Budget 2013 samt overslag Handlingsplan & hovedtal

Transkript

1 Budget 2013 samt overslag Handlingsplan & hovedtal Indholdsfortegnelse Handlingsplan 2 Budgetforudsætninger 7 Resultatopgørelse 16 Balance 17 Likviditet 18 Moderniserings- og renoveringsplan 19 Side

2 1. Handlingsplan 1.1 Indledning Budgetproceduren Budgetproceduren er i sin form uændret i forhold til budget Tidsforløbet for drøftelsen af budgetudkastet er: 21. november 2012 Drøftelse af budgetforslaget i Hovedsamarbejdsudvalget 22. november november november Behandling af budgetforslaget i Akademisk Råd Forelæggelse til vedtagelse i Bestyrelsen Drøftelse af budgetforslaget i Lederkredsen 1.2 Aktiviteter af særlig strategisk betydning DTU s Budget og Handlingsplan for 2013 sigter generelt mod at udvikle universitetet i overensstemmelse med den af bestyrelsen vedtagne Strategi samt understøtte opfyldelsen af målene i Udviklingskontrakten Budget og Handlingsplan 2013 er således på lige fod med tidligere års budget og handlingsplaner udtryk for en udvikling af universitetet, der respekterer universitetets grundvilkår i form af de økonomiske og politiske rammer, hovedprodukternes ofte lange tidsmæssige udstrækning samt den talentmasse universitetet råder eller vil kunne råde over. En række af de planlagte initiativer har en videregående eller særlig strategisk betydning, der udgør universitetets hovedsatsninger og som det anses for væsentligt at gennemføre med succes i 2013: - Implementering af den forventede fusion med Ingeniørhøjskolen i København. Ud over organisering af de administrative støttefunktioner, vil hovedindsatsen på det uddannelsesmæssige område fokusere på udvikling af en ny fælles, CDIO-baseret diplomingeniøruddannelse med start i 2014, udnyttelse af den samlede undervisnings-kapacitet, samt styrket integration af innovation og entreprenørskab i uddannelserne, herunder bl.a. gennem etablering af et erhvervsinnovationscenter på DTU Ballerup Campus. - Implementering af en række initiativer i forlængelse af udviklingskontraktens mål på uddannelsesområdet, hvor der på baggrund af en identifikation af barrierer for hurtig gennemførsel vil blive iværksat en række indsatser, herunder implementeret en studieskifterservice i samarbejde med professionshøjskoler etc. m.h.p. at støtte frafaldne studerende i at finde den rigtige uddannelse. Endelig intensiveres udviklingsprojektet m.h.p. at fjerne barrierer for udveksling af DTU studerende, samt øge undervisernes deltagelse i og understøttelse af de studerendes udvekslingsproces. - En målrettet satsning på at intensivere anvendelsen af IT-støttet undervisning (e-læring) på universitetet baseret på eksisterende erfaringer fra pilot-projekter, sikre systemunderstøttelsen samt udvikle nye undervisningsformer og læringsprocesser. - I forhold til forskningsfinansiering fra EU, vil der være særligt fokus på sikring af institutternes interne funktioner til ansøgningsstøtte, samt en målrettet indsats for forberedelse af institutter og 2

3 støttefunktioner til første ansøgningsrunde i ottende rammeprogram (Horizon 2020). Med henblik på at øge antallet af EU-projekter koordineret af universitetet, vil indsatsen omfatte særlige støttetiltag til at udarbejde/kvalificere ansøgninger, samt tiltag til at sænke barrierer, der kan afholde universitetets forskere fra koordinatorrollen, bl.a. gennem fastholdelse af administrative EU-projektkompetencer på universitetet. I bestræbelserne vil der være fokus på at udnytte det nye EuroTech Universities kontor i Bruxelles til synliggørelse af alliancen på den europæiske scene. - Implementering af et registreringssystem for forskningsansøgninger, således at der med afsæt i erfaringsopsamling og strategiudvikling for eksterne forskningsansøgninger, kan iværksættes tiltag, der fremmer muligheder for universitetets eksterne forskningsfinansiering. - Fortsætte bestræbelserne på sikringen af en langsigtet, bæredygtig finansiering af universitets forskningsbaserede myndighedsbetjening ved at udvikle kontraktkonceptet for myndighedsopgaver med angivelse af retningslinjer for bl.a. prissætning og kvalitetssikring, forbedre dokumentationen for bevillingernes anvendelse samt gennemføre aktiviteter, som nationalt og internationalt fremmer tilvejebringelse af forskningsmidler, der direkte understøtter myndighedsbetjening. - Universitetet vil have fokus på at udvikle nye tiltag, der kan mobilisere, understøtte og styrke entreprenante studerende ift. opstart af nye virksomheder, herunder afdække mulighederne for at etablere en fond til finansiering af studerendes konkrete innovationsaktiviteter understøttet af dedikerede lokaler i form af en innovationsgarage. - Skabe en sammenhængende vision for anvendelse af IT på universitetet med fokus på forskernes adgang til stor regnekraft, administration af alle former for data, ( data curation og data management ), sikre udvikling i brugen af IT i undervisningen (e-læring), samlokering af IT-udstyr med stort energiforbrug i effektive kølerum og forankre IT-udviklingen i universitetets almindelige styringsprocesser, herunder årshjul med UMVer og handleplaner. 1.3 Uddannelse Der vil blive gennemført en analyse af mulige indsatser for at styrke optaget på diplomingeniøruddannelserne, bacheloruddannelserne og MSc-uddannelserne med særlig henblik på rekruttering til uddannelser med ikke-tilfredsstillende optag, herunder afdække mulighederne for at påvirke den geografiske og kønsmæssige profil af optaget. Universitetet skal i 2013 have turnusakkrediteret i alt 9 uddannelser. Hertil kommer akkreditering af masteruddannelsen Kemisk og Biokemisk Teknologi, biomasse og energy, der udbydes i regi af SDC (Sino Danish Center for Education and Research). I forhold til universitetets kvalitetssystem videreudvikles dette m.h.p. forberedelse til kommende institutionsakkreditering og for at sikre størst mulige udbytte af akkrediterings- og kvalitetsindsatsen. For uddannelser under implementering (2) og for uddannelser med første gennemløb (4), vil der ske en udvikling og fastlæggelse af følgende års undervisning. Inden for universitetets internationale uddannelsesarbejde, vil der med basis i NordicFiveTech alliancen blive gennemført en peer evaluation af masteruddannelser, ligesom der vil blive sat fokus på entreprenørskab og studentersamarbejde, ph.d.-kurser og ph.d.- projekter inden for udvalgte temaer, og med Rensselaer Polytechnic Institute og Nanyang Technological University vil der blive afholdt fælles workshop med fokus på uddannelser og studerende. På det generelle uddannelsesområde vil der blive etableret Blue Dot Student Projects i form af en projektportefølje på 5-10 store studenterdrevne projekter samt lanceret Teach-the-Teachers som et 3

