Høringen om tilslutningspligten til Stensballe har givet 250 høringssvar, som bliver besvaret efter emne.

Transkript

1 Plan og By Teknik og Miljø Sagsnr P Dato: Svar på Indsigelser. Høringen om tilslutningspligten til Stensballe har givet 250 høringssvar, som bliver besvaret efter emne. Side 2: Side 3: Side 4: Side 5-9: Hvordan kan og hvorfor skal byrådet bestemme opvarmningsformen? Hvorfor skal vi have fjernvarme, og hvorfor ikke bare individuelle løsninger? Miljøkontrol med fjernvarmeværker og med individuelle løsninger El forsyningen til varmpumper og Co² udledning i elforbruget. Kan vi ikke bare bruge biogas i stedet for naturgas. Hvorfor er det nødvendigt med tilslutningspligt. Spørgsmål om inhabilitet i byrådet Byrådet og pligten til at varmeplanlægge. Fritagelse fra tilslutningspligten Folkepensionister og dispensation Nyt gasfyr i ejendommen. Eksisterende El opvarmet huse Pris for installation det første år. Pris for installation det andet år og frem. Brug af egen installatør Økonomisk hjælp til installation. Svar på enslydende brev fra 19 ejendomme. Brevet kan ses sidst i bilaget for de 250 indkommende høringssvar. 1

2 Byrådet har via plan- og varmeforsyningsloven, mulighed for at vælge opvarmningsform på vegne af byens ejendomme. Det ret skal bruges til at tænke langsigtet for hele bysamfundet, både hvad angår forsyningssikkerhed, økonomi og miljø. Byrådet kan på samme måde bestemme at ejendommene i byen skal tilkobles spildevands-, drikkevands- og elforsyning, eller benytte en specifikt renovationsordning. Via lokalplanerne for nye ejendomme, vælger byrådet på samme måde de forsyningsselskaber som borgerne skal bruge. Fastlæggelsen af forsyningsselskabernes rettigheder og pligter, sker for at få den mest effektive administration og forsyning af byen, med færrest mulige gener for borgerne. Fjernvarmeudbygningen er den rigtige vej at gå for fremtidens Horsens, fordi den samtidigt med levering af opvarmning, sænker Co² udledningen, sænker naturgasforbruget, løser affaldsproblemer, giver lokale arbejdspladser, giver mulighed for køling til industrien og flytter overskudsvarme fra industrien til boligerne. Fjernvarme er grøn energi og kan produceres ud af mange forskellige energi ressourcer. Fjernvarmen er ikke låst til et enkelt brændsel som f.eks. el. eller naturgas. Variationen i brændsler sikre en stabil lav fjernvarmepris på langt sigt, fordi man gør sig fri af prismonopoler og er mindre sårbar overfor afgiftsændringer. Fjernvarmen er billig i etablering for den enkelte husstand. Fjernvarmen kan etableres for kr. pr. husstand. En varmepumpe koster op til 4 gange så meget at etablere pr. husstand. De individuelle opvarmningskilder, naturgas, varmepumper, træpillefyr, solceller, og solfangere kan ikke løse miljøopgaver og bytte varme og køling med industrien. Derfor skal de ikke udbygges i de områder, hvor de kollektive systemer giver mere mening. Horsens by får ikke ekstra samfundsgevinster ved at fortsætte etableringen af de individuelle løsninger, og derfor skal Horsens by have et større kollektivt fjernvarmenet som skaber mere sammenhængskraft imellem industrien, boligerne og miljøudfordringerne. Der er en streng løbende miljøkontrol med fjernvarmeværkerne til fordel for miljøet. Samme strenge kontrol er de individuelle systemer ikke underlagt, hvilket kan resulter i forøget gasforbrug, forøget elforbrug og læk af kølemiddel. Elforbruget til varmepumper er ikke Co² neutral, fordi elproduktion heller ikke er Co² neutral. Derfor kan man ikke kalde varmepumper for en mere ren teknologi end fjernvarme. Selv ved elproduktion fra solceller til brug i varmepumpen, vil man trække på det offentlige elnet om natten og om vinteren, hvor behovet for varmeproduktion er allerstørst. Derfor vil man også udlede Co² fra elforbruget til varmepumpen. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2016 af 24 pct. kul og brunkul, 8 pct. naturgas, 51 pct. vind, vand og sol, 14 pct. affald, biomasse og biogas, 1 pct. olie og 2 pct. Atomkraft. (Kilde: Miljødeklarering af 1 kwh el, 1 juni 2017, Energinet.dk) Biogas bliver allerede nu brugt til tung transport og efterspørgslen er stigende. Biogas er generelt en alt for værdifuld og ren energikilde til opvarmningsformål, da opvarmning kan laves billigere med andre og lettere tilgængelige energikilder. Derfor skal boligerne ikke indrettes til at bruge Biogas til opvarmningsformål. 2

3 Tilslutningspligten: Tilslutningspligten, skal sikre investeringen hos de 8500 ejerne af Fjernvarme Horsens a.m.b.a., samt sikre de øvrige borgere i Horsens Kommune i forhold til kommunegarantien som byrådet har stillet til fjernvarmeudbygningen. Tilslutningspligten skal pålægges ejendommene efter reglerne i varmeforsyningsloven, med de rettigheder og pligter som lovgivningen giver både borgerne og kommunen. Afgørelserne om tilslutningspligt, kan påklages til Energiklagenævnet, som kan ophæve kommunens afgørelser, hvis reglerne ikke er overholdt. Inhabilitet. Der foreligger i almindelighed ikke inhabilitet, når et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i bestyrelsen i et offentligt ejet selskab. Der foreligger derfor som udgangspunkt ikke inhabilitet alene som en følge af dobbeltrollen som kommunalbestyrelsesmedlem og bestyrelsesmedlem. Da sagen om tilslutningspligt til fjernvarme for ejendommene i Stensballe er en generel sag og da der i øvrigt ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan rejse tvivl om henholdsvis Borgmester Peter Sørensen og Kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Monbergs upartiskhed i sagen, er de ikke inhabile i sagen. Varmeplanlægning: Varmeforsyningsloven pålægger byrådet at udarbejde og godkende en bys varmeforsyning via en varmeplan. Varmeplanen kan gennemføres via lokalplaner og varmeprojektforslag, derunder tilslutningsprojekter. Varmeplanen for Horsens er den Strategiske Energiplan som blev godkendt af byrådet i april 2013 Fritagelse fra tilslutningspligten: Huse hvor man har installeret en varmepumpe, som kan leverer mere end 50 % af opvarmningen og det varme brugsvand, vil kunne få en fritagelse efter 15 i tilslutningsbekendtgørelsen. I tvivlstilfælde hvor det ikke er klart om 50% grænsen er overholdt, vil der blive afholdt en partshøring, så sagen kan oplyses til et niveau, hvor der kan træffes en afgørelse om fritagelse efter 15. Betingelserne fremgår af kravene i 15, og derudover vil det kræve en evt. partshøring, hvor specifikke detaljer om brændselsforbrug, typer af energianlæg i ejendommen bliver oplistet. Samtidigt skal evt. lokalplan, BBR oplysninger og tingbogsoptegnelser gennemgåes for bestemmelser og servitutter som kan hindre en fritagelse. Når alle oplysninger er fremskaffet, skal der laves en samlet konkret vurdering af fritagelsesmuligheden den enkelte ejendom på baggrund af reglerne i bekendtgørelsen. Folkepensionister / Dispensation: Folkepensionister kan få dispensation. Det er 17 i tilslutningsbekendtgørelsen som afgør muligheden for dispensation, og alle kravene i 17 skal være overholdt, det er ikke nok at man kun opfylde nogle af kravene. I tvivlstilfælde hvor det ikke er klart om kravene er overholdt, vil der blive afholdt en partshøring, så sagen kan oplyses til et niveau, hvor der kan træffes en afgørelse om fritagelse efter 17. Dispensationen muliggør, at ejeren af ejendommen kan beholde sit varmesystem, indtil ejendommen skifter ejer, uden at skulle betale de faste afgifter til varmeværket, selv om 9 års fristen udløber. Tilslutningspligten tinglyses på ejendommen, men ejeren får en personlig dispensation, som fritager ejeren for pligten til næste ejerskifte. 3

