Indledning til evalueringskriterierne for M2
|
|
- Camilla Bendtsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner. Med dette skrift gives for første gang en samlet beskrivelse af og et sammenhængende grundlag for evalueringen af disse opgaver. Evalueringskriterierne er opbygget således, at hver disciplin indledes med et afsnit, der fastlægger det, som er særligt ved denne disciplin i forhold til de øvrige. Dernæst følger en række afsnit, hvor delelementer i disciplinen trækkes ud og beskrives i detaljer ved hjælp af eksempler på karaktererne 02, 7 og 12 eller med andre ord eksempler, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål, opfyldelse af fagets mål, med en del mangler og udtømmende opfyldelse af fagets mål. Til slut er tilføjet eksempler på hele arrangementer til karakteren 12 indenfor de tre discipliner. Et grundlæggende princip for evalueringskriterierne for alle tre opgaver har været, at det som først og fremmest vurderes, er de arrangementsmæssige kompetencer, som eleven har erhvervet sig. Dermed fokuserer beskrivelserne på de arrangementsteknikker, som forventes at være til stede på de forskellige karakterniveauer og på det kvalitative og kompleksitetsmæssige niveau arrangementsteknikkerne anvendes på. Med andre ord baserer vurderingen sig på omfanget, kvaliteten og kompleksiteten af det arrangementsmæssige arbejde. Dette betyder ikke nødvendigvis, at en kompleks stemme altid vægtes over den simple. Ikke mindst fordi sangbarhed og spilbarhed indgår som en væsentlig parameter i alle tre discipliner. En enkel stemme kan også være et udtryk for et stort arrangementsmæssigt arbejde på et kvalitativt højt niveau fx når en elev i vokalsatsen kan se en mulighed for en helt simpel trinvis bevægelse igennem en række forskellige akkorder, hvorunder stemmen skifter forhold til melodien en simpel stemme i sig selv, men kompleks i den lodrette og vandrette sammenhæng (se vokalsats-bas til 12, t. 1-3). Det betyder heller ikke, at mange stemmer er bedre end få. De tre opgaveformuleringer angiver det antal stemmer, som anses som tilstrækkeligt for at løse opgaverne. At tilføje yderlige stemmer tæller ikke op. Det er de anvendte arrangementsteknikker i stemmerne og deres forhold til hinanden, som er det afgørende for vurderingen. Ligeledes er det ikke meningen, at man skal tilføje yderligere takter til opgavemelodien man kan dog tilføje en ekstra takt til slut i arrangementet, hvis en afslutning har behov for at brede sig lidt mere. Opgaveformuleringerne til de tre opgaver indeholder alle denne fordring: Udsættelsen skal afspejle sangens harmoniske, rytmiske og melodiske struktur. Formuleringen er central på en lang række niveauer for, hvordan opgaverne skal evalueres. Fra det generelle niveau at de tilføjede stemmer skal afspejle og udtyde opgavemelodiens becifringer og til det mere specifikke, at fx bas/trommer i poprock og jazz på forskellig vis skal forholde sig til og afspejle melodiens rytmiske struktur. Dette beskrives nærmere under de enkelte discipliner. Det er også på dette område, at det bliver tydeligt, at de tre discipliner er konstruktioner, som naturligvis afspejler virkelige musikalske praksisser, men hvor visse elementer vurderes højere end andre og derfor ligner opgaverne ikke alle de måder, man kan arrangere på udenfor gymnasiet. Af og til kan principperne om det arrangementsmæssige arbejde og forholdet til melodien være i konflikt, fx i korsvaret inden for poprock og jazz og det rytmisk/prosodiske arbejde i vokalsats, hvor den korstemme, der kopierer melodien rytmisk, kun giver karakteren 7, mens den der både imiterer og varierer rytmisk og dermed kræver prosodisk viden kan give karakteren 12. (Se afsnittene om rytmisk/prosodisk arbejde under de enkelte discipliner). I og med at disse evalueringskriterier har stort fokus på arrangementsteknikker, kommer vægten også i mindre grad til at ligge på det æstetiske eller stilrigtigheden (sidstnævnte er en noget uklar Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