4 kompetenceudviklingstilbud til undervisere, som skal understøtte udvikling af undervisernes kompetencer inden planlagte uddannelsesudviklingstiltag inden for bl.a. innovation og bæredygtighed. For ph.d.-uddannelsens vedkommende, vil der være fortsat fokus på at sikre finansiering til optagelse af 401 højt kvalificerede ph.d.-studerende, herunder iværksættelse af tiltag for at øge optaget af erhvervsphd-studerende. Der vil endvidere blive sat fokus på ph.d.-studerendes studiemiljø og trivsel, ligesom karrierevejledningsbehovet, på baggrund af erfaringerne med karrierecentret, vil blive tilpasset til den fortsat stigende population. Endelig vil dele af ph.d.-administrationen blive digitaliseret. Inden for efter-/videreuddannelse vil der blive iværksat en styrket markedsføring af universitetet som udbyder af efter/videreuddannelse med fokus på tilbud, der er relevante for ingeniører i forhold til opgradering af deres faglige viden, og der vil være fokus på at udnytte synergier mellem universitetets og IHK s forskellige efter-/videreuddannelsesaktiviteter. 1.4 Forskning Med henblik på fortsat at opretholde universitetets internationale kompetenceprofil og videnskabelige position vil der være fokus på at sikre en udvikling i antal videnskabelige artikler, der svarer til DTU s allianceuniversiteter, og for DTU s vedkommende på et niveau på mere end artikler. Fokus vil endvidere være på at sikre et fortsat højt niveau i publikationernes videnskabelige gennemslagskraft målt som citations impact pr. artikel. I forbindelse med gennemførelse af anden runde af de internationale forskningsevalueringer, er det målsætningen at søge højtkvalificerede deltagere til evalueringspanelerne fra alliancepartnere med henblik på udbredelse af kendskab til universitetets faglige miljøer. Inden for universitetets alliancer, vil der på forskningssiden være fokus på konsolidering af de igangværende aktiviteter. Inden for EuroTech Universities vil de tre pilotprojekter inden for Solar Energy, Energy Efficient Buildings og Wind Energy understøttes med ph.d.-stipendier samt anden projektstøtte, og tre nye projekter forventes lanceret efter fælles indstilling fra forskergrupper. Inden for samarbejdet med KAIST vil de eksisterende projekter inden for Water Technology og Biosustainability fortsætte og blive suppleret med to nye projekter inden for Biorefinary samt Fuel Cells and Batteries vil blive etableret. Der vil være fokus på at styrke det strategiske grundlag til fortsat sikring af forskernes adgang til stateof-the-art forskningsinfrastruktur, herunder bl.a. udarbejdelse af en hvidbog og en kontinuert proces til afklaring af universitetets behov for forskningsinfrastruktur. Universitetet vil intensivere indsatsen inden for ESS (European Spallation Source) m.h.p. at afdække DTU s rolle som bindeled til danske virksomheders udnyttelse af EU-forskningsinfra-strukturen på Lunds Universitet, samt have fokus på en afklaring af arbejdsdelingen mellem DTU og Københavns Universitet i.f.t. de data management aktiviteter, der skal varetages af Danmark. 1.5 Myndighedsbetjening og sektorudvikling Med henblik på at sikre, at universitetet er en attraktiv leverandør af myndighedsbetjening på fødevare/pharma/bioteknologiområdet, vil der ske en synliggørelse af potentielle synergier inden for universitetets Life Science og Bioengineering strategi. Den besluttede fusion med Dansk Skaldyr Center vil blive implementeret i.f.t. udnyttelse af de samlede akvatiske kompetencer inden for myndighedsbetjening, forskning og innovation. 4

5 Som en udløber af regeringens energiforlig , vil der blive implementeret en række projekter til at afdække potentielle udviklings- og rådgivningsinstrumenter inden for bl.a. interaktion mellem bygninger og energisystem. Med henblik på at understøtte det danske kongeriges arktiske strategi, vil der ske en koordination af universitetets indsatser målrettet polarområdet. Som et element i bestræbelserne på at skabe grundlaget for udvidelse af universitetets samarbejdsrelationer med internationale myndigheder og organisationer, vil der ske en afklaring af behovet og mulighederne for at etablere et center for metodeudvikling til risikovurdering. Baseret på erfaringerne fra de gennemførte sektorudviklingsprojekter, vil der blive igangsat metodeudvikling m.h.p. at etablere langsigtede samarbejdsprojekter mellem projektparterne. Universitetet vil endvidere udpege relevante sektorer til iværksættelse af 2-3 nye sektorudviklingsinitiativer, bl.a. gennem at udbygge universitetets relationer til brancheorganisationer og andre relevante aktører samt gennemføre analyser af strukturen i danske offentlige og private sektorer. 1.6 Innovation I forlængelse af den forventede fusion med IHK, skal DTU s Ballerup Campus udvikles som et center for praksisnær innovation og entreprenørskab, hvor der vil blive sat fokus på erhvervsinnovation og der skabes mulighed for at etablere samarbejde mellem virksomheder, studerende og universitetets medarbejdere med henblik på at matche virksomheders behov for udvikling af konkrete løsninger. I Udviklingskontrakten har universitetet forpligtet sig til en stigning i aktivitetsniveau og resultater i form af 400 anmeldte opfindelser samt opstart af i alt 20 nye virksomheder i perioden Til at understøtte målopfyldelsen f.s.v.a. opstart af nye virksomheder, vil der via universitetets netværk for innovationsansvarlige bl.a. blive udviklet et nyt fælles kompetenceudviklings- og modningsforløb for universitetets start-up projekter m.h.p. at øge kommercialisering af opfindelser og patenter samt udvikling af kompetencerne hos de teams, der står bag projekterne. For at konsolidere universitetets rolle i.f.t. at deltage i samarbejde og videnudveksling med industrien, og derigennem understøtte forskningsbaseret Corporate Innovation i store danske og internationale virksomheder samt i højteknologiske SMV er, vil der være fokus på at udvikle værktøjer til at måle den samfundsmæssige effekt af universitetets involvering i Corporate Innovation. Med det mål at positionere universitetet i forhold til nye innovationsmidler, vil universitetet proaktivt deltage i den offentlige debat om universiteternes bidrag til innovation og aktivt søge at påvirke udmøntningen af regeringens nye innovationsstrategi ved at understrege universitetets rolle som dansk best practise universitet på internationalt niveau. På det internationale område, vil universitet øge sit fokus på at opsøge inspiration fra de andre europæiske allianceuniversiteter EPFL, TUM, TU/e, Aalto og Chalmers. I samarbejde med Scion DTU A/S, vil forskerparkaktiviteternes ekspansion fortsætte med fokus på forskerparkudviklingen i COBIS, på DTU Risø Campus og i Nordic Synergy Park i Kolding. 1.7 Personale og personaleudvikling Universitetets modulbaserede lederprogram vil blive udvidet med et modul om innovations-ledelse og forventes at omfatte ca. 500 ledere på universitetet, ligesom der vil blive igangsat et toplederprogram, der forventes at omfatte ca. 20 af universitetets topledere. Bl.a. til understøttelse af universitetets standard for god ledelse, vil der blive udarbejdet et koncept for lederevaluering, som dels giver mulighed for i endnu højere grad at blive opmærksom på styrker og 5