4 Nyt gasfyr. Hvis en ejendom har fået nyt naturgasfyr der er købt og installeret i perioden 1. januar 2011 til 1. november 2015, kan ejendommen vente til fyrets 12. leveår, inden tilslutningspligten træder i kraft. Reglen kræver at man kan dokumentere fyrets alder over for Fjernvarme Horsens, f.eks. med en regning fra installatøren. El-opvarmet huse. Huse der er bygget til el-paneler og ikke har et vandbåret opvarmningssystem kræver en partshøring så sagen kan oplyses til et niveau, hvor der kan træffes en afgørelse om fritagelse efter 15. Ejendomstypen er ikke specifikt nævnt i lovgivningen, men der henvises til en vejledning og et hyrdebrev fra ministeren. Der kan være store omkostning forbundet med installation af et vandbåret opvarmningssystem. Derfor kræver det en vurdering af den enkelte installation for at kunne afgøre om ejendommen kan fritages for tilslutningspligten i 15 Pris for installation det første år. Det første år tilbydes ejendommene en fast kampagnepris med rabat, som gælder det første år tilslutning er en mulighed i området. Herfra fratrækkes en første års rabat på kr inkl. moms. Kampagnepris er fast og gælder for alle, der lader sig tilslutte, uanset husstørrelse, længde på stikledning og indvendige forhold. Pris for installation fra det andet år og frem. Man er ikke tvunget til at tilslutte sig inden for det første år. Venter man længere end det første år, mister man muligheden for at opnå rabat. Brug af egen installatør: Hvis Fjernvarme Horsens' kvalitetskrav overholdes, må man gerne vælge sin egen installatør til den indvendige del af installationen. Vælger man at blive tilsluttet indenfor det første år og benytte sin egen installatør, får man stadig en kampagnepris med rabatten på kr inkl. moms, men husinstallationen trækkes ud af regnestykket. Det indvendige arbejde, inkl. fjernvarme-unit'en afregnes med egen VVS'er. Venter man 2-9 år med at blive tilsluttet, mister man rabatten og betaler fuld pris. Der er mere information om omkostningerne på fjernvarmens hjemmeside: Økonomisk hjælp til installation. Fjernvarme Horsens har en finansieringsordning til installationen af fjernvarme, hvor man betaler yderligt ca. 740 kr. i kvartalet over 12 år. Ved brug af finansieringsordningen frafalder muligheden for at få del i håndværkerbidraget hos SKAT. Fjernvarme Horsens a.m.b.a. skal kontaktes direkte for brug af ordningen. 4

5 Svar til ens svarbrev fra 19 ejendomme. 1. Reglerne om store Kraftvarmeanlæg Kraftvarmeanlæg med en el-effekt på over 25 MW reguleres projektmæssigt ikke af varmeforsyningsloven, men af Energistyrelsen efter elforsyningsloven, for så vidt angår selve produktionsanlægget. Projekter om tilslutningspligt vedrører imidlertid nødvendigvis tilslutning til fjernvarmenet, som er omfattet af varmeforsyningslovens projektregler, uanset hvor varmen kommer fra, også selvom varmen kommer fra store kraftvarmeanlæg. Der er ikke noget til hinder for at pålægge tilslutningspligt til et fjernvarmenet, selvom det helt eller delvist måtte få varme fra store kraftvarmeanlæg eller centrale kraftværker. Reglerne om separate selskaber, som ejere af fjernvarmenet, gælder kun, hvor det er nødvendigt for at sikre forbrugerindflydelse, og disse regler gælder ikke, hvis fjernvarmenettet - som her - er ejet af forbrugerne, eller hvis det er ejet af en kommune. Tilslutningspligten indebærer en pligt til at betale de faste afgifter. Det er de faste afgifter gældende for levering af varme fra det pågældende fjernvarmenet. Hvorledes de faste afgifter fremkommer, fx som følge af faste udgifter til det eller de værker, der leverer varmen til fjernvarmenettet, er uden betydning. Det ville en eventuel selskabsmæssig opdeling i øvrigt ikke ændre det mindste ved. En sådan selskabsmæssig opdeling kræves dog ikke efter gældende ret. (Varmeforsyningslovens prisregler regulerer i øvrigt de faste afgifter såvel som de variable og også varmetakster fra kraftvarmeværker over 25 MW såvel som centrale kraftværker.) 