmepumper, produktionsvarme fra virksomheder, termisk energi osv. kan alt sammen kobles på fjernvarmenettet. Fremtidige energikilder som brint og endnu ukendte teknologier kan også anvendes i fjernvarmenettet. Det bliver med fjernvarmenettet derfor lettere at integrere nye teknologier i opvarmningen af ejendomme i Horsens Kommune. Det er lettere, fordi der kun skal laves et anlæg på fjernvarmeværket i stedet for at skifte anlæg i alle de enkelte beboelsesejendommene. Side 2

3 Fjernvarme er fra statens side defineret som grøn energi, og dermed en fast del af fremtidens energiforsyning, der kan produceres af mange forskellige energi ressourcer. Staten har siden 2011 udarbejdet nationale strategier for en grøn omstilling, og fjernvarmen er en fast del af strategierne, fordi fjernvarmen kan opsamle og flytte store mængder energi rundt i systemet fra mange forskellige kilder. Dermed nedsætter man ressourcespildet i fremtiden. Hvorfor skal vi have fjernvarme, og hvorfor ikke bare individuelle løsninger? Fjernvarmen er ikke låst til et enkelt brændsel som f.eks. varmepumpe eller naturgasfyr er. Variationen i brændsler til fjernvarmen, sikre en stabil lav fjernvarmepris på lang sigt, fordi forsyningen gør sig fri af prismonopoler og er mindre sårbar overfor afgiftsændringer. Fjernvarme Horsens a.m.b.a. er et kundeejet selskab, der økonomisk skal hvile i sig selv. Det er derfor kunderne selv, der via generalforsamlingen bestemmer over selskabet og deler over- og underskud, uden at eksterne investorer skal have deres del. De individuelle opvarmningskilder, naturgas, varmepumper, træpillefyr, solceller, og solfangere kan ikke løse miljøopgaver og bytte varme og køling med industrien. Derfor skal de ikke udbygges i de tætbebyggede byområder, hvor de kollektive systemer kan bidrage til løsning af flere opgaver på samme tid. Fjernvarmen er en integreret del af den nationale strategi for Grøn Omstilling. Tilslutningspligten hvad er det og hvorfor gør man det? Tilslutningspligten pålægges ejendomsejeren, og indeholder en pligt til at til at betale for adgang til en fælles infrastruktur i form af fjernvarme. Er man pålagt tilslutningspligt skal man derfor seneste 9 år efter tilslutningspligtens ikrafttrædelse betale faste gebyrer for adgang til den fælles infrastruktur. Der er ikke pligt til at koble sig på og aftage varme. Tilslutningspligten er nødvendig, når man udlægger ledningsnet i så store områder, som det er tilfældet for Fjernvarme Horsens. Der skal foretages store investeringer i distributionsledninger og produktionsapparat og disse skal dimensioneres optimalt efter det forventede varmeforbrug for at få den bedst mulige økonomi for fjernvarmemodtagerne. Uden tilslutningspligten vil der være usikkerhed om det varmeforbrug, som varmeinfrastrukturen skal dimensioneres efter. Tilslutningspligten, skal derfor medvirke til at sikre investeringen hos de 8500 oprindelige ejerne af Fjernvarme Horsens a.m.b.a., samt sikre de øvrige borgere som andelshavere i Horsens Kommune. Tilslutningspligten sikre os Kommunens økonomi, da Byrådet har truffet beslutning om at stille kommunal garanti for lån optaget til fjernvarmeudbygningen. Tilslutningspligten skal pålægges ejendommene efter reglerne i varmeforsyningsloven, med de rettigheder og pligter som lovgivningen giver både borgerne og kommunen. Afgørelserne om tilslutningspligt, kan påklages til Energiklagenævnet, som kan ophæve kommunens afgørelser, hvis reglerne ikke er overholdt. Side 3