6 udviklingsområder for den enkelte leder, dels bidrager til at fastholde fokus på betydningen af god ledelse på universitetet. M.h.p. at styrke universitets, institutters, forskningsgruppers og medarbejderes agilitet i forhold til fusioner og andre organisatoriske omlægninger, søges der etableret et stærkere beredskab i form af f.eks. generiske modeller for fusionsarbejde og omfattende hele HR- paletten fra jura og administration til værdier, virksomhedskultur og ledelse. De senere års fokus på at formidle dansk sprog, kultur og sociale normer til udenlandske medarbejdere vil blive suppleret med initiativer m.h.p. at definere og diskutere kravene til de danske medarbejdere i form af sproglige kompetencer, fleksibilitet, kulturforståelse mv. 1.8 Økonomi og økonomistyring Der vil blive fortsat en optimering og alignment af processer, arbejdshandlinger og afstemninger m.h.p. at understøtte en kulturforandring, hvor medarbejderne tænker økonomifunktionen som én samlet funktion. Med det mål, at brugere af de økonomi-relaterede systemer får et øget kendskab til mulighederne for dataudtræk m.h.p., at systemerne bliver udnyttet optimalt til gavn for økonomistyringen, vil der blive udviklet nye rapporteringsmuligheder for projektledere, program- og afdelingsledere samt institutdirektører. Der vil være ledelsesmæssigt fokus på at samtlige projekter budgetteres i projektstyrings-værktøjet, samt at der via e-handelssystemet skabes grundlag for at langt de fleste indkøb foretages elektronisk. 1.9 IT Gennem bl.a. den forventede integration af aktiviteter fra UNI-C, vil der blive implementeret en række aktiviteter, der vil indebære en udvidelse af universitets rolle som diftsoperatør i.f.t. en stor del af de fælles nationale opgaver. Der vil ske en tættere koordinering af e-infrastrukturen på universitetsniveau gennem den nye samarbejdsorganisation, Dansk e-infrastruktur Samarbejde (DeIC). Universitetet vil igangsætte IT-sikkerhedsarbejdet i.h.t. det internationale normsæt ISO Kommunikation På kommunikationssiden vil der blive afholdt Åbent Hus to gange årligt målrettet potentielle studerende. DTU Avisen vil blive relanceret, bl.a. baseret på tilbagemeldingerne i den igangsatte brugerundersøgelse. Universitetet vil have fortsat fokus på kommunikations- og markedsføringsindsatsen rettet dels imod at påvirke den geografiske og kønsmæssige profil af optaget, dels stimulere danske studerende til at studere i udlandet. Universitetet vil fortsætte processen med gradvist at ændre sin kommunikation målrettet potentielle studerende fra trykte til digitale og sociale medier, herunder øget produktion af web-tv. Med det formål at understøtte en bredere forståelse for nødvendigheden af teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse, vil der blive afprøvet forskellige kommunikations-former med henblik at understøtte en mere markant profilering af universitetets holdninger, synspunkter og resultater. 6

7 2. Budgetforudsætninger 2.1. Generelt Budgettet omfatter alene DTU som moderselskab. Datterselskaber er således ikke konsolideret ind i budgettet, men koncerninterne transaktioner indgår. Budgettet omfatter ikke Ingeniørhøjskolen i Ballerup, da lovgrundlaget for den foreslåede fusion endnu ikke er tilvejebragt. Budgettet er baseret på Finanslovsforslaget for 2013 og forslaget til udmøntning heraf samt på indmeldinger fra institutter og administrative afdelinger. Den omtalte prognose er estimatet efter 3. kvartal Resultatopgørelsen Finansloven generelt En væsentlig del af DTU s indtægter stammer fra offentlige midler bevilget på den årlige finanslov. Med Finanslovsforslaget for 2013 er det nuværende niveau for basistilskuddet til forskning opretholdt indtil Derudover er taxametertaksterne faldende i alle budgetårene Endvidere er forslaget præget af tiltag, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven for Af disse tiltag kan nævnes, at universiteterne er pålagt en effektivisering af deres omkostninger til generel ledelse og administration samt bidrag til finansieringen af meraktivitet på uddannelsesområdet. Af anlægsmidler er der på finanslovsforslaget i alt til universiteterne afsat 6 mia. kr. til modernisering af laboratorielokaler. DTU har fået tildelt en andel på i alt 660 mio. kr. til erstatningslokaler og genopretninger for perioden Rådighedspuljen til genopretninger er på i alt 290 mio. kr. og rådighedspuljen til erstatningslokaler er på i alt 360 mio. kr. Det er ikke beskrevet, om der følger forpligtelser med tilsagnet til DTU som f.eks. pant i ejendommene. Der er i budgettet ikke indregnet anlægsmidler herfra. De resterende 10 mio. kr. i puljen er allerede udmøntet. Rådighedspuljen til erstatningslokaler på 360 mio. kr. søges anvendt til delfinansiering af LIFE-projektet via UNILAB-midlerne, men dette er ikke indregnet i budgettet. Det er nærmere beskrevet i afsnit 2.3 om Anlægsaktiver. Konsekvensen af Finanslovsforslaget for 2013 for DTU fremgår af afsnittene: Basisforskningstilskud (inkl. ph.d.), Uddannelsestaxameter, Myndighedsbetjening og Øvrige indtægter på finansloven. 7

8 Finanslovsforslaget for 2013 indeholder følgende uudmøntede midler: Uudmøntet midler, mio. kr Omstillingsreserve 4,1 7,3 125,5 256,3 2. Matchfonden 0,0 3. Præmiering af deltagelse i international forskning 0,0 4. Forskningsreserve 770, ,6 1527, ,5 5. Reserve til meraktivitet på uddannelsesområdet 900, , , ,0 6. UMTS-reserve 184,0 184,0 184,0 7. Højteknologifonden 387,4 387,4 387,4 387,4 8. Det strategiske Forskningsråd 651,8 376,7 370,1 354,8 9. Det frie Forskningsråd 1.035, , ,8 985,7 10. Budgetregulering; 6. fase af statens indkøbprogram -22,3-29,2-30,8-30,8 Ad. 1. Omstillingsreserven finansierer nye initiativer i tilknytning til uddannelse og forskning mv. på universitetsområdet. Næsten hele omstillingsreserven er fordelt på Finanslovsforslaget for 2013, og beløbene i tabellen er således de resterende uudmøntede beløb. Ad. 2 og 3. Midler til Matchfonden og Præmieringspuljen er ikke videreført på FFL2013. Ad. 4. Forskningsreserven er en videreførsel af globaliseringsindsatsen inden for forskning og uddannelse, idet Globaliseringspuljen er udmøntet på tidligere finanslove og formelt opsagt i Regeringen vil udmønte forskningsreserven til strategiske investeringer i miljø, sundhed og fødevarer samt innovation, forskningsinfrastruktur, styrket internationalt forskningssamarbejde samt karriereveje for unge forskere. Forskningsreserven er på 770 mio. kr. i 2013, og midlerne bliver udmøntet på ændringsforslagene efter politiske forhandlinger i efteråret 2012, og det er derfor ikke afgjort om midlerne vil indgå som tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed eller om midlerne tildeles direkte som basismidler. Der er på finanslovsforslaget lagt op til, at midlerne søges som tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i lighed med f.eks. Det Strategiske Forskningsråd. Ad. 5. På baggrund af det øgede optag af studerende på de videregående uddannelser i 2012 er der afsat en reserve hertil. I 2013 er reserven på 900 mio. kr. og den er stigende til mio. kr. i Udmøntning sker på ændringsforslagene til finanslovsforslaget for 2013 på grundlag af prognoser for uddannelsesaktiviteten i 2013 og frem. Det bemærkes, at reserven forventes at skulle dække det øgede optag på alle videregående uddannelser og ikke kun på universiteterne. Der er ikke indregnet midler herfra i budgettet for Ad 6. Reserven svarer til det budgetterede forbrug af indtægter fra auktioner over 3. generations mobilnet (UMTS). Midlerne forventes anvendt jævnt over perioden 2013 til 2015 med 184 mio. kr. årligt. Der er ikke budgetteret med indtægter i Det er vanskeligt at vurdere, om UMTS-midlerne vil blive anvendt til forskning. 8