2 kategori, som tidligere har været et centralt begreb i musikfagets officielle tekster). Omvendt betyder det naturligvis ikke at stil og æstetik slet ikke spiller en rolle. Evalueringskriterierne peger på en række teknikker, der repræsenterer et bestemt omfang og kompleksitet af arrangementsmæssigt arbejde. Det betyder, at man kan løse opgaverne med andre teknikker på samme kompleksitetsmæssige niveau, og som på samme måde afspejler melodien. I den forstand er det ikke hensigten, at evalueringskriterierne skal forstås som normative. I de følgende evalueringskriterier er det et generelt princip, at akkordudtydningen er den basis, hvorpå arrangementsteknikkerne udfolder sig, og at selve akkordudtydningen inklusive placeringen af korrekt grundtone i bassen ikke i sig selv ses som et arrangementsarbejde (akkordudtydning kan fx foretages automatisk af en del nodeskrivningsprogrammer). Således er det som udgangspunkt et gennemgående princip, at en grundtonebas med en korrekt rytme ses som den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål altså 2-tallet. Og at korstemmer, der blot udtyder akkorderne uden andet end en helt nødtørftig stemmeføring, heller ikke kan vurderes højere. I evalueringskriterierne er der helt overvejende fokus på arrangementsarbejdet og satsteknikkerne, og kun i ringe grad på fejlene som ifølge karakterbeskrivelserne følger karaktererne således: 12-tallet kan have småfejl, 7-tallet nogle fejl og 02 mange fejl. Den afgørende parameter for en evaluering må også altid være kvalitet og ambitionsniveau og ikke fejl i sig selv. I eksemplerne indgår også kun få fejl og dér blot for at få eksemplerne til at fremstå klarere. Evalueringskriterierne afsluttes med eksempler på besvarelser til karakteren 12. Der er netop tale om eksempler, dvs. at 12-talsopgaver kan sagtens se anderledes ud. Man kan fx ikke bruge eksemplerne til at udlede, hvor mange korsvar en poprock- eller jazzopgave til 12 bør have. Dele af en 12-talsopgave kan også sagtens være på et arrangementsteknisk simplere niveau end andre. Det afgørende er forekomsten i løbet af en 12-talsopgave af arrangementsteknikker på et niveau, der svarer til det beskrevne under de enkelte afsnit (fx bas eller rytmisk/prosodisk arbejde). 12-talseksemplerne indeholder heller ingen fejl, hvilket naturligvis ikke er realistisk. For at understrege hvilken rolle fejl bør spille i vurderingen, kan peges på, at der ikke er noget til hinder for, at en 12-talsopgave både har mindre akkordudtydningsfejl, notationsfejl, ambitusfejl, stemmeføringsmæssige fejl og prosodiske fejl såfremt det arrangementstekniske arbejde i øvrigt er på niveau med 12-talseksemplerne. For alle tre opgavetyper gælder ifølge vejledningen at: Hvis de tilføjede stemmer rummer udvidelser, ændringer eller tilføjelser til den opgivne akkord, skal becifringstegnet ændres tilsvarende. Dette gælder dog ikke sekundære akkorder, såsom gennemgangs-, dreje- og forudholdsakkorder, så længe becifringsakkorden står tydeligt i arrangementet. Dermed standardiseres et forhold, hvor der har eksisteret lidt forskellige traditioner i de forskellige discipliner. Begrebet sekundære akkorder er nok mest entydigt inden for poprock- og jazzarrangement, hvor det beskriver, hvordan medstemmer kan danne fx gennemgangsakkorder, der klart står underordnet i forhold til en becifringsakkord. Men også i vokalsats dækker begrebet over akkorder, der ikke ændrer de overordnede funktioner, men blot opstår naturligt igennem stemmernes bevægelser. Der er dog i et vist omfang tale om en vurderingssag, hvornår en akkordændring bør noteres, og hvornår der er tale om en sekundær akkord. Det er derfor ikke et forhold, der skal indgå med stor vægt i bedømmelsen. Derudover skal tilføjes, at akkordudvidelser ikke behøver at optræde i hele en becifringsakkords område, men at også en helt kortvarig tilstedeværelse anses for fyldestgørende. I jazzarrangement eksisterer en faglig tradition for, at særligt naturlige akkordudvidelser ikke behøver at blive noteret i becifringerne. Således bør eleverne tydeligt gøres opmærksom på, at dette nu skal gøres, uanset hvilken udvidelse der er tale om og omvendt bør mangler på dette område ikke vægtes højt af censorerne. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