4 Hvorfor hører man 2100 boliger på en gang? Baggrunden for høringen af 2100 boliger er, at der skal laves meget store investeringer i distributionsledninger og produktionsanlæg for at kunne forsyne områderne. Det er derfor nødvendigt at have kendskab til den samlede mængde husstande, der skal forsynes, og som dermed danner varmegrundlaget, så produktionsanlæg og distributionsledninger dimensioneres korrekt. Det rigtige varmegrundlag er en forudsætning for at dimensionere anlæggene optimalt. Har Fjernvarme Horsens ikke det korrekte varmegrundlag er der risiko for, at dimensionen af ledningsanlæg mv. skal forøges - med dertilhørende gener for trafikken og borgere eller der kan være foretaget investeringer i for store anlæg. Begge tilfælde vil merudgifter for andelshaverne. Hvordan kan I pålægge tilslutningspligt, når den bliver ophævet den 1. januar 2019? Planen for udrulning, som byrådet vedtog i 2015 følges. Det har hele tiden været meningen, at projektforslaget og dermed spørgsmålet om tilslutningspligt for den sidste etape skulle sendes i høring i efteråret Tilslutningspligtens ikrafttræden hvornår skal man betale de faste gebyrer? For eksisterende bebyggelse, der pålægges tilslutningspligt, fastsættes tilslutningstidspunktet som en kombination af både muligheden for forsyning fra fjernvarmenettet og udløbet af den 9-års tilslutningsfrist, der gælder efter tilslutningsbekendtgørelsens 10. Tilslutningsfristen er fra lovgivningsmæssig side fastsat til 9 år. Lovgiver har således fastsat perioden, som ejerne af eksisterende bebyggelse kan afskrive deres eksisterende varmesystem, inden tilslutningspligten træder i kraft. Den 9 årige fristberegnes efter tilslutningsbekendtgørelsens 10, stk. 1, fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer beslutning om tilslutningstidspunktet, det vil sige fra afgørelsestidspunktet. Tilslutningspligten træder derfor i kraft 9 år efter kommunens afgørelse om at pålægge en ejendom tilslutningspligt. Er der ikke nedgravet rør uden for ejendommen efter 9 år skal der ikke betales faste gebyrer. Stiller man ikke mange borgere dårligere ved at give tilslutningspligt flere år før der kommer fjernvarme i ens område? Ethvert projekt med kollektive løsninger vil kunne have negative konsekvenser for enkeltpersoner. Der skal derfor ske en afvejning af hensynet til den enkelte overfor hensynet til kollektivet inden for lovgivningens rammer. I dette tilfælde er der taget hensyn til borgere med nyere gasfyr (der kan udskyde betalingen af de faste bidrag med 15 år - se nedenfor) samtidig med, at lovgivningen giver mulighed for en individuel fristforlængelse som følge af særlige tilfælde (se nedenfor). Derudover er der naturligvis muligheden for fritagelse eller dispensation. Side 4

5 Et ønske om at tilslutningspligten for den enkelte ejendom først pålægges ved de fysiske arbejders opstart i nærområdet skal afvejes overfor, at en bredt efterspurgt kollektiv løsning kan stilles til rådighed på en så billig og hensigtsmæssig måde som muligt. Gennemsnitlig har over 80 pct. af husstandene i de konverterede områder (Højvangen, Priorsløkkevej og Torsvang) efter 1 år indgået kontrakt med Fjernvarme Horsens. Derudover har ca. 11 pct. fået fritagelse og ca. 4 pct. fået dispensation. Cirka 5 pct. af alle husstande ville derfor kunne have en interesse i, at tilslutningspligten pålægges senere. Dette skal afvejes overfor behovet for at optimere produktionsanlæg og distributionsledninger. Pris for installation det første år? Det første år tilbydes ejendommene en fast kampagnepris med rabat, som gælder det første år, efter tilslutning er en mulighed i området. Kampagnepris er fast og gælder for alle, der lader sig tilslutte, uanset husstørrelse, længde på stikledning og indvendige forhold. Pris for installation fra det andet år og frem? Man er ikke tvunget til at tilslutte sig inden for det første år. Venter man længere end det første år, mister man muligheden for at opnå rabat. Skal jeg have fjernvarme efter 9 års fristen? Og hvad skal jeg betale efter 9 års fristen? Tilslutningspligt medfører en pligt til at betale de faste bidrag til