9 Ad 7. Fondens formål er at styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund. Fonden skal støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation, især i små og mellemstore virksomheder. Som led i sanering af erhvervsstøtteordninger i forbindelse med finanslovsaftale for 2012 er Højteknologifondens midler blevet reduceret med 240 mio. kr. årligt i 2013 og frem. Ad. 8. Det Strategiske Forskningsråd giver støtte til forskning inden for politiske prioriterede og tematiske afgrænsede forskningsområder. På finanslovsforslaget er bevillingen faldet fra 851,0 mio. kr. i 2012 til 651,8 mio. kr. i 2013 og 376,7 mio. kr. i I 2013 er der afsat en bevilling på 267,9 mio. kr. til forskning i fremtidens energiteknologier og systemer. Ad. 9. Det Frie Forskningsråd støtter typisk forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer. Midlerne uddeles til enkelte forskere på baggrund af fri og åben konkurrence. På finanslovsforslaget for 2013 er bevillingen faldet fra 1.224,4 mio. kr. i 2012 til 1.035,6 mio. kr. i Uddelinger fra Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og UMTSmidlerne indgår som tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Ad. 10. På baggrund af 6. fase af statens indkøbsprogram er der en negativ budgetregulering i 2013 og frem for universiteter under Uddannelsesministeriet. Reguleringen udmøntes på ÆF2013 ved nedsættelse af uddannelsestakster. Der er ikke indregnet beløb herfra i budgettet for Finanslovsindtægter for DTU på FFL2013 DTU s samlede tilskud fra Uddannelsesministeriet samt tilskud fra myndighedsbetjening stiger med 8 mio. kr. fra mio. kr. på finansloven for 2012 til mio. kr. på finanslovsforslaget for Stigningen i finanslovsindtægterne på 8 mio. kr. er fordelt således: Mio. kr. i 2013 priser Ændret basistilskud til forskning Uddannelsestilskud ekskl. Adgangskursus Effektivisering af generel ledelse og administration Myndighedsbetjening Ændringer i alt Ændring FL2012 til FFL mio. kr. -1 mio. kr. -18 mio. kr. -9 mio. kr. 8 mio. kr. I forhold til finanslovsforslaget for 2013 er der i DTU s budget foretaget følgende korrektioner: Mio. kr. i 2013 priser Budgetmæssig korrektion af uddannelsestilskud Ændringer i alt Ændring FFL2013 til budget mio. kr. -5 mio. kr. De samlede finanslovsindtægter på budgettet for 2013 er på mio. kr. I indtægten for myndighedsbetjening indgår en tillægsaftale om etablering af en landstrafikmodel med Transportministeriet, selvom det ikke er specificeret direkte på finanslovsforslaget at denne tilfalder DTU. 9

10 Indtægter DTU s samlede indtægter forventes at ligge på mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på mio. kr. (69 mio. kr. højere). Basisforskningstilskud (inkl. ph.d.) Forskningstilskuddet omfatter et basistilskud til DTU s forskning, der følger af finanslovsforslaget for Tilskuddet forventes at udgøre 1560 mio. kr. på budgettet for 2013 mod prognosen for 2012 på mio. kr. (5 mio. kr. lavere). Med finanslovsforslaget for 2013 har der været et ønske om at opretholde målsætningen om, at 1 % af BNP skal investeres i forskning, dvs. at det samlede basisforskningstilskud samt programmidler skal udgøre 1 pct. af BNP. For at opfylde målsætningen er der på DTU s finanslovsbevilling tilført 118 mio. kr. til basisforskningstilskud i I både 2014 og 2015 vil denne andel være på 92 mio. kr. Der er ikke afsat tilsvarende midler for 2016, men i budgettet er det forudsat, at niveauet af basisforskningstilskuddet fortsætter i 2016 på samme niveau som i På finansloven for 2012 blev der tildelt ekstra midler til forskeruddannelser på 13 mio. kr. i 2012 stigende til 37 mio. kr. i Disse indgår i basisforskningstilskuddet. Derudover er der fordelt midler fra omstillingsreserven til finansiering af nye initiativer i tilknytning til uddannelse og forskning. DTU har fået en andel på 8 mio. kr. i De næste år vil denne andel stige til 55 mio. kr. i 2014, 75 mio. kr. i 2015 og 95 mio. kr. i DTU bidrager hvert år til omstillingsreserven. I 2013 bidrager DTU med 28 mio. kr. På finanslovsforslaget for 2013 er basistilskuddet samlet set 36 mio. kr. højere end på finansloven i 2012, men det modsvares af, at DTU i 2012 på TB fik tildelt 14 mio. kr. fra matchfonden (præmiering for at tiltrække forskningsmidler fra private virksomheder) og 33 mio. kr. fra præmieringspuljen (præmiering for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde). Disse puljer bliver ikke videreført i Samlet set betyder det, at bevillingen til basistilskuddet i 2013 forventes at blive på omtrentligt samme niveau som i Uddannelsestaxameter Taxameterindtægterne (inkl. adgangskursus) er beregnet på grundlag af DTU s seneste prognose for antallet af optagne studerende. Budgettet for uddannelsestaxameter er baseret på følgende forventninger: Budget Budget Budget Budget Forventede STÅ Heltidsuddannelse I henhold til finanslovsforslaget for 2013 falder STÅ-taksterne for heltidsstuderende fra kr. i 2012 til kr. i 2013 (i 2013-priser). Taksterne falder yderligere frem til 2016, hvor satsen forventes at blive kr. pr. STÅ. 10