3 M2 opgave E3 jazzarrangement Opgaveformulering Der skal laves en udsættelse af følgende melodi for en besætning, som ud over opgavemelodien skal bestå af mindst tre vokale stemmer og rytmegruppe bestående af trommer og bas. Besvarelsen skal indeholde arrangementsteknikker inden for korsvar/modstemme, medstemme og groove. Udsættelsen skal afspejle sangens harmoniske, rytmiske og melodiske struktur. Det er tilladt at foretage ændringer i becifringer (herunder bastonen) og tempo. Kommentarer til opgaveformuleringen Det specificeres, at udsættelsen skal være for mindst tre vokale stemmer. Som regel løses denne opgave med fire stemmer. Når opgaveformuleringen taler om, at udsættelsen skal afspejle sangens harmoniske, rytmiske og melodiske struktur, ligger der en implicit forventning, at formen også er afspejlet først og fremmest i groovet. Således forventes det, at opgavernes formled har markant forskellige grooves (som det eksemplificeres i afsnittet om trommer og bas). Som regel gøres dette ved, at A-stykkerne har twobeatkarakter og B-stykket fourbeat, men andre løsninger er også mulige. Det afgørende er, at der demonstreres arrangementsmæssigt arbejde. Formuleringen korsvar/modstemme peger dels på en valgfrihed mellem korsvar og modstemme (hvor der dog stort set ikke laves modstemme mere hvorfor dette ikke behandles i disse kriterier), dels på en forståelse af korsvar og modstemme som udtryk for det samme: Nemlig det korarbejde der foregår rytmisk komplementært i forhold til melodien. Dette kan altså også have andre udtryk end deciderede korsvar, se afsnittet Flydekor/rytmiseret flydekor. De følgende afsnit vil uddybe, hvilket arrangementsarbejde opgaveformuleringen i øvrigt lægger op til: Flydekor/rytmiseret flydekor Korsvar og rytmisk/prosodisk arbejde Medstemmer/bloksats/close harmony Bas Trommer og bas Særlige forhold omkring opgaven stemmeføring, paralleller mm. Alle vokale stemmer skal være sangbare, hvilket blandt andet betyder, at formindskede/forstørrede bevægelser bør undgås i de fleste tilfælde. I visse tilfælde kan forstørrede sekunder være ok, fx hvis en stemme bevæger sig en forstørret sekund op eller ned til en tone, der videreføres som ledetone. Også andre tilfælde kan være ok (sangbare), men aldrig når der vippes frem og tilbage i forstørret sekund. Ved medstemmer bør for store spring undgås. Voicede flydekor skal som hovedregel gå nærmeste vej og udnytte fællestoner (hvorved septimen opløses nedad). Alle paralleller er tilladte både mellem melodistemme og bas, mellem kor og bas, og mellem de enkelte stemmer i koret. Parallelle sekunder mellem yderstemmepar anses dog som dårlig stemmeføring og trækker ned. Alle gennemgangsdissonanser er tilladte. Alle betonede dissonanser mellem bas og melodi og mellem kor og bas er tilladte. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
4 Flydekor og rytmiseret flydekor Flydekor 02 Flydekoret udtyder akkorderne korrekt, og beliggenheden er udmærket for de valgte stemmer. Rytmik og tekstlægning har dog meget lidt med melodien at gøre. Der anvendes tekst fra melodien, men ikke på en meningsfuld måde. Der skabes ikke fraser. Stemmeføringen er nogenlunde, dog går man ikke nærmeste vej flere steder, og de parallelle sekunder mellem bas og tenor i takt 1 er udtryk for dårlig stemmeføring. Flydekor 7 Flydekoret udtyder akkorderne korrekt, og beliggenheden og stemmeføring er god. I dette eksempel har koret tydelige totaktsfraser, og i anden takt liftes i overensstemmelse med melodien. Der anvendes tekst fra melodien, der giver vandret mening. Men koret udnytter ikke melodiens lange toner (huller) i takt 3 og 4 og koret foretager intet selvstændigt lift-arbejde. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
5 Flydekor 12 Flydekoret udtyder akkorderne korrekt, og beliggenheden og stemmeføring er god. Koret har tydelige totaktsfraser, der både understreger melodiens rytmik og forholder sig komplementærrytmisk til den. I første takt fordobler koret først melodiens rytme, mens der på 3-slaget tilføjes et svar på ny tekst. Tilsvarende i de følgende 3 takter. Koret understreger melodiens enlige lift på 4og i takt 3 og tilføjer derudover lifts i takt 2, 3 og 4, hvor melodien giver plads til det. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
6 Korsvar og rytmisk/prosodisk arbejde Korsvar og rytmisk/prosodisk arbejde 02 I dette korsvar anvendes enstavelsesord på flydekorets nodeværdier. Svaret indtræder lidt uheldigt på det 1-slag, som samtidig liftes i melodien. Det rytmiske og prosodiske arbejde er minimalt, og løsningen kan laves helt uden viden om tekstlige og musikalske betoningsforhold. Korsvar og rytmisk/prosodisk arbejde 7 I dette korsvar er melodiens rytme imiteret og forskudt en hel takt. Derved har korsvaret samme betoninger som melodien. Korsvaret har ingen melodisk bevægelse udover den, der ligger i flydekorets voicing. Løsningen kræver kun lille prosodisk viden, men fungerer godt. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