fjernvarmen, senest når ni års fristen udløber, men der er ikkeaftagepligt det vil sige, ejendomsejeren har ikke pligt til at bruge fjernvarme. Er der kontrol med varmepriserne, så de ikke bare stiger? Fjernvarme Horsens varmepriser skal hvert år og i forbindelse med takstændringer anmeldes til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet skal ikke forhåndsgodkende taksterne. Hvis der klages over varmepriserne, kan Forsyningstilsynet imidlertid tilsidesætte taksterne, hvis de ikke overholder reglerne i varmeforsyningsloven, herunder efter den ret til rimelighedscensur, der er tillagt Forsyningstilsynet. I praksis er der derfor en tæt regulering, uanset det ikke er udformet som en forhåndsgodkendelse. Forsyningstilsynet kan derfor føre nøje kontrol med priserne, og varmeforsyningerne skal overholde lovens regler om omkostningsbestemt pris. I øvrigt bemærkes, at da Fjernvarme Horsens er ejet af brugerne vil et eventuelt overskud ikke kunne trækkes ud af selskabet. Et overskud vil skulle bruges til at nedsætte taksterne. Side 5

6 Ødelægger de faste gebyr ikke at man spare på varmen? Fjernvarme Horsens har fået en anden afregningsmodel, som gør at besparelser på varmen kommer forbrugerne til gode. De faste gebyr kan ikke overstige 70% af det variable forbrug. Dvs. at hvis man sænker varmeforbruget, vil afgifterne også falde. Dermed er det en fordel for store huse, samt de ejendomme som får udført energioptimeringer. Kan man få fritagelse fra tilslutningspligten? Af tilslutningsbekendtgørelsens 15 fremgår det: 15. Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan ikke pålægges tilslutningspligt: 1) Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens skøn vil være uforholdsmæssig bekostelig. 2) Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. 3) Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. 4) Bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække. 5) Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. 6) Eksisterende lavenergibygninger, jf. 1, nr. 5. Energiklagenævnet har i sin praksis afgjort, at det er VE-anlægget og ikke energikilden f.eks. biogas, som er afgørende for at kunne opnå fritagelse fra tilslutningspligt efter Tilslutningsbekendtgørelsens 15. Anvendelse af biogas fremfor naturgas i et gasfyr giver således ikke ret til fritagelse fra tilslutningspligten efter 15. Hvordan fastsætter man hvad 50 pct. vedvarende energi er? Bygninger, hvor man inden afgørelsen om tilslutningspligt modtages, har installeret et VE-anlæg, som samlet har en kapacitet på mere end 50 % af det beregnede behov for opvarmning og varmt brugsvand, vil kunne få en fritagelse efter 15 i tilslutningsbekendtgørelsen. Det er kommunen, der foretager en skønsmæssig vurdering af, om anlægget har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. I Kommunens skøn indgår en bygnings dimensionerede varmetab, dvs. bygningens varmebehov. Denne beregning er én af flere faktorer, som indgår i skønnet. Øvrige faktorer er f.eks. hvor mange mennesker Side 6

7 bor i en bygning, hvor mange kan bo i en bygning, er der foretaget efterisolering, er VE-anlægget eneste varmekilde. Dette følger af Energiklagenævnets praksis. I mangel af nyere beregningsmetode anvender Horsens Kommune Bygningsreglementets energikrav fra en bygnings byggeår. Kommunen følger således forudsætningerne i Energistyrelsens vejledning 5015 af 31. maj 1983 om Kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi, fritagelse for tilslutning, som Energiklagenævnet også har anvist i konkrete afgørelser (EKN af 61. juni 2014 (j.nr ) og EKN af 27. august 2014 (j.nr ). I tvivlstilfælde hvor det ikke er klart om 50% grænsen er overholdt, gennemfører Kommunen en partshøring for at indhente alle nødvendige oplysninger forud for, at der kan træffes en afgørelse om fritagelse efter 15. I høringsbrevet er der på side 5 et afsnit om de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, der står følgende: Vi henter relevante oplysninger til din afgørelse Udover oplysningerne i dit høringssvar indhenter vi automatisk følgende oplysninger om ejendommen og dig: Ejendommens adresse, byggeår, boligareal, hovedopvarmningskilde, supplerende varmekilder, gældende Lokalplan for ejendommen, tinglyste deklarationer og servitutter for ejendommen, ejernes- CPR. nr. og Bopælsadresse. Vi bruger oplysningerne til at afgøre, om din ejendom skal have pålagt en tilslutningspligt eller ej. Vi henter oplysningerne via Plandata.dk, BBR registeret, Folkeregisteret, CVR registeret, Tingbogen, kommunens byggesagsarkiv og suppleres derudover med ejerens høringssvar fra denne høring. Når alle oplysninger er fremskaffet, skal der laves en samlet konkret individuel vurdering af fritagelsesmuligheden for den enkelte ejendom på baggrund af reglerne i bekendtgørelsen. Er det ikke kommunens opgave at få lavet en energirapport for at kunne beregne mit hus energibehov? Har man siden husets opførelse efterisoleret huset kan man få lavet en energirapport. Energirapporten kan lægges til grund for beregningen af det dimensionerede varmetab varmetabet/energibehovet, og derved bidrage til et skøn af kapaciteten på det VEanlæg, der skal være installeret for at komme over 50 pct. grænsen. En energirapport kan indgå i det skøn, som Kommunen skal udøve for at vurdere, om der skal træffes afgørelse om fritagelse. Kommunen skal foretage rimelige undersøgelser af, om en ejendom kan pålægges tilslutningspligt eller om ejendommen er fritaget i medfør af bestemmelsen i tilslutningsbekendtgørelsens 15. På baggrund af afgørelser i Energiklagenævnet er det tilstrækkeligt, at kommunen indsamler offentligt tilgængelige oplysninger om de berørte ejendomme herunder oplysninger fra i BBR-registret og sammenholder disse oplysninger med oplysninger, grundejerne har meddelt i forbindelse med høringen. Kommunen skal ikke lave individuelle tilsyn og/eller rapporter. Side 7

8 I sagernes behandling har Horsens Kommune indsamlet tilgængelige oplysninger om de berørte ejendomme via BBR-registret, PlansystemDK, folkeregistret, CVR registret, tingbogen og kommunens byggesagsarkiv. Disse oplysninger suppleres endvidere med grundejernes eventuelle høringssvar. Hermed følger Horsens Kommune samme procedure som angivet i Energiklagenævnets praksis. Horsens Kommune skal derfor ikke betale for udarbejdelse af energirapporter. Bliver de borgere som ønsker fritagelse, ikke forskelsbehandlet i kravet om dokumentation fra en rådgiver? Kommunens praksis for afgørelser om tilslutningspligt, dispensationer og fritagelser i relation til konvertering til fjernvarme er ikke ændret. For bedst at kunne imødekomme borgernes ansøgning om fritagelse i tilfælde, hvor VE-anlæg er installeret efter 12. September 2018, har Kommunen bedt disse borgere om at indsende beregninger vedrørende anlægget. Hvis en borger mener, at anden dokumentation f. eks. produktblade, anlægsbeskrivelser mv. er tilstrækkelig, vil kommunen naturligvis behandle sagen alligevel og træffe en afgørelse på dette grundlag. Det fremgår i øvrigt også af høringsbrevet, at der er en række andre tilfælde, hvor Kommunen skal meddele fritagelse fra tilslutningspligten, ligesom det er tydeliggjort, at kommunen skal træffe en konkret afgørelse. Hvorfor kan jeg ikke få en forhåndsgodkendelse af afgørelsen? Horsens Kommune har ikke lovmæssigt grundlag for at give en forhåndstilkendegivelse. Bygningsejeren er nødt til at følge rådgivning fra en sagkyndig rådgiver. Hvis rådgivningen viser sig ikke at have været korrekt, vil ejeren formentlig kunne rejse et krav mod rådgiveren. Det er et krav for at opnå fritagelse, at VE-anlæg, som kan dække mere end 50% af behovet for opvarmning og varmt brugsvand, er installeret inden der træffes afgørelse om tilslutningspligt. Kommunen skal have dokumentation for anlæggets kapacitet samt at anlægget er installeret. Den letteste måde at give information om, at VE-anlægget er installeret, er ved at sørge for at få tilrettet BBR for jeres ejendom samt give besked herom til kommunen. Hvorfor kan Kommunen ikke rådgive om størrelsen på et VE anlæg? Kommunen må ikke fungere som rådgiver. Det ville være ulovligt. Kommunen har vejledningspligt efter Forvaltningslovens 7. Vejledningspligten omfatter orientering om lovgivningens regler, hvilken fremgangsmåde en borger skal anvende ved henvendelse til myndigheden og hvilke oplysninger, der skal tilvejebringes af borgeren som led i en sagsbehandling. At svare på om vedtagelse af tilbuddet på et bestemt VE-anlæg, vil give en fritagelse fra tilslutningspligt vil være rådgivning. Således må kommunen heller ikke svare på om man generelt opfylder betingelserne for at få fritagelse, da det netop vil være konkret Side 8

9 rådgivning. Der henvises derfor til at søge rådgivning, f. eks. fra det firma der giver tilbud på VE anlæg fra eller andre tilbudsgivere. Kommunen kan kun vejlede som myndighed indenfor rammerne af vejledningspligten. Kan man senere blive fritaget for fjernvarme og de faste bidrag? Alle de involverede ejendomme pålægges både tilslutningspligt og forblivepligt. Man kan derfor ikke senere blive fritaget. Er der andre muligheder for at få fritagelse og dispensation end 15? Kommunen kan i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at ny eller eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten, ligesom der i særlige tilfælde kan meddeles forlængelse af tilslutningsfristen på de 9 år. Dette sker efter en konkret individuel vurdering og ansøgning til kommunen. Særlige tilfælde kunne være økonomiske forhold. Dette er en mulighed som er særlig for varmeforsyning i forhold til andre forsyningsområder. Fx. kan man som kommune ikke tage "særlige hensyn", når beboere i det åbne land pålægges at rense deres spildevand og installere minirenseanlæg, hvilket kan være en meget stor investering. Varmeforsyningsloven er derfor langt mere lempelig for borgerne, og kommunen kan i fjernvarmeudrulningen tage større individuelle hensyn til de enkelte ejeres forhold. El-opvarmede huse? Ejere af huse, der er bygget til el-paneler og ikke har et vandbåret opvarmningssystem, kan opnå fritagelse efter 15. Ejendomstypen er ikke specifikt nævnt i lovgivningen, men der henvises til en vejledning og et hyrdebrev fra ministeren. Årsagen til fritagelsesmuligheden er, at det kan være forbundet med store omkostninger at skifte fra elopvarmning til et vandbåret opvarmningssystem. Derfor kræver det en konkret vurdering af den enkelte installation for at afgøre om ejendommen kan fritages for tilslutningspligten i 15, f.eks. på grund af etableringsprisen. Hvordan dokumenterer jeg 50% vedvarende energi installeret i ejendommen? Lovgivningen fastslår, at kommunen skal lave et juridisk skøn, hvor der indgår en række forskellige faktorer. Registrering i BBR om, at opvarmningen sker med vedvarende energi, er eksempelvis tilstrækkelig dokumentation. Side 9