11 Der blev aflagt regnskab for antal STÅ pr. 1. okt. 2012, og prognosen for er baseret på dette. På baggrund af DTU s STÅ-budget og indtægter vedr. adgangskursus forventes taxameterindtægterne at udgøre 573 mio. kr. i 2013 mod prognosen for 2012 på 580 mio. kr. Nedgangen i taxameterindtægterne skyldes, at beløbet til effektivisering af universitetets omkostninger til generel ledelse og administration stiger med 18 mio. kr. Dette effektiviseringskrav reducerer således taxameterindtægterne med i alt 36 mio. kr. i Universitetet forventer således en stigende STÅ-produktion i 2013 i forhold til Myndighedsbetjening Indtægterne fra Myndighedsbetjening omfatter tilskud fra andre ministerier end Uddannelsesministeriet. Tilskuddene omfatter miljøforhold, fiskeriforhold, fødevare- og veterinærforhold samt transportforskning. Det samlede tilskud forventes at udgøre 341 mio. kr. i 2013 mod prognosen for 2012 på 348 mio. kr. (7 mio. kr. lavere). Indtægterne fra myndighedsbetjening falder jævnt frem til 2016, hvor indtægten forventes at være 318 mio. kr. Dette skyldes et løbende fald i indtægterne til myndighedsbetjening vedr. fiskeriforhold og fødevare- og veterinæropgaver som følge af, at bevillingen hvert år reduceres med 2 % som følge af det årlige produktivitetskrav, samt at indtægterne vedr. udvikling af landstrafikmodellen i 2015 og 2016 bliver reduceret, da modellen forventes færdigudviklet i foråret Øvrige indtægter på finansloven Posten består af øvrige formål og kapitaltilskud. Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bibliotekstilskud og tilskud til øvrige blandede formål. Bevillingen forventes at udgøre 66 mio. kr. i 2013 mod 56 mio. kr. i prognosen for 2012 (10 mio. kr. højere). Stigning skyldes, at tidligere indlagte besparelser på finansloven for 2011 til medfinansiering af meraktivitet på uddannelsesområdet og til flytning af midler fra øvrige indtægter til basisforskningstilskud, er reduceret med i alt 15 mio. kr. fra 2012 til Modsat skal DTU overføre ekstra bidrag på 2 mio. kr. til Akkrediteringsinstitutionen og yderligere flytte midler fra øvrige indtægter til basisforskningstilskud på 2 mio. kr. samt bidrage til administration af udlandsstipendieordning og afskaffelse af deltagerbetaling på suppleringskurser på i alt 1 mio. kr. DTU bidrager til den anslåede meraktivitet på uddannelsesområdet med 31 mio. kr. i I 2012 var bidraget på 40 mio. kr. Det negative Kapitaltilskud fremkommer som en konsekvens af Taxameterreformen og Overheadreformen. Bevillingen forventes at udgøre -64 mio. kr. i 2013, hvilket er uændret i forhold til prognosen for

12 Eksterne midler til forskning Eksterne midler til forskning forventes at ligge på mio. kr i budget 2013 mod prognosen for 2012 på mio. kr. (130 mio. kr. højere). Budgettet er baseret på institutternes forventninger samt DTU s forventede andel af forskningsreserven. Indtægter til anskaffelse af anlægsaktiver indgår i budgettet som donationer, der indtægtsføres i takt med afskrivningen af det pågældende aktiv. I budget 2013 forventes indtægten at udgøre 51 mio. kr. De eksterne midler til forskning kommer primært fra forskningsrådene (herunder Højteknologifonden), Danmarks Grundforskningsfond, ministerier, private virksomheder og fonde samt EU. Fra de uudmøntede midler i forskningsreserven er det forudsat, at DTU får bevilget 20 pct. (48 mio. kr.) af reserven. I årene er der ligeledes budgetteret med 48 mio. kr. i indtægter hvert år. I budgettet er de 48 mio. kr. omkostningsmæssigt fordelt på 22 mio. kr. til løn, 11 mio. kr. til drift og 15 mio. kr. til overhead (svarende til et tillæg til de direkte omkostninger på 44 pct.). Kommerciel indtægtsdækket virksomhed Kommerciel indtægtsdækket virksomhed forventes at ligge på 227 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 235 mio. kr. (8 mio. kr. lavere). Posten er baseret på institutternes forventninger og indeholder indtægter vedr. rekvireret forskning, indtægter vedr. udlejning af forskningsinfrastruktur til erhvervslivet, salg af radioaktive lægemidler, salg af software, salg af efteruddannelsesaktiviteter samt andre aktiviteter på markedsvilkår. Huslejeindtægter Huslejeindtægterne stammer fra DTU s udlejning af lokaler, både i eget regi og via brugsretsindtægter fra Scion DTU A/S. Brugsretsindtægterne (basislejen) omfatter de indtægter, som DTU aftalemæssigt modtager fra Scion DTU A/S for brugsretten til de bygninger, der stilles til rådighed. Huslejeindtægterne forventes at ligge på 41 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 47 mio. kr. (6 mio. kr. lavere). Andre indtægter Andre indtægter er budgetteret med 129 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 156 mio. kr. (27 mio. kr. lavere). DTU s andre indtægter stammer hovedsageligt fra indtægter for deltagerbetaling ved deltidsuddannelse, betalingsuddannelse for udenlandske studerende, institutternes salg af undervisningsnoter, deltagerbetaling ved konferencer, bibliotekets salg af serviceydelser og CAS forsyningsindtægter. De lavere indtægter i 2013 skyldes primært engangsindtægter i 2012, herunder indtægter fra bygningsstyrelsen efter oprydning i opkrævningerne vedr. Dansk Dekommisionering og Danmarks Miljøundersøgelser på Risø, samt indtægter for refusion af moms vedr. repræsentationsomkostninger fra tidligere år. 12

13 Omkostninger Driftsomkostninger og lønninger Omkostningerne (ekskl. bygningsdrift) forventes at ligge på mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på mio. kr. (209 mio. kr. højere). Omkostningerne i den ordinære drift er baseret på institutternes og de administrative afdelingers indmeldte budgetterede tal for årene Institutterne er underlagt mål- og rammestyring, hvorfor de enkelte institutter selv er ansvarlige for anvendelsen af deres årlige rammebevilling inden for de aftalte Udviklingsmål og Virkemidler. Omkostninger på ekstern forskningsvirksomhed og kommerciel indtægtsdækket virksomhed er ligeledes fastsat ud fra institutternes konkrete forventninger. Der forventes en stigning i omkostningerne for ekstern forskningsvirksomhed for 2013 som følge af et øget aktivitetsniveau. Aktiviteterne indenfor den kommercielle indtægtsdækkede virksomhed er lavere end prognosen for 2012, hvilket medfører, at omkostningerne hertil falder. Omkostningerne til bygningsdrift forventes at ligge på 623 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 626 mio. kr. (3 mio. kr. lavere). Afskrivninger Afskrivningerne forventes at ligge på 223 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 309 mio. kr. (86 mio. kr. lavere). Faldet skyldes nedskrivninger på bygninger i 2012, som ikke forventes i Som følge af meget nybyggeri, renovering og investeringer i installationer er afskrivningerne stigende over budgetperioden. Finansielle poster, netto Nettofinansieringsomkostningerne forventes at ligge på 44 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 48 mio. kr. (4 mio. kr. lavere). Dette skal imidlertid ses på baggrund af en ekstraordinær nedskrivning af kapitalandele i Der vil således i 2013 være et øget træk på likviditeten. Dette medfører et lavere indestående med lavere renteindtægter til følge. De stigende nettofinansieringsomkostninger i budgetperioden skyldes en forventet optagelse af to nye realkreditlån på 500 mio. kr. Et i 2014 og et i Stigningen i låneprovenu skyldes anlægsinvesteringerne i henhold til den vedtagne Campusplan (jf. afsnittet om Moderniserings- og Renoveringsplanen). Finansieringsindtægterne er budgetteret med et afkast på 4 % for værdipapirer og 0,5 % for almindeligt bankindestående. Bankgæld er budgetteret med en rente på 3,6 %, de eksisterende prioritetslån er budgetteret med den aktuelle rentesats på henholdsvis 4,0 %, 3,9 %, 4,2 % og 2,9 %. De nye realkreditlån er budgetteret med 3,0 %. 13