7 Korsvar og rytmisk/prosodisk arbejde 12 I dette korsvar er melodien atter imiteret og forskudt en hel takt. Melodirytmen er dog varieret, idet deed nu er ændret til et tostavelsesord, indeed, og den betonede stavelse er placeret trykmæssigt korrekt på det liftede 3-slag. Derudover tilføjes prosodisk korrekt en fri del: want you, der også semantisk er en logisk fortsættelse af melodiens tekst. Løsningen kræver sikker prosodisk viden. Korsvaret danner en lille bueform, og den melodiske bevægelse dannes ved akkordomlægning og med brug af drop-2 på det højeste sted for at give enklere stemmeføring i understemmerne. Korsvaret kunne også have anvendt dominantisk eller diatonisk gennemgangsakkord som vist i de to eksempler herunder (dominantisk gennemgangsakkord på 2-slaget i takt 7 i første eksempel diatonisk drejeakkord på 1og i takt 8 i andet eksempel): Det er ikke et krav at der anvendes mere end en teknik af de nævnte (omvending, drop-2, dominantisk gennemgang eller diatonisk gennemgang) til at danne melodisk bevægelse i korsvar. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
8 Medstemmer/bloksats/close harmony De ovenstående begreber bruges som regel med lidt forskellig betydning om et kor, der følger melodien. I denne sammenhæng opfattes de som synonymer for en overvejende tæt harmonisering, hvor både korets rytme og melodiske bevægelse følger melodien tæt. Medstemmer/bloksats/close harmony 02 Akkorderne er udtydet korrekt, og stemmeføringen er udmærket. Stemmerne følger overvejende melodiens rytme men akkorderne liftes ikke. Melodisk set følger stemmerne slet ikke melodiens bevægelse. Beliggenheden af Fmaj7 er ikke god med den lille sekund i toppen. Arrangementsarbejdet er lille og af ringe kvalitet. Medstemmer/bloksats/close harmony 7 I dette eksempel følger stemmerne både rytmen og den melodiske bevægelse i opgavemelodien. Alle akkorder er udtydet korrekt, og der liftes korrekt. Der er dog kun anvendt tæt beliggenhed, hvilket resulterer i meget højt beliggende herrestemmer, uheldige voicings og uhensigtsmæssige spring. Sekundsammenstødet i toppen af akkorden mellem sopran og alt er heller ikke optimalt. Springene i slutningen af frasen er ikke særligt sangbare, i særdeleshed det parallelle sekundspring i bas og tenor. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
9 Medstemmer/bloksats/close harmony 12 Korstemmerne er nu særdeles sangbare, ligger i et godt leje, og følger som helhed både melodiens rytmiske og melodiske bevægelse. Koret har derudover en god udnyttelse af henholdsvis spredt (drop- 2) og tæt beliggenhed, der udjævner de stemmeføringsmæssige spring i understemmer og sikrer god stemmeføring herunder optimal opløsning af septimerne, fx i takt og takt Teknikkerne indenfor medstemme/close harmony/bloksats er suppleret med små korsvar, hvor melodien har pause eller ligger på lange toner. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
10 Bas Bas 02 Bassen har korrekte grundtoner ved alle akkordskift i en for bassen udmærket beliggenhed. Der anvendes simplest mulig rytmik i twobeat og i fourbeat. Der anvendes kvintveksel i twobeat, men uden at der peges på næste akkordgrundtone. Der er en mindre god forudgriben af næste akkords grundtone i takt 7-8, hvorved akkordskiftet bliver mindre tydeligt. Der anvendes et minimalt oplæg i overgangen til B-stykket Der anvendes udelukkende akkordbrydning i fourbeat. Bas 7 Bassen har korrekte grundtoner ved alle akkordskift i en for bassen udmærket beliggenhed. Der anvendes relativt simpel og ensartet rytmik. Der anvendes spring til akkordtoner, trinvis gennemgang Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