10 Hvornår skal jeg have installeret vedvarende energi i huset for at få fritagelse og hvordan opgør jeg det? Hvis man vil installere anlæg til vedvarende energi, skal det være installeret, inden Kommunen træffer den endelige afgørelse om tilslutningspligt. Byrådet behandler sagen den 26. november 2018, og herefter har forvaltningen op til fire uger til at sende afgørelser ud til de enkelte ejendomsejere. Så for at være på den sikre side, skal anlægget være installeret den 26. november. Er der særlige muligheder for folkepensionister? Folkepensionister kan efter ansøgning få dispensation, hvis de bliver folkepensionister inden tilslutningstidspunktet. Folkepensionsalderen er forskellig alt efter fødselsår og dato, og det er pensionisten selv som skal ansøge om dispensationen, som kommunen derefter behandler. Tilslutningsbekendtgørelsens 17 indeholder de krav, som skal være opfyldt for at opnå dispensation. Alle kravene i 17 skal være overholdt. I tvivlstilfælde, hvor det ikke er klart om kravene er overholdt, vil der blive gennemført partshøring, så sagen kan oplyses til et niveau, hvor der kan træffes en afgørelse om dispensation eller ej. Dispensationen muliggør, at ejeren af ejendommen kan beholde sit varmesystem, indtil ejendommen skifter ejer, uden at skulle betale de faste afgifter til varmeværket, selv om 9 års fristen udløber. Tilslutningspligten tinglyses på ejendommen, men ejeren får en personlig dispensation, som fritager ejeren for pligten indtil næste ejerskifte. Tilslutningsbekendtgørelsens 17, stk. 2, angiver grænserne for, hvornår en folkepensionist har krav på dispensation. Bestemmelsen gælder ikke andre typer af pensionister fx førtidspensionister eller personer på efterløn, som kun kan ansøge efter reglerne for særlige tilfælde jf. 17 Stk. 1. Folkepensionister har efter ansøgning et egentligt retskrav på en dispensation efter 17, stk. 2, (pligtmæssig dispensation). Dispensationen er personlig og bortfalder således, når blot én af betingelserne for dispensationen ikke længere er til stede. Hensynet bag bestemmelsen er at skåne ældre personer, der muligvis kun kan bebo deres ejendom i et mindre antal år, fra den omstilling, som en tilslutning til den kollektive varmeforsyning, kan indebære. Kan der gives dispensation til førtidspensionister og efterlønsmodtagere? Disse ansøgeren har ikke et retskrav på at få en dispensation efter 17 Stk. 1, og Kommunen har som myndighed et vidt skøn ved vurderingen af, om der bør meddeles dispensation. Borgeren skal selv søge dispensationen hos kommunen. Hvor længe gælder en dispensation for en folkepensionist og skal jeg betale noget til fjernvarmen? En dispensation følger ejeren og gælder derfor indtil en fraflytning fra ejendommen. Hvis man har fået dispensation som folkepensionist, skal man ikke betale til fjernvarmen i den periode, hvor man bor i ejendommen, hvor der er givet en dispensation til. En ny ejer vil derimod blive pålagt tilslutningspligt. Side 10

11 Hvad gør jeg, når jeg har fået et nyt gasfyr? Hvis en ejendom har fået nyt naturgasfyr, der er købt og installeret i perioden 1. januar 2011 til 1. november 2015, kan ejendommen vente til fyrets 15. leveår, inden tilslutningspligten træder i kraft. Det kræver, at ejeren kan dokumentere fyrets alder over for Fjernvarme Horsens, f.eks. med en regning fra installatøren. Ordningen er en service fra Fjernvarme Horsens og ikke en lovbunden ret til borgeren. Er der miljøkontrol med fjernvarmeværker? Der er løbende offentlig miljøkontrol med fjernvarmeværkerne til fordel for miljøet. Det er Miljøstyrelsen som udøver kontrollen overfor varmeværket. El forsyningen til varmepumper og CO²-udledning i elforbruget? Elforbruget til varmepumper er ikke CO²-neutral, fordi elproduktion heller ikke er CO²neutral. Ved elproduktion fra solceller til brug i varmepumpen, vil man trække på det offentlige elnet om natten og om vinteren, hvor behovet for varmeproduktion er allerstørst. Derfor vil man også udlede CO² fra elforbruget til varmepumpen. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2017 af 17 pct. kul og brunkul, 6 pct. naturgas, 55 pct. vind, vand og sol, 18 pct. affald, biomasse og biogas, 1 pct. olie og 3 pct. atomkraft. (Kilde: Miljødeklarering af 1 kwh el, 28 februar 2018, Energinet.dk) Kan vi ikke bare bruge biogas i stedet for naturgas? Biogas bliver allerede nu brugt til tung transport og efterspørgslen er stigende. Biogas er generelt en for værdifuld og ren energikilde til opvarmningsformål, da opvarmning kan laves billigere med andre og lettere tilgængelige energikilder. Derfor skal boligerne ikke indrettes til at bruge Biogas til opvarmningsformål. Det fremgår af energistyrelsens analyse fra 2014, Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen, at der i 2035 vil være et så stort bortfald af villakunder til gasopvarmning, at store dele af distributionsnettet til naturgas og dermed også biogas kan afmonteres. Link til analysen: _analyse_2014_web.pdf Energiklagenævnet har i sin praksis afgjort, at det er VE-anlægget og ikke energikilden f.eks. biogas, som er afgørende for en fritagelse fra tilslutningspligt efter Tilslutningsbekendtgørelsens 15. Anvendelse af biogas fremfor naturgas i et gasfyr giver således ikke ret til fritagelse fra tilslutningspligten. Side 11

12 Fjernvarmeprojektet er udarbejdet på forkerte forudsætninger? Fjernvarmeprojektet blev udarbejdet og vedtaget af Horsens Byråd i Inden godkendelse i byrådet havde projektet været i høring hos borgere og relevante parter herunder særligt DONG, der leverede gas. Der blev på baggrund af DONG s høringssvar lavet følsomhedsberegninger som indberegnede DONG s økonomiske argumenter. Dette ændrede dog ikke ved, at projektet har et samfundsøkonomisk overskud. Følsomhedsberegningerne lå som bilag til byrådets beslutning i oktober DONG valgte at acceptere projektet og påklagede ikke projektet til relevant myndighed. Ønske om at lave en genberegning af samfundsøkonomien pga. biogas? Varmeprojektforslaget for udrulningen af fjernvarme til Horsens, blev behandlet efter de daværende regler i Projektet er siden 2015 ikke blevet ændret væsentligt, men følger den oprindelige plan fra Samfundsøkonomien er kun et krav i forbindelse med godkendelse af varmeprojektforslag efter projektbekendtgørelsen regler. Spørgsmålet om biogas i naturgasnettet, har ikke ændret på forudsætningerne for samfundsøkonomien, da der også var biogas i naturgasnettet i 2015, og DONG medtog dette forhold i deres høringssvar i DONG fik ved godkendelse af varmeprojektforslaget i 2015, en klageret til Energiklagenævnet, som DONG valgte ikke at benytte, og DONG accepterede dermed godkendelsen af projektet. Overskudsvarme gør bygningen af blok 2 på Endelavevej, samt tilslutningspligten unødvendig? Overskudsvarme var allerede i 2015 tænkt ind i projektet, det fremgår af dagsordensteksten til byrådet den 6. oktober 2015, hvor der står: Derudover kan overskudsvarme fra industrien flyttes ind på fjernvarmenettet for at nedsætte indkøbet af brændsler på værket. Der sikres med forslaget et samspil med fremtidens energisystemer, der lever op til de overordnede politiske energimålsætninger frem mod Forslaget sikrer en udvikling af økonomien i hele Horsensområdet, fordi fjernvarmeudbygningen spiller sammen med industriens varme- og kølebehov, borgernes behov for varme og ikke mindst ressourcernes genanvendelse i flere økonomiske kredsløb, til gavn for hele byens samlede økonomi og beskæftigelse Opsamling af industriens overskudsvarmen i det nye fjernvarmenet, har hele tiden været en mulighed, og er ikke en ny ide. Mængden af overskudsvarme er svingende hen over året, og antallet af ejendomme, der skal være til rådighed for at kunne udnytte overskudsvarmen effektivt, skal være stort grundet de periodiske udsving. Det store kundegrundlag sikres med tilslutningspligten. Side 12

13 Hvorfor mangler Fjernvarme Horsens a.m.b.a. og Fjernvarme Horsens A/S vedtægter på hjemmesiden? Fjernvarme Horsens har på deres hjemmeside, årsrapporter samt vedtægter for de to selskaber. Derudover ligger der referater fra generalforsamlingerne. Kommunen henviser derfor til materialet på selskabets hjemmeside. Side 13