14 Der er ikke budgetteret med renteindtægter/-udgifter for tilgodehavender, leverandører og offentlige myndigheder Balance Balanceposterne er som udgangspunkt budgetteret i henhold til det forventede aktivitetsniveau. Anlægsaktiver Anlægsaktiverne forventes at ligge på mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på mio. kr. (526 mio. kr. højere). Dette er baseret på den 10-årige moderniserings- og renoveringsplan for tilgangen af bygninger og installationer (601 mio. kr.) samt investeringer i forsøgsudstyr på institutterne (153 mio. kr.). De samlede investeringer i DTU s Moderniserings- og Renoveringsplan ( ) er tentativt vurderet til ca. 6,3 mia. kr., inklusive byggerierne omfattet af visionsplan for campusudviklingen. Investeringsomfanget vil dog afhænge af, i hvilken takt samlokalisering af DTU s institutter kan gennemføres samt finansieringsmåder. Finansieringen af investeringerne forventes at skulle ske ved låneoptagelse, ved et fald i huslejeomkostninger i forbindelse med fraflytning af lejemål, som i øjeblikket er under SEA-ordningen og evt. ved finanslovsmidler (UNILAB-midler). I Moderniserings- og Renoveringsplanen indgår LIFE projektet til i alt mio. kr. og DTU forsøger via aktstykke at opnå en delfinansiering via UNILAB-midler. I Bygningsstyrelsen er der deponeret i alt 638 mio. kr. til DTU, og heraf forsøger DTU at få udmøntet 343 mio. kr. til LIFE projektet. DTU er en del af UNILAB på grund af SEA-lokaliteterne i de tidligere sektorforskningsinstitutioner på Frederiksberg, Mørkhøj, Lindholm og Århus. Der er udarbejdet udkast til aktstykke, og man afventer politisk godkendelse. I budgettet er der ikke indregnet anlægsmidler herfra, idet det fortsat er usikkert om der kan opnås en delfinansiering af LIFE projektet med UNILAB-midler. Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter forventes at ligge på 419 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 400 mio. kr. (19 mio. kr. højere). Der er budgetteret i overensstemmelse med forventningerne til et let stigende aktivitetsniveau, især for så vidt angår eksterne midler til forskning. Værdipapirer Som følge af overskudslikviditet i 2012 er der investeret i værdipapirer med lav varighed. Det høje investeringsniveau i anlægsaktiver i perioden medfører, at der forventes solgt for 450 mio. kr. værdipapirer i 2013, for 400 mio. kr. i 2015 og for 100 mio. kr. i Værdipapirbeholdningen vil herefter udgøre 100 mio. kr., som DTU har valgt at bibeholde som likviditetsreserve. 14

15 Prioritetsgæld Prioritetsgæld forventes at ligge på mio. kr. i budget 2013 hvilket er det samme som i prognosen for Der er ikke budgetteret med afdrag på eksisterende eller nye lån. Der er budgetteret med optagelse af lån på 500 mio. kr. i 2014 og i Periodiserede donationer Periodiserede donationer forventes at ligge på 332 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 274 mio. kr. (58 mio. kr. højere). Der er foretaget periodisering af modtagne donationer i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis. Der er budgetteret med, at 50 % af tilgangen på udstyr modtages som donationer i overensstemmelse med tidligere års erfaringer. Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser forventes at ligge på 373 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 315 mio. kr. (58 mio. kr. højere). Anden gæld og periodeafgrænsningsposter Anden gæld og periodeafgrænsningsposter forventes at ligge på 883 mio. kr. i budget 2013 mod prognosen for 2012 på 890 mio. kr. (7 mio. kr. lavere). Likviditetsbudget Efter 3. kvartals prognose forventes DTU s likviditet ultimo 2012 at udgøre 229 mio. kr. Ultimo 2013 forventes likviditeten at være øget til 246 mio. kr., primært som en konsekvens af salg af værdipapirer. Pengestrømme til investeringsaktiviteter i budgettet for 2013 er 17 mio. kr. højere end pengestrømmene fra drifts- og finansieringsaktiviteter. I pengestrømmen indgår salg af værdipapirer for 450 mio. kr. I 2014 og 2015 nødvendiggør det høje investeringsniveau, at der optages et kreditforeningslån på 500 mio. kr. hvert år. 15

16 Danmarks Tekniske Universitet 3. Resultatopgørelse DTU total Regnskab ¹ Budget BO BO BO Mio.kr Indtægter Forskning (inkl. Ph.d.) 1.492, , , , , ,6 Taxameter 577,4 580,1 572,7 578,7 576,6 569,0 Myndighedsbetjening 346,3 347,6 341,0 334,9 323,6 317,5 Øvrige indtægter på finansloven 63,7-8,4 2,4 19,7 22,4 24,9 Eksterne midler til forskning 1.276, , , , , ,9 Anlægsdonationer 49,0 61,0 50,5 52,9 58,7 66,9 Kommerciel indtægtsdækket virksomhed 262,7 235,2 226,8 234,0 246,2 253,4 Huslejeindtægter 38,3 47,3 40,6 40,6 40,6 40,6 Andre indtægter 137,0 156,3 129,4 126,1 126,4 127,7 Indtægter i alt 4.243, , , , , ,5 Omkostninger Løn ordinær drift , , , , , ,9 Omkostninger ordinær drift ,8 528,5 577,3 575,9 572,4 573,6 Løn kom. Indtægtsdækket virksomhed 71,4 70,3 76,3 70,2 73,9 76,0 Omkostninger kom. Indtægtsdækket virksomhed 77,8 68,6 54,5 65,1 68,3 70,1 Løn eksterne midler til forskning 718,0 767,7 854,4 915,0 954,9 998,6 Omkostninger eksterne midler til forskning 237,3 302,7 312,3 300,8 305,8 317,9 Omkostninger (excl. bygningsdrift) i alt 3.210, , , , , ,1 Driftsresultat før bygningsdrift 1.033, ,5 898,6 944,2 989, ,4 Bygningsdrift Løn 66,2 67,5 71,1 71,1 71,1 71,1 Omkostninger 536,7 558,4 552,1 538,4 538,4 538,4 Bygningsdrift i alt 602,9 625,9 623,2 609,5 609,5 609,5 Driftsresultat før afskrivninger 430,5 411,6 275,4 334,7 380,2 422,9 Af- og nedskrivninger 312,5 308,5 222,7 247,1 284,5 319,2 Driftsresultat før finansielle poster 118,0 103,1 52,7 87,6 95,7 103,7 Finansielle indtægter 50,9 50,9 37,7 28,0 19,2 9,2 Finansielle omkostninger 87,8 98,8 81,8 97,5 112,5 111,8 Årets resultat 81,1 55,2 8,6 18,1 2,4 1,1 ¹ n er udarbejdet på baggrund af regnskabet pr. 30/