11 og akkordbrydning, og alle teknikkerne bruges som helhed fornuftigt til at lede frem til næste akkords grundtone. Bevægelsesretningerne er dog ret simple, og der gås som hovedregel nærmeste vej til næste akkordgrundtone. Kvintveksel anvendes i takt 7, men ikke på en hensigtsmæssig måde, da næste akkordgrundtone derved forudgribes, og akkordskiftet sløres. I takt 8 anvendes et ok oplæg til B-stykket. Der anvendes korrekte løse fortegn ved toneartsfremmede akkorder. I takt 11 ville c# dog have fungeret bedre end c som gennemgangstone. Bas 12 I twobeat-afsnittet anvendes både spring til akkordtone, trinvis gennemgang, kromatisk gennemgang og drejetone til at give bassen retning frem mod næste akkordgrundtone. Ved en akkord per takt anvendes mange typer bevægelser frem mod 3-slaget: spring op eller ned til tertsen eller kvinten. Bevægelsesretningen i basgangen er varieret med en del modbevægelse til melodien. Rytmikken er varieret og understøtter perioderne med gradvist mere aktivitet frem mod næste periode: Fx afsluttes de første tre totaktsperioder (der alle har forskellig rytme) med markering af 4- slaget i anden takt. Sidste periodes rytmik bærer præg af dens oplægskarakter til det følgende formled. Uden at det er et krav, er store dele af denne twobeat-basgang kontrapunktisk til melodien. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
12 I fourbeat-afsnittet anvendes ligeledes både spring til akkordtone, trinvis gennemgang, kromatisk gennemgang og drejetoner til at skabe retning og variation. Der arbejdes med markant længere linjer end i twobeat-afsnittet, fx en opadgående linje takt 9-11 og en nedadgående linje fra takt Som enkeltstående effekt anvendes en anden akkordtone end grundtone på 1-slaget i takt 13 som markering af dur-mol-skiftet. Dette bør principielt noteres i becifringen men det går også uden, når det som her blot er en udsættelse af grundtonen til 2-slaget. Ligeledes som enkeltstående effekt anvendes lift i takt (kan både anvendes som markering af lift i melodien eller som komplementærrytmisk begivenhed). Endelig anvendes den formindskede kvint flere steder som nedadgående ledetone til efterfølgende grundtone; både i en kromatisk gennemgang (takt 13) og ved spring ned til b5 (takt 5). Hver især er ingen af disse enkeltstående effekter i sig selv nødvendige for 12-tallet. Som det kan ses i takt er alle dissonanser mellem bas og melodi/kor tilladte. Oktavparallellerne i takt 9-10 er ikke noget, man skal stræbe efter, men omvendt trækker de heller ikke ned. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
13 Trommer og bas Jazztrommer kan (som rocktrommer) udføres ganske forskelligt. Nogle trommeslagere spiller yderst spartansk og anonymt med stort set ingen variationer, andre spiller forskelligartede figurer i næsten hver takt både som markeringer af melodiske begivenheder, komplementærrytmiske udfyldninger og periodemæssige oplæg. Netop derfor må evalueringskriterierne pege på, hvor stort arrangementsmæssigt arbejde, der forventes af en studentereksamensopgave. Trommerne skal som minimum vise to forskellige trommerytmer, der korresponderer med bassens twobeat- og fourbeatrytmer. Trommer og bas 02 Trommestemmen er enkel, men velfungerende. Der er valgt forskellige rytmer i de to formled, der fint afspejler kontrasten mellem twobeat og fourbeat. Der optræder et korrekt placeret, men minimalt oplæg mellem de to formled. Arrangementsarbejdet er meget lille. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
14 Trommer og bas 7 A-stykket har en velfungerende trommestemme med en enkel men god rytme samt et oplæg til B- stykket. Men trommerne forholder sig slet ikke til melodien i denne periode. B-stykket viser ligeledes en helt udmærket fourbeat-rytme, hvor to af melodiens lifts er markeret i stortrommen, anden gang med forberedelse i lilletrommen og liftet ridebækken. I sidste takt fylder trommestemmen den tomme takt ud med et periode-oplæg. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
15 Trommer og bas 12 Eksemplet viser en stor variation i trommestemmen i tæt forbindelse med melodien med mange liftmarkeringer. En færdig trommestemme kan ikke tænkes uden det medfølgende korarrangement, og i dette eksempel er der markeringer i melodiens huller, hvor koret laver liftet svar eller lignende. Der markeres med et stort og varieret repertoire af figurer, og ligeledes med vekslende styrkegrader alt efter, hvilke af trommesættets dele der indgår i markeringer, og i hvilket omfang de bliver forberedt. Nogle markeringer er enkeltstående (fx takt 6), nogle forberedes med forskellige oplæg (fx takt 5 og 11), og andre forberedes med støttemarkeringer (fx takt 9 og 10). Som en særlig begivenhed går bassen med et enkelt sted (takt 5). Der anvendes forskellig grundrytme (eller groove) i A og B- stykket, og der anvendes periodeoplæg, der samtidig fylder de sidste huller i melodi og korstemme ud. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