2. Sikring af varmeøkonomi. Man kan ikke på forsvarlig måde udlægge ledningsnet i så store områder, som det er tilfældet for Fjernvarme Horsens, uden at sikre sig tilslutningspligt. Det ville være en alt for risikabel investering. At der er en god selskabsøkonomi, vil vise sig i lavere forbrugerpriser, som vil komme alle til gode. Det er netop disse lavere priser, man vil sikre ved tilslutningspligten. Nødlidende varmeforsyninger har netop i praksis som oftest været karakteriseret ved, at kun en lav andel af de mulige varmeforbrugere har været tilsluttet, hvilket giver dårlig økonomi med store faste omkostninger pr tilsluttet forbruger, herunder ledningstab. Det forhold, at forbrugerne som følge af tilslutningspligten ved, at de før eller senere skal tilslutte sig, medfører endvidere en særlig god virkning af kampagnepriser for tilslutning og fører derfor til hurtig tilslutning, hvilket er af stor økonomisk betydning og dermed til stor økonomisk fordel for alle varmeforbrugere. Der findes ikke noget juridisk "ret og rimeligheds princip." Hvorvidt der skal være tilslutningsog/eller forblivelsespligt i allerede fjernvarmeforsynede områder, er således et politisk spørgsmål. Der er dog ud fra et en vurdering af økonomisk risiko en afgørende forskel på at få sikret tilslutning af nye forbrugere i nye områder, der ikke har haft fjernvarme sammenlignet med den mere beskedne risiko for, at allerede bestående forbrugere i gamle fjernvarmeområder skulle afkoble sig. 5

6 3. Hvornår skal ejendommene kunne forsynes. Det er en følge af gældende ret, at for bestående ejendomme i nye områder, der pålægges tilslutningspligt, har fjernvarmeselskabet ikke pligt til at forsyne, før ledningsnettet er rullet ud. Disse ejendomme kan jo fortsætte med deres hidtidige varmeforsyning, indtil ledningerne kommer frem. Det er derfor således, at fjernvarmeselskabet ikke skal forcere udrulning af ledninger eller sikre midlertidige løsninger for sådanne ejendomme, men kun for nybyggeri. At gældende ret er indrettet på denne måde ændrer ikke ved, at Fjernvarme Horsens har påtaget sig forpligtelsen til at sikre ejendommenes forsyningsmulighed i overensstemmelse med gældende regler, dvs. når ledningsnettet er rullet ud. Betingelsen for at pålægge tilslutningspligt som ønsket i projektet er derfor opfyldt. 4. Reglerne om kontrol af varmepriserne Det er korrekt, at varmepriser skal anmeldes til Energitilsynet, men ikke skal forhåndsgodkendes. Hvis der klages over varmepriserne, kan Energitilsynet imidlertid tilsidesætte dem, hvis de ikke overholder reglerne i varmeforsyningsloven, herunder efter den rimelighedscensur, der er tillagt Energitilsynet. I praksis er der derfor en tæt regulering, uanset det ikke er udformet som en forhåndsgodkendelse. Selvom sætningen ikke er korrekt, kan det ikke kaldes en vildledning, da Energitilsynet kan føre nøje kontrol med priserne, og varmeforsyningerne skal overholde lovens regler om omkostningsbestemt pris. Markedsføringsloven gælder i øvrigt ikke for angivelser i et projekt efter varmeforsyningsloven, da der ikke er tale om en markedsføring, men en sagsbehandling i det offentlige. 