17 Danmarks Tekniske Universitet 4. Balance DTU total Regnskab Budget BO BO BO i mio. kr Opfindelser og patenter 27,8 27,8 27,8 27,8 27,8 27,8 Grunde 292,0 292,0 292,0 292,0 292,0 292,0 Bygninger og installationer 3.182, , , , , ,3 Forsøgsudstyr, IT udstyr, driftsmateriel og inventar 385,2 409,9 466,3 520,8 568,9 604,4 Anlægsaktiver under udførelse 121,5 100,0 300,0 400,0 300,0 200,0 Lån til dattervirksomhed 93,4 88,9 84,0 78,9 73,6 68,1 Kapitalandele i dattervirksomheder mv. 279,3 279,3 279,3 279,3 279,3 279,3 Andre værdipapirer og kapitalandele 37,2 19,7 19,7 19,7 19,7 19,7 Anlægsaktiver 4.418, , , , , ,6 Tilgodehavender og periodeafgrænsninger 407,9 400,0 418,5 435,2 450,8 468,3 Tilgodehavender fra igangværende tilskudsaktiviteter 686,4 750,0 819,6 859,8 892,7 931,6 Værdipapirer 511, ,0 600,0 600,0 200,0 100,0 Likvide beholdninger 918,8 229,2 245,9 0,0 42,3 74,8 Omsætningsaktiver 2.524, , , , , ,7 Aktiver i alt 6.943, , , , , ,3 Indskudskapital 2.109, , , , , ,4 Overført resultat 79,4 116,9 125,5 143,6 146,0 147,1 Egenkapital 2.188, , , , , ,5 Hensatte forpligtelser 115,1 100,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Prioritetsgæld 2.257, , , , , ,8 Periodiserede donationer 218,0 223,5 278,6 361,9 436,0 441,0 Langfristede gældsforpligtelser 2.475, , , , , ,8 Bankgæld 0,0 0,0 0,0 13,5 0,0 0,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 308,9 314,9 373,4 427,4 509,3 537,8 Anden gæld og periodeafgrænsningsposter 963,2 890,1 883,2 909,0 930,4 954,2 Forudbetalte bundne tilskud 836,6 900,0 983, , , ,0 Periodiserede donationer 54,6 50,5 52,9 58,7 66,9 70,0 Kortfristede gældsforpligtelser 2.163, , , , , ,0 Gældsforpligtelser 4.639, , , , , ,8 Passiver i alt 6.943, , , , , ,3 17

18 Danmarks Tekniske Universitet 5. Likviditet DTU total Regnskab ¹ Budget BO BO BO i mio. kr Årets resultat før finansielle poster 118,2 103,1 52,7 87,6 95,7 103,7 Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt: Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver 312,5 308,5 222,7 247,1 284,5 319,2 Nedskrivning af Amminex kapitalandel 0,0 17,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets indtægtsførsel af anlægsdonationer -49,0-61,0-50,5-52,9-58,7-66,9 Ændring af andre hensatte forpligtelser 2,5-15,1-20,0-10,0-10,0-10,0 Andre reguleringer 3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ændring i driftskapital: Nedskrivning til imødegåelse af tab på projekter 4,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbrug af reserve til imødegåelse af tab på projekter -9,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ændring i tilgodehavender m.v. -363,2-55,7-88,1-56,9-48,5-56,4 Ændring i kortfristede gældsforpligtelser 648,7-3,7 135,1 128,1 142,8 99,0 Pengestrømme fra drift før finansielle poster 667,7 293,6 251,9 343,0 405,8 388,6 Finansielle indbetalinger mv. 46,6 50,9 37,7 28,0 19,2 9,2 Finansielle udbetalinger mv. -83,6-98,8-81,8-97,5-112,5-111,8 Pengestrømme fra driftsaktivitet 630,7 245,7 207,8 273,5 312,5 286,0 Køb af immaterielle anlægsaktiver -10,9-3,0-3,0-3,0-3,0-3,0 Køb af materielle anlægsaktiver -319,5-464,2-551, , ,0-531,0 Ændring af anlægsaktiver under opførelse 0,0 21,5-200,0-100,0 100,0 100,0 Lån til Scion DTU A/S 4,5 4,5 4,9 5,1 5,3 5,5 Investeringer i værdipapirer -24,3-538,8 450,0 0,0 400,0 100,0 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -350,2-980,0-299, ,9-897,7-328,5 Modtagne anlægsdonationer 68,4 62,4 108,0 142,0 141,0 75,0 Indfrielse af langfristet gæld -875,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Provenu ved langfristet lånoptagelse 1.374,2 0,0 0,0 500,0 500,0 0,0 Egenkapital ændring renteswaps -193,2-17,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 374,0 44,7 108,0 642,0 641,0 75,0 Ændring i likvide beholdninger 654,5-689,6 16,7-259,4 55,8 32,5 Likvide beholdninger ved årets begyndelse 264,3 918,8 229,2 245,9-13,5 42,3 Likvide beholdninger ved årets udgang 918,8 229,2 245,9-13,5 42,3 74,8 18