16 Eksempel på jazzbesvarelse til 12 Denne løsning er ikke en realistisk elevbesvarelse og er blot et eksempel på hvordan en 12- talsbesvarelse kunne se ud, ikke hvordan den skal se ud. Se nærmere herom i indledningen til evalueringskriterierne for M2 på side 14. Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
17 Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
18 Lærerens hæfte Evalueringskriterier for skriftlig musik A
Indledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mere»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019
»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 GENEREL INDLEDNING... 2 EVALUERINGSKRITERIER FOR M1... 4 M1-BESVARELSE TIL KARAKTEREN 12... 9 INDLEDNING
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereKL s Jazzarrangement kompendium.
Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mere-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5
-----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og,
Læs mereEvalueringskriterier for M1
Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereTrommer i jazzarrangement Kristian Larsen
Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i Primus: Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Placering af trommelyde på nodesystemet: Almindeligvis er trommestemmen i et jazzarrangement meget
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereLidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet
Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund
Læs mereOpgave 1 - Arrangement for vokale stemmer
Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs merePrimus-begyndervejledning-Jazz
Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereLÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014
LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede
Læs merePrimus begyndervejledning
Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereNotation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold
Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Vedr. tasteanvisninger:... 2 1. Vælg et trommesystem... 2 1.1 Halsene skal vende opad... 2 2. Notation af trommerytmer... 4 2.1 Tostemmig trommenotation... 5
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereVelkommen til FIP17-40a i musik. Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms
Velkommen til FIP17-40a i musik Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms Oplæg 1 De væsentligste ændringer i læreplanerne baggrund og konsekvenser v/ Uffe Englund, Fagkonsulent, UVM Hvad er FIP overhovedet? FIP
Læs mere114 BAR DA BING Musik for 3 trommesæt. Bar Da Bing Trommetrio
114 BAR DA BING Musik for 3 trommesæt Bar Da Bing Trommetrio 115 BAR DA BING Musik for tre trommesæt Af Esben Wind Elvstrøm, lektor Undertegnede har i en årrække komponeret musik for trommesæt til soloprojektet
Læs merePrimus-begyndervejledning-Jazz
Primus-begyndervejledng-Jazz Denne vejledng viser hvordan man laver et Swg-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/dex.htm.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereRemixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil
Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereLydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre
Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1 Lyd-klip i PP Genre-øvelser - uden at installere Audacity Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre Dette er en øvelse
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereSpil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog
1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs mereGrundbegreber & Satslære
Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.
Læs mereI. DEL Introduktionskurset
I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereUdvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik
Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereSÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...
28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER
Læs mereKort indføring i Barokkontrapunkt
Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mere