5. Kampagnepris Nye forbrugere får en rabat på tilslutningsafgiften ved hurtig tilslutning, som man ellers ikke får. Det er derfor fuldt korrekt at kalde det en kampagnepris eller rabat. Hurtig tilslutning er endvidere til betydelig økonomisk fordel for projektet, hvorfor det bliver billigere for alle varmeforbrugere, at der tilbydes en kampagnepris, fremfor at man ikke har en sådan, og varmeforbrugerne så slutter sig på senere. Det bliver derfor ikke dyrere for hverken de nye forbrugere eller for de hidtidige forbrugere, at der tilbydes en kampagnepris frem for, at man ikke at gør det og får senere tilslutninger. Ingen forbruger kommer derfor til at betale mere som følge af kampagneprisen og betaler den derfor heller ikke. Skulle kampagneprisen føre til et underskud, hvilket dog ikke vil kunne komme til at foreligge i praksis, indgår alle omkostninger i de samlede varmepriser, og den enkelte forbruger kommer derfor ikke selv til at betale sin kampagnepris tilbage. Forholdet er ikke anderledes end, hvis man køber en vare til en nedsat pris i en forretning, vil denne jo skulle sikre sin indtjening på anden vis, uden at det ændrer ved, at den enkelte forbruger har fået varen billigt. 6

7 6. Forbrugerøkonomi Det er ikke et krav for at kunne godkende et projekt efter varmeforsyningsloven, herunder projekter om tilslutningspligt, at der er positiv forbrugerøkonomi i de konkrete eksempler, der vises i projektforslaget. De i projektforslaget om tilslutningspligt viste eksempler ligger i forlængelse af de undersøgelser og beregninger, Rambøll har foretaget til brug for beregningen af forbrugerøkonomi i projektforslaget om varmeforsyning af de pågældende områder. 7. Hvis der pålægges tilslutningspligt på nuværende tidspunkt har varmeforbrugerne stadigvæk en 9-års frist. Fristen regnes fra pålægget, og ikke fra fjernvarmen er kommet frem. Dette kan netop også ses af den praksis, der er beskrevet ovenfor under pkt. 3 om, at varmeforsyningen skal forpligte sig til at forsyne de bestående ejendomme, når ledningerne er kommet frem. Det er således netop forudsat, at tilslutningspligt kan pålægges, før ledningerne er nået frem. Det fremgår udtrykkeligt af Energistyrelsens holdning og af vejledningen om tilslutningspligt, at ejerne af bestående ejendomme må indrette sig efter de udbygningsplaner for ledingsgodkendelsen, som ligger i projektgodkendelsen og vente på at fjernvarmen kommer frem, uden at dette er til hinder for pålæg af tilslutningspligt. Der er særlige regler for nybyggeri, der er pålagt tilslutningspligt, uden at ledningerne når frem, jf. tilslutningsbekendtgørelsen, 9. Disse regler om en midlertidig løsning, gælder dog modsætningsvis ikke for bestående bebyggelse. Når der pålægges tilslutningspligt, har ejerne altid 9 år, indtil den bliver aktuel. Der ville ikke være noget "mere rigtigt" i, at pålægget skulle ske, når ledningerne når frem. Det ville blot give ejendomsejerne en længere frist end de 9 år, reglerne fastsætter. 8. Tilslutningsbekendtgørelsens 15 Projektet indeholder en korrekt gengivelse af reglerne i tilslutningsbekendtgørelsens 15. Som det også fremgår af gengivelsen i tilslutningsprojektet, er der i bekendtgørelsen givet eksempler på vedvarende energi. Sådanne sager skal naturligvis i det hele behandles i overensstemmelse med gældende ret, herunder oplyses efter de regler, der gælder for offentlig forvaltning. Dette ændrer ikke på, at tilslutningsprojektet kan godkendes. 9. Sammenfatning Som det fremgår af de ovenstående pkt. 1 8 er der ikke i høringssvaret anført noget, der er til hinder for en godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt. 7

8 Nedenstående afsnit vedrører de virkningsgrader, der er anvendt for individuelle gaskedler og individuelle varmepumper, samt de investeringer for individuelle varmepumper, der er anvendt ved beregning af brugerøkonomi i Projektforslag 2015 vedr. konvertering til fjernvarme. Tekst med kursiv er klip fra ens høringssvar fra 19 ejendomme. Afsnit 8 på side 8: At varmepumpen i beregning af forbrugerøkonomi deles kun har en virkningsgrad på 3,3, hvor de nuværende luft/vand varmepumper har en virkningsgrad på over 4, at en varmepumpe koster kr., men nogle af borgerne i de områder, der er truet af tilslutningspligt til fjernvarme har købt og fået installeret luft/vand varmepumper for ca kr. uden, at der er taget hensyn til håndværkerfradraget. At der for naturgasfyr er regnet med en nyinvestering i et naturgasfyr, mens virkningsgraden er sat efter et gammelt naturgasfyr. Individuelle varmepumper Rambøll har anvendt en virkningsgrad der er en gennemsnitlig årlig værdi, hvor varmepumpen både leverer rumopvarmning og varmt brugsvand. Når der angives virkningsgrader over 4, vil der med overvejende sandsynlighed være tale om en virkningsgrad, der kun er gældende ved en prøvesituation med helt fastlagte temperaturer i et laboratorium, og hvor varmepumpen ikke leverer varmt brugsvand. Det varme brugsvand skal derfor opvarmes med fx en elpatron. Varmepumper har den højeste virkningsgrad ved produktion af rumopvarmning og den laveste virkningsgrad ved produktion af varmt brugsvand. Dette betyder, at varmepumper, der både leverer rumopvarmning og varmt brugsvand, har en lavere årlig gennemsnitlig virkningsgrad end en varmepumpe, der kun leverer rumopvarmning. Luft/vand varmepumper har oftest en lav virkningsgrad når udeluften er under 0 grader Celcius, og især hvis den også skal levere varmt brugsvand. Det virker derfor ikke sandsynligt, at en luft/vand varmepumpe har en årlig gennemsnitlig virkningsgrad over 4. Eftersom projektforslaget omhandler konvertering af ca kunder til fjernvarme, er brugerøkonomien ikke beregnet for hver enkelt bygning specifikt. Der er anlagt en gennemsnitsbetragtning ud fra et standardhus. Et standardhus er defineret som 130 m2 med et årligt varmebehov på 18,1 MWh, hvilket er helt i tråd med gængs praksis i projektforslag. Samme betragtning gør sig gældende for investeringen i varmepumpen. Der er tale om en gennemsnits betragtning baseret på erfaringstal gældende for varmepumper, der leverer både rumopvarmning og varmt brugsvand og som også har en fornuftig gennemsnitlig årlig virkningsgrad. Gaskedler Der er anvendt en årlig gennemsnitlig virkningsgrad for et nyt gasfyr i beregningen af brugerøkonomien. Der redegøres efterfølgende for dette. Der findes et anerkendt Europæisk projekt, hvor der på hjemmesiden Boilerinfo.eu, kan udføres beregninger af årsvirkningsgrader, hvis kedlen alene forsyner med rumvarme og hvis kedlen også samtidigt skal forsyne bygningen med varmt vand. Der kan beregnes årsvirkningsgrader for mange forskellige kedler, dog ikke de allernyeste da projekt er udløbet, og derfor ikke indeholder de nyeste kedler, der i dag er i handlen. Beregninger i Boilerinfo viser virkningsgrader, der ligger betydeligt under de af Dansk Gas Center (DGC) i forbindelse med mærkningen anførte. 8

9 De virkningsgrader, som fremgår af DGCs liste er således ikke dækkende for de varme- og varmtvands forbrug, som faktisk optræder. Da forbruget af varme i parcelhuse generelt ligger på et lavere niveau, vil de anførte virkningsgrader også være lavere. Det fremgår i overensstemmelse hermed af foretagne undersøgelser, at gaskedlerne i praksis har en lavere virkningsgrad end DGCs kedelliste angiver. I gasteknik nr. 2, 2015 kan man se, at de nye 2. generationskedler i praksis har en virkningsgrad på 98,7 ved service. Hertil kan tilføjes, at det jo er lige efter service, hvor man måler det, og det er det, artiklen bygger på. Herefter vil virkningsgraden i praksis være faldende over de næste par år indtil næste service. I et beregningsværktøj - GASPRO, som anvendes til vurdering af gasforbrug ved nybyggeri eller i en udskiftningssituation - udviklet af DGC angives middel virkningsgrad for de bedste kondenserende gaskedler til 95 %, hvis forbruget antages at være 18 MWh. Ved lavere rumvarmeforbrug vil virkningsgraden falde yderligere. Ud fra dette er en virkningsgrad i praksis for nye kedler på 97 % konservativt sat. 9