19 Moderniserings- og renoveringsplan Forslag til budget baseret på prognose Q Prisniveau: 2013 (byggeindeks 2012 K2) Akkumuleret pr. projekt Udgiftfordeling pr. år Ekstern finansiering % Afskr.år Projekt navn Sted Besluttet År Budget -indeks 2012K2 Samlet projekt prognose Rest - budget Større ny- og ombygninger: 0 50 Mellembygning B324 Lyngby ,5 99,5 0,0 35,6 62,6 1, Relokalisering af DTU Kemi til B206 og B207 Lyngby ,2 32,2 0,0 0,1 1,2 24,2 6,7 0, Våd laboratoriebygning til DTU Kemi Lyngby ,6 96,7 0,0 2,3 3,5 45,7 45,1 0, CAS bygning Lyngby ,6 42,7 0,0 0,0 1,5 15,4 25, Renovering af kantinekøkken B101 Lyngby ,8 32,8 0,0 0,0 10,1 21,5 1, Ny bygning til Fotonik (øst for 341) Lyngby ,0 120,0 0,0 0,5 15,9 52,3 51, Ny bygning til Nanotech (syd for 345) Lyngby ,3 33,3 0,0 8,1 17,2 8, Renovering af bygning 224 Lyngby ,0 48,0 0,0 4,0 25,0 19, Ny laboratoriebygning (ved 224/225) Lyngby ,4 60,4 0,0 5,0 35,0 20, Renov. af bygn. 325, nye undervisningslokaler i ny bygn. Lyngby ,0 44,0 0,0 15,0 20,0 9,0 50? 50 Renovering af bygning 228 til Kemiteknik Lyngby 150,0 150,0 0,0 20,0 65,5 64, Kvadrant etape 2: Ny bygning Lyngby 26,0 26,0 0,0 16,0 10,0 Større ny- og ombygninger 785,4 785,4 0,0 38,0 79,5 192,0 303,7 172,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlokalisering og udbygning: 0 20 LIFE (BIOVAF) Fase 1 Arkitektkonkurrence Lyngby ,8 21,8 0,0 10,6 11,2 0, LIFE Fase 2 Byggeprogram og Fase 3 Dispositionsforslag Lyngby ,3 20,3 0,0 0,0 10,0 10, LIFE Fase 4 Projektforslag Lyngby ,0 10,0 0,0 10, LIFE Fase 5-9 fra Forprojekt til Idriftsættelse Lyngby ,3 1085,3 0,0 0,0 0,0 42,7 402,1 532,4 106,7 1, LIFE Science etape 2 Fase 2-9 fra Byggeprogram til idriftssættelyngby ,7 136,7 0,0 0,0 65,9 70,0 0, Køb af Hempel grund og kontorbygning Lyngby ,0 71,0 4,0 0,0 0,0 71, Kvadrant etape 1a: Ny bygning 127 Lyngby ,0 52,0 0,0 0,2 22,7 29, Kvadrant etape 1b: Ny bygning 112 Lyngby ,9 63,9 0,0 0,0 2,1 15,4 32,2 14, Kvadrant etape 1c: Nyindretning af bygning 116 Lyngby ,3 85,3 0,0 0,0 1,0 10,3 37,0 37, Ny bygning til DTU Biosustain Lyngby ,0 300,0 0,0 0,0 27,5 100,0 172, Erstatningsbyggeri og nybyggeri til institutvækst Lyngby 303,0 303,0 0,0 101,0 101,0 101,0 Samlokalisering og udbygning 2.153, ,3 3,9 10,8 47,0 216,1 672,3 923,0 277,7 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskningsinfrastruktur: 0 20 Vindmøllestation, terrænanlæg og infrastruktur Østerild ,5 85,4 16,1 19,4 62,5-1,5 5, /20 PowerLab DTU - Fase 2 Lyngby ,8 76,7-3,9 0,0 1,0 25,7 25,0 25, /20 Bygningslaboratorium Lyngby ,0 52,0 0,0 0,0 0,0 13,0 26,0 13, Monitoreringsskibet Havfisken Hirtshals ,6 14,6 0,0 0,0 6,3 8, /20 Vindtunnel Risø ,0 66,0 0,0 0,4 3,6 23,0 39, Serverhuse Risø ,0 48,0 0,0 25,0 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,0 2, NMR center Lyngby ,0 20,0 0,0 0,0 0,0 10,0 10, Electromagnetic testcenter Lyngby 50,0 50,0 0,0 0,0 12,5 25,0 12, Audio Visual Spacelab Lyngby ,0 47,0 0,0 0,0 6,0 25,0 16,0 Forskningsinfrastruktur 471,8 459,7 12,1 19,4 70,2 92,6 134,0 124,1 3,6 3,6 3,6 3,6 3,0 2,0 0,0 Alm. vedligeholdelses- og renoveringsplan 0 20 Pulje til: Renovering til udlejning Alle ,9 11,9 0,0 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Pulje til: Tekniske installationer Alle ,2 305,0 27,2 5,1 20,0 26,7 26,7 26,7 26,7 26,7 26,7 26,7 26,7 26,7 40, Pulje til: Veje og terræn med installationer Alle ,4 59,3 7,1 1,1 2,2 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 8, Pulje til: Bygninger (indvendig og udvendig) Alle ,5 158,0 7,5 7,0 11,1 13,3 13,3 13,3 13,3 13,3 13,3 13,3 13,3 13,3 20, Tavleomskiftning inkl. el måler (udføres med HPFI-relæer) Lyngby ,5 39,6 60,9 0,2 0,9 14,6 14,5 9, Pulje til: Auditorier, modernisering og renovering Lyngby ,9 122,9 0,0 0,0 6,7 11,6 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 6, Hempel opgradering til universitetsformål Hempel ,0 8,0 0,0 0,0 4,0 4, Ballerup: Modernisering og renovering Ballerup ,0 53,0 0,0 2,0 4,0 4,0 4,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 4,0 Alm. vedligeholdelses- og renoveringsplan 860,3 757,7 102,7 13,5 41,8 78,5 81,1 72,0 62,7 65,7 65,7 65,7 65,7 65,7 79,7 Pulje til mindre projekter 0 20 Pulje til: Mindre projekter ,9 474,0 9,9 12,6 28,9 70,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 57,2 Pulje til mindre projekter 483,9 474,0 9,9 12,6 28,9 70,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 38,1 57,2 Forbrugt til og med 2011 for 2012 Budget

20 Moderniserings- og renoveringsplan Forslag til budget baseret på prognose Q Prisniveau: 2013 (byggeindeks 2012 K2) Akkumuleret pr. projekt Udgiftfordeling pr. år Ekstern finansiering % Afskr.år Projekt navn Sted Besluttet År Budget -indeks 2012K2 Samlet projekt prognose Rest - budget Særlige strategiske investeringer 20 Mikro- og nanoteknologi i plast Lyngby 120,0 120,0 20 Supercomputerfacilitet Lyngby 200,0 200,0 20 DTU Galathea Hirtshals 400,0 400,0 50 Vindmøllestation, netafprøvningsfacilitet Østerild 100,0 100,0 20 Udvikling af Campus (Anker Engelunds Vej) Lyngby 100,0 100,0 50 Aula Magna Lyngby 150,0 150,0 50 Medicocenter Lyngby 200,0 200,0 20 FutureLight - Platform Lyngby 100,0 100,0 20 Image-instrument til biomedicin og biologi Lyngby 15,0 15,0 20 Eksperimentelt køleanlæg Lyngby 20,0 20,0 20 Laboratorium for ekstreme påvirkninger Lyngby 75,0 75,0 20 Platform for avancerede klimaskærmskomponenter Lyngby 25,0 25,0 20 Center for optisk baserede målesystemer Lyngby 20,0 20,0 20 Fremtidens produktionsplatform Lyngby 40,0 40,0 Særlige strategiske investeringer 1.565,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 Total, igangsatte og projekterede projekter 4.225, ,2 128,5 94,3 267,5 600, , ,6 281,1 109,7 107,4 107,4 106,8 105,8 136,9 Total, projekter under forberedelse til gennemførelse i planperioden 529,0 529,0 0,0 0,0 0,0 48,5 201,5 178,0 101,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total, projekter som er ønskede, men endnu ikke under forberedelse 1.565,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 Total 6.319, ,2 128,5 94,3 267,5 649, , ,6 382,1 109,7 107,4 107,4 106,8 105, ,9 Forbrugt til og med 2011 for 2